Fuldkorns-æble-brød!

Fuldkorns-æble-brød!

Et fiberrigt fuldkornsbrød, der ikke virker tungt eller groft, bare saftigt og smagfuldt. Dejen laves og bages samme dag. Kan laves med kun 5 g gær og hæve i køleskabet natten over. Tag dejen ud af køleskabet, sæt på køkkenbordet, et par timer før brødet formes og lægges i form. Skal stadig efterhæve 30 minutter.

5 dl håndvarmt vand
15 g gær
2 dl kold havregrød
1 lille æble i tern
3 dl grahams- eller fuldkornsmel
5-700 g (stenformalet og sigtet) hvedemel
1 spsk. salt
1-2 tsk. stødt kanel, afhængig af hvor meget brødet skal smage af kanel (kan udelades eller erstattes af kardemomme eller allehånde)

Jeg brugte røremaskine, men dejen kan røres i hånden.
Æbleternene skal have en vis størrelse, så de kan se og smages i det færdige brød.

Pisk håndvarmt vand, grød og gær sammen.
Rør æbletern, grahamsmel og lidt hvedemel sammen. Tilsæt salt og kanel.
Rør hvedemelet i lidt efter lidt (brug kun det nødvendige mel), til du får en smidig og fast dej, der kun klistrer ganske lidt til fingrene.
Sæt dejen til hævning 2-3 timer på et trækfrit sted ved stuetemperatur, evt. en utændt ovn.

Læg bagepapir i en brødform eller smør formen rigtig godt.
Tænd ovnen på 225 grader.
Når dejen er hævet til dobbelt størrelse hældes den i formen og hæver 30 minutter igen.
Snit eller klip ridser i den hævede dej, og sæt straks den i ovnen.
Bag 10 minutter ved 225 grader, sænk temperaturen til 180 grader og bag 30 minutter mere. Bank på brødet, hvis det lyder hult er det bagt.
Sluk ovnen, tag brødet ud af formen og sæt det tilbage i ovnen 7-8 minutter ved eftervarme.
Afkøl derefter brødet på rist. Det er lettest at skære, når det er koldt.

Anti-inflammatorisk frokost!

Anti-inflammatorisk frokost!

Nemme og sunde frokoster med både langsom kulhydrat, sundt fedt, kraftfuld protein, fibre og omega 3. En frokost, der holder dig mæt længe!

Forslag 1:
3 halve skiver surdejsbrød/fuldkornsbrød/glutenfrit brød
1 æg
salt, peber
olivenolie
1 dåse sardiner
krydderurter, tomater

Pisk æg med salt og peber, måske en skefuld vand eller mælk.
Vend brødskiverne heri.
Steg dem et par minutter på hver side i olivenolie på en mellemvarm pande.
Tag brødene op, og hold dem lune.
Steg tomater på panden til de får farve og bliver lidt blødere.
Hæld olie fra sardinerne og arranger dem på brødet. Pynt med krydderurter.
Spis tomaterne til.

Forslag 2:
2 grove grøntsags fladbrød
feta-flødeost med urter
1 skive brieost
salat
cherrytomater
1 avocado

Blend feta, neutral flødeost (ratio 50:50) og krydderurter, smag til med salt og peber.
Smør to grøntsagsbrød, se opskrift nedenfor, med feta-flødeost.
Skær en tyk skive øko brie, del i to.
Arranger med salat, cherrytomater og avocado.

Forslag 3:
2 skiver surdejsbrød/fuldkornsbrød
1 æg
feta-flødeost, se ovenfor
1 avocado
krydderurter
1 smagfuld tomat

Smør brødet med smør, nøddesmør eller lignende. Kan også dryppes med en øko olivenolie.
Kog ægget.
Afkøl, del og pynt med en skefuld feta-flødeost.
Skyl og tør et par gode håndfulde krydderurter.
Arranger avocado skiver på krydderurter.
Del tomaten i fire, drys med salt og peber.

Grove grøntsags fladbrød:
500 ml lunkent vand
2 spsk. raps- eller olivenolie
2 tsk. salt
150 revne grøntsager, f.eks. squash/persillerod/pastinak/rødbede/blegselleri/persille/spinat/grønkål/gulerod/rød peber/æble
100 g havregryn
100 g havremel (blendede havregryn)
125 g fuldkornsmel (glutenfri: hirse eller fuldkornsrismel)
100 g solsikkekerner eller græskarkerner

Tænd ovnen på 200 grader.
Riv grøntsagerne.
Rør havregryn, havremel, fuldkornsmel og kerner sammen i en skål.
Tilsæt olie og salt og pisk det sammen, tilsæt grøntsager og pisk igen.
Pisk melblandingen i væsken med grøntsager lidt efter lidt, hvis det bliver for stift til piskeriset, så rør med en grydeske.
Ælt dejen sammen med hænderne et par minutter til sidst. Det er en klistret og lidt tung dej, tilsæt IKKE mere mel, selv om den er ret klistret. Brødene bliver lette ved bagning.

Læg bagepapir på en bageplade, sæt dejen på pladen med fugtige hænder eller en ske. Glat fladbrødene med bagsiden af en ske du fugter i koldt vand, pensl med lidt olie og drys evt. havregryn eller frø på. Tryk toppingen fast på brødet.
Sæt i ovnen og bag fladbrødene i 35-40 minutter.


Jeg gider ikke mere!

Jeg gider ikke mere!

Ikke flere diæter, specielle madprogrammer eller slankekure! Har været omkring rigtig meget af det, tabt mig, taget på, haft det bedre, fået det værre, udsat mig selv og mine omgivelser for kun at spise dette eller hint – og intet af det har givet sundhed og vitalitet ud over en kort periode!

Jeg ekskluderede og undgik…
Jeg har været igennem ikke at tåle gulerødder og stenfrugt, nødder, gluten, mel/brød/fuldkorn, bønner og linser, mejeriprodukter, æg, fermenteret mad, og søgt alternativer, for at undgå astma, blæner i munden, ondt i maven, ondt i hovedet, kvalme, forstoppelse, oppustethed, prutten, ondt i led og muskler. Har lavet kostplaner uden de nævnte fødevarer, prøvet “sunde” alternativer, oplevet en kortvarigt bedring, for så at blive endnu mere intolerant/tåle endnu mindre. Indtil jeg stødte på ny forskning, der viser at vejen frem ikke er eksklusion, men inklusion. Spis alsidig og vær sund!

I dag har jeg trænet mit tarmsystem op til at kunne fordøje alt med få begrænsninger.
Rå gulerødder skal jeg stadig spise i små mængder, rå mandler og nødder lige så, men jeg kan spise de små mængder uden akut eller mere langvarigt ubehag. Tilberedte gulerødder og nødder/mandler giver mig intet ubehag. Stenfrugter giver ikke længere blæner, kriller i halsen og astmalignende vejrtrækning. Bønner af alle slags, kikærtemel, linser og linsemel har givet mig virkelig maveuro, nu spiser jeg det helt uden problemer flere gange om ugen. Jeg spiser fuldkornssurdejsbrød flere gange dagligt, og det synes at styrke mit fordøjelsesystem. Skyr giver ikke længere kvalme og forstoppelse, og æg går fint, når jeg ikke overdriver. Så nu har jeg et liv uden begrænsninger (tåler dog ikke ret meget vin) og et meget stærkt fordøjelsessystem. Og en stabil vægt!

Omdiskuterede fødevarer – spis eller undgå?
KULHYDRAT ER IKKE FARLIGT! Og det er ikke sundt at undgå kulhydrater fra fuldkorn, eller begrænse frugt og visse typer grønt, fordi det har et højt kulhydrat indhold. For de kulhydrater er vigtige for os, de bidrager til tilvækst af tarmbakterier, der sikrer os et langt og sundt liv. Spis alsidigt fra planteriget, med mindst af det der er super sødt og stivelsesholdigt, men ikke noget med eksklusion!

Protein fra rigtige fødevarer (dvs. ikke proteinbarer eller proteinberiget mad) er sundt, men VI BEHØVER IKKE OPTIMERE VORES PROTEININDTAG, med mindre vi er i rekonvalescens fra sygdom, for en alsidig kost indeholder nok protein. Ekstra meget protein er kun vigtigt for mennesker i underskud, det vil sige syge eller gamle og syge mennesker. Vegetarer og veganere får også masser af protein fra bønner, linser, nødder, og dertil hørende fødemener, og behøver heller ikke proteinoptimering.

FEDT ER IKKE FARLIGT! Det er ikke sundt at undgå fedt, for vi skal bruge fedt til alle kroppens nerver, hjernen og andre væsentlige områder. Vi skal spise sundt fedt, det vil sige der ikke kommer til os fra raffineret mad, men fra planteolier, avocado, nødder, velfærdskød, mejeriprodukter uden sukker, æg, fisk…

Ja, men jeg kan ikke tåle…
Vi mennesker kan tåle stort set alt, noget kun i små mængder måske, men det er kun mennesker med cøliaki, peanutallergi, og meget få andre fødevarer, der slet ikke kan tåle det mindste af det de reagerer på. Ellers kan vi træne os op til at tåle stort set alt.

Det handler nemlig om vores tarmbakterier. Vi kan tåle det vi har tarmbakterier at nedbryde hensigtsmæssigt. Og vi får de tarmbakterier, som vi opdyrker gennem kosten.

Er du kødspiser, kan du reagerer med oppustethed på et måltid med mange grøntsager, og omvendt. Det skyldes simpelthen, at du mangler de tarmbakterier der skal nedbryde de kostelementer, som du sjældent spiser, eller kun spiser i små mængder. For spiser du ikke ret mange grøntsager, forsvinder de tarmbakterier, der lever af plantemad. Begynder du så at spise grønt, så kommer de tarmbakterier der elsker planteføde tilbage, og vokser i antal, fordi der er mad til dem.

Spiser du ikke fuldkorn og fibre, så har du ikke mange tarmbakterier, der spiser netop det, fordi de er sultet væk. Begynder du stille og roligt at introducere fuldkorn og fibre, så vokser de bakterier i antal, og du kan fordøje dem.

Du kan eksempelvis også lære dine tarmbakterier at tåle gluten (hvis du ikke har cøliaki), hvis du præsenterer dem for små mængder gluten og øger mængden stille og roligt. Vel at mærke gluten fra brød bagt på mel, der har haft sunde vækstbetingelser, helst øko uden pesticider og vækstfremmere. Meget tyder nemlig på, at din krop mere reagerer på den tilsatte kemi end på gluten.
Fabriksfremstillet brød har haft et for brød elendige vilkår. Billigt mel tvunget til hurtig vækst og beskyttet af kemi, lyngæring, lynhævning, lynbagning – en unaturlig proces, som giver et brød, der kan provokere sarte tarme. Modsat har fermentering af mel, der er dyrket uden kemi, naturlig langsom gæring, som opstår ved koldhævning og surdej, fået nedbrudt de proteinstoffer, som kan forstyrre tarmene hos de af os der har lidt sensible tarme.

Plantefibre er hamrende vigtige, selv om de får os til at prutte
Plantemad med fibre øger antallet af tarmbakterier, der lever af plantefibre, og det er netop de tarmbakterier, der producerer de signalstoffer, som giver os det bedste helbred. Plantefibre omsættes til kortkædede fedtsyrer i tarmen, som styrer kroppens blodfedt og blodsukker, vores mæthedsfølelse, insulinproduktion og anden signalstofproduktion, øger vores energiforbrug i hvile, med mere, hvilket er essentielt for vores sundhed og vægt.

Kød, mejeriprodukter, fisk er også sundhed
Fødevarer som velfærdskød, ansvarligt fisket eller opdrættet fisk og mejeriprodukter uden sukker, bidrager med gode proteiner og visse vitaminer og mineraler, som også er sundhed, men de er ikke nær så essentielle for helbredet som plantefibrene, der styrer de mest centrale dele af vores helbred. Derfor er vegetarer og veganere lige så sunde som kødspisere, de spiser blot planteprotein, som nødder, bønner, linser, nødder og kerner, som græskarkerne, solsikkekerner, hørfrø, chiafrø, tofu og tempeh lavet på soya.

STOP eksklusionen af vigtige fødeemner, tænk i den sunde tallerken og træn dig op til at leve med høj diversitet – det er sundest!
Den sunde tallerken deles op i 4 felter. Den indeholder 50 % grønt og frugt, gerne mest bladgrønt og kål, 30 % fuldkorn i en eller anden form, og 20 % protein, med supplement af sundt fedt efter behov – hvis du ikke har en alvorlig sygdom som kræver en anden fordeling. Eksempelvis kan en diabets 2 patient eller mennesker med prædiabetes godt profitere af at spise lidt mere fedt og lidt mindre grønt og frugt. Men gerne plantefedt som nødder, oliven, olivenolie, kokosolie, der er bedre for de gode tarmbakterier end animalsk fedt.

Spis alt fra planteriget, start med helt små portioner, og øg mængden lidt efter lidt. Oplever du ubehag, så tag et par dages pause, og hop på igen. Lidt efter lidt kan du tåle alt.

En tidligere klient brugte knap 3 måneder på den slags træning, og endte med at tåle stort set alt. Gik fra frygt for diverse fødevarer til glæde ved at spise stort set alt, og nyde at spise ude igen, uden frygt for, hvad de ville servere og hvordan fordøjelsen ville reagere.

Ønsker du hjælp til at sikre, at du spiser sundt efter netop din bio-individualitet og fremme det gode helbred, så kontakt mig for hjælp.
Info@sundmadsundtliv.dk. 40110314.

Inspiration:
Læge Pia Norup
joinzoe.com
theguthealthdoctor.com
theplantfedgut.com
theproof.com

Bagt banan myslibar!

Bagt banan myslibar!

En herlig træningsbar! Fyldt med naturlig sødme, fibre og sundt fedtstof.
Kalorietæt og med en del fruktose. Pas på blodsukkeret og spis baren ved træning, på gå-turen, eller som en sund dessert efter aftensmaden.

3 modne bananer
3 spsk. peanutbutter eller andet nøddesmør
0,6 dl flydende honning
1 stor spsk. blød kokosolie (eller olivenolie)
1 tsk. stødt kanel
1/2 til 1 tsk. fint uraffineret havsalt
7,5 dl havregryn
3 dl hakkede nødder/mandler/græskarkerner/sesamfrø
1/2 dl kakao nibs/eller hakket mørk chokolade/eller tørret frugt

Tænd ovnen på 170 grader.
Hak nødderne groft.
Blend banan og nøddesmør til creme.
Bland havregryn, nødder, kakao nibs, kanel og salt godt.
Bland så honning og kokosolie i, rør rundt, hæld der efter banancreme i og rør igen til alt er rigtig godt blandet.
Hæld massen op i firkantet form foret med bagepapir ( ca. 15×20 cm), glat massen ud til en ensartet tykkelse i hele formen.
Bag massen 40 minutter.

Afkøl helt, og skær ud i de ønskede stykker.
Pynt eventuelt med med smeltet mørk chokolade.
Opbevar i køleskabet.

Grøn powergrød!

Grøn powergrød!

En sund anti-inflammatorisk morgenmad består af både kulhydrat, fedt og protein, det mætter bedst og holder blodsukkeret stabilt.

Fibrene i havregryn er gode for tarmbakterierne, sænker blodtrykket og mætter, men for at forlænge mætheden og holde blodsukkeret i ro pakker vi kulhydraterne ind i sundt fedt og protein.

1 stor portion:
3 dl mælk (plante- eller komælk el. vand)
4 spsk. finvalsede havregryn med top eller 2 spsk. havregryn og 2 spsk. mandelmel med top (har meget højt proteinindhold)
1 øko æg (kan udelades men mætter fantastisk og medvirker til at holde blodsukkeret stabilt)
2 kugler frossen spinat/grønkål el. 1 håndfuld hakket persille (kan udelades, men det højner fiberindholdet og sundheden)
lidt salt

Rør salt, havregryn og mandelmel sammen i en skål.
Hæld det i en tykpundet slip-let gryde.
Tilsæt mælk, og rør det hele godt sammen.
Kog det op ved mellemvarme, rør konstant i grøden, og tilsæt så spinatkugler.
Kog grøden op igen, og kog 4-5 minutter ved middelvarme til spinaten er tøet og grøden tykner. Rør jævnligt, for at undgå at grøden sætter sig fast på grydens bund.
Tilsæt nu ægget til grøden og kog under lav varme og rør til ægget er absorberet i grøden.
Top op med din ønskede topping:
– hakkede mandler eller nødder
– kerner, solsikke, græskar, hørfrø, sesamfrø
– lidt sukker eller honning
– en klat kokosolie, nøddesmør eller smør

Fuldkornsnudler asian style!

Fuldkornsnudler asian style!

Nem og lækker nuddelret! Fuld af fibre og pæn plantediversitet!

Nudler:
400 g fuldkornsnudler
jomfru olivenolie
250 g champignon eller andre svampe
1 pose skyllet spinat

Sauce:
3-4 spsk. riseddike (el. anden eddike)
3-4 tsk. flydende honning el. ahornsirup
3 tsk. ristet sesamolie
1 spsk. chilipasta (evt. Guchujang), evt. sød chilisauce og så undlade honning
evt. lidt vand

Til sidst:
1 forårsløg
sesamfrø/sorte sesamfrø

Kog nudlerne efter anvisning på pakken. Afkøl med koldt vand, og sæt til side.

Rens champignon med lidt køkkenrulle. Skær i skiver.

Opvarm olien, tilsæt champignonskiver, og sauter til de er møre og godt kogt sammen. Cirka 10 minutter.

Pisk saucen sammen.

Tilsæt spinat til champignonerne, og sauter videre til spinaten falder sammen. Rengør og snit 1-2 forårsløg imens.

Tilsæt nudlerne og saucen og sauter videre et par minutter.
Pynt med forårsløg og sesamfrø.

Server eventuelt en grøn salat eller råkost til, for sultne spisende!

Spicy havregrødsblandinger til varm grød eller køleskabsgrød!

Spicy havregrødsblandinger til varm grød eller køleskabsgrød!

Her er et bud på 6 forskellige krydrede havregrødsblandinger til varm grød, grød på farten eller køleskabsgrød. Se tilberedning sidst i indlægget. Høj plantediversitet og fyldt med gode fibre.

Havregrynsbasis er en blanding af finvalsede og grovvalsede havregryn, men du kan bare tage fintvalsede, hvis du har det bedst med det. Tisat chiafrø for sundhed og konsistens.

Du blander ingredienserne, og hælder på glas, bøtter eller lignende. De kan stå flere uger, så længe de er tørre.

Hver version rækker til to gange grød, eller grød til 2 personer!!

Version 1 med rosiner:
2 dl gryn
1 spsk. chiafrø
2 nip fint uraffineret havsalt
1-2 spsk. rosiner, gerne grønne eller gule, de er dybere og mere nuancerede i smagen end de mørke rosiner
12 grofthakkede mandler
1/2 tsk. kanel
1 tsk. vaniljesukker

Version 2 med tørrede hindbær:
2 dl gryn
1 spsk. chiafrø
2 nip fint uraffineret havsalt
1 stor spsk. frysetørrede hindbær (eller andre frysetørrede bær)
12 grofthakkede cashewnødder
1 tsk vaniljesukker
1-2 spsk. kokosmel

Version 3 med Nescafé og kakaonibs:
2 dl gryn
2 nip fint uraffineret havsalt
1 spsk. chiafrø
3 tørrede dadler uden sten skåret i små tern
1 spsk. kakaonibs
1 tsk. Nescafé
1/2 tsk. kardemomme
evt. vaniljesukker

Version 4 med chokolade og kakao:
2 dl gryn
2 nip fint uraffineret havsalt
10 groftshakkede hasselnødder
1 spsk. kakao
1 spsk. chiafrø eller brune hørfrø
10 g grofthakket mørk chokolade
1 tsk. vaniljesukker

Version 5 med morbær og peanuts:
2 dl gryn
1 spsk.. chiafrø eller hørfrø (gerne gule hørfrø)
2 spsk. tørrede morbær
1-2 spsk. saltede peanut, evt. lethakkede
1 tsk. vaniljesukker

Version 6 med tørret mango og ristet kokos:
2 dl gryn
2 nip fint uraffineret havsalt
1 spsk. chiafrø eller hørfrø (gerne gule)
1-2 tsk. kokosfibermel (kan udelades, giver en fast grød med meget kokossmag)
1-2 spsk ristet kokos
1-2 spsk. tørret hakket mango
1 tsk. vaniljesukker

Tilberedning:

Havregrød til 1 person
Læg halvdelen af en blanding i en tykbundet gryde, tilsæt 1,25 dl vand, mælk/plantemælk.
Kog op og lad det simre i 3-5 minutter. Rør hyppigt, tilsæt mere mælk hvis det bliver for fast. Server.

Havregrød på farten til 1 person
Medbring 1/2 blanding i en skål med låg, der tåler kogende vand.
Tilsæt kogende vand lidt efter lidt til din grødblanding, rør, og stop påfyldning af vand, når du får den konsistens du kan lide.

Køleskabsgrød til 1 person
Aftenen før du vil spise din køleskabsgrød: Rør 1/2 blanding op med med knap 1 dl skyr/græsk yoghurt/alm yoghurt/planteyoghurt (usødede versioner) og 1 dl mælk/plantemælk. Sæt i køleskabet til næste morgen. Rør eventuelt mere mælk i, og server med lidt frisk frugt på toppen.





Februar træt? Giv dig selv et boost!

Februar træt? Giv dig selv et boost!

Februar er ofte en mørk måned, korte dage, for lidt sol og grønt. Vi længes efter forår med både krop og sjæl. Boost sundheden, det hjælper både på det fysiske og psykiske velbefindende!

Gode råd til et sundhedsboost:

Indtag godt med D-vitaminSpis champignon og andre svampe
Spis øko æg
Spis fed fisk, gerne sardiner, der næsten inge kviksølv indeholder.
Men tilgengæld masser af omega 3 og jern, magnesium, fosfor og zink
Spis mere E-vitaminSpis solsikkekerner
Spis græskar og græskarkerner
Spis avocado

Alt dette er godt i salater, i brød, i smooties/greenies eller varme retter!
Fyld op med A-vitaminSpis laks, gerne vildlaks (på dåse er ok)
Spis søde kartofler
Spis tonsvis af mørke grønne grøntsager
Her er ingredienser til en herlig fiskeret, eller nyd disse bud hver for sig!
Husk også K-vitaminSpis grønkål, broccoli, palmekål etc.
Spis rosenkål, rå i salat, stegte på panden eller i ovnen, kogte (men kun lidt!)
Spis edamame bønner, i salat, i gryderetter, i din smoothie/greenie
Det vigtige C-vitaminSpis citrusfrugter, i salater, i kager, i smoothies/greenies
Spis gul og rød peber, rå, stegte, sauterede, i dressinger og spreads
Spis tomater, i salater, pizza, gryderetter, stegte/bagte, smoothies/greenies
Og glem ikke zinkSpis fuldkorn og bønner/linser, i salat, gryderetter, brød, kager, myslibarer og snacks
Spis skaldyr, kolde, varme, i salat, fiskeretter, gumbo, paella…
Spis kød fra dyr der har gået på græs
Vi skal have magnesiumSpis olivenolie og oliven
Spis rapsolie, i dressing, til stegning og bagning
Spis nødder, kerner og frø, i salater, i brød, i gryderetter og på ovnretter, kager
Dine celler vil have kaliumSpis kartofler, kogte, stegte, i brødet
Spis mejeriprodukter, ost, yoghurt er desuden fermenteret og ekstra sundt
Spis uraffineret salt, middelhavs-, atlanterhavs-, himalay-, sten salt
Du skal have masser af fibreDit tarmsystem styrer dit velbefindende, så spis fibre, der booster de gode tarmbakterier
Fuldkorn har sin fiberindpakning intakt, så spis masser af fuldkorn, også i de søde sager, snacks etc.
Plantemad styrker fiberindtaget. Kød, mejeriprodukter og fisk rummer ingen fibre (anden sundhed dog, som set ovenfor!)
Sørg for hverdags-bevægelse og sjov udetidNogen kan ikke finde kræfter til motion i den mørke tid. Undervurder endelig ikke værdien af hverdagsbevægelse til vedligeholdelse af muskulatur og humøret!
Tag trappen, gør rent, slå græsset, gør haven forårsklar, leg med børnene, gå ud og handle og bær indkøbsposerne hjem…
Gå udenfor og få D-vitamin, gå i haven, gå i skoven, gå ved vandet, løb på rulleskøjter eller skateboard… Tempoet er ikke det vigtigste, det er lyset, luften og bevægelsen!
Forkæl dig selv og familienSpis ekstra lækkert og sundt (snack sundt i stedet for at slikke)
Sæt tempoet ned og fokus på glæde, tryghed og fællesskab
Inviter familie og gode venner, eller inviterer dig selv hen til dem. De savner også energien og lysere tider, så måske kan I finde energien sammen!
Drik god kaffe, the eller et glas rødvin – det er alt sammen med til at styrke din vitalitet!

Dampet laks med spinatvafler og grøn salat!

Dampet laks med spinatvafler og grøn salat!

Dejlig mad med omega 3, fibre og høj plantediversitet!

Laks:
400 g rå laks
2 avocado
1×2 cm frisk ingefær
2 cm frisk gurkemeje (el. 2 tsk. stødt gurkemeje)

Vafler:
4 øko æg
4 dl fuldkornsmel
3 dl friske spinatblade (skyllede og tørrede)
1-2 tsk. fint salt (jeg bruger små 2 tsk.)
150 g revet mozarella eller 125 g fetaost
1,5 -2 dl mælk (el. plantemælk)

Salat:
1 pakke øko rocola (skyllet og tørret)
2 æbler
2-3 stængler bladselleri
ca. 20 sorte kalmataoliven uden sten (øko)
syltede løg
lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber

Lav dampet laks:

Sæt en gryde med 2-3 l vand med godt med salt i over at koge.

Skær laksen fri fra skindet. Skær i mundrette bidder.

Når vandet koger slukkes for varmen og laksestykkerne lempes ned i det næsten kogende vand.
Læg låg på gryden og lad laksestykkerne være i det varme vand 15 minutter.
Tag stykkerne op med en hulske og afkøl i en sigte.

Halver avocadoerne, og tag forsigtigt avocadoerne ud af skindet. Skær i smalle både.

Arranger avocadostykkerne pænt omkring de afkølede laksestykker.

Riv skrællet frisk ingefær og gurkemeje hen over laksen. Dryp med lidt olivenolie og kværn lidt frisk sort peber over.

Lav spinatvafler:

Tænd vaffeljernet.

Læg alle ingredienser i en blender og kør det til en vaffeldej.

Bag 6-8 vafler. Hold dem lune i en ovn ved 8-90 grader.

Lav salat:

Vask og tør æblerne.
Halver dem, fjern kernehuset, skær i både og så i tern.

Vask og tør blegselleristængler.
Halver på langs og snit så i små halvmåneformede stykker.

Bland alle ingredienser i en skål og vend det sammen. Gem lidt løg til at pynte med.

Dryp med lidt olivenolie, lidt fint salt og friskkværnet peber.



Madplan uge 7

Madplan uge 7

Anti-inflammatorisk, anti-histaminfremmende mad med meget høj plantediversitet, fuldkorn, fibre, og nogen gange fermenterede indslag. Der er både kødretter og vegetarretter, og nogen gange retter med både en vegetarisk udgave og en udgave med kød eller fisk.

Der er fokus på årstidens grøntsager.

Der er forslag til mad mandag-lørdag, søndag er tøm-køleskabet dag!
Du kan lave alle forslag eller plukke i forslagene.

Opskrifterne rækker til 4 personer, 2 voksne og to børn. Er det teenagebørn skal der nok beregnes lidt ekstra, eller altid serveres brød til maden, og måske lidt råkostsalat!

Mandag UDEN KØD DAG
Fuldkornsnudler med champignon, spinat og asiatisk sauce. Opskrift nedenfor!
TirsdagPASTADAG
Kødboller i krydret sauce med pasta

Vegetar:
Pasta med svampe og tofu
OnsdagFish and chips

Vegetar:
Ris med grøntsager og æg
TorsdagUDEN KØD DAG
Blomkålssteaks på puré med krydret topping
FredagSalat med lune kødstrimler

Vegetar:
Plantedeller på sød kartoffel med salat
LørdagSvinekæber i rodfrugt ragout

Vegetar:
Grøntsags og linsefad med salsa verde, se opskrift nedenfor!

Mangomousse

Fuldkornsnudler med champignon, spinat og asiatisk sauce
400 g fuldkornsnudler
jomfru olivenolie
250 g champignon
1 pose skyllet spinat

Sauce:
3-4 spsk. riseddike (el. anden eddike)
3-4 tsk. flydende honning el. ahornsirup
3 tsk. ristet sesamolie
1 spsk. chilipasta (evt. Guchujang), evt. sød chilisauce og så undlade honning
evt. lidt vand

1 forårsløg
sesamfrø/sorte sesamfrø

Kog nudlerne efter anvisning på pakken. Afkøl med koldt vand, og sæt til side.

Rens champignon med lidt køkkenrulle. Skær i skiver.

Opvarm olien, tilsæt champignonskiver, og sauter til de er møre og godt kogt sammen. Cirka 10 minutter.

Pisk saucen sammen.

Tilsæt spinat til champignonerne, og sauter videre til spinaten falder sammen. Rengør og snit 1-2 forårsløg imens.

Tilsæt nudlerne og saucen og sauter videre et par minutter.
Pynt med forårsløg og sesamfrø.


Grøntsags og linsefad med salsa verde
Grøntsagsfad:
1000 g grøntsager: rodfrugter, kål, kartofler, jordskokker…
sauce til grøntsager:
40 g vand
40 g frugteddike
20 g øko jomfruolivenolie
salt, peber

Linser:
3 fed hvidløg
200 g puy linser
300 g vand
200 g hakkede tomater eller passata
1 laurbærblad
frisk eller tørret timian
frugteddike
salt, peber

Eller køb en færdig linseret, fås i alle større supermarkeder

Salsa verde:
30 g kapers
45g cornichoner
frisk mynte, persille, og basilikum
olivenolie
2 spsk. frisk citronsaft
salt, peber

Grøntsagsfad:
Tænd ovnen på 210 grader varmluft

Skær rodfrugter og lignende i mundrette bidder, kål i kvarte.
Rør vand, eddike, olie, salt og peber sammen.
Vend grøntsagerne heri.
Læg grøntsager minus kål på en bageplade med bagepapir. bag 10 minutter.
Læg kålen ved og bag videre i 10 minutter.

Linseret:
Pil og hak hvidløg.
Kog linserne med alle ingredienser, cirka 15-20 minutter. Tjek at det ikke koger tørt.

Salsa verde:
Hak kapers, cornichoner og krydderurter groft i en foodprocessor.
Tilsæt olie, citronsaft, salt og peber, og blend kort igen.

Saml retten:
Læg rodfruger, kål etc. i bunden af et fad.
Læg linser ovenpå.
Pynt med klatter af salsa og måske lidt friske krydderurter.

Ingredienslisten:
400 g fuldkornsnudler
jomfru olivenolie
250 g champignon
2 poser blandede rodfrugter
2-3 beder (gule ell. stribede)
1 pose blandede mikrosalater
4 kg gode faste kartofler
1 pose skyllet spinat
flere slags krydderurter
2 blomkål
1 stort spidskål
1 stor moden mango
1 agurk
riseddike (el. anden eddike)
flydende honning el. ahornsirup
ristet sesamolie
1 ds. kokosmælk
2,5 dl rå cashewnødder
chilipasta, eller sød chilisauce
stødt gurkemeje
laurbærblade
500 g hakkede (eller revne) øko grøntsager inkl. løg
2 pakker purede tomater eller 2 dåser hakkede tomater
hvidløg
Ras El-Hanout eller chilipulver
røget paprika
sød paprika
øko jomfru olivenolie
salt, peber
honning
færdige kødboller eller 500 g hakket kød
6-8 svinekæber
4-500 g kødstrimler
800-100 g torske eller kulmulefilet
fin rasp
2 æg
5 dl creme fraiche/græsk yoghurt/skyr
1/2 dl kraut eller pickles
pinjekerner
1 stort glas kapers
kalamataoliven uden sten
semidried tomater

Vegetarliste (hvor retterne adskiller sig fra kødretter eller ikke er til både kød og vegetarspisende):
500 g søde kartofler
havregryn
brødkrumme eller rasp
frisk koriander
stødt oregano, timian, spidskommen, koriander og røget paprika
1 pose kål- eller salatblanding og faste små kartofler til salat
brune ris
1 broccoli
2 gulerødder
2 store persillerødder, pastinakker eller 1 rodselleri
1 pose løg
250 g champignon (eller andre svampe)
persille
hvidløg
2 øko citroner
250 cherrytomater
6-8 æg
400 g pasta
200 g fast tofu
parmesanost
1000 g grøntsager: rodfrugter, kål, kartofler, jordskokker… til lørdagsretten
frugteddike
200 g puy linser
200 g hakkede tomater eller passata (ca. 1/2 ds. eller 1/2 brik)
laurbærblad
frugteddike
30 g kapers
45 g cornichoner
frisk mynte, persille, og basilikum





Salat med grønkål, valnødder og halloumiost!

Salat med grønkål, valnødder og halloumiost!

En herlig salat, der med et stykke brød gør det ud for et måltid, eller tilbehør til en plantedelle eller et stykke kød!
Høj plantediversitet og mange fibre!

3 spsk. flydende honning, molassesirup eller lignende
1 spsk. øko jomfru olivenolie
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. vand
lidt chiliflager eller lidt røget paprika
1 pose skyllet og ribbet grønkål
150 g perlespelt/rug eller byg
vand og en terning eller en skefuld vegetarisk bouillon
30 g valnødder
1 pk. halloumiost
lidt olivenolie
granatæblekerner
salt, peber

Start med at koge din perlespelt (eller den kornsort du bruger) efter anvisning på posen. Husk at putte bouillonterning/pulver i.

Pisk honning, sennep, vand, olie, chiliflager sammen.

Masser grønkålen med dressingen, til grønkålen er blevet blødere (ca. 5 minutter), og sæt den til side.

Rist valnødderne let og hak dem groft.

Skær osten i store tern og rist dem i ret varm olie til de er blevet let brunet.

Bland med let hånd perlespelt og grønkål i en salatskål. Læg valnødder og ost på, Pynt med granatæblekerner.



Grønkålstærte og blåbærsalat!

Grønkålstærte og blåbærsalat!

Velsmag, skønhed og sundhed i en treenighed! Tærteindholdet er lavet på en base af cashewnødder, men kan i stedet laves på creme fraiche. Cashewnøddecreme giver en højere plantediversitet, hvilket er godt for tarmbakterierne.

Start med cashewcreme:
150 g usaltede cashewnødder
vand
citronsaft fra 1/2 til 1 citron

Læg cashewnødderne i blød i vand i 4 timer.
Hæld udblødningsvandet fra.
Læg de bløde cashewnødder i en foodprocessor elelr blender sammen med 2 dl vand og saft af 1/2 citron.
Bland til en cremet masse. Måske skal der mere væske til, så suppler med vand og citronsaft til det er lækkert cremet og minder om creme fraiche i smag og konsistens.

Tærtedej:
175 g hvedemel
75 g fuldkornsmel
125 koldt smør
70 g koldt vand
1 tsk. fint salt

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Placer alle ingredienser i en foodprocessor og kør til en dej. Tag dejen ud og saml til en kugle.
Smør en tæteform med smør eller olivenolie og pres dejen ud i formen.
Bag dejen 10 minutter.

Tærteindhold:
cashewcreme eller 2,5 dl creme fraiche
3 æg
150 g skyllet og hakket grønkål
50 g frisk persille
chilipulver eller flager efter smag
revet skal fra 1/2 øko citron
2 dl revet vesterhavsost, parmesan eller lignende fast ost (evt. vegansk ost)
1 rødløg
salt, peber

Riv osten.
Put cashewcreme (eller creme fraiche), æg, revet ost, grønkål, persille, chili, revet citronskal og salt og peber i en foodprocessor eller blender og blend til en grøn creme. Smag til med salt, peber og eventuelt chili.

Pil et rødløg og skær det i tynde skiver.

Hæld den grønne creme i den forbagte tærtebund, og pynt med løgskiver.
Bag 30 minutter til et fast indhold og en let brun overflade.

Blåbærsalat:
1 pose feldsalat
1 bakke øko blåbær
2 stilke blegselleri
olie-eddike-soya-ingefær dressing

Læg posens indhold i en skål, fjern eventuelle rødder på feldsalaten.

Trim to stilke blegselleri, halver dem på langs og skær dem i tynde halvmåneformede stykker.

Læg på feldsalaten.

Arranger blåbær fint på salaten.

Rør olie, eddike, lidt soya, lidt salt, peber, lidt revet ingefær, lidt honning sammen til en salt-syrlig-sødlig dressing.
Dryp på salaten.

Hvorfor er jeg altid sulten? 10 mulige grunde!

Hvorfor er jeg altid sulten? 10 mulige grunde!

Sult er en besked din krop sender til din hjerne, når du mangler næring. Men beskederne kan være påvirket af en række faktorer, så måske er det egentlig ikke kalorier du mangler!

Her er 10 mulige grunde til, at du føler sult, men ikke nødvendigvis er i kalorieunderskud.

1.
Manglende søvn
Søvn spiller en stor rolle i din sundhed, og påvirker faktorer som hormonregulering og hukommelse.
Sult er styret af to homoner, leptin og ghrelin. Leptin er et hormon der findes i fedtceller, og som fortæller dig når du er mæt. Ghrelin, kaldet sulthormonet, fortæller dig når du er sulten.
Hvis man sover mindre end seks timer pr. nat trigges et område i hjernen som forøger dit behov for mad gennem hormonforstyrrelse. Ghrelinniveauet stiger og leptinniveauet falder, og det skaber det en ond cirkel af sult, der kan føre til cravings. Den onde cirkel betyder desværre også at man samtidig får nedsat sin fedtforbrænding og deraf tager på i vægt.
Du skal gerne få styr på din søvn, og helst sove mindst syv timer om natten gennemsnitligt, for det dårlige søvnmønster og de fysiske reaktioner herpå kan føre til prediabetes, diabetes 2, forhøjet blodtryk og kronisk inflammation i kroppen.

2.
Stress
Stress er en del af livet, og kortvarig stress skader ikke kroppen. Lange perioder med stærkt forøget stress kan derimod skade kroppen på flere måder.
Stress er kroppens naturlige fysiske reaktion på en stresset situation, den aktiverer kroppen til en kæmp eller flygt situation, og forøger udskilningen af hormonet kortisol. Desuden frigives store mængder sukker alias energi der strømmer ud i kroppen, insulinniveauet falder, adrenalinnivauet stiger, og der frigives glucose fra leveren. Kortisolniveauet er også steget, og det gør din krop mindre følsom overfor insulin. Som resultat af denne proces er der nu for meget glucose tilgængeligt i dit blod, hvilket fører til en nærmest kronisk følelse af sult (kroppens forsøg på regulering), og en risiko for vægtøgning. Se mere under afsnit “mangel på fibre”.
Langvarig eller kronisk stress er, som du kan læse, en stor helbredstrussel, som du skal gøre noget ved! Det kan være svært, men konsekvenserne af kronisk stress er for voldsomme til at ignorere. Start med at indlægge “egen tid” i dit program, hvor du fokuserer på dig selv, og på at finde finde ro i kroppen. Måske bare 15 minutter om dagen. Dyrk mere rolig motion, gåture i naturen, eller andre aktiviteter, hvor dine tanker kan flyde frit, uden mål og med. Man kan godt optræne evnen til at “meditere”, slå bevidstheden fra, så det kan ske på din gåtur eller lignende, og ikke kræver særlige procedurer. Din krop er taknemlig for selv 15 minutter om dagen i dyb ro, og det påvirker kroppens stressreaktion positivt.

3.
Flydende måltider, i form af smoothies, greenies, low calorie suppe, shakes, juice…
Hvis du i højere grad drikker dine kalorier end spiser dem, så kan det føre til øget sult. Din mave skal sende signal til din hjerne, når den er fuld af mad, som den skal til at fordøje. Du føler så ikke sult igen, før maden er ude af mavesækken og har bevæget sig videre til resten af fordøjelsessystemet. Hvis du indtager hovedparten af dine kalorier i flydende form, fordøjer du det langt hurtigere end et solidt måltid mad. Konsekvens: sultfølelse. Så selv om du indtager den samme mægde kalorier i din flydende mad, som hvis du spiste et regulært måltid, så vil du hyppigere lide af sultfølelse, og dermed lettere komme til at spise mere.
Flydende kost, som proteindrik, bone broth eller bouillon, er godt efter sygdom, hvor appetitten er lav, og kroppen har ekstraordinære behov. Men hvis du har et normalt helbred, bør flydende mad ikke erstatte regulære måltider, hvis du lider af hyppig sult. En smoothie eller greenie er fin på en en travl morgen, og hvis du et menneske med meget lille appetit om morgenen og en følelse af energiforladthed om formiddagen, så kan et flydende måltid også være ok.

4.
Mangel på fibre
Fibre er meget vigtige for de gode tarmbakterier, og er rigtigt vigtige for de bakterier, der skal styre signalerne til din hjerne om at du er mæt. Desuden er fiberrig mad længere tid i mavesækken, så du føler dig mæt længere tid.
Færdigmad der er meget raffineret, er ofte fyldt med mange kalorier, men mangler fibre. Så selv om du indtager lige så mange kalorier i en burger som i et stykke fuldkornsbrød med avocado, vil sidstnævnte give dig mæthed længere,da fuldkornsbrød/avocado er fyldt med fibre.
Fiberfattig mad, raffineret mad, er ofte også fyldt med hurtige kulhydrater, typisk sukker, fructose, eller lignende, som øger insulinproduktionen. Normalt vil frigivelse af insulin sørge for at et stigende glukoseindhold bliver transporteret fra blodbane til de enkelte celler i overalt i kroppen, men det sker kun i en reduceret grad, når insulinprocessen gentages igen og igen, og man udvikler så insulinresistens. Når vi er insulinresistente, svømmer sukker og insulin rundt i blodet i længere tid. Det betyder, at vi bliver trætte samtidig med, at kroppen tunes ind på, at vi skal indtage mere energi. Insulinresistente har derfor ofte svært ved at regulere appetitten. Samtidig kan en almen træthed og utilpashed, der kan følge af insulinresistens, også forveksles med sult.

5.
Hyperthyroidisme, forhøjet stofskifte
Sygdommen skyldes en øget mængde af organismens stofskiftehormoner. De hormoner, der skabes i skjoldbruskkirtlen, regulerer din metabolisme (energiomsætning). Hvis din skjoldbruskkirtel er overaktiv, arbejder din metabolisme på overtid, og derfor oplever mennesker med forhøjet stofskifte uforklarligt vægttab og en konstant sultfølelse. Du spiser mere end normalt, men kan ikke tage på!
Oplever du dette, så opsøg din læge, da det skal behandles.

6.
Lavt blodsukker
Lavt blodsukkerniveau kan føre til sultfølelse. Det at spise fører til forhøjet blodsukker, men spiser du fiberfattig mad med hurtige kulhydrater fører det til en uhensigtsmæssig hurtig blodsukkerstigning. Det medfører frigivelse af stresshormon/adrenalin, hvilket sender din krop et signal om at nu får du snart for lavt blodsukker, og det kan mærkes som rysteture og sult. Og så spiser du formodentlig igen.
Spis fiberrig mad, spis kost med den rette fordeling af kulhydrat, fedt og protein. Det vil sige, spis for et stabilt blodsukker, læs mere her.

7.
Spisning i urolige omgivelser
At spise i urolige opgivelser – som f.eks. midt i en arbejdsproces, eller med larmende børn. Nylig forskning viser at urolige omgivelser påvirker både hvad vi spiser og hvormeget vi spiser. Forskningen viser at uroen ofte betyder, at vi spiser for lidt, og ikke føler os tilfredsstillede. Det betyder et indtag af for få kalorier og en følelse af kronisk sult.
At spise mens vi arbejder kan også medføre at vi vælger måltider med hurtige kulhydrater, uden fibre, forkert fedt (fast food), som både fører til øget sult og øget vægt. Se ovenfor.
Gør dine måltider til en helle, gør det til en positiv social situation om muligt, sammen med kolleger, familie, venner. Gør måltidet til nydelse. Så er der størst chance for at du spiser det rette, et rigtigt måltid med masser af plantefibre (grøntsager, frugt, fuldkornsbrød/pasta/ris, bønner/linser, nødder/kerner, oliven…), lig med langsomme kulhydrater, og sundt fedt, sunde proteiner fra kvalitetskød, fiskeprodukter, syrnede mejeriprodukter, god ost.

8.
Leptinresistens
Leptin er det hormon, der styrer appetitten, får os til at føle mæthed, hjælper til vægtkontrol. Nogen mennesker bliver resistente overfor leptin, hvilket så kan føre til vægtøgning og måske overvægt. Desværre kan leptinresistens også opstå af hormonelle problemer skabt af overvægt eller andre metaboliske konditioner. Leptinresistens medfører sult og overspisning.
Der er forskning der tyder på, at leptinresistens kan opstå på grund af madkemi: kunstigt sukker, stabiliseringsmidler, hydroliseringsprocessor etc. da kroppen ikke kan genkende disse fødevareelementer som mad, og ikke ved hvad de skal gøre med det. De oplagres i kroppen og forstyrrer de normale hormonprocesser, hvilket bl.a. kan føre til leptinresistens.
Spis naturlig mad. Hjemmelavet eller fra kvalitetsproducenter. Undgå fast food. Lev sundt selv om du har en høj vægt. Høj vægt behøver ikke betyde leptinresistens, hvis du lever sundt, sund mad, regelmæssig motion, undgår kunstigt sukker, styrer dit blodsukker etc.

9.
Medicin
Visse typer medicin øger sulten, og kan medføre vægtøgning. Det gælder f.eks. for disse typer: antidepressiv og antipsykotisk medicin, anti-inflammatorisk medicin, insulin, epilepsi medicin, beta-blokkere, opioider. Dette fordi mange af disse medikamenter påvirker vores hormoner. Forstyrres bare et hormon igangsætter det en kædereaktion, der påvirker processerne i din krop. Ved anti-inflammatorisk medicin forstyrres din metabolisme, din elektrolytbalance og din væskebalance. Det kan medføre sultfornemmelse, træthed og ulyst til motion f.eks.
Medicin er nødvendig ved mange sygdomme. Læs indlægssedlen vedrørende bivirkninger, og prøv selv at modvirke disse, hvor du kan, med sund kost, masser af vand, let motion og lignende.

10.
Hydration
Nogen gange skyldes sultfornemmelse at man er tørstig. Drik masser af vand, det styrker din sundhed, og har en positiv påvirkning på hjernen, hjertet, fordøjelsen og din hud. Dehydrering kan føre til svimmelhed, hjernetåge, angst og depressionsfølelse.
Er du sulten i utide, så prøv først med et glas vand. De fleste mennesker trives godt på mellem 1,5 -2 liter vand om dagen.
Put frugtskiver, agurkeskiver, bær, friske krydderurter, citron- eller limeskiver, put isterninger i vandet, hvis du er træt af vand. Nogen trives bedst med mineralvand, ok! Urtete, øko te og kaffe, gør det også ud for væske. Men lad ikke dårlig, halvkold automatkaffe betyde at du ikke får nok vand, eller ikke får nok mad, fordi kaffen fylder op i mavesækken.
Husk at kaffe med creamer og sukker, eller store mængder mælk, ikke er fornuftig væske, det er nærmere fast food.

Der er altså mange grunde til irregulær sultfølelse, som du skal være opmærksom på!
Regulær sult skal selvfølgelig ikke overhøres. Spis god sund mad med masser af makro- og mikroernæring (kulhydrat/fedt/protein/vitaminer/mineraler), og de andre vigtige elementer som fytokemikalier, polyfenoler, flavonoider, quercetin osv.
Spis mindst 30 forskellige plantebaserede fødevarer om ugen, spis varieret, spis kvalitetsbevidst, bevæg dig regelmæssigt, sov godt, stress af. Pas på dig selv, så godt du kan! Opmærksomhed er den bedste vej til et godt helbred!

Inspiration:
Institut for Integrative Nutrition, integrativenutrition.com
Forsker Anette Sams, anettesams.dk
Professor Laszlo Hegedüs, Netdoktor.dk

Knækbrød med brændenælde, der booster din vitalitet!

Knækbrød med brændenælde, der booster din vitalitet!

Lækkert knasende og smagfuldt knækbrød, vitamin- og mineralboostet med brændenælde!
Høj plantediversitet og god for dine tarmbakterier.

1 dl rugmel (glutenfri: fuldkormshirsemel)
1 dl fuldkornsmel (glutenfri: havremel)
2 dl solsikkekerner
2 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1/2 dl jomfru olivenolie
2 tsk. bagepulver
4 spsk. tørret brændenælde * (eller en stor håndfuld friske brændenældetopskud) – kan udelades!
2 tsk. fint uraffineret havsalt
4 dl vand

Opvarm ovnen til 150 grader.

Rør mel, kerner, brændenælde, bagepulver, olie, og salt sammen og tilsæt vand. Rør det hele til en grødet dej.

Hæld dejen ud på en bageplade med bagepapir og glat dejen ud til ensartet tykkelse med en spatel eller hænderne. Skær dejen op i stykker med en spatel, så knækbrødene let kan brækkes op, når de er bagt.

Bag knækbrødene 1 time, vend dem så over på et nyt bagepapir og fjern det brugte papir, så knækbrødene kan blive bagt på undersiden. Bag 15-30 minutter, alt efter hvor hårde du vil have dem.

NB: Skær eventuelt knækbrødene fra hinanden ved at køre et pizzahjul i de riller du lavede indledningsvist, eller bræk dem forsigtigt fra hinanden.

Afkøl og opbevar dem i en kagedåse.

* Brændenælde er rig på A-vitamin, C-vitamin, jern, kalium, mangan, kalcium og har desuden et højt indhold af protein.
Brændenælderne er angiveligt vanddrivende og udrensende, ligesom de modvirker inflammation og anvendes mod syre i kroppen.

Blomkålspizza!

Blomkålspizza!

Ret nem pizza, smagfuld og høj på plantediversitet. Smager ikke som almindelig pizza, men godt på sin egen måde.

Blomkåls pizzabund:
2 store pizzaer:
1 stort blomkålshoved
2 øko æg
1 dl revet ost
1/4 dl øko olivenolie
2 tsk. fint uraffineret havsalt
1 dl fuldkornsmel/kikærtemel/havremel/quinoamel/fuldkorns rismel
1 spsk. Fiberhusk ved glutenfrit mel
evt. 1 tsk. tørret oregano

Tænd ovnen på 200 grader.

Skyl blomkålen, tør det, del det i store buketter og læg dem i en foodprocessor. Blend til en mellignende konsistens.
Læg blomkåls ‘melet’ i en stor skål, tilsæt de øvrige ingredienser inkl. revet ost, og rør det hele godt sammen.

Del dejen i 2 og smør hver halvdel ud på en bageplade med bagepapir. Du vælger selv, hvor tynd bunden skal være.

Bag pizzabunden i 15 minutter til den har brune pletter og virker fast.

Skru ovnen op til 220 grader.

Nu lægger du fyld på pizzaen efter eget valg. Her er dog også et par forslag fra mig: (husk ikke for meget våd base, så bliver det hele noget sjask)
– på billedet er det lidt pesto som base, spinat (optøet fra frost og presset fri for væske), løg, hvidløg, og peberfrugt
– lidt tomatpassata, hakket grønkål, løg, hvidløg, frisk mozarella i stykker – og lidt revet citronskal efter bagning
– lidt tomatsauce som base, nogle skiver chorizo, løg, hvidløg, kapers og frisk mozarella
– lidt tomatpassata eller tomatsauce som base, lidt tyndtskåret røget (eller kogt) skinke i stykker, lidt klatter pesto, halve sorte oliven, revet pamesanost og lidt frisk mozarella – og rucola på efter bagning

Færdigbag pizzaen (pizzaerne) 10-15 minutter ved 220 grader.

Kartoffel-rødbede galette!

Kartoffel-rødbede galette!

Galette er en dejlig ret, nemmere at lave end en klassisk tærte. Mange fibre og høj plantediversitet!

Rækker kun til 4 personer, hvis der serveres en fyldig salat til.

Beregn lidt ekstra tid til at sautere rødbederne, eller brug sauterede rødbeder fra Meyers køkken.

200 g øko hvedemel
100 g øko fuldkornsmel
125 g koldt smør
1/2 tsk. fint salt
evt. 2-3 spsk. ikke aktiv surdej
1 æg
lidt koldt vand

2 dl øko creme fraiche
2 fed hvidløg
2 rødbeder (ell. det meste af en en pose sauterede rødbeder fra Meyers)
1 lille løg
2 store kartofler
3/4 dl grofthakkede krydderurter
salt, peber, urtesalt (kan udelades)
2 dl friskrevet parmesan (bruges færdigrevet, så er det noget mindre)

Skræl rødbederne, skær dem i skiver og sauter dem i lidt olivenolie, salt, peber og evt. honning til de er sprøde, men ikke hårde. Afkøl.

Tænd ovnen på 210 grader varmluft.

Dej:
Brug en foodprocessor eller fingrene. Kør begge slags mel, salt og smør til en fint klumpet blanding (eller smuldr smøret ud i mel/salt).
Tilsæt ægget og 1 spsk. meget koldt vand, og kør igen 30 sekunder, til dejen samler sig. Gør den ikke det, så tilsæt endnu 1 spsk. vand.

Læg dejen på køkkenbordet (evt. let meldrysset, hvis dejen virker lidt klistret), og rul ud til en cirkel. (Min blev lidt oval, skidt med det). Læg dejcirklen på en bageplade med bagepapir.

Rør creme fraiche op med presset hvidløg, smag til med salt, peber og lidt urtesalt, hvis du har det.

Vask og tør kartoflerne, og skær dem i tynde skiver.
Pil løget, og skær det i meget tynde skiver.

Smør creme fraichen ud på dejen, men efterlad en 4-5 cm bred kant uden creme fraiche hele cirklen rundt. Den skal bruges som lukke-kant.

Læg rødbedeskiver, kartoffelskiver og løgskiver oven på creme fraichen, husk en tom kant. Drys med salt og peber.
Læg grofthakkede krydderurter oven på.

Bøj kanten op over fyldet og glem den pænt på plads.

Drys revet parmesan over galetten, og drys lidt salt eller urtesalt på kanten.

Bag galetten 30 minutter til kanten er fint brun og sprød.

Server med salat!



MIND kost – der passer på din hjerne!

MIND kost – der passer på din hjerne!

MIND kost er “Middelhavsintervention for neurodegenerativ forsinkelse“. Designet af Rush University Medical Center med det formål at optimere hjernesundhed!

Egentlig er denne kost et mix af Middelhavskost og DASH kost, hvor sidstnævnte har fokus på de fødevarer og næringsstoffer, som har størst betydning for vores blodtryk.

Begge kosttyper er kendt for at modvirke demens og beskytte vores hjernefunktion efterhånden som vi bliver ældre, endda reducere Alzheimer.

Du skal ikke vente med denne kosttype til du er er på vej til at blive midaldrene – du skal spise det allerede nu!

Hvad siger videnskaben?
Et videnskabligt review i 2021 af 13 ernæringsstudier tyder på, at bestemte kosttyper (kost med masser af grøntsager, frugt, bælgfrugter, olivenolie/rapsolie/avocadoolie mm., fisk og magert kød), og at undgå raffineret kost (ringe færdigmad, mange færdig-pålægstyper, fast food, junkfood…), hjælper til bedre hjerne-integritet og hjernefunktion.

Opsummeret er løsningen: styrk plantesundhed og dit omega 3 indtag!

Her er 8 bud på ernæringselementer, videnskaben ved styrker hjernen og tarmene:

  1. Bladgrønt som grønkål, palmekål, spinat, bladbeder, pak choi, rucola, fennikel, julesalat…
  2. Bær, jordbær, blåbær, hindbær, brombær, solbær, ribs…
  3. Nødder, gerne en blanding af valnødder, mandler, hasselnødder, cashewnødder, pistacienødder, paranødder…
  4. Ekstra jomfru olivenolie og oliven
  5. Fuldkorn, hvede/rug/byg/havre/hirse, fuldkornsbrød, fuldkornspasta og bulgur, brune og røde ris, quinoa…
  6. Fed fisk som laks, makrel, sardiner, sild, ørred, med masser af omega 3 (frisk, frost, dåse, røget)
  7. Bælgfruger inklusiv linser og soyabønner
  8. Vin, gerne rødvin for polyfenolerne – et glas om dagen!

Inspiration:
theguthealthdoctor.com
Hjerteforeningen
Center for sund aldring

Langtidshævet foccaciabrød med druer og hasselnødder, røres på 10 minutter!

Langtidshævet foccaciabrød med druer og hasselnødder, røres på 10 minutter!

Godt til eftermiddagskaffen eller et ostebord – kan selvfølgelig også spises til morgenmad! Plantediversitets score på 5.

Røres på røremaskine (kan røres i hånden). Hældes i firkantet form, evt. et lille lasagnefad. Hæver 8-9 timer på køkkenbordet inden bagning!

100 g aktiv surdej (gerne på fuldkorn eller rug) eller 10 g øko gær
400 g bagestærk øko hvedemel (12 % protein)
100 g øko fuldkornsmel
12 g salt
375 g vand (450 g ved brug af gær)

røde druer
ristede afskallede hasselnødder (hasselnødder kan købes ristede og afskallede, men du kan også riste dem selv og gnide skallerne af, se her)

Alle ingredienser hældes i en røremaskine, og røres 2-4 minutter til en sej våd dej.
Eller rør alt sammen i hånden til en sej våd dej, ca. 5 minutter, med en stor grydeske.

Hældes i en firkantet form, der er smurt med masser af olie. Eller foret med bagepapir, der er stærkt olieret.

Dæk formen til og lad dejen hæve 8-10 timer på køkkenbordet.

Tænd ovnen på 220 grader mindst 30 minutter før du skal bage brødet.

Efter hævning laver du hulninger ned i dejen med fingrene, så du får et boblet landskab. Og lægger druer og hasselnødder i dejen, som du lyster.

Pensl evt. med olie eller smeltet smør.

Bag foccaciabrødet 10 minutter ved 220 grader og 35-40 minutter ved 200 grader.

Vores helbred og velvære er designet af det vi putter i munden!

Vores helbred og velvære er designet af det vi putter i munden!

Vores tarmvæg huser 70 procent af vores immunsystem, så hvis du vil arbejde med din sundhed, så start med at gøre dine tarme sunde!

Sundheden i tarmen påvirker hele kroppens helbred. Dine tarme skal nedbryde din mad, absorbere vitaminer, mineraler, polyfenoler og så videre, holde giftstoffer ude, og samtidig selv producere mange af de kemiske stoffer er holder dig kørende: hormoner, signalstoffer, vitaminer, med mere. Noget af en opgave, og for at disse opgaver kan løses skal dine tarme fungere optimalt.

Selv i en perfekt verden er det et stort arbejde for vores tarme at afbalancere sit arbejde.
I den reelle verden er der mange ting der kan slå tarmbiomet ud af balance:

1.
Junk food, fast food, højt raffineret mad, mad uden fibre, færdigretter af lav kvalitet med madkemi og stoffer tarmen ikke kan genkende. Disse sundhedsfattige fødevareemner giver de dårlige tarmbakterier og gær mulighed for at gro i tarmen, hvilket nedbryder tarmens økosystem.

2.
Overforbrug af medicin som penicillin, anti-inflammatorisk medicin som Ipuprofen, aspirin, visse gigtmidler, midler mod for meget mavesyre og steroider ødelægger tarmens normale fordøjelsessystem.

3.
Tarminfektioner og tarmubalancer som bakterieovervækst i tyndtarmen, irritabel tyktarm, candida svamp og parasitter i fordøjelsessystemet.

4.
Påvirkning af giftstoffer fra vores miljø, herunder kviksølv og skimmelsvamp.

5.
Utilstrækkeligt med fordøjelsesenzymer på grund af stress, mavesyredæmpende medicin, og mangel på zink, kan alle føre til at din fordøjelse ikke fungerer som den skal.

6.
Stress. Kronisk stress ændrer dit tarmbiom med en opblomstring af dårlige tarmbakterier, hvilket kan medføre en utæt tarm (leaky gut), der igen kan medføre inflammation.

Prøv at arbejde dig ud af det der påvirker din tarm – og dermed dit generelle helbred – og begynd at arbejde bevidst med:
– fiberrig plantebaseret mad (30 slags om ugen, diversitet betyder mere end mængde, for alle plantefibre gør noget forskelligt i tarmen) – helst grøntsager med masser af farve: rød, grøn, gul, violet…
fermenteret og syltet mad (pickles, syltetede grøntsager, kimchi, kraut, kombucha, kefir, yoghurt, parmesanost og blå ost)
– omega 3 rige fødevarer (fisk, skaldyr, rapsolie, valnøddeolie, valnødder, olivenolie, mandler, sesam, avocado og jordnødder, soyaolie, soyabønner, hørfrø, chiafrø)

– zinkholdige fødevarer (kød, fisk, skaldyr, valnødder, fuldkorn)
mad af god kvalitet, gerne økologisk (dine tarmbakterier reager negativt på pesticider og anden kemi)
gennemgå hjemmet, tøjet, makeup og andre skønhedsprodukter, og kontoret, for skadelig kemi og tjek for skimmelsvamp
brug mad som medicin og drop eller skær ned på håndkøbsmedicin som Ipuprofen og mavesyredæmpere

Så får dit helbred et spark i den rigtige retning!

Læs mere i sitets øvrige indslag om tarmbakterier, for mere specifik viden på de omtalte områder!

Inspiration fra funktionel mediciner Dr. Mark Hyman, dr.hyman.com

Bekæmp inflammation i din krop!

Bekæmp inflammation i din krop!

Inflammation i kroppen er hensigtsmæssig, hvis vi har en infektion, et sår, et brud på en knogle, eller en virus/bakteriel sygdom! Men mange af os har inflammation i kroppen på grund af forkert kost, for meget alkohol, for stillesiddende livsstil og eller alt for meget stress.

Vi er afhængige af inflammation, for den skal redde os, når vi rammes af en infektion eller et kropstraume. Men når inflammationen løber løbsk og angriber vores egen krop i form af leddegigt, allergi, intolerancer, astma eller andre autoimmune sygdomme, så er inflammationen løbet af sporet. Og, i dag ved man, at hjerteproblemer, overvægt, diabetes, demens, depression, kræft og måske endda autisme, alle er sygdomme, hvis udgangspunkt er inflammation, der er ude af kontrol.

Bekæmp den uhensigtsmæssige inflammation med:

  1. Uraffineret mad, fuldkorn, masser af plantebaseret mad
  2. Sunde fedtstoffer
  3. Motion
  4. Aktiv afslapning
  5. Bekæmpelse af allergier og intolerancer
  6. Probiotisk mad, eventuelt probiotisk kosttilskud
  7. En daglig multivitamintabelet

1.
Undgå højt raffineret mad, det vil sige færdigmad af ringe kvalitet med masser af madkemi, og hvor de naturlige madkomponenter er nedbrudt for at blive opbygget til noget, der øger smag og holdbarhed – for fødevareindustriens skyld! Hvilket er en ptentielt inflammations-trigger. Kig altid bag på frostmad, dåser, brød, kage, kiks i poser/pakker, for at se om det indeholder ingredienser, du ikke kan genkende. Hvis ja, så køb det ikke. Undgå færdignudler, bouillonterninger, færdige saucer i poser og glas, de er fyldt med smagsforstærker, konservering, og dårlige fedtstoffer. Undgå slik, det er fyldt med farvestoffer, kemi, raffineret sukker, smagsforstærker etc. Lav selv din lasagne, halvfabrikata lasagne rummer f.eks. hydroriserede proteiner, det vil sige proteiner, som er nedbrudt og genopbygget, hvilket gør proteinet fremmed og uigennemskuelig for din krop, noget nogle forskere mener kan føre til intolerancer og overvægt.
Fuldkorn og plantefibre er guf for dine sunde tarmbakterier. De producerer hormoner og signalstoffer, som vi bruger til at opretholde en velfungerende krop og et godt humør. Desuden sikrer de gode tarmbakterier et effektivt slimlag på indersiden af dine tarme, hvilket er det bedste forsvar mod allergier og fødevare intolerancer.
Der er mere end 25.000 fytokemikalier i planter, og de er alle potente anti-inflammatorer!

2.
Spis sunde fedtstoffer, som koldpresset oliven, avocado-, kokos- – og rapsolie. Spis oliven og avocado. Spis gammeldags kværnet smør, i beherskede mængder. Spis fede fisk som laks, sardin, makrel, sild, både frisk, frossen og på dåse. Spis nødder, kerner og frø (solsikke, græskar, chia, hørfrø…). Spis øko æg, de er fyldt med vitaminer, mineraler og sundt fedt. Spis mørk chokolade. Spis øko yoghurt med høj fedtprocent, det er både probiotika og sundt fedt.

3.
Bevæg dig hver dag, gå, cykel, løb, dans, dyrk gymnastik, styrketræning, tag trappen, gør rent, ryd op i haven, leg med dine børn eller børnebørn. Moderat bevægelse med let forøget puls og lidt sved på panden er lig med et sundt kredsløb, hvilket til en vis grad modvirker usund inflammation. I dag taler man om at inaktivitet er lige så skadelig for kroppen som rygning, så det er bare med at komme op af stolen!

4.
Aktiv afslapning er mindfulness, meditation, og tænkepauser fra en hektisk hverdag. Ikke alle har gavn af at sidde stille og trække vejret dybt med hjælp fra meditation, for nogen er det faktisk mere stressende end det er afslappende. F.eks er det at at bruge tid i haven, lege med sine børn, male akvarel, strikke eller lufte hunden også aktiv afslapning, for princippet er at få dine tanker væk fra hverdagens travlhed og få fokus tilbage til nuet. Afslapning handler om at kende og lytte til sin krop. Det er lige så okay at finde ro i aktiviteter, som det er at smide bagenden ned på en yogamåtte og lave vejrtrækningsøvelser.

5.
Bekæmpelse af allergier og intolerancer sker gennem en alsidig kost, med fokus på en høj plantediversitet og mange kostfibre. Som du kan læse under punkt 1 (og uddybet her og her), så fodrer plantefibre dine gode tarmbakterier og skaber derved mulighed for en naturlig hormon- og signalstofproduktion og et godt tykt slimlag i tarmen – hvilket begge dele er en forudsætning for at bekæmpe allergi og intolerancer (og autoimmune reaktioner), som er skyld i inflammation. Læs mere her og her.

6.
Spis probiotisk mad, især fermenteret mad, for det fodrer i høj grad de gode tarmbakterier. Fermenteret mad er bl.a. yoghurt, hytteost, kefir, kimchi, kraut, kombucha, parmesanost, tempeh, æblecidereddike og surdejsbrød.
De mælkesyrebakterier, der oftest dominerer i fermentering af madvarer, er sunde for dig. De har en probiotisk effekt, og mælkesyrebakterierne øger optagelsen af næringsstoffer som B12-vitamin, K-vitamin, magnesium, kalk og jern. Mælkesyrebakterierne producerer desuden såkaldte peptider, der hæmmer og dræber uønskede bakterier.

7.
Vitaminer og mineraler er vigtige i bekæmpelse af inflammation. Men vores kost er idag er desværre præget af tiltag til storproduktion og stordistribution, hvilket betyder: uetisk produktion af dyr (stordrift der stresser dyrene og nedsætter deres sundhed, hvilket forstærkes gennem dyrenes kost, som er fremstillet til stordrift og uden øje for sundhed), pesticider, krav om langtidsholdbarhed opnået gennem madkemi/hydrorisering mv. – og vores kost er blevet meget ensidig. I dag styres store dele af verden fødevareproduktion af ret få store fødevareproducenter, og de fokuserer ensidigt i madproduktion ved hjælp af ret få fødevarer, som eks. hvede, majs, der indgår i utrolig megen madproduktion. Vi har brug for diversitet med vitale og potente vitaminer og mineraler til sunde tarme og inflammationsbekæmpelse.
Spis derfor en god multivitaminpille, til sikring af et bredt vitamin- og mineralindtag, gerne en vegans vitaminpille, da de hovedsaligt anvender naturligt forekommende vitaminer.

Gå i gang med disse 7 punkter, det er en god begyndelse på bekæmpelse af inflammation i din krop!

Inspiration fra:
Funktionel mediciner Dr. Mark Hyman, drhyman.com
Forskervirksomheden Zoe, joinzoe.com
Kræftens bekæmpelse
Dr. Will Bulsiewicz, theplantfedgut.com