Steaksalat!

Steaksalat!

Festlig aften, salat med steak! En flexitarsalat med langt mere grønt end kød!

4 personer:
3-400 g god mør steak
2 øko hjerte salat
1/2 lille spidskål
2-3 tynde forårsløg
8 cherrytomater
2 majskolber
1 fennikel
1 stor gulerod
friske krydderurter
4 skiver surdejsbrød ell. fuldkornsbrød

Dressing/marinade 1:

Olivenolie, masser af friske krydderurter, saltet citron, citronsaft, varmt vand, flydende honning, friskkværnet peber. Alt blendes til en mayo-agtig dressing.

Dressing/marinade 2:

Olivenolie, tomatpasta, krydderurter, chilisauce, lidt varmt vand, salt, friskkværnet peber. Blendes til en mayo-agtig konsistens.

TO-DO:
Start med at lave dressing/marinade 1 eller 2.

Steak steges efter egen smag rød/rosa/gennemstegt. Skær i strimler/skiver og mariner i dressing 1 eller 2. Afkøl.

Skær brødet i tern og steg på panden, som du stegte kød på. Tilsæt lidt ekstra olie eller smør plus salt og peber, steg sprødt og afkøl.

Salat skylles, tørres og snittes fint. Snit spidskål fint. Læg begge dele i bunden af et salatfad.

Skær majskerner fri fra kolberne. Skær med en skarp kniv ned mod et skærebræt.

Skyl og tør tomaterne, halver dem.

Trim fennikel fri top og og bund, skær i både og så i tern.

Trim forårsløg og snit fint.

Riv guleroden.

Læg diverse grøntsager på salaten. Gem lidt til pynt.

Læg det marinerede kød på fadet.

Pynt med grøntsager og krydderurter. Server resten af dressingen til.

Salat med bagt grønkål, perle-couscous og valnødder!

Salat med bagt grønkål, perle-couscous og valnødder!

Stor smag, masser af sundhed!
Brug perlecouscous, der er en pastaart, fuldkornspasta eller kerner som perlebyg, perlerug etc.

4 personer:
1 pose økologisk skyllet og hakket grønkål
chiliflager/røget paprika/cajun krydderi eller Ras El Hanout
2,5 dl ukogt perlecouscous, perlebyg eller lignende
2 avocadoer
1 bk friske ærter
3 store tomater
3 stængler blegselleri
50 g valnødder
1 øko citron
olivenolie, salt, peber, flydende honning

Start med at koge perlecouscous, perlebyg, eller det valgte, efter anvisning på posen. Afkøl.

Kram grønkål med 1/2 dl olie, salt, peber og lidt chili/røget paprika eller lignende.

Læg på 2 plader med bagepapir og bag 15 minutter bed 150 grader. Det skal blive sprødt, men stadig grønt.

Bælg ærterne.

Tag avocado ud af skallen og skær i tern.

Skyl, tør blegselleri og skær i tynde skiver.

Skyl, tør og skær tomater i mundrette bidder.

Hak valnødder groft.

Vend alle ingredienser sammen med let hånd.

Rør olivenolie, sagt og revet skal af en øko citron, salt, peber og honning sammen til en syrlig-sødlig vinaigrette.

Hæld over salaten og vend igen salaten let sammen. Server.

Blomkål-bønne salat!

Blomkål-bønne salat!

En lækker salat fyldt med sunde fibre! Forslag til 2 forskellige citronbaserede dressinger!

4 personer:
1 lille blomkål
2 håndfulde krydderurter
1 dåse borlottibønner
12 cherrytomater i forskellige farve
3 stængler blegselleri
1 bakke blåbær
2 tynde forårsløg
50 g valnøddekerner

Kør blomkål til risagtig konsistens i foodprocessor, sammen med skyllede og tørrede krydderurter.

Vask og halver tomater.

Vask og skær blegselleri i halvmåneformede skiver.

Hak valnødder groft, kan ristes let først.

Vask og tør blåbær, du skal nok ikke bruge en hel bakke!

Trim forårsløg og snit dem fint.

Gem lidt blåbær, tomat og valnødder.

Vend alt med let hånd. Dryp lidt olivenolie og lidt salt og peber på, vend let igen. Pynt med blåbær, tomat og valnødder.

Server med dressing til.

Dressing:

Forslag 1:

Olivenolie, saltet citron, kapers, grønne oliven, krydderurter, valnødder, honning, revet hvidløg, chiliflager, friskkværnet sort peber – blendes sammen, og smages til, til en stærkt krydret, saltet og syrlig mayoagtig dressing.

Forslag 2:

Olivenolie, salt, peber, chiliflager, revet skal og saft af en øko citron, honning – røres til en syrlig sød vinaigrette.

Kartoffelsalat med hampefrø-pesto!

Kartoffelsalat med hampefrø-pesto!

Super sund salat, tilskud af omega 3.

4 personer:
600 g nye kartofler
250 g cherrytomater
4 forårsløg
1 lille glas kapers
1-2 hjertesalat

Pesto:
5 dl grønt, som f.eks rucola, persille, spinat, ærteskud, krydderurter
2 dl friskrevet parmesanost
1 dl afskallede hampefrø
1-2 fed revet hvidløg
3/4 til 1 dl ekstra jomfru olivenolie
revet skal af en øko citron
saft af en øko citron eller 2 spsk. mild eddike
salt, peber

Vask og skær kartoflerne i mundrette bidder. Kog akkurat møre 8-10 minutter. Afkøl.

Vask og tør tomaterne og halver.

Trim forårsløg og skær i tynde skiver.

Vask og tør hjertesalaten. Snit fint.

Lav pesto:

Vask og tør det grønt du anvender.

Læg alle ingredienser i en blender og blend til pesto. Smag til.

Vend alle grøntsager og kapers med pesto, tilsæt en smule vand eller olie til fordeling af pestoen, om nødvendigt. Smag om der salt og syre nok, ellers tilsæt ekstra salt og en anelse eddike.

Drys lidt hampefrø og basilikum på til sidst.

Linseblinis eller linsepandekager!

Linseblinis eller linsepandekager!

Et godt proteintilskud til morgenmad, frokost eller aftensmad! Linserne skal udblødes 4-5 timer eller natten over.

Cirka 20 blinis eller 4-6 pandekager:
2,5 dl røde linser
5 dl vand
Smagstilsætning:
krydderurter, spinat, revet ingefær, revet frisk gurkemeje eller tørrede krydderier til at give smag – kan laves uden!

Sæt linserne i blød.

Kasser vandet, læg linserne i en blender, tilsæt:
3 dl vand
2 tsk. fint salt
1 tsk. bagepulver

Blend til en relativt tyk dej. Skal bages straks, da den bliver tykkere ved at stå.

Smør lidt olie på en blinispande eller en pande til pandekager. Varm godt op, skru ned til god mellemvarme. Hæld dej på og bag nogle minutter på hver side. Bages pandekager smør så dejen ud på panden, så de ikke bliver for tykke.

Hold varme på en rist i ovn ved 80-90 grader.

Server med bærkompot, kødsauce, grøntsagsragout, salat….

Pasta med sardiner! Masser af omega 3!

Pasta med sardiner! Masser af omega 3!

Pasta med sardiner, fibre og omega 3! Nem og sund.

4 personer:
400 g fuldkornspasta
2 dåser sardiner i olie
60 g valnødder + til pynt
1 lille glas kapers
10 grønne oliven uden sten + til pynt
5 soltørrede tomater
1 øko citron
10 cherrytomater
frisk basilikum
olivenolie

Kog pasta, som angivet på posen.

Blend lidt basilikum, valnødder, sardiner, soltørrede tomater, kapers (gem lidt til pynt), oliven, friskkværnet sort peber og 3/4 dl olivenolie. Smag til med salt, det må gerne være godt salt.

Bland med friskkogt pasta, pynt med oliven, kapers, cherrytomat. Server med parmesan.

Anti-inflammatorisk frokost!

Anti-inflammatorisk frokost!

Nemme og sunde frokoster med både langsom kulhydrat, sundt fedt, kraftfuld protein, fibre og omega 3. En frokost, der holder dig mæt længe!

Forslag 1:
3 halve skiver surdejsbrød/fuldkornsbrød/glutenfrit brød
1 æg
salt, peber
olivenolie
1 dåse sardiner
krydderurter, tomater

Pisk æg med salt og peber, måske en skefuld vand eller mælk.
Vend brødskiverne heri.
Steg dem et par minutter på hver side i olivenolie på en mellemvarm pande.
Tag brødene op, og hold dem lune.
Steg tomater på panden til de får farve og bliver lidt blødere.
Hæld olie fra sardinerne og arranger dem på brødet. Pynt med krydderurter.
Spis tomaterne til.

Forslag 2:
2 grove grøntsags fladbrød
feta-flødeost med urter
1 skive brieost
salat
cherrytomater
1 avocado

Blend feta, neutral flødeost (ratio 50:50) og krydderurter, smag til med salt og peber.
Smør to grøntsagsbrød, se opskrift nedenfor, med feta-flødeost.
Skær en tyk skive øko brie, del i to.
Arranger med salat, cherrytomater og avocado.

Forslag 3:
2 skiver surdejsbrød/fuldkornsbrød
1 æg
feta-flødeost, se ovenfor
1 avocado
krydderurter
1 smagfuld tomat

Smør brødet med smør, nøddesmør eller lignende. Kan også dryppes med en øko olivenolie.
Kog ægget.
Afkøl, del og pynt med en skefuld feta-flødeost.
Skyl og tør et par gode håndfulde krydderurter.
Arranger avocado skiver på krydderurter.
Del tomaten i fire, drys med salt og peber.

Grove grøntsags fladbrød:
500 ml lunkent vand
2 spsk. raps- eller olivenolie
2 tsk. salt
150 revne grøntsager, f.eks. squash/persillerod/pastinak/rødbede/blegselleri/persille/spinat/grønkål/gulerod/rød peber/æble
100 g havregryn
100 g havremel (blendede havregryn)
125 g fuldkornsmel (glutenfri: hirse eller fuldkornsrismel)
100 g solsikkekerner eller græskarkerner

Tænd ovnen på 200 grader.
Riv grøntsagerne.
Rør havregryn, havremel, fuldkornsmel og kerner sammen i en skål.
Tilsæt olie og salt og pisk det sammen, tilsæt grøntsager og pisk igen.
Pisk melblandingen i væsken med grøntsager lidt efter lidt, hvis det bliver for stift til piskeriset, så rør med en grydeske.
Ælt dejen sammen med hænderne et par minutter til sidst. Det er en klistret og lidt tung dej, tilsæt IKKE mere mel, selv om den er ret klistret. Brødene bliver lette ved bagning.

Læg bagepapir på en bageplade, sæt dejen på pladen med fugtige hænder eller en ske. Glat fladbrødene med bagsiden af en ske du fugter i koldt vand, pensl med lidt olie og drys evt. havregryn eller frø på. Tryk toppingen fast på brødet.
Sæt i ovnen og bag fladbrødene i 35-40 minutter.


Salte french toast med blomkåls-bønnecreme og svampe!

Salte french toast med blomkåls-bønnecreme og svampe!

Et let måltid, fyldt med gode kulhydrater, protein og sundt fedtstof!

To toasts pr. spisende:
surdejsbrød (eller andet godt brød)
1 æg pr. 2 skiver
olivenolie
1 dåse hvide bønner
1 lille blomkål
revet skal af 1 øko citron
saft af 1/2 citron
1-2 fed hvidløg
1 lille bundt persille
1 dl revet parmesanost
1 bakke champignon eller blandede svampe
salt og peber

Fjern nederste stok og blade på blomkål. Del i buketter, kog 10 minutter i lidt grøntsagsbouillon.
Skyl hvide bønner grundigt.
Hæld bouillonen væk fra det kogte blomkål.
Blend hvide bønner og blomkål med revet hvidløg, revet citronskal, persille, parmesanost, salt og peber til en creme. Blend igen med lidt citronsaft, cremen må ikke blive tynd, så tilsæt citronsaft lidt efter lidt. Smag til. Stil til side.

Pisk 1 æg sammen med lidt salt og peber.
Sæt en pande over med olivenolie.
Vend 2 skiver surdejsbrød heri.
Læg på panden, fortsæt med brød og æg til du ikke kan have flere på panden. Arbejd hurtigt. Fortsæt med alt brød og æg.
Steg dem gyldne på begge sider, tager 2-3 minutter per side.
Hold dem lune, men ikke overdækkede, for så bliver de helt bløde, evt. i ovnen på 90-100 grader.

Tør svampene af, fjern roden.
Steg i olivenolie med salt og peber til de er brune, men ikke stegt helt bløde.

Smør creme på de salte french toasts, pynt med stegte svampe og lidt krydderurter. Server eventuelt lidt smagfuld tomat til, som syrlig kontrast.

Jeg gider ikke mere!

Jeg gider ikke mere!

Ikke flere diæter, specielle madprogrammer eller slankekure! Har været omkring rigtig meget af det, tabt mig, taget på, haft det bedre, fået det værre, udsat mig selv og mine omgivelser for kun at spise dette eller hint – og intet af det har givet sundhed og vitalitet ud over en kort periode!

Jeg ekskluderede og undgik…
Jeg har været igennem ikke at tåle gulerødder og stenfrugt, nødder, gluten, mel/brød/fuldkorn, bønner og linser, mejeriprodukter, æg, fermenteret mad, og søgt alternativer, for at undgå astma, blæner i munden, ondt i maven, ondt i hovedet, kvalme, forstoppelse, oppustethed, prutten, ondt i led og muskler. Har lavet kostplaner uden de nævnte fødevarer, prøvet “sunde” alternativer, oplevet en kortvarigt bedring, for så at blive endnu mere intolerant/tåle endnu mindre. Indtil jeg stødte på ny forskning, der viser at vejen frem ikke er eksklusion, men inklusion. Spis alsidig og vær sund!

I dag har jeg trænet mit tarmsystem op til at kunne fordøje alt med få begrænsninger.
Rå gulerødder skal jeg stadig spise i små mængder, rå mandler og nødder lige så, men jeg kan spise de små mængder uden akut eller mere langvarigt ubehag. Tilberedte gulerødder og nødder/mandler giver mig intet ubehag. Stenfrugter giver ikke længere blæner, kriller i halsen og astmalignende vejrtrækning. Bønner af alle slags, kikærtemel, linser og linsemel har givet mig virkelig maveuro, nu spiser jeg det helt uden problemer flere gange om ugen. Jeg spiser fuldkornssurdejsbrød flere gange dagligt, og det synes at styrke mit fordøjelsesystem. Skyr giver ikke længere kvalme og forstoppelse, og æg går fint, når jeg ikke overdriver. Så nu har jeg et liv uden begrænsninger (tåler dog ikke ret meget vin) og et meget stærkt fordøjelsessystem. Og en stabil vægt!

Omdiskuterede fødevarer – spis eller undgå?
KULHYDRAT ER IKKE FARLIGT! Og det er ikke sundt at undgå kulhydrater fra fuldkorn, eller begrænse frugt og visse typer grønt, fordi det har et højt kulhydrat indhold. For de kulhydrater er vigtige for os, de bidrager til tilvækst af tarmbakterier, der sikrer os et langt og sundt liv. Spis alsidigt fra planteriget, med mindst af det der er super sødt og stivelsesholdigt, men ikke noget med eksklusion!

Protein fra rigtige fødevarer (dvs. ikke proteinbarer eller proteinberiget mad) er sundt, men VI BEHØVER IKKE OPTIMERE VORES PROTEININDTAG, med mindre vi er i rekonvalescens fra sygdom, for en alsidig kost indeholder nok protein. Ekstra meget protein er kun vigtigt for mennesker i underskud, det vil sige syge eller gamle og syge mennesker. Vegetarer og veganere får også masser af protein fra bønner, linser, nødder, og dertil hørende fødemener, og behøver heller ikke proteinoptimering.

FEDT ER IKKE FARLIGT! Det er ikke sundt at undgå fedt, for vi skal bruge fedt til alle kroppens nerver, hjernen og andre væsentlige områder. Vi skal spise sundt fedt, det vil sige der ikke kommer til os fra raffineret mad, men fra planteolier, avocado, nødder, velfærdskød, mejeriprodukter uden sukker, æg, fisk…

Ja, men jeg kan ikke tåle…
Vi mennesker kan tåle stort set alt, noget kun i små mængder måske, men det er kun mennesker med cøliaki, peanutallergi, og meget få andre fødevarer, der slet ikke kan tåle det mindste af det de reagerer på. Ellers kan vi træne os op til at tåle stort set alt.

Det handler nemlig om vores tarmbakterier. Vi kan tåle det vi har tarmbakterier at nedbryde hensigtsmæssigt. Og vi får de tarmbakterier, som vi opdyrker gennem kosten.

Er du kødspiser, kan du reagerer med oppustethed på et måltid med mange grøntsager, og omvendt. Det skyldes simpelthen, at du mangler de tarmbakterier der skal nedbryde de kostelementer, som du sjældent spiser, eller kun spiser i små mængder. For spiser du ikke ret mange grøntsager, forsvinder de tarmbakterier, der lever af plantemad. Begynder du så at spise grønt, så kommer de tarmbakterier der elsker planteføde tilbage, og vokser i antal, fordi der er mad til dem.

Spiser du ikke fuldkorn og fibre, så har du ikke mange tarmbakterier, der spiser netop det, fordi de er sultet væk. Begynder du stille og roligt at introducere fuldkorn og fibre, så vokser de bakterier i antal, og du kan fordøje dem.

Du kan eksempelvis også lære dine tarmbakterier at tåle gluten (hvis du ikke har cøliaki), hvis du præsenterer dem for små mængder gluten og øger mængden stille og roligt. Vel at mærke gluten fra brød bagt på mel, der har haft sunde vækstbetingelser, helst øko uden pesticider og vækstfremmere. Meget tyder nemlig på, at din krop mere reagerer på den tilsatte kemi end på gluten.
Fabriksfremstillet brød har haft et for brød elendige vilkår. Billigt mel tvunget til hurtig vækst og beskyttet af kemi, lyngæring, lynhævning, lynbagning – en unaturlig proces, som giver et brød, der kan provokere sarte tarme. Modsat har fermentering af mel, der er dyrket uden kemi, naturlig langsom gæring, som opstår ved koldhævning og surdej, fået nedbrudt de proteinstoffer, som kan forstyrre tarmene hos de af os der har lidt sensible tarme.

Plantefibre er hamrende vigtige, selv om de får os til at prutte
Plantemad med fibre øger antallet af tarmbakterier, der lever af plantefibre, og det er netop de tarmbakterier, der producerer de signalstoffer, som giver os det bedste helbred. Plantefibre omsættes til kortkædede fedtsyrer i tarmen, som styrer kroppens blodfedt og blodsukker, vores mæthedsfølelse, insulinproduktion og anden signalstofproduktion, øger vores energiforbrug i hvile, med mere, hvilket er essentielt for vores sundhed og vægt.

Kød, mejeriprodukter, fisk er også sundhed
Fødevarer som velfærdskød, ansvarligt fisket eller opdrættet fisk og mejeriprodukter uden sukker, bidrager med gode proteiner og visse vitaminer og mineraler, som også er sundhed, men de er ikke nær så essentielle for helbredet som plantefibrene, der styrer de mest centrale dele af vores helbred. Derfor er vegetarer og veganere lige så sunde som kødspisere, de spiser blot planteprotein, som nødder, bønner, linser, nødder og kerner, som græskarkerne, solsikkekerner, hørfrø, chiafrø, tofu og tempeh lavet på soya.

STOP eksklusionen af vigtige fødeemner, tænk i den sunde tallerken og træn dig op til at leve med høj diversitet – det er sundest!
Den sunde tallerken deles op i 4 felter. Den indeholder 50 % grønt og frugt, gerne mest bladgrønt og kål, 30 % fuldkorn i en eller anden form, og 20 % protein, med supplement af sundt fedt efter behov – hvis du ikke har en alvorlig sygdom som kræver en anden fordeling. Eksempelvis kan en diabets 2 patient eller mennesker med prædiabetes godt profitere af at spise lidt mere fedt og lidt mindre grønt og frugt. Men gerne plantefedt som nødder, oliven, olivenolie, kokosolie, der er bedre for de gode tarmbakterier end animalsk fedt.

Spis alt fra planteriget, start med helt små portioner, og øg mængden lidt efter lidt. Oplever du ubehag, så tag et par dages pause, og hop på igen. Lidt efter lidt kan du tåle alt.

En tidligere klient brugte knap 3 måneder på den slags træning, og endte med at tåle stort set alt. Gik fra frygt for diverse fødevarer til glæde ved at spise stort set alt, og nyde at spise ude igen, uden frygt for, hvad de ville servere og hvordan fordøjelsen ville reagere.

Ønsker du et træningsprogram til at øge din diversitet og fremme det gode helbred, så kontakt mig for hjælp.
Info@sundmadsundtliv.dk. 40110314.

Inspiration:
joinzoe.com
theguthealthdoctor.com
theplantfedgut.com
theproof.com

Blomkålssteaks med salt topping og salat med soya og honning krydrede græskarkerner!

Blomkålssteaks med salt topping og salat med soya og honning krydrede græskarkerner!

Blomkålssteaks:
2 faste blomkål
olivenolie, salt og peber

Topping:
10 soltørrede tomater i olie
2 spsk. kapers
12 kalamata oliven uden sten
1 dl revet parmesanost
evt. lidt brødkrumme

Kartoffelsalat:
6-800 g små nye kartofler
5 store faste, smagfulde øko tomater (eller 250 g cherrytomater)
100-150 g fetaost
krydderurter
1 dl græskarkerner
1-2 spsk. soyasauce
1-2 spsk. flydende honning

Dressing
Olivenolie, citronsaft eller eddike, salt, peber, lidt flydende honning.
Pisk sammen.

Blomkålssteaks:
Tænd ovnen på 200 grader.
Fjern blomkålenes blad og 1 cm af det nederste af stokken.
Skær blomkålen i tykke skiver, så godt det lader sig gøre. Gem resten til andre formål.
Pensl med olivenolie og drys med salt og peber.
Læg på bageplader med bagepapir og bag 20-25 minutter til mørt og let brunet.

Topping:
Blend alle ingredienser.
Læg topping på de bagte steaks.

Kartoffelsalat:
Gennemgå kartoflerne for pletter, fjern dem. Lad skrællen blive på.
Skær i mundrette bidder og kog 8-10 minutter med masser af salt til akkurat kogte.
Afkøl.

Rist dine græskarkerne til de popper let.
Skru ned til middelvarme, hæld soyasauce på, kog væk, tilsæt honning, rør ind i kernerne. De må ikke koge til en klump, men skal være adskilte. Afkøl.

Vask og tør tomater.
Skær dem i mundrette bidder.

Bland kogte, afkølede kartofler, tomater, og groft revne krydderurter med let hånd.

Hæld den ønskede mængde dressing på, rør rundt med let hånd.

Skær din fetaost i tern eller tag den med ske, og fordel i og på salaten.

Drys de ristede græskarkerne på til sidst.



Middelhavsmenu med fisk, og en lækker kage med bær!

Middelhavsmenu med fisk, og en lækker kage med bær!

Fisk og skaldyr er sunde, fyldt med omega 3, zink og kollagen. Derfor er her et menuforslag, hvor de er i fokus!

4 personer:

Forretten er en lakse bowl på røget laks:
3 dl kogte sushi ris (kan udelades)
1 agurk
1 spsk. olivenolie
½ citron
salt og friskkværnet peber
200 g edamamebønner uden bælg, fra frost
2 modne avocadoer
150 g blandet grøn salat
200 g røget laks

Skyl agurken, og skær den i lange, tynde spåner med en skrællekniv.
Vend spånerne med olie, lidt citronsaft, salt og peber.

Hæld kogende vand over edamamebønnerne i en sigte, så de tør op.
Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver.
Skyl og tør salaten.
Skær den røgede laks i strimler.

Fyld salatskålene med laks, lidt ris (om det bruges), edamamebønner, avocado, salat og agurkespåner.
Servér med citronbåde og eventuelt lidt soyasauce.

Modificeret opskrift fra femina

Hovedretten er kuller med lækker topping og belugalinse-otto:
4 pæne kullerfileter
1 øko citron
2 æg
1/2 dl olivenolie
200 g rejer i lage
1,5 dl belugalinser + 3 dl vand
250 g friske sukkerærter
1-2 løg
smør
evt. et skvat hvidvin

Topping
Kog æggene 6-7 minutter, og afkøl dem. Pil dem og hak dem.
Dræn rejerne og hak dem groft.
Riv skallen af citronen, og bland saften fra 1/2 citron med revet skal, 1/2 dl god olivenolie, lidt salt (evt. tangsalt) og peber fra kværn. Vend hakket æg og hakkede rejer i citron-olivenolieblandingen. Smag til med salt og peber, evt. ‘en dråbe’ honning, hvis det virker for syrligt.

Belugalinse-otto
Kog linserne med lidt salt ca. 20 minutter.

Skræl løg(ene), og skær dem i helt tynde både. Skyl ærterne, dup dem tørre og snit dem i strimler.
Smelt 2 spsk. smør og 2 spsk. olivenolie, og sauter løgbådene til de blive bløde. Tilsæt ærterne og sauter yderligere et par minutter, hæld linserne (ikke nødvendigvis dem alle, men så stor en mængde som du ønsker) op i løg-ærteblandingen. Sauter igen 1-2 minutter, og tilsæt så saft fra den sidste halve citron eller lidt hvidvin. Smag til med salt og peber. Hold blandingen varm.

Fisk
Skær hver kullerfilet i 2 stykker, og drys alle stykker med fint havsalt og peber.
Smelt godt med smør i en pande, og læg fiskestykkerne i smørret med skindsiden nedad. Steg 2-3 minutter ved middel varme, vend stykkerne, steg 1 minut, og sluk for panden.

Læg de stegte kullerstykker på et smukt fad og placer lidt topping på hvert stykke, server med belugalinse-ottoen ved siden af.

NB: Også den hvide og magre fisk sikrer et sundt omega 3 niveau i kroppen.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er til-kuller.jpg

Desserten er en skøn bærmazarin:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
125 g blødt smør
100 g lyst rørsukker
150 g køleskabskold marcipan
2 æg
45 g mel (glutenfri version brug kokosfibermel)
100 g friske eller frosne bær og bær til pynt

Hvis bærrene er frosne, så hæld bærrene i en skål og drys lidt mel over, fordel på alle bær, så er de ikke klistrer sammen.
Pisk blødt smør og sukker lyst og knasefrit.
Riv marcipanen groft, og pisk den i dejen kort.
Pisk æggene i et af gangen, og pisk så dejen luftig et par minutter.
Tilsæt mel gennem en sigte og vend hurtigt mel i dejen med en dejskraber.
Smør en form med en max. diameter på 18 cm. og hæld dejen heri.
Drys bærrene jævnt over kagen. De skal ikke presses ned i kagen, den vokser op over bærrene.
Bag kagen ca. 25 minutter.
Afkøl i formen, før den tages ud.
Pynt med bær og blomster.

Grillmenu og hyldeblomst-jordbæris!

Grillmenu og hyldeblomst-jordbæris!

Det er grill vejr, og selvfølgelig skal det nydes. Her er ideer til en herlig grillmenu sluttende med hjemmelavet is!

Kødforslag

Pølser med meget kød, gerne øko – se eventuelt kødbilen

Grillet mørbrad med ananas salsa:
1-2 svinemørbrad
2 spsk. dijonsennep
1 tsk. flydende honning
1/2 tsk. chiliflager
Bland dressingen, pensl mørbrad og grill cirka 10 minutter, vend et par gange – kernetemperatur omkring 75 grader.
Hold mørbrad lunt i lidt folie eller under et omvendt fad/skål med en håndklæde over.
Salsa:
1 ananas
1 rødløg
1 bøtte koriander
1 frisk grøn chili
1 øko lime
salt og peber, evt. lidt honning
Skær ananassen i tykke skiver uden skræl og med alle “øjne” fjernet.
Grill 2-3 minutter på hver side. Afkøl.
Pil og hak rødløg fint.
Skyl, tør og hak en bøtte frisk koriander.
Skær chilien over, fjern frøstand og frø, hak fint. (Brug handsker)
Riv lime og pres den.
Rør løg, koriander, chili, lime skal og saft sammen med salt og peber, måske en lille smule honning. Smag til, det skal være syrlig stærkt.
Skær afkølet ananas i tern og vend med salsadressingen.

Server skiver af mørbrad med salsa på toppen, og måske lidt salsa til.

Steak med rødvinssmør:
4 tykke og mørnede steaks
2,5 dl tør rødvin (eller brug en fantastisk rødvinsbalsamico)
1 skalotteløg
4 spsk. blødt smør
1 spsk. hakket frisk rosmarin
salt og peber

Nedkog rødvin med hakket skalotteløg til der blot er 2-3 spsk. sirup.
Nedkøl rødvinssirup, bland derefter med det bløde smør, lidt friskkværnet peber og hakket rosmarin.
Brug et stykke plastiskfilm til at forme smørret til en rulle. Luk i begge ender og læg i køleskabet.

Steg dine steaks som ønsket, læg på tallerken og fordel smørret på dine steaks. Server omgående!

Salater

Brødsalat


Farverig kartoffelsalat

Smuk salat med jordbær, vandmelon og agurk

Dessert

Hyldeblomst-jordbær is

Thai-style salat med hakket kød og peanutbutter dressing!

Thai-style salat med hakket kød og peanutbutter dressing!

En salat med både masser af grønt og kød, og en super lækker dressing som prikken over i’et. Høj plantediversitet!

Kød:
4-500 g hakket velfærdskød (okse, gris, lam…)
olivenolie
1 tsk. sesamolie
2 fed hvidløg revet eller presset
2 forårsløg i skiver
1×1 cm frisk ingefær revet
salt, peber
2 spsk. soyasauce
1 tsk. flydende honning
chiliflager

Brun kødet i lidt olivenolie, sørg for at det skilles helt ad.
Trim forårsløg og skær i skiver.
Tilsæt forårsløg i skiver og brun videre ved mellemvarme til løgene falder sammen.
Tilsæt øvrige ingredienser. Salt først efter du har tilsat soyasauce og smag det til.
Lad det simre 10 minutter til væsken er fordampet og kødet er gennemstegt og smager himmelsk.
Afkøl.

Salat:
1 lille spidskål
1/2 l baby spinat
1/2 l hjertesalat i strimler
2 forårsløg i skiver
1 rød peber i strimler
1 gulerod i spåner
1/2 agurk i tynde stave
1 dl edamamebønner optøede
masser af friske krydderurter, groft hakket eller revet
peanuts

Halver spidskålet. Fjern stokken og snit spidskålet fint.
Skyl og tør grundigt spinat og hjertesalat.
Snit hjertesalat fint.
Vend spidskål, hjertesalat og baby spinat sammen.
Trim forårsløg og skær i tynde skiver, vend i salaten.
Vask og tør peberfrugten, halver, fjern frøstand og skær i tynde strimler.
Skræl en stor gulerod, og skræl den så i spåner.
Skær agurk i tynde stave.
Optø edamamebønner.
Hak eller riv krydderurter, så som koriander, basilikum, persille, mynte, og sæt til side.

Dressing:
0,6 dl peanutbutter
lidt varmt vand
1 spsk. soyasauce
2 tsk. frisk revet ingefær
2 tsk. frisk revet gurkemeje (kan udelades, men er super smagfuldt og sundt) eller erstattes med 1 tsk. stødt gurkemeje
2 tsk. sesamolie
3 spsk. ris eddike eller limesaft
1 spsk. flydende honning
1/2 tsk. chilisauce

Rør alle ingredienser sammen, tilsæt lidt varmt vand, til du får en dressing som tyk sauce.

Arranger afkølet kød og grøntsager ovenpå salaten.
Pynt med peanuts og krydderurter.
Server dressingen til salaten.






Kosten kan modvirke inflammation!

Kosten kan modvirke inflammation!

Et højt inflammationsniveau i kroppen er et problem for mange. Det kan vise sig som uforklarlig træthed, hovedpine, ledsmerter, gigt, mave-tarm uro, en brændende fornemmelse i brystet, intolerancer, eksem, diffuse rygsmerter, hjernetåge, hukommelsesproblemer…
Det vi spiser har afgørende betydning for inflammationsniveauet i kroppen. Mad er ikke eneste faktor for inflammation, men vigtigt fordi vores kost både kan skabe og afhjælpe inflammation.

Industrielt fremstillet mad, der er forarbejdet på alle leder og kanter, kan skabe inflammation, oxidativ stress, ubalancer i hormoner og neurotransmittere, overbelaste vores afgiftningssystem, skade dit tarmmikrobiom og påvirke generne, så de skaber sygdomsfremkaldende gener. Og alt dette får dig i øvrigt til at føle dig mega træt!

Rigtig mad, fyldt med makronæringsstoffer, fytokemikalier og polyfenoler, som skabt af naturen og nænsomt behandlet, hjælper din krop til sundhed. Det slukker for inflammation, styrker antioxidant systemet, afbalancerer hormonerne og hjernes kemi, booster detoxificering, optimerer tarmbiomet og tænder for de sygdomsforebyggende og sundhedsskabende gener. Og giver dig energi! Den type kost er også antihistaminfremmende, et plus for allergikere.

Så spis masser af mad med sunde makronæringsstoffer, fibre plus fytokemikalier og polyfenoler:
jomfru olivenolie (ikke fiberrigt, men fyldt med polyfenoler og antioxidanter)
fuldkorn – spis også gerne quinoa, amarant, teff og sorghum, kornsorter fra andre verdensdele med stor sundhedspotentiale
bønner og linser i alle farver
kål i alle afskygninger
bær i alle afskygninger (også fra frost)
svampe
grøntsager, men især de farverige:
grønne grøntsager, som broccoli, spinat, spidskål, bladbeder, rucola etc. og stærkt farvede grøntsager som gulerødder, tomater, gule, orange og røde peberfrugter, rødbeder og røde bladbeder
frisk gurkemeje, ingefær og hvidløg
løg og porrer
fed fisk som laks og makrel, også fra frost og dåse
avocado
økologisk kaffe og te (især hvid og grøn te)
mørk chokolade

Andre ting, der modvirker inflammation er motion, god søvn, stressforebyggelse, og gode relationer!

Auberginegyros, linsepandekager, broccolihummus og salat!

Auberginegyros, linsepandekager, broccolihummus og salat!

En ret fyldt med gode kulhydrater, stærk protein og sundt fedt.
Retten er ikke svær at lave, men tager lidt tid, så forbered den eventuelt forud. Blandt andet kan hummus laves dagen før, og linserne til pandekager skal sættes i blød dagen før.

PS Kan også spises med tortillas, fladbrød, alm. pandekager, små omeletter i stedet for linsepandekager. Se her: sundmadsundtliv.dk/aubergine-gyros-med…/

Aubergine gyros:
2 store auberginer
2 tsk. mild paprika
2 tsk. stærk paprika, chili eller Ras El Hanout
1 tsk. hvidløgspulver (kan erstattes af 1 presset fed hvidløg)
1 tsk. løgpulver (kan erstattes af 1/2 lille løg revet)
2 tsk. stødt spidskommen
1 spsk. oregano2 spsk. flydende honning
2 spsk. havsalt, friskkværnet peber
1/2-1 dl olivenolie

Tænd ovnen på 210 grader.
Skyl og tør auberginerne.
Skær dem over på langs. Skær hver halvdel i både på langs, og så i aflange tern/strimler på tværs.
Læg strimlerne i en skål, tilsæt alle krydderierne og 1/2 dl olie. Rør det godt sammen. Hvis det virker tørt (auberginer suger megen olie), så tilsæt yderligere olie.
Bred strimlerne ud på en bageplade med bagepapir i et lag.
Bag auberginestrimlerne 20-30 minutter til de er sprøde og brunlige. Vend eventuelt rundt i strimlerne undervejs, så de bager jævnt.

8 linsepandekager:
4 dl røde splitlinser
8 dl vand
2 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
Sæt linserne i blød aftenen før.
Næste dag blendes linser, udblødningsvand, salt og bagepulver.
Lad dejen hvile 5 minutter. Er den meget tyk, så tilsæt en sjat vand, men dejen er tykkere end almindelig pandekagedej.
Bag pandekager på en varm pande med lidt olie.

Broccolihummus:
1/2 broccoli
1 håndfuld krydderurt, persille, løvstikke, basilikum…
1 ds. kikærter
1 dl ekstra jomfru olivenolie (måske lidt mere)
1 fed hvidløg
saft af 1/2 citron
1-2 salt og lidt peber
Hæld væsken fra kikærterne.

Blend broccolien fint.
Læg alle øvrige ingredienser ned til den blendede broccoli, og blend til hummus.
Tilsæt mere olivenolie, hvis humussen virker tørt.
Smag til med salt, peber, citron, evt. et dryp flydende honning.

Salat:
bredbladet persille, babyspinat eller rucola
cherrytomater
1 agurk
1 salatløg
lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber
Skyl spinat og persille, tør det godt. Vask, tør og halver cherrytomater.
Skær agurk i skiver.
Skær løget fint, gerne på mandolinjern.
Dryp med lidt olivenolie og citronsaft, salt og peber.

Saml retten ved bordet.

Weekendmad – både lækkert og sundt!

Weekendmad – både lækkert og sundt!

Forslag 1:
Salat med mørt oksekød, grønt og pesto

Frugtsalat med vanilje-passionscreme

Forslag 2:
Forret, grøntssagscroudite:
6-8 små nye gulerødder
1 bdt grønne asparges
4 stilke blegselleri
8 spsk. god mayo

Små nye gulerødder (inkl. lidt af toppen), blegselleri og grønne asparges skæres i tynde stave, sættes i et højt glas med et par spiseskefulde god mayo i bunden. Jeg brugte en trøffel-pesto mayo. Hver gæst skraber mayo op med sine grøntsagsstave.

Middelhavskrydret forårskylling med kartoffeltærte og rabarberkompot

Mangomousse

Børnemad til hele familien – bowl med tun og knasegrønt!

Børnemad til hele familien – bowl med tun og knasegrønt!

Bowl eller små skåle til bland-selv-salat – lav denne ret som det passer i familien! Sund og smagfuld mad!
Mine forslag kan udskiftes med andet knasende grønt.

4 personer:

kogt hvid quinoas, fuldkornspasta eller brune ris (mængde afpasset familiens sult)
2 dåser MSC bæredygtigt fanget tun
4 kogte æg
1-2 små dåser øko majs
1 agurk
1 bdt. asparges
1 pose sugar snaps
1 stor gulerod
1 bk. små cherrytomater
mikrogrønt, ex. ærteskud
oliven
kapers

Dressing: græsk yoghurt, salt, karry, gurkemeje frisk revet eller tørret

Agurk og asparges skylles, tørres og skæres i små bidder.
Sugar snaps skylles, tørres og skæres på langs i fine strimler.
Guleroden skrælles, og der skrælles spåner af.
Cherrytomater skylles, tørres og skæres i kvarte eller skiver.
Mikrogrønt skylles og tørres forsigtigt.
Æg deles i kvarte.

Alt placeres dekorativt i bowls eller små skåle. Kapers oven på tunfisken.

Rør dressing, server til.




Rabarbersalat med gedefeta og valnødder!

Rabarbersalat med gedefeta og valnødder!

Skøn anti-inflammatorisk sommersalat, overraskende brug af de lækre rabarber. Rabarber er fyldt med fibre, valnødder er fyldt med omega 3, så salaten er en lille sundhedsbombe for din krop!

1 bdt. røde rabarber, fjern bladene, skyl, tør, skær i skiver
0,6 dl flydende honning
1,2 dl valnøddekerner
2 poser rucola
1 fennikel, snittet fint på mandolinjern

Dressing:
2 spsk. øko jomfru olivenolie
2 spsk. hvid balsamico eddike
salt, peber

1,5 dl gedeost feta eller anden fast gedeost, smuldret (ell. almindelig feta)

Tænd ovnen på 210 grader.
Læg bagepair på en plade, og fordel de snittede rabarber der. Dryp dem med honning. Bag rabarberne ca. 5 minutter, til de bliver lidt bløde. Afkøl dem på pladen.
Bag derefter valnødderne 5 minutter på en bageplade, afkøl dem og hak dem.

Skyl og tør omhyggeligt rucolaen. Fjern rod og top på fenniklen, og snit den fint på et mandolinjern.
Rør dressingen sammen. Skær gedeosten i tern eller skiver, smuld gedeosten.
Bland alle ingredienser i en skål, gem lidt ost og nødder til pynt. Hæld dressingen på, bland med let hånd og server.

Inspiration fra Martha Stewart.

Weekend mad!

Weekend mad!

Et sundt liv er også et godt liv. Menu til en forrygende lækker weekend aften!

4-6 personer

Bowl med spinat, rejer, røget laks og nødder
Lidt frisk, skyllet og tørret babyspinat
2 pk. kæmpe rejer
2 pk. pulled laks
olivenolie, sesamolie, soyasauce, lidt flydende honning
1×1 cm frisk ingefær og gurkemeje (stødt gurkemeje kan anvendes)
saft og revet skal af 1 øko citron

1 stor mango
2 avocadoer
cashew eller mandler
lidt frisk koriander, mynte eller lignende

1 time før spisning marineres rejerne:
Pisk et par skefulde olivenolie med 1 tsk. sesamolie (hvis du har), et par skefulde soyasauce, citronsaft og revet skal, friskrevet ingefær og gurkemeje, salt, peber og lidt flydende honning til en lækker salt-syrlig (ikke sur) smag.
Vend rejerne heri. Mariner 1 time, og hæld så rejerne i en sigte, opsaml dressingen i en skål under sigten.

Rist nødder.
Skær mango og avocado i tern.

Anret:
Lidt spinatblade i bunden.
Læg rejer og laks i tallerkenen, arranger med tern af avocado og mange.
dryp dressing over.
Pynt med ristede nødder og lidt krydderurt.

Sommerlig ragout med lynstegt kød og masser af grønt
Nye kartofler med løvstikke

500 g skinkesnitsel eller andet kød til lynstegning
500 g snittet spidskål eller savoykål
1 stort løg, gerne rødløg
200 g optøede fine haricots verts bønner
200 g optøede edamamebønner
2 fed hvidløg
2×2 cm frisk ingefær
30 g smør
2-3 dl vand
2,5 dl creme fraiche 38 %
1/2 til 1 tsk. chilipulver
salt, peber

Skær kødet i strimler.
Halver det skrællede løg og skær det i helt tynde både.
Snit spidskål.
Skræl ingefæren og skær den og de pillede hvidløg i ultrafine tern.

Brun smørret i en tykbundet gryde, og steg kødet i nogle minutter til strimlerne har fået farve. Tilsæt spidskål, løg, hvidløg og ingefær og svits et par minutter. Krydr med salt, peber og chili.
Tilsæt vand og kog retten 5 minutter ved middel varme.
Smid nu haricots verts og edamamebønner i gryden og kog yderligere et par minutter. Tilsæt creme fraiche og kog retten igennem. Smag til med salt og peber, evt. ganske lidt sødestof, og jævn eventuelt retten med 1-2 tsk. Maizena rørt ud i koldt vand. Drys eventuelt friskhakkede krydderurter på toppen.

600 g små nye kartofler
frisk løvstikke

Vask nye kartofler og kog dem med masser af salt og et par kviste løvstikke 10-12 minutter, til de er kogte, men faste.
Hak lidt løvstikke og server med de nykogte kartofler.

Frossen jordbærlagkage
Kagebund:
200 g mandler
250 g bløde dadler, gerne Medjool
evt. lidt vand

Fyld:
2 håndfulde jordbær
3 modne bananer
2 spsk. flydende honning (eller sødestof efter eget valg)
friskpresset saft af 1 lime eller 1 lille citron
et nip vaniljepulver

NB: Start med at pakke bunden i en 23 cm springform ind i plastfolie, så slipper kagen bedre, når den er færdig.

Bund:
Blend mandlerne til fuldkornskonsistent. Kom udstenede dadler i og blend til det hænger sammen, tilsæt evt. lidt vand.
Pres dejen ud på bunden af springformen, hvor bunden er pakket ind i plastfolie. Stil den koldt.

Fyld:
Kom alle ingredienserne i en blender og blend det hele godt sammen.
Hæld massen på bunden, glat den pænt, overdæk med plastfolie og sæt kagen i fryseren mindst 2-3 timer.
Tag kagen ud 15 minutter før du skal spise den. Tag kagen ud af formen, sæt den på et fad eller portionsanret den. Pynt med friske jordbær og eventuelt chokoladestriber på kagen eller tallerkenen.

Redigeret opskrift af Vibeke Amdisen ‘Glød og glæde med raw food’.

Børnemad efter GRO princippet – mad og måltider skal tilbyde Glæde, Ro og Omsorg!

Børnemad efter GRO princippet – mad og måltider skal tilbyde Glæde, Ro og Omsorg!

Børn har vidt forskellige madpræferencer, og er lige som voksne bio-individuelle, det vil sige, at de trives med forskellige madtyper.

Og børn trives forskelligt i forhold til ro og regelmæssighed. Nogen har stærkt behov for ro og regelmæssighed, mens andre børn trives med lidt større uforudsigelighed, og får de den ikke, så skaber de den måske selv ved en lidt udfordrende adfærd ved bordet.

Alle trives med omsorg, og omsorg kan være at opdage hvilken type mad dit barn trives med, og hvilket miljø omkring måltiderne, der skaber den bedste oplevelse for dit barn. Er der flere børn, kan det godt være udfordrende, og vi taler ikke om at udvikle en måltidsvidenskab, men blot om at du som voksen registrerer, hvad der synes at glæde dit barn/børn. Et glædelig måltid er jo det bedste for hele familien.

Madglæde
Børns spiselyst er påvirket af deres bio-individualitet.
Dine egne madpræferencer, både med hensyn til smag og sundhed, kan ikke umiddelbart overføres på dit barn, for genetik fylder, i følge ny forskning, ikke ret meget i risikoen for at udvikle sygdom eller overvægt. Det er (som oftest) den kost du præsenterer for dit barn, motionsvanerne (hvor meget I bevæger jer/glæde ved bevægelse), og trivslen i familien, der afgør barnets vægt og sundhed.
Nogle børn trives fysisk med en del kulhydrat, andre med en del fedt i kosten. Begge præferencer bør imødekommes, så længe vi taler om at tilbyde barnet rigtig mad, dvs. mad lavet på hele råvarer, ikke industrielt forarbejdede og uden madkemi. Industrielt mad er forarbejdet og tilsat ingredienser som kan forstyrre vores hormoner, og som dels kan give intolerancer, dels medføre uhensigtsmæssig vægtøgning, fordi vores sult og mæthedssignaler forstyrres.
Grøntsager, frugt, fuldkornprodukter og alle andre plantebaserede fødeemner, som rigtig mad, er sunde. Kød, æg, fisk og mejeriprodukter uden sukker tilbyder sunde proteiner, planteolie, oliven, uforarbejdede nødder og kerner, nøddesmør, avocado, fedt fra fritgående græssende dyr og fisk uden antibiotika og ringe foder, dvs. vild fisk og fisk fra ansvarlige dambrug, er sundt fedt. Ingen af de nævnte fødevarekategorier vil give over- eller undervægt, sygdom eller lignende, og normalt heller ikke intolerancer.
Intolerancer og sensitivitet, at kroppen brokker sig over visse fødeemner, giver først reaktioner over en længere periode. Det kan være belastende reaktioner, ondt maven, ondt i hovedet, ondt i kroppen med mere, men det er ikke livstruende eller voldsomme reaktioner, og det kan man hjælpe barnet ud af.
Fødevareallergi er en umiddelbar og voldsom reaktion på et fødeemne, som kroppen opfatter som farlig for kroppen, og derfor iværksætter en autoimmun reaktion overfor. Det kan f.eks. ske (for meget få mennesker) ved indtagelse af peanuts, skaldyr, hvede. Det kan man ikke forberede sig på gennem tilrettelæggelse af kosten. Hvis det sker er det umiddelbar lægehjælp (allergimedicin) og at undgå denne fødevare fremover.

Morgenmad og diversitet
Generelt skal børn helst have et egentligt måltid inden afgang fra hjemmet. Ikke sukkercoatede cereals med mælk.
Godt brød med pålæg eller ost, rester af aftensmaden, grød, grødpandekager, øllebrød, cereals uden sukker med yoghurt/surmælksprodukt uden sukker evt. med lidt tørret frugt eller frugtmos mm.. Får de masser af sukker, så kan de have crazy blodsukkersvingninger hele formiddagen.
Nogle børn vil gerne skovle indenbords før skole, andre er småt spisende. Man må jo acceptere ens børns behov. Giv endelig dem med kun lidt mad i maven noget substantielt med til første frikvarter. En delle, en lille sandwich, en pølse, ostehapser etc. (vegansk er selvfølgelig ok), en hjemmelavet havregrynsbar, der også rummer lidt sundt fedt…

Frokost/madpakke diversitet
Madpakker skal også være efter barnets behov, hvis ikke du vil have den urørt hjem igen, som du måske har opdaget :).
Madpakker til de småt spisende skal være energitæt, små bidder med megen energi. Kød, ost, æg, godt brød i små stykker, grøntsager i bidder, lidt frisk frugt. Nødder, oliven, lidt tørret frugt…
Dem der spiser helt godt skal selvfølgelig have deres behov dækket med mere mad i kassen. Det kan være de ovenfor nævnte ting, men også mindre energi- og kalorietætte ting som agurk, melon, gulerod, æble, majskiks oveni, der fylder i ekstra i maven.

Aftensmad og diversitet
Sæt-sammen-mad, det vil sige mad der tages fra skåle og sættes sammen på tallerkenen er et godt princip for børn. Små børn bryder sig ofte ikke om mad, hvor de enkelte dele ikke kan ses, og foretrækker at sammensætte måltidet selv. Er der flere børn i familien giver det mulighed for at hvert enkelt barn kan spise efter egne præferencer og behov. Nogen børn er som sagt til brød, grønt, pasta og den slags, andre til kød, pølse, og mindre grønt. Masser af gange viser det børnenes biologiske behov/bio-individualitet, hvor bl.a. blodsukkertypen kan spille ind. Andre gange kan det være dårlig trivsel der styrer madindtaget – det skal man selvfølgelig være opmærksom på!

Ro i madsituationen
Glæde er også en en rolig madsituation.
Og hvad er en rolig madsituation? Tja, vel mest af alt en spisning, hvor alle er tilpas, så de kan spise uden forstyrrelse af afmagt, uro, angst etc. Rolig skal ikke forveksles med stille, nødvendigvis, for madfællesskabet er også en situation, hvor vi skal tale sammen, le sammen, nyde hinanden. Men spisesituationen skal helst ikke blive en konkurrence/magt situation, hvor alle slås om mest mulig opmærksomhed. Bevares, det kan ikke altid undgås, men risikoen kan minimeres. Det kræver dog at de voksne kender hvert enkelt barns sociale kompetencer: hvordan bliver barnet synligt, hvordan kommer barnet til orde – og hvordan hjælper I børnene med at blive set og hørt, og tage hensyn til hinanden. I dag er børn med stærke sociale kompetencer ofte favoritter, i institutionen, skolen, og sociale sammenhænge. Social performance er i høj kurs. Men mere introverte børn har også brug for opmærksomhed, selv om de evner performance i mindre grad. Så prøv at tilrettelægge fælles måltider, så der er opmærksomhed og plads til alle i et ikke-konkurrencepræget miljø. De “socialt stærke” børn har godt af at tage hensyn til søskende med mindre talent for at komme til…
Vi voksne bruger ofte måltidssituationer, hvor vi sidder sammen, til lige at få planlagt fælles ting, men det er ikke optimalt for børnene. De har brug for at I ser dem, hører dem, taler med dem – og I har brug for at lære dem og deres fremtræden at kende. Psykologisk forskning viser at den måde vi får anderkendelse på som børn betyder rigtig meget for udviklingen af samværskompetencer med andre på sigt. Det betyder ikke, at børnene nødvendigvis skal roses, men at de skal mødes som små mennesker og have reaktion og svar på deres kontaktforsøg til deres primære omsorgspersoner.

Ingen skyld og skam
Selvfølgelig er nogle madsituationer vilde og kaotiske, og selvfølgelig kan man ikke være den perfekte mor og far. Men man kan have i baghovedet at ens børn har vidt forskellig behov, og prøve at organisere sig ihukommende det.

Omsorg
God sund mad og positive madsituationer er i høj grad omsorg, på et helt basalt niveau.
Men for nogen familier er det dejligt at lave mad, måske ligefrem kærlighed, for andre er mad blot brændstof, og madlavning nogen der skal overstås. Så længe børn ikke spises af med mad uden reel næring, så finder den enkelte familie nok selv ud af, hvad mad og måltider skal fylde. Omsorg kan gives på mange måder, og hvis eksempelvis fælles motion/bevægelse fylder mere end madlavning, så er det også omsorg.
Hvis I i jeres familie af forskellige grunde ikke har lyst eller kræfter til den store madlavning, så lav hellere mad ved hjælp af måltidskasser fra seriøse forhandlere end at købe frysediskens billige færdigretter. De rummer sjældent ret meget godt!
Forskellige måltidskasseleverandører, prøv at se mere her.

Lad børnene være med til at lave maden!
Lad børn, så snart de kan, være med til at lave maden. Det gør madlavningen sværere, når de er små, men lettere senere, når de kan have en maddag. Det er også omsorg, at lære sin børn at lave mad.
Lad de halvstore og store børn lave deres egne madpakker, så får de det med de gerne vil. Lær dem at sammensætte en sund og lækker madpakke, så det er fornuftige ting der kommer i kassen. Fornuftig og sund frokost: 30-40 % langsomme kulhydrater (grønt, frugt, fuldkorn), 30 % gode proteiner (kød, fisk, æg, mejeriprodukter uden sukker, bønner, linser, kikærter, tofu, tempeh), 30-40 % sundt fedt (ost, planteolie, oliven, nødder, kerner).

Fibre er omsorg!
For fibre fodre de gode tarmbakterier, som styrer både det fysiske og det psykiske helbred. Der er kun fibre i plantebaseret mad. Gå efter fuldkorn, både i brød/korn, ris, pasta, også til de små børn, selv om de ikke skal overvældes med fibre, der tager al appetitten. Brug gerne andre kornsorter end hvede og rug. Lad skrællen blive på grøntsager og frugt. Spis nødder, kerner, oliven. NB: Mange børn og unge lider af forstoppelse – ofte på grund af mangel på fibre.

Hold igen med sukkeret og søde fødevarer – det er omsorg!
Diabetes og overvægt er et stigende problem. Og det er et problem at fødevarebranchen er med til at gøre vores mad sødere. Grøntsager og frugt er de sidste årringe udviklet til sødere varianter, færdigmad smager stadigt sødere, og der er flere søde tilbud på hylderne end nogensinde før. Problemet med det er, at vi trigger hjernens afhængighedsgen med al det sukker, og så ønsker vi bare endnu mere sukker. Sukker der ikke forbrændes bliver til fedt, og forstyrrer vores insulinbalance, hvilket kan blive starten på diabetes 2.
Lær i stedet børnene flere smage, surt, salt, bittert, umami, diverse krydderi-smage, og lær dem glæden ved mad i alle smage og variationer!

Ønsker du inspiration til børne- og familievenlig kost, så kan du bestille en E-bog med forslag til alle måltider hos mig for 99,- kr. Den forventes færdig 1.7.2022. Bestil på info@sundmadsundtliv.dk.
Der er sunde forslag til:
morgenmad, smoothies og greenies, frokost/madpakker, snacks, aftensmad, kage og brød.

Du kan også deltage i mit online GRO kursus om et sund børneliv. For-tilmelding fra i dag, kurset udbydes fra 1.7.2022. Pris 399,- kr. Tilmelding løbende.
Her får du mere inspiration til et GRO liv med børn, opskrifter som beskrevet ovenfor og to x online personlig vejledning af 30 minutter indenfor en måned.