Bagt banan myslibar!

Bagt banan myslibar!

En herlig træningsbar! Fyldt med naturlig sødme, fibre og sundt fedtstof.
Kalorietæt og med en del fruktose. Pas på blodsukkeret og spis baren ved træning, på gå-turen, eller som en sund dessert efter aftensmaden.

3 modne bananer
3 spsk. peanutbutter eller andet nøddesmør
0,6 dl flydende honning
1 stor spsk. blød kokosolie (eller olivenolie)
1 tsk. stødt kanel
1/2 til 1 tsk. fint uraffineret havsalt
7,5 dl havregryn
3 dl hakkede nødder/mandler/græskarkerner/sesamfrø
1/2 dl kakao nibs/eller hakket mørk chokolade/eller tørret frugt

Tænd ovnen på 170 grader.
Hak nødderne groft.
Blend banan og nøddesmør til creme.
Bland havregryn, nødder, kakao nibs, kanel og salt godt.
Bland så honning og kokosolie i, rør rundt, hæld der efter banancreme i og rør igen til alt er rigtig godt blandet.
Hæld massen op i firkantet form foret med bagepapir ( ca. 15×20 cm), glat massen ud til en ensartet tykkelse i hele formen.
Bag massen 40 minutter.

Afkøl helt, og skær ud i de ønskede stykker.
Pynt eventuelt med med smeltet mørk chokolade.
Opbevar i køleskabet.

Grøn powergrød!

Grøn powergrød!

En sund anti-inflammatorisk morgenmad består af både kulhydrat, fedt og protein, det mætter bedst og holder blodsukkeret stabilt.

Fibrene i havregryn er gode for tarmbakterierne, sænker blodtrykket og mætter, men for at forlænge mætheden og holde blodsukkeret i ro pakker vi kulhydraterne ind i sundt fedt og protein.

1 stor portion:
3 dl mælk (plante- eller komælk el. vand)
4 spsk. finvalsede havregryn med top eller 2 spsk. havregryn og 2 spsk. mandelmel med top (har meget højt proteinindhold)
1 øko æg (kan udelades men mætter fantastisk og medvirker til at holde blodsukkeret stabilt)
2 kugler frossen spinat/grønkål el. 1 håndfuld hakket persille (kan udelades, men det højner fiberindholdet og sundheden)
lidt salt

Rør salt, havregryn og mandelmel sammen i en skål.
Hæld det i en tykpundet slip-let gryde.
Tilsæt mælk, og rør det hele godt sammen.
Kog det op ved mellemvarme, rør konstant i grøden, og tilsæt så spinatkugler.
Kog grøden op igen, og kog 4-5 minutter ved middelvarme til spinaten er tøet og grøden tykner. Rør jævnligt, for at undgå at grøden sætter sig fast på grydens bund.
Tilsæt nu ægget til grøden og kog under lav varme og rør til ægget er absorberet i grøden.
Top op med din ønskede topping:
– hakkede mandler eller nødder
– kerner, solsikke, græskar, hørfrø, sesamfrø
– lidt sukker eller honning
– en klat kokosolie, nøddesmør eller smør

Fuldkornsnudler asian style!

Fuldkornsnudler asian style!

Nem og lækker nuddelret! Fuld af fibre og pæn plantediversitet!

Nudler:
400 g fuldkornsnudler
jomfru olivenolie
250 g champignon eller andre svampe
1 pose skyllet spinat

Sauce:
3-4 spsk. riseddike (el. anden eddike)
3-4 tsk. flydende honning el. ahornsirup
3 tsk. ristet sesamolie
1 spsk. chilipasta (evt. Guchujang), evt. sød chilisauce og så undlade honning
evt. lidt vand

Til sidst:
1 forårsløg
sesamfrø/sorte sesamfrø

Kog nudlerne efter anvisning på pakken. Afkøl med koldt vand, og sæt til side.

Rens champignon med lidt køkkenrulle. Skær i skiver.

Opvarm olien, tilsæt champignonskiver, og sauter til de er møre og godt kogt sammen. Cirka 10 minutter.

Pisk saucen sammen.

Tilsæt spinat til champignonerne, og sauter videre til spinaten falder sammen. Rengør og snit 1-2 forårsløg imens.

Tilsæt nudlerne og saucen og sauter videre et par minutter.
Pynt med forårsløg og sesamfrø.

Server eventuelt en grøn salat eller råkost til, for sultne spisende!

Jamen foråret er jo på vej, så hvorfor er dit humør dårligt?

Jamen foråret er jo på vej, så hvorfor er dit humør dårligt?

Hver år ved denne tid bliver mit humør elendigt. Og jeg føler mig trist og tung.

Det kan synes mærkeligt, eftersom det er netop nu foråret og lyset er på vej.

Men det har været sådan for mig i mange, mange år – og da jeg fører en slags helbredsdagbog, ved jeg hvorfor mit humør bliver sådan.

Jeg lider af diverse pollenallergier, el, elm og hassel netop nu, birk senere, og svampesporer endnu senere.

Gennem den sene vinter og starten af året har jeg været forskånet for pollen, og mit system er faldet til ro. Men siden slutningen af januar har jeg igen måttet slås med pollen, hvilket stresser min krop rigtig meget.

Jeg spiser generelt sundt og klargør min krop til pollen-anstrengelserne gennem min kost, tager allergimedicin, og har installeret en luftrenser i hjemmet. Selv med disse foranstaltninger kan man ikke undgå pollen, og min krop reagerer med fysisk stress på pollenbelastningen, næsten en smule værre for hvert år. Min krop er træt af stressbelastning, jeg har budt den meget stress gennem årene ud over pollen, og nu lever stressen sit eget liv i mig. En stress der siger: “jeg gider ikke pollen, det er for hårdt, det giver for mange gener”, resultat: jeg bliver umådeligt fysisk træt og min psyke bliver slidt helt tynd ved belastningen.

Kroppen kan ikke skelne mellem en reel fysisk fare, der skal udløse fight or flight reaktion, eller en mere imaginær fare som pollen, med det resultat at stressreaktionen med udløsning af adrenalin, nonadrenalin og kortisol sker for mig i pollensæsonen. Og det er sket i mere end 50 år, og mit system er sååå træt af det!

Stress påvirker tarmene med leaky gut til følge, påvirker tarmbakterierne, og dermed produktionen af signalstoffer som dopamin og serotonin, stress påvirker immunsystemet der ligger op af tarmene, og sender signaler til vagusnerven om, at systemet er udfordret. Så bliver hjernen også urolig, den sender uroen ned gennem vagusnerven, det påvirker tarmbakterierne, signalstofproduktionen, og immunsystemet – og resultatet er mere stress.

Derfor er jeg i dårligt humør på denne tid af året, som min psykes reaktion på, at den ikke gider al det stress, som gør psyken udslidt, trist, tyndslidt, sårbar! Og som fysisk udløser voldsom træthed, mange mindre forkølelser, ondt i hovedet og kroppen, maveuro…

Jeg kæmper imod – og jeg gør det således!

Først og fremmest prøver jeg at berolig mig selv, min psyke og min vagusnerve med bevidstheden om, at det kun er en fase. Det er noget jeg kommer igennem, og på den anden side er jeg mig selv igen. Det hjælper!

Jeg søger at undgå stressende situationer, når dette er muligt. Min naturlige eventyrlyst, hvor jeg kaster mig ind i nye udfordringer, skal helst ikke ske lige i denne periode. Når cykelnøglens drillen, den vil ikke ramme hullet i nøglen, kan sende min hjerterytme på himmelflugt, så ved jeg at ro og regelmæssighed er kodeordene.

Jeg spiser anti-inflammatorisk. Masser af plantebaseret mad, fuldkorn og fibre, der glæder tarmene, immunsystemet og dermed vagusnerven. Det hjælper på den lange bane!

Jeg spiser anti-histaminfremmende mad. Pollen udløser histamin i kroppen, og dette histaminoverskud er med til at udløse stress. Anti-histaminfremmende mad er (især) farverig plantemad fyldt med quercetin, fytokemikalier, polyfenoler, som kan være til at bekæmpe histaminoverskuddet og berolige kroppen.

Jeg passer på mit blodsukker, som påvirkes meget af stressniveauet, histaminniveauet og den urolige vagusnerve. Pludselig er jeg svimmel, ryster på hænderne, har buldrene hovedpine, kvalme – og skal have noget at spise LIGE NU! Derfor sørger jeg for at mine måltider er en kombi af både kulhydrat, fedt og protein, og jeg indtager kun surdejsbrød og surdejsrugbrød, der efter den fermentering surdejen sørger for, modvirker blodsukkerstigning (i modsætning til almindeligt bager- og fabriksbrød).

Jeg indgår i positive relationer. Tristhed, der ikke er en egentlig depression, bliver oftest mindre, når man er sammen med med mennesker man holder af. Snakken går, der bliver grinet, og jeg får et skud dopamin, der løfter humøret for en stund!

Jeg går tur først og sidst på dagen. Naturen og det at være udendørs er befordrende for det gode humør, selv om der er pollen i luften. At gå tur ved vandet, gerne havet, er også mindre pollenfyldt end at gå på en villavej med masser af træer og buske, da el, elm og hassel (senere birk) er typiske haveplanter. Morgenen er mindst pollenbelastet, og sidst på dagen falder niveauet også.

Jeg noterer mine fysiske og psykiske udfordringer, plus eventuelle gode løsninger, i min helbreds-dagbog, kan sammenligne med tidligere år, se om det er blevet bedre eller dårligere – OG IKKE MINDST BLIVE MINDET OM, AT DET GÅR OVER IGEN!

Måske kan du genkende ovenstående, måske har du undret dig over dine humørsvingninger, og fået en slags forklaring :).
Jeg ønsker dig kræfter til at komme igennem pollensæsonen, og minder dig om, at du selv kan gøre noget for at minimere virkningen af pollen, ud over medicin!

Spicy havregrødsblandinger til varm grød eller køleskabsgrød!

Spicy havregrødsblandinger til varm grød eller køleskabsgrød!

Her er et bud på 6 forskellige krydrede havregrødsblandinger til varm grød, grød på farten eller køleskabsgrød. Se tilberedning sidst i indlægget. Høj plantediversitet og fyldt med gode fibre.

Havregrynsbasis er en blanding af finvalsede og grovvalsede havregryn, men du kan bare tage fintvalsede, hvis du har det bedst med det. Tisat chiafrø for sundhed og konsistens.

Du blander ingredienserne, og hælder på glas, bøtter eller lignende. De kan stå flere uger, så længe de er tørre.

Hver version rækker til to gange grød, eller grød til 2 personer!!

Version 1 med rosiner:
2 dl gryn
1 spsk. chiafrø
2 nip fint uraffineret havsalt
1-2 spsk. rosiner, gerne grønne eller gule, de er dybere og mere nuancerede i smagen end de mørke rosiner
12 grofthakkede mandler
1/2 tsk. kanel
1 tsk. vaniljesukker

Version 2 med tørrede hindbær:
2 dl gryn
1 spsk. chiafrø
2 nip fint uraffineret havsalt
1 stor spsk. frysetørrede hindbær (eller andre frysetørrede bær)
12 grofthakkede cashewnødder
1 tsk vaniljesukker
1-2 spsk. kokosmel

Version 3 med Nescafé og kakaonibs:
2 dl gryn
2 nip fint uraffineret havsalt
1 spsk. chiafrø
3 tørrede dadler uden sten skåret i små tern
1 spsk. kakaonibs
1 tsk. Nescafé
1/2 tsk. kardemomme
evt. vaniljesukker

Version 4 med chokolade og kakao:
2 dl gryn
2 nip fint uraffineret havsalt
10 groftshakkede hasselnødder
1 spsk. kakao
1 spsk. chiafrø eller brune hørfrø
10 g grofthakket mørk chokolade
1 tsk. vaniljesukker

Version 5 med morbær og peanuts:
2 dl gryn
1 spsk.. chiafrø eller hørfrø (gerne gule hørfrø)
2 spsk. tørrede morbær
1-2 spsk. saltede peanut, evt. lethakkede
1 tsk. vaniljesukker

Version 6 med tørret mango og ristet kokos:
2 dl gryn
2 nip fint uraffineret havsalt
1 spsk. chiafrø eller hørfrø (gerne gule)
1-2 tsk. kokosfibermel (kan udelades, giver en fast grød med meget kokossmag)
1-2 spsk ristet kokos
1-2 spsk. tørret hakket mango
1 tsk. vaniljesukker

Tilberedning:

Havregrød til 1 person
Læg halvdelen af en blanding i en tykbundet gryde, tilsæt 1,25 dl vand, mælk/plantemælk.
Kog op og lad det simre i 3-5 minutter. Rør hyppigt, tilsæt mere mælk hvis det bliver for fast. Server.

Havregrød på farten til 1 person
Medbring 1/2 blanding i en skål med låg, der tåler kogende vand.
Tilsæt kogende vand lidt efter lidt til din grødblanding, rør, og stop påfyldning af vand, når du får den konsistens du kan lide.

Køleskabsgrød til 1 person
Aftenen før du vil spise din køleskabsgrød: Rør 1/2 blanding op med med knap 1 dl skyr/græsk yoghurt/alm yoghurt/planteyoghurt (usødede versioner) og 1 dl mælk/plantemælk. Sæt i køleskabet til næste morgen. Rør eventuelt mere mælk i, og server med lidt frisk frugt på toppen.





Februar træt? Giv dig selv et boost!

Februar træt? Giv dig selv et boost!

Februar er ofte en mørk måned, korte dage, for lidt sol og grønt. Vi længes efter forår med både krop og sjæl. Boost sundheden, det hjælper både på det fysiske og psykiske velbefindende!

Gode råd til et sundhedsboost:

Indtag godt med D-vitaminSpis champignon og andre svampe
Spis øko æg
Spis fed fisk, gerne sardiner, der næsten inge kviksølv indeholder.
Men tilgengæld masser af omega 3 og jern, magnesium, fosfor og zink
Spis mere E-vitaminSpis solsikkekerner
Spis græskar og græskarkerner
Spis avocado

Alt dette er godt i salater, i brød, i smooties/greenies eller varme retter!
Fyld op med A-vitaminSpis laks, gerne vildlaks (på dåse er ok)
Spis søde kartofler
Spis tonsvis af mørke grønne grøntsager
Her er ingredienser til en herlig fiskeret, eller nyd disse bud hver for sig!
Husk også K-vitaminSpis grønkål, broccoli, palmekål etc.
Spis rosenkål, rå i salat, stegte på panden eller i ovnen, kogte (men kun lidt!)
Spis edamame bønner, i salat, i gryderetter, i din smoothie/greenie
Det vigtige C-vitaminSpis citrusfrugter, i salater, i kager, i smoothies/greenies
Spis gul og rød peber, rå, stegte, sauterede, i dressinger og spreads
Spis tomater, i salater, pizza, gryderetter, stegte/bagte, smoothies/greenies
Og glem ikke zinkSpis fuldkorn og bønner/linser, i salat, gryderetter, brød, kager, myslibarer og snacks
Spis skaldyr, kolde, varme, i salat, fiskeretter, gumbo, paella…
Spis kød fra dyr der har gået på græs
Vi skal have magnesiumSpis olivenolie og oliven
Spis rapsolie, i dressing, til stegning og bagning
Spis nødder, kerner og frø, i salater, i brød, i gryderetter og på ovnretter, kager
Dine celler vil have kaliumSpis kartofler, kogte, stegte, i brødet
Spis mejeriprodukter, ost, yoghurt er desuden fermenteret og ekstra sundt
Spis uraffineret salt, middelhavs-, atlanterhavs-, himalay-, sten salt
Du skal have masser af fibreDit tarmsystem styrer dit velbefindende, så spis fibre, der booster de gode tarmbakterier
Fuldkorn har sin fiberindpakning intakt, så spis masser af fuldkorn, også i de søde sager, snacks etc.
Plantemad styrker fiberindtaget. Kød, mejeriprodukter og fisk rummer ingen fibre (anden sundhed dog, som set ovenfor!)
Sørg for hverdags-bevægelse og sjov udetidNogen kan ikke finde kræfter til motion i den mørke tid. Undervurder endelig ikke værdien af hverdagsbevægelse til vedligeholdelse af muskulatur og humøret!
Tag trappen, gør rent, slå græsset, gør haven forårsklar, leg med børnene, gå ud og handle og bær indkøbsposerne hjem…
Gå udenfor og få D-vitamin, gå i haven, gå i skoven, gå ved vandet, løb på rulleskøjter eller skateboard… Tempoet er ikke det vigtigste, det er lyset, luften og bevægelsen!
Forkæl dig selv og familienSpis ekstra lækkert og sundt (snack sundt i stedet for at slikke)
Sæt tempoet ned og fokus på glæde, tryghed og fællesskab
Inviter familie og gode venner, eller inviterer dig selv hen til dem. De savner også energien og lysere tider, så måske kan I finde energien sammen!
Drik god kaffe, the eller et glas rødvin – det er alt sammen med til at styrke din vitalitet!

Madplan uge 7

Madplan uge 7

Anti-inflammatorisk, anti-histaminfremmende mad med meget høj plantediversitet, fuldkorn, fibre, og nogen gange fermenterede indslag. Der er både kødretter og vegetarretter, og nogen gange retter med både en vegetarisk udgave og en udgave med kød eller fisk.

Der er fokus på årstidens grøntsager.

Der er forslag til mad mandag-lørdag, søndag er tøm-køleskabet dag!
Du kan lave alle forslag eller plukke i forslagene.

Opskrifterne rækker til 4 personer, 2 voksne og to børn. Er det teenagebørn skal der nok beregnes lidt ekstra, eller altid serveres brød til maden, og måske lidt råkostsalat!

Mandag UDEN KØD DAG
Fuldkornsnudler med champignon, spinat og asiatisk sauce. Opskrift nedenfor!
TirsdagPASTADAG
Kødboller i krydret sauce med pasta

Vegetar:
Pasta med svampe og tofu
OnsdagFish and chips

Vegetar:
Ris med grøntsager og æg
TorsdagUDEN KØD DAG
Blomkålssteaks på puré med krydret topping
FredagSalat med lune kødstrimler

Vegetar:
Plantedeller på sød kartoffel med salat
LørdagSvinekæber i rodfrugt ragout

Vegetar:
Grøntsags og linsefad med salsa verde, se opskrift nedenfor!

Mangomousse

Fuldkornsnudler med champignon, spinat og asiatisk sauce
400 g fuldkornsnudler
jomfru olivenolie
250 g champignon
1 pose skyllet spinat

Sauce:
3-4 spsk. riseddike (el. anden eddike)
3-4 tsk. flydende honning el. ahornsirup
3 tsk. ristet sesamolie
1 spsk. chilipasta (evt. Guchujang), evt. sød chilisauce og så undlade honning
evt. lidt vand

1 forårsløg
sesamfrø/sorte sesamfrø

Kog nudlerne efter anvisning på pakken. Afkøl med koldt vand, og sæt til side.

Rens champignon med lidt køkkenrulle. Skær i skiver.

Opvarm olien, tilsæt champignonskiver, og sauter til de er møre og godt kogt sammen. Cirka 10 minutter.

Pisk saucen sammen.

Tilsæt spinat til champignonerne, og sauter videre til spinaten falder sammen. Rengør og snit 1-2 forårsløg imens.

Tilsæt nudlerne og saucen og sauter videre et par minutter.
Pynt med forårsløg og sesamfrø.


Grøntsags og linsefad med salsa verde
Grøntsagsfad:
1000 g grøntsager: rodfrugter, kål, kartofler, jordskokker…
sauce til grøntsager:
40 g vand
40 g frugteddike
20 g øko jomfruolivenolie
salt, peber

Linser:
3 fed hvidløg
200 g puy linser
300 g vand
200 g hakkede tomater eller passata
1 laurbærblad
frisk eller tørret timian
frugteddike
salt, peber

Eller køb en færdig linseret, fås i alle større supermarkeder

Salsa verde:
30 g kapers
45g cornichoner
frisk mynte, persille, og basilikum
olivenolie
2 spsk. frisk citronsaft
salt, peber

Grøntsagsfad:
Tænd ovnen på 210 grader varmluft

Skær rodfrugter og lignende i mundrette bidder, kål i kvarte.
Rør vand, eddike, olie, salt og peber sammen.
Vend grøntsagerne heri.
Læg grøntsager minus kål på en bageplade med bagepapir. bag 10 minutter.
Læg kålen ved og bag videre i 10 minutter.

Linseret:
Pil og hak hvidløg.
Kog linserne med alle ingredienser, cirka 15-20 minutter. Tjek at det ikke koger tørt.

Salsa verde:
Hak kapers, cornichoner og krydderurter groft i en foodprocessor.
Tilsæt olie, citronsaft, salt og peber, og blend kort igen.

Saml retten:
Læg rodfruger, kål etc. i bunden af et fad.
Læg linser ovenpå.
Pynt med klatter af salsa og måske lidt friske krydderurter.

Ingredienslisten:
400 g fuldkornsnudler
jomfru olivenolie
250 g champignon
2 poser blandede rodfrugter
2-3 beder (gule ell. stribede)
1 pose blandede mikrosalater
4 kg gode faste kartofler
1 pose skyllet spinat
flere slags krydderurter
2 blomkål
1 stort spidskål
1 stor moden mango
1 agurk
riseddike (el. anden eddike)
flydende honning el. ahornsirup
ristet sesamolie
1 ds. kokosmælk
2,5 dl rå cashewnødder
chilipasta, eller sød chilisauce
stødt gurkemeje
laurbærblade
500 g hakkede (eller revne) øko grøntsager inkl. løg
2 pakker purede tomater eller 2 dåser hakkede tomater
hvidløg
Ras El-Hanout eller chilipulver
røget paprika
sød paprika
øko jomfru olivenolie
salt, peber
honning
færdige kødboller eller 500 g hakket kød
6-8 svinekæber
4-500 g kødstrimler
800-100 g torske eller kulmulefilet
fin rasp
2 æg
5 dl creme fraiche/græsk yoghurt/skyr
1/2 dl kraut eller pickles
pinjekerner
1 stort glas kapers
kalamataoliven uden sten
semidried tomater

Vegetarliste (hvor retterne adskiller sig fra kødretter eller ikke er til både kød og vegetarspisende):
500 g søde kartofler
havregryn
brødkrumme eller rasp
frisk koriander
stødt oregano, timian, spidskommen, koriander og røget paprika
1 pose kål- eller salatblanding og faste små kartofler til salat
brune ris
1 broccoli
2 gulerødder
2 store persillerødder, pastinakker eller 1 rodselleri
1 pose løg
250 g champignon (eller andre svampe)
persille
hvidløg
2 øko citroner
250 cherrytomater
6-8 æg
400 g pasta
200 g fast tofu
parmesanost
1000 g grøntsager: rodfrugter, kål, kartofler, jordskokker… til lørdagsretten
frugteddike
200 g puy linser
200 g hakkede tomater eller passata (ca. 1/2 ds. eller 1/2 brik)
laurbærblad
frugteddike
30 g kapers
45 g cornichoner
frisk mynte, persille, og basilikum





Salat med grønkål, valnødder og halloumiost!

Salat med grønkål, valnødder og halloumiost!

En herlig salat, der med et stykke brød gør det ud for et måltid, eller tilbehør til en plantedelle eller et stykke kød!
Høj plantediversitet og mange fibre!

3 spsk. flydende honning, molassesirup eller lignende
1 spsk. øko jomfru olivenolie
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. vand
lidt chiliflager eller lidt røget paprika
1 pose skyllet og ribbet grønkål
150 g perlespelt/rug eller byg
vand og en terning eller en skefuld vegetarisk bouillon
30 g valnødder
1 pk. halloumiost
lidt olivenolie
granatæblekerner
salt, peber

Start med at koge din perlespelt (eller den kornsort du bruger) efter anvisning på posen. Husk at putte bouillonterning/pulver i.

Pisk honning, sennep, vand, olie, chiliflager sammen.

Masser grønkålen med dressingen, til grønkålen er blevet blødere (ca. 5 minutter), og sæt den til side.

Rist valnødderne let og hak dem groft.

Skær osten i store tern og rist dem i ret varm olie til de er blevet let brunet.

Bland med let hånd perlespelt og grønkål i en salatskål. Læg valnødder og ost på, Pynt med granatæblekerner.



Rigtig mad er medicin!

Rigtig mad er medicin!

Rigtige mad (se nedenfor hvad det er) forebygger og helbreder – uden bivirkninger!
Du skal ikke acceptere at kroniske smerter, inflammationer, allergier, intolerancer, histaminproblemer, problematisk fordøjelse eller et ustabilt blodsukker styrer dit liv!
For du kan spise dig rask, eller forbedre din livskvalitet betragteligt, ved at spise den rette kost!
Forskning, bl.a. tvillingestudier, har vist, at vores gener kun fylder 30 % i udfoldelsen af vores sygdoms-/sundhedspotentiale.
Din mad (og dine livsomstændiger) har 70 % betydning for, hvordan din genetik udfolder sig i forhold til at forblive rask eller blive syg.
Maden er så vigtig, fordi mad er kommunikation til vores krop, som kan opgradere eller nedgradere vores biologiske software, læs: de gener vi er født med! Når vi sender den rigtige sunde mad ind i kroppen, så opgraderer vi vores helbred, når vi sender ringe mad ind, nedgraderer vi helbredet!

Vores livsomstændigheder, stress, miljøgift, forurening etc. fylder naturligvis også i forhold til dit sundhedspotentiale, men det tager vi i en anden artikel!

Der findes ikke en “one size fits all” på kostområdet, da vi alle er bio-individuelle.
Men der er principper omkring kost, som er til gavn for alle, som styrker alle menneskers helbred
.

Disse generelle principper er:

Spis løs af fødevarer fra planteriget
Vi har i længere tid kendt til kroppens største byggesten, de såkaldte makronæringsstoffer: kulhydrater, proteiner og fedt.
De er afgørende for vores velbefindende og sundhed, og alle tre kategorier bør forefindes i alle de måltider vi indtager.
Langsomme kulhydrater er: grøntsager og fuldkorn af alle slags (korn, ris, bønner og linser), frugt sammen med fuldkorn/protein/fedtstof.
Kvalitetsprotein er: nødder, kerner, bønner og linser, animalske produkter fra fritgående og græssende dyr.
Sundt fedtstof er: øko oliven- og rapsolie, oliven, avocado, kokosolie og kokos, nødder og kerner, mørk chokolade, animalsk fedt (inkl. æg) fra fritgående og græssende dyr (høns, gris, ko, lam etc.)

Men udover disse stoffer har kroppen brug for mikronæringsstoffer som vitaminer, mineraler, og nyere opdagelser som fytokemikalier og polyfenoler. Fytokemikalier og polyfenoler hentes fra planter, og de viser sig at have stor indflydelse på vores sundhed. Vi har de senere år kendt dem fra såkaldte “super foods”, men i virkeligheden findes de i alle planter, i større eller mindre omfang.
Fytokemikalier kommer hovedsaligt fra skrællen eller ydersiden af planter, hvor det beskytter planter mod udefrakommende trusler, som sollys, skadedyr, svampe etc. Det er stærke sager, og forskning viser, at det også kan beskytte os mod trusler, f.eks. madkemi, forurening, aldring, cancerceller mm.
Polyfenoler er stærke antioxidanter, og er en del af den gruppe molekyler, som kan fange og standse frie radikaler. Frie radikaler er molekyler, som kan forårsage skade inde i cellerne. Frie radikaler er molekyler, der er ustabile og derfor meget gerne vil koble sig på et stof og ødelægge (oxidere) det. De frie radikaler prøver konstant at indgå i reaktioner med andre stoffer for at blive stabile igen. På den måde kan de skabe ravage, som kan forårsage celleforandringer i vores krop.

Forskning har vist, at det ikke er en god ide at styrke kroppen med de kemiske forbindelser fra fytokemikalier og polyfenoler i pilleform. Men som alsidig plantebaseret kost er disse stoffer geniale og et fantastisk forsvar mod sygdom og for tidlig aldring!

Spis plantefibre, de er essentielle for vores tarmsundhed. De gode tarmbakterier, der styrer både vores fysiske og mentale helbred, lever af fibre. Vores tarmsund, det indre af vores tarme, som har stor betydning for ikke at udvikle autoimmune sygdomme, allergier og intolerancer, er afhængig af fibre, der forer tarmene og gør dem uigennemtrængelige. Desuden er plantefibrene med til at stabilisere vores blodsukker, blodfedt og de signalstoffer, der styrer vores metabolisme (energiomsætning), og andre vigtige ting. Læs mere herom i andre artikel på websitet.

Der er ikke fibre i animalske produkter, selv om vi taler om kødfibre. Vi kan kun få de livsvigtige fibre fra plantemad!

Spis og drik kvalitetsfødevarer
Vores krop og fødevareomsætning er stadig baseret på fødevareemner, der er naturligt forekommende, og ikke alt for forarbejdede. Let kogning og stegning er ok, faktisk gør disse processer det lettere at optage rigtigt mange fødevarer, men forskning viser at (dårlig kvalitet) industrielt fremstillet mad skaber sundhedsproblemer. Kroppen kan ikke genkende fødevarer, som er nedbrudt fra sin naturlige form, og sat sammen igen til en form, der er mere langtidsholdbar og dermed mere salgbar, for industrien.

Kroppen kan ikke håndtere store mængder af konserveringsmidler og diverse tilsætningsstoffer, som ikke er kendte for kroppen, fordi det ikke er naturlig kost for kroppen. Konsekvenserne ved indtagelse af disse for kroppen unaturlige stoffer er bl.a. opblomstring af dårligt tarmbakterier som kan give: hormonudfordringer, tendes til uhensigtsmæssig inflammation, for nogen overvægt for andre undervægt, diabetes 2, autoimmune sygdomme, gigt, og visse cancertyper.

Undgå derfor billige færdigretter, kage, brød fyldt med tilsætningsstoffer. Undgå fast food, junk food, ofte fyldt med usundt fedt og madkemi. Undgå det alt for meget sukker der er i købe marmelade og spreads, og flydende sukker i sodavand, softdrinks, og mange købe milk shakes og smoothies. Drop eller spis meget lidt slik, der kun er sukker, farve og tilsætningsstoffer.

Lav dine måltider selv af uraffinerede og usminkede fødevarer, eller køb dem af måltidsleverandører som leverer kvalitetsmad uden madkemi.

Eksempler på fødevarer, der med fordel kan laves hjemme, fordi købeeksemplarerne ofte er ringe og sundhedsskadelige: snacks som energikugler, kager/muffins, der bør fyldes med fuldkorn, frisk eller tørret frugt og sundt fedtstof. Greenies og smoothies, saft og sodavandis, der bør være fyldt med grøntsager og frugt med skræl på . Hvis du køber, så køb mærker uden tilsætningsstoffer, farve og med meget lidt sukker i/uden kunstigt sukkerl Både børn og voksen kan få brug for lidt ekstra energi, men gå endelig udenom det meste købesnacks, da de kun forringer dit velbefindende, efter de første 5 minutters sukkerrus!

Køb øko, når du kan/har råd. Skrællen på grøntsager og frugt er et vigtigt fibertilskud, og er derfor bedst øko og uden pesticider. Fuldkorn, ris, pasta, bønner og linser spises hele, og er derfor også bedst øko.

Spis fermenteret mad
Fermenteret mad som kombucha, kimchi, kraut, øvrige fermenterede grøntsager, kefir, yoghurt, parmesanost, modnet ost, surdejsbrød og andre fødevarer med syrnet korn, syltede fødevarer uden overflødigt sukker er godt for os. det fodrer de gode tarmbakterier, og giver dermed hele kroppen overskud til at modstå og bekæmpe vira og bakterier. Desuden øger fermentering vitaminoptagelsen far de fermenterede emner.

Spis helst mindst 2, og for nogen endda tre eller fire måltider, om dagen.
Både fysisk aktivitet og hjerneaktivitet kræver kalorier, og mange mennesker spiser for lidt, de holder kroppen i et evigt kalorieunderskud, og det er ikke er sundt. Når kroppen ikke får kalorier nok til det arbejde den skal udføre, så er det din muskelmasse der tæres på. Antallet er fedtceller i kroppen er konstant, de kan vokse eller formindskes i omfang, men de forsvinder ikke fordi du sulter, det gør din muskelmasse til gengæld. Derfor skal du spise nok til din krops behov!
(Periodisk kontrolleret faste eller 12 timers daglig spisefri periode kan være sundt, men spis nok indenfor dit “spisevindue”).

Emotionel spisning, hvor man overspiser af følelsesmæssige årsager, er naturligvis ikke sundhedsfremmende, og man bør tale med en professionel om hjælp. Se evt. artikel om emnet på dette website.

Gode pejlemærker for, at det er den rette mad, og den rette mængde af mad du indtager, er:
– du har styr på din afføring, rette konsistens, daglig afgang, ro i tarmene!
– du er mæt efter hvert måltid. Ikke tung og dvask, men klar til de udfordringer du skal i gang med!
– du tænker ikke konstant på mad og på at spise!
– du har ikke cravings efter ulødige snacks, snacks med meget fedt, sukker eller salt!
– du har ikke pludselige blodsukkerudsving med kvalme, svimmelhed, hovedpine til følge!
– du føler dig rolig det meste af tiden, selv når tingene går stærkt!
– du er klar i hovedet det meste af tiden, og har ikke dybe dyk i energi og humør midt på dagen, om eftermiddagen osv.!
– du føler dig ikke hele tiden udmattet!
– du har overskud til at dyrke en vis mængde motion, dyrke dine relationer, lege med dine børn, have sex osv.!
– du sover godt om natten, vågner ikke op pga. sult i utide og skal lige ud og nuppe et eller andet for at sove videre!
– du er sjældent syg, når du rammes af virussygdomme som influenza, klarer du sygdommen ok, og bliver ret hurtigt rask!

Og at når du spiser den for dig rette mad i den rette mængde, så behøver du ikke:
– cigaretter og alkohol til opkvikning eller stressdæmpning
– stimulanser i pilleform som sovepiller, hovedpinepiller, smertestillende piller, for at komme igennem dagen
– kosttilskud der lover mirakler, for at få hverdagen, arbejdslivet, familielivet og dine øvrige relationer til at hænge sammen
– mirakelkure/diæter så du kan tabe dig eller slippe af med ubehag og smerter

Ud over disse generelle råd om mad og sundhed, skal du selvfølgelig tage hensyn til dine individuelle behov eller udfordringer! Mave-tarmproblemer, allergier, intolerancer, kroniske sygdomme, autoimmune sygdomme mv. kan betyde særlige koststrategier i perioder.

Du kan følge min gratis madplaner, der er funderet på ovenstående principper, eller kontakte mig for individuel kostvejledning, hvor du lærer at finde frem til det, der er den rette kost for dig – og lærer at lave de koststrategier, som virker for dig!

Min kostvejledning er baseret på de principper, der ligger bag de officielle danske kostråd (med mere vægt på at spise sunde fedtstoffer), funktionel medicin og funktionel ernæring, plus ayurveda principper (gamle indiske koststrategier, der stadig er aktuelle).

Se mere om disse principper her:
Officielle kostråd: foedevarestyrelsen.dk
Funktionel ernæring: Mark Hyman/drhyman.com, IIN/Integrativenutrition.com
Funktionel medicin: Institute for functionel medicin/ifm.org, drwaynejonas.com
Nordic ayurveda, nordicayurveda.com

NB: Livets udfordringer, sorg, stress, voldsomme begivenheder, traumer, psykisk sygdom, alvorlig sygdom, alvorlige uheld m.m. kan selvfølgelig bringe os alle ud af den normale spiral, og medføre at der skal mere end sund mad til at få livet på rette køl. Men kosten spiller stadig en stor rolle i helbredelsen!

Faglige input:
Institute for Integrative Nutrition, integrativenutrition.com
Dr. Megan Rossi, theguthealthdoctor.com
Dr. Mark Hyman, drhyman.com
Nordic ayurveda, nordicayurveda.com

Grønkålstærte og blåbærsalat!

Grønkålstærte og blåbærsalat!

Velsmag, skønhed og sundhed i en treenighed! Tærteindholdet er lavet på en base af cashewnødder, men kan i stedet laves på creme fraiche. Cashewnøddecreme giver en højere plantediversitet, hvilket er godt for tarmbakterierne.

Start med cashewcreme:
150 g usaltede cashewnødder
vand
citronsaft fra 1/2 til 1 citron

Læg cashewnødderne i blød i vand i 4 timer.
Hæld udblødningsvandet fra.
Læg de bløde cashewnødder i en foodprocessor elelr blender sammen med 2 dl vand og saft af 1/2 citron.
Bland til en cremet masse. Måske skal der mere væske til, så suppler med vand og citronsaft til det er lækkert cremet og minder om creme fraiche i smag og konsistens.

Tærtedej:
175 g hvedemel
75 g fuldkornsmel
125 koldt smør
70 g koldt vand
1 tsk. fint salt

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Placer alle ingredienser i en foodprocessor og kør til en dej. Tag dejen ud og saml til en kugle.
Smør en tæteform med smør eller olivenolie og pres dejen ud i formen.
Bag dejen 10 minutter.

Tærteindhold:
cashewcreme eller 2,5 dl creme fraiche
3 æg
150 g skyllet og hakket grønkål
50 g frisk persille
chilipulver eller flager efter smag
revet skal fra 1/2 øko citron
2 dl revet vesterhavsost, parmesan eller lignende fast ost (evt. vegansk ost)
1 rødløg
salt, peber

Riv osten.
Put cashewcreme (eller creme fraiche), æg, revet ost, grønkål, persille, chili, revet citronskal og salt og peber i en foodprocessor eller blender og blend til en grøn creme. Smag til med salt, peber og eventuelt chili.

Pil et rødløg og skær det i tynde skiver.

Hæld den grønne creme i den forbagte tærtebund, og pynt med løgskiver.
Bag 30 minutter til et fast indhold og en let brun overflade.

Blåbærsalat:
1 pose feldsalat
1 bakke øko blåbær
2 stilke blegselleri
olie-eddike-soya-ingefær dressing

Læg posens indhold i en skål, fjern eventuelle rødder på feldsalaten.

Trim to stilke blegselleri, halver dem på langs og skær dem i tynde halvmåneformede stykker.

Læg på feldsalaten.

Arranger blåbær fint på salaten.

Rør olie, eddike, lidt soya, lidt salt, peber, lidt revet ingefær, lidt honning sammen til en salt-syrlig-sødlig dressing.
Dryp på salaten.

Hvorfor er jeg altid sulten? 10 mulige grunde!

Hvorfor er jeg altid sulten? 10 mulige grunde!

Sult er en besked din krop sender til din hjerne, når du mangler næring. Men beskederne kan være påvirket af en række faktorer, så måske er det egentlig ikke kalorier du mangler!

Her er 10 mulige grunde til, at du føler sult, men ikke nødvendigvis er i kalorieunderskud.

1.
Manglende søvn
Søvn spiller en stor rolle i din sundhed, og påvirker faktorer som hormonregulering og hukommelse.
Sult er styret af to homoner, leptin og ghrelin. Leptin er et hormon der findes i fedtceller, og som fortæller dig når du er mæt. Ghrelin, kaldet sulthormonet, fortæller dig når du er sulten.
Hvis man sover mindre end seks timer pr. nat trigges et område i hjernen som forøger dit behov for mad gennem hormonforstyrrelse. Ghrelinniveauet stiger og leptinniveauet falder, og det skaber det en ond cirkel af sult, der kan føre til cravings. Den onde cirkel betyder desværre også at man samtidig får nedsat sin fedtforbrænding og deraf tager på i vægt.
Du skal gerne få styr på din søvn, og helst sove mindst syv timer om natten gennemsnitligt, for det dårlige søvnmønster og de fysiske reaktioner herpå kan føre til prediabetes, diabetes 2, forhøjet blodtryk og kronisk inflammation i kroppen.

2.
Stress
Stress er en del af livet, og kortvarig stress skader ikke kroppen. Lange perioder med stærkt forøget stress kan derimod skade kroppen på flere måder.
Stress er kroppens naturlige fysiske reaktion på en stresset situation, den aktiverer kroppen til en kæmp eller flygt situation, og forøger udskilningen af hormonet kortisol. Desuden frigives store mængder sukker alias energi der strømmer ud i kroppen, insulinniveauet falder, adrenalinnivauet stiger, og der frigives glucose fra leveren. Kortisolniveauet er også steget, og det gør din krop mindre følsom overfor insulin. Som resultat af denne proces er der nu for meget glucose tilgængeligt i dit blod, hvilket fører til en nærmest kronisk følelse af sult (kroppens forsøg på regulering), og en risiko for vægtøgning. Se mere under afsnit “mangel på fibre”.
Langvarig eller kronisk stress er, som du kan læse, en stor helbredstrussel, som du skal gøre noget ved! Det kan være svært, men konsekvenserne af kronisk stress er for voldsomme til at ignorere. Start med at indlægge “egen tid” i dit program, hvor du fokuserer på dig selv, og på at finde finde ro i kroppen. Måske bare 15 minutter om dagen. Dyrk mere rolig motion, gåture i naturen, eller andre aktiviteter, hvor dine tanker kan flyde frit, uden mål og med. Man kan godt optræne evnen til at “meditere”, slå bevidstheden fra, så det kan ske på din gåtur eller lignende, og ikke kræver særlige procedurer. Din krop er taknemlig for selv 15 minutter om dagen i dyb ro, og det påvirker kroppens stressreaktion positivt.

3.
Flydende måltider, i form af smoothies, greenies, low calorie suppe, shakes, juice…
Hvis du i højere grad drikker dine kalorier end spiser dem, så kan det føre til øget sult. Din mave skal sende signal til din hjerne, når den er fuld af mad, som den skal til at fordøje. Du føler så ikke sult igen, før maden er ude af mavesækken og har bevæget sig videre til resten af fordøjelsessystemet. Hvis du indtager hovedparten af dine kalorier i flydende form, fordøjer du det langt hurtigere end et solidt måltid mad. Konsekvens: sultfølelse. Så selv om du indtager den samme mægde kalorier i din flydende mad, som hvis du spiste et regulært måltid, så vil du hyppigere lide af sultfølelse, og dermed lettere komme til at spise mere.
Flydende kost, som proteindrik, bone broth eller bouillon, er godt efter sygdom, hvor appetitten er lav, og kroppen har ekstraordinære behov. Men hvis du har et normalt helbred, bør flydende mad ikke erstatte regulære måltider, hvis du lider af hyppig sult. En smoothie eller greenie er fin på en en travl morgen, og hvis du et menneske med meget lille appetit om morgenen og en følelse af energiforladthed om formiddagen, så kan et flydende måltid også være ok.

4.
Mangel på fibre
Fibre er meget vigtige for de gode tarmbakterier, og er rigtigt vigtige for de bakterier, der skal styre signalerne til din hjerne om at du er mæt. Desuden er fiberrig mad længere tid i mavesækken, så du føler dig mæt længere tid.
Færdigmad der er meget raffineret, er ofte fyldt med mange kalorier, men mangler fibre. Så selv om du indtager lige så mange kalorier i en burger som i et stykke fuldkornsbrød med avocado, vil sidstnævnte give dig mæthed længere,da fuldkornsbrød/avocado er fyldt med fibre.
Fiberfattig mad, raffineret mad, er ofte også fyldt med hurtige kulhydrater, typisk sukker, fructose, eller lignende, som øger insulinproduktionen. Normalt vil frigivelse af insulin sørge for at et stigende glukoseindhold bliver transporteret fra blodbane til de enkelte celler i overalt i kroppen, men det sker kun i en reduceret grad, når insulinprocessen gentages igen og igen, og man udvikler så insulinresistens. Når vi er insulinresistente, svømmer sukker og insulin rundt i blodet i længere tid. Det betyder, at vi bliver trætte samtidig med, at kroppen tunes ind på, at vi skal indtage mere energi. Insulinresistente har derfor ofte svært ved at regulere appetitten. Samtidig kan en almen træthed og utilpashed, der kan følge af insulinresistens, også forveksles med sult.

5.
Hyperthyroidisme, forhøjet stofskifte
Sygdommen skyldes en øget mængde af organismens stofskiftehormoner. De hormoner, der skabes i skjoldbruskkirtlen, regulerer din metabolisme (energiomsætning). Hvis din skjoldbruskkirtel er overaktiv, arbejder din metabolisme på overtid, og derfor oplever mennesker med forhøjet stofskifte uforklarligt vægttab og en konstant sultfølelse. Du spiser mere end normalt, men kan ikke tage på!
Oplever du dette, så opsøg din læge, da det skal behandles.

6.
Lavt blodsukker
Lavt blodsukkerniveau kan føre til sultfølelse. Det at spise fører til forhøjet blodsukker, men spiser du fiberfattig mad med hurtige kulhydrater fører det til en uhensigtsmæssig hurtig blodsukkerstigning. Det medfører frigivelse af stresshormon/adrenalin, hvilket sender din krop et signal om at nu får du snart for lavt blodsukker, og det kan mærkes som rysteture og sult. Og så spiser du formodentlig igen.
Spis fiberrig mad, spis kost med den rette fordeling af kulhydrat, fedt og protein. Det vil sige, spis for et stabilt blodsukker, læs mere her.

7.
Spisning i urolige omgivelser
At spise i urolige opgivelser – som f.eks. midt i en arbejdsproces, eller med larmende børn. Nylig forskning viser at urolige omgivelser påvirker både hvad vi spiser og hvormeget vi spiser. Forskningen viser at uroen ofte betyder, at vi spiser for lidt, og ikke føler os tilfredsstillede. Det betyder et indtag af for få kalorier og en følelse af kronisk sult.
At spise mens vi arbejder kan også medføre at vi vælger måltider med hurtige kulhydrater, uden fibre, forkert fedt (fast food), som både fører til øget sult og øget vægt. Se ovenfor.
Gør dine måltider til en helle, gør det til en positiv social situation om muligt, sammen med kolleger, familie, venner. Gør måltidet til nydelse. Så er der størst chance for at du spiser det rette, et rigtigt måltid med masser af plantefibre (grøntsager, frugt, fuldkornsbrød/pasta/ris, bønner/linser, nødder/kerner, oliven…), lig med langsomme kulhydrater, og sundt fedt, sunde proteiner fra kvalitetskød, fiskeprodukter, syrnede mejeriprodukter, god ost.

8.
Leptinresistens
Leptin er det hormon, der styrer appetitten, får os til at føle mæthed, hjælper til vægtkontrol. Nogen mennesker bliver resistente overfor leptin, hvilket så kan føre til vægtøgning og måske overvægt. Desværre kan leptinresistens også opstå af hormonelle problemer skabt af overvægt eller andre metaboliske konditioner. Leptinresistens medfører sult og overspisning.
Der er forskning der tyder på, at leptinresistens kan opstå på grund af madkemi: kunstigt sukker, stabiliseringsmidler, hydroliseringsprocessor etc. da kroppen ikke kan genkende disse fødevareelementer som mad, og ikke ved hvad de skal gøre med det. De oplagres i kroppen og forstyrrer de normale hormonprocesser, hvilket bl.a. kan føre til leptinresistens.
Spis naturlig mad. Hjemmelavet eller fra kvalitetsproducenter. Undgå fast food. Lev sundt selv om du har en høj vægt. Høj vægt behøver ikke betyde leptinresistens, hvis du lever sundt, sund mad, regelmæssig motion, undgår kunstigt sukker, styrer dit blodsukker etc.

9.
Medicin
Visse typer medicin øger sulten, og kan medføre vægtøgning. Det gælder f.eks. for disse typer: antidepressiv og antipsykotisk medicin, anti-inflammatorisk medicin, insulin, epilepsi medicin, beta-blokkere, opioider. Dette fordi mange af disse medikamenter påvirker vores hormoner. Forstyrres bare et hormon igangsætter det en kædereaktion, der påvirker processerne i din krop. Ved anti-inflammatorisk medicin forstyrres din metabolisme, din elektrolytbalance og din væskebalance. Det kan medføre sultfornemmelse, træthed og ulyst til motion f.eks.
Medicin er nødvendig ved mange sygdomme. Læs indlægssedlen vedrørende bivirkninger, og prøv selv at modvirke disse, hvor du kan, med sund kost, masser af vand, let motion og lignende.

10.
Hydration
Nogen gange skyldes sultfornemmelse at man er tørstig. Drik masser af vand, det styrker din sundhed, og har en positiv påvirkning på hjernen, hjertet, fordøjelsen og din hud. Dehydrering kan føre til svimmelhed, hjernetåge, angst og depressionsfølelse.
Er du sulten i utide, så prøv først med et glas vand. De fleste mennesker trives godt på mellem 1,5 -2 liter vand om dagen.
Put frugtskiver, agurkeskiver, bær, friske krydderurter, citron- eller limeskiver, put isterninger i vandet, hvis du er træt af vand. Nogen trives bedst med mineralvand, ok! Urtete, øko te og kaffe, gør det også ud for væske. Men lad ikke dårlig, halvkold automatkaffe betyde at du ikke får nok vand, eller ikke får nok mad, fordi kaffen fylder op i mavesækken.
Husk at kaffe med creamer og sukker, eller store mængder mælk, ikke er fornuftig væske, det er nærmere fast food.

Der er altså mange grunde til irregulær sultfølelse, som du skal være opmærksom på!
Regulær sult skal selvfølgelig ikke overhøres. Spis god sund mad med masser af makro- og mikroernæring (kulhydrat/fedt/protein/vitaminer/mineraler), og de andre vigtige elementer som fytokemikalier, polyfenoler, flavonoider, quercetin osv.
Spis mindst 30 forskellige plantebaserede fødevarer om ugen, spis varieret, spis kvalitetsbevidst, bevæg dig regelmæssigt, sov godt, stress af. Pas på dig selv, så godt du kan! Opmærksomhed er den bedste vej til et godt helbred!

Inspiration:
Institut for Integrative Nutrition, integrativenutrition.com
Forsker Anette Sams, anettesams.dk
Professor Laszlo Hegedüs, Netdoktor.dk

Pas på med følgende “sunde” produkter!

Pas på med følgende “sunde” produkter!

Rigtig mange af os er fokuseret på at leve sund, og kan derfor let komme til at købe produkter, som kalder sig selv sunde, uden reelt at være det.

Her er eksempler på produkter, som du skal undgå eller gå forsigtigt til!

Planteolie (minus olivenolie, rapsolie, avocadoolie, kokosolie):
Mange planteolier ikke sunde. Dels fordi de de er raffineret kemisk, og dels fordi de indeholder for meget omega 6, som giver os helbredsproblemer, hvis vi får for meget af det.

Solsikkeolie, soyaolie, majsolie, der ikke har betegnelsen koldpresset, skal du gå helt uden om. Oftest er den slags olie kemisk presset, og har ingen næringsværdi, tværtimod, så tilfører det din krop kemikalier. Brug i stedet olivenolie, rapsolie, avocadoolie, kokosolie. (Undgå altid olie der kun har titlen “vegetabilsk olie”).
Selv når de nævnte olier er koldpresset skal du begrænse dit indtag, da disse olier indeholder meget omega 6. Kost rig på omega 6 kan give inflammation i kroppen. Indtag i stedet omega 3 olie fra fisk, hørfrø, æg og kød fra fritgående dyr.

Ristede nødder fra supermarkedet
Nødder og kerner er sunde, men de der sælges i pakker og poser fra supermarkeder har mistet det meste af sundheden. De er ofte ristet i de ovenfor nævnte planteolier, mange indeholder delvist hydrogeneret olie, eller delvist hærdet olie, lig med transfedtsyre, der kan give hjerte-kar problemer.

Desuden er nødder ristet ved så høje temperaturer, at de oxiderer, og der dannes oxidationsprodukter, der er skadelige. Gamle nødder og kerner kan blive harske, lidt af det samme problem.

Køb økologiske neutrale nødder og kerne, udblød dem i vand i 12 timer, og spis dem rå. Eller rist dem i 10-15 minutter ved 140 grader – så får du alle sundhedsværdierne ved nødder og kerner.

Agave nektar
Kaldes ofte for et sundt sukkeralternativ, da det har et lavt glykemisk index. Men i virkeligheden er det absolut ikke et sundt alternativ, da agave nektar ofte er meget raffineret og er højt på fructose. Fructose påvirke rikke umiddelbart dit blodsukker, da det er langsommere nedbrydeligt, men til gengæld omdannes fructosen over tid til glucose, glykogen, mælkesyre og fedt i leveren. Det er stressende for din lever og kan føre til insulin resistens og fedtlever.

Brug i stedet stevia, honning, kokosblomstsukker i små portioner, som bedre sukkeralternativer.

Low fat produkter
Siden 1950’erne har vi fået at vide at fedt er usundt, fordi fedt kunne sætte sig i vores blodårer give åreforkalkning og gøre os fede. Derfor har vi i mange år gået efter low fat produkter/light produkter. Men vægten øges stadig i vores samfund, og flere lider af hjerte-kar problemer, hvorfor? Sandheden er , at vores krop behøver fedt til optimal funktion. Vores hjerne, immunsystemet, hormonproduktion, og basis cellefunktion er afhængig af fedt, fedt i sin naturlige form. Højt raffinerede madvarer, fulde af madkemi og sukker i stedet for fedt er skadelige for os, skaber inflammation, fylder os med tomme kalorier og giver os vægtproblemer.

Fedt fra stressede dyr i “dyrefabrikker”, delvist hydrogeneret olie fra kemisk raffinerede planteolier, som er basis for megen industrifremstillet mad, det gør os syge. Og den slags mad skal undgås.

Vi skal spise mad rig på naturlige plantefedtstoffer, som kokosolie, olivenolie, avocadoer, oliven, æg, fuldfede syrnede og fermenterede mejeriprodukter (yoghurt med levende bakteriestammer, kefir, gammeldags kærnemælk), Særligt kvinder har glæde af fede syrnede mælkeprodukter. Spis økologiske æg (fritgående høns), vilde fede fisk som laks og makrel, og kød fra fritgående dyr på græs.

Sukkerfri produkter
Lige som de fedtfri produkter er sukkerfri produkter oftest fyldt med sundhedsskadelig madkemi. Vi indtager det af hensyn til sundhed og vægt, men resultatet er ofte det modsatte. Sukkerfri produkter forstyrrer kroppens naturlige energiomsætning, får kroppen til at reagere som om der kommer sukker, uden at det kommer. De stoffer kroppen frigiver til sukkerhåndtering ender så med at skabe insulinresistens og et fundament for diabetes 2, for mange mennesker. (Zoe forskning bl.a.)

Undgå sukkerholdige drikke generelt, både med sukker og sukkerfri. Begge dele skader helbredet, på hver sin måde!

Drik vand eller dansk vand med citron, bær eller frugtstykker. Eller drik kombucha!

Naturligt sukker
Man kan finde produkter med titlen, naturligt sukker. Det lyder bedre, og er bedre, end kunstigt sukker. Men ahorn sirup, honning, kokosblomstsukker, rørsukker etc. er stadigt sukker med en blodsukker og blodfedt påvirkning, selv om de ikke er raffinerede. Så indtaget skal være begrænset.

Spis frugt i stedet for slik, og spis frugtstykker med nøddesmør til eftermiddagskaffen. Brug frugt og søde grøntsager (ex. sød kartoffel, græskar, gulerod) i kage i stedet for sukker. Eller spis lidt mørk chokolade, når sukkertrangen melder sig, det er faktisk sundhed!

Fuldkornsprodukter
Fuldkornsprodukter behøver ikke være sunde, fordi de indeholder fuldkorn. Eksempelvis mysli og myslibarer, der kan være sunde, men absolut ikke altid er det. Tjek produkterne for deres indhold af madkemi, sukker og delvist hydrogeneret olie. Det samme gælder for brød, grødprodukter mm.!

Spis brød, der udelukkende er lavet af naturlige ingredienser, gerne surdejsbrød, hvor kornet er fermenteret og dermed lettere at fordøje, og uden gær, der kan drille nogen menneskers tarme.

Spis mysli, myslibarer og granola, bran flakes og lignende, kun lavet på naturlige ingredienser, uden kemi, hydrolyserede ingredienser, sukkererstatninger etc..

Prøv også fødevarer som boghvede, hirse, teff, quinoa, amarant, sorghum, der er gode sunde supplementer til fuldkorn. Diversitet er sundt!

Glutenfrit brød, snacks og den slags
Glutenfrit er kun nødvendigt, hvis du har cøliaki, hvedeallergi eller er meget påvirket af glutensensitiv.
For andre kan det være decideret usundt at undgå korn og fuldkorn, da mange glutenfri købeprodukter er stærkt raffinerede og ikke indeholder nogen sundhedsfremmende ingredienser. Hvede, rug og byg derimod, der indeholder gluten, er sunde korn, særlig i fuldkornsform, og er ingredienser i pasta, bulgur, cous cous, freekeh, foruden at disse korn er lækre hele i salater, brød med mere. De er fulde af fibre, der glæder dine tarmbakterier, skaber stærke tarme og giver dig et godt grundhelbred.

Glutenfri købeprodukter indeholder alt for ofte madkemi, så tjek ingredienslisten, før du køber disse produkter. Produkter uden hvede, rug og byg bliver ikke sunde, bare fordi de ikke indeholder korn, og slet ikke når de i stedet er skabt på tvivlsomme fyldstoffer.

Lav selv glutenfrit brød, snacks osv., hvis du har brug for disse, eller bare har mest lyst til det. Eller vælg produkter fra en seriøs producent, hvis kvalitet du kan tjekke op på.

Plantemælk/nøddemælk
Er et fint alternativ for mennesker med laktoseallergi, mennesker der ønsker at være veganere, eller bare elsker den slags mælk.
Men tjek produkterne for tilsat sukker, planteolie af ovennævnte slags, og stabiliseringsmidler. Et stabiliseringsmidler, som carrageenan, kan være allergifremkaldende for nogen mennesker, eller give tarmirritation.

Lav selv plantemælk eller nøddemælk, og undgå alle disse tilsætninger.

Mad med titlen “all naturel”
Naturlig, som definition i fødevaretitel, er ikke et reguleret begreb. Derfor kan raffinerede planteolier, ristede nødder der er oxiderede, mysli med let skjult madkemi, hvidt sukker osv. kaldes naturlige. Men den måde de er raffinerede på gør dem usunde for os.

Læs derfor altid ingredienslisten og ikke kun den smarte omtale af varen på forsiden.

Sund mad og sundhed er svære områder at navigere i.
Fødevareproducenter og butikker vil gerne fremstå som dem der kan hjælpe dig til sundhed. Det er dog langt fra altid rigtigt!
Vi får mere og mere viden om, hvordan fødevarer med madkemi påvirker vores helbred og skaber inflammation i vores krop, så vær en opmærksom forbruger.
Lav gerne selv hovedparten af det mad du indtager, eller køb hos producenter med en sundhedstilgang, der kan tjekkes!

Inspiration:
Dr. Will Cole, drwillcole.com




Knækbrød med brændenælde, der booster din vitalitet!

Knækbrød med brændenælde, der booster din vitalitet!

Lækkert knasende og smagfuldt knækbrød, vitamin- og mineralboostet med brændenælde!
Høj plantediversitet og god for dine tarmbakterier.

1 dl rugmel (glutenfri: fuldkormshirsemel)
1 dl fuldkornsmel (glutenfri: havremel)
2 dl solsikkekerner
2 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1/2 dl jomfru olivenolie
2 tsk. bagepulver
4 spsk. tørret brændenælde * (eller en stor håndfuld friske brændenældetopskud) – kan udelades!
2 tsk. fint uraffineret havsalt
4 dl vand

Opvarm ovnen til 150 grader.

Rør mel, kerner, brændenælde, bagepulver, olie, og salt sammen og tilsæt vand. Rør det hele til en grødet dej.

Hæld dejen ud på en bageplade med bagepapir og glat dejen ud til ensartet tykkelse med en spatel eller hænderne. Skær dejen op i stykker med en spatel, så knækbrødene let kan brækkes op, når de er bagt.

Bag knækbrødene 1 time, vend dem så over på et nyt bagepapir og fjern det brugte papir, så knækbrødene kan blive bagt på undersiden. Bag 15-30 minutter, alt efter hvor hårde du vil have dem.

NB: Skær eventuelt knækbrødene fra hinanden ved at køre et pizzahjul i de riller du lavede indledningsvist, eller bræk dem forsigtigt fra hinanden.

Afkøl og opbevar dem i en kagedåse.

* Brændenælde er rig på A-vitamin, C-vitamin, jern, kalium, mangan, kalcium og har desuden et højt indhold af protein.
Brændenælderne er angiveligt vanddrivende og udrensende, ligesom de modvirker inflammation og anvendes mod syre i kroppen.

Kartoffel-rødbede galette!

Kartoffel-rødbede galette!

Galette er en dejlig ret, nemmere at lave end en klassisk tærte. Mange fibre og høj plantediversitet!

Rækker kun til 4 personer, hvis der serveres en fyldig salat til.

Beregn lidt ekstra tid til at sautere rødbederne, eller brug sauterede rødbeder fra Meyers køkken.

200 g øko hvedemel
100 g øko fuldkornsmel
125 g koldt smør
1/2 tsk. fint salt
evt. 2-3 spsk. ikke aktiv surdej
1 æg
lidt koldt vand

2 dl øko creme fraiche
2 fed hvidløg
2 rødbeder (ell. det meste af en en pose sauterede rødbeder fra Meyers)
1 lille løg
2 store kartofler
3/4 dl grofthakkede krydderurter
salt, peber, urtesalt (kan udelades)
2 dl friskrevet parmesan (bruges færdigrevet, så er det noget mindre)

Skræl rødbederne, skær dem i skiver og sauter dem i lidt olivenolie, salt, peber og evt. honning til de er sprøde, men ikke hårde. Afkøl.

Tænd ovnen på 210 grader varmluft.

Dej:
Brug en foodprocessor eller fingrene. Kør begge slags mel, salt og smør til en fint klumpet blanding (eller smuldr smøret ud i mel/salt).
Tilsæt ægget og 1 spsk. meget koldt vand, og kør igen 30 sekunder, til dejen samler sig. Gør den ikke det, så tilsæt endnu 1 spsk. vand.

Læg dejen på køkkenbordet (evt. let meldrysset, hvis dejen virker lidt klistret), og rul ud til en cirkel. (Min blev lidt oval, skidt med det). Læg dejcirklen på en bageplade med bagepapir.

Rør creme fraiche op med presset hvidløg, smag til med salt, peber og lidt urtesalt, hvis du har det.

Vask og tør kartoflerne, og skær dem i tynde skiver.
Pil løget, og skær det i meget tynde skiver.

Smør creme fraichen ud på dejen, men efterlad en 4-5 cm bred kant uden creme fraiche hele cirklen rundt. Den skal bruges som lukke-kant.

Læg rødbedeskiver, kartoffelskiver og løgskiver oven på creme fraichen, husk en tom kant. Drys med salt og peber.
Læg grofthakkede krydderurter oven på.

Bøj kanten op over fyldet og glem den pænt på plads.

Drys revet parmesan over galetten, og drys lidt salt eller urtesalt på kanten.

Bag galetten 30 minutter til kanten er fint brun og sprød.

Server med salat!



MIND kost – der passer på din hjerne!

MIND kost – der passer på din hjerne!

MIND kost er “Middelhavsintervention for neurodegenerativ forsinkelse“. Designet af Rush University Medical Center med det formål at optimere hjernesundhed!

Egentlig er denne kost et mix af Middelhavskost og DASH kost, hvor sidstnævnte har fokus på de fødevarer og næringsstoffer, som har størst betydning for vores blodtryk.

Begge kosttyper er kendt for at modvirke demens og beskytte vores hjernefunktion efterhånden som vi bliver ældre, endda reducere Alzheimer.

Du skal ikke vente med denne kosttype til du er er på vej til at blive midaldrene – du skal spise det allerede nu!

Hvad siger videnskaben?
Et videnskabligt review i 2021 af 13 ernæringsstudier tyder på, at bestemte kosttyper (kost med masser af grøntsager, frugt, bælgfrugter, olivenolie/rapsolie/avocadoolie mm., fisk og magert kød), og at undgå raffineret kost (ringe færdigmad, mange færdig-pålægstyper, fast food, junkfood…), hjælper til bedre hjerne-integritet og hjernefunktion.

Opsummeret er løsningen: styrk plantesundhed og dit omega 3 indtag!

Her er 8 bud på ernæringselementer, videnskaben ved styrker hjernen og tarmene:

  1. Bladgrønt som grønkål, palmekål, spinat, bladbeder, pak choi, rucola, fennikel, julesalat…
  2. Bær, jordbær, blåbær, hindbær, brombær, solbær, ribs…
  3. Nødder, gerne en blanding af valnødder, mandler, hasselnødder, cashewnødder, pistacienødder, paranødder…
  4. Ekstra jomfru olivenolie og oliven
  5. Fuldkorn, hvede/rug/byg/havre/hirse, fuldkornsbrød, fuldkornspasta og bulgur, brune og røde ris, quinoa…
  6. Fed fisk som laks, makrel, sardiner, sild, ørred, med masser af omega 3 (frisk, frost, dåse, røget)
  7. Bælgfruger inklusiv linser og soyabønner
  8. Vin, gerne rødvin for polyfenolerne – et glas om dagen!

Inspiration:
theguthealthdoctor.com
Hjerteforeningen
Center for sund aldring

Vores helbred og velvære er designet af det vi putter i munden!

Vores helbred og velvære er designet af det vi putter i munden!

Vores tarmvæg huser 70 procent af vores immunsystem, så hvis du vil arbejde med din sundhed, så start med at gøre dine tarme sunde!

Sundheden i tarmen påvirker hele kroppens helbred. Dine tarme skal nedbryde din mad, absorbere vitaminer, mineraler, polyfenoler og så videre, holde giftstoffer ude, og samtidig selv producere mange af de kemiske stoffer er holder dig kørende: hormoner, signalstoffer, vitaminer, med mere. Noget af en opgave, og for at disse opgaver kan løses skal dine tarme fungere optimalt.

Selv i en perfekt verden er det et stort arbejde for vores tarme at afbalancere sit arbejde.
I den reelle verden er der mange ting der kan slå tarmbiomet ud af balance:

1.
Junk food, fast food, højt raffineret mad, mad uden fibre, færdigretter af lav kvalitet med madkemi og stoffer tarmen ikke kan genkende. Disse sundhedsfattige fødevareemner giver de dårlige tarmbakterier og gær mulighed for at gro i tarmen, hvilket nedbryder tarmens økosystem.

2.
Overforbrug af medicin som penicillin, anti-inflammatorisk medicin som Ipuprofen, aspirin, visse gigtmidler, midler mod for meget mavesyre og steroider ødelægger tarmens normale fordøjelsessystem.

3.
Tarminfektioner og tarmubalancer som bakterieovervækst i tyndtarmen, irritabel tyktarm, candida svamp og parasitter i fordøjelsessystemet.

4.
Påvirkning af giftstoffer fra vores miljø, herunder kviksølv og skimmelsvamp.

5.
Utilstrækkeligt med fordøjelsesenzymer på grund af stress, mavesyredæmpende medicin, og mangel på zink, kan alle føre til at din fordøjelse ikke fungerer som den skal.

6.
Stress. Kronisk stress ændrer dit tarmbiom med en opblomstring af dårlige tarmbakterier, hvilket kan medføre en utæt tarm (leaky gut), der igen kan medføre inflammation.

Prøv at arbejde dig ud af det der påvirker din tarm – og dermed dit generelle helbred – og begynd at arbejde bevidst med:
– fiberrig plantebaseret mad (30 slags om ugen, diversitet betyder mere end mængde, for alle plantefibre gør noget forskelligt i tarmen) – helst grøntsager med masser af farve: rød, grøn, gul, violet…
fermenteret og syltet mad (pickles, syltetede grøntsager, kimchi, kraut, kombucha, kefir, yoghurt, parmesanost og blå ost)
– omega 3 rige fødevarer (fisk, skaldyr, rapsolie, valnøddeolie, valnødder, olivenolie, mandler, sesam, avocado og jordnødder, soyaolie, soyabønner, hørfrø, chiafrø)

– zinkholdige fødevarer (kød, fisk, skaldyr, valnødder, fuldkorn)
mad af god kvalitet, gerne økologisk (dine tarmbakterier reager negativt på pesticider og anden kemi)
gennemgå hjemmet, tøjet, makeup og andre skønhedsprodukter, og kontoret, for skadelig kemi og tjek for skimmelsvamp
brug mad som medicin og drop eller skær ned på håndkøbsmedicin som Ipuprofen og mavesyredæmpere

Så får dit helbred et spark i den rigtige retning!

Læs mere i sitets øvrige indslag om tarmbakterier, for mere specifik viden på de omtalte områder!

Inspiration fra funktionel mediciner Dr. Mark Hyman, dr.hyman.com

Bekæmp inflammation i din krop!

Bekæmp inflammation i din krop!

Inflammation i kroppen er hensigtsmæssig, hvis vi har en infektion, et sår, et brud på en knogle, eller en virus/bakteriel sygdom! Men mange af os har inflammation i kroppen på grund af forkert kost, for meget alkohol, for stillesiddende livsstil og eller alt for meget stress.

Vi er afhængige af inflammation, for den skal redde os, når vi rammes af en infektion eller et kropstraume. Men når inflammationen løber løbsk og angriber vores egen krop i form af leddegigt, allergi, intolerancer, astma eller andre autoimmune sygdomme, så er inflammationen løbet af sporet. Og, i dag ved man, at hjerteproblemer, overvægt, diabetes, demens, depression, kræft og måske endda autisme, alle er sygdomme, hvis udgangspunkt er inflammation, der er ude af kontrol.

Bekæmp den uhensigtsmæssige inflammation med:

  1. Uraffineret mad, fuldkorn, masser af plantebaseret mad
  2. Sunde fedtstoffer
  3. Motion
  4. Aktiv afslapning
  5. Bekæmpelse af allergier og intolerancer
  6. Probiotisk mad, eventuelt probiotisk kosttilskud
  7. En daglig multivitamintabelet

1.
Undgå højt raffineret mad, det vil sige færdigmad af ringe kvalitet med masser af madkemi, og hvor de naturlige madkomponenter er nedbrudt for at blive opbygget til noget, der øger smag og holdbarhed – for fødevareindustriens skyld! Hvilket er en ptentielt inflammations-trigger. Kig altid bag på frostmad, dåser, brød, kage, kiks i poser/pakker, for at se om det indeholder ingredienser, du ikke kan genkende. Hvis ja, så køb det ikke. Undgå færdignudler, bouillonterninger, færdige saucer i poser og glas, de er fyldt med smagsforstærker, konservering, og dårlige fedtstoffer. Undgå slik, det er fyldt med farvestoffer, kemi, raffineret sukker, smagsforstærker etc. Lav selv din lasagne, halvfabrikata lasagne rummer f.eks. hydroriserede proteiner, det vil sige proteiner, som er nedbrudt og genopbygget, hvilket gør proteinet fremmed og uigennemskuelig for din krop, noget nogle forskere mener kan føre til intolerancer og overvægt.
Fuldkorn og plantefibre er guf for dine sunde tarmbakterier. De producerer hormoner og signalstoffer, som vi bruger til at opretholde en velfungerende krop og et godt humør. Desuden sikrer de gode tarmbakterier et effektivt slimlag på indersiden af dine tarme, hvilket er det bedste forsvar mod allergier og fødevare intolerancer.
Der er mere end 25.000 fytokemikalier i planter, og de er alle potente anti-inflammatorer!

2.
Spis sunde fedtstoffer, som koldpresset oliven, avocado-, kokos- – og rapsolie. Spis oliven og avocado. Spis gammeldags kværnet smør, i beherskede mængder. Spis fede fisk som laks, sardin, makrel, sild, både frisk, frossen og på dåse. Spis nødder, kerner og frø (solsikke, græskar, chia, hørfrø…). Spis øko æg, de er fyldt med vitaminer, mineraler og sundt fedt. Spis mørk chokolade. Spis øko yoghurt med høj fedtprocent, det er både probiotika og sundt fedt.

3.
Bevæg dig hver dag, gå, cykel, løb, dans, dyrk gymnastik, styrketræning, tag trappen, gør rent, ryd op i haven, leg med dine børn eller børnebørn. Moderat bevægelse med let forøget puls og lidt sved på panden er lig med et sundt kredsløb, hvilket til en vis grad modvirker usund inflammation. I dag taler man om at inaktivitet er lige så skadelig for kroppen som rygning, så det er bare med at komme op af stolen!

4.
Aktiv afslapning er mindfulness, meditation, og tænkepauser fra en hektisk hverdag. Ikke alle har gavn af at sidde stille og trække vejret dybt med hjælp fra meditation, for nogen er det faktisk mere stressende end det er afslappende. F.eks er det at at bruge tid i haven, lege med sine børn, male akvarel, strikke eller lufte hunden også aktiv afslapning, for princippet er at få dine tanker væk fra hverdagens travlhed og få fokus tilbage til nuet. Afslapning handler om at kende og lytte til sin krop. Det er lige så okay at finde ro i aktiviteter, som det er at smide bagenden ned på en yogamåtte og lave vejrtrækningsøvelser.

5.
Bekæmpelse af allergier og intolerancer sker gennem en alsidig kost, med fokus på en høj plantediversitet og mange kostfibre. Som du kan læse under punkt 1 (og uddybet her og her), så fodrer plantefibre dine gode tarmbakterier og skaber derved mulighed for en naturlig hormon- og signalstofproduktion og et godt tykt slimlag i tarmen – hvilket begge dele er en forudsætning for at bekæmpe allergi og intolerancer (og autoimmune reaktioner), som er skyld i inflammation. Læs mere her og her.

6.
Spis probiotisk mad, især fermenteret mad, for det fodrer i høj grad de gode tarmbakterier. Fermenteret mad er bl.a. yoghurt, hytteost, kefir, kimchi, kraut, kombucha, parmesanost, tempeh, æblecidereddike og surdejsbrød.
De mælkesyrebakterier, der oftest dominerer i fermentering af madvarer, er sunde for dig. De har en probiotisk effekt, og mælkesyrebakterierne øger optagelsen af næringsstoffer som B12-vitamin, K-vitamin, magnesium, kalk og jern. Mælkesyrebakterierne producerer desuden såkaldte peptider, der hæmmer og dræber uønskede bakterier.

7.
Vitaminer og mineraler er vigtige i bekæmpelse af inflammation. Men vores kost er idag er desværre præget af tiltag til storproduktion og stordistribution, hvilket betyder: uetisk produktion af dyr (stordrift der stresser dyrene og nedsætter deres sundhed, hvilket forstærkes gennem dyrenes kost, som er fremstillet til stordrift og uden øje for sundhed), pesticider, krav om langtidsholdbarhed opnået gennem madkemi/hydrorisering mv. – og vores kost er blevet meget ensidig. I dag styres store dele af verden fødevareproduktion af ret få store fødevareproducenter, og de fokuserer ensidigt i madproduktion ved hjælp af ret få fødevarer, som eks. hvede, majs, der indgår i utrolig megen madproduktion. Vi har brug for diversitet med vitale og potente vitaminer og mineraler til sunde tarme og inflammationsbekæmpelse.
Spis derfor en god multivitaminpille, til sikring af et bredt vitamin- og mineralindtag, gerne en vegans vitaminpille, da de hovedsaligt anvender naturligt forekommende vitaminer.

Gå i gang med disse 7 punkter, det er en god begyndelse på bekæmpelse af inflammation i din krop!

Inspiration fra:
Funktionel mediciner Dr. Mark Hyman, drhyman.com
Forskervirksomheden Zoe, joinzoe.com
Kræftens bekæmpelse
Dr. Will Bulsiewicz, theplantfedgut.com

Vigtigheden af magnesium!

Vigtigheden af magnesium!

Magnesium er utroligt vigtigt for et godt helbred! Og det fås bedst gennem kosten!

Når noget i kroppen føles stramt, irritabelt, i krampe, eller stift, uanset om det er kropsdele eller dit humør, når du føler træthed, hovedpine, nedsat appetit og muskelsmerter, så er det ofte et tegn på magnesium mangel!

Dine celler behøver magnesium for at lave energi, mange af din krops kemiske processer er afhængige af magnesium, dine cellemembraner behøver magnesium, og magnesium skal til for at dine muskler kan slappe af.

Mangel på mineralet kan være fatalt, da det er væsentligt for bl.a. kroppens stofskifte, herunder funktionen af insulin, muskelaktivitet og knoglesundhed. Og du kan nærmest ikke spise for meget magnesium.

Men hvorfor mangler mange af os magnesium til disse funktioner?
Fordi mange mennesker spiser en kost med et lavt indhold af magnesium: raffineret mad (færdiglavet mad af ringe kvalitet), masser af hvidt mel, kød og mejeriprodukter.

Spis i stedet:
Fuldkorn, fx fuldkornsbrød, hvedekim og klid, havregryn, rug og byg
Fulkornsris
Fisk og skaldyr
Indmad
Forskellige grøntsager, fx spinat og andre grønne bladgrøntsager, kartofler, squash, hvidkål og diverse salater
Frugt, fx bananer, hindbær, kiwi og tørret frugt
Bælgfrugter: Kikærter og tørrede ærter, bønner og linser
Forskellige nødder samt mandler, peanuts og pinjekerner, græskarkerner og sesamfrø
Mørk chokolade
Drik vand: Er rigt på magnesiumsalt.

Spis også gerne magnesium som kosttilskud, men det skal være magnesium citrat, der er det mest effektive kosttilskud. Eller brug magnesium oliespray, der sprayes på kroppen, og optages let i kroppen.

Bemærk:
At et højt indtag af magnesium gennem kosten mindsker risikoen for type 2-diabetes.
At et højt indtag af magnesium gennem kosten reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
At et højt indtag af magnesium gennem kosten er koblet til en lavere risiko for slagtilfælde, og muligvis også knogleskørhed og komplikationer ved hjerteoperationer (ved de to sidstnævnte er forskningsresultaterne ikke entydige).

Inspiration fra funktionel mediciner Dr. Mark Hyman, netdoktor.dk, Videnskab.dk, Hjerteforeningen

10 minutters surdejs focacciabrød med pære, figen og kanel!

10 minutters surdejs focacciabrød med pære, figen og kanel!

Et herligt eftermiddagskaffe eller tebrød! Godt til børnenes eftermiddagsmadpakke eller hjemme eftermiddagsservering! Høj plantediversitet.

Kræver at du har en aktiv surdej.

100 g aktiv surdej
375 g vand, gerne omkring 27% varmt
100 g øko fuldkornsmel
400 g øko hvedemel (helst med proteinindhold på 12 g/pr.100 g, ellers bland eventuelt hvedemelet med Manitobamel 50/50)
12 g salt
1 stor eller 2 små pærer
1 stor eller 2 små friske figner
2 stsk. stødt kanel (evt. kanelsukker)

Brødet skal hæve 8-9 timer på køkkenbordet, før bagning.

Hæld 375 g vand, aktiv surdej, alt mel og salt i en røremaskine (ell. Thermomixer).

Rør dejen i 2-4 minutter, til en glat, blød dej. (2 minutter på Thermomixer)

Smør en firkantet form, eller læg bagepapir i og smør, og hæld dejen i formen (min form er 22×27 cm).

Spray eller pensl brødets overflade med lidt olivenolie, og drys en god teskefuld kanel ud over overfladen. Brug kanelsukker, og lidt mere af det, hvis du ønsker et sødere brød.

Skær pære og figen i smalle både, og pres dem ned i brødet, pænt fordel over overfladen. Drys med lidt mere kanel.

Læg plastfolie over formen og lad den hæve 8-9 timer på køkkenbordet.

Tænd ovnen på 220 grader i 30 minutter.

Sæt brødet i ovenen, bag 10 minutter ved 220 grader. Skru så ned til 200 grader og bag yderligere 40 minutter. Brødet skal lyde hult, når du banker på det, så er det færdigbagt.

Afkøl og server i små firkanter, eventuelt med koldt smør!




Krydrede fuldkorns-gulerods-kokos madpandekager!

Krydrede fuldkorns-gulerods-kokos madpandekager!

Dejlige små tykke madpandekager, som kan serveres til ex. kylling eller sammen med en vegetarret, sammen med salat.
Brug gerne to slags mel, det øger plantediversiteten!
Der er også en glutenfri version i bunden af indlægget.

Pandekager (der bliver 9-10 pandekager af opskriften, og de mætter meget):
1 1/3 dl boghvedemel (kan erstattes af fuldkornmel af enhver slags)
1 dl havremel ell. fuldkornsmel
1/2 dl kokosmel
2 æg
1,5 tsk. bagepulver (kan udelades)
2 spsk. hakkede valnødder
2,5 dl mælk, nøddemælk, rismælk e. lign.
2 spsk. øko raps eller olivenolie
1,25 dl fintrevet gulerod
1 top teskefuld fint uraffineret salt
2 tsk. revet skal af en øko citron
1/2 tsk. stødt spidskommen
1/2 tsk. stødt koriander
1/2 tsk. stødt eller frisk chili
1 tsk. tørret oregano

Smør eller olie til at stege i.

Del æggene i blomme og hvide for sig.
Bland mel, hakkede valnødder, revet kokos, æggeblommer, bagepulver, salt, krydderier inkl. citronskal og chili i en skål.
Bland så mælk, olie og revet gulerod i melblandingen. Rør dejen sammen.
Pisk æggehviderne stive og bland dem forsigtigt i pandekagedejen.

Varm olie eller smør på en pande, og når fedtstoffet er varm sættes en stor spiseskefuld dej på panden og bredes ud med skeen, der kan være 3 pandekager af gangen på en almindelig stegepande.
Pandekagerne bages ved middelvarme ca. 3-5 minutter på hver side, til de er fine lysebrune og faste.
De kan holdes varme i ovnen ved 100 grader efterhånden som de bliver færdige.
Drys lidt revet kokos over ved serveringen.

Glutenfri version:

Pandekager (der bliver 9-10 pandekager af opskriften, og de mætter meget):
1 1/3 dl boghvedemel
1 dl kokosfibermel (ikke revet kokos)
0,6 dl revet kokos
1 top spsk. Husk (knuste loppefrø, fås i supermarkeder)*
1,5 tsk. bagepulver
2 spsk. hakkede valnødder
2,5 dl mælk, nøddemælk, rismælk e. lign.
2 spsk. øko raps eller olivenolie
1,25 dl fintrevet gulerod
1 top teskefuld fint uraffineret salt
2 tsk. revet skal af en øko citron
1/2 tsk. stødt spidskommen
1/2 tsk. stødt koriander
1/2 tsk. stødt eller frisk chili
1 tsk. tørret oregano
1 tsk. honning

Bland boghvedemel, kokosmel, hakkede valnødder, revet kokos, Husk, bagepulver, salt, krydderier inkl. citronskal og chili i en skål.
Bland så mælk, olie og honning plus revet gulerod i melblandingen. Rør dejen godt sammen.
Varm olie eller smør på en pande, og når fedtstoffet er varm sættes en stor spiseskefuld dej på panden og bredes ud med skeen, der kan være 3 pandekager af gangen på en almindelig stegepande. Pandekagerne bages ved middelvarme ca. 3 minutter på hver side, til de er fine lysebrune og faste. De kan holdes varme i ovnen ved 100 grader efterhånden som de bliver færdige. Drys lidt revet kokos over ved serveringen.

  • Husk gør dejen lidt mere luftig
Glutenfri version!