Salat, antiinflammatorisk, fiberrig, proteinrig og med sundt fedt fra nødder, olivenolie og ost!

Salat, antiinflammatorisk, fiberrig, proteinrig og med sundt fedt fra nødder, olivenolie og ost!

Smuk og sund salat til genopretning af tarmfloraen! Antiinflammatorisk, fiberrig, proteinrig og med sundt fedt fra nødder, olivenolie og ost!

4 personer:

1 rødt spidskål

1 ds. linser el. 3-4 dl kogte grønne linser

2 æbler

100 g fast ost

50 g græskarkerner

2 dl vindruer

1/2 dl olivenolie

2 spsk. dijonsennep

1 spsk. æbleeddike

salt, peber, flydende honning

Rist græskarkerner til de popper let, og afkøl.

Trim spidskålen for eventuelle kedelige yderblade. Snit kålen fint.

Halver æbler, fjern kernehus, skær i både og så i tern.

Skær osten i tern.

Halver vindruerne, fjern eventuelle sten.

Hæld linserne ud af dåsen, skyl dem grundigt og dup dem tørre i et viskestykke.

Rør olivenolie, sennep, eddike, salt, peber og honning til en cremet vinaigrette.

Læg kål, æbler, vindruer, ost og linser i en skål. Hæld vinaigrette på, bland salaten, og hæld græskarkerner over.

Hits: 10

Madmuffins og salat!

Madmuffins og salat!

Simpelt, sundt, bæredygtigt for krop, klima og økonomi.

4 personer

12 muffins:

3 til 4 dl kødsauce/linsebolognese e.lign.

ekstra grønt som spinat, grønkål, bladselleri, broccoli…

1 til 2 dl kikærter, bønner, ærter, edamame, e.lign.

1 til 1,5 dl smuldret feta

4 æg

salt, peber

Tænd din ovn på 200 gradet.

Sauter dit grønt, jeg brugte en pose skyllet øko babyspinat, i lidt olivenolie, krydr let med salt og peber.

Tilsæt alle øvrige ingredienser inkl. æg og feta, og rør alt sammen. Smag evt. til med salt og peber.

Smør dine muffinsforme let med olie, og fordel massen heri. Bag 20 minutter til de er brune og bagte.

Salat:

1 pose rucola

1 bk. blå bær

2 æbler

40 g valnødder

olivenolie, æbleeddike, flydende honning, salt og peber.

Skyl og tør rucola, æbler og blåbær. Del æblerne i halve, så i kvarte, udtag kernehuset, skær i både og i tern. Hak valnødderne groft.

Vend rucola, æbletern, blåbær og valnødder sammen. Dryp med olivenolie, flydende honning, æbleeddike, salt og peber. Server!

Hits: 10

Glutenfri scones med æble og kanel!

Glutenfri scones med æble og kanel!

Fiberrige, minimum af sukker, og meget lækre!

5 dl havremel (Blend lidt over 5 dl havregryn)

1,25 dl kokosfibermel (fås i alle større supermarkeder)

0,7 dl kokossukker el. rørsukker

2 tsk. bagepulver

1 tsk. kanel

1/2 tsk. fint havsalt

0,6 dl blødt smør

1 øko æg

1,25 dl kefir el. kærnemælk

1 lille æble i tern

evt. 2 spsk. kakaonibs el. finthakket mørk chokolade

Tænd ovnen på 200 grader.

Lav havremel i din blender.

Tilsæt kokosfibermel, kanel, salt, bagepulver og puls et par gange.

Tilsæt nu smør, æg og kefir og puls til du får en samme hængende dej a la tærtedej.

Tag dejen ud af blenderen og ælt forsigtigt æbletern og kakaonibs ind i dejen.

Flad dejen ud på køkkenbordet i en cirkel af knap 2 cm tykkelse. Skær cirklen i 8 trekanter, som du sætter på en bageplade med bagepapir.

Bag 15 minutter og afkøl på en rist. Kan spises som de er eller flækket og med smør!

Hits: 2

Bobotie, krydret farsret fra Sydafrika!

Bobotie, krydret farsret fra Sydafrika!

Smuk at skue, smager fantastisk, og sund.

4-5 personer:

4-500 g hakket kød, jeg brugte lam

2 løg

2 fed hvidløg

2-3 æbler

2 dl brødkrumme eller pankorasp

3 dl grøntsagsbouillon

50 g mandler

en håndfuld rosiner

2-3 spsk. karry

3 spsk. mango chutney

olivenolie, salt, peber

3 dl græsk yoghurt

3 æg

salt

Lav grøntsagsbouillon og sæt brødkrumme el. rasp i blød i 1,5 dl.

Tænd ovnen på 200 grader.

Pil og hak løg og hvidløg.

Skær æbler i halve, fjern kernehuset, skær i både og så i tern.

Hak mandlerne mellemfint.

Hæld olivenolie i en gryde, opvarm og brænd karryen af. Tilsæt hakket kød, salt og peber og steg til kødet er “løst” og har fået lidt farve.

Tilsæt lidt over halvdelen af mandlerne, løg, hvidløg og æble, steg fem minutter. Nu skal rosinerne og chutney i, steg et par minutter.

Tilsæt bouillon og bouillon med brødkrumme. Rør alt godt sammen, og kog endnu et par minutter. Smag retten til med salt og chutney. Hæld retten i en smurt ovnfast fad.

Pisk yoghurt, æg og lidt salt sammen. Fordel det på kødretten. Drys resten af mandlerne på. Bag 30 minutter, skru op på 210 grader de sidste 10-12 minutter, hvis overfladen ikke bliver fast og gylden.

Hits: 13

Skøn, sund rød og grøn salat med bl.a. radicchio salat, fersken, feta og solsikkekerner!

Skøn, sund rød og grøn salat med bl.a. radicchio salat, fersken, feta og solsikkekerner!

Radicchiosalat er fyldt med plante-antioxidant på grund af den dybe farve og bitterheden.

4 personer:

2 radicchio salater
1 iceberg salat, romainesalat, el. 2 hjertesalat
1 stor avocado
1 æble
2 ferskner
150 g feta (jeg brugte gedefeta i krydderolie)
50 g solsikkekerner
friske krydderurter
olivenolie, æbleeddike, salt, peber, flydende honning

Rist solsikkekernerne og afkøl.

Snit begge salater i strimler.

Halver avocadoen, fjern sten, tag kødet ud af skallen, skær i tern.

Halver æblet, fjern kernehus, skær i tern.

Skær kødet af fersknerne, skær i tern.

Skær feta i tern/stykker.

Pisk olie, eddike, salt, peber og honning.

Saml salaten:

Salatstrimler i bunden, gem lidt rød salat.

Avocado, æble og ferskenstykker ovenpå. Så feta.

Dryp med dressing. Læg krydderurter og ristede solsikkekerner på, plus lidt rød salat.

Nb: Hvis du undlader feta er salaten fin til et ostebord.

Hits: 7

Salat med nye kartofler, røget makrel, edameme og avocado!

Salat med nye kartofler, røget makrel, edameme og avocado!

Terassemad, som er ren antiinflammatorisk sundhed.

Du får masser af c- vitamin og fibre fra kartoflerne, omega 3 fra makrellen, protein fra fisk og bønner, og fibre og flere vigtige vitaminer fra avocado, æbler og bønnerne.

4 personer:
500 g nye kartofler
1 stor røget makrel
100 g edamamebønner
1 stor avocado
2 røde æbler
1 øko citron
olivenolie, salt, peber, en sjat flydende honning
lidt frisk persille eller anden krydderurt

Vask kartoflerne, men skrab dem ikke. Kog med masser af salt til de er al dente (kogt, men faste). Afkøl.

Rør vinaigrette af saft og revet skal fra citronen, olivenolie, salt, peber og lidt flydende honning.

Kog edamamebønner 1-2 minutter, afkøl.

Vask og tør æblerne. Halver, fjern kernehuset og skær i tern. Halver avocado, fjern stenen, skær i både og så i tern. Dryp æble og avocado med lidt vinaigrette.

Pluk fisken: Åbn fisken ved rillen i bugen. Fjern rygraden. Fjern ben. Pluk kødet i mundrette bidder ud af skindet.

Skær kartoflerne i bidder og vend med noget af vinaigretten.

Saml salaten, dryp vinaigrette på. Drys persille på.

Spis eventuelt lidt groft brød til.

Hits: 15

Grøn salat med quinoa og stegt halloumi!

Grøn salat med quinoa og stegt halloumi!

Fyldt med velsmag, fibre, polyfenoler, og sund protein.

4 personer:
3 dl kogt afkølet quinoa
1 pose øko rucola
1/2-1 pose øko ærteskud
1/2 pose skyllet og hakket grønkål
2 røde æbler
30 g pinjekerner
1,5-2 pk. halloumiost
1 øko citron
olivenolie, salt, peber, lidt flydende honning

Kog quinoa (vælg selv farve) med lidt salt efter anvisning på posen. Afkøl.

Rist pinjekerne let og afkøl.

Skær halloumiost i tern, vend med lidt olivenolie, salt og peber og steg let sprøde på pande el. i airfryer (15 min i airfryer i et lag). Afkøl.

Rør en god portion vinaigrette af olivenolie, revet skal og saft af citronen, salt, peber og lidt honning. Du kan også tilsætte lidt mild eddike for mere syre.

Halver æblerne, fjern kernehus og skær i tern.

Vend kogt quinoa, æbletern og grønkål i vinaigretten, så grønkålen kan mørne og æblerne ikke bliver brune. Lad det stå 5 minutter, hvor du rører i det et par gange.

Arranger nu rucola, ærteskud, æble-grønkål-quinoa blandingen smukt i et i et fad. PS. Ærteskuddene kan med fordel rives lidt fra hinanden.

Læg halloumi-tern på, drys med pinjekerner.

Hits: 8

Knasende sund spidskålssalat!

Knasende sund spidskålssalat!

Det er bare så dejligt at spise en salat, der knaser godt i munden. Det gør denne salat, og så er den ud over de gode langsomme kulhydrater fyldt med fibre, sundt fedt og gode proteiner!

1 spidskål
2 syrlige æbler
1 pose sugar snaps
2-3 stængler blegselleri
50 g mandler
8 dadler uden sten
50 g blåbær
Dressing: olivenolie, salt, peber, saft og skal af en øko citron, flydende honning

Rist mandlerne og sæt til afkøling.

Del spidskålet i to. Fjern stokken.
Skær i skiver på langs og snit i fine strimler på tværs.
Skyl blegselleri, æbler, blåbær og ærter og tør det.
Del æblet, fjern kernehuset, skær i både og i tern.
Fjern eventuelt kedelige ender fra blegselleristænglerne, skær på langs, hvis de er meget tykke. Skær i fine både.
Skær sugar snaps på langs til fine strimler.
Striml dadlerne på langs.

Læg alle elementer pænt i et fad. Gem lidt blåbær.

Pisk dressing. Hæld noget over salaten, server resten til.
Pynt med mandler og blåbær.




Hits: 6

Efterårets farverige blomkålssalat!

Efterårets farverige blomkålssalat!

Smuk, smagfuld og fuld af vitalitet til dig!

Mine salater kan stort set alle indgå i vægttabs program, da de indeholder ret få, men vigtige kalorier, er fyldt med fibre, som fodrer dine gode tarmbakterier, og dermed dine positive humørhormoner – og holder dig længe mæt.

Lav selv pesto efter nedenstående opskrift, eller køb en god pesto.

1 mellemstørrelse blomkål
1 dåse kidneybønner
3 modne figner
1-2 syrlige æbler
20 grønne oliven uden sten
1-2 spsk. kakao nibs (kan udelades, men tilfører en herlig eksotisk bitterhed til salaten + sundhed, se tips!)
1/4 dl olivenolie
1/4 dl mild eddike (eller saften af 1 øko citron)
salt, peber, lidt flydende honning

Pesto:
2,5 dl friske krydderurter
1 dl friskrevet parmesanost
1/2 dl afskallede hampefrø (kan udelades eller erstattes af flere pinjekerner)
1/2 dl pinjekerner
1-2 fed revet hvidløg
1/2 til 3/4 dl ekstra jomfru olivenolie
revet skal af en øko citron (kan udelades)
saft af en øko citron eller 2 spsk. mild eddike
salt, peber

Pesto: Vask og tør det grønt du anvender.

Læg alle ingredienser i en blender og blend til pesto. Smag til.

Salat:
Hæld kidneybønnerne i en sigte og skyl dem grundigt.

Del blomkålen i to. Fjern den grove del af stokken, snit alle buketter i tynde skiver.

Læg blomkål og bønner i en skål, hæld lidt olie og eddike, salt, peber og ganske lidt honning på. Rør godt sammen.

Læg derefter blomkål/bønner i et fad.

Fjern top og bund på fignerne og skær i skiver.

Skær tynde skiver af æblet (æblerne). Læg i citronvand, hvis din salat ikke serveres umiddelbart efter færdiggørelse.

Arranger æbleskiverne, figenskiverne, grønne oliven pænt ovenpå blomkåls-bønne blandingen.

Drys kakao nibs ovenpå.

Pynt med små klatter pesto, og server pesto til.

TIPS: Kakao nibs er fuld af antioxidanter og  kalcium, magnesium og jern. Indholdet af E- og B-vitamin, protein, fibre og monoumættet fedt er ligeledes meget højt i kakao nibs.

Hits: 5

Fuldkorns-æble-brød!

Fuldkorns-æble-brød!

Et fiberrigt fuldkornsbrød, der ikke virker tungt eller groft, bare saftigt og smagfuldt. Dejen laves og bages samme dag. Kan laves med kun 5 g gær og hæve i køleskabet natten over. Tag dejen ud af køleskabet, sæt på køkkenbordet, et par timer før brødet formes og lægges i form. Skal stadig efterhæve 30 minutter.

5 dl håndvarmt vand
15 g gær
2 dl kold havregrød
1 lille æble i tern
3 dl grahams- eller fuldkornsmel
5-700 g (stenformalet og sigtet) hvedemel
1 spsk. salt
1-2 tsk. stødt kanel, afhængig af hvor meget brødet skal smage af kanel (kan udelades eller erstattes af kardemomme eller allehånde)

Jeg brugte røremaskine, men dejen kan røres i hånden.
Æbleternene skal have en vis størrelse, så de kan se og smages i det færdige brød.

Pisk håndvarmt vand, grød og gær sammen.
Rør æbletern, grahamsmel og lidt hvedemel sammen. Tilsæt salt og kanel.
Rør hvedemelet i lidt efter lidt (brug kun det nødvendige mel), til du får en smidig og fast dej, der kun klistrer ganske lidt til fingrene.
Sæt dejen til hævning 2-3 timer på et trækfrit sted ved stuetemperatur, evt. en utændt ovn.

Læg bagepapir i en brødform eller smør formen rigtig godt.
Tænd ovnen på 225 grader.
Når dejen er hævet til dobbelt størrelse hældes den i formen og hæver 30 minutter igen.
Snit eller klip ridser i den hævede dej, og sæt straks den i ovnen.
Bag 10 minutter ved 225 grader, sænk temperaturen til 180 grader og bag 30 minutter mere. Bank på brødet, hvis det lyder hult er det bagt.
Sluk ovnen, tag brødet ud af formen og sæt det tilbage i ovnen 7-8 minutter ved eftervarme.
Afkøl derefter brødet på rist. Det er lettest at skære, når det er koldt.

Hits: 34

Kold suppe med laks!

Kold suppe med laks!

En let, super sund suppe, god til frokost, eventuelt som madpakke! Fyld med omega 3, og derfor en sundhedsbooster!

Du skal bruge en god blender eller stavblender til suppen.

1 person (kan let laves til flere ved at gange op):
2-3 dl vand eller kold grøntsagsbouillon
2 håndfulde spinatblade
1 moden avocado
1/3 agurk
mindst 1 håndfuld friske krydderurter (gerne inkl. mynte)
1-2 spsk. citronsaft
evt. lidt frisk hvidløg eller forårsløg
1 lille æble (uden kernehuset)
1 spsk. god ekstra jomfru øko olivenolie
salt, peber, evt. lidt honning, evt. lidt chili (brug eventuelt et miks af alm. salt og urtesalt)

100 g laks (jeg brugte varmrøget, men tern af fersk kogt eller bagt, eller røget, laks, vil være lige så fint!

Du kan bruge mange forskellige former for grønt i stedet for det foreslåede, eks. friske ærter, blegselleri, grønkål, frisk salat, spidskål – men hav altid avocado med i suppen!

Del avocadoen, fjern stenen og frigør avocadoen fra skallen. Hæld vand, olie og alt grønt inkl. avocadoen i blenderen, blend til en glat konsistens og smag til med salt, peber og måske lidt mere citron, og lidt honning, for en afbalanceret smag.
Hæld i en skål og top op med laks.

Hits: 16

Kraftfuld broccolisalat – og flap steak!

Kraftfuld broccolisalat – og flap steak!

Mad til en venneaften!

Salat:
1 stort broccolihoved
2 æbler
3/4 dl soltørrede tomater i strimler
1/2 dl kapers
1 stor rød peberfrugt
1 stor avocado
1 dl ost i tern, vesterhavsost eller anden fast moden ost
3/4 dl græskarkerner
3/4 dl øko olivenolie
3/4 dl citron og appelsinsaft
2 spsk. Dijonsennep
salt, peber

Del broccolien i buketter og læg dem i et dørslag/sigte. Kog en kedel vand og hæld den over broccolien, lad dem der efter afkøle, og tør dem så forsigtigt i et rent viskestykke.
Del æblerne i kvarte, fjern kernehuset, del æblet i mindre både og så tern.
Del peberfrugten, fjern kernerne, skær den i strimler og så i tern.
Del avocadoen i kvarte, fjern stenen, tag avocadokødet ud af skallen, skær det i mindre både og så i tern.
Skær osten i 1×1 cm tern eller i grove flager.
Rist græskarkerne på en tør pande ved middelvarme til de ‘popper’, og afkøl dem så.
Bland forsigtigt alle grøntsager med soltørrede tomatstrimler, ost og kapers.
Bland dressingen, hæld den over salaten, vend forsigtigt alt sammen igen, og hæld til sidst de ristede græskarkerner på salaten.

Flapsteak:
Flap steak kan anbefales. Det er en lille muskel, med saft og kraft, som kan tilberedes på relativt kort tid.
Kødet skal krydres godt, kan marineres, og kan enten grilles eller steges på panden i smør. Kan steges færdig på 15-20 minutter.
Se evt. mere her: http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1943513/fuld-af-smag-se-slagterens-hemmelige-udskaeringer/

Hits: 48

Dampet laks med spinatvafler og grøn salat!

Dampet laks med spinatvafler og grøn salat!

Dejlig mad med omega 3, fibre og høj plantediversitet!

Laks:
400 g rå laks
2 avocado
1×2 cm frisk ingefær
2 cm frisk gurkemeje (el. 2 tsk. stødt gurkemeje)

Vafler:
4 øko æg
4 dl fuldkornsmel
3 dl friske spinatblade (skyllede og tørrede)
1-2 tsk. fint salt (jeg bruger små 2 tsk.)
150 g revet mozarella eller 125 g fetaost
1,5 -2 dl mælk (el. plantemælk)

Salat:
1 pakke øko rocola (skyllet og tørret)
2 æbler
2-3 stængler bladselleri
ca. 20 sorte kalmataoliven uden sten (øko)
syltede løg
lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber

Lav dampet laks:

Sæt en gryde med 2-3 l vand med godt med salt i over at koge.

Skær laksen fri fra skindet. Skær i mundrette bidder.

Når vandet koger slukkes for varmen og laksestykkerne lempes ned i det næsten kogende vand.
Læg låg på gryden og lad laksestykkerne være i det varme vand 15 minutter.
Tag stykkerne op med en hulske og afkøl i en sigte.

Halver avocadoerne, og tag forsigtigt avocadoerne ud af skindet. Skær i smalle både.

Arranger avocadostykkerne pænt omkring de afkølede laksestykker.

Riv skrællet frisk ingefær og gurkemeje hen over laksen. Dryp med lidt olivenolie og kværn lidt frisk sort peber over.

Lav spinatvafler:

Tænd vaffeljernet.

Læg alle ingredienser i en blender og kør det til en vaffeldej.

Bag 6-8 vafler. Hold dem lune i en ovn ved 8-90 grader.

Lav salat:

Vask og tør æblerne.
Halver dem, fjern kernehuset, skær i både og så i tern.

Vask og tør blegselleristængler.
Halver på langs og snit så i små halvmåneformede stykker.

Bland alle ingredienser i en skål og vend det sammen. Gem lidt løg til at pynte med.

Dryp med lidt olivenolie, lidt fint salt og friskkværnet peber.



Hits: 9

Baconsvøbt “grøn” bøf med kartoffelsalat!

Baconsvøbt “grøn” bøf med kartoffelsalat!

Der er mange både sundheds- og klimafordele ved at putte godt med grøntsager i kødretter. Her har jeg rørt en bøf med masser af hakket grønt, og omsvøbt den med øko bacon. En herlig spise! Kartoffelsalat med mere grønt som tilbehør. Anti-inflammatorisk og anti-histaminfremmende!

Øko bacon bliver ikke så brunt som bacon med tilsætningsstoffer!

Bøf med bacon
4-500 g hakket øko/fritgående oksekød
500 g blandede grøntsager (altid løg, og så eksempelvis squash, kål, blomkål, broccoli, gulerødder, rodfrugter)
salt, peber, røget paprika
1-2 pk. øko bacon i skiver

Tænd ovnen på 200 grader.

Hak eller riv grøntsagerne fint.

Bland hakket kød, grøntsager, salt, peber og 1 tsk. røget paprika.
Form det antal bøffer du ønsker. Ikke meget store, for baconskiven skal nå rundt om bøffen.

Læg en skive bacon om hver bøf. Den behøver ikke en lukning, da den hurtigt bager sammen i ovnen.

Læg bøfferne på en bageplade med bagepapir.
Bag dem 20 minutter. Baconskiverne vil da være bagte, men ikke nødvendigvis særligt sprøde, da der er meget fugt i bøffen.

Kartoffelsalat
400 g små øko kartofler, trimmet for pletter, skåret i grove bidder (koges med skæl)
2 persille rødder
1-2 store røde snackpebre
1 stort løg
2 fed hvidløg
1 lille blomkål (ell. 1/2 stort)
1 stor fast pære eller æble
olivenolie

Dressing:
3-4 spsk. øko olivenolie
2 spsk. grov sennep
1 spsk. æbleedikke
1-2 tsk. flydende honning
lidt chilipulver
salt, peber
lidt friske krydderurter

Skræl persillerødderne, og skær dem i store mundrette stykker.

Kog kartoflerne op i saltet vand, kog 5 minutter, tilsæt så persillerødderne og kog 5 minutter mere. Afkøl.

Halver snackpebrene, fjern frøstanden og skær i strimler.
Pil løget, skær i både.
Steg peberfrugt og løg ved høj middelvarme i olivenolie, 8-10 minutter til de blive lidt bløde og får lidt brune pletter. Juster varmen efter, at de skal ikke blive sprøde!
Pil hvidløgsfeddene, og pres dem over peberfrugt-løg blandingen efter 5 minutter, og steg det med. Må ikke brune.

Halver blomkålet, fjern stokken, del i buketter og skær i tynde skiver.

Skær pæren/æblet i tern, behold skrællen på.

Rør dressingen sammen, smag den til som en kraftigt smagende og syrlig-sødlig dressing.

Læg alle ingredienser i en skål, vend det forsigtigt sammen. Tilsæt dressing, og vend igen sammen.
Pynt med friske krydderurter.


Hits: 4

Kålsalat med koldt kød, syrlig krydret dressing og nødder!

Kålsalat med koldt kød, syrlig krydret dressing og nødder!

En robust og mættende salat, til 4 storspisende skal der nok brød til! Høj plantediversitet og omega 3, der er anti-inflammatorisk.

Kødet kan udelades, eller erstattes af ristet tofu eller halloumiost.

Et spidskål eller 1/2 hvidkål
1 lille rødt spidskål eller 1/4 rødkål
400 g koldt kød, steg, røget kød, kylling… (ikke købt i tern, der er mange tilsætningsstoffer i)
2 æbler
2 stængler blegselleri
50 g cashewnødder
1/2 dl afskallede hampefrø (kan udelades, men de giver topklasse omega 3)

Dressing:
revet skal og saft af 1 øko citron
1/2 dl olivenolie (måske lidt mere)
revet ingefær og frisk gurkemeje (begge dele er anti-inflammatorisk)
salt, peber, honning
lidt friske krydderurter

Rist og afkøl cashewnødderne.

Snit kålen tyndt.

Skær kødet i mundrette bidder.

Vask, tør æblerne, halver, fjern kernehus, skær i både og så i tern.

Vask og tør blegselleri. Halver på langs og snit i små halvmåneformede stykker.

Riv ingefær og gurkemeje, gerne med skræl på. Riv og pres citronen.

Pisk dressingen sammen. Er den for tynd eller sur, så pisk mere olivenolie og honning i.

Bland salaten med let hånd i en stor skål, minus nødder og hampefrø. Dryp noget dressing på.
Pynt med nødder og frø og lidt krydderurter.
Server med resten af dressingen til.





Hits: 4

Salat med røget laks, vintergrønt og snaps, til advents- eller julebordet!

Salat med røget laks, vintergrønt og snaps, til advents- eller julebordet!

Salaten er hurtig at lave, da jeg har komponeret videre på en færdig salatblanding, som sælges i de fleste supermarkeder. Salaten har en pæn plantediversitet og valnødderne tilbyder masser af tarmvenlighed og omega 3 sammen med laksen.

Er dryppet med snaps, gerne en citronsnaps, men det kan udskiftes med citronsaft og lidt revet citronskal.

Salat:
350 g vinterkålblanding ( færdig kålblanding fra supermarked) eller 1 pose skyllet og hakket grønkål
1-2 faste og syrlige æbler
2 bolsjebeder (jeg valgte stribede og gule – alternativt rødbeder))
200 g rigtig god røget laks eller ørred
60 g valnøddekerner
1/2 dl snaps (eller saft og revet skal fra 1 øko citron)

Dressing:
2 dl fraiche 9 %
1-2 spsk. grovkornet sennep
1 spsk. honning
salt, peber

Ps. Hvis der er en færdig sennep-honning dressing i salatblandingen, så brug også den i dressingen!

Del æblet (æblerne) i kvarte, og fjern kernehuset. Skær de kvarte æbler i både og så i tynde skiver.
Læg skiverne i en skål og dryp godt med snaps på.
Skræl bolsjebederne og skær i dem i ultra tynde skiver, gerne på mandolinjern.
Skær laks eller ørred i mundrette bidder, gerne lidt rustikt.
Brun valnødderne let på en varm pande, og bræk dem så i stykker.

Læg kålblandingen (grønkålen) i bunden af et stort fad. Læg skiver af bolsjebeder på, læg æbleskiver på, læg laksestykker på.

Dryp med snaps over hele fadet. Det skal endelig ikke sejle i snaps, blot så meget at ingredienserne på fadet kan opsuge snapsen. Pynt med valnødder.

Rør fraiche, sennep, honning salt og peber sammen, plus dressingen fra pakken, hvis det var en sennep-honning dressing. Smag til med sennep, til en lidt skarp dressing, men hvor honningen også kan smages.

Dryp lidt dressing over salaten, og server resten til.

Salaten uden dressing!

Hits: 6

Spis årstiderne! Grønt efterår!

Spis årstiderne! Grønt efterår!

At spise årstiderne betyder, at spise det der er årets sundeste og lækreste grøntsager og frugt, og gerne fra dit eget land, endnu bedre fra dit lokalområde.

Vi kan handle med hele verden, men det er bedre for både klimaet og dig, hvis du spiser mad, der ikke har været fragtet over den halve verden. CO2 aftrykket falder, og sundhedsværdien i maden stiger!

Mad er mest fyldt af vitaminer kort tid efter høstning, så spis mad der er så frisk som muligt. Ps. Frosne grøntsager kan derfor være sundere end grøntsager, som har været på en lang rejse, har ligget længe i supermarkedet, eller i din grøntsagsskuffe.

Noget tyder også på, at vores kroppe trives godt med de fødeelementer, som den har kendt alle sine dage, læs: mad fra din kultur. At kroppen ligefrem kan længes efter mad den kender. Det kan godt blive et problem for mennesker, der er vokset op med et meget begrænset fødeudvalg, de kan have svært ved at finde glæden ved flere grøntsager f.eks. Og forskning viser lige nu, at plantebaseret mad og stor diversitet er lig tarmsundhed og derfor generel sundhed. Lær derfor dine børn og unge at spise med stor plantevariation.

TIP:
Du kan sagtens lave din barndoms ynglingsretter i en sundere udgave, hvor du inkluderer flere plantebaserede elementer, og stadig opleve både kropslig og hjernemæssig glæde ved det kulturelt kendte. Mine opskrifter på svensk pølseret, farsbrød og oksefilet med grøn sauce er gode eksempler herpå.

Madens energikraft
Det siger i nogle gamle sundhedskulturer at vores fødevarer har ‘temperaturer eller ‘energikraft’, fra kinesisk medicin til Ayurveda, fra gammel græsk medicin til kulturer i den fjerne Amazonas-jungle!

Mad ses som afkølende og opvarmende. Og med sæsonskiftet er det meningen, at vi også skal ændre vores kost i overensstemmelse med ændringerne, så når vejret bliver køligere, går vi fra de afkølende fødevarer og til de opvarmende ditto.

“Opvarmende” grøn efterårsmad
Her i efteråret er det blandt andet godt at spise:
Blomkål
Den grøntsag produceres hele året, men er særligt næringsrig lige nu, da den trives ved at vokse i den kolde tid. Blomkål er derfor mere sprød og smagsrig nu end på andre årstider.
Blomkål indeholder høje C vitamin niveauer, fibre, kalium og fytokemikalier kaldet glucosinolater, som forskere kobler til bedre kropslig immunitet, bedre fordøjelse, bekæmpelse af inflammation og hjerte-kar problemer. Blomkåls kommer i flere farver, polyfenolerne og fytokemikalierne i hver af dem er lidt forskellige, men lige sunde.
Find mine blomkålsopskrifter her.
Spis blomkål rå i salat, revet/hakket til blomkålsris og f.eks. brugt i “risotto” eller blomkålstabbouleh (salat), blomkålsgratin, skåret eller delt i mindre buketter og ristet på pande eller i ovn med krydderier! Eller i mange andre variationer…

Fennikel
Hvid grøn plante, se billedet, hvor både krop, stængel, blade og frø kan spises. Smager er let lakridsagtigt.
Fennikel har både antioxidant, anti-inflammations og antibakteriel effekt. Plantens essentielle olier indeholder mindst 87 sundhedsinteressante komponenter, herunder rosmarinsyre (polyfenol), klorogensyre (antioxidant), quercetin (polyfenol), og apigenin (polyfenol). Desuden indeholder fennikel C vitamin og folat (B vitamin).
Mine fennikelopskrifter.
Spis fennikel rå, revet eller skåret tyndt i salat, ristet i tynde skiver (eller grillet) i olivenolie til fisk eller kød, i suppe, i pastasauce eller ragout.
Fennikelfrø kan bruges som krydderi i brød, kage, dessert, varm mad – eller i te. Smager så godt!

Rodselleri
Skøn efterårs grøntsag. Ikke så stivelsesrig som andre rodfrugter, og derfor et godt bud på en langsom kulhydrat (kan indgå i grøn keto). Smager også meget let lakridsagtigt (synes nogen), ret distinkt i smagen, men bliver mildere ved kogning/stegning.
Dens vigtigste virkning er anti-inflammatorisk. Selleri er rig på C og K vitamin (som styrker dine knogler og hjælper dine sår med at hele), og rummer også noget B6 vitamin. Bidrager til indtagelse af jern og mangan, som styrker blod og immunforsvar. Indeholder også antioxidanten luteolin.
Find mine selleriopskrifter her.
Spis selleri rå revet med æble og nødder i salat, steg det i skiver med svampestuvning på toppen, skær det tyndt og anvend som plader i lasagne, brug det i flødekartofler, put det i suppe, riv det i brøddej, eller lav rodfrugtfritter i ovnen. Brug toppen, hvis den er med ved køb, i suppevisk, eller brug den i pesto, giver stor smag!

Glaskål
Glaskål overrasker med smag og er god til dem, der ikke er vilde med kålsmag. Den er nemlig sund, sødmefuld og fuld af vitaminer. Glaskål er kål, men til forskel fra sine fætre og kusiner i kål-familien vokser den ikke som en blomst på planten. I stedet er glaskålen en opsvulmet stængel på planten. Ja, nærmest en knude på stængelen, derfor bliver den også kaldet knudekål. Glaskål fåes både i grønt og lilla, lige sunde med få variationer i sundheden.
Glaskål er nærende og rig på C og K1-vitaminer samt mineralerne jern og calcium, og glukosinolater. Glukosinolater er fytokemikalier, som kan være medvirkende til at bekæmpe kræft, da de frigiver to slags aktive stoffer, en form for fytokemikalier, som har gode kræfthæmmende egenskaber og en høj antioxidant aktivitet, isothiocyanater og indoler.
Opskrifter med glaskål kan ses her på mit website.
Glaskål kan anvendes rå, i skiver, tern, stave i salat. Skræl dem med en gulerodsskræller til tynde spåner, der er så fine og gennemsigtige. Kan skæres i skiver og anvendes som taco. Kan bruges i gryderetter, som fritter, eller revet i brøddej.

Æbler
Æbler har eksisteret i Danmark stort set siden tidernes morgen. Der er endda fundet rester af æbler i grave helt tilbage fra stenalderen. Der findes mange æblesorter, nogle af de mere populære sorter er Discovery, der er et af de tidligste æbler i sæsonen. Elstar, der er et tidligt efterårsæble, og det klassiske Ingrid Marie æble, der også er et populært æble, særligt i madlavning.
Æbler indeholder C-,E-, K-, B1-, B2-, B6-vitaminer, som hjælper immunforsvaret, og desuden mineraler som kalium, jod og zink, der er vigtige for stofskiftet, nervesystemet og musklerne. De indeholder dertil et plantestof, der kan bekæmpe kræftceller. Æbler er en god kilde til kostfibre via sit høje pektinniveau, som nedbringer dit kolesterolniveau, og bidrager til sunde tarme. Æbler hjælper din fordøjelse og mindske inflammation i kroppen. Æbler gavner desuden forbrændingen af sukker og fedt.
Find opskrifter på mit website med æble her.
Spis æbler, rå, som snack, i salat, som mos, som æbleflæsk, i gryderetter, supper, kager, desserter, på grød, drik det som juice eller most, put det i din smoothie – mulighederne er uendelige, og gode!

God efterårsspisning!

Inspiration fra:
Dr. Mark Hyman, drhyman.com
Valeria Lima, valerialima.dk
goforlocal.dk
Coop sundhedspyramide
madensverden.dk

Hits: 12

Juice med havtorn – flydende vitaminer!

Juice med havtorn – flydende vitaminer!

En herlig drik på en efterårs- eller vintermorgen, syrlig og sødlig samtidig, og med et stærkt spark fra ingefæren. Øger dit planteindtag på en herlig måde!
Juice på frugt påvirker blodsukkeret, så spis langsomme kulhydrater, fedt og protein sammen med din juice.

Havtorn er trods sit undseelige udseende et vitaminrigt og vitalt bær. Bærret indeholder A-, B1-, B2, B6-, C- og E-vitamin og omega-3, 6, 7 og 9-fedtsyrer.

4 små glas:
4 store syrlige og faste æbler
4 håndfulde havtorn, friske eller let optøede fra frost
1 stk. ingefær 2×2 cm, eller 3×3 cm hvis du er vild med ingefær
evt. isterninger

Del æblerne i både med skræl, fjern evt. kernehuset
Skræl ingefæren.
Kør alt i gennem din juicer og server straks!
Kan laves på blender og sies før servering! Brug så gerne pulpen (det du sier fra) i bagning!

Hits: 165

Grøn salat med blomster!

Grøn salat med blomster!

Det vrimler med spiselige blomster i haven, det kom denne salat til gode!
Blomsterne bidrager med plantediversitet, og dermed tarmbakterier-diversitet til sundhedsfremme!

Se mere om spiselige blomster her.

Salat-ingredienser:
1 lille spidskål
2 syrlige æbler
1 glaskål, kan erstattes af 1 squash ell. 1/2 lille blomkål
1 gulerod
2-3 stængler bladselleri

stedmoderblomster, syrener, blomst fra løgkarse
2 spsk. hampefrø

Halver spidskålet. Fjern stokken og snit det fint.
Halver æblerne, fjern kernehuset, skær i både og i tern.
Skræl glaskålet skær det i skiver, i stænger og så i tern.
Skræl guleroden, skær den i 5 cm stykker, skræl den i spåner ind til kernen.
Fjern top og endestykke på bladselleristænglerne, skær dem i tynde halvmåneformede stykker (halver eventuelt på langs først).

Læg ingredienserne pænt på et fad eller i en salatskål.

Dressing:
2 spsk. jomfru olivenolie
revet skal og presset saft af 1 øko citron
salt, peber, honning (kan udelades eller erstattes af Sukrin Fibersirup på lchf/keto)

Pisk ingredienserne sammen og hæld over salaten, smag til med salt, peber og honning til en lidt skarp sur-sød smag.
Gem eventuelt noget af dressingen og server til, ikke alle er glade for dressing.

Drys med hampefrø.
Pluk blomsterhoveder og pynt salaten.

Hits: 4

Broget salat med bagt laks!

Broget salat med bagt laks!

Salaten indeholder ikke stivelse, men tilsæt det gerne for en større mætningsgrad, det bliver salaten bestemt ikke ringere af!

1 fersk lakseside (du skal nok ikke bruge det hele, gem resten til pålæg, eller frys det til en anden ret)

2 syrlige æbler
2 hjertesalat
1 rød peber
2-3 stilke bladselleri
1 håndfuld bredbladet persille
2 store faste og smagfulde tomater
kogte afkølede kartofler eller afkølet kogt ris, bulgur, quinoa el. lign. for en højere mætningsgrad
1/2 dl solsikkekerner

Dressing:
1/2 dl øko olivenolie
skal og saft af en øko citron
salt, peber, honning (udelades eller erstattes af Fibersirup på keto/lchf)

Drys laksesiden med salt og peber, og bag den 20-25 minutter ved 140 grader varmluft. Afkøl til lunken eller kold.
Bræk derefter den ønskede mængde laks i mundrette bidder.

Fjern snavs fra hjertesalathovederne (jeg deler i blade og tørre bladene af med køkkenrulle), og snit dem så i strimler.
Skyl, tør æblerne, skær dem i både og så i tern.
Halver peberfrugten, fjern kernerne, skær i strimler og så i tern.
Vask og tør bladsellristænglerne, og skær dem så i tynde stykker på tværs (halvmåner).
Vask og tør tomaterne. Skær dem i både og så i tern.

Rist solsikkekernerne til de er lysebrune.

Skyl og tør persillen, riv den i mindre stykker, hak den ikke.

Rør dressingen sammen, smag til med salt, peber og honning til en syrlig-sødlig smag.

Læg grøntsager og laks i en skål (+ kartofler, ris, mm. hvis du bruger det), dryp dressing over, pynt med bredbladet persille og solsikkekerner.

Server gerne med surdejsbrød.



Hits: 3