Frokost-omelet, klassisk og vegansk!

Frokost-omelet, klassisk og vegansk!

Omelet er en skøn frokostret, om det er lavet med æg eller ej. Her er en klassisk version med æg og en med tofu og kikærtemel. Begge dele er fyldt med protein, der holder dig kørende hen over dagen!

Klassik omelet med æg og krydderurter

1 person:
1-2 æg
2 spsk. vand pr. æg
lidt salt og peber, olivenolie
en håndfuld krydderurter
skinke, tomat, æble

Pisk æg og vand, salt og peber.
Opvarm olie ved god middelvarme. Hæld æggemassen på og skru ned til lav middelvarme.
Når omeletten begynder at stivne ovenpå lægger du krydderurteblade på. Bag færdig til omeletten er fast.
Tag den forsigtigt af panden, og server evt. med skinke, tomat og æblebåde – eller hvad du nu har lyst til.

Omelet på silken tofu og kikærtemel

2 personer:
150 g silken tofu
1,2 dl kikærtemel
3 spsk. gærflager
1 dl vand eller plantemælk
1 tsk. bagepulver
salt, peber, olivenolie
tomat, løg, kalamata oliven, feta, krydderurt

Blend alle ingredienser til en glat masse, tilsæt en anelse vand, hvis det er meget tykt.

Hæld lidt olie på en pande og fordel det på panden, evt. med en bagepensel. Opvarm til god middelvarme.
Hæld halvdelen af massen på panden og bred den forsigtigt ud med bagsiden af en grydeske.
Bag omeletten til den stivner ovenpå, vend den så forsigtigt og bag et par minutter på den anden side.
Tag omeletten op på en tallerken, og gentag processen med resten af dejen.
Server evt. med tomat, feta, løg, oliven og lidt grønt.


Lækker salat med en krydret grøntsags-mandel blanding og blød feta!

Lækker salat med en krydret grøntsags-mandel blanding og blød feta!

En herlig måde at få sine grøntsager på!

3-400 g orzo pasta
1 bakke blandet mikrosalat
1 bakke champignon
1 squash
1 bdt. radiser eller 2 gulerødder
250 g cherrytomater
60 g mandler
150 feta
15-20 oliven
olivenolie
mild eddike
salt, peber, chiliflager ell. chilisauce, honning

Tænd ovnen på 200 grader.

Kog pasta efter anvisning på posen, afkøl.

Rør dressing af olivenolie, eddike, salt, peber og honning. Bland med orzo pastaen og halvdelen af fetaen.

Rengør grøntsagerne, skær i mundrette bidder, vend med mandler, olivenolie, chili, salt og peber.

Bag 20 minutter. Afkøl let.

Vend orzo, bagte grøntsager/mandler og salat. Pynt med oliven og feta.

Åh så lækker kål og bønnesalat!

Åh så lækker kål og bønnesalat!

Mættende og nærende salat med langsom “kålhydrat”, edamamebønner og sorte bønner!

1/2 øko blomkål
lille øko broccoli
1 lille løg
2 nektariner
1/2 ds sorte bønner
100 g edamamebønner
150 g feta
frisk basilikum
8 cherrytomater
olivenolie
hindbær eller æbleeddike
1 fed hvidløg
salt, peber, chiliflager eller chilisauce
lidt flydende honning

Hæld kogende vand over edamame bønnerne, lad dem stå og optø. Hæld vandet fra og afkøl.

Hæld de sorte bønner i en sigte, skyl godt og afdryp.

Skær trimmet blomkål og broccoli i små mundrette bidder.

Halver nektarinerne, fjern stenen, skær i små tern.

Pil løget og skær i små bitte tern.

Bland grøntsager, nektarin, løg, edamame og bønner.

Blend tomat, hvidløg, eddike, krydderier og honning til en salt-sødlig dressing. Hæld noget på salaten og server resten til.

Læg smuldret feta og basilikumblade på, og server.

Sommerlig “trafik-lys-salat”!

Sommerlig “trafik-lys-salat”!

Masser af smag og farver, fibre – glade tarme, anti-inflammatorisk kost!

1 pose øko rucola
1 bakke ærter (du skal ikke bruge det hele)
1/2 lille vandmelon
1 lille gul squash
150 g fetaost
Pinjekerner
Olivenolie, lidt mild eddike, salt, peber, lidt flydende honning

Rist pinjekerner og afkøl.

Skyl og tør rucola grundigt, våd salat er øv.

Bælg den mængde ærter du vil bruge.

Skær vandmelon fri fra skallen og skær i tern.

Skyl og tør squash, skæl gule spåner af skrællen og kødet lige under. Spånerne skal være gule.

Skær feta i tern.

Saml salaten i et fad, så alle elementer ses. Dryp olie, eddike og lidt honning over. Drys med fint salt og kværn peber over.

Drys slutteligt med ristede pinjekerner.

Anti-inflammatorisk frokost!

Anti-inflammatorisk frokost!

Nemme og sunde frokoster med både langsom kulhydrat, sundt fedt, kraftfuld protein, fibre og omega 3. En frokost, der holder dig mæt længe!

Forslag 1:
3 halve skiver surdejsbrød/fuldkornsbrød/glutenfrit brød
1 æg
salt, peber
olivenolie
1 dåse sardiner
krydderurter, tomater

Pisk æg med salt og peber, måske en skefuld vand eller mælk.
Vend brødskiverne heri.
Steg dem et par minutter på hver side i olivenolie på en mellemvarm pande.
Tag brødene op, og hold dem lune.
Steg tomater på panden til de får farve og bliver lidt blødere.
Hæld olie fra sardinerne og arranger dem på brødet. Pynt med krydderurter.
Spis tomaterne til.

Forslag 2:
2 grove grøntsags fladbrød
feta-flødeost med urter
1 skive brieost
salat
cherrytomater
1 avocado

Blend feta, neutral flødeost (ratio 50:50) og krydderurter, smag til med salt og peber.
Smør to grøntsagsbrød, se opskrift nedenfor, med feta-flødeost.
Skær en tyk skive øko brie, del i to.
Arranger med salat, cherrytomater og avocado.

Forslag 3:
2 skiver surdejsbrød/fuldkornsbrød
1 æg
feta-flødeost, se ovenfor
1 avocado
krydderurter
1 smagfuld tomat

Smør brødet med smør, nøddesmør eller lignende. Kan også dryppes med en øko olivenolie.
Kog ægget.
Afkøl, del og pynt med en skefuld feta-flødeost.
Skyl og tør et par gode håndfulde krydderurter.
Arranger avocado skiver på krydderurter.
Del tomaten i fire, drys med salt og peber.

Grove grøntsags fladbrød:
500 ml lunkent vand
2 spsk. raps- eller olivenolie
2 tsk. salt
150 revne grøntsager, f.eks. squash/persillerod/pastinak/rødbede/blegselleri/persille/spinat/grønkål/gulerod/rød peber/æble
100 g havregryn
100 g havremel (blendede havregryn)
125 g fuldkornsmel (glutenfri: hirse eller fuldkornsrismel)
100 g solsikkekerner eller græskarkerner

Tænd ovnen på 200 grader.
Riv grøntsagerne.
Rør havregryn, havremel, fuldkornsmel og kerner sammen i en skål.
Tilsæt olie og salt og pisk det sammen, tilsæt grøntsager og pisk igen.
Pisk melblandingen i væsken med grøntsager lidt efter lidt, hvis det bliver for stift til piskeriset, så rør med en grydeske.
Ælt dejen sammen med hænderne et par minutter til sidst. Det er en klistret og lidt tung dej, tilsæt IKKE mere mel, selv om den er ret klistret. Brødene bliver lette ved bagning.

Læg bagepapir på en bageplade, sæt dejen på pladen med fugtige hænder eller en ske. Glat fladbrødene med bagsiden af en ske du fugter i koldt vand, pensl med lidt olie og drys evt. havregryn eller frø på. Tryk toppingen fast på brødet.
Sæt i ovnen og bag fladbrødene i 35-40 minutter.


Bærsalat med feta og cashewdressing!

Bærsalat med feta og cashewdressing!

En skøn salat som tilbehør eller let ret med lidt brød til!

salat:
1 pose rucola
100 g friske jordbær
100 g friske hindbær
150 g gedeost, gedefeta eller anden feta
1 lille rødløg

dressing:
75 g rå cashewnødder
1 spsk. Dijonsennep
1 spsk. flydende honning
2 spsk. mild eddike
1/2 dl ekstra jomfru olivenolie eller olivenolie med citron
salt, peber

Rucola skylles og tørres omhyggeligt.
Jordbær og hindbær skylles og tørres forsigtigt.
Stilkenden på jordbær fjernes og de skæres i tykke skiver.

Løget pilles og skæres i ultra tynde skiver, gerne på mandolin.

Gedeost skæres i skiver, bruges feta skæres i tern.

Alt blandes med let hånd.

Cashewnødder ristes og afkøles.

50 g nødder blendes med de øvrige ingredienser til en tyk dressing. Smag til.

Dryp lidt dressing på salaten og server resten til. Pynt evt. med de resterende cashewnødder.




Blomkålssteaks med salt topping og salat med soya og honning krydrede græskarkerner!

Blomkålssteaks med salt topping og salat med soya og honning krydrede græskarkerner!

Blomkålssteaks:
2 faste blomkål
olivenolie, salt og peber

Topping:
10 soltørrede tomater i olie
2 spsk. kapers
12 kalamata oliven uden sten
1 dl revet parmesanost
evt. lidt brødkrumme

Kartoffelsalat:
6-800 g små nye kartofler
5 store faste, smagfulde øko tomater (eller 250 g cherrytomater)
100-150 g fetaost
krydderurter
1 dl græskarkerner
1-2 spsk. soyasauce
1-2 spsk. flydende honning

Dressing
Olivenolie, citronsaft eller eddike, salt, peber, lidt flydende honning.
Pisk sammen.

Blomkålssteaks:
Tænd ovnen på 200 grader.
Fjern blomkålenes blad og 1 cm af det nederste af stokken.
Skær blomkålen i tykke skiver, så godt det lader sig gøre. Gem resten til andre formål.
Pensl med olivenolie og drys med salt og peber.
Læg på bageplader med bagepapir og bag 20-25 minutter til mørt og let brunet.

Topping:
Blend alle ingredienser.
Læg topping på de bagte steaks.

Kartoffelsalat:
Gennemgå kartoflerne for pletter, fjern dem. Lad skrællen blive på.
Skær i mundrette bidder og kog 8-10 minutter med masser af salt til akkurat kogte.
Afkøl.

Rist dine græskarkerne til de popper let.
Skru ned til middelvarme, hæld soyasauce på, kog væk, tilsæt honning, rør ind i kernerne. De må ikke koge til en klump, men skal være adskilte. Afkøl.

Vask og tør tomater.
Skær dem i mundrette bidder.

Bland kogte, afkølede kartofler, tomater, og groft revne krydderurter med let hånd.

Hæld den ønskede mængde dressing på, rør rundt med let hånd.

Skær din fetaost i tern eller tag den med ske, og fordel i og på salaten.

Drys de ristede græskarkerne på til sidst.



Smuk salat med jordbær, vandmelon og agurk!

Smuk salat med jordbær, vandmelon og agurk!

En crispy salat i smukke og sunde farver. Farver i grøntsager er fytokemikalier, polyfenoler og quercetin, lig med sundhed.

Den grønne farve stammer fra klorofyller, de gule, orange og røde farver fra karotenoider eller betalainer og de blå, violette og røde farver fra anthocyaniner.

Ikke en mættende salat, så lav den som tilbehør.
Brug gerne øko versioner, særligt på jordbær, for ikke-øko indeholder mange pesticider:
1 pose salatblanding
1/2 lille vandmelon
1 bakke jordbær
1 lille agurk
1 håndfuld krydderurter, gerne med blomster
100 g fast feta
jomfru olivenolie, salt og peber

Læg salatblanding i bunden af et fad.

Skær skallen af vandmelon, skær i skiver, skær i stave og så til sidst i mundrette tern.
Skær den grønne stilk af jordbærrene, fjern eventuelle pletter, og skær så i skiver.
Skær tynde skiver af agurken.

Arranger jordbær, melon og agurk på salaten. Drys med salt og peber.

Riv krydderurterne i stykker og læg på, drys med eventuelle blomster fra krydderurterne, eller andre spiselige blomster i blade eller små stykker.

Smuldr fetaosten på salaten til sidst. Brug eventuelt kun halvdelen som drys og server resten til.

Dryp lidt god øko olivenolie på og server olie til salaten, man selv kan dryppe på.


Fetacreme med persillenøddedrys, oliven og morbær!

Fetacreme med persillenøddedrys, oliven og morbær!

Skønt salt, syrligt, sødligt tilbehør!
1 fad , 4-5 personer:
3-4 dl græsk yoghurt
150 g blød fetaost
Lidt salt og peber
2 håndfulde skyllet og tørret persille (også gerne andre krydderurter som mynte, koriander etc.)
75 g hasselnødder (gerne ristede og afskallede)
30 g sesamfrø
1-2 fed hvidløg
Revet skal af en 1/2 øko citron
Salt og peber
Kalamataoliven, morbær/rosiner

Blend feta blød og cremet, tilsæt yoghurt og blend igen kort til en creme.
Smag til med salt og lidt friskkværnet peber.
Smør cremen ud på et fad.

Blend hasselnødder og sesamfrø til en fuldkornsagtig tekstur.
Tilsæt citronskal, revet hvidløg, persille, salt og peber og kør nøddemix og grønt til en grov tekstur. Smag til med salt.

Læg persille-nødde blandingen på fetacremen.
Pynt med kalamataoliven og morbær/rosiner.

Saftige frikadeller med bønne-kartoffelsalat!

Saftige frikadeller med bønne-kartoffelsalat!

Tilsæt fintrevet grønt til dellerne, og de bliver smagfulde og sunde, og spis en lækker salat med højt fiberindhold – så har du givet din krop nye kræfter!

Frikadellerne bages i ovnen, så har du god tid til at lave salaten.

Kog 800 g kartofler, og afkøl dem.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Frikadeller:
400 g hakket grisekød (gerne øko og/eller fra fritgående dyr)
250 g fint revet eller finthakkede grøntsager (jeg brugte persillerod, gulerod, løg og squash)
1 æg
1 dl brødkrumme eller 1/2 dl rasp
2 tsk. fint salt (gerne uraffineret)
1 spsk. olie
1 spsk. engelsk sauce og 1 spsk. soya

Riv eller hak grøntsagerne, og rør farsen sammen. Lad den hvile 5 minutter.

Form frikadeller, og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Rør olie, engelsk sauce og soya sammen, og pensl dellerne med dette. det giver farve og smag!

Sæt i ovnen og bag 20 minutter.

Salat:
800 g kolde kartofler
1 stk. 300 g pose bønneblanding (rema) eller en blanding bønneblanding. Bland evt. selv bønner som edamame, haricot verts og hvide bønner/kidney bønner/brune eller sorte bønner, tag hvad du har! Tilsæt 1/2 løg i tern.
4 gode smagfulde tomater
20-25 kalamataoliven uden sten
100 g fetatost
friske krydderurter
1/2 dl olivenolie
2 spsk. æbledikke
1 spsk. Dijon sennep, lidt honning, salt og peber

Kog de frosne bønner op, kog et par minutter, hæld i sigte, afdryp og afkøl.
Bruger du dåsebønner skal de hældes i sigte, skylles og afdryppes.

Skær kartoflerne i tern.
Vask og tør tomaterne. Skær tomaterne i tern.
Skær feta i tern.
PIsk olivenolie, eddike, sennep, salt, peber og honning sammen.

Bland kartofler, bønner, øvrige grøntsager og feta i en skål.
Tilsæt dressingen, og rør sammen med let hånd.
Pynt med friske krydderurter!







Dampet laks med spinatvafler og grøn salat!

Dampet laks med spinatvafler og grøn salat!

Dejlig mad med omega 3, fibre og høj plantediversitet!

Laks:
400 g rå laks
2 avocado
1×2 cm frisk ingefær
2 cm frisk gurkemeje (el. 2 tsk. stødt gurkemeje)

Vafler:
4 øko æg
4 dl fuldkornsmel
3 dl friske spinatblade (skyllede og tørrede)
1-2 tsk. fint salt (jeg bruger små 2 tsk.)
150 g revet mozarella eller 125 g fetaost
1,5 -2 dl mælk (el. plantemælk)

Salat:
1 pakke øko rocola (skyllet og tørret)
2 æbler
2-3 stængler bladselleri
ca. 20 sorte kalmataoliven uden sten (øko)
syltede løg
lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber

Lav dampet laks:

Sæt en gryde med 2-3 l vand med godt med salt i over at koge.

Skær laksen fri fra skindet. Skær i mundrette bidder.

Når vandet koger slukkes for varmen og laksestykkerne lempes ned i det næsten kogende vand.
Læg låg på gryden og lad laksestykkerne være i det varme vand 15 minutter.
Tag stykkerne op med en hulske og afkøl i en sigte.

Halver avocadoerne, og tag forsigtigt avocadoerne ud af skindet. Skær i smalle både.

Arranger avocadostykkerne pænt omkring de afkølede laksestykker.

Riv skrællet frisk ingefær og gurkemeje hen over laksen. Dryp med lidt olivenolie og kværn lidt frisk sort peber over.

Lav spinatvafler:

Tænd vaffeljernet.

Læg alle ingredienser i en blender og kør det til en vaffeldej.

Bag 6-8 vafler. Hold dem lune i en ovn ved 8-90 grader.

Lav salat:

Vask og tør æblerne.
Halver dem, fjern kernehuset, skær i både og så i tern.

Vask og tør blegselleristængler.
Halver på langs og snit så i små halvmåneformede stykker.

Bland alle ingredienser i en skål og vend det sammen. Gem lidt løg til at pynte med.

Dryp med lidt olivenolie, lidt fint salt og friskkværnet peber.



Grønt oksefarsbrød med avocadomos og kartoffel-valnøddepesto salat!

Grønt oksefarsbrød med avocadomos og kartoffel-valnøddepesto salat!

Sådan kan 500 g hakket oksekød række til 6 spisende! Fyldt op med grøntsager og halloumiost.

Farsbrød
500 g hakket oksekød
500 g hakkede grøntsager inkl. løg
1 æg
1 dl havregryn
salt, peber
1 halloumiost eller 150 g fetaost

Riv/hak grøntsagerne, jeg bruger min foodprocessor.
Bland med det hakkede kød og øvrige ingredienser, minus ost.
Form til farsbrød i et fad (med bagepapir for nemmere rengøring).
Skær osten i stave, og pres det ind i farsbrødet.
Bag ved 200 grader i 35 minutter til det er brunet.

Avocadomos
2 store modne avocadoer
skal og saft af 1/2 øko citron eller 1 øko lime
friskpresset hvidløg eller hvidløgspulver, evt. lidt chili
salt, peber

Halver avocadoerne og fjern stene.
Mos avocadoerne i en skål med en gaffel.
Riv citron/lime, pres citronsaft/limesaft.
Bland alle ingredienser og smag til med salt, peber, hvidløg (evt. chili) og citron.

Kartoffel-valnøddepesto salat
1 kg faste kartofler
1 bdt. persille, vasket og tørret
1,5 dl valnødder
1 lile glas kapers, lage hældt fra
1/2 olivenolie, 2-3 spsk. vineddike, 1 spsk. honning
salt, peber
1 æble i tern
evt. lidt hakket grønkål og/eller rød spidskål, og lidt friske ærter
pynt: blomster, krydderurter

Vask kartoflerne, skær dem i 1,5 cm tykke skiver og kog dem i 1/2 dl groft salt i ca. 10 minutter, til de er kogte men faste.
Afkøl kartoflerne.

Blend persille med valnødder, kapers, olivenolie, vineddike, salt, peber og 1 spsk. honning – til en grov pesto.
Smag til efter egne smagsløg.

Vend pestoen med de kogte kolde kartofler, æbletern, kål/ærter, hvis det anvendes.
Pynt evt. med blomster eller krydderurter.





Salat med avocado, kirsebær, feta og mormordressing!

Salat med avocado, kirsebær, feta og mormordressing!

En herlig og enkel salat, god til grillmad! God for dine tarme!

Jeg serverer salaten i portionsforme, men den kan også arrangeres på et fad!

Salat:
2 salatblade pr. spisende, jeg brugte hjertesalat, men al god crispy salat kan bruges
1 avocado pr. spisende
5-6 kirsebær pr. spisende
25-30 g fetaost pr. spisende
friske krydderurter

Vask og tør salatbladene grundigt. Der må ikke være vand på, det fortynder dressingen, når den hældes over.

Halver avocadoen, fjern stenen, skær i kvarte, fjern skallen og skær i både.

Vask og tør kirsebærrene, og fjern stenen. Brug en udstener eller skær kødet fri i en lang streng rundt om stenen.

Skær fetaen i tern.

Arranger salaten med salatblade i midten, avocado yderst, kirsebær og feta ovenpå. Drys med smukke krydderurter.

Dressing til 4 portioner:
2 spsk. øko jomfru olivenolie
2-3 spsk. piskefløde
saft og skal af en 1/2 øko citron (evt. lidt mere efter egen smag!)
1 tsk. fint salt
2 tsk. lys rørsukker

Pisk ingredienserne sammen, smag til, til en syrlig-sød flødesmag.

Hæld lidt over salaten, og server resten til.

Indbagt spinat og feta stang!

Indbagt spinat og feta stang!

En dejlig frokost- eller middagsret med salat til, eventuelt også et stykke fisk, kylling eller andet kød.
Mættende, proteinrig og smagfuld!

Dejen er en fathead-dej, dvs. en dej, hvor ost er en hovedbestanddel. Ost opfører sig som gluten, og giver en fin konsistens – så stangen er både sprød og fluffy! Prøv!!

Dej:
200 g 15/16 % revet mozzarellaost (Naturmælk har det i en øko udgave)
80 g neutral øko smøreost
1 lille øko æg
1 dl fuldkornsmel, Pofiber eller havremel (begge dele fås i de fleste supermarkeder)

Varm mozzarellaosten og flødeosten op i en slip-let tykbundet gryde, ved middel varme.
Når det smelter sammen tages gryden af varmen og ægget røres i.
Rør det godt sammen til en ensartet sej masse.
Rør nu fuldkornsmel, Pofiber/havremel i.
Tag evt. dejen ud på en bordplade drysset let med fuldkornsmel, Pofiber/havremel, for at ælte dejen sammen.
Rul den færdige dej ud mellem to stykker bagepapir til et rektangel af et par millimeters tykkelse. Skær dejen i strimler 1/3 ind i hver side (vandret), det vil sige, der vedbliver at være en bane af 1/3 af dejens bredde i midten, som du kan lægge fyld på.

Fyld:
200 g frossen eller frisk spinat
1 lille løg eller et halv løg
2 fed hvidløg
1-2 spsk. smør
1 dl fløde, creme fraiche eller flødeost
100 g feta
salt, peber, paprika eller chili

Frossen spinat: Tø spinaten op i en gryde, pres alt vand af den optøede spinat.
Smelt smørret og sauter løg og hvidløg til det er gennemsigtigt ved lav til middel varme.
Tilsæt spinat, rør det godt sammen. Hæld nu fløden på og varm det hele godt igennem. Smag til med salt, peber og paprika eller lidt chilipulver. Afkøl let.

Stang:
Tænd ovnen på 180 grader.
Smør fyldet ud på midten af stangen, læg fetaost på, og fold strimlerne ind over fyldet. Pensl evt. med lidt æg, men det behøves ikke for en smuk brun overflade eller for at det skal holde sammen under bagning.
Bag stangen 20-30 minutter – den skal blive fint brun og sprød i overfladen.
Giv den evt. 5 minutter på 200 grader til sidst, hvis du synes den skal have mere farve.

Kyllingepie med kartoffelbund og tomat-feta top!

Kyllingepie med kartoffelbund og tomat-feta top!

En kalorielet ret med masser af smag!
Der anvendes elementer med både protein, langsomme kulhydrater og fedt i retten!
Kan være lchf og keto ved at udskifte kartofler med alternativ, angivet i opskrift!

Der skal kogt quinoa eller lignende i retten, så det skal koges, før du starter på selve pien.

Tænd ovnen på 180 grader.

Kyllingepie:
500 g hakket kyllingekød
2 dl kogt quinoa (kan erstattes af ris, bulgur o. lign., men det sænker proteinindholdet og hæver kulhydratindholdet – der er dog meget protein i kyllingekødet)
6-7 dl finthakkede grøntsager inkl. løg (jeg brugte fennikel, løg, hvidløg, squash)
salt, urtesalt, friskkværnet peber

Hak grøntsagerne fint i foodprocessor eller riv dem.
Bland kyllingekød, grøntsager, salt og peber, gerne med hænderne.

Bund:
4 store kartofler (lchf/keto: selleri, persillerod, pastinak, kina radisse, glaskål)
lidt salt og peber

Skyl og tør kartoflerne (ell. alternativ).
Skær dem i tynde skiver.
Læg dem i munden af et smurt ovnfast fad. Smuld 50 g fetaost på.
Drys med salt og peber.

Læg kyllingepieindholdet oven på. Glat det ud.
Til toppen skæres skyllede og tørrede tomater i tykke skiver.
Læg tomatskiver på kyllingepieindholdet. Drys med lidt salt og peber.
Smuldr resten af (100 g) fetaosten oven på.

Top:
2-3 store tomater
150 g fetaost
lidt salt og peber

Bag pien 35-40 minutter. Fetaosten skal brune og karamellisere lidt.
Hvis den er for bleg efter 30 minutter så skru ovnen op til 200 grader.

Aubergine-gyros med pandekager, salat og guacemole!

Aubergine-gyros med pandekager, salat og guacemole!

Lækker vegetarret – tager lidt tid at lave, men smager så godt!

Jeg bagte en mellemting mellem omelet og pandekager, for at hæve proteinindholdet i retten, men almindelige pandekager kan også bruges.

Kan spises på keto og lchf diæt.

Til 4 personer:

Gyros
2 store auberginer
2 tsk. mild paprika
2 tsk. stærk paprika eller chili (evt. røget paprika)
1 tsk. hvidløgspulver (kan erstattes af 1 presset fed hvidløg)
1 tsk. løgpulver (kan erstattes af 1/2 lille løg revet)
2 tsk. stødt spidskommen
1 spsk. oregano
2 spsk. brun farin, ell. mørk sirup (jeg brugte kokosblomstsirup) (lchf/keto: Sukrin fibersirup)
1 spsk. havsalt, friskkværnet peber
1/2-1 dl olivenolie

Tænd ovnen på 210 grader.
Skyl og tør auberginerne.
Skær dem over på langs. Skær hver halvdel i både på langs, og så i aflange tern/strimler på tværs.
Læg strimlerne i en skål, tilsæt alle krydderierne og 1/2 dl olie. Rør det godt sammen. Hvis det virker tørt (auberginer suger megen olie), så tilsæt yderligere olie.
Bred strimlerne ud på en bageplade med bagepapir i et lag.
Bag auberginestrimlerne 20-30 minutter til de er sprøde og brunlige. Vend eventuelt rundt i strimlerne undervejs, så de bager jævnt.

Æggepandekager
1 pandekage:
1 æg
1 spsk. fuldkornsmel/ell. havremel (udelades på lchf/keto, eller erstattes med nøddemel)
1 spsk. mælk (eller fløde), der kan bruges plantemælk
lidt salt og peber

Pisk ingedienserne sammen og bag med lidt olie på en varm pande. Læg hver æggepandekage på en tallerken under folie, for at holde dem varme.

Guacemole
2 avocadoer
saft fra 1 citron
1-2 dl skyr, yoghurt, tykmælk eller creme fraiche (til ønsket konsistens) – brug vegansk hvis du ønsker det laktosefrit
salt, peber, lidt chili (kan udelades)

Salat
1 crisp salat (sprød salat) eller 1/2 spidskål
8 små cherrytomater
1 lille agurk
syltede løg
100 g fetaost (vgansk ved lakosefri udgave)
lidt olivenolie (1/4 dl max), lidt lys eddike eller citronsaft, salt, peber og lidt honning

Snit salat eller spidskål fint.
Skær tomaterne i kvarte:
Halver agurken, fjern kernerne, skær hver halvdel i to stykker, og skær så halvmåneformede stykker.
Smuldr fetaosten.

Bland forsigtigt salaten, dryp olie, eddike, salt peber og lidt honning over, vend det hele forsigtigt sammen.

Hver spisende laver sine egne ruller med gyros, guacemole og salat!

Gyros-ideen er fra bloggen “Planteæderen”, men den er omskabt til mine smagsløg og måder at lave mad på!




Middelhavskrydret kødsauce – grundsauce til flere retter!

Middelhavskrydret kødsauce – grundsauce til flere retter!

Lav en ordentlig grydefuld kødsauce, og lav fyldte squash og/eller fyldte peberfrugter!
Kødsaucen passer også til pasta med kødsauce eller lasagne.

De fyldte squash og peberfrugter kan spises på keto og lchf.

Grundsauce:
500 g hakket okse (vælg gerne øko ko eller kød fra fritgående kvæg)
olivenolie
2 mellemstore løg
1 stor gulerod
1/2 lille selleri (1/4 stor)
3 fed hvidløg
6-8 kugler frossen spinat
2 ds. flåede hakkede tomater
1 lille ds. tomatkoncentrat
salt, peber, honning (lchf/keto: Sukrin fibersirup)
1 spsk. hakket, tørret basilikum + 1 spsk. hakket, tørret oregano
1 tsk. tørret timian og 1 tsk. tørret rosmarin (eller 1 spsk. frisk timian og rosmarin)
1 tsk. chiliflager
1/2 tsk. stødt kanel

Skræl grøntsagerne, skær i stykker, og hak dem fint, gerne i en foodprocessor.
Varm gryden op, og når den er godt varm tilsæt olie og alle krydderierne.
Svits så kødet i olivenolien med krydderierne til kødet får farve, krydr så med salt og peber.
Når kødet har farve tilsættes de hakkede grøntsager, og der brunes ca. 5 minutter.
Tilsæt så tomater og tomatkoncentrat, og de frosne spinatkugler.
Bring saucen i kog, og kog en halv time, med låget lidt så klem, så væsken reduceres. Hold øje med, at det ikke koger på.
Smag til med salt, peber og lidt honning/sukker. Der forsvinder saltsmag, når kødsaucen skal i squash og peberfrugterne, så salt godt, uden at overgøre det selvfølgelig!

Ingredienser til 4 fyldte squash (1 hel pr. mand eller 1/2 squash og en 1/2 peberfrugt):
1portion grundsauce (hvis du vil lave både squash og peberfrugt så 1/2 portion)
1/2 til 1 lille squash pr. mand
hakkede oliven og parmesanost

Ingredienser til 4 fyldte peberfrugter (1 hel pr. mand eller 1/2 squash og en 1/2 peberfrugt):
1 portion grundsauce (hvis du vil lave både squash og peberfrugt så 1/2 portion)
1/2 til 1 peberfrugt pr. mand
rosiner og gedeost (evt. gedefeta eller anden feta, hvis du ikke kan lide gedeost)

Fyldte squash:
Tænd ovnen på 200 grader.
Skær top og bund af squashene, halver dem og skær noget af den bløde, kernefyldte indmad ud, så der bliver plads til fyld.
Krydr squashhalvdelene let med salt og peber, sæt dem på en bageplade med bagepapir og bag dem 10-12 minutter, til de bliver ganske lidt bløde.
Top hver squashhalvdel op med kødsauce, læg hakkede udkernede oliven oven på, og drys et godt lag revet parmesanost på.
Bag squashene ca. 15 minutter ved 200 grader, til osten får en fin lysebrun farve.

Fyldte peberfrugter:
Tænd ovnen på 200 grader.
Halver peberfrugterne, fjern kerner og frøstanden inde i, og drys halvdelene let med salt.
Sæt peberfrugtbådene på en bageplade med bagepapir og bag dem 10 minutter, til de bliver ganske lidt bløde.
Rør den ønskede mængde kødsauce op med rosiner og gedeost. Ca. 1 spsk. rosiner og 15 g gedeost pr. halve peberfrugt.
Top hver peberfrugthalvdel op med kødsaucen, og bag peberfrugterne 15 minutter, til overfalden bliver lidt sprød.

Server retterne med brød og en god salat.

Nem grønkålsgratin og varm ris-grønsagssalat!

Nem grønkålsgratin og varm ris-grønsagssalat!

En vegetarisk ret, der kan tilsættes bacon eller pancettastykker, hvis du ikke kan undvære kød!
Gratinen hæver lidt og bliver fast, men er ikke souffleagtig.

Kan spises på lchf og keto diæt, med udskiftning af ris til blomkålsris!

Gratin:
7 dl friskhakket grønkål – køb færdigvasket og hakket grønkål og kør det en tur i en foodprocessor for en finere konsistens, eller rib og hak selv en pose hel grønkål fint
1/2 l creme fraiche 9 % eller 18 %
5 æg
1-2 spsk. soltørret tomatstrimler i olie, drænet for olie!
100 g fast feta
1-2 tsk. paprika
2 tsk. fint salt, gerne urtesalt
friskkværnet peber

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Pisk creme fraiche og æg sammen.
Tilsæt grønkål, og rør til en sammenhængende masse.
Tilsæt smulret feta.
Tilsæt øvrige ingredienser og rør igen til en homogen masse.

Hæld massen i et smurt ovnfast fad, eller et fad med bagepapir.
Bag gratinen 40 minutter.

Varm ris-grønsagssalat:
Der skal gerne tilsættes noget syltet til salaten, da den er uden dressing og på grund af risene godt kan blive fersk uden et syrligt modspil. Ellers tilsæt revet citronskal og lidt citronsaft.
Ris: fuldkorn, hvide, røde…efter eget valg, følg mængdeanvisning på posen i forhold til, hvor mange I er. Jeg brugte en ris-linseblanding fra Urtekram! Eller blomkålsris!
1 håndfuld rosiner (kan udelades på lchf/keto)
1 squash
2 store pastinakker/persillerødder/ell.1/2 selleri/ ell. 1 stor kartoffel pr. mand
2 tsk. stødt gurkemeje
2 tsk. garam masala eller stødt spidskommen
syltede løg, kimchi eller syltede agurker i tern (sukkerfri for lchf/keto)
1 håndfuld hakket persille
sal, peber, olie

Kog risene efter anvisning på posen, tilsæt en håndfuld rosiner inden kognig. Hold risene varme.
Vask og tør squashen, halver den, skær hver halvdel i lange strimler, og så i tern.
Skræl rodfrugterne, og skær dem i tern.
Hæld olie på en pande, varm det op, brænd krydderierne af, tilsæt grøntsager, drys med salt og peber, og steg dem ved god middelvarme i 10 minutter, så de får lidt farve.
Skru ned for varmen til lav middelvarme, og steg til grøntsagerne er møre, men ikke for bløde. Det tager 10-12 minutter.

Læg nu de kogte ris, og rosiner, på et fad. Bland med syltede løg (eller andte syltet) efter smag.
Læg de stegte grøntsager oven på risene, drys med hakket persille og server til gratinen.




Salat med ristede kyllingehjerter!

Salat med ristede kyllingehjerter!

En skøn salat fuldt af smag, velegnet som forret!

Kan spises på lchf og keto diæt.

500 g kyllingehjerter
smør og/eller olivenolie
2 mini hjertesalater
1 stort æble
2-3 forårsløg (den grønne del)
2-3 dl friske brombær
75 g valnødder
50-100 g fetaost (mængden afhænger af, hvor vild du er med fetaost)
salt, peber, honning (lchf/keto: udelades eller sukrin sirup)

Rengør kyllingehjerter, skær den brede ende af med fedt og hjerteindgang. Fjern så lidt som muligt, men nok til at hjertet er delikat at spise.
Fjern enderne på de to hjertesalater, sikr at der ikke er jord i salaten og snit det i mellemfine strimler.
Halver æblet, skær det i både og i tern.
Skær den grønne top af forårsløgene, trim det for grimme blade, og snit det fint.

Rist de rengjorte kyllingehjerter i smør og/eller olivenolie ved middelvarme, krydr med salt og peber. Steg hjerterne cirka 8 minutter. Læg de færdige hjerter på en tallerken, og hold dem lune. Tør panden af.
Put mere smør/olivenolie på panden og rist valnødderne nogle minutter ved middel varme, krydr med salt, peber og lidt honning. Når valnødderne er brune og crispy er de færdige. Læg dem ved siden af hjerterne.

Læg strimlet salat på et fad, arranger brombær, æbler, forårsløg, valnødder og hjerter dekorativt mellem hinanden. Læg til sidst fetaost på salaten. Server evt. med et skive flutes.



Grønkålssalat og ovnbagte oksedeller!

Grønkålssalat og ovnbagte oksedeller!

Robust aftensmad, men server kartofler, brød, quinoa eller tilsvarende, hvis familien er storspisende.

Oksedeller:
4-500 g hakket øko oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
1 æg
3/4 dl havregryn
3 tsk. Urtekram marrokansk krydderimix eller Ras El Hanout
evt. chilipulver
salt, peber

Salat:
300 g ribbet og skyllet øko grønkål
2 æbler
2 stilke blegselleri
10 cherrytomater
1-2 gulerødder
100 g fetaost i tern
8 valnøddekerner

Dressing:
1/2 dl koldpresset øko olivenolie
1/2 dl citronsaft (øko citron)
revet skal af 1 øko citron
salt, peber, honning

Tænd ovnen på 200 grader.
Riv løg og hvidløg. Bland med de øvrige ingredienser til en fast fars.
Læg bagepapir på en bageplade.
Form aflange kødboller/kebabs (størrelse som en lille frikadelle, men aflang).
Anbring kebab på bagepladen.
Sæt i ovnen og bag i 20 minutter.

Anbring grønkålen i en skål og overhæld den med kogende vand. Lad stå i 2 minutter, og hæld så vandet fra. Hæld nu iskoldt vand på kålen, og hæld det fra.
Skyl og tør alle grøntsager.
Læg kålen på et rent viskestykke og pres den fri for vand. Læg kålen i en salatskål.
Halver æblerne, skær dem i kvarte, fjern kernehuset, skær i både og så i tern.
Halver cherrytomaterne.
Fjern kedelige ender på bladsellerien, og skær stængerne i meget tynde skiver.
Skræl gulerødder og riv dem groft.
Bland alle grøntsager med kålen. Vend fetatern i.
Riv og pres øko citronen.
Pisk dressingen sammen, og vend den i salaten.
Bræk valnødderne i stykker og pynt med dem.