Sund & surdej bageriet!

Sund & surdej bageriet!

Jeg har et lille hjemmebageri, som supplement til Sund mad sundt liv.

Her kan man købe hjemmegjort, økologisk og bæredygtigt brød. Ingen tilsætningsstoffer, kun gode råvarer!

Jeg giver også gode råd om bagning og om fremstilling af sundt brød, der ikke forstyrrer din fordøjelse!

Du kan på websitet finde flere artikler om et sundt tarmbiom og surdej, søg blot under “surdej”.

Har du brug for råd, så skriv til info@sundogsurdej.dk

Views: 43

Sådan starter og vedligeholder du en surdej!

Sådan starter og vedligeholder du en surdej!

Du laver en modersurdej/grundsurdej, som du tager lidt af og opfrisker hver gang du vil bage. Når du har taget af starteren flere gange, og den dermed er blevet mindre, genopfrisker du den, og har en ny modersurdej.

Moder-surdej

Godt 100 g vand, 24 grader
100 g fint rugmel
45 g surdej

Rør de tre ingredienser sammen til en lind pasta. Brug mere end 100 g vand om nødvendigt, op til 125 g vand til 100 g mel.

Når surdejen er hævet og boblende sættes den i køleskab.

Når du skal bage laver du en surdejsstarter ved at tage 45 g af din moder-surdej og blande med godt 100 g vand og 100 g fint rugmel til en lind pasta.

Når der er omtrent 45 g modersurdej tilbage laver du en ny modersurdej og sætter i køleskabet. Og sådan fortsætter startercyklussen…

Surdejsstarter når du skal bage
Passer til en dej med cirka 375 g vand og 500 g mel, hvilket giver 9-10 boller eller et surdejsbrød.

Bland:
Godt 50 g vand, 24 grader
50 g fint rugmel
25 g moder-surdej

Rør de tre ingredienser sammen til en lind pasta. Brug mere end 50 g vand om nødvendigt.
Sæt til hævning i 4-8 timer til surdejen er hævet og boblende. Kan nu anvendes til bagning.

Views: 20

Sund & surdej bageriet!

Ingrediensliste Sund & surdej bagværk

Alt mel (ikke glutenfrit) er fra Nordsjællands Fællesmølleri

Surdejsboller:
– øko hvedemel
– øko manitobamel
– øko fuldkorn ølandsmel
– øko sigtemel
– øko kerner: græskar, solsikke, sesam, hørfrø
– øko valnødder
– øko havsalt
– surdej på øko rugmel
– øko rapsolie til smøring af hæveskål

Gærboller:
– øko gær
– øko hvedemel
– øko manitobamel
– øko speltmel (Skærtofte Mølle)
– kefir
– øko salt
– øko sød kartoffel el. squash
– øko rapsolie til hæveskål

Glutenfri boller:
– øko surdej på havre- og rismel el. bagepulver
– øko hirsemel
– øko sorghummel
– øko majsmel
– øko linsemel
– øko havregryn og havremel
– øko loppefrøskaller
– øko boghvede
– øko hirse
– øko tapiokamel
– øko kartoffelmel
– øko salt
– hørfrø og hørfrømel
– øko kerner: sesamfrø, solsikke, græskar, chiafrø, birkes
– øko grønt: rødbede, squash, æble, sød kartoffel

Multi-kerne glutenfri rugbrød:
– øko surdej på havre- og rismel
– øko havregryn
– øko havrekerner
– øko kokosblomstsirup
– øko tamari
– øko rapsolie
– øko salt
– øko loppefrøskaller
– øko hirse og øko boghvede
– hørfrø, sesamfrø, solsikkekerner, græskarkerner, chiafrø

Surdejs rugbrød:
– øko rugmel
– øko knækkede rugkerne
– øko solsikkerkerner
– øko græskarkerner
– øko hørfrø
– øko sesamfrø
– øko chiafrø
– øko havsalt
– surdej på øko rugmel

Glutenfri myslibarer:
– øko havregryn
– øko puffede ris
– mango, rosiner, dadler, kokos
– mandler, peanuts
– øko rapsolie
– øko quinoa
– honning
– øko æg
– øko salt
– øko banan
– øko æble

Knækbrød:
– øko fuldkornsmel
– øko kerner: græskar, solsikke, sesam, hørfrø
– øko havsalt
– bagepulver
– øko rapsolie
– øko pulver: brændenælde, rødbede

Mørkt nødde- og frugtbrød:
– øko bønner, sorte og kidney
– laktosefri kefir, græsk yoghurt
– mandler
– peanuts
– morbær
– øko hørfrø
– øko carobpulver
– fint salt

Glutenfrit knækbrød:
– øko sorghummel
– øko hirsemel
– øko kerner: græskar, solsikke, sesam, hørfrø
– øko havsalt
– bagepulver
– øko rapsolie
– øko pulver: brændenælde, rødbede

Botanisk blanding gul:
– freekeh (grøn durum)
– øko hvede og rug kerner
– øko gule linser
– øko tørrede kamilleblomster
– øko gurkemeje
– tørrede lima bønner
– øko tørret merian
– øko tørret havtornpulver
– tørret granulat af tang: savtang, blæretang, klørtang

Botanisk blanding brun:
– freekeh
– øko hvede og rug kerner
– blomster-te
– øko tørrede blå kornblomster
– øko røde ris
– tørrede pink bønner
– øko tørret aroniapulver
– tørret granulat af tang: savtang, blæretang, klørtang

Views: 20

Superfoods, der beskytter dig mod sygdom, findes ikke!

Superfoods, der beskytter dig mod sygdom, findes ikke!

Der findes fødevarer med mange ønskværdige helse-egenskaber, som kan styrke dit helbred, men der findes ingen fødevarer, der solo kan ændre helbredet.

Her nogle forestillinger, der skal ændres:

  • Superfood kategorien promoverer ideen om, at en enkelt fødevare kan forebygge eller helbrede sygdom
  • Superfood sælger nogle gange en ide om, at det skal indtages i ekstremt store mængder, også når det er kapsler, pulvere etc.

Men fakta er, at du kan ikke få et superhelbred med superfoods. Det gode helbred kommer af sund mad og sund levevis, evt. suppleret af fødevarer med særlige egenskaber, som du periodisk kan have brug for.

Du kan ikke spise et vognlæs superfoods og undlade at spise sundt generelt, og så tro at du er på denne rette vej for et godt helbred.

Der findes som sagt fødevare med særligt stærke egenskaber, men at kalde disse fødevarer superfoods er misvisende, fordi det kan give det forkerte indtryk, og kamuflere at sundhed kommer af en afbalanceret kost, tilpasset dine behov for makro- og mikronæringsstoffer, polyfenoler, quercetin, fytokemikalier mv.

Forskning understøtter at bl.a.:

  • hørfrø
  • blåbær
  • granatæblekerner
  • hvidløg
  • gurkemeje
  • soya
  • korsblomstrede grøntsager
  • grøn te
  • etc.

reducerer risikoen for cancer, men det betyder ikke at disse fødevarer skal indtages som “medicin”, men at vi skal inkludere dem i en afbalanceret og sund kost.

Al sund mad, som ikke er højt industrielt raffineret, spiller en rolle i din sundhed, men nogle fødevarer har flere sundhedsegenskaber end andre, også til forebyggelse af cancer, men det er den brede sunde palet af fødevarer inkl. de særligt “stærke”, der sikrer dit gode helbred og forebygger sygdom som cancer. Du behøver altså ikke at indtage et stort antal skefulde gurkemeje, indtil flere granatæbler, en vognfuld grønne grøntsager og et par liter grøn te om ugen, for at være sund.

Prøv at undgå at føle dig overvældet eller presset ind i et indtag af superfoods, særligt i form af kosttilskud, for at føle dig sund. Lav blot din egen mad af gode råvarer, spis “bredt”, gerne også de ekstra sunde fødevarer.

Har du helbredsudfordringer eller er meget i tvivl om, hvorvidt din kost er optimal for dig, så er du velkommen til at kontakte mig, for hjælp til en sund kost til dig (og en eventuel familie), i hovedsagen baseret på fødevarer du kan finde i dit lokale supermarked!

Views: 30

Salat som tilbehør til grill eller andre sommerretter!

Salat som tilbehør til grill eller andre sommerretter!

Fyldt med farver og fibre, der booster din sundhed.

4 personer:

1 rødt spidskål

1 lille radicchiosalat

1 fennikel

2 stængler bladselleri

2 æbler

1 agurk

1 passionsfrugt (kan udelades)

1 øko citron

20 g pistacienødder

olivenolie, spidskommen, chili, salt, peber, flydende honning

Trim spidskålen for kedelige blade og stok. Gør det samme med radicciosalaten. Snit begge dele fint.

Trim fenniklen, halver den, snit den i tynde skiver med kniv eller mandolinjern.

Skær æblerne i tynde skiver eller tern.

Fjerne enderne på bladsellerien og skær i tynde skiver.

Skær agurken i stykker af 6-7 cm og skræl dem i spåner, skræl indtil du støder på blød agurk. Skræl hele agurken på den måde.

Rør dressing af olivenolie, revet skal og saft af citronen, salt, peber og lidt stødt spidskommen og chili.

Rist pistacienødder let og hak dem groft.

Arranger alle grøntsager i en skål eller et fad og hæld dressing på. Pynt med passionsfrugt og pistacienødder.

Views: 45

Surdej til boller eller brød lavet på en dag!

Surdej til boller eller brød lavet på en dag!

Opskrift til lækre surdejsboller eller surdejsbrød, kan laves på en dag, eller dejen kan overnatte i køleskabet:

115 g bageklar surdejsstarter (jeg bruger en starter på rugmel)

380 g vand, ca. 24 grader varmt, måske lidt mindre ved varmt vejr

200 g bagestærkt hvedemel

200 g manitobamel

65 g speltmel

35 g rugmel

Eller 100 g fuldkornsmel efter dit valg

13 g fint salt

Udblødte kerner, valnødder, hasselnødder mv. kan tilsættes under foldningen.

Boller og brød: Rør alle ingredienser på din røremaskine til dejen er smidig og slipper skålens sider. Det tager godt 10 minutter i de fleste røremaskiner, men tjek processen i din maskine, dejen skal være godt elastisk.

Hæld dejen i en smurt kondiboks og læg et låg løst på.

Fold dejen (teknik kan ses på YouTube) efter 45 minutter, og igen tre gange mere hver 30. minut.

Dejen hviler nu ved stuetemperatur til den er hævet 75 %, godt 50 % hvis den skal hæve natten over.

Boller: Sæt så dejen i køleskab minimum 3 timer.

Tænd ovnen på 240 grader, gerne med et bagestål i eller en bageplade i, 30 minutter før bagning. Forbered at kunne hælde kogende vand i ovnen til damp.

Hæld dejen ud på køkkenbordet, fold den en gang over sig selv, del i to, saml hver del til en “pølse” og skær 10 boller, der lægges på bagepapir.

Skub bollerne ind på bagestålet eller læg på den brandvarme bageplade, hæld kogende vand i bunden af ovnen, og bag 15-16 minutter. Afkøl på bagerist.

Brød: Sprøjt lidt vand på køkkenbordet og hæld dejen ud herpå. Saml dejen til en kugle med en dejskraber, og lad den hvile 10 minutter.

Drys lidt rismel på bordet og form et brød, der passer til din hævekurv. Se teknik YouTube. Læg i melpudret hævekurv. Sæt hævekurv med brødet, dækket af et klæde, i køleskab mindst tre timer, eller til næste dag.

Tænd ovnen på 240-250 grader mindst 30 minutter før bagning med et bagestål eller en bageplade i. Forbered at kunne hælde kogende vand i bunden af ovnen til damp. Hæld forsigtigt brødet ud på et bagepapir, snit det, se teknik på YouTube. Skub forsigtigt brødet ind i ovnen og bag 20 minutter, skru ned på 225 grader og bag yderligere 12 minutter. Tag brødet ud og afkøl det på en rist, gerne med et klæde over.

Views: 38

Iskaffe!

Iskaffe!

Drik til de varme dage, uden sukker! Kaffe er sundt og underligt nok ret fiberrigt, så drik din kolde low carb drink med god samvittighed!

Pr. kop:

2,5 dl kold stærk kaffe

3-4 isterninger

4-5 dråber flydende stevia

1/2 dl kold mælk/plantemælk, gerne pisket, el. 2 spsk. let pisket fløde/kokosfløde

Lav kaffen, evt. espresso, og sæt i køleskabet et par timer.

Bland kold kaffe med Stevia. Hæld i et højt glas. Læg isterninger i.

Pisk mælk eller fløde skummende, tilsæt den kolde kaffe.

Drik omgående med nydelse!

Views: 35

Chili sin carne, søde kartofler, ris pilaf og stegt halloumiost!

Chili sin carne, søde kartofler, ris pilaf og stegt halloumiost!

Et mættende måltid med meget protein, langsomme kulhydrater og lidt sundt fedt.

Til 4 personer:

Chili sin carne

2 ds. blandede bønner

7 dl tomatpassata

1 ds. tomatkoncentrat

2 løg

2 fed hvidløg

1 stor sød kartoffel

2 stængler bladselleri

olivenolie, salt, røget paprika, paprika, chiliflager, stødt spidskommen og stødt koriander, et lille drys kanel – vælg selv mængderne af krydderier

1 espresso shot

2 spsk. kakaonibs el. 20 g hakket mørk chokolade

Skyld bønnerne.

Trim grøntsagerne og hak dem, riv den søde kartoffel.

Brænd dine krydderier af i olivenolie, tilsæt grøntsagerne og sauter dem, tilsæt salt. Tilsæt bønnerne og stegt et par minutter. Hæld tomatpassata, tomatkoncentrat, espresso og kakao nibs/chokolade på, kog op, skru ned til retten simrer, og lad den simre uden låg i 15 minutter. Retten skal blive fast. Smag til med salt, lidt sukker og chili. Kog videre ved lav varme til ris og ost er klar.

Ris pilaf

Kog dine ynglingsris efter anvisning på pakken med en tynd bouillon i stedet for vand. Når de er kogte vendes de med et lille drys spidskommen, rosiner og ristede mandelflager, og trækker under låg i 5-10 minutter.

Stegt halloumiost

2 pk halloumiost skæres i tykke skiver og steges brune i olivenolie.

Arranger chili sin carne, ris pilaf og halloumi pænt og nyd det.

Views: 169

Klassisk gryderet med masser af grønt!

Klassisk gryderet med masser af grønt!

Skøn at skue og lækker smag!

4 personer:

400 g svinekød i strimler (kylling, oksekød til lynstegning kan også bruges)

4 forårsløg

1 stort broccoli

100 g frisk skyllet spinat

2 dl ekstra fine grønne ærter

en håndfuld friske krydderurter

7 dl grøntsagsbouillon el. misobouillon

olivenolie, salt, peber

1,5 dl piskefløde el. plantefløde

maizenamel

Trim broccoli og skær i mundrette bidder.

Trim forårsløg, bortskær ikke pæn grøn top, snit i tynde skivet.

Brun kødet let i olie 5 minutter, og krydr med salt og peber. Tilsæt forårsløg og sauter nogle minutter.

Tilsæt broccoli, spinat og bouillon. Kog op og kog 10-12 minutter. Tilsæt ærter og fløde og kog 2 minutter.

Jævn med maizena efter anvisning på pakken. Smag til med salt og peber. Drys med hakkede friske krydderurter før servering. Kan spises med ris, nye kartofler eller quinoa.

Views: 27

Verdens smukkeste gulerodssalat!

Verdens smukkeste gulerodssalat!

Serveret til fiskefrikadeller med rejer, nye kartofler og kapersdressing!

4 personer:

600 g færdig lakse- og torskefars

150 g rejer

500 g nye kartofler

4 store gulerødder

50 g græskarkerner

olivenolie, salt, peber, flydende honning, lidt stødt spidskommen

saft af 1/2 citron

3 dl græsk yoghurt

2 dl kefir el. mere græsk yoghurt

masser af friskhakkede krydderurter, jeg brugte vild løgkarse og ramsløg

3 spsk. kapers

Afdryp rejerne og kram dem fri for væske. Bland dem i den færdige fiskefars. Form fiskedeller og steg dem i olivenolie til de er faste og sprøde. Hold dellerne varme.

Kog de nye kartofler i vand med godt med salt til de akkurat er møre. Tilsæt gerne frisk løvstikke til vandet. Hæld vandet fra, så snart de er kogte. Hold kartoflerne varme til alt er færdigt.

Rør græsk yoghurt med kefir, hakkede krydderurter, afdryppede kapers, lidt mere salt og godt med friskkværnet peber.

Skræl gulerødderne, del i halve på tværs. Fortsæt med at skrælle ned i en skål. Midten af gulerødderne spiser du mens du laver maden. Hæld lidt olivenolie, citronsaft, lidt salt, godt med peber, et drys stødt spidskommen og en skefuld flydende honning på gulerodsspånerne, bland salaten. Rist græskarkerner og drys på gulerodssalaten.

Views: 29

Grøn bønnehumus!

Grøn bønnehumus!

Masser af protein, fibre, stor smag og mange anvendelsesmuligheder!

1 ds. hvide bønner

1/4 dl tahin

1/4 dl olivenolie

saft af 1/2 citron

1 dl fine ærter

1 dl edamame bønner

1 håndfuld baby spinat

2 fed hvidløg el. en masse ramsløg

hakket frisk koriander og basilikum

salt, peber, chili

Hæld væsken fra de hvide bønner, skyl dem og læg dem i en blender sammen med de øvrige ingredienser. Blend til en fin glat humus. Smag til med salt.

Hos mig blev humussen brugt til en lækker frokosttallerken og pastasauce i en ovnbagt pastaret med masser af sauterede grøntsager og et låg af ost og hakkede mandler.

Masser af protein, fibre, stor smag og mange anvendelsesmuligheder!

1 ds. hvide bønner

1/4 dl tahin

1/4 dl olivenolie

saft af 1/2 citron

1 dl fine ærter

1 dl edamame bønner

1 håndfuld baby spinat

2 fed hvidløg el. en masse ramsløg

hakket frisk koriander og basilikum

salt, peber, chili

Hæld væsken fra de hvide bønner, skyl dem og læg dem i en blender sammen med de øvrige ingredienser. Blend til en fin glat humus. Smag til med salt.

Hos mig blev humussen brugt til en lækker frokosttallerken og pastasauce i en ovnbagt pastaret med masser af sauterede grøntsager og et låg af ost og hakkede mandler.

Views: 19

Grøntsagsreder med bagte spejlæg!

Grøntsagsreder med bagte spejlæg!

Super sundhedsprofil, smagfuld, bæredygtig ret! Kan være gluten- og laktosefri.

Spis en eller to pr. spisende, suppler med brød, salat, humus, guacamole…

4 “reder”:

4-500 g fintsnittede og revne grøntsager, her er valgt spidskål, rød peber, gulerod og krydderurt

1 dl mælk/plantemælk el. tynd yoghurt

1 dl hvedemel el. glutenfrit mel

2 tsk. fint salt, friskkværnet peber + evt. chiliflager, løg og hvidløgspulver

4 æg

Tænd ovnen på 200 grader.

Snit dine grøntsager fint eller riv dem groft. De må ikke blive våde.

Rør hvedemel og mælk med salt og peber. Vend grøntsagerne og eventuelle krydderier heri, og fordel massen som fire reder på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag rederne 15 minutter eller til de er faste og har lidt sprødhed i kanterne.

Tag bagepladen ud og slå forsigtigt et æg ud i hver rede. Drys salt og kværn peber over.

Sæt tilbage i ovnen og bag omkring 10 minutter eller den tid det tager at få den æggekonsistens du kan lide!

Views: 19

Antiinflammatorisk spidskålssalat med sennepsdressing, ost og hasselnødder!

Antiinflammatorisk spidskålssalat med sennepsdressing, ost og hasselnødder!

Nem og smagfuld måltidssalat. Her er både langsomme kulhydrater, protein og sundt fedt. Whats not to like!

4 personer:

1 stort spidskål

2 æbler

1 rød peber

1 stor gulerod

100 g fast ost (jeg brugte gouda)

50 g hasselnødder, helst ristede og afskallede

20 g tørrede tranebær

1/2 dl olivenolie, 2 spsk. æbleeddike, 2 spsk. dijonsennep, salt, peber og lidt honning

Trim spidskålen og snit den fint.

Skyl og tør æblerne, skær i tern.

Skyl og tør peberfrugten, skær i strimler.

Skær ost i tern.

Arranger kål, æble, peberfrugt, ost, tranebær og nødder smukt.

Pisk olie, eddike, sennep, salt, peber og honning til en skarp dressing. Dryp noget på salaten og server resten til. Der kan spises godt brød til salaten.

Views: 95

Små lækre kartoffelmuffins med en krydret kødsauce og ost!

Små lækre kartoffelmuffins med en krydret kødsauce og ost!

Kartoflerne afkøles før brug, og de danner dermed resistent stivelse, en virkelig god og tarmvenlig fiberform.

Kan laves vegetarisk med plantefars, smuldret tofu el. tempeh.

12 muffins, 2 personers aftensmad plus lidt til madkassen, portionen kan nemt fordobles:

12 mellemstore kartofler

200 g hakket kød, jeg brugte frilands oksekød

1 løg

2 fed hvidløg

125 g markchampignon

1 lille ds. tomatkoncentrat

1/2 pose revet ost

paprika, røget paprika, chili, spidskommen, salt og peber

Kog kartofler med skræl på helt møre. Afkøl.

Tænd ovnen på 220 grader. Smør muffinsforme med olie. Mas de kogte kartofler og pres dem ned i muffinshullerne, så de bliver en bund for resten af ingredienserne. Sæt dem i ovnen, mens resten tilberedes.

Pil og hak løg og hvidløg. Rens og hak champignon.

Opvarm olivenolie og brænd krydderierne af. Tilsæt hakket kød, salt og peber og brun det godt. Tilsæt tomatkoncentrat og evt. lidt ketchup og steg det med nogle minutter. Smag til.

Tag dine kartoffelbunde ud. Fordel den færdige kødsauce på bundene. Fordel ost på og sæt tilbage i ovnen. Bag omkring 12 minutter til dine muffins er lækre brune og sprøde. Server med med en syrlig grøn salat.

Views: 17

Bagte grøntsager med honning, pesto og fetaost!

Bagte grøntsager med honning, pesto og fetaost!

Middelhavskost møder Norden! Langsomme kulhydrater, protein og sundt fedt, i den lækreste kombi. Tilbehør, der matcher kylling, deller, gode pølser, fisk, tofu snitzler….

4 personer:

4 porrer

2 rigtig store gulerødder

2 store persillerødder

250 g cherrytomater

olivenolie, salt, peber, honning, citrontimian el. timian

pesto, 100-150 g fetaost, pinjekerner

Bruger du øko grøntsager behøver de ikke skrælles. Vask og tør dem blot.

Tænd ovnen på 220 grader varmluft.

Skær top og bund af gulerødder og persillerødder, skær dem i 5 cm stykker, der halveres og skæres i stave.

Trim porrerne, skyl dem godt og dup dem tørre. Skær i 5 cm lange stykker og så i strimler.

Smør et ovnfast fad med olivenolie og arranger porrer, gulerødder og persillerødder pænt.

Halver tomaterne og arranger oven på.

Drys med salt, peber og lidt timian. Dryp olivenolie og honning på. Bag grøntsagerne 30 minutter eller til de er bagte og har brune pletter, hold øje med det ikke brænder på pga. honningen.

Rist lidt pinjekerner eller grofthakkede mandler, hvis du har.

Tag retten ud og læg gode klatter pesto og godt med fetaost på. Dryp med lidt mere honning. Drys nødder på.

Views: 20

Omeletrulle med hytteost og krydderurter!

Omeletrulle med hytteost og krydderurter!

Proteinrig ret, god hvis du er på low carb kost!

1 person:

2 æg

2 spsk. vand

salt og peber, olivenolie

125 g hytteost

1 dl friskhakkede krydderurter, gerne inklusiv løgkarse og andet fra havens vilde flora

1-2 spsk. Ajvar (peberfrugt relish)

Pisk æg, vand, salt og peber sammen. Opvarm en pande med olie og bag en tynd omelet.

Rør hytteost med krydderurter, salt og peber.

Tag omeletten op på en stor tallerken, læg 3/4 dele af hytteosten på midten og rul omeletten til en roulade. Skær den over på skrå og pynt med det sidste hytteost, Ajvar eller friske tomatskiver.

Omeletrulle med hytteost og krydderurter og lidt Ajvar!

1 person:

2 æg

2 spsk. vand

salt og peber, olivenolie

125 g hytteost

1 dl friskhakkede krydderurter, gerne inklusiv løgkarse og andet fra havens vilde flora

1-2 spsk. Ajvar (peberfrugt relish)

Pisk æg, vand, salt og peber sammen. Opvarm en pande med olie og bag en tynd omelet.

Rør hytteost med krydderurter, salt og peber.

Tag omeletten op på en stor tallerken, læg 3/4 dele af hytteosten på midten og rul omeletten til en roulade. Skær den over på skrå og pynt med det sidste hytteost, Ajvar eller friske tomatskiver.

Views: 11

Kylling i grøn karry og en ris/quinoablanding!

Kylling i grøn karry og en ris/quinoablanding!

Let og hurtigt lavet, fyldt med fibre, sundt fedt og protein.

Kylling i grøn karry til 4 personer:

1 stort kyllingebryst omkring 400 g

1 broccoli

1 stort løg

2 fed hvidløg

100 g øko babyspinat (skyllet)

2,5 dl edamamebønner

1 bdt. frisk koriander

2-3 spsk. grøn thaikarry pasta (el. stødt krydderi)

olivenolie, salt og peber

2 dl bouillon

2 spsk. hvedemel (el. jævn med maizena)

1 ds. kokosmælk

Skær kyllingen i mundrette bidder.

Steg 5 minutter i olivenolie, drys med salt og peber.

Trim broccoli og riv det, hak det, eller puls i en blender til en grov konsistens.

Pil løg og hvidløg, hak det fint.

Skyl, tør og hak koriander.

Smid broccoli, løg, hvidløg og spinat ned til kyllingekødet. Steg videre. Tilsæt edamamebønner og grøn thaipasta og steg til pastaen er masseret ind i retten. Tilsæt 2 spsk. mel og arbejd det ind i retten. Hæld 2 dl bouillon på, kog op og rør til en tyk konsistens. Tilsæt kokosmælk, kog op, skrue ned til simreniveau og lad retten simre 5 minutter. Tilsæt hakket koriander, kog 1 minut. Smag til med salt.

Ris/quinoa:

Kog 3 dl basmatiris, 1,5 dl hvid quinoa med 7,5 dl vand og lidt salt i 12 minutter. Lad ris/quinoablandingen hvile 5 minutter, og server til kyllingkarryretten. Giv gerne lidt peanuts til.

Views: 43

Raita, yoghurt med revet æble, agurk, hvidløg og lidt chili!

Raita, yoghurt med revet æble, agurk, hvidløg og lidt chili!

Skønt og sundt tilbehør til karryretter, deller af kød eller grøntsager, ovnbagte grøntsager og lignende.

4 til 5 dl græsk yoghurt naturel

1 stort syrlig-sødt æble

1/2 agurk

2 fed hvidløg

salt

chiliflager el. chilisauce

2 spsk. god øko olivenolie

Riv æblet og agurk. Pres lidt af væsken af.

Bland med yoghurt, salt, hvidløg presset eller revet og chili til en herlig syrlig medium stærk dressing. Hæld olivenolie i og rør let sammen. Server evt. med lidt æble eller agurk oven på.

Views: 20

Salat med pocheret kyllingebryst!

Salat med pocheret kyllingebryst!

Alt hvad en god middagssalat behøver!

4 personer:

2 store kyllingebryster

2 mozzarellaoste (kan udelades)

1 øko citron

1/2 dl olivenolie, salt, peber, 1 tsk. stødt spidskommen, lidt flydende honning

1 spidskål

1 pose spæde salatblade

2 appelsiner

1 rød peber

1 glaskål el.1 fennikel

1 stor gulerod

8 soltørrede svovlfri abrikoser

50 g grofthakkede valnødder

Sæt en gryde med 1,5 l vand og 1 spsk.salt over at koge.

Skær kyllingebryst store tern. Når vandet koger slukkes det, og kyllingternene ploppes i. De pocherer 15 minutter under låg (blusset er slukket!). Tages op og afkøles.

Pisk revet skal og saft af øko citronen plus olivenolie, salt, peber, honning og lidt spidskommen sammen.

Riv mozzarellaostene i stykker. Vend kyllingetern og ost i citronlagen.

Trim spidskål, fjern stokken, skær i både og snittes fint.

Fjern frøstand i peberfrugt og skær i tern.

Skræl guleroden og fortsæt skrælningen til guleroden er blevet til en bunke spåner.

Pil appelsinerne og skær dem i mundrette stykker.

Skræl glaskålen, skær i skiver og i tern. Bruges fennikel trimmes dette, skæres i skiver og i tern.

Skær abrikoser i strimler.

Arranger grøntsager inkl. spæd salatblanding i et fad, læg valnødder, kylling og mozzarella på, dryp citronlagen over.

Views: 21

Salat med steak i skiver!

Salat med steak i skiver!

En middagssalat med langsomme kulhydrater, protein og sundt fedt!

Til 4 personer:

2 steaks

2 forårsløg

salt, peber

1 lille spidskål

1 lille blomkål

1/2 pose øko rucola

2 kiwifrugter el. 1 stort æble

1 rød peber

8 cherrytomater

Dressing:

2 spsk. aioli, 1/2 dl olivenolie, 2 spsk. æbleeddike, 2 tsk. stærk chilisauce, salt, peber

Krydr dine steaks med salt og peber, steg dem 4 minutter i airfryer, vend og steg 3 minutter. Eller steg på panden. Skær i strimler og afkøl.

Trim forårsløg, medtag den pæne del af det grønne, snit fint.

Trim blomkål, del i buketter og skær i ultratynde skiver/stykker.

Trim spidskål, fjern stokken, skær i stykker på langs og snit så fint.

Skær peberfrugt uden frøstand i strimler.

Tyndskræl kiwi, skær i både og så i tern.

Arranger alt inkl. rucola i en salatskål.

Rør dressing og hæld over salaten.

Views: 18

Inspiration til en sund og fiberrig frokost

Inspiration til en sund og fiberrig frokost

Hjemmebagt speltbrød bagt med kidneybønner i.
Salat på alle madder.
En mad med en god delle med grøntsager i, på en bund af Ajvar, peberfrugtrelish.
En mad med lækker ost.
En mad med laks med bagte tomater og bagte hvidløg.
Og godt med krydderurter! Plus den uundværlige gulerod

Views: 9

Taknemlighed kan øge din sundhed!

Taknemlighed kan øge din sundhed!

Det lyder ugebladsagtigt, men forskning viser at det at møde verden med taknemlighed og positivitet kan forbedre ens sundhed.

Forskningen viser nemlig, at mennesker, der oplever sig selv som taknemlige og positive er mindre depressive, angste og stressede, de sover bedre og er mere resiliente ved alvorlig sygdom.

Ingen af os kan gå gennem livet med et evigt glad smil, men nogle mennesker møder livets genvordigheder med en tilgang om, at modstand som kritiske hændelser og sygdom kan man altid forholde sig aktivt og forvandlede til, mens andre møder modstand, som endnu et slag fra tilværelsen, som kun kan lægge en yderligere ned, måske endda nedlægge en. Kritiske hændelser og sygdom kan alle møde i livet, det kan en positiv livstilgang ikke ændre, men vi kan være med til at bestemme, hvordan det skal påvirke os.

Der kan være mange grunde til den forskellighed med hvilken vi møder livet, men baseline er, at ens livstilgang har en betydning for ens helbred, både fysisk og psykisk.

Du kan faktisk træne taknemlighed overfor livet og et mere positivt livssyn på flere forskellige måder. Helt simpelt kan vi huske at sige tak og vise vores taknemlighed, når andre gør noget godt for os – og selv gøre noget godt for andre, hvor det er muligt. Det kan give en en oplevelse af at der altid er er gode stunder i livet, og at man selv altid kan vælge handle aktivt positivt i livet.

Vi kan afslutte hver dag med at tænke med taknemlighed på dagens gode stunder, venskaber, familie, sjove oplevelser med andre etc., for gode sociale relationer er vigtige for ens trivsel. Se mere her: https://psykologeridanmark.dk/2018/08/faellesskaber/

https://hjerteforeningen.dk/…/sociale-relationer…/

https://sundaldring.ku.dk/…/gode-sociale-relationer…/, https://www.dgi.dk/…/gode-sociale-relationer-oeger…

Se mere om det positive livssyn her: https://we.care/saadan-oever-du-dig-i-taknemmelighed/, https://udforsksindet.dk/taknemmelighed-godt-helbred/, https://www.maanedsskriftet.dk/files/pdf/12536.pdf

Mere offensivt, så kan man dyrke metoder til at slippe fri af overtænkning, for overtænkning har det med at blive til katastrofetænkning, og går man af den vej kan den slags negative tankemønstre blive styrende for ens livstilgang, hvilket påvirker helbredet negativt. Se mere om det her: https://charlottegade.dk/overtaenkning/, https://psykologeridanmark.dk/…/tankemylder-kan-jeg…/, https://sund-forskning.dk/…/tankemylder-hvordan-bryder…/, https://www.neokognitivtinstitut.dk/…/FaengslendeTanker…, https://seminarer.dk/nyheder/ruminere/

Jeg ønsker ikke at sende dig af en vej med evige selvtjek og jubeloptimisme, men giv det alligevel en tanke, at du selv kan gøre noget for at møde livet med taknemlighed, og at det er et sundhedstilskud!

Views: 15

Nem, grøn og sund middagsret med stor plantediversitet!

Nem, grøn og sund middagsret med stor plantediversitet!

Balance i mikronæringsstofferne kulhydrat, protein og sundt fedt. Fyldt med fibre, polyfenoler og fytokemikalier, der styrker dit immunsystem.

4 personer:

Minimum 1,5 kg grønt, ex. kartofler, søde kartofler, kål, løg/porre, rodfrugter, tomater, fennikel, bælgfrugter. Bruges grønkål lægges dette på retten sammen med nødder og æg.

100 g nødder el. mandler

4-8 æg

evt. halloumiost

olivenolie, salt, peber, røget paprika, sød paprika, hvidløgspulver, chili

Tænd ovnen på 220 grader.

Trim grøntsagerne og skær dem i mundrette bidder.

Bruges halloumiost skæres det også i tern. Vend med olie, salt, peber og krydderier, og læg i en bradepande med bagepapir.

Bag 20-25 minutter eller til grøntsagerne har fået noget farve. Tag bradepanden ud, hæld nødder/mandler på, og slå æggene ud på grøntsagerne, se ingrediensliste for bemærkning om grønkål. Drys æggene med lidt salt. Bag videre til æggene er faste.

Kan serveres med chilisauce, soyasauce og den slags.

Views: 27

Spidskålssalat med sydamerikanske noter!

Spidskålssalat med sydamerikanske noter!

Antiinflammatorisk og fiberrig salat med et godt skud protein!

4 personer:

1 spidskål

1 ds. sorte bønner

2,5 dl kogt quinoa

2 avocadoer

1 ds. søde majs

2 tomater

8 semi dried tomater

1 lille rødløg

1-2 fed hvidløg

1 øko citron

1 bdt. koriander

1/2 dl olivenolie, 2 spsk. æbleeddike, salt, peber, chili

Kog og afkøl quinoa.

Skyl bønnerne grundigt og afdryp.

Rør olivenolie, æbleeddike, revet skal og saft fra citronen plus revet hvidløg, salt, peber og chili sammen. Vend sorte bønner og quinoa heri.

Hæld majs i en sigte og afdryp.

Trim spidskålen, halver, skær i både og snit fint.

Pil løget og snit det fint.

Skær tomater i tern og soltørrede tomater i strimler.

Halver avocado, fjern sten, skær i både og så i tern.

Skyl og tør koriander, og hak det.

Arranger alle ingredienser i en skål.

Views: 12

Nemt tilbehør – rucolasalat!

Nemt tilbehør – rucolasalat!

Rucola, løg, appelsin og oliven med en sjat olivenolie, et par teskefulde æbleeddike, lidt salt og masser af friskkværnet peber i en lækker og sund kombi.

4 personer:

2 appelsiner

1 lille rødløg

100 g oliven

1 pose øko rucola

olivenolie, æbleeddike, salt, peber

Skræl appelsinerne, halver og skær i halvmåner.

Pil løget og skær i ultratynde skiver.

Arranger alt smukt, dryp med lidt olivenolie, lidt æbleeddike, lidt salt og godt med friskkværnet peber.

Views: 15

Taknemlighed kan øge din sundhed!

Taknemlighed kan øge din sundhed!

Det lyder ugebladsagtigt, men forskning viser at det at møde verden med taknemlighed og positivitet kan forbedre ens sundhed.

Forskningen viser nemlig, at mennesker, der oplever sig selv som taknemlige og positive er mindre depressive, angste og stressede, de sover bedre og er mere resiliente ved alvorlig sygdom.

Ingen af os kan gå gennem livet med et evigt glad smil, men nogle mennesker møder livets genvordigheder med en tilgang om, at modstand som kritiske hændelser og sygdom kan man altid forholde sig aktivt og forvandlede til, mens andre møder modstand, som endnu et slag fra tilværelsen, som kun kan lægge en yderligere ned, måske endda nedlægge en. Kritiske hændelser og sygdom kan alle møde i livet, det kan en positiv livstilgang ikke ændre, men vi kan være med til at bestemme, hvordan det skal påvirke os.

Der kan være mange grunde til den forskellighed med hvilken vi møder livet, men baseline er, at ens livstilgang har en betydning for ens helbred, både fysisk og psykisk.

Du kan faktisk træne taknemlighed overfor livet og et mere positivt livssyn på flere forskellige måder. Helt simpelt kan vi huske at sige tak og vise vores taknemlighed, når andre gør noget godt for os – og selv gøre noget godt for andre, hvor det er muligt. Det kan give en en oplevelse af at der altid er er gode stunder i livet, og at man selv altid kan vælge handle aktivt positivt i livet.

Vi kan afslutte hver dag med at tænke med taknemlighed på dagens gode stunder, venskaber, familie, sjove oplevelser med andre etc., for gode sociale relationer er vigtige for ens trivsel. Se mere her: https://psykologeridanmark.dk/2018/08/faellesskaber/

https://hjerteforeningen.dk/…/sociale-relationer…/

https://sundaldring.ku.dk/…/gode-sociale-relationer…/, https://www.dgi.dk/…/gode-sociale-relationer-oeger…

Se mere om det positive livssyn her: https://we.care/saadan-oever-du-dig-i-taknemmelighed/, https://udforsksindet.dk/taknemmelighed-godt-helbred/, https://www.maanedsskriftet.dk/files/pdf/12536.pdf

Mere offensivt, så kan man dyrke metoder til at slippe fri af overtænkning, for overtænkning har det med at blive til katastrofetænkning, og går man af den vej kan den slags negative tankemønstre blive styrende for ens livstilgang, hvilket påvirker helbredet negativt. Se mere om det her: https://charlottegade.dk/overtaenkning/, https://psykologeridanmark.dk/…/tankemylder-kan-jeg…/, https://sund-forskning.dk/…/tankemylder-hvordan-bryder…/, https://www.neokognitivtinstitut.dk/…/FaengslendeTanker…, https://seminarer.dk/nyheder/ruminere/

Jeg ønsker ikke at sende dig af en vej med evige selvtjek og jubeloptimisme, men giv det alligevel en tanke, at du selv kan gøre noget for at møde livet med taknemlighed, og at det er et sundhedstilskud!

Views: 25

Boller med rødbede!

Boller med rødbede!

Få grøntsager ind i dit brød – det øger plantediversitet og sundheden!

Her er inkluderet rødbede, en sund grøntsag, der egner sig til brødbagning.

200 g revet rå rødbede

350 g vand

1 dl yoghurt el. kefir

10 g gær

250 g øko hvedemel

200 g manitobamel/italiensk pizzamel el. andet hvedemel med mindst 12 % protein

100 g fuldkorns speltmel/grahamsmel

12 g fint salt

Riv rødbede. Rør med vand og gær.

Tilsæt melet og salt, og rør alt til en smidig dej, helst på maskine, men det kan gøres i hånden. Er dejen for våd tilsættes lidt mere hvedemel.

Sæt dejen til hævning 4-5 timer på køkkenbordet eller til dejen er hævet min. 70 %.

Form nu 9-10 boller, der efterhæver mens ovnen varmer op. Tænd ovnen på 220 grader.

Pensl bollerne med lidt yoghurt rørt ud i lidt vand.

Bag bollerne 17-20 minutter til de er brune og sprøde, og lyder hult når du banker dem i bunden.

Views: 45

Mikroovns-omelet til morgenmad!

Mikroovns-omelet til morgenmad!

Kvik og sund start på dagen, da en dag med et fornuftigt blodsukker fra starten er en helbredsmæssigt god dag.

1 omelet:

1 æg

1 spsk. vand, yoghurt el. kefir

2 spsk. friskrevet parmesanost

lidt salt og peber

1 skive røget italiensk skinke

2 cherry tomater

lidt persille

Pisk ægget med vand, parmesanost, salt og peber.

Pensl en dyb tallerken med lidt olivenolie.

Læg iturevet skinke og halve tomater i tallerkenen, hæld æggemasse på.

Bag i mikroen 2 minutter ved 800 W.

Spis af den dybe tallerken eller løft omeletten over på en flad tallerken med en paletkniv. Pynt med persille og server gerne lidt mere grønt til.

Views: 24

Antiinflammatorisk grøn “morgengrød”!

Antiinflammatorisk grøn “morgengrød”!

Probiotisk, fiberrig, fuld af polyfenoler og fytokemikalier, ren glæde for din tarm.

2 personer:

2,5 dl kefir ( kan erstattes af yoghurt, men det er mindre probiotisk)

1 avocado, taget ud af skrællen

1/2 moden mango uden skræl

1/3 øko agurk, vasket

2 dl skyllet og hakket grønkål

1/2 dl afskallede hampefrø (kan erstattes af hørfrø el. chiafrø)

2 dadler

Blend alt og nyd sundheden!

Views: 77

Tag på kursus og møde dine nye bedste venner!

Tag på kursus og møde dine nye bedste venner!

Dine bedste venner og sundhedsforkæmpere hedder grøntsager og frugter i alle regnbuens farver, fibre, fuldkorn og fermenterede produkter. De bekæmper inflammation, som er din værste fjende!

Inflammation er nemlig hovedelementet i de fleste af dine helbredsudfordringer, om de sidder i mave/tarm, dine led, muskler, hovedet, som overvægt eller endog din psyke.

Jeg vil gerne invitere dig på kurset “Kom godt i gang med en antiinflammatorisk, grønnere og mere fiberrig kost”, hvor du lærer dine nye venner godt at kende, og får skabt et varigt forhold med dem.

Kursus nr. 1 med plads til 6 deltagere:

Afholdes hos mig i Frederiksværk fredag d. 23.2 kl. 17-20 og lørdag d. 24.2. kl. 10-16, hvor du præsenteres for en antiinflammatorisk livsstil gennem oplæg, madlavning og individuel vejledning. Du lærer at sammensætte et måltid med antiinflammatoriske, grønne, sæsonbaserede råvarer som kan indeholdes i et fornuftigt madbudget, er bæredygtige, mætter og som hele familien kan lide.

Kurset er praktisk orienteret og målet er at du efterfølgende kan implementere de antiinflammatoriske principper i din og familiens hverdag.

Pris: 450,- kr. inkl. undervisning, individuel vejledning, opskrifter, råvarer, og økologisk kaffe, the og saft.

Tilmelding på info@sundmadsundtliv.dk senest d. 16.2.24.

Kursus nr. 2 vil blive afholdt senere på foråret i Bagsværd. Skriv gerne til mig, hvis det har din interesse.

Kurset kommer ligeledes som online kursus senere på året.

Du kan også bestille kurset til afholdelse et sted nær dig! Kontakt mig herom på info@sundmadsundtliv.dk

Du kan læse mere om de antiinflammatoriske principper i min gratis e-bog, som du kan finde her: https://sundmadsundtliv.dk/download-en-gratis-e-bog-om…/

Views: 31

Kartoffelbøf!

Kartoffelbøf!

Smager super godt og indeholder pænt med protein trods det er en grøntsagsbøf.

12 stk.:

2 dl røde splitlinser

350 g kartoffel

1,5 dl fuldkornsmel

1 løg, hakket

2 fed hvidløg, hakket

1 tsk. røget paprika

1 tsk. sød paprika

1 tsk. citrontimian el. timian

salt, peber

øko oliven- eller rapsolie

Kog linserne i letsaltet vand efter anvisning på pakken. Efter kogning, dræn dem i en sigte.

Skræl kartoflerne, kog dem virkelig møre. Hæld vandet fra og mos kartoflerne.

Hæld kogte afdryppede linser, kartoffelmos, fuldkornsmel, hakket løg og hvidløg plus krydderier inkl. salt og peber i en skål og bland alt godt med hænderne. Tilsæt mere mel, hvis farsen ikke hænger sammen. Smag til med salt.

Form 12 bøffer og steg med i rigeligt olie til de er brune og faste. Afkøl let på fedtsugende papir.

Inspiration fra Sofie Bilds bog om plantefars.

Views: 18

Millionbøf version 2.0. Med masser af grønt og en hemmelig ingrediens!

Millionbøf version 2.0. Med masser af grønt og en hemmelig ingrediens!

Grøntsagerne kan blendes ind i saucen, hvis du ikke ønsker grøntsagsstykker i retten.

4 personer:

400 g hk øko oksekød

1 stor øko gulerod

1 øko persillerod

1 porre

2 stilke bladselleri

150 g champignon

6 dl kraftig grøntsags- eller misobouillon

1 ds afdryppede kidneybønner eller brune bønner

1 spsk. soya

2-3 spsk. Worchestersauce

2 tsk. røget paprika

2 tsk. sød paprika

salt, peber

1-2 spsk. hvedemel

olivenolie

Skær gulerod og persillerod med skræl på i tern.

Trim og vask porren. Del på langs, skær i skiver.

Børst champignon eller tør med køkkenrulle og skær i tern.

Lav bouillon og blend med bønnerne. Bønnerne giver fibre, polyfenoler, farve og konsistens til retten.

Opvarm olivenolie, brænd de to slags paprika af. Tilsæt kød og steg det let brunt og smuldret. Tilsæt grøntsagerne, salt og peber og steg alt 5 minutter ved god middelvarme. Tilsæt soya og Worchestersauce og rør det ind i retten. Hæld mel på og rør også det ind i retten. Tilsæt nu bouillon blendet med bønner, kog op og lad retten simre 15 minutter. Smag til med salt og lidt sukker, honning eller ketchup. Server med kartoffelmos, ris, quinoa, pasta eller lignende.

Views: 22

HJÆLP MIG OG VIND EN E-BOG!

HJÆLP MIG OG VIND EN E-BOG!

Kære følgere.

Jeg ønsker mig nogle bud på jeres interesse for mit arbejde, og til gengæld kan I deltage i en konkurrence om en ny e-bog om antiinflammatoriske, grønne og bæredygtige madpakker og frokostretter!

Jeg tilbyder jer kulinarisk sundhed – det vil sige lækre og sunde opskrifter til fremme af det sunde liv. Og I er mange, som finder glæde og hjælp i det, og min indsats skaber heldigvis hele tiden nye følgere! Men jeg har brug for hjælp til vores fælles videre vej mod sundhed, for mit arbejde giver kun mening, hvis det er til gavn for jer.

Status: Jeg har en e-bog om sund mad til børn liggende i shoppen på min hjemmeside, som der er et lille engageret publikum til.

Fremtid: Jeg har som sagt en e-bog om sunde, grønne bæredygtige madpakker og frokostretter på vej, som jeg håber får et publikum blandt jer.

Hvad skal mere være med i fremtiden? Jeg har brug for nogle bud på, hvad I allerhelst vil have fra mig, både mht. gratis opskrifter/artikler – og bøger eller andre ydelser, som I vil betale betale for.

Det kunne være:

sundhed og vægt

kost til forebyggelse af mave-tarm uro og leaky gut

kost til forebyggelse af histaminintolerance

kost til forebyggelse af intolerancer og allergier

kost til en lettere overgangsalder

kost mod gigt

Min viden kan også anvendes på andre temaer, som jeg måske ikke lige har fået øje på, så giv din mening til kende her, hvis du savner viden på et tema, som ikke er angivet her! Skriv endelig, hvad du har brug for opskrifter, viden og materiale om?

Desuden vil jeg gerne have jeres mening om, hvordan fordelingen i materialet skal være:

hvor meget skal være fagligt input, forskningsresultater og lignende fylde, hvor meget skal eventuelle gode råd fylde, og hvor meget skal opskrifterne fylde?

Hvis du vil hjælpe mig videre i min faglige indsats, så giv mig et par bud i kommentarfeltet. Alt er velkomment.

Jeg trækker lod mellem alle der ytrer sig, om gratis eksemplar af min kommende e-bog om sunde, grønne og bæredygtige madpakker og frokostretter. Konkurrencen løber til og med 29.1.24. Der trækkes to vindere, som får direkte besked herom, og tilsendt et eksemplar af bogen, når den om kort tid er færdig!

Jeg glæder mig til at høre fra jer, og ønsker jer en rigtig god, om end kold, søndag.

Views: 17

Lækker fiskeret med masser af middelhavssmag!

Lækker fiskeret med masser af middelhavssmag!

Sundhed fra resistent stivelse i rodfrugter, sundt fedtstof og protein.

4-6 personer:

400 g fast hvid fisk, ex. torsk, sej eller lange

2 gulerødder

2 persillerødder el. pastinak

2 porrer

10-12 cherrytomater skåret i halve

2 fed hvidløg

revet skal og saft af 2 øko citroner

lidt frisk salvie (kan udelades)

10 grønne oliven

2 spsk. kapers

6 stykker grillet artiskok i olie

1/2 dl skyllet og hakket persille

evt. lidt friskhakket oregano el. basilikum

Tænd ovnen på 160 grader.

Trim fisken for eventuelle ben, og skær i mundrette bidder. Drys med salt og lad dem hvile, mens du forbereder resten.

Vask og tør rodfrugterne, skræl dem ikke, men skær i store bidder. Vend disse bidder og halve cherrytomater i olivenolie med citronsaft og skal, presset hvidløg, salt og peber.

Trim porrer, skyl og tør. Skær i 5 cm lange stykker, der skæres i strimler på langs.

Smør et ovnfast fad med olivenolie. Læg grøntsagerne i fadet. Bag 25 minutter.

Lav nu topping:

Læg oliven, artiskok, kapers, citronskal, citronsaft, olivenolie, persille, 1 tsk. salt og lidt peber i en minihakker (el. blender) og blend til en ikke alt for fin mos. Smag til med salt.

Læg fiskestykkerne på grøntsagerne efter 25 minutter, og bag 5 minutter.

Afkøl let og fordel så topping på retten.

Retten kan servers lun eller ved stuetemperatur, skal helst ikke serveres fra køleskab.

Views: 16

Salat, antiinflammatorisk, fiberrig, proteinrig og med sundt fedt fra nødder, olivenolie og ost!

Salat, antiinflammatorisk, fiberrig, proteinrig og med sundt fedt fra nødder, olivenolie og ost!

Smuk og sund salat til genopretning af tarmfloraen! Antiinflammatorisk, fiberrig, proteinrig og med sundt fedt fra nødder, olivenolie og ost!

4 personer:

1 rødt spidskål

1 ds. linser el. 3-4 dl kogte grønne linser

2 æbler

100 g fast ost

50 g græskarkerner

2 dl vindruer

1/2 dl olivenolie

2 spsk. dijonsennep

1 spsk. æbleeddike

salt, peber, flydende honning

Rist græskarkerner til de popper let, og afkøl.

Trim spidskålen for eventuelle kedelige yderblade. Snit kålen fint.

Halver æbler, fjern kernehus, skær i både og så i tern.

Skær osten i tern.

Halver vindruerne, fjern eventuelle sten.

Hæld linserne ud af dåsen, skyl dem grundigt og dup dem tørre i et viskestykke.

Rør olivenolie, sennep, eddike, salt, peber og honning til en cremet vinaigrette.

Læg kål, æbler, vindruer, ost og linser i en skål. Hæld vinaigrette på, bland salaten, og hæld græskarkerner over.

Views: 17

Fuldkorns-risotto på grødris, hele speltkerner, bacon og masser af grønt!

Fuldkorns-risotto på grødris, hele speltkerner, bacon og masser af grønt!

Grødris kan koges til en herlig risotto. Her ledsages de af hele speltkerner og masser af grønt for en fiberrig ret!

4 personer:

350 g grød-eller risottoris

2,5 dl kogte speltkerner (kan udelades og erstattes af yderligere 50 g ris)

1 liter misobouillon el. grøntsagsbouillon, evt. lidt hvidvin

150 god bacon i tern (eller røget tofu)

250 g champignon

1 porre

2 fed hvidløg

1 lille broccolihoved

2-3 tomater

2 dl friskrevet parmesan plus parmesan til rivning ved bordet

olivenolie, salt, peber

Kog et par deciliter speltkerner i rigeligt vand i 20 minutter.

Lav bouillon.

Afmål ukogte ris og kogte speltkerner.

Trim porre og skær i tynde skiver, pil og hak hvidløg.

Trim champignon, skær i skiver. Store svampe halveres først.

Rist bacontern (røget tofu) sprøde i ganske lidt olie. Tilsæt champignon, porre, hvidløg, ris, salt og peber, speltkerner, og sauter 5 minutter i med mere olivenolie ved en god middelvarme.

Tilsæt lidt bouillon og kog ved svag varme.

Tilsæt løbende bouillon og eventuelt lidt hvidvin, så risottoen hele tiden bobler i lidt væske.

Skær tomater i tern og broccoli i små buketter. Tilsæt til risottoen efter 15 minutter, og kog med resten af tiden. Fortsæt med at tilsætte bouillon, og kog cirka 25 minutter i alt. Smag efter at risen er kogt, men den må gerne have lidt bid. Tilsæt parmesanost, rør ud i retten, og smag til med salt og rigeligt peber.

Views: 23

Gryderet til en kold dag – med bl.a. kål, chilipølser, kartofler og bønner!

Gryderet til en kold dag – med bl.a. kål, chilipølser, kartofler og bønner!

Fibre, antioxidanter, polyfenoler og masser af kræfter til at modstå voldsomt vejr!

4 personer:

250 g gode krydrede pølser

1/2 hvidkål af mellemstørrelse

400 g kartofler

1 ds. skyllede kidney beans

1 stort løg el. 1 porre

1 pose skyllet babyspinat

2-3 fed hvidløg

500 g tomatpassata

2 spsk. tomatpuré

1 lille dåse majs

2 tsk. røget paprika, 2 tsk. sød paprika, 1 tsk. chiliflager

1/2 l kraftig grøntsagsbouillon (lav 3/4 l)

olivenolie, salt og peber

Trim hvidkålen, fjern stok, og snit mellemfint.

Pil løg og hvidløg og hak.

Skær pæne rene kartofler med skræl på i mundrette bidder.

Skær pølserne i mundrette bidder.

Brænd krydderierne af i en god sjat olivenolie i en tykbundet gryde. Tilsæt grøntsager inkl. kartofler, pølser, salt og peber til gryden og svits alt 5-7 minutter.

Tilsæt nu spinat og bønner, og svits endnu et minuts tid. Hæld tomatpassata og tomatpuré ved og arbejd det ind i retten. Tilsæt bouillon, bring i kog og lad retten simre 20 minutter. Tjek løbende at der er væske nok til at retten kan koge mør, ellers tilsæt mere bouillon. Tilsæt majs nogle minutter før retten er færdigkogt, og kog dem med.

Smag retten til med salt og lidt honning.

Views: 14

Hjælp, en konkurrence og opskriften på cashew kaffe latte!

Hjælp, en konkurrence og opskriften på cashew kaffe latte!

Kære følgere.

Jeg ønsker mig nogle bud på jeres interesse for mit arbejde, og til gengæld kan I deltage i en konkurrence om en ny e-bog om sunde, grønne og bæredygtige madpakker og frokostretter!

Jeg tilbyder jer jo kulinarisk sundhed her på Facebook (og på Instagram og min hjemmeside) – det vil sige lækre og sunde opskrifter til fremme af det sunde liv. Og I er mange, som finder glæde og hjælp i det, og min indsats skaber heldigvis hele tiden nye følgere! Men jeg har brug for hjælp til vores fælles videre vej mod sundhed, for mit arbejde giver kun mening, hvis det er til gavn for jer.

Status: Jeg har en e-bog om sund mad til børn liggende i shoppen på min hjemmeside, som der er et lille engageret publikum til.

Jeg har som sagt en e-bog om sunde, grønne bæredygtige madpakker og frokostretter på vej, som jeg håber får et publikum blandt jer.

Hvad skal være fremtiden? Jeg har brug for nogle bud på, hvad I allerhelst vil have fra mig, både mht. gratis opskrifter/artikler – og bøger eller andre ydelser, som I vil betale betale for.

Jeg har stor viden indenfor følgende emner, så hvad synes du at jeg skal give jer materiale om i 2024:

sundhed og vægt

kost til forebyggelse af mave-tarm uro og leaky gut

kost til forebyggelse af histaminintolerance

kost til forebyggelse af intolerancer og allergier

kost til en lettere overgangsalder

Min viden kan også anvendes på andre temaer, som jeg måske ikke lige har fået øje på, så giv din mening til kende her, hvis du savner viden på et tema, som ikke er angivet her! Skriv endelig, hvad du har brug for opskrifter, viden og materiale om?

Desuden vil jeg gerne have jeres mening om, hvordan fordelingen i materialet (både her på Facebook og i nye e-bøger) skal være:

hvor meget skal være fagligt input, forskningsresultater og lignende fylde, hvor meget skal eventuelle gode råd fylde, og hvor meget skal opskrifterne fylde?

Hvis du vil hjælpe mig videre i min faglige indsats, så giv mig et par bud i kommentarfeltet. Alt er velkomment.

Jeg trækker lod mellem alle der ytrer sig, om gratis eksemplar af min kommende e-bog om sunde, grønne og bæredygtige madpakker og frokostretter. Konkurrencen løber til 14.1.2024. Der trækkes to vindere, som får direkte besked herom, og tilsendt et eksemplar af bogen, når den om kort tid er færdig!

Jeg glæder mig til at høre fra jer, og ønsker jer en rigtig god, om end kold, søndag.

Måske skulle du prøve denne varme cashew-kaffe-latte, for at holde varmen:

en kop kaffe (250 ml)
30 g ristede cashewnødder (usaltede)
1 dadel

Blend alle tre elementer sammen til en skummende drik, og smag til med sødme, hvis du har behov for det, eller lidt kardemomme eller kanel, hvis du kan lide det!

Views: 17

Janssons fristelser med tun og blandede grøntsager!

Janssons fristelser med tun og blandede grøntsager!

I min udgave en bæredygtig ret, sund for pengepung, din krop og klimaet.

4 personer:

1 kg kartofler, bruges med skræl på

500 g revne grøntsager, herunder løg og rødbede

2 ds. tun i olie

1 ds. hvide bønner

1 dl yoghurt el. mælk (vælg laktosefri, hvis det er nødvendigt)

1 dl brødkrumme el. 1/2 dl rasp

2 æg

olivenolie, salt, peber

Tænd ovnen på 200 grader.

Trim kartoflerne for pletter og skær i skiver. Vend kartoffelskiverne og de revne grøntsager med olivenolie, salt og peber.

Smør er stort ildfast fad. Drys med lidt brødkrumme eller rasp.

Hæld kartofler/grøntsager i fadet, og fordel det jævnt.

Åbn dåserne med tun, hæld olien bort, og fordel i fadet ovenpå grøntsagerne.

Hæld en dåse hvide bønner i en sigte og skyl. Blend dem så med yoghurt eller mælk, og salt og peber. Når det er cremet tilsættes æggene og der blendes igen. Hæld massen ud på indholdet i fadet.

Sæt retten i ovnen og bag 35-40 minutter til alt er bagt og mørt.

Views: 32

Lækker, hurtig mug cake!

Lækker, hurtig mug cake!

Glutenfri!

Kagen er lækrest med mandelmel, men fungerer fint med havremel.

Hver portion tager et par minutters arbejdstid.

Pr. kop:

3 spsk. mandel- eller havremel (blendede havregryn er fint)

1 spsk. kakao

1 spsk. olivenolie

1 spsk. flydende honning

1/4 tsk. bagepulver

1 æg

et nip fint salt

lidt vaniljepulver eller vaniljesukker

Smør en ramakin eller et krus med lidt olivenolie.

Bland de tørre ingredienser i kruset eller en lille skål. Tilsæt æg, olie og honning og rør det hele godt sammen.

Bag i mikroovn på max styrke 60 sekunder, hvor kagen hæver meget op. Tjek at den er begyndt at blive fast og giv den så 15-30 sekunder mere. Den må godt være lidt svampet!

Gentag proceduren til alle spisende.

Server gerne med lidt is, flødeskum, skyr eller creme fraiche.

Views: 26

Vegetarisk tærte med kartoffelbund

Vegetarisk tærte med kartoffelbund

Gluten- og laktosefri.

Sjov, sund tærte med flere fibre end den klassiske tærte. Kartoflerne til bunden koges og afkøles, og der dannes derved resistent stivelse, som er en exceptionelt god fiberform.

1 tærte, 4 personer:

800 g kartofler

3/4 dl brødkrumme el. pankorasp

olivenolie, salt, peber

1/2 spidskål

1 stor porre

3 spsk. kapers

soltørrede tomater

1 pk. tofu, gerne røget, ellers tofu og 2 tsk. røget paprika (alternativt brug 2,5 dl creme fraiche, fås laktosefrit, og 2 æg)

1 dl soyamælk

Kartoflerne bruges med skræl på.

Kog kartoflerne 20 minutter til de er meget møre. Afkøl dem.

Tænd ovnen på 200 grader.

Smør et tærtefad med olivenolie, drys med salt, peber og halvdelen af raspen.

Mas alle kartoflerne direkte ned i tærteformen med fingrene eller en ramakin med flad bund. Læg et stykke bagepapir over og pres kartoflerne i form som en tærtebund. Dryp med lidt olivenolie, og drys salt, peber og rasp over. Bag 30 minutter.

Trim porren, skyl den og snit i skiver. Snit spidskålen. Sauter begge dele 10 minutter i olivenolie, plus lidt salt og peber. Snit de soltørrrede tomater i strimler, vend tomat og kapers med de sauterede grøntsager. Læg på den bagte kartoffelbund og fordel jævnt.

Blend tofu, mælk og lidt salt til creme. Fordel cremen over grøntsagerne. Bag tærten 20-25 minutter ved 200 grader til cremen er bagt.

Views: 37

Tærte med kartoffelbund, ost og skinke.

Tærte med kartoffelbund, ost og skinke.

Sjov, sund tærte med flere fibre end den klassiske tærte. Kartoflerne til bunden koges og afkøles, og der dannes derved resistent stivelse, som er en exceptionelt god fiberform.

1 tærte, 4 personer:

800 g kartofler

3/4 dl brødkrumme el. pankorasp

olivenolie, salt, peber

100 g italiensk kogt skinke

1 stort løg

4 dl hakket grønkål

40 g valnødder

150 g revet ost med smag

Kartoflerne bruges med skræl på.

Kog kartoflerne 20 minutter til de er meget møre. Afkøl dem.

Tænd ovnen på 200 grader.

Smør et tærtefad med olivenolie, drys med salt, peber og halvdelen af raspen.

Mas alle kartoflerne direkte ned i tærteformen med fingrene eller en ramakin med flad bund. Læg et stykke bagepapir over og pres kartoflerne i form som en tærtebund. Dryp med lidt olivenolie, og drys salt, peber og rasp over. Bag 30 minutter. Snit imens et løg fint på et mandolinjern.

Læg hakket grønkål, løgskiver og skinke revet i strimler på bunden. Drys med 40 g hakkede valnødder. Riv eller skær osten hen over. Bag 20-25 minutter til tærten er brun og bagt. Server med en syrlig salat.

Views: 60

Madmuffins og salat!

Madmuffins og salat!

Simpelt, sundt, bæredygtigt for krop, klima og økonomi.

4 personer

12 muffins:

3 til 4 dl kødsauce/linsebolognese e.lign.

ekstra grønt som spinat, grønkål, bladselleri, broccoli…

1 til 2 dl kikærter, bønner, ærter, edamame, e.lign.

1 til 1,5 dl smuldret feta

4 æg

salt, peber

Tænd din ovn på 200 gradet.

Sauter dit grønt, jeg brugte en pose skyllet øko babyspinat, i lidt olivenolie, krydr let med salt og peber.

Tilsæt alle øvrige ingredienser inkl. æg og feta, og rør alt sammen. Smag evt. til med salt og peber.

Smør dine muffinsforme let med olie, og fordel massen heri. Bag 20 minutter til de er brune og bagte.

Salat:

1 pose rucola

1 bk. blå bær

2 æbler

40 g valnødder

olivenolie, æbleeddike, flydende honning, salt og peber.

Skyl og tør rucola, æbler og blåbær. Del æblerne i halve, så i kvarte, udtag kernehuset, skær i både og i tern. Hak valnødderne groft.

Vend rucola, æbletern, blåbær og valnødder sammen. Dryp med olivenolie, flydende honning, æbleeddike, salt og peber. Server!

Views: 19

Sundt juleguf, blandt andet hjemmelavet marcipan!

Sundt juleguf, blandt andet hjemmelavet marcipan!

Søde lækkeri uden raffineret sukker, med alternative sødemidler, fibre og sundt fedt! Kan laves sammen med børn!

Hjemmelavet marcipan, lækkert, let og sjovt at prøve!
5 dl. mandelmel
Køb det eller lav det selv:
Blend 5 dl mandler med skind for en mørk marcipan eller blend 5 dl blancherede mandler for en helt lys marcipan! Mandlerne skal køres til mel i en foodprocessor, du bestemmer så selv, hvor fint du vil have det blendet. Lav det ikke for groft, så kan det være sværere at få marcipanen til at hænge sammen.
4 spsk. flydende honning, ahornsirup, agavesirup, kokosblomstsirup, alm. sirup eller andre flydende sødestof
+ måske 1 spsk. vand

Eksempler på smagstilsætning:
– 2 tsk. Amaretto (mandellikør), rom, cognac etc.
– garam masala eller rosenvand for en mellemøstlig smag
– revet øko appelsin-, clementin-/mandarinskal
– revet øko citronskal og lidt citronsaft
vaniljepulver (eller vaniljesukker, men så kommer der lidt raffineret sukker med)
– kakao, tilsæt gennem sigte
– stødt kanel og eller kardemomme
– Nescafé, rørt op i 1 spsk. vand

Ælt mandelmel + det flydende sødestof, og eventuel smagstilsætning, i en skål med fingrene til det hænger sammen.

Kan nu rulles ud i kugler med forskellige ingredienser, overtrækkes med chokolade, rulles i nødder eller kokos – kun din fantasi sætter grænser!

Havregrynskugler som små grankogler, sødet med banan, 25-30 stk.:

2 modne bananer
3 dl havregryn
2 spsk. kold kaffe eller kakaomælk
2 spsk. kakao
1 dl kokosmel
(Opskrift på massen er fra nogetiovnen.dk)

Pynt: 1 dl mandelflager, kakao og flormelis

Læg alle ingredienser i en blender og blend til en sammenhængende masse.

Form små pyramideformede havregrynstoppe, i-stik mandelflager til det ligner små kogler, drys med kakaopulver og lidt flormelis til sidst som snedrys (ses ikke på billedet af min).

Kan opbevares op til en uge i køleskab, men de bliver lidt tørre, da de ikke indeholder fedtstof.

Solsikkekager med chokoladebund, sødet med honning, 12 tykke eller 24 tynde kager:

190 g øko solsikkekerner
10 g øko sesamfrø
et drys fint salt
2 spsk. flydende honning eller ahornsirup

Til chokoladebund: 60 g mørk chokolade

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Bland alle ingredienser i en skål, og ælt det til en sammenhængende masse.

Smør 12 eller 24 muffinsforme let med olie, og fordel massen heri. Bag 20-25 minutter afhængig af kagernes tykkelse. De er klar, når de er brune og klistrer godt sammen. Afkøl helt, hvorved de bliver faste, sammenhængende og sprøde.

Smelt chokolade og over vandbad, den skal ikke blive alt for flydende, og dyp bunden af de kolde kager i den smeltede chokolade. Afkøl med bunden opad. Kan opbevares i kagedåse.

Dadler med kikærte/nødde/honning-creme:

1 pose udstenede dadler
Creme:
1 dåse skyllede og afdryppede kikærter
2 spsk. honning
2 spsk. peanutbutter eller nøddesmør
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. kanel
1/4 tsk. bagepulver (sikrer en mere cremet konsistens)
1/8 tsk. fint salt
1,5 spsk. mælk el. vand el. te

Pynt: hakkede pistacienøddekerner (el. afskallede salte pistacienødder)

Læg alle ingredienser til cremen i blenderen og blend til en fast, men smørbar, creme.

Åbn de udstenede dadler og fyld creme i.

Vend de fyldte dadler i hakkede pistacienødder.

Kan opbevares i en boks i køleskab eller fryser.



Views: 29

Ris-quinoa pilaf og blomkålscurry!

Ris-quinoa pilaf og blomkålscurry!

Antiinflammatorisk, fiberfyldt ret, der er rig på antioxidanter og polyfenoler.

4 personer.

Ris-quinoa pilaf:

2 dl øko basmatiris

1,5 dl quinoa

6 dl vand

salt, 4 kardemommekapsler (kan udelades)

2 skalotteløg

0,6 dl afskallede pistaciekerner(kan være saltede)

8 tørrede usvovlede abrikoser

en håndfuld hakket persille

Skyl ris og quinoa, kog med 6 dl vand, lidt salt og 4 kardemommekapsler, der har fået et dask, så de har åbnet sig. Pil og hak løgene. Kog ris-quinoa, kardemommekapsler og løg 12 minutter ved svag varme.

Hak pistaciekerne let, skær abrikoserne i strimler. Vend disse to ingredienser i ris-quinoablandingen. Smag til med lidt salt. Hak persillen og drys over. Hold varm til curryretten er klar.

Blomkålscurry:

1 løg

1 gulerod

2 fed hvidløg

1/2 stort blomkål

1/2 spidskål

5 dl rå og hakket grønkål

2 spsk. karry, salt, peber

5 dl grøntsagsbouillon

1 dl kokoscreme ( den fede del af kokosmælk)

oliven- el. kokosolie

mango chutney (kan erstattes af lidt honning)

maizena

Pil og hak hvidløg og løg.

Riv guleroden.

Snit spidskålen.

Trim blomkålen, og skær det i store buketter.

Brænd karry af i olie, tilsæt alle grøntsager inkl. grønkål og steg 5-7 minutter ved god varme.

Tilsæt salt og peber.

Hæld bouillon og kokoscreme på grøntsagerne, bring i kog, og kog 10 minutter. Smag til med salt og lidt mango chutney.

Jævn med maizena rørt ud i lidt koldt vand.

Pilaf og curry serveres sammen.

Views: 31

Hindbær med hvid chokolade og blåbær med mørk chokolade!

Hindbær med hvid chokolade og blåbær med mørk chokolade!

Sunde lækkerier til en søndag i advent. Prøv en december med mindre sukker og et stabilt blodsukker, følg mine adventsforslag!

Let at lave, tager lidt tid, laves helst samme dag som de skal spises.

4 personer:

1 bk. meget friske hindbær

100 g hvid chokolade (det er nok for meget, men svært at bruge en mindre portion, brug resten til andet formål, f.eks de nedenstående blåbær)

1 bk. øko blåbær

150 g 70% chokolade

evt. lidt afskallede hampefrø, hakkede pistacienødder el. hvid chokolade til pynt

Hindbær:

Hak chokoladen og smelt 2/3 dele af chokolade over vandbad. Når det er smeltet irøres den sidste tredjedel. På den måde fås den lækreste og blanke chokolade.

Afkøl et par minutter, hæld i en sprøjteposen med helt lille tut, eller en plastikpose, hvori der klippes et lille bitte hul i et hjørne.

Sprøjt chokolade ind i hindbærrene, og stil dem til stivning på en helt plan flade, da de ikke må tippe mens de stivner. Kan sættes i køleskabet, når alle hindbær er fyldt.

Blåbær:

Skyl og tør omhyggeligt en pakke blåbær.

Læg dem i små klynger med 3-4 blåbær sammen, på en bageplade med bagepapir.

Hak chokoladen og smelt 2/3 af chokoladen over vandbad, tilsæt så den sidste tredjedel, og rør ud i massen.

Brug evt. det sidste hvide chokolade som små dutter under eller over den mørke chokolade.

Hæld chokolade på klyngerne af blåbær, pynt og afkøl et køligt sted, evt. i køleskabet.

Views: 14

Antiinflammatorisk og glutenfri frokost på boghvedenudler, kål, valnødder og æg!

Antiinflammatorisk og glutenfri frokost på boghvedenudler, kål, valnødder og æg!

Masser af fiber, protein og sundt fedt.

1 person:

50 g boghvedenudler (el. fuldkornsnudler)

200 g fintsnittet spidskål, savoykål el. grønkål

1/2 rød peber

1 skalotteløg

8 valnødder

1-2 æg

salt, peber, evt. chilisauce el. soya

Kog nudlerne efter anvisning på pakken, afdryp.

Snit kål, skær peberfrugt i strimler, pil og hak løg. Hak valnødder groft. Svits grøntsagerne og valnødderne i olivenolie til grøntsagerne falder sammen og får lidt farve, krydr med lidt salt og peber.

Pisk æg og tilsæt lidt salt. Hæld æg over grøntsagerne og rør/steg grøntsager og æg sammen.

Vend nudler og grøntsags-ægge scramble sammen. Server med lidt soya eller chilisauce.

Views: 54

Krydret vinterkål med kylling eller tofu og quinoa.

Krydret vinterkål med kylling eller tofu og quinoa.

Brug gerne flere typer kål!

4 personer:

1 spidskål og 1/3 savoykål, andre kål som rød spidskål, hvidkål, grønkål kan bruges

2 løg

2 fed hvidløg

2 teskefulde af hver af følgende krydderier: tørret oregano og basilikum og 1 tsk. timian

olivenolie, salt, peber

5 dl grøntsagsbouillon

2 dl quinoa

oliven, soltørrede tomater, 1/2 dl kapers

persille

1 stort kyllingebryst el. 1 pk. fast tofu

2 spsk. maizena

olivenolie, salt, peber

Bemærk kålretten og kylling/tofu laves hver for sig, men sideløbende. Læs opskriften igennem før du starter.

Trim kål og snit det mellemfint.

Pil løg og hvidløg og hak.

Opvarm olivenolie og steg krydderierne et minut. Tilsæt kål, løg og hvidløg og brun ca. 5 minutter. Tilsæt salt og peber.

Tilsæt bouillon og quinoa, og lad retten simre 10-12 minutter til din quinoa er kogt mør. Skær imens soltørrede tomater i strimler. Når quinoaen er mør tilsættes soltørret tomat, oliven og kapers, og de varmes med et par minutter. Smag retten til med salt.

Kylling el. tofu skæres i mundrette bidder, der vendes med maizena, salt og peber, vendes derefter med lidt olivenolie. Steges 15 minutter ved 200 grader i airfryer eller 20 minutter i ovn, til der opnås sprødhed. Hak persille.

Læg kylling/tofu på kålretten, drys med persille og server.

Views: 20

Skønt farsbrød med valnødder og grøntsager akkompagneret af broccoli og bønne-parmesandip!

Skønt farsbrød med valnødder og grøntsager akkompagneret af broccoli og bønne-parmesandip!

Grønt og kød i skøn forening! Fibre og collagen i skøn forening.

4 personer:

400 g hakket øko kød, jeg brugte vildsvin

400 g finthakkede grøntsager, der skal inkludere løg

1 æg

1 dl brødkrumme el. pankorasp

30 g valnødder og 10 valnødder til pynt

2 tsk. røget paprika

2 tsk. stødt spidskommen

salt og peber

400 g kartofler

olivenolie, salt og peber

2 broccoli

1 ds. hvide bønner

1 dl yoghurt el. kefir

1/2 – 1 dl mælk

2 dl friskrevet parmesan

1 spsk. gærflager, miso el. dijonsennep

2 tsk. paprika og lidt chili

salt og peber

Farsbrød: Hak de valgte grøntsager fint. Hak valnødderne. Bland begge dele med hakket kød, røget paprika, spidskommen, brødkrumme og æg. Form et farsbrød og læg hele valnøddekerner på.

Skær kartoflerne i halve, vend med olivenolie, salt og peber. Arranger rundt om farsbrødet.

Bag 35 minutter ved 200 grader varmluft.

Fjern grov stok fra broccolihovederne. Del i store buketter og kog disse et par minutter i saltet vand. Hæld vandet fra og hold varme.

Hæld bønnerne i en sigte og skyl. Læg bønner, yoghurt/kefir, 1/2 dl mælk, parmesan, paprika, gærflager/miso eller sennep, salt og peber i en blender og blend til en lind dressing, brug mere mælk om nødvendigt, smag til med salt.

Views: 21

Vintersuppe med gode pølser, rødbede, rød grønkål, søde kartofler og hvide bønner!

Vintersuppe med gode pølser, rødbede, rød grønkål, søde kartofler og hvide bønner!

Et drønlækkert fiberspark til kulde, regn og blæst.

4 personer:

250 g gode pølser

2 mellemstore rødbeder

2 mellemstore søde kartofler

2 porrer

5 stilke rød grønkål el. almindelig grønkål

1-1,5 dåse cannellinibønner (hvide bønner)

2 l grøntsagsbouillon eller misosuppe

olivenolie, salt, peber, 2 tsk. røget paprika (el. en kraftig paprika), 2 tsk. stødt spidskommen

2spsk. hvedemel (kan udelades)

frisk dild

Skræl rødbeder og søde kartofler. Riv rødbeden groft og skær de søde kartofler i mundrette bidder.

Riv grønkålen af stilkene og hak dem fint.

Rens porren og skær den i tykke skiver.

Hæld bønnerne i en sigte og skyl grundigt.

Skær pølserne i tykke skiver.

Brænd røget paprika og spidskommen af i olivenolie, tilsæt pølseskiver og steg dem til de får lidt farve.

Tilsæt rødbede, rød grønkål, porre, sød kartoffel, salt og peber, og sauter 5 minutter. Tilsæt bønner, og rør dem ind i retten.

Lav bouillon eller misosuppe.

Hæld mel på pølser og bønner/grøntsager og rist et par minutter, så melet er indarbejdet de øvrige ingredienser.

Hæld bouillon på, kog op og kog 12-15 minutter. Smag til med salt.

Hak et bundt frisk dild, drys noget på suppen, server resten til, sammen med groft brød.

Views: 12