Grøn bønnehumus!

Grøn bønnehumus!

Masser af protein, fibre, stor smag og mange anvendelsesmuligheder!

1 ds. hvide bønner

1/4 dl tahin

1/4 dl olivenolie

saft af 1/2 citron

1 dl fine ærter

1 dl edamame bønner

1 håndfuld baby spinat

2 fed hvidløg el. en masse ramsløg

hakket frisk koriander og basilikum

salt, peber, chili

Hæld væsken fra de hvide bønner, skyl dem og læg dem i en blender sammen med de øvrige ingredienser. Blend til en fin glat humus. Smag til med salt.

Hos mig blev humussen brugt til en lækker frokosttallerken og pastasauce i en ovnbagt pastaret med masser af sauterede grøntsager og et låg af ost og hakkede mandler.

Masser af protein, fibre, stor smag og mange anvendelsesmuligheder!

1 ds. hvide bønner

1/4 dl tahin

1/4 dl olivenolie

saft af 1/2 citron

1 dl fine ærter

1 dl edamame bønner

1 håndfuld baby spinat

2 fed hvidløg el. en masse ramsløg

hakket frisk koriander og basilikum

salt, peber, chili

Hæld væsken fra de hvide bønner, skyl dem og læg dem i en blender sammen med de øvrige ingredienser. Blend til en fin glat humus. Smag til med salt.

Hos mig blev humussen brugt til en lækker frokosttallerken og pastasauce i en ovnbagt pastaret med masser af sauterede grøntsager og et låg af ost og hakkede mandler.

Views: 21

Raita, yoghurt med revet æble, agurk, hvidløg og lidt chili!

Raita, yoghurt med revet æble, agurk, hvidløg og lidt chili!

Skønt og sundt tilbehør til karryretter, deller af kød eller grøntsager, ovnbagte grøntsager og lignende.

4 til 5 dl græsk yoghurt naturel

1 stort syrlig-sødt æble

1/2 agurk

2 fed hvidløg

salt

chiliflager el. chilisauce

2 spsk. god øko olivenolie

Riv æblet og agurk. Pres lidt af væsken af.

Bland med yoghurt, salt, hvidløg presset eller revet og chili til en herlig syrlig medium stærk dressing. Hæld olivenolie i og rør let sammen. Server evt. med lidt æble eller agurk oven på.

Views: 25

Kartoffelbøf!

Kartoffelbøf!

Smager super godt og indeholder pænt med protein trods det er en grøntsagsbøf.

12 stk.:

2 dl røde splitlinser

350 g kartoffel

1,5 dl fuldkornsmel

1 løg, hakket

2 fed hvidløg, hakket

1 tsk. røget paprika

1 tsk. sød paprika

1 tsk. citrontimian el. timian

salt, peber

øko oliven- eller rapsolie

Kog linserne i letsaltet vand efter anvisning på pakken. Efter kogning, dræn dem i en sigte.

Skræl kartoflerne, kog dem virkelig møre. Hæld vandet fra og mos kartoflerne.

Hæld kogte afdryppede linser, kartoffelmos, fuldkornsmel, hakket løg og hvidløg plus krydderier inkl. salt og peber i en skål og bland alt godt med hænderne. Tilsæt mere mel, hvis farsen ikke hænger sammen. Smag til med salt.

Form 12 bøffer og steg med i rigeligt olie til de er brune og faste. Afkøl let på fedtsugende papir.

Inspiration fra Sofie Bilds bog om plantefars.

Views: 19

Lækker fiskeret med masser af middelhavssmag!

Lækker fiskeret med masser af middelhavssmag!

Sundhed fra resistent stivelse i rodfrugter, sundt fedtstof og protein.

4-6 personer:

400 g fast hvid fisk, ex. torsk, sej eller lange

2 gulerødder

2 persillerødder el. pastinak

2 porrer

10-12 cherrytomater skåret i halve

2 fed hvidløg

revet skal og saft af 2 øko citroner

lidt frisk salvie (kan udelades)

10 grønne oliven

2 spsk. kapers

6 stykker grillet artiskok i olie

1/2 dl skyllet og hakket persille

evt. lidt friskhakket oregano el. basilikum

Tænd ovnen på 160 grader.

Trim fisken for eventuelle ben, og skær i mundrette bidder. Drys med salt og lad dem hvile, mens du forbereder resten.

Vask og tør rodfrugterne, skræl dem ikke, men skær i store bidder. Vend disse bidder og halve cherrytomater i olivenolie med citronsaft og skal, presset hvidløg, salt og peber.

Trim porrer, skyl og tør. Skær i 5 cm lange stykker, der skæres i strimler på langs.

Smør et ovnfast fad med olivenolie. Læg grøntsagerne i fadet. Bag 25 minutter.

Lav nu topping:

Læg oliven, artiskok, kapers, citronskal, citronsaft, olivenolie, persille, 1 tsk. salt og lidt peber i en minihakker (el. blender) og blend til en ikke alt for fin mos. Smag til med salt.

Læg fiskestykkerne på grøntsagerne efter 25 minutter, og bag 5 minutter.

Afkøl let og fordel så topping på retten.

Retten kan servers lun eller ved stuetemperatur, skal helst ikke serveres fra køleskab.

Views: 18

Fuldkorns-risotto på grødris, hele speltkerner, bacon og masser af grønt!

Fuldkorns-risotto på grødris, hele speltkerner, bacon og masser af grønt!

Grødris kan koges til en herlig risotto. Her ledsages de af hele speltkerner og masser af grønt for en fiberrig ret!

4 personer:

350 g grød-eller risottoris

2,5 dl kogte speltkerner (kan udelades og erstattes af yderligere 50 g ris)

1 liter misobouillon el. grøntsagsbouillon, evt. lidt hvidvin

150 god bacon i tern (eller røget tofu)

250 g champignon

1 porre

2 fed hvidløg

1 lille broccolihoved

2-3 tomater

2 dl friskrevet parmesan plus parmesan til rivning ved bordet

olivenolie, salt, peber

Kog et par deciliter speltkerner i rigeligt vand i 20 minutter.

Lav bouillon.

Afmål ukogte ris og kogte speltkerner.

Trim porre og skær i tynde skiver, pil og hak hvidløg.

Trim champignon, skær i skiver. Store svampe halveres først.

Rist bacontern (røget tofu) sprøde i ganske lidt olie. Tilsæt champignon, porre, hvidløg, ris, salt og peber, speltkerner, og sauter 5 minutter i med mere olivenolie ved en god middelvarme.

Tilsæt lidt bouillon og kog ved svag varme.

Tilsæt løbende bouillon og eventuelt lidt hvidvin, så risottoen hele tiden bobler i lidt væske.

Skær tomater i tern og broccoli i små buketter. Tilsæt til risottoen efter 15 minutter, og kog med resten af tiden. Fortsæt med at tilsætte bouillon, og kog cirka 25 minutter i alt. Smag efter at risen er kogt, men den må gerne have lidt bid. Tilsæt parmesanost, rør ud i retten, og smag til med salt og rigeligt peber.

Views: 25

Gryderet til en kold dag – med bl.a. kål, chilipølser, kartofler og bønner!

Gryderet til en kold dag – med bl.a. kål, chilipølser, kartofler og bønner!

Fibre, antioxidanter, polyfenoler og masser af kræfter til at modstå voldsomt vejr!

4 personer:

250 g gode krydrede pølser

1/2 hvidkål af mellemstørrelse

400 g kartofler

1 ds. skyllede kidney beans

1 stort løg el. 1 porre

1 pose skyllet babyspinat

2-3 fed hvidløg

500 g tomatpassata

2 spsk. tomatpuré

1 lille dåse majs

2 tsk. røget paprika, 2 tsk. sød paprika, 1 tsk. chiliflager

1/2 l kraftig grøntsagsbouillon (lav 3/4 l)

olivenolie, salt og peber

Trim hvidkålen, fjern stok, og snit mellemfint.

Pil løg og hvidløg og hak.

Skær pæne rene kartofler med skræl på i mundrette bidder.

Skær pølserne i mundrette bidder.

Brænd krydderierne af i en god sjat olivenolie i en tykbundet gryde. Tilsæt grøntsager inkl. kartofler, pølser, salt og peber til gryden og svits alt 5-7 minutter.

Tilsæt nu spinat og bønner, og svits endnu et minuts tid. Hæld tomatpassata og tomatpuré ved og arbejd det ind i retten. Tilsæt bouillon, bring i kog og lad retten simre 20 minutter. Tjek løbende at der er væske nok til at retten kan koge mør, ellers tilsæt mere bouillon. Tilsæt majs nogle minutter før retten er færdigkogt, og kog dem med.

Smag retten til med salt og lidt honning.

Views: 18

Ris-quinoa pilaf og blomkålscurry!

Ris-quinoa pilaf og blomkålscurry!

Antiinflammatorisk, fiberfyldt ret, der er rig på antioxidanter og polyfenoler.

4 personer.

Ris-quinoa pilaf:

2 dl øko basmatiris

1,5 dl quinoa

6 dl vand

salt, 4 kardemommekapsler (kan udelades)

2 skalotteløg

0,6 dl afskallede pistaciekerner(kan være saltede)

8 tørrede usvovlede abrikoser

en håndfuld hakket persille

Skyl ris og quinoa, kog med 6 dl vand, lidt salt og 4 kardemommekapsler, der har fået et dask, så de har åbnet sig. Pil og hak løgene. Kog ris-quinoa, kardemommekapsler og løg 12 minutter ved svag varme.

Hak pistaciekerne let, skær abrikoserne i strimler. Vend disse to ingredienser i ris-quinoablandingen. Smag til med lidt salt. Hak persillen og drys over. Hold varm til curryretten er klar.

Blomkålscurry:

1 løg

1 gulerod

2 fed hvidløg

1/2 stort blomkål

1/2 spidskål

5 dl rå og hakket grønkål

2 spsk. karry, salt, peber

5 dl grøntsagsbouillon

1 dl kokoscreme ( den fede del af kokosmælk)

oliven- el. kokosolie

mango chutney (kan erstattes af lidt honning)

maizena

Pil og hak hvidløg og løg.

Riv guleroden.

Snit spidskålen.

Trim blomkålen, og skær det i store buketter.

Brænd karry af i olie, tilsæt alle grøntsager inkl. grønkål og steg 5-7 minutter ved god varme.

Tilsæt salt og peber.

Hæld bouillon og kokoscreme på grøntsagerne, bring i kog, og kog 10 minutter. Smag til med salt og lidt mango chutney.

Jævn med maizena rørt ud i lidt koldt vand.

Pilaf og curry serveres sammen.

Views: 35

Krydret vinterkål med kylling eller tofu og quinoa.

Krydret vinterkål med kylling eller tofu og quinoa.

Brug gerne flere typer kål!

4 personer:

1 spidskål og 1/3 savoykål, andre kål som rød spidskål, hvidkål, grønkål kan bruges

2 løg

2 fed hvidløg

2 teskefulde af hver af følgende krydderier: tørret oregano og basilikum og 1 tsk. timian

olivenolie, salt, peber

5 dl grøntsagsbouillon

2 dl quinoa

oliven, soltørrede tomater, 1/2 dl kapers

persille

1 stort kyllingebryst el. 1 pk. fast tofu

2 spsk. maizena

olivenolie, salt, peber

Bemærk kålretten og kylling/tofu laves hver for sig, men sideløbende. Læs opskriften igennem før du starter.

Trim kål og snit det mellemfint.

Pil løg og hvidløg og hak.

Opvarm olivenolie og steg krydderierne et minut. Tilsæt kål, løg og hvidløg og brun ca. 5 minutter. Tilsæt salt og peber.

Tilsæt bouillon og quinoa, og lad retten simre 10-12 minutter til din quinoa er kogt mør. Skær imens soltørrede tomater i strimler. Når quinoaen er mør tilsættes soltørret tomat, oliven og kapers, og de varmes med et par minutter. Smag retten til med salt.

Kylling el. tofu skæres i mundrette bidder, der vendes med maizena, salt og peber, vendes derefter med lidt olivenolie. Steges 15 minutter ved 200 grader i airfryer eller 20 minutter i ovn, til der opnås sprødhed. Hak persille.

Læg kylling/tofu på kålretten, drys med persille og server.

Views: 21

Rødbedesalsa med feta!

Rødbedesalsa med feta!

Efterårs-tilbehør. Masser af fibre, polyfenoler og antioxidanter.

4 portioner:

2 store rødbeder

1/2 granatæble

1 lille rødløg

1-2 fed hvidløg

1/2 dl olivenolie, 2 spsk. æbleeddike, 1/2 tsk. stødt chili og 1 tsk. stødt spidskommen el. 2 tsk. Ras el Hanout, salt, peber

120 g fast feta

1 håndfuld frisk koriander

Skræl rødbederne og riv dem groft.

Pil løget og hak det helt fint.

Halver granatæblet og udtag kernerne fra den ene halvdel.

Pisk en dressing af olivenolie, æbleeddike og krydderier inkl. salt og peber.

Bland rødbede, løg, granatæble og dressing. Dressingen må kun gøre salsaen våd, det må ikke svømme i dressing.

Arranger i 4 skåle. Smuldr 30 g feta over hver portion.

Skyl og tør koriander, hak eller riv groft, drys over salsaen.

Views: 6

Kartoffel-kikærteboller i karrysauce og stegt spidskål!

Kartoffel-kikærteboller i karrysauce og stegt spidskål!

Fibre, langsomme kulhydrater, protein og sundt fedt – det hele er der!

4 personer:

2 spidskål

olivenolie, chili, stødt spidskommen og koriander, salt og peber

200 g revet kartoffel

100 g revet squash

1 dåse skyllede og afdryppede kikærter ( mine kikærter var sorte, derfor mørke boller, med hvide kikærter bliver de lyse)

1 æg

2 spsk. flødeost

1 lille løg

2 fed hvidløg

1,5 tsk. fint salt

5 dl hakkede grøntsager (hvad du har i grøntsagsskuffen)

olivenolie

2 spsk. karry

5 dl grøntsagsbouillon el. misobouillon

2-3 spsk. flødeost

1 spsk. mel

Tænd ovnen på 200 grader.

Skær dine spidskål i kvarte, læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl med olivenolie og drys med salt og krydderier. Lad dem vente på kartoffelbollerne, som også skal i ovnen.

Riv kartofler og squash. Læg i et viskestykke og vrid alt vand af.

Pil og hak løg og hvidløg fint.

Put kartoffel-squash blandingen plus æg, løg, hvidløg og kikærter i en blender. Puls til du får en grov farslignende konsistens.

Læg bagepapir på en bageplade. Form 20-22 boller af farsen og læg på bagepladen.

Bag spidskål og kartoffelboller 20 minutter til kålen er mør og bollerne faste.

I mens laves en karrysauce. Opvarm olie og brænd karryen af. Sauter de hakkede grøntsager i karryen i 7-8 minutter ved god middelvarme. Lav bouillon. Tilsæt 1 spsk. mel og rør denne ud i grøntsagerne. Tilsæt så bouillon og rør til du får en sauce. Nu tilsættes flødeost, og du rører dette ud i saucen. Kog saucen op, skrue ned til saucen simrer, og lad dem simre 5 minutter.

Tilsæt de bagte kartoffelboller til karrysaucen og server med bagte spidskål.

Inspiration til kartoffelboller fra Sofie Bild.

Views: 39

Ovnbagte krydrede grøntsager på en bund af feta-tofucreme!

Ovnbagte krydrede grøntsager på en bund af feta-tofucreme!

Antiinflammatorisk, fiberrigt og lækkert.

4 personer:

Masser af grøntsager, f.eks. selleri, glaskål, gulerødder, blomkål, broccoli, løg, hvidløg, tomat, svampe, mindst 300 g pr. person + olivenolie, salt, peber, chili, lidt stødt kanel, og godt med stødt spidskommen og koriander

Fetacreme:

150 g feta

300 g silken tofu el. græsk yoghurt

1/2 bdt. persille

lidt salt

Tænd ovnen på 210 grader.

Trim alle grøntsager, dvs. skræl etc.

Alle de trimmede grøntsager skæres i mundrette bidder og vendes med olie, salt, peber og krydderier.

Bages 20-25 minutter i ovnen til de er møre og brunede.

Blend feta, tofu/yoghurt og persille til en blød creme, der smages til med salt, evt. lidt citronsaft.

Smør cremen ud på et fad og arranger grøntsagerne ovenpå. Drys gerne med friske krydderurter.

Views: 58

Kikærtepasta med grøntsager ristet i karry!

Kikærtepasta med grøntsager ristet i karry!

Antiinflammatorisk og glutenfri lun frokost!

Min krop er glad for protein midt på dagen og jeg er godt sulten, så jeg bruger kikærtepasta, der er glutenfri og høj på protein, i denne ret.

1 person:

75 g kikærtepasta (du kan bruge fuldkornspasta, men det er ikke glutenfri og høj på protein)

blomkål, 1 fed hvidløg, radiser og tomat el. hvad der i din grøntsagsskuffe

oliven

olivenolie, salt, peber, karry, evt. chili

Skær blomkål, radiser og tomat i mundrette bidder. Hak hvidløg.

Kog pastaen efter anvisning på posen. Vend den kogte pasta med olivenolie, salt og peber.

Sauter grøntsagerne i olivenolie, salt, peber, karry og chili, mens pastaen koger.

Vend de varme krydrede grøntsager med pasta, og put 8 oliven på retten. Virker retten tør, så tilsæt lidt ekstra olivenolie, måske lidt salt og ganske lidt æbleeddike.

Views: 30

Sund og antiinflammatorisk knaldgul curry!

Sund og antiinflammatorisk knaldgul curry!

Laktose- og glutenfri.

4 personer:
1 meget stor/2 mindre søde kartofler
2 gulerødder
1-2 gurkemejerødder el. 2-3 tsk. stødt gurkemeje
2-3 spsk. karry
1 stort løg
2 fed hvidløg
2-3 dl grøntsagsbouillon
1 ds. kokosmælk
kokosolie el. olivenolie
salt, peber
Maizena
hakket krydderurt
protein: 1 pk tofu/tempeh el. 4-500 g kyllingebryst i tern
ris til 4 kogt efter anvisning på pakken

Skræl søde kartofler og skær i tern. Skær gulerødder i tern. Pil løg og hak. Pil hvidløg og hak.

Lav grøntsagsbouillon.

Opvarm fedtstof til sauce, brænd dine krydderier af, tilsæt grøntsager og sauter ved middel varme til løgene er bløde. Krydr med salt og peber.

Tilsæt grøntsagsbouillon og kokosmælk, og kog 10 minutter til søde kartofler og gulerødder er møre.

Lav valgt protein klar, se nedenfor.

Blend grøntsager og væske til en tyk curry.

I mens din curry koger skærer du tofu, tempeh eller kyllingebryst i tern. Vend med lidt Maizena (3/4 dl cirka) der er krydret med salt, peber og lidt karry.

Tag ternene op med en hulske, så du kun får det maizena med der sidder på. Steg på en pande i olie til det er mørt og sprødt, cirka 10 minutter.

Vend dit protein i saucen, varm op, tilsæt lidt hakket grønt ex. koriander og server med ris, plus evt. ristede cashewnødder.

Views: 24

Krydret bønneret i ovn med halloumiost!

Krydret bønneret i ovn med halloumiost!

Antiinflammatorisk, blodsukkerstabiliserende og fiberrig ret.

4 personer:
2 dåser sorte bønner
1 l tomat passata
2 løg
3 fed hvidløg
1 squash
2 gulerødder eller søde kartofler
1 spsk. stødt spidskommen
2 tsk. stødt koriander
2 tsk. røget paprika
chili efter egne smagsløg
olivenolie, salt, peber, honning
1 pk. halloumiost
nigellafrø

Tænd ovnen på 200 grader.

Klargør alle grøntsager og skær i mundrette bidder, hvidløg hakkes fint. Opvarm olie til god middelvarme og steg alle krydderier et minuts tid. Tilsæt grøntsagerne og sauter dem bløde. Hæld tomatpassata på sammen med afdryppede bønner, salt, peber og lidt honning. Kog 5 minutter. Smag retten til.

Hæld alt i et ovnfast fad, og læg halloumiost i tern på retten. Bag i 20 minutter. Pynt med nigellafrø og frisk koriander og server hakket koriander til.

Views: 20

Stegte spicy blomkålsris med spejlæg!

Stegte spicy blomkålsris med spejlæg!

Antiinflammatorisk, fiberrig, høj plantediversitet!

4 personer:

1 blomkål
250 g champignon
1 stort løg
1 stor gulerod
1,5 dl edamamebønner
olivenolie
2 tsk. sesamolie
1/2 dl tamari/soyasauce
1 tsk. hvidløgspulver
salt og peber, evt. lidt chili
1 tsk. stødt spidskommen og 1 tsk. stødt koriander
4 æg
nigellafrø
frisk koriander

Trim blomkålen, skær i buketter og blend til ris konsistens.

Pil løget og skær i tern.

Riv guleroden.

Trim champignon og skær i skiver.

Opvarm olivenolie i en tykbundet gryde, brænd spidskommen og koriander af. Tilsæt blomkålsris, grøntsager, salt, peber og hvidløgspulver, sauter ved middelvarme til løgene bliver gennemsigtige.

Tilsæt nu tamari og sesamolie, og steg et par minutter. Smag til med salt og evt. lidt chili.

Steg imens dine spejlæg.

Server hver spisende en skål spicy blomkålsris med et spejlæg og frisk koriander. Drys gerne med lidt nigellafrø eller sort sesam.

Views: 31

Grøn pasta carbonara med pistacienødder! Fuld af fibre, sundhed og smag!

Grøn pasta carbonara med pistacienødder! Fuld af fibre, sundhed og smag!

4 personer, voksne og teenagere med appetit:

400 g pasta
100-150 g god øko bacon (alternativt røget tofu tempeh)
2 stængler blegselleri
1/2 squash
1 bdt. persille
2 fed hvidløg
2 dl fløde/plantefløde
2 æggeblommer
30 g pistacienødder, helst usaltede og rå
salt og peber
parmesan til at rive over retten ved bordet

Trim blegselleristængler, halver på langs og skær i tynde skiver.

Skær squash i tern.

Pil hvidløg.

Steg bacon ved middelvarme til det begynder at brune. Tilsæt blegselleri og squash og steg videre ved lav middelvarme til grøntsagerne bliver bløde. Krydr med salt og peber.

Sæt pasta over at koge efter anvisning på posen.

Blend hvidløg, persille og pistacienødder. Gem lidt nødder til pynt.

Rør piskefløde, æggeblommer, og det blendede grønne sammen. Krydr med salt og peber, husk der også er salt på grøntsagerne.

Afdryp den kogte pasta og vend med bacon-grøntsager og den grønne fløde-æggeblomme masse.

Smag til med salt og masser af friskkværnet peber.

Drys hakket pistacienød over og server med parmesan til rivning.

Views: 25

Hvidkåls steaks med middelhavstopping! Kan være gluten- og laktosefri!

Hvidkåls steaks med middelhavstopping! Kan være gluten- og laktosefri!

Tarmbooster fyldt med sunde elementer! Styrker fordøjelsen op til nytårsgildet!

Beregn 2 steaks pr. spisende.

4 personer:
1 stort/2 små hvidkål
1 blok tofu
70 g fast ost (cheddar, emmentaler el.lign., evt. plantebaseret ost)
50 g valnødder
1/2 lille løg
2 fed hvidløg
frisk eller tørret oregano
1 top teskefuld paprika, gerne røget
1 dl brødkrumme (kan være glutenfri)
salt, peber
olivenolie

Tænd ovnen på 200 grader.

Trim hvidkålen for kedelige yderblade.
Skær 1,5 cm tykke skiver til steaks inkl. stokken, den holder sammen på kålskiverne. Stokken kan trimmes lidt forneden, så tørre eller grimme steder fjernes.

Læg hvidkålsskiverne på en bageplade med bagepapir, pensl med olivenolie og drys med lidt salt og peber. Bag skiverne cirka 20 minutter til de har fået lidt farve og er lidt blødere.

Put tofu, ost, valnødder, fint hakket løg, hvidløg, paprika, oregano og brødkrumme i en foodprocessor, og blend til en fast masse.

Tag hvidkålsskiverne ud af ovnen og fordel fyldet på dem. Tilbage i ovnen og bage cirka 20 minutter til fyldet er fast og hvidkålsskiverne spisbare.

Spis med salat, evt. kartoffelsalat, godt brød…

Views: 52

Nem gullasch og salat!

Nem gullasch og salat!

En nem udgave af gullasch, der ikke langtidssimrer, men stadig smager forrygende. Der er kartofler i retten, og der serveres en let salat til.

Gullasch:
350-400 g skært oksekød i strimler eller 1-2 pk tempeh
salt, peber
1 squash
1 aubergine
400 g kartofler eller selleri, glaskål, pastinak, persillerod, kinaradise, eller lidt af hvert
1 stort el. to mindre løg (el. 1-2 porrer)
2 store fed hvidløg
2-3 spsk. olivenolie
2 tsk. stærk paprika (evt. røget paprika)
2 tsk. mild paprika
1 tsk. gurkemeje (kan udelades)
1 ds. flåede, hakkede tomater
4 dl bouillon (jeg bruger altid den gode grøntsagsbouillon Herbamare)
3 spsk. tomatkoncentrat
1 dl fløde (kan udelades)
Maizena (el. lidt flødeost)
salt, peber og et dryp flydende honning

Skyl og tør squash og aubergine. Skær dem i tern.
Pil løget og skær det i både og så i tern.
Pil hvidløgsfedene og hak dem fint.
Skyl, tør kartoflerne, og skær dem i store tern.

Varm olivenolien op ved god varme, og brænd paprikaen af.
Tilsæt oksekødsstrimler og salt og peber. Brun oksekødet/tempeh i 4-5 minutter ved god middelvarme til strimlerne får farve, men ikke bliver for mørke (branket stegeskorpe er kræftfremkaldende)
Tilsæt alle grøntsagerne og brun endnu nogle minutter.
Hæld så dåsetomater, bouillon og tomatkoncentrat på. Kog op, skue så ned igen til lav middelvarme og simr retten i 30 minutter.
Tilsæt piskefløde og kog det op, skru ned og kog et par minutter ved lav middelvarme.
Jævn evt. retten med 1-2 spsk. Maizena rørt op i lidt koldt vand.
Smag slutteligt gullaschen til med salt, peber og et dryp honning.

Salat:
1 lille broccolihoved
1-2 gulerødder
2 jordskokker
1 sharonsfrugt el. en appelsin
blåbær
2 spsk. øko olivenolie rørt sammen med saft 1/2 citron, salt, peber og honning

Skær broccolien ud i mundrette buketter, læg buketterne i en skål, overhæld med kogende vand, lad det stå 2 minutter og hæld så vandet fra. Hæld buketterne i en sigte til afkøling og afdrypning, mens resten laves.
Skræl gulerødder og jordskokker. Kasser skrællerne. Fortsæt med at skrælle/lave strimler af gulerødder og jordskokker.

Skyl og tør sharonsfrugten. Fjern den hårde ende, og skær så frugten i tern. Bruges appelsin skrælles denne, pilles i både og skæres i tern.

Bland broccolibuketter, gulerods- og jordskokkestrimler, frugt og blåbær i en skål.
Rør dressingen sammen og hæld den på.
Server til gullaschen.




Views: 1094

Lækreste vinterret – svampestroganoff!

Lækreste vinterret – svampestroganoff!

Retten er vegetarisk, men der kan tilsættes kød (mørt og til hurtigstegning), hvis det ønskes!
Serveres med quinoa, ris, kartoffelmos, hasselbach kartofler, rodfrugtgratin eller lignende.

500 g svampe
olivenolie
1/2 dl soya (gerne svampesoya)
flydende honning
salt, peber

Rens svampene, skær dem i skiver.
Vend dem med soya, lidt salt, peber og lidt flydende honning.
Lad dem marinere mens saucen laves.

Sauce:
1 stor gulerod
1 pastinak
2 løg
2 fed hvidløg
1 blok røget tofu (kan du ikke få det, så almindelig tofu og røget paprika)
1-2 spsk. paprika (+ evt. røget paprika)
olivenolie
salt, peber
2 – 3 dl bouillon
2,5 dl fløde (kan være plantefløde)
3 spsk. hvedemel

Kør gulerod, pastinak, løg, hvidløg og tofu i en blender til fars konsistens.
Opvarm olivenolie i en tykbundet gryde, tilsæt paprika, steg paprika et par minutter. Tilsæt den plante-tofu-fars du har lavet og sauter 4-5 minutter.
Hæld 3 spsk. hvedemel på, rør det godt ind i grydens indhold. Tilsæt bouillon lidt efter lidt, så der opstår en sauce.
Skru ned for varmen, så retten bare bobler, læg låg på og lad det simre 10 minutter.
Hæld fløde på retten, kog op og lad det, skru ned og lad det boble 10 minutter igen.

Sauter imens de marinerede svampe i lidt olivenolie.
De skal få farve og smide lidt væske, men ikke steges til de skrumper ind.

Smag saucen til med salt og peber, og læg de sauterede svampe heri.
Drys hakket persille over.



Views: 12

Fish cakes til frokost!

Fish cakes til frokost!

En anderledes fiskedelle til frokostbordet! Sprængfyldt med smag og omega 3!

175 g dåsefisk, sardiner, laks, tun… (jeg brugte sardiner), drænet vægt
1 lille løg
1-2 fed hvidløg
3 soltørrede tomater i olie, afdryppet
1/2 dl rasp
1 æg
1 tsk. sesamolie
1 tsk. fint salt, peber, lidt chili

Alt kommes i en blender og blendes til fiskefars.

Form 6 fish cakes.

Ovn:
Læg dem på en plade med bagepapir, pensl med lidt sesamolie (olivenolie) og bag dem 18-20 minutter ved 200 grader til de er faste og har fået farve.

Airfryer:
Smør skuffen, læg fish cakes derned, pensl med lidt sesamolie og bag 15 minutter ved 200 grader. Tjek at de er faste, ellers giv dem 3-5 minutter ved 180 grader.

Pandestegning:
Opvarm sesamolie eller olivenolie, læg fish cakes på panden og steg dem 5 minutter på hver side ved god middelvarme.

Views: 14