Oprindeligt en engelsk dessert, hvor en frugtkompot blandes med flødeskum.Syrlig og sød på samme tid.
Her er brugt stikkelbær og lidt babyspinat, for at få en helt grøn kompot. Og i min opskrift er fløden blandet med Skyr.
300 g stikkelsbær (evt. frosne) 2 håndfulde babyspinat 1/3 vaniljestang (hvis du har en blender, der kan blende vaniljen helt ud i frugtkompotten) eller 1 tsk. vaniljepulver 100 g flormelis (evt. Sukrin flormelis, hvis du skal passe på med sukker) evt. 6-8 dråber Stevia (kan sagtens udelades) 2,5 dl piskefløde 1,5 dl Skyr lidt hakket usaltet pistacienødder
Kog stikkelbærrene op med ganske lidt vand i en tykbundet gryde. Kog dem til de begynder at i opløsning, det tager ikke ret lang tid. Afkøl de kogte stikkelbær til de er stuetemperatur.
Hæld nu stikkelbær, skyllet spinat, vanilje og florsukker i en god blender og blend til en homogen og irgrøn frugtkompot. Smag til med florsukker til en sød kompot, men med lidt stikkelbærsyrlighed tilbage. Hæld kompotten i en skål og afkøl i køleskab i mindst 1 time.
Pisk fløden til en blød skum, bland med Skyr og evt. Stevia eller lidt flormelis.
Hæld 2 spsk. skum i hver glas eller skål (4 stk.), hæld stikkelbærkompot på og rør hvirvler med en strikkepind, et træspyd eller lignende. Læg igen skum på, kompot på, lav hvirvler, og afslut med endnu et lag, hvis du har mere skum tilbage. Drys med lidt meget finthakket pistacienødder.
En salat, hvor du anvender køleskabsresterne fra den forgangne uge, før der bliver fyldt op igen! Her er min version med ændringsforslag, der kan varieres uendeligt!
kogt eller stegt broccoli ell. blomkål, spidskål, evt. almindelig salat, rød salat… 2 dl kold quinoa, ell. ris, bulgur, pasta, kartofler revet gulerod, ell. anden rodfrugt… 1/2 agurk 1 lille rød peber 1-2 stilke blegselleri 10 cherrytomater, tomater i tern, semi dried tomater eller soltørrede tomater Evt.: 1 dl mørke kernefri vindruer, grønne druer, æble, nektarin, melon i tern
Topping: sesamfrø, dukkah, saltede og ristede havregryn, ristede græskarkerner/solsikkekerner, ristede cashewnødder ell. mandler, saltmandler, fetaost, fast ost i tern
Dressing, der serveres til: 1/2 dl koldpresset oliven- eller rapsolie 1/2 dl mild æbleeddike eller saften af en citron + revet skal af citronen 1 spsk. sennep, 1 spsk. honning salt, peber
Basisingredienserne lægges hver for sig i skåle eller tallerkner til hver spisende, eller blandes i en skål. Server topping til. Pisk dressingen sammen og server til.
Passer godt til både deller, gode pølser eller som en ekstra vegetarret.
Stjerneanis og basilikum giver blommemarmeladen en lakridsagtig smag. Hvis du ikke bryder dig om det, så udelad de to ingredienser. Marmeladeopskriften giver en større mængde marmelade end du bruger til ispindene, brug resten på yoghurt, brød eller i trifli.
Udsten blommerne og bring dem i kog med en lille sjat vand i bunden af gryden (de udskiller hurtigt selv væske, der sikrer at de ikke koger på) og den halve stjerneanis, ved middel varme. Kog til blommerne begynder at koge ud, og tilsæt så basilikumbladene. Kog endnu et par minutter. Sluk for gryden og hæld blommemassen minus stjerneanissen i en skål. Blend massen, og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt sukkeret (start med 100 g) og kog det stille op. Smag til med mere sukker om nødvendigt, marmeladen skal være syrlig-sød. Kog et par minutter, tag gryden af varmen, og afkøl marmeladen helt. Den kan ikke blandes med ismassen før den kold.
Ismasse til ca. 6 is: 2,5 dl piskefløde 2 dl skyr 2 æg 1/2 tsk. vaniljepulver eller vaniljesukker 1 dl lys agavesirup ell. flydende honning
Pisk æggeblommerne med sirup eller honning, og vend det i den piskede fløde. Pisk æggehviderne stive. Tilsæt Skyr til fløde-æggemassen og vend så de stiftpiskede æggehvider i massen. Hæld skyr-fløde-blommemassen i isformene, læg så 1-2 tsk. blommemarmelade ned i formene, rør det rundt med en pind til der dannes mønster, og sæt til sidst pinden i formen. Frys minimum 4 timer.
Når isene er frosne og skal spises, så hæld varmt vand på formene for at løsne isen – og spis så med stor fryd!!
Ps. Isen kan også fryses i en form i stedet for som ispinde.
En hjemmelavet trefarvet is, her som islagkage, men det kan også laves i en brødform, og få form som en almindelig literis. Ismængden i opskriften passer til en springform.
Er lavet på ismaskine, men kan laves uden. Så skal piskefløden piskes til let skum for sig selv, så blandes med de øvrige ingredienser, og isen fryses, som beskrevet.
Vaniljeis: 2 øko æg 100-125 g sukker/rørsukker/Sukrin 4 dl piskefløde 1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker) eller kornene fra en vaniljestang
Sæt ismaskinen til at køle. Pisk æg, sukker og vaniljepulver til det er hvidt og skummende. Tilsæt piskefløden og pisk igen til det tykner let. Hæld på ismaskinen og kør til isen er som softice. Hæld i springform foret med plastfolie (gør det lettere senere at få isen ud), dæk med plastfolie og sæt i fryseren.
Sæt ismaskinen til at køle. Start så med at blende jordbærrene med 50 g sukker, og sigt massen, så alle kerner sorteres fra. Pisk æg med resten af sødestoffet, tilsæt fløde, pisk til det tykner let, tilsæt jordbærmassen, og pisk alt godt sammen. Hæld på ismaskinen og rør til softicekonsistens. Hæld ovenpå det hvide lag i springformen, læg plastfolien på igen og frys.
Vent endnu et par timer og lav så:
Kakaois: 2 øko æg 100-125 g sødestof (se under vaniljeis) 5 spsk. kakao, gerne rå og økologisk 4 dl piskefløde
Sæt ismaskinen til at køle. Pisk æg og sukker til det er hvidt og skummende. Tilsæt kakao og pisk igen til en homogen masse. Tilsæt piskefløden og pisk igen til det tykner let. Hæld på ismaskinen og kør til isen er som softice. Hæld i springformen oven på vaniljeisen og jordbærisen, dæk med plastfolie og frys minimum 4 timer.
Tag islagkagen ud ca. 15 minutter før servering. Ved serveringen tages islagkagen ud af springformen, plastfolien fjernes, islagkagen lægges på et fint fad og pyntes. Jeg pyntede med friske jordbær, bellis fra haven (er spiselige, hvis I ikke sprøjter med gift i haven), kakao nibs og revet mørk chokolade.
Kyllingehjerter er en lille delikatesse, ikke så kendt og anvendt, men det er synd, for det er en både sund og herlig spise.Her brugt i en lille og enkel forret.
300 g kyllingehjerter 20 g smør 2 spsk. kraftig honning salt og peber strimler af soltørret tomat bagt squashtern af 1/2 lille squash
Rens kyllingehjerter for fedt og eventuelle sener. Skyl og tør dem i køkkenrulle.
Brun 20 g smør, og smid hjerterne på panden. Krydr med salt og peber og steg hjerterne ca. 5 minutter ved middelvarme, tilsæt så honning og steg yderligere 2 minutter. Sluk for panden og afkøl hjerterne i panden.
Skær 1/2 delen af en lille squash over på langs og del yderligere på langs til i alt 4 lange stykker. Skær så i tern. Steg ternene på en tør pande i et par minutter, eller bag dem 10 minutter ved 220 grader. De skal blive lidt bløde og få brune pletter.
Lav spyd med de afkølede hjerter, soltørret tomat i strimler eller stykker og de bagte squashtern.
Her er kyllingespyddene til højre, serveret sammen med fyldte portobellosvampe.
Isen smager skønt, men vil gerne krystallisere lidt under frysning, så spis den frisklavet. Gluten- og laktosefri.
Start produktionen af isen 8 timer før den skal spises!
Is: 1 ds. fed kokosmælk 1 dl. piskefløde 2 spsk. Maizena et nip fint havsalt 3 spsk. flydende honning 1 æg 1 tsk. vaniljepulver (Urtekram)
Pisk kokosmælk, fløde, æg Maizena, honning, salt og æg sammen i en skål. Hæld det i en tykbundet gryde og bring det til kogepunktet, lad det simre et par minutter til det tykner. Tag det af varmen og afkøl nogle timer (skal være helt koldt inden indfrysning).
Macademiacrunch: 1 1/4 dl. groft hakkede macademianødder (kan erstattes af mandler uden skind) 1 spsk. flydende honning 1 tsk. kokosolie (blød) et nip fint havsalt
Rør nødderne med honningen, kokosolien og saltet. Bred massen ud på en bageplade med bagepapir og bag det 10 minutter ved 180 grader. Afkøl helt og hak det til nougat-crunch. Bland crunchen i den afkølede iscreme.
Uden ismaskine: Hæld ismassen i en form og frys det 3-4 timer. Rør i isen 1-2 gange i timen i indfrysningsperioden. Isen bliver ret hårdt, og skal tø op i op til 1/2 time på køkkenbordet, før den kan kugles op.
Med ismaskine: Kør isen i maskinen til fast softice konsistens, og frys den indtil brug. Tø op på køkkenbordet op til 1/2 time før opkugling.
NB: Lad ikke isen stå ret mange dage i fryseren før du skal bruge den, den er bedst frisk. Den kan køres en tur i foodprocessoren inden brug, hvis du synes den bliver krystalliseret, og så serveres lidt softiceagtigt.
Til dessert: frys eventuelt isen i en brødform og skær det i skiver i stedet, når det semitøet.
En frisk og sommerlig salat, god både til kødretter og vegetarmad.På billedet er der ikke hældt dressing over salaten.
2 mellemstørrelse glaskål 3 nektariner 1 bk. blåbær 1 øko citron en kraftigt smagende olivenolie 2 spsk. hakket citronmelisse eller citronverbena salt, peber og honning
Skræl glaskålene, og sørg for at få fjernet alle hårde pletter. Skær dem i skiver, i strimler og i tern 1×1 cm. Læg glaskålternene i et fad.
Skær nektarinkøddet fra stenene og skær det i tern. Læg nektarinternene på glaskålene.
Læg til sidst skyllede og tørrede blåbær på salaten.
Riv skallen af øko citronen, pres saften af og bland begge dele med 1/2 dl god kraftig jomfru olivenolie, hakket citronmelisse, salt, peber og honning. Smagen skal være syrlig-sød og frisk.
Hæld dressing over salaten, der nu er klar til servering, men kan stå et par timer.
Lav selv koldskål, eller brug eventuelt den økologiske koldskål fra Thise. Isen bliver syrlig og let, og børn er vilde med den!
1/2 l koldskål, eller 3 dl koldskål og 2 dl piskefløde 1 æg eller 2 æggeblommer 1/2 tsk. vaniljepulver revet skal og saft af 1/2 øko citron evt. lidt ekstra rørsukker
Alle ingredienser skal være køleskabskolde.
Lav koldskålen, tag det fra du skal bruge til isen.
Pisk æg/æggeblomme luftig, evt. med 25 g rørsukker, hvis du har en sød tand. Pisk fløden let, hvis du bruger fløde i isen. Rør koldskål, fløde, vaniljepulver, citronsaft og skal godt sammen.
Med ismaskine: Hæld ismassen i maskine, og kør til den ønskede konsistens i følge maskinens instruktion. Spis med det samme, eller hæld isen i en fryseboks og frys til du skal bruge det.
Uden ismaskine: Hæld ismassen op i en fryseform og sæt den i fryseren. Rør i isen 2 gange i timen de første 2-3 timer. Tø isen op på køkkenbordet 10 minutter, før du skal spise den.
Sommeren og sensommeren er lig med bær. Jordbær, solbær, ribs, stikkelsbær, hindbær, kirsebær, blåbær og brombær, er sunde og fyldt med god smag. Egnet til såvel søde som salte retter!
Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks. tomat eller solbær. I daglig tale bruges ordet bær om mange små kødede frugter, særligt dem som er søde og/eller spiselige, også dem der som f.eks. jordbær og kirsebær botanisk set ikke er bær.
Nogle bær er kun i sæson en enkelt måned herhjemme, mens andre kan plukkes hele sommeren.
Jordbær er i sæson fra juni til juli, og er derfor indbegrebet af dansk sommer. De søde bær findes i over 20 sorter, men det mest kendte herhjemme er have-jordbær og skovjordbær. Skønne i saft (evt. sammen med hyldeblomster), syltetøj, muffins, smoothies, desserter og salat. I salat sammen med ærter er de bare himmelske.
Stikkelsbærret er i sæson fra juni til august, og er med sin helt specielle og skønne sød-syrlige smag det tætteste dansk frugt kommer på noget eksotisk. Mange kender bærrene på deres grønne farve, men de findes også røde og gule. Stikkelsbær er skønne i saft, is, smoothies, kager og desserter, men de kan også serveres til kylling, svinekød og fisk, hele eller som kompot.
De røde, bløde ribs er i sæson fra juli til august. Frugtkødet er klart og blødt, og indeholder en stor mængde pektin, der gør ribs velegnet til geléer. Rysteribs til aftensmaden er sommer for mig, og ribs er f.eks. også gode i syltetøj og marmelade, i kager, i muffins, i saft og smooties, og i is sammen med hvid chokolade, ummm. Kan også bruges i salat i mindre mængder, hvor de er et syrlig-sødt element.
De mørke solbær er i familie med ribs og er i sæson fra juli til august. Solbærrets dybe, aromatiske smag gør det også vidunderligt i isdesserter og i kager, muffins, smoothies, saft, syltetøj og marmelade, og som saft. Kan også serveres i salater til aftensmaden, hvor de tilfører en skøn syrlig-sød og eksplosiv intens smag. Solbær indeholder store mængder af antioxidanterne, C- & E-vitamin.
Mørkerøde kirsebær! Kirsebær er i sæson fra juli til september og findes i to typer; sødkirsebær og surkirsebær. Surkirsebærrene er syreholdige og anvendes derfor primært til julens kirsebærsaucer, og til saft og syltning. Sødkirsebærrene smager skønt friske, som sommersnack, i desserter, i saft, og i salater, med eller uden sten. Har du en dehydrator, kan du tørre kirsebær til vinteren.
Hindbær er i sæson fra juli til september. Bærrene er skrøbelige og bør derfor behandles nænsomt. Hindbær smager skønt som de er, i salater, i is, smoothies, desserterer og kager. Men prøv dem også i søde salater (sammen med anden frugt), grønne salater, og i dressinger (vinaigrette), hvor de tilfører en vidunderlig smag!
De lækre blåbær er i sæson fra juli til september. Der findes tre sorter af bær, almindelige blåbær, amerikanske blåbær og mosebøllebær. Almindelige blåbær har blåt frugtkød, mens amerikanske blåbær og mosebøllebær har klart frugtkød. Almindelige blåbær, som der er mange af i Sverige, har den bedste og stærkeste blåbærsmag, men i Danmark er størstedelen af blåbærrene i supermarkedets kølediske amerikanske blåbær. Blåbær er gode i smoothies, i overnight oats, kager og muffins, og i salater, hvor de passer godt sammen med alle grøntsager, ost, kød og fisk, på grund af deres milde smag og sprøde konsistens. De kan tørres i dehydrator og anvendes hen over vinteren, som pulver eller tørre bær.
Brombær er i sæson fra august til oktober. Bærrene vokser vildt i hele Danmark og busken har skarpe torne. I haven findes en tornfri udgave. Brombærret har en aromatisk, sød smag. Frugtsaften er dyb rød og kan derfor give skøn farve til både snapse og safter. Brombær er også gode i is, smoothies, salater, marmelade og kager.
Midterlag: 5 dl mandelmælk 5 dl udblødte cashewnødder (udblødes minimum 4 timer i vand, der dækker. Vandet hældes bort og de udblødte nødder anvendes) 1 stor frossen banan 5 dl frosne bær 1 tsk. vaniljepulver eller vaniljesukker
Øverste lag 1 dl kokosmel 2 store bananer
Topping: 2,5-5 dl frosne bær, evt. lidt sukkerdrys
Instruktion: Læg bagepapir i en 22 cm springform. Læg en bund, og skær strimler, der passer til kanten, sæt kanten fast, evt. med tape. Eller for formen med plastikfolie.
Læg alle ingredienser til bunden i en foodprocessor, kør til en klistret masse, og pres denne masse i bunden af springformen.
Læg så alle ingredienser til midterlaget i foodprocessoren, kør 2 minutter til en blød og cremet, med lidt frugtstykker. Læg cremen på bunden. Sæt bund og creme i fryseren 1 time.
Så kommes ingredienserne til øverste lag i foodprocessoren, kør 1 minut til cremet konsistens. Når bund og midterlag har været 1 time i fryseren, tages kagen ud og det øverset lag smøres på. Sæt kagen i fryseren 4-6 timer.
Tag kagen ud af fryseren 15 minutter før den skal spises. Pynt med klargjorte bær.
En smuk og lækker ikke-bagt sommertærte, der kan laves på ret kort tid. Fuld af sunde og gode råvarer, der fryder ganen og samtidig bidrager til sundhed.
Kokoscreme: 1 ds. fed kokosmælk (god kvalitet, der smager af kokos) 1 stort æg 3 spsk. Maizena 3 spsk. honning 1 1/4 dl kokosmel (revet kokos) 1/2 tsk. vaniljepulver eller vaniljesukker et nip fint havsalt
Pynt: 1 bakke jordbær 50 g mørk chokolade til striber
Blend alle ingredienser til bunden. Massen virker lidt løs, men samler sig, når du nu presses den ned i tærteformen. Brug evt. en tærteform med løs bund, så du kan frigøre tærten til slut. (Har jeg ikke gjort, som du kan se på billedet, men det vil tage sig endnu bedre ud end min tærte gør!)
Pisk kokosmælken, ægget, Maizena, salt og honning godt sammen i en skål. Hæld massen op i en tykbundet gryde og varm op under omrøring ved middelvarme. Rør konstant til massen tykner. Tag så gryden af varmen og lad den afkøle 5 minutter. Tilsæt derefter vanilje og revet kokos. Rør det godt rundt, og hæld så cremen op på bunden i tærteformen. Afkøl tærten til den er kold og fast (bliver ikke helt stiv), gerne minimum 2 timer.
Skyl og tør jordbærrene som tærten skal pyntes med. Skær dem i grove stykker. Læg dem dekorativt på den afkølede tærte.
Smelt chokoladen over vandbad, hæld den i en sprøjtepose med en lille dyse eller en plasticpose med et lille hul i et hjørne, og dekorer til sidst tærten med chokoladestriber.
Et sommerrødkål eller et rødt spidskål er fantastisk med en raffineret sprødhed og let kålsmag. Alle tiders til en crunchy og indbydende salat på sommerbordet!
1/2 dansk sommer rødkål ell. et rødt spidskål 1 glaskål (en skøn mildt smagende og meget crunchy grøntsag) 1-2 syrlige æbler 1 håndfuld persille 40 g hakkede valnødder feta efter lyst 1/2 dl god øko jomfruolivenolie eller valnøddeolie 1/4 dl æbleeddike salt, peber, agavesirup (ell. honning)
Fjern grove blade fra rødkålet/spidskålet. Skær det over i to halvdele. Skær den ene halvdel i stykker på langs (rødkål, brug hele spidskålet), og snit kålen fint.
Skræl glaskålen, skær den i 1 cm tykke skiver, i strimler og i tern, 1×1 cm.
Fjern kernehuset fra æblet(erne), skær i både og så i tern.
Hak persille groft. Hak valnødderne groft.
Bland alt undtagen fetaost (gem lidt persille og valnødder til pynt) med let hånd.
Pisk dressingen sammen, den må gerne være lidt syrlig skarp, tilsæt evt. lidt mere eddike, hvis du kan lide den smag, og bland den i salaten. Hold eventuelt lidt tilbage, hvis du ikke bryder dig om for megen dressing på din salat.
Hak fetaosten, og pynt salaten med feta, persille og valnødder.
Is med hyldeblomst og jordbær – super sommerligt og smeltende lækkert.
5 æggeblommer 1 dl. vand 60 g rørsukker 1/2 l piskefløde 4 spsk. ufortyndet hyldeblomstsaft 2 dl jordbær
Skyl, tør og skær de 2 dl. jordbær i stykker. Sæt en lille gryde over med en sjat vand til et vandbad. Bland æggeblommerne, vandet og sukkeret i en skål der kan hvile på gryden, og pisk massen over vandbad til det skummer og sukkeret er holdt op at knase. Afkøl æggemassen ved at sætte skålen i en større skål med koldt vand, mens du pisker. Pisk fløden til blødt skum, og bland med let hånd din afkølede æggemasse i den piskede fløde sammen med hyldeblomstsaften og jordbærskiverne.
Uden ismaskine: Hæld ismassen i en stor form og frys minimum 4 timer. Denne is bliver ikke så hård og kan kugles op efter kort tid ude af fryseren. Laver du den flere dage i forvejen, skal den dog stå ca. 20 minutter ude før du kugler op.
Med ismaskine: Hæld ismassen i ismaskine og kør den til fast softice. Sæt den der efter i fryseren til den skal bruges. Lad den stå ude på køkkenbordet lidt tid, før du kugler den op.
Sommer på terrassen, for store og små. Kan serveres i stedet for is, da smoothien er fyldig!
2 store glas: 1/4 lille stenfri vandmelon 1,5 frossen banan (hvis du har, ellers brug en banan og flere isterninger) 1 moden avocado 2 spsk. friskpresset citronsaft (kan udelades) 1,5 dl mælk (plantemælk, kokosmælk, eller vand) 1/2 dl fløde (kan erstattes af 1/2 dl mælk mere, plantefløde, kokosmælk eller vand) 2 cm skrællet frisk ingefær evt. 1 lille håndfuld frisk mynte eller basilikum 1 håndfuld isterninger.
Skær melonkødet fri af skallen, og skær den i store stykker. Skræl avocadoen, fjern stenen og tag kødet ud med en ske. Læg melon, avocado,og alt andet inkl. isterningerne i en blender, blend til en ensartet masse. Drikkes straks.
Når sundhed skal være smukt, dansk sommermad der funkler!
1 spidskål 1/2 honningmelon 10-12 små tomater 1 bk. danske sugarsnaps 1/2 gul (ell. grøn) squash 2 majskolber en håndfuld spiselige blomster 2 spsk. revet frisk ingefær 1/2 dl god øko olivenolie salt, peber, 1 spsk. honning
Skær spidskålen over i 2 halvdele og fjern stokken. Del halvdelene i flere stykker på langs, og snit kålen fint. Halver melon, fjerne kernerne, skær melonkødet ud af skallen, skær det i mindre både, og i tern. Skyl og tør tomater, og skær dem så i kvarte. Skyl ærterne og skær hver bælg i halve eller i tre dele. Skyl og tør squashen, skær den igennem på langs og skær hver halvdel igennem igen. Skær derefter små halvmåneformede stykker. Fjern de tørre blade om de friske majs, og skær kernerne løs af kolben med en skarp kniv (på langs af kolben). Riv frisk 2-3 cm frisk ingefær, og bland det med olivenolie, salt, peber og 1 spsk. honning.
Her er verdens sundeste ispinde uden raffineret sukker og tilsætningsstoffer, bare frugt og honning. Her i tre farver, som en filur! NB: Du skal bruge 8 ispindeforme!
8 ispinde:
rødt lag: 2-3 dl hindbær smag til med flydende honning (eller Stevia) – eller lidt mos af en meget moden banan
grønt lag: 2-3 dl enten stikkelsbær, melon, kiwi, avocado eller pære/æble (tilsæt evt. en kugle optøet spinat, så bliver farven grøn tydeligere, og man kan ikke smage spinaten) smag til med flydende honning (Stevia eller banan) til stikkelsbær og anden syrlig frugt og avocado, mens melon og modne pærer ikke behøver sødes
gult lag: 2-3 dl mango, ananas eller fersken/nektarin/abrikos smag til med flydende honning (eller Stevia) – eller lidt mos af en meget moden banan
Frugten blendes hver for sig. Kan sigtes, hvis du ikke vil have kernerne med i frugtmassen. Frugtmosen blandes med honning/Stevia/banan, hvor det er nødvendigt.
Fyld hindbærmos i isformene, lad det fryse 1 times tid. Fyld så grønt lag i, frys igen en times tid, og slut af med et gult lag. Lad slutteligt ispindene fryse 3-4 timer, eller natten over.
Du kan eventuelt smøre chokolade på toppen lige før den spises!
En dejlig sommerret til terrassen. Spis brød til, eller brug det som forret!
Gazpacho: 500 g cocktailtomater 2 dl vand 1/2 lille honningmelon uden skal og kerner 1 lille rød peberfrugt uden kerner 3 stilke blegselleri, skyllet og uden top 1/2 skrællet løg 1-2 fed pillet hvidløg (efter smag) 1 stor skrællet gulerod, skåret i mindre stykker 1 agurk, skyllet og skåret i mindre stykker 1 stor håndfuld friske krydderurter, skyllet evt. 100 g friske ribs, giver en herlig syrlig-sødme (kan udelades) saften af 1 citron 2 spsk. sød chilisauce (kan udelades eller erstattes af lidt chilipulver eller frisk chili + lidt honning) 1/2 dl soyasauce salt, peber efter smag
Fyld tomat, melon, alle grøntsager, vand, krydderurter, citronsaft, chilisauce, soyasauce, og krydderier i en blender. Blend til en tyk suppe, tilsæt mere vand, hvis du synes den er for tyk. Smag til med salt og peber, evt. mere chili og honning. Gazpachoen skal være syrlig-sød, samtidig tilstrækkelig salt og lidt stærk. Afkøl indtil suppen skal bruges.
Blend friskbælgede ærter med mælken, og når ærterne er blendede tilsæt fløde og salt og blend igen kortvarigt til en cremet konsistens. Overblend ikke for så bliver fløden nærmest til smør. Smag til med salt.
Delikat is med diskret smag, der vil gå fint i en isanretning med en eller flere andre slags is. Kan med fordel drysses med hakkede usaltede pistacienødder ved serveringen!
Jeg har lavet isen på ismaskine, men den kan sikkert laves uden. Hæld blot ismassen i en plastboks, i fryseren med den, rør i den 1-2 gange i timen de første timer.
Is: (jeg putter ikke sukker i isen, for jeg synes den er sød nok med det sukker der er i hyldesaften. Hvis du bedst kan lide en ret sød is, så tilsæt 50 g rør sukker, når du pisker æggemassen)
Pisk æggene skummende og lyse (evt. med sukker, hvis du vil have isen sød). Blend avocadoerne med hyldeblomstsaften til en helt glat masse. Pisk fløden til en let skum. Vend først æggemassen let i fløden, derefter røres avocadomassen i. Rør alt til en homogen masse.
Hæld ismassen i den afkølede ismaskine og kør til den ønskede konsistens. Server som softice eller hæld massen i en plastform og sæt den i fryseren 3-4 timer før servering, så kan den kugles op.
Hjemmegjort juice er en sund form for forfriskning i sommervarmen!
Juice med hindbær og lakrids: 2-3 gulerødder 1 lille rød peberfrugt 1 tyk skive ananas 100 g friske hindbær 1×1 cm frisk ingefær 1 tsk. lakridspulver eller lakridssirup
Fjern stilk og kerner fra peberfrugten. Skræl ananassen. Skær grøntsagerne i passende stykker til din juicer. Juice grønt og frugt, og tilsæt lakrids. Bruger du lakridspulver, så anvend evt. din stavblender eller blender til at røre pulveret ud i juicen, for lakridspulveret vil gerne klumpe. Tilsæt is og server. Der kan tilsættes lidt gin eller vodka til en ‘voksenudgave’!
Juice med æble og mynte: 2 æbler 1 stor stilk blegselleri 1×1 cm frisk ingefær 1 håndfuld frisk mynte 1 tsk. hvedegræspulver, spirulinapulver eller matchapulver ( kan udelades)
Fjern kernehuset i æblet, skær topbladene af blegsellerien, skyl og tør den. Skær æble og selleri i passende stykker til din juicer. Rul en kugle af myntebladene. Juice alt og rør hvedegræs-, spirulinapulver eller matcha ud i juicen, brug evt. stavblender hertil. Server med isterninger. Der kan tilsættes lidt gin eller vodka til en ‘voksenudgave’!
Vi er alle unikke biologisk, og selv om vi spiser den samme mad i en familie, så reagerer vi anderledes på maden fra familiemedlem til familiemedlem.Et barn bliver buttet af den mad, der spises, en anden gør ikke. En siger nej til maden hver anden dag, en anden er altid begejstret. Mor kan bedst lide kød, men får det alt for sjældent, far synes at familien får for få grøntsager…
Vores forskellige reaktioner kan skyldes vores blodsukkertype, eventuelle allergi og overfølsomheder, madpræferencer, eller sygdom, som gør mad til en udfordring. Kræsenhed kan i virkeligheden dækker over at maden ikke er den bedste for den kræsne, på grund af overfølsomhed eller blodsukkertype. Tvinges vi alle til at spise det samme, så risikerer man overvægt hos nogle børn, madlede hos andre, og måltider der ender i magtkampe.
Nogle mennesker, herunder børn, trives bedst med mager mad (blodsukkertype A for voksne), andre bliver bedst mæt med lidt fedt i maden. De fleste voksne ved hvad de trives bedst med, nogen børn fornemme det, andre kan lære det, hvis de voksne hjælper.
Det er bedst hvis måltiderne, på grund af vores bio-individualitet, er tilpasset hvert enkelt familiemedlem, men det kan være noget af en udfordring for familiens madansvarlige, både i forhold til tid og økonomi.
En løsning er at lade måltiderne være små tag-selv-anretninger, der gør det muligt for hver enkelt at sammensætte sit eget måltid, for så spiser alle med glæde. Børn skal ikke tvinges til at spise, men de kan få en lang og ubehagelig dag i institution, skole, fritidstilbud, med ustabilt blodsukker, træthed og dårligt humør, hvis de ikke spiser, eller spiser mad der er pustet op af madkemi, sukker og smagsforstærkere.
Nedenstående kan være hjemmelavede fødevarer eller indkøbte kvalitets fødevarer, tiden skal jo også kunne hænge sammen. Det er ideer til at plukke i, og det er ikke sådan at alle måltider skal rumme det hele.
Morgenmaden kunne blive sammensat af nogle af følgende elementer, lad alle vælge selv, hvad der skal på tallerkenen: Skyr, yoghurt eller andet surmælksprodukt uden sukker (soyayoghurt for veganere) – tilsæt selv sødme via Stevia, frugt, lidt marmelade, lidt tørret frugt, kokosmel, kakao etc. havregryn eller havregrød mysli uden sukker mælk eller plantemælk bær frugt i skiver nødder og kerner flydende honning marmelade med højt frugtindhold og lidt sukker god kvalitet pålægschokolade grovboller/grovbrød/groft knækbrød smør eller nøddesmør hytteost skæreost, og/eller brie, blå ost mv. skinke eller andet skiveskåret pålæg (god kvalitet uden madkemi) grøntsager i stave æg rester af aftensmad fra dagen før øllebrød
+ til weekenden: pandekager/vafler på havregryn eller med lidt groft mel i omelet spejlæg og bacon æggemuffins overnight oats (havregryn + chiafrø med mælk og surmælksprodukt = rørt sammen aftenen før, sat i køleskabet, rørt op næste dag med mere mælk/surmælksprodukt eller juice, frugt og honning eller stevia) røget laks pølse i skiver eller små stegte pølser (kvalitet uden madkemi) salat med masser af bladgrønt
Frokost kunne væresammensat af nogle af følgende elementer, både når der spises hjemme og i madpakke. Lad barnet selv vælge, hvad det kan lide, og sammensæt ud fra det: rugbrød (bagt med rugmel, ikke hvedemel eller kun lidt hvedemel) grov boller (bag selv, eller tjek varedeklarationen, at der er grov mel i, ikke bare “brunt mel”) pålæg med lidt eller ingen madkemi fiskepålæg æg, omelet rester fra aftensmaden (lasagne, pastaretter, deller, kartoffelsalat, kogte, stegte, bagte grøntsager…) små pizzaer små madmuffins pølsehorn (fuldkorn, pølser uden kemi) fuldkornswraps med fyld, skåret i mindre stykker salat med grøntsager, måske med brune ris, quinoa, kartofler, fuldkornsnudler, fuldkornspasta, bønner/linser grøntsagsstave frugtstave ostestave lidt tørret frugt og nødder
Prøv at lægge mærke til, hvad der kommer med tilbage i madkassen, måske er det de elementer barnet ikke trives med, så prøv noget andet. Nogle børn kan slet ikke klare fede ting, andre bliver glade, når der er oliven, ost, laks, pate, nødder eller lignende med – de har måske brug for disse fedtstoffer! Lad ikke din egen fedtforskrækkelse, måske fra diverse slankekure, betyde at barnet ikke må få fedt med måde.
Aftensmad kunne væresammensat af nogle af følgende elementer. Lad alle selv vælge, hvad de kan lide, og sammensætte deres tallerken ud fra det: salat med bladgrønt eller kål grøntsager, rå eller let tilberedte (stave, buketter, klodser) rå: avocado, agurk, tomater, peberfrugter, majs, gulerødder frugt kartofler, brune ris, quinoa, fuldkornspasta/nudler, kogte bønner eller linser kød i stykker eller skiver, kødboller, kyllingelår eller vinger enkle gryderetter (måske bare kød i god sauce, så kan hver enkelt selv tilsætte grønt, ris eller kartofler etc….) pølser med meget kød i (tjek ingredienslisten) vegedeller fisk, fiskedeller madmuffins, tærte, pizza grovbrød, grov pita eller wraps, pandekager, omelet smør ost i tern, fetaost, halloumiost dressing på olivenolie eller rapsolie, god eddike, salt, peber og lidt honning, måske sennep eller krydderier som karry, paprika, krydderurter, hvidløg… eller en god olivenolie til at dryppe maden med + en god balsamico dressing på surmælksprodukt som yoghurt, A 38 eller skyr med krydderier, krydderurter oliven, kapers, nødder, croutoner, (ristet) kokosmel, chutney, sennep, ketchup, syltede eller fermenterede grøntsager som agurk, rødbede, kål, asier, græskar…
Det er en god ide at lade maden være enkel, og så lade hvert familiemedlem tilsætte, hvad de har det bedst med. Så kan der laves god mad til alle, selv om nogen i familien “skal passe lidt på kalorierne”, andre skal have fyldt depoterne op, nogen har allergi/overfølsomhed, andre måske specifikke madpræferencer.
En frisk og velsmagende salat, godt tilbehør til al slags mad i sommertiden! Modvirker dehydrering på varme dag.
1 lille vandmelon (gerne øko) 2 håndfulde meget frisk rucola 30 g fast lagret ost (jeg brugte Vesterhavsost), brug i stedet vegansk ost eller tofu for en laktosefri udgave 30-50 g saltede mandler eller peanuts 1/4 dl olivenolie med frugtrig smag (eller bare en god olivenolie og lidt ristet sesamolie) 2 spsk. mild eddike (hvid balsamico eller æbleeddike) 1 tsk. salt friskkværnet peber 1 tsk. honning
Halver melon og skær den i både. Skær melonkødet fri af skallen og skær det i tern, fjern kernerne hvis der er mange af dem. Skyl og tør rucolaen, og riv eller skær salaten i grove bidder. Skær osten i tern. Bland vandmelon, rucola og ost. Pisk olivenolie, eddike, salt, peber og honning sammen. Hæld det på salaten. Pynt med hele eller hakkede saltmandler.
400 g bagt ørredfilet 1/2 moden mango 1 lille moden avocado 4 dadeltomater (ell. store cherrytomater) 4 stykker frisk kokos (1,5 x1,5 cm) eller 1 topspiseskefuld revet kokosmel 1/2 bdt. purløg saft af 1/2 citron 2-3 top spiseskefulde 38 % creme fraiche (18 % duer ikke, så bliver terrinen ikke fast) 2 top spiseskefulde mayo 2-3 tsk. ristet sesamolie (prøv dig frem, det har en markant smag) 10 stænk tabasco 1 spsk. balsamicoeddike salt, peber
Grønt til at drysse med – jeg brugte tangdrys fra Clearspring, men hakket purløg eller persille ville også kunne bruges 1 spsk. sesamfrø
Bag ørredfileten (drysset med lidt salt og peber) 15 minutter ved 200 grader. Afkøl fisken helt. Pluk fisken i stykker på størrelse med en teske, fjern eventuelle ben. Skær stykker af en mango svarende til ca. 1/2 mango. Skær kødet fri af skindet og skær det i meget små tern. Halver avocadoen, fjern stenen, tag kødet ud af skindet, skær det i både og så i små tern. Bland mango- og avocadotern, hæld citronsaft på og rør det forsigtigt sammen. Halver tomaterne, fjern kernerne, skær i både og i små tern. Bland med avocado-mangoen. Skær den friske kokos i små bitte tern, og bland med avocado-mango-tomatmassen. Rør mayo og creme fraiche sammen med fint hakket purløg, tabasco, balsamico, sesamolie, salt og peber. Smag til i den “stærkhedsgrad” du selv kan lide, mit var mere krydret end stærkt.
Rør avocado-mango-tomatsalsa med dressingen, massen skal være både fast og samtidig cremet. Virker det tørt, så tilsæt lidt mere creme fraiche eller mayo. For 4 små terrineforme med plastfolie, så er terrinerne nemme at få ud, når de skal serveres.
Fordel fiskemassen i terrineformene, og sæt på køl i mindst 1 time.
Ved serveringen vendes de ud på en tallerken, plastfolien fjernes, de drysses med lidt sesamfrø, og ganske lidt grønt. Der drysses grønt omkring dem, og ganske lidt sesamfrø.
10 g gær 3 dl. håndvarmt vand 100 g revet squash 1 tsk. salt 1 æg 200 g fint rugmel (eller groft fuldkornsmel) ca. 400 g hvedemel
Opløs gæren i det håndvarme væske, tilsæt salt og revet squash og pisk det godt igennem med piskeris. Tilsæt rugmelet (fuldkornsmel) og pisk dejen godt igennem. Skift til grydeske og tilsæt hvedemel lidt efter lidt, mens du rører dejen godt igennem, til den bliver for tung til grydeske. Tag så dejen ud på bordet, og ælt den godt igennem til den er smidig og ikke længere hænger fast i bordet. Drys lidt mel i skålen, læg dejen tilbage i skålen, og hæv dejen 2-3 timer på køkkenbordet.
Strø lidt hvedemel på køkkenbordet, og tag dejen ud på bordet. Form dejen til én eller flere pølser og skær pølserne i tykke skiver til boller. Form hver skive til en bolle. Hav hele tiden lidt mel på bordet, ellers bliver det for svært at rulle bollerne ud, men pas på ikke at overgøre det så bollerne bliver kedelige og tunge. Det er en balancegang! Rul hver bolle flad med en kagerulle, eller pres bollen ud med fingrene, til du får ret flade boller. Fold så bollen sammen på midten, til halv størrelse og nu i to lag, som en konvolut. Gentag processen med alle bollerne.
Pensl konvolutterne med æg, og bag dem 20 minutter ved 200 grader varmluft. Tjek at de er bagte: de skal lyde hule, når du banker let på dem.
Når de er afkølede kan de bruges således: åben konvolutten ved at løfte i i den ‘åbne’ ende, så bollen deler sig. Smør dem, og fyld dem med dit yndlingspålæg og måske lidt salat.
Færdighævet dej, delt i to Formet som pølse, Fra pølse til bollerRullet udFoldet, penslet, klar til bagning
Hyld er hjemmehørende i den danske natur. Den er et skyggetræ, der udvikler flere stammer af oprette grene. De unge grene er friske og grønne med hvidt marv, mens de ældre grene bliver grå-brune, furede og korkagtige, og hule indvendigt. Hyldens stamme eller stammer kan opnå en diameter på op til 50 cm. Hyldebuskens blade er små, savtakkede og lancetformede, grønne eller mørke, alt efter hvilken sort der er tale om.
Hyldebærtræets grønne bær, bark og blade er giftige, og ikke noget du skal sætte tænderne i. Det er det modne hyldebær faktiske også, før det bliver tilberedt.
Ganske tidligt om foråret, i februar måned, springer hylden ud med nydelige modsatte rød-lilla knopper, der bliver til grønne friske blade. I juni måned, omkring Skt. Hans, blomstrer hyldebærbuskene med et let blomsterflor af hvide, eller lyserøde, velduftende blomsterskærme. Hyldeblomsterne indeholder ikke blåsyre, sådan som hyldens bark, blade og bær gør. Du kan derfor anvende de små sommerblomster i sommerens madlavning. Du kan for eksempel lave en velkomstdrink med champagne og hyldeblomst, bage pandekager med blomsterskærme fra hyldebærbuske stegt i smør. Eller du kan drysse de smukke bær henover koldskål eller jordbær med fløde. Du kan også lave en mild og aromatisk gele af hyldeblomster, en luftig hyldebærsorbet eller hyldeblomstmoussé, der helt sikkert vil bringe glæde omkring middagsbordet.
Men du kan også lave hyldeblomstsaft, en herlig sommerdrik med en syrlig-sød smag, der ligesom blomsterne kan bruges til mange formål; i drinks, i dressinger, is, sauce mv. Eller kog hyldeblomstsaften ned til hyldeblomstsirup, som du kan have glæde af hele vinteren.
Opskrift på hyldeblomstsaft: 40 hyldeblomstskærme 800-1000 g sukker (lyst rørsukker) 4 usprøjtede citroner i skiver 40 g citronsyre 1 liter vand
Hyldeblomstskærmene befries for de største stykker af stængler, rystets let for at blive fri for insekter, og lægges i en skål, et fad eller en gryde. Citronskiverne fordeles over. Sukker og vand koges sammen, og syren tilsættes. Blandingen hældes over skærme og citroner, og det hele trækker 3 døgn i køleskab. Saften sies og hældes på flasker. Har du lavet rigtig meget, kan saften med fordel fryses i plastflasler til et senere tidspunkt. Husk, at væske udvider sig ved frysning.
Du kan lave en rå marmelade af blomster og citron, efter saften er siet fra, ved at putte det i en foodprocessor, og køre til en grov mos. det smager herligt!
Jordbær-hyldeblomst-skyr trifli: 500 g jordbær 2 spsk. ufortyndet hyldeblomstsaft 2-4 spsk. kokosblomstsukker 5 dl Skyr 1 strøget tsk. vaniljepulver 1-2 friske hyldeblomsteskærme 50 g blandede nødder (en eller flere slags efter lyst) 1 top spsk. smør eller kokosolie 4 spsk. honning eller kokosblomstsukker lidt salt
Smelt 1 spsk. smør på en lille pande, når det bruner let hældes 50 g nødder på. Rør rundt et par minutter ved middel varme, mens nødderne bruner let. Hæld honning eller sukker og lidt salt på og brun endnu et minut eller to, til nødderne karamelliserer. Afkøl og hak dem groft. Fjern den grønne blomst fra jordbærrene. Skær dem i tykke skiver eller halve, alt efter størrelse, læg dem i en skål og hæld hyldeblomstsaft og sukker over. Rør forsigtigt rundt. Rør Skyr med vaniljepulver og hyldeblomster frigjort fra stilken i en skål.
Læg et lag marinerede jordbær i et glas, læg Skyrcreme på, drys nødder på, og top så op med jordbær. Pynt med lidt friske hyldeblomster.
Tilbehør til taco og tortilla, en grovere udgave end den traditionelle guacamole, også god til grillmad!
1 stor moden avokado 1/2 broccolihoved (tilsæt gerne lidt friske krydderurter som basilikum, oregano, mynte..) 1/2 dl olivenolie saft og skal fra en øko citron 1-2 fed hvidløg, revet eller presset 1 mango 5-7 cherrytomater salt, peber, evt. lidt chilipulver
Del broccolien i mindre stykker, Kør det til en grov konsistens i foodprocessor (eller riv det fint i mangel på foodprocessor). Tilsæt avodoen (uden skind og sten), olie, citronsaft, presset eller revet hvidløg, salt og peber og kør videre til en grov, men cremet konsistens. Tag massen ud af foodprocessoren, tilsæt citronskallen, og smag til med mere salt og peber, evt. lidt chili.
Skær mangokødet fra stenen, skræl stykkerne og skær dem i tern. Skyl, tør tomaterne, og skær dem i kvarte (eller mindre, hvis tomaterne er store). Rør mangotern og tomaterne i guacamolen.
En herlig syrlig-sød ting til en sommerdag, og en nem gæstedessert!
Start i god tid, for kompoten skal være kold inden desserten samles.
Kompot: 250 g friske rabarber sukker efter egne smagsløg evt. 1/2 vaniljestang
Flødelag: 1 dl piskefløde 2 dl græsk yoghurt 2 eller 10 % efter eget ønske lidt flormelis eller Steviadråber lidt vaniljesukker
Skyl og tør rabarberne. Fjern de brune kanter på rabarberne, og skær dem i stykker på 1 cm. Læg stykkerne i en tykbundet kasserolle med 3 spsk. lys rørsukker eller almindelig sukker, plus 1-2 spsk. vand. Kog det hele op, tilsæt lidt mere vand, hvis det koger tørt, og kog til rabarberne går i stykker. Pisk rabarberne sammen til en kompot, og smag eventuelt til mere sukker, brug gerne flormelis nu, da det er lettere at røre ud i den færdige kompot. Kompotten skal være syrligt-sød. Afkøl helt.
Pisk fløden stiv, og rør den op med græsk yoghurt. Smag til med lidt Steviadråber med vanilje, eller flormelis og lidt vaniljesukker. Det skal bevare den syrlige smag.
Læg 2 spsk. rabarberkompot i hver tallerken. Læg knap 1/4 del af fløde-yoghurt på, og rør de to masser sammen med en gaffel, til et fint mønster. Læg eventuelt lidt mere kompot og lidt mere fløde-yoghurt blanding på, og gentag processen med mønsteret. Pynt med lidt knas, som ristede havregryn, hakkede ristede mandler, mysli og lignende. Dekorer så med spiselige blomster, som stedmorblomster (fra haven, så de er uden kemi) eller syrener som jeg har gjort. Tusindfryd vil også pynte fint, hyldeblomster lige så, eller brug hybenroseblade.
Du kan selv gøre en del for at vedligeholde, eller opbygge, et godt fordøjelsessystem, og styrke din glæde ved livet!
Forskning har vist, hvor vigtigt det er med sunde tarmbakterier. Tarmene er vores 2. hjerne, og bakterierne her er med til at regulere vigtige kropslige processer, som f.eks. hormonregulering. Hormonerne er med til at styre vores humør, se mere her, så vi kan leve et gladere og mere tilfredsstillet liv, når vi hjælper vores sunde tarmbakterier med at trives .
Du kan med syv simple råd styrke din tarmflora:
spis bladgrønt hver dag. Det er grønne lækkerier som spinat, grønkål. bladbede, frisé, romaine, krølsalat, rucola, feldsalat og sommersalat – eller vilde urter som løgkarse, mælkebøtte, skvalderkål, brændenælde + krydderurter
begræns dit indtag af alkohol, sukker og simple kulhydrater (hvidt sukker, hvidt brød, hvid pasta etc.) og sodavand
spis en kost der er rig på antioxidanter og præbiotika: (frugt og grønt, nødder, byg, majs, hirse, rødvin, chokolade, kaffe, the), + komplekse og langsomme kulhydrater, proteiner og sundt fedt
spis probiotisk mad der indeholder levende mikroorganismer, som Acido, Cultura, Skyr, yoghurt, tykmælk, fermenterede grøntsager, miso og kombucha
drik masser af vand og urtethe
bevæg dig hver dag, gå, løb, cykel, dyrk yoga, crossfit…
sov nok, husk at søvn er vigtig for at din krop kan vedligeholde sig selv
Nok vand Nogle gange kan det være en udfordring at drikke vand nok, det bliver så kedeligt. Du kan berige dit vand med smag uden at gå på kompromis med sundheden, ved at tilsætte frugtskiver eller grøntsager til dit vand. Det samme kan du gøre med kold urtethe.
Tilsæt f.eks. bær, æbleskiver, agurkestrimler, blegselleristænger, gulerodsstrimler, friske ananasstykker eller krydderurter som mynte, citronverbena og citrontimian. Du kan også bruge citronskiver, skiver af appelsin, eller kiwiskiver.
Du skal bruge en 12 hullers muffinsform, eller 12 muffinsforme.
8 æg 4 spsk. mayonnaise 1spsk. kapers 150 g store rejer, friske, optøede fra frost eller fra lage 1 dl friske hakkede krydderurter, jeg brugte purløg, løvstikke, oregano og persille salt, peber
Tænd ovnen på 200 grader. Skyl, tør og hak krydderurterne. Rør æg, mayonnaise, hakkede krydderurter, kapers, salt og peber sammen. Vend rejerne i.
Sæt muffinsformen på bagepladen, den er svær at flytte, når formene er fyldt. Smør de 12 muffinshuller med olie, og fordel æggemassen i formene. Sæt formen i ovnen og bag muffinsene i 20-25 minutter. De hæver meget på, men falder sammen når de kommer ud af ovnen.
Server eventuelt med blomkåls-grønkåls couscous: Kør i en foodprocessor et lille blomkål og blade fra 5-6 stilke grønkål (skyllede og tørrede), sammen med en håndfuld græskarkerner til couscous struktur (lidt grovere end fuldkornsmel). Rør en dressing af 1/2 dl olivenolie, saft og revet skal fra en øko citron, lidt honning og salt og peber. Bland i de blendede grøntsager.
En sund og lækker variation af lørdagskylling måske, eller bare en slow food kylling til en god middag.Rigtigt mange børn kan også lide den slags mad, hvor man må bruge fingrene!
Grøntsagsfad: rå blomkål i små buketter agurkestave cherrytomater i halve avocado i skiver peberfrugt i strimler gulerødder i stave
En stegt øko kylling med sprødt skind: Steg en kylling på 13-1700 g afhængig af appetitten i familien. Pensl kyllingen med lidt olie, drys med salt, peber og eventuelt røget paprika eller alm. paprika. Steg kyllingen ved 200 grader varmluft i 1/2 time pr. kilo (1300 g ca. 45 minutter, 1700 g 70 minutter etc.). Den skal nå en kerbetemperatur på 75 grader.
Eventuelt også kartoffelfritter til sultne teenagere!
Hjemmelavet mayonnaise: 2 pasteuriserede æg saft af en citron 1 stor teskefuld Dijonsennep 1 tsk. salt 3 dl jomfru olie – jeg bruger olivenolie, der giver en karakteristisk og let bitter mayo, du kan også rapsolie, der giver en let hasselnøddeagtig smag, avocadolie eller sesamolie (ikke ristet). Du kan også bruge vindruekerneolie, der er smagsneutral, men ikke fås koldpresset Tilsæt evt. efter mayo er rørt: 2 stk. Dijonsennep, evt. 1 spsk. honningsødet sennep, salt
Ingredienserne skal helst have stuetemperatur, når du begynder at lave mayonnaisen, det mindsker risikoen for, at den skiller. Hvis du har en superblender, som f.eks. en Vitamix, så lav mayonnaisen heri. Hæld alle ingrediensen minus olie i blenderen, kør den op i tophastighed nogle sekunder og hæld så olien i en tynd stråle. Mayonnaisen er færdig på få minutter. Mayonnaisen kan røres med en håndmikser. Pisk først æg, citronsaft, sennep og salt sammen, og pisk så olien i æggemassen ganske langsomt i en tynd, tynd stråle (særligt i starten), mens du stadig pisker. En proces der tager en rum tid, da mayonnaisen skal have tid til at emulgere. Smag den færdigrørte mayo til med mere sennep, både stærk og sød (eller sennep og honning) og mere salt måske. Den er klar, når du kan lide smagen.
Mayonnaisen kan i stedet smages til med: chili og lidt tomatpasta bagte mosede hvidløg og tørrede grønne krydderurter rå hvidløg og friske krydderurter karry og måske lidt chutney thaikarrypasta og lidt fintsnittet forårsløg
Kartoffelfritter: 500-1000 g kartofler, alt efter sult! Vask, hvis der er jord på, og tør kartoflerne godt. Skær kartoflerne i mundrette klodser, og vend dem med olie, salt, og ynglingskrydderierne. Bag kartoffelklodserne cirka 30 minutter ved 200 grader varmluft.
En super lækker sandwich/madpakkebolle med vilde urter i. Jeg brugte strandkarse, brændenælde og mælkebøtte. Start mindst 10 timer før bollerne skal bruges!
20-24 boller: 15 g gær 7 dl koldt vand 1/2 dl olivenolie 1,5 spsk groft uraffineret havsalt 2,5 dl hakket vildt grønt eller krydderurter fra haven (pluk topskud af brændenælde med handsker på, skold bladene før du hakker dem, så brænder de ikke) 250 g fint rugmel eller fuldkornsmel 5-600 g hvedemel, gerne stenformalet
Start med at bruge et kraftigt piskeris, eller røremaskine. Pisk gær ud i vandet, tilsæt salt og olie og pisk igen, til gæren er opløst. Tilsæt hakket grønt. Tilsæt rug- eller fuldkornsmel og pisk det hele sammen med piskeriset. Brug nu grydeske (eller røremaskine). Tilsæt hvedemel af flere omgange og rør kraftigt i flere minutter til dejen slipper skålen, men stadig klistrer ganske lidt på fingrene, når du rører ved den. Måske bruger du ikke 600 g hvedemel!
Lad dejen hæve mindst 6 timer, gerne 12 timer i køleskab. (Kan hæves 4 timer på køkkenbordet, men bliver ikke lige så luftige så). Tag dejen ud af køleskabet 1-2 timer, før du vil forme bollerne, så den kan hæve yderligere.
Hæld den hævede dej ud på et meldrysset bord, den er meget levende og lidt svær at arbejde med. Del dejen i 4 pølser, som du vender let i mel, så de er til at arbejde med. Del hver pølse i 5-6 klumper, og rul klumperne til ovale boller. Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med lunkent vand, tjat lidt vand på pladen, så hæver de bedre. Tænd ovnen på 200 grader varmluft, bollerne efterhæver imens ovnen varmer op. Bag bollerne ca. 25 minutter. Afkøl bollerne, før de skæres op og spises.
Mange er kostforvirrede og ved ikke hvordan de skal fordele kulhydrat, protein og fedt i kosten, hvis de vil leve sundt!
En aktiv voksen kvinde (aktiv det vil sige at du ikke kun sidder på din flade ende hele dagen, men går eller cykler, tager trappen i stedet for elevatoren, eventuelt løber korte motionsture og i den dur, men ikke dyrker hård sport) og ikke skal tabe sig, skal have cirka 2000 kalorier om dagen, for en stabil vægt med en intakt muskelmasse. Mænd skal have lidt mere.
Hvordan indtager jeg sundest de 2000 kalorier? Udgangspunktet for min kost og sundhedsfilosofi er, at vi er bio-individuelle, og skal lære at finde den kostform, som passer bedst til vores egen sundhed (sundhed som i et fysisk velbefindende og fravær af sygdom). Men selvfølgelig er der nogle fornuftige guideline, når man skal navigere i kost- og sundhedsuniversetet.
Blodsukkertyper Sundhed og velbefindende afhænger bl.a. af din energiomsætning, og din blodsukkertype, hvilket Arne Astrup overlæge, dr.med., professor, Christian Bitz, cand.scient. i human ernæring,, og Mads Fiil Hjorth BSC i idræt, cand.scient. i human ernæring, ph.d. inden for forebyggelse og behandling af fedme, har forsket i og udviklet en diæt til, som gælder både ved vægttab og vægtvedligeholdelse. Se mere i Verdens bedste kur. Så Verdens bedste kur vol. 2.0, Spis dig slank efter dit blodsukker, og deres bøger om kost til blodsukkertyper A, B og C.
Du kan måle dit blodsukkerniveau med et lille apperat fra apoteket eller på nettet, hvis du ikke selv kan mærke hvilken type du er.
Kort sagt, siger de ovennævnte forskere, at vi kan inddeles i blodsukkertype A, B og C.
Blodsukkertype A. Mennesker med et stabilt blodsukker og en hensigtsmæssigt energiomsætning, der trives bedst med en kost på en del kulhydrat, moderat med protein og lidt fedt. Og det gælder uanset om de skal holde vægten eller tabe sig.
Blodsukkertype B. Mennesker med et ustabilt blodsukker og eventuelt en let insulinresistens, som lever bedst og sundest på en kost med et moderat indtag af kulhydrat, en del protein og en del fedt, idet denne kost giver mæthed, et stabilt blodsukker og en stabil vægt.
Blodsukkertype C, er mennesker med en kraftig insulinresistens, prædiabetikere eller diabetikere. De lever bedste og sundest på en kost med et meget moderat kulhydratindtag, en del protein og meget fedt. Den kosttype hjælper med at holde blodsukkeret stabilt, og er en kost blodsukkertype C endda kan tabe sig på, og som diabetiker, holde vægten på. Nogen prædiabetikere får så stabilt et blodsukker på denne kost, at de ændrer blodsukkertype til B eller måske A.
Almene kostrådfor alle tre blodsukkertyper Uanset blodsukkertype, så er der nogle kostråd, der er gode for alle: 1. Spis mindst mulig lavkvalitets forarbejdet mad fra frysediske og supermarkedshylder. Der er ofte uhensigtsmæssigt meget salt, sukker og usund fedt, foruden madkemi, i disse varer. Lav selv din mad, eller køb den hos kostbevidste leverandører! Og spis i stedet masser af grøntsager, bær, frugt, nødder, lige fra posen eller let tilberedt. 2. Spis så meget økologi som din pengepung tillader. Så undgår du madkemi, pesticider og fødevarer fra udpint jord. Økologisk mad rummer ikke pesticider (eller så lidt som det er muligt, når pesticiderne er alle steder, selv i regnvandet). Øko grøntsager og korn kommer fra en naturligt næringsholdig jord, og de økologiske animalske produkter kommer fra landbrug med langt større dyrevelfærd. Glade dyr giver gode og næringsrige fødevarer! 3. Kulhydrater er bedst som grove og langsomme kulhydrater, dvs. fuldkornsbrød med kerner, havregryn/ruggryn, brune ris, grov pasta, nødder med den brune hinde på, grøntsager rå eller let tilberedte, og bælgfrugter som bønner og linser. Glutenallergikere bør vælge glutenfri fuldkornsmel, som fuldkornsrismel, havremel, hirsemel mv. Spis gerne frugt i moderater mængder, men vær opmærksom på deres glykæmiske indeks = glykæmisk indeks (GI) er et mål for, hvor meget blodsukkeret stiger i løbet af 2-3 timer, efter man har spist eller drukket. Frugt med et højt GI kan sende blodsukkeret hurtigt i vejret, og resultere i et hurtigt fald i blodsukkeret – noget der belaster blodsukkertype B og C meget, men som også godt kan gøre at blodsukkertype A går sukkerkold midt på eftermiddagen, selv om hun/han næsten lige har spist frugt, der skulle øge energiniveauet. 4. Spis kvalitets-proteiner. Proteinpulver er ikke usundt, men det bør ikke erstatte rigtig mad. Spis økologisk bælgfrugter (bønner, linser…) Spis god velmodnet ost, hytteost, masser af nødder, og æg og kød fra fritgående velfærdsdyr. Glem ikke fisk, rejer, muslinger og østers, et skønt proteintilskud. Vegetarer og veganere skal spise tørrede bælgfrugter, quinoa, tofu og nødder, evt. nøddesmør (peanutbutter, mandelsmør, cashewnøddesmør etc.). 5. Spis sundt fedt. Mejeriprodukter som ost, syrnede mælkeprodukter med mælkesyrebakterier og uden sukker (Skyr, yoghurt, cultura, ymer, fromage frais, creme fraiche, kærnemælk). Vælg efter hvad din blodsukkertype bedst tåler, magre eller mere fede produkter. Spis smør, fløde og flødeost, mængden vælges ud fra din blodsukkertype, men det er god sund mad for alle uden laktoseintolerance. Har du laktoseintolerance, så drik nøddemælk , kokosmælk og lignende, og syrn det eventuelt selv med mælkesyrebakterier. Se mere hos PlantePusherne. Spis økologisk jomfru oliven- og rapsolie, og også gerne noget jomfru kokosolie. Spis avocado, nødder og nøddesmør, og kød med fedtmarmorering, men undlad forarbejdet fedtholdigt pålæg, der er madkemi i. Spis gerne chokolade med et højt kakaoindhold (min. 70%), og med en begrænet mængde tilsat sukker. 6. Spis dig glad! Spis det du kan lide, spis i mange farver (røde og blå bær og frugter, grønne, røde og violette grøntsager – listen er lang) og mange teksturer (blød, sprødt, crunchy…), og spis endelig varieret! Men spis rigtig mad, ikke færdigprodukter med masser af tilsætningsstoffer og tvivlsomme variationer af sukker og fedt. Husk,at hvis der står ting i ingredienslisten på en fødevare, som du ikke kan genkende, så køb den ikke, for så er det et element der er nødvendig for fødevareproducenten, men ikke for din krop!
Kostråd og blodsukkertyper Blodsukkertype A: Har en fornuftigt energiomsætning, et stabilt blodsukker og bliver behageligt mæt af kulhydrat, i kombination med noget protein og fedt. Spis relativt mager mad med masser af langsomme kulhydrater, grøntsager og frugt, suppleret med magre mejeriprodukter, lidt velmodnet ost (både på brød og i revet form f.eks. parmesanost), smør, oliven- og rapsolie, og æg, kød, fisk, nødder, oliven. Til dessert i weekenden kan tåle du tåle at spise et stykke kage, gerne en klassisk bagt æble- eller gulerodskage, hvor kulhydrat, fedt og sukker er afstem til en helhed. Er der is på menuen, så vælg sorbetis fremfor flødeis. Lav selv en frugtsorbet, eller måske en Skyris.
Blodsukkertype B: Har et ustabilt blodsukker og et let insulinresistens. Bliver ikke mæt af kulhydrat, da det grundet insulinresistensen ikke sender et mæthedssignal til kroppens mæthedshormoner. Skal derfor have protein og fedt, for at føle sig mæt, da det lægger en dæmper på insulinresistensen. Spis moderat med langsomme kulhydrater fra brød/ris/pasta kategorien og altid i kombination med protein og fedt. Spis masser af grøntsager (spis også kartofler) og moderat med frugt, spis godt med protein, f.eks. fra bælgfrugter (bønner, linser…). Spis velmodent ost, mejeriprodukter som 18% creme fraiche, 45% ost, flødeost mv. (hvis du ikke har laktoseintolerance). Spis oliven- og rapsolie, lidt kokosolie, spis oliven, avocado, laks, makrel, skaldyr, plus nødder, og æg og kød fra velfærdsdyr. Desserten i weekenden kan være æble-crumble kage med crumble af havregryn og nødder, sødet med lidt marcipan, serveret med creme fraiche eller fløde-skyr (halvt flødeskum-halvt skyr) tilsat vanilje, da du dermed får mindre kulhydrat end i den klassiske bagte kage med mel. I den omtalte crumblekage får du ret lidt sukker, og du får fedt af den gode slags. Er du vegetar eller veganer serverer du kokosflødeskum til! Er der is på menuen, så vælg flødeis med lavt sukkerindhold fremfor sorbetis. Er der is på menuen, så vælg vælg flødeis med lavt sukkerindhold fremfor sorbetis. Lav gerne isen selv på eksempelvis fløde (eller fløde og Skyr), creme fraiche eller kokosmælk, og sød med mørk chokolade og frugt, evt. lidt Stevia.
Blodsukkertype C: Svær insulinresistens, præbiabetes eller diabetes. Spis masser af grøntsager, lidt frugt, meget moderate mængder af langsomme kulhydraterne fra brød/ris/pasta kategorien, altid i en fuldkornsversion, og altid i kombination med protein og fedt. Spis en god portion protein fra bønner, linser kikærter (hvis du kan tåle det). Spis fed fisk som laks og makrel, og spis skaldyr, gerne i en dressing eller sauce med noget fedtstof. Spis æg og kød fra velfærdsdyr, og du kan godt spise kyllingeskindet og fedtkanten på koteletten. Spis jomfru oliven- og rapsoliven, og spis lidt kokosolie. Spis avocado, nødder og nøddesmør, god veldmodnet 45% ost, og du kan spise fed creme fraiche som dressing ind i mellem. Men husk at de fede ting fordrer, at dit kulhydratindtag er baseret på få langsomme kulhydrater, for ellers går “regnskabet” ikke op, og du får for mange kalorier. Desserten i weekenden er god mørk chokolade, eventuelt hjemmelavet, se her. Er der is på menuen, så vælg flødeis med lavt sukkerindhold fremfor sorbetis. Lav gerne isen selv på eksempelvis fløde, creme fraiche eller kokosmælk, og sød med mørk chokolade og frugt, evt. lidt Stevia.
Læs mere om kosten til blodsukkertype B og C på hjemmesiden her!
En grøn og sund salat, der kan laves med en rest kød, fisk eller vegetarisk.
1 spidskål 1 broccoli koldt kød (fisk, fetaost, tofu…) 10 cherrytomater 1 håndfuld mandler 1 håndfuld kalamata oliven uden sten løgkarse (fra haven eller en park, hvor der ikke sprøjtes) tusindfryd (fra haven eller en park, hvor der ikke sprøjtes) evt. lidt rosiner eller tranebær
Dressing: 1/2 dl jomfru olivenolie 1 spsk. tomatpasta 1-2 tsk. chilisauce (eller mere hvis du er til det…) salt, peber
Snit kålen fint. Kør broccoli uden for meget stok sammen med mandler til en grov konsistens. Skyl og tør tomaterne, og skær dem i halve eller kvarte, alt efter deres størrelse. Skær kødet eller hvad du bruger i mudnrette stykker. Riv blade fra løgkarse i stykker og pluk blomsterne af med lidt stilk. Pluk tusindefryd med ganske lidt stilk. Bland alle ingredienser, minus blomsterne. Rør dressingen sammen til den smag og styrke du ønsker. Vend dressingen i salaten, pynt med blomsterne.
En sund, grøn og mættende salat. Server med lidt brød, og middagen er hjemme!
1 spidskål 1 lille futura- eller honningmelon 2 modne avocadoer (el. 1 stor) 2-3 stængler blegselleri 400 g bagt laks persille eller Clearspring Green Nori Sprinkle (tangdrys)
Dressing: 3/4 dl ekstra jomfru olivenolie 1/2 dl citronbalsamico (eller hvid balsamico og lidt revet citronskal) honning salt og peber
Bag laksefileten ca. 30 minutter ved 150 grader, den skal kun lige være gennembagt. Det er den, når den virker fast ved et let tryk, og ser lyserød ud og ikke pink, som da den blev sat ind i ovnen. Afkøl laksen, og bræk den så i mindre stykker.
Skær spidskålen over, fjern stokken, skær kålen i både på langs og så i fine strimler. Halver melonen, fjern kernerne, skær melonkødet fri af skrællen, skær kødet i både og så i tern. Skyl og tør blegselleri stænglerne, og skær dem så i tynde halvmåneformede skiver. Halver avocadoerne, skær kødet fri af skrællen, skær avocadoen i både og så i tern.
Pisk olivenolie, eddike, honning, salt og peber sammen til en syrlig dressing.
Bland forsigtigt alle grøntsagerne, læg dem på et fad, læg laksestykkerne oven på, hæld dressing over, og pynt salaten med hakket persille eller tangdrys.
Det kan være udfordrende at finde rundt i alle de sundhedsinformationer og bæredygtighedsinformationer, vi hele tiden får fra diverse medier, og i alle de opskrifter, der ligeledes kan findes i tusindevis på de samme medier.Alle disse mange informationer kan ligefrem føre til øget passivitet, for hvad skal man dog gribe til…
Her er nogle enkle, simple, råd, der kan kick-starte en grønne, sundere og mere bæredygtig livsstil:
rør dig hver dag, gerne hverdagsbevægelse som trapper i stedet for elevator og cykel/gåben i stedet for bil – så vinder både du og miljøet
spis efter årstiden
tænk grøntsager og/eller frugt ind i alle måltider, også morgenmaden, og lad ikke brød, havregryn, bulgur, quinoa, pasta, ris, kartofler og andet tilbehør fylde mere end 25 % af en tallerken
spis fuldkorn, men lad ikke kornprodukter o.lign. fylde for meget i kosten, for frugt og grønt er det vigtigste!
spis varieret, i mange farver, teksturer, smage…
spis sundt protein og fedt fra velfærdsdyr (mejeriprodukter, kød)
spis sund protein fra bønner, linser, kikærter o.lign.
drik masser af vand
begræns indtaget af sukker, både som slik, sodavand, fast food, kage, is, kiks mm., især fra det der ikke er hjemmelavet
køb økologisk varer i det omfang du har råd, også kaffe, te, skønhedsprodukter og rengøringsmidler
undgå færdiglavet mad af ringe kvalitet – lav selv maden, eller køb kvalitetsmad fra en seriøs madproducent
køb lokale kvalitetsfødevarer – støt lokale fødevareproducenter og fødevarefællesskaber
begræns madspild, lav madplaner, indfør dage hvor der laves mad efter ideen: hvad køleskabet rummede!
lav en lille “have” i vindueskarmen, i genbrugt rengjort emballage fra kød og andre varer, anlæg en lille “have” på altanen/i dine altankasser – eller lav et højbed, en urtehave og måske et drivhus i parcelhushaven
pluk urter og frugt i naturen
affaldssorter, så meget du kan overkomme – og lav kompost i haven!
smid ikke affald på gaden og i naturen, og forklar dine børn hvorfor det er vigtigt
genbrug så meget du kan
lev dit liv med omtanke, når du køber mad og når du køber tøj, køber bil, tager på rejse, og lad omtanken for vores klode indgå i alle dine valg!
Spis årtidernes frugt og grønt, og indkøb så få fødevarer som muligt, der er fremdrevet i drivhus uden for sæson. Altså køb ikke jordbær i januar, vent til de kommer fra friland i maj/juni/juli, som eksempel. Spis gerne dansk, det vil sige spis flest grøntsager og frugt, som kan dyrkes i Danmark. Undgå dermed lang transport af fødevarene, det hjælper jordens bæredygtighed.
Grøntsager og frugt tilfører os vigtige vitaminer, mineraler, fytokemikalier, antioxidanter med mere – og de bør være vores basisføde. De er sunde og de belaster ikke jorden så meget som dyreproduktion.
Madens farver betyder noget for sundheden, da der er bundet sunde egenskaber til grøntsagerne farver, hvid, grøn, gul, orange, rød, violet mm. Så spis alle farverne!
Fuldkorn er langsomme kulhydrater/sunde kulhydrater, og fuldkorn bør derfor være det foretrukne valg, når der skal bages, vælges brød hos bageren, vælges morgenmadsprodukter, vælges tilbehør til aftensmaden osv. Og der skal helst så ofte som muligt vælges fuldkorn, der ikke er i kompagniskab med sukker! Om at undgå gluten, se her.
Undgå unødvendigt sukker. Brug sukker som et krydderi, ikke som basis for mad eller drikke. Grøntsager, frugt, kød og fuldkornsprodukter er basismad, sukker sætter bare prikken over i’et. Sodavand, billig kulørt saftevand, fast food, lavkvalitets færdigmad mv. bruger sukker som smagsforstærker, i et alt for stort omfang. Så stort at det påvirker vores sundhed i en negativ retning, og for mange bliver en væsentlig faktor i udvikling af overvægt. Læs mere her og her.
Tænk i dyrevelfærd og egen sundhed, og spis velfærdsdyr, gerne fra lokale producenter, som du kan kigge over skulderen. Undgå grisefarme og køer bundet fast i stalde (som eksempel), støt bæredygtig lokal fødevareproduktion, det er bedst for naturen, og for dig og familien! Der er forskning, der peger på, at stresset kød er kød, der kan give os hjertekarproblemer, hvor imod velfærdskød ikke påvirker os negativt (ved et hensigtsmæssigt indtag).
Hjemmelavet mad er oftest sundest, for så undgår du madkemi. Mange fødevareproducenter laver maden efter maksimering af deres indtjening, og tilsætter derfor maden kemi, som kan gøre maden billigere, forlænge holdbarheden, give en god konsistens, ramme vores smagsløg – og sikre at maden kan passe til bestemte indpakningstyper, som eksempel. Det kan lyde uskyldigt, og ikke alle tilsætningsstoffer er problematiske, men ofte dekonstrueres naturlige fødevarer, og sammensættes igen ved hjælp af kemi, for at få fødevaren til at passe i et stor-konsum koncept, og dermed forsvinder fødevarernes sunde ingredienser oftest. Forskning viser også, at disse højt forarbejdede fødevarer kan være en del af problemet med vores samfundsmæssige overvægtproblem. Måske kan kroppen simpelthen ikke genkende maden, og kemien påvirker dermed vores naturlige energiomsætning i en forkert retning.
Økologiske fødevarer, skønhedsprodukter og rengøringsmidler rummer ikke pesticider, kemi, der påvirker vores biologi i en forkert retning både det enkelte menneskes biologi og naturens kredsløb. Så køb økologisk, hvis du kan, og styrk familiens sundhed og en bæredygtig jord.
Lav haver, hvor du kan, og kom tæt på “jord til bord” tanken. Det kan hjælpe os alle, ikke mindst børnene, til at huske at grøntsager, krydderurter, frugt, er naturlige fødevarer, der dyrkes, og som bliver bedre jo mere omsorg vi giver dem. Meget få familier kan leve af hjemmeavl, men det er vigtigt at sende vores bevidsthed i den rigtige retning, og at forstå at liv bygger på liv.
Affaldssortering og genbrug er også elementer, der kan styrke bæredygtigheden. Familien kan selv genbruge så meget som muligt, og desuden være gode til affaldssortering til understøttelse af den offentlige affaldssortering. Det er vigtigt at lære ens børn om genbrug, for det umådeholdne forbrug af ressourcer er kilden til vores ikke-bæredygtige liv på jorden, og det kan vi så let glemme i hverdagen. Corona har betydet at vi her i 2020 rejser mindre, flyver mindre, transporterer os mindre, kører mindre på ferie i udlandet i bil, og vores mindre forbrug af olie og benzin kan tydeligt ses på satellitfotoes som mindre forurening, mindre smog.
Vil du have hjælp til at starte en proces frem mod en mere sund, grøn og bæredygtig livsstil, så kontakt mig for støtte hertil. Se under kontakt!
Forslag til nødde-kerne mysli, med eller uden sukker:
Megasund udgave: Rist 100 g græskarkerner, 50 g hørfrø eller sesamfrø, 100 g hakkede nødder/mandler og 100 g solsikkekerner let på panden ved lav varme, hak groft. Tilsæt 50 g hampefrø og 50 g chiafrø. Afkøl blandingen. Bland derefter med 400 g havregryn, ruggryn, quinoaflager, hirseflager eller lignende, plus eventuelt med økologiske rosiner, tranebær eller andet tørret frugt.
Sød og semisund udgave: 200 g havregryn (eller andre gryn/flager) 400 g nødder og kerner (bland ingredienserne anvist ovenfor, eller som du kan lide det. Udelad evt. hampefrø, hvis du ikke har det) 10-20 g smør 3-4 spsk. flydende honning, agavesirup, ahornsirup, eller kokossirup Evt.: 2 tsk. kanel eller kardemomme (eller 1 tsk. af hver) 1-2 spsk. usødet kakao
Hak græskarkerner, hørfrø, hakkede nødder/mandler/solsikkekerner groft, og bland med havregryn, ruggryn, quinoaflager, hirseflager eller lignende. Rist det hele let på pande ved middel varme, og når det er lysebrunt tilsættes smør og flydende sødestof, og der ristes et par minutter mere til alt er lysebrunt og knasende. Forsøg hele tiden at forhindre at blandingen bliver en stor klump ved at hakke i blandingen med din palet/grydeske. Tilsæt nu kanel eller kardemomme og usødet kakao, hvis du vil bruge det – tilsæt det til blandingen gennem en sigte for at undgå klumper. Rør igen, hak igen. Tilsæt derefter hampefrø og chiafrø, + rosiner, tranebær eller andet tørret frugt, hvis du ønsker det – og rør så det hele godt sammen. Tag panden af varmen og afkøl blandingen på bagepapir. Opbevar blandingerne i lufttæt boks og brug det oven på morgenmad, som f.eks. avocadocreme eller yoghurt/skyr.
Variationer: Tilsæt under ristning: Kokos, så din kokos bliver brunet med. Hel boghvede eller quinoa, det knaser og smager skønt!
Tilsæt til den afkølede mysli: Kokosmel eller kokosflager Kakaonibs eller hakket chokolade. Frysetørrede bær som jordbær, hindbær, havtorn, blåbær eller prøv morbær, der smager som karamel. Hele krydderier som fennikelfrø eller anisfrø.
Jeg køber kylling og diverse kyllingeprodukter, og andet godt velfærsdyr, hos Allegaarden på Fyn. De sender i hele landet!
De skriver om sig selv: “Fjerkræ er ikke bare fjerkræ. Den gode smag afhænger af hvordan dyret har haft det. Hvor meget plads, hvilket foder, at foderet er rigtigt sammensat så fjerkræet får alle behov dækket, men uden at vokse stærkt og ikke mindst afstemt efter hvor lang tid det lever. Det har vi arbejdet med siden 1990 og nu har vi fjerkræ, som med dyrevelfærden i forreste række smager fortrinligt, har en god spisekvalitet og et godt DYRELIV på dyrenes præmisser. I dag har vi kødrace kyllinger, der giver store kødfulde kyllinger med en flot kyllingesmag. En kyllingetype som er avlet til et liv i stalden. Her nyder de 8 timers sammenhængende nattesøvn, i rigelig frisk strøelse som de dagligt for suppleret så strøelsen er tør og blød. Og ikke mindst at temperaturen og ventilation hele tiden tilpasses kyllingens alder.
Kyllingen fra Allégården starter livet i en dejlig ren og velstrøet 32° varm stald. Vand og vel afbalanceret foder, så den ikke vokser for stærkt, ad libitum. Og med kun 4-5 kyllinger pr.2m (friland og økokyllinger 12 stk.) er der gennem hele livet frem til slagtning ved ca. 60 dage god plads til at løbe omkring og skrabe i strøelsen og lave vingebask. Et konstant godt staldklima tilpasset kyllingens alder sikre, at kyllingen har et godt velbefindende og dermed ikke bliver stressede af svingende temperaturer og luftfugtighed. Det giver velfærd og sunde kyllinger.
Kyllingerne håndslagtes på vores eget fjerkræslagteri som ligger 30 meter fra stalden. Kyllingen tages pr håndkraft i kassen, bedøves, sættes på hovedet i afblødningstragten og stikkes pr. håndkraft. Resten af turen gennem slagteriet er også pr håndkraft til det hænger til afkøling i kølerummet. Altså en slagteproces uden stres for kyllingen.”
En let og alligevel mættende ret, lidt eksotisk på grand af mango og cashewnødderne, men disse ingredienser er jo til at få i alle supermarkeder i dag.
Salat: 5-600 g kold kylling økologisk uden skind og ben 1/2 mellemstort hvidkål eller et spidskål 1 bk. sugar snaps (tykke sukkerærter) 1 stor økologisk rød peber 1 æble 1/2 bdt. bredbladet persille 75 g cashewnødder
Rist cashewnødderne og afkøl dem. Skær kyllingen i passende bidder. Skær hvidkålen i mindre stykker og så i fine strimler. Skyl og tør æblet, peberfrugt og persille. Fjern kernehus i æblet og frøstand i peberfrugten. Hak alle tre dele mellemfint i en foodprocessor eller i hånden. Skyl ærterne, og skær dem i strimler på langs. Hak cashewnødderne groft. Bland alt i en salatskål.
Dressing: 1 moden, men fast, mango 1-2 fed hvidløg 2 dl. fed kokosmælk 1-2 tsk. chilipulver (alt efter pulveret styrke og din appetit på stærke sager) 1-2 tsk. fint uraffineret havsalt 1 spsk. honning, agavesirup eller sukrin 1 spsk. citronsaft evt. 2 tsk. revet skal af øko citron eller øko lime
Skræl mangoen og skær alt frugtkød fra stenen. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i fine tern. Rør kokosmælken godt sammen, så fedt og vand er blandet til en mælkeagtigt konsistens. Blend mangokødet med de øvrige ingredienser, og smag til. Det skal smage syrlig/sødt og lidt stærkt.
Hæld lidt dressing på salaten og vend det hele rundt. Server resten af dressingen til!
Lav coleslaw først: 1 lille sommerhvidkål eller spidskål 4 gulerødder, skrællet 2 æbler, skylle og tørret, kernehuset fjernet 1 rød peberfrugt uden ribber og kerner 3 stilke blegselleri uden top, skyllet og tørret 2 håndfulde friske krydderurter – jeg brugte 2 slags mynte, selleritop og persille 50 g mandler
4 små nektariner, skyllet og tørret, kødet taget af stenene 2,5 dl yoghurt 10 % 2 cm frisk skrællet og revet ingefær salt, peber, 1-2 spsk. honning
Læg alle grøntsagerne, krydderurterne og mandler, minus en håndfuld til pynt, i en foodprocessor og kør det til en mellemfint salat. Blend kødet af nektarinerne med yoghurt, revet ingefær, salt og peber, til en lind dressing. Smag til med lidt honning til en syrlig-sød dressing. Bland grøntsager og dressing, pynt med mandler og lidt krydderurter.
800 g frisk rødfisk filet smør salt og peber evt. citron- eller limebåde
Skær fisken i stykker på 6-7 cm længde. Varm godt med smør i en pande, lad det bruse af, og blive gyldent, skru blusset ned til middelvarme, og læg så fiskestykkerne i panden med skindsiden nedad. Drys godt med salt og peber på fiskestykkerne. Steg 3-4 minutter, alt efter stykkernes tykkelse, vend stykkerne og steg yderligere et par minutter til fisken er hvid og fast. Server straks.
3 dl glutenfri havregryn 2,5 dl hasselnøddemel (nødder kørt til mel i foodprocessor) 2 spsk. arrowroot eller Maizena (kan udelades) 1 dl kokospalmesukker (eller rørsukker) 1 dl mørke økologiske rosiner 1 tsk. bagepulver 1 tsk. af hver af følgende: salt, kanel, vanilje, kardemomme 1/2 dl kokosmel 0,7 dl kokosolie 1 mellemstort revet æble 3 mellem størrelse æg 50 g 70 % chokolade lidt flagesalt (Meldon eller andet)
Tænd ovnen på 180 grader. Kør hasselnødderne til mel i en foodprocessor. Bland de tørre ingredienser (havregryn, hasselnøddemel, kokosmel, sukker, krydderier, salt bagepulver arrowroot, og rosiner sammen. Smelt kokosolien ved lav varme. Riv æblet, pisk æggene let og bland med det revne æble, og så med smeltet kokosolie. Rør de våde ingredienser i de tørre, og bland det hele godt til du får en fugtig cookiedej. Læg bagepapir på bageplader (der er dej til 2 plader). Tag dejen op med en ske, rul til kugler (størrelse golfbold), læg dem på bagepladen, og pres dem flade, men ikke for tynde. Bag småkagerne 12 minutter, tag dem så ud og afkøl på en rist. NB: De må hellere være underbagte end overbagte.
Smelt chokoladen over vandbad, hæld lidt smeltet chokolade på hver afkølet kage, og drys med lidt flagesalt. Opbevares i kagedåse ved stuetemperatur (undtagen i den varme sommertid).
Chokolade fodrer de gode tarmbakterier, og indeholder antioxidanter!
500 g mørk chokolade min. 70%, grofthakket små folieforme eller små muffinsforme
Fyld: 1 dl tørrede usvovlede abrikoser 1 dl cashewnødder 1/2 dl rå afskallede hampefrø (kan erstattes af cashewnødder) 1/2 dl revet kokos 1 spiseskefuld kokosolie med top på et lille drys vaniljepulver (ikke vaniljesukker) eller kornene fra 1/2 stang vanilje et lille drys stødt kanel 1 spiseskefuld vand
Du kan anvende mandler, hasselnødder, dadler, rosiner, solsikkekerner, græskarkerner, i stedet for de foreslåede råvarer. Bland efter eget ønske, men hold dig til den angivne mængde af nødder/kerner og tørret frugt, da det giver en sammenhængende masse.
Blend alt til fyldet i foodprocessor eller blender til en sammenhængende masse. Sæt det på køl til det skal bruges.
Smelt 2/3 af chokoladen langsomt over et vandbad (en lille gryde sættes over med lidt vand i, en stor skål sættes oven på gryden – i stedet for et låg – med den brækkede chokolade i – dampen fra det kogende vand smelter chokoladen). Når det er smeltet tages skålen af gryden, resten af det hakkede chokolade tilsættes, og der røres til alt er smeltet. Dermed undgår du grå chokolade!
Hæld smeltet chokolade i bunden af formene, læg en teskefuld fyld i chokoladen og fyld efter med smeltet chokolade til fyldet er skjult. Drys til sidst med frysetørret hindbær eller lignende. De fyldte chokolader kan tages ud af formene, når de er stivnet, eller serveres deri. Opbevar chokoladen i en dåse et køligt sted.
Bund: 200 g øko mel – gerne 100 til 150 g hvedemel og 50 til 100 gram fulkornsmel 100 g koldt smør (evt. kokosolie ell. Naturli) 1 æg en knivspids salt lidt koldt vand
Glutenfri bund: 150 g havremel 1/2 dl Pofiber (fås i Føtex, rema, Matas m.fl.) 100 g smør (eller smørbar blok fra Naturli) 1 æg en knivspids salt
Tænd ovnen på 200 grader. Lav bunden. Tilsæt mel (glutenfri version inkl. Pofiber) smør, æg og salt til foodprocessoren og kør det hele til en fed dej. Smør en tærteform og pres dejen ud heri. Forbag dejen i 12 minutter.
Fyld: 1 lille blomkålshoved eller 1/2 stort 2-3 stilke grønkål eller 1 stor håndfuld bredbladet persille 3 æg 10-12 cocktailtomater 200 g god bacon 30 g smør 1 dl piskefløde (eller plantefløde, Cremefine har en som forhandles i Bilka, Føtex og Meny) friskrevet muskatnød, salt, peber
Del blomkålen i små buketter, og kog dem i usaltet vand i 15 minutter. Hæld vandet fra og blend blomkålen til mos. Tilsæt smørret, fløde, og blend igen til en sammenhængende mos. Skyl og tør grønkålsstænglerne, og hak kålen fint i foodprocessoren. Bland det i blomkålsmosen. Skær bacon i tern og rist det sprødt. Tag baconternene op fra panden med en hulske, så der kun kommer lidt stegefedt med, og put ternene i blomkålsmosen. Smagen massen til med friskrevet muskatnød, fint uraffineret havsalt og friskkværnet peber efter smag. Skær cocktailtomaterne i halve. Hæld blomkålsmassen på den forbagte bund. Fordel de halve tomater på massen.
Bag 30 minutter ved 200 grader. Server med en frisk og crispy salat, gerne med citrusdressing.
Ismasse: 3 dl creme fraiche 38 % 2 dl piskefløde 2 øko æg 60 g flormelis eller Sukrin flormelis 60 g flydende honning rå bipollen – kan udelades
Sæt ismaskinen til at køle. Pisk æggene med flormelis og flydende honning til det er skummende og hvidt. Hæld 2 dl fløde i æggemassen og pisk til det tykner, som en creme. Pisk så creme fraichen i og pisk endnu 1 minut til massen virker luftig. Hæld på ismaskinen og kør til massen er som softice. Hæld massen i en form og pynt med honningstriber og pollen. Skal fryses mindst 4 timer før den serveres.
Har du ikke en ismaskine, så hæld blot massen i en form og sæt den i fryseren mindst 4 timer. Isen er bedst indenfor 2 døgn, når den ikke er kørt på ismaskine.
Her finder du sunde og lækre antiinflammatoriske opskrifter, og opskrifterne er til 4 personer, hvis ikke andet er nævnt.
Jeg har altid været optaget af at lave mad, helt siden barndommen, plus jeg er optaget af at udvikle opskrifter, og har vundet et par madkonkurrencer. Men allermest er jeg optaget af at gøre mad både sund og lækker på samme tid. Anti-inflammatorisk, grøn og sund mad er først rigtig et hit, når det også smager forrygende. Desuden er det vigtigt for mig, at mad er klimamæssigt og økonomisk bæredygtigt.
Du finder også artikler om den antiinflammatoriske livsstil, f.eks. om hvorfor vi får inflammationer, allergier, intolerancer, kronisk træthed, hjernetræthed, mental mistrivsel og stress – og hvad vi kan gøre ved det.
Tilgangen i artiklerne er forskningsbaseret, men også ret udogmatisk, for jeg tror ikke på at man opnår sundhed gennem angst for sygdom eller ved at blive dunket i hovedet med trusselsbilleder. Derimod tror jeg på grundig nede-på-jorden information – og er viden ikke nok , så tror jeg på at personlig vejledning kan være en vej til en transformation til en sundere, personligt tilpasset, livsstil. Det kan du få via mine onlineforløb.
Det kan være svært at ændre spor i tilværelsen, også når det gælder sundhed! Læs gerne her eller her.
Har du brug for at tale med en sundhedsrådgiver om livsstilsændringer, så kontakt mig for en konsultation: – kostvejledning – sundhed og vægt – ønske om livsændringer på flere områder af livet (se livscirklen)
Om sundhedsamtaler Vi kan tage samtalen som et fysisk møde, eller over Skype. En fysisk samtale vil foregå i Frederiksværk.
Forud for samtalen udfylder du et skema, der hjælper med at afklare dine overvejelser om at sætte turbo på sundheden, eventuel tvivl og dilemmaer i den forbindelse, og din motivation for ændringer i dit liv.
Konsultationen, der gennemføres på baggrund af din besvarelse af skemaet, varer 90 minutter, og koster 750 kr.
Vi drøfter afslutningsvist om du ønsker yderligere støtte på din vej mod livsstilændringer!
Book en samtale Kontakt sker i første omgang ved mail til info@sundmadsundtliv.dk. Derefter sender jeg dig så et skema til udfyldelse og til drøftelse på vores møde.
Om mig Jeg er uddannet sundhedsrådgiver hos Institute for Integrative Nutrion, traumekonsulent fra DISPUK, har en læreruddannelse med linjefag i idræt, og en masteruddannelse indenfor socialområdet. Desuden har jeg arbejdet med mad og ernæring i mange år. Så jeg har både sundhedsviden, kommunikationskompetencer, coachkompetencer og en forskningsbaseret tilgang til den viden, der er baggrund for mit arbejde og min rådgivning.
Metodisk tilgang Jeg anvender en rådgivningsmetodik inspireret af modeller fra Institute for Functionel Medicin og Integrative Health. Anvendes også af andre i Danmark, herunder klinikker og rådgivere.
En slow food ret, der starter med braisering af kødet.
Til 6 personer: 1 spidskål eller et lille hvidkål (1/2 stort) 1 lille bdt. nye gulerødder 1 bdt. grønne asparges 1 rød peber friske ærter, bælget af 500 g ærter med bælg 6 blommetomater 1 håndfuld rucola
400 g braiseret oksekød i tern (kan erstattes af andet kød eller kylling i tern) 3 kålpølser eller andre gode kødfulde pølser (eller 2-300 g mere koldt kød) 75 g saltmandler
Dressing: 1 moden avocado 1 stor håndfuld friske krydderurter 2 dl braiserlage (eller kold bouillon) 1/2 dl ekstra jomfru olivenolie 1/2 dl god hvidvinseddike 2 spsk. Dijon sennep salt, peber
Braiser et stykke bov, spidsbryst eller lignende oksekød 3 timer i ovnen ved 160 grader dækket 2/3 af vand, krydret med salt, peber og laurbærblade, og med et låg eller folie over. Afkøl og skær 400 g i tern, gem resten til en frikassé eller lignende. Kog eller steg pølserne og afkøl dem. Skær dem så i tern. Snit kålen i fine strimler. Skyl og tør alle grøntsagerne. Skær gulerødderne i fine skiver. Bræk bunden af aspargeserne (hvor de knækker naturligt), skær i 1 cm stykker. Halver peberfrugten, fjern frøstolen, skær i strimler og i tern. Bælg de friske ærter. Skær tomaterne i kvarte og i tern. Snit rucolaen i 3 cm stykker. Hak 60 g mandler groft, gem lidt hele mandler til pynt.
Til dressingen hældes alt i en blender og blendes til en glat mayonnaiselignende dressing.
Vend grøntsager, mandler og koldt kød, og vend dressingen i salaten.
Hvad er irritabel tyktarm? En forstyrrelse i tarmens funktion som transportorgan, og irritationen kan stamme fra hele fordøjelseskanalen. Det burde derfor hedde “irritabel fordøjelse” i stedet for.
Det er en folkesygdom, idet cirka 10 til 20 procent af befolkningen er ramt af lidelsen, der forekommer langt hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Sygdommen viser sig ved mavesmerter, oppustethed samt vekslende afføring, der veksler mellem diarre eller hård mave. Nogen oplever denne vekselvirkning fra dag til dag, andre har enten diarre eller hård mave konstant.
Ved irritabel tyktarm sker der en forstyrrelse af tarmfunktionen uden påviselige forandringer i selve tyktarmen . Ved nogen mennesker har vævsprøver har dog vist, at der kan foreligge en form for betændelse i slimhinden. Hvis man har ufrivilligt vægttab, blod i afføringen eller blodmangel tyder det ikke på irritable tyktarm – og så fald bør man snarest kontakte sin egen læge.
Hvorfor får man irritabel tyktarm? Man kender ikke årsagen til, hvorfor irritabel tyktarm opstår, men man mener, at følgende faktorer kan have en betydning for at det udvikles:
A: Forkert kost (for få fibre, for meget sukker, “forkert” fedt, for meget forarbejdet mad), og mangel på motion. Man kan være genetisk disponeret for irritabel tyktarm – og forkerte spisemåder og mangel på motion kan også være “arveligt”, da de fleste af os er påvirkede af den kultur vi kommer fra. Det vil sige at vi er påvirkede af bestemte sunde eller usunde spisemønstre fra barndomshjemmet/opvæksten, og af den motionskultur vi er vokset op i (vi bevæger os gerne/vi bevæger os helst ikke) .
B: Tarmens bakterier påvirker tarmens føle- og bevægelsessystem og immunapparat. Resultaterne af det arbejde bakterierne foretager i tarmen kommunikeres videre til centre i hjernen, og eventuelle dårlige tarmbakterier kan påvirke tarmsystemet, som via signaler om dette til hjernen kan gøre tarmene mere følsomme (hjernen signalerer til tarmene at de skal passe på) og dermed kan vi få smerter fra de nu “over”følsomme tarme. I sidste ende kan dette påvirke vores immunsystemet negativt.
C: Irritable tyktarm kan også være udløst af psykiske faktorer som angst og stress, idet disse faktorer kan svække immunsystemet, hvilket igen kan tillade en opblomstring af dårlige tarmbakterier, der kan give smerter fra fordøjelseskanalen, herunder tarmene.
D: Hvis din kost er forkert og belaster din tarm vil tarmen kunne blive utæt. Tarmen kan udveksle næringsstoffer med blodbanerne, men ved utæt tarm er gennemtrængeligheden af tarmslimhinden blevet så stor, at der kan slippe større molekyler, som kroppen kan reagere allergisk på, ind gennem slimhinden. Disse ting kan medføre inflammation og yderligere nedbrydelse af tarmslimhinden. Det medfører nogen gange en fødevareintolerance overfor de næringsstoffer, der slipper igennem den utætte tarm og ud i blodbanen, idet kroppen opfatter dem som et truende fremmedlegme.
Hvad er symptomerne på irritabel tyktarm? Maven er oppustet og udspilet, oftest om aftenen, hvor mange synes de ligner en gravid. Man har mavesmerter, der for nogen mennesker forsvinder ved afføring. Afføring er tynd, hård eller blandet, eventuelt ildelugtende. Man har pruttetrang, og det hjælper at prutte. Nogen har ildelugtende prutter. Nogen har afføring flere gange i træk om morgenen (“morgen-løberi”). Nogen har svært ved at komme af med afføringen, og må spise afføringsmidler. Dage eller nætter, hvor problemerne giver influenza-lignende symptomer (immunsystemet er påvirket); mavekramper, kuldegysninger, hovedpine, kvalme. Dage med generel utilpashed, ondt i maven, hovedpine, madlede eller trang til at spise hele tiden, for at dulme smerterne, der kan føles som tomhed i maven.
Hvad gør jeg for at få det bedre? Først og fremmest skal du mærke efter om du har flest symptomer med hård mave eller diarre, for det skal behandles meget forskelligt. Har du hård mave og diarre på skift, så må du prøve at ramme en kost, der veksler mellem forskellige fødevarertyper, og se om det hjælper dig og fordøjelsen ind i en god rytme, hvor maven ikke hele tiden er et problem.
Hvis du lider af forstoppelse eller uregelmæssig, langsom afføring, så byg en irritabel tyktarm kost op, som er fyldt med fibre, som du bl.a. finder i disse fødevarer:
Havregryn
Rugbrød
Fuldkornspasta
Brune ris
Korn
Hvide og sorte bønner
Avocado
Kartofler
Æbler, pærer og bær
Kål og broccoli
Mandler og nødder med den brune hinde på
Hvis du lider af diarre og mavekramper, så skal du være mere varsom med fibre. Du skal ikke undgå fibre, men du skal ikke spise dem i de mængder, som er gode for mennesker med hård, træg mave. Du kan have fordel af at spise efter Low fodmap diæten, der netop er tilpasset mennesker med løs mave, som symptom på irritabel tyktarm.
FODMAP’s er nogle små fermenterbare kulhydrater i bestemte råvarer, der for nogle personer er meget svære at nedbryde og optage. Da de ikke umiddelbart nedbrydes kommer de til at opholde sig for længe nede i din mavesæk, suger vand til sig og gærer. Herefter begynder de at udskille gasarter, såsom kuldioxid, og maven begynder at blive oppustet.
Hvis du er så uheldig at være mere følsom over for FODMAP end andre, bør du måske begrænse indtaget af nedenstående fødevarer. Gå ikke i gang med at undlade alle disse fødevarer, prøv dig frem med lidt af gangen, så du kan mærke, hvilke fødevarer der reelt generer din fordøjelse:
Mælkeprodukter
Frugter med fruktose, som f.eks. kirsebær, boysenbær, pærer og æbler
Grøntsager, såsom som løg, porre, hvidløg og blomkål, savoykål og hvidkål/grønkål i rå form
Kikærter og linser, brune og hvide bønner (lektiner, fytinsyre og oligosakkarider)
Korn og gryn af samme (hvede, rug, byg), brød, pasta. bulgur og couscous (gluten og lektiner)
Færdigretter og pålæg med gluten i
Pistacier
Tilsatte sødemidler som sorbitol, mannitol og xylitol
Fedt og irritabel tyktarm Nogen anbefaler at skære ned på fedtet, spise fedtfattigt, hvis du har irritable tyktarm, for at få det bedre. Men der er ikke belæg for at generalisere på det område. Nogen mennesker nedbryder fedt dårligere end andre allerede i mavesækken, og det handler sandsynligvis om mangel på mavesyre – noget der også kan give helberdsmæssige udfordringer, se her. Sundt fedt som smør, kokosolie, jomfru oliven- og rapsolie, avokadoolie, provokerer ikke tarmen, og skaber hverken hård mave eller diarre, hvis det indtages i normale mængder. Har du ikke laktoseintolerance, så kan du også roligt spise fløde, både fra køer og lavet på plantemælk.
Men undgå fedt fra færdiglavet mad fra frysedisken, og fra pålæg af den billige slags. Fabriksfremstillet mad rummer masser af ingredienser (kemi, men også nedbrudte og genopbyggede dele af den oprindelige fødevare), der påvirker din krop på en måde, der kan tære på din naturlige sundhed. Fabriksfremstillet mad rummer ofte fedt af dårlig kvalitet, meget sukker og meget salt, og den kombination kan irritere maven og skade dine gode tarmbakterier. Køb aldrig fødevarer, hvis ingredienslisten indeholder mærkelige elementer, som du aldrig har hørt om.
Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg skal gøre med min “irritable fordøjelse”, hvis jeg er vildrede? Prøv at føre en maddagbog, hvor du skriver hver aften, hvad du har spist i løbet af dagen, og hvordan din mave har det. Så kan du måske opdage et mønster, der giver dig i en ide om, hvad der udløser irritabel fordøjelse hos dig.
Er maven problemet vil du mærke det som mavesmerter. Måske finder du ud af, at du har for megen mavesyre eller for lidt mavesyre, og det er det der er dit problem.
Dårlige tarmbakterier kan blomstre op i tarmen efter; en penicillinkur, en maveinfluenza eller en maveinfektion i forbindelse med en rejse til udlandet, dårlig kost som fast food eller færdiglavet mad af ringe kvalitet, megen kaffe, meget sodavand, eller en periode med stress eller anden psykisk belastning.
Hvis det dårlige tarmbakterier eller Fodmaps, som udløser dine problemer, vil du mærke det som irritabel tarm, med oppustet mave, mavekramper, problemer med afføring og prutter, og så skal du i gang med at udrede, hvilken kost der er bedst for dig, indikeret af om du har hård mave eller løs mave. Se ovenfor. Lider du af skiftevis det ene og det andet, må du prøve at spise fibre, men ikke overdrive dem. Spis masser af grønt, men mærk efter om nogle typer grøntsager giver dig ubehag, så udelad dem i en periode. Spis frugt, men nøjes med 2-3 stykker om dagen, og mærk efter om noget frugt giver dig fordøjelsesubehag. Prøv eventuelt at spise frugt nær et måltid, i stedet for som mellemmåltid, eller spis det som ingrediens i en salat, det beyder mindre risiko for fordøjelsesproblemer for nogen mennesker, og giver samtidig mindre blodsukkerbelastning. Prøv om mælkeprodukter giver dig fordøjelsesproblemer, eller om du pludselig reagerer negativt på gluten, for begge intolerancer kan opstå som konsekvens af at du har for mange dårlige tarmbakterier. Men begge intolerancer kan også være midlertidige, så prøv at fjerne fødevarer der synes at drille din tarm for en periode, og prøv så at introducere dem i din kost igen stille og roligt, og mærk efter om dine fordøjelsesproblemer kommer igen, før du vælger mælk og gluten helt fra.
Kostråd ved irritabel fordøjelse Lektiner er et protein i korn og bælgfruger, der kan irritere vores tarme, særligt når disse er blevet overfølsomme. Lektiner kan nedbrydes ved iblødsætning, langtidskogning og fermentering. Iblødsætning og langtidskogning af bælgfrugter ( linser, kikærter og bønner) nedbryder lektiner, futinsyre og oligosakkariderne, som derefter kan godt spises af nogle mennesker med overfølsom fordøjelse. Brød, der er langtidshævet, og eventuelt bagt med surdej (fermentering) kan bedre fordøjelse af nogle mennesker med irritabel fordøjelse.
Gluten kan ikke nedbrydes på samme på som lektin, så undgå gluten (alt med hvede, rug og byg) , hvis du har cøliaki eller er meget glutensensitiv.
I nogen tilfælde er det muligt med en sund kost med masser af grøntsager og frugt, at få de gode tarmbakterier til at nedkæmpe de dårlige tarmbakterier, og få ro i maven. Det forudsætter selvfølgelig, at du mærker efter hvilke grøntsager og frugter du kan tåle i en given periode. Husk at elimination ofte kun skal være midlertidig, for udelukker du en fødevare og spiser meget af en anden kan din krop finde på pludselig ikke at kunne tåle det du spiser meget af. En afbalanceret men varieret kost er det bedste boldværk mod allergiske realtioner, undtagen for mennesker med påvist cøliaki eller laktose-intolerance, der 100 % skal afholde sig fra henholdsvis gluten og mælkeprodukter med laktose. Mennesker med histaminintolerance kan også have fordel af at spise varieret, men periodisk undgå fødevarer, der fremkalder histaminsymptomer. Brug maddagbogen til at mærke efter, hvad der i perioder driller din fordøjelse eller hele din krop, se mere her.
Undgå også at spise for mange rå grøntsager, hvis du reagere på mange kostfibre. Hjælp kroppen, og kog eller steg dine grøntsager lidt inden du spiser dem. Du kan f.eks. fint give dine broccolibuketter et opkog på 1-2 minutter, og så afkøle dem, inden du bruger dem i en broccolisalat. De vil ikke virke pruttede ller slatne efter et kort opkog. Lav wok eller stuvning med kålen, da cole slaw og råkost kan give meget luft i maven, mens let kogt eller stegt kål lettere fordøjes. Grillet kål er fantastisk, prøv at se her. Spis også gerne almindelig hovedsalat, friseesalat, rucola, mælkebøtteblade, baby salater osv. da de indeholder færre fibre, men tilgengæld rummer vitaminer, mineraler og antioxidanter og klorofyl. Tilberedte kartofler og rodfrugter kan du også roligt spise, men ikke i for store mængder, da fibrene og stivelsen heri godt kan give luft i tarmen.
Skal du spise flere fibre, for at få gang i maven, så spis masser af rå grøntsager. Spis stave af rå grøntsager med en god dressing eller hummus til maden, eller som mellemmåltid. Spis cole slaw og råkost. Spis havergryn med masser af friske bær til morgenmad, lav smoothies med bær, og tilsæt gerne lidt havregryn. Spis masser af nødder som mellemmåltid, på dine havregryn/grød, put det i dine smoothies, og som drys på dine salater. Særligt mandler og hasselnødder rummer godt med fibre. Lav hellere smoothies end juice, for i smoothies bevarer du fibrene, mens du fjerner dem i juice. Spis bønner, kikærter og linser, hvis du tåler dem, de er sunde og fylde af fibre. Spis avocadomos til, så har du virkelig indtaget mange og velsmagende fibre. Vælg altid fuldkornsprodukter, rugbrød med rugmel og rugkerner, fuldkornspasta og brune ris, fuldkornsbrød og grove havregryn, for eksempel. Rodfrugter og kartofler rummer også en del fibre, så spis løs af dem. Kolde kartofler, som i kartoffelsalat, rummer resistente fibre, der også er gode for tarmene. Får du ondt i maven, fordi stivelsen heri giver luft i maven, så må du holde lidt igen med mængden. Rabarber rumer også mange fibre, så brug dem også i det salte køkken, som her.
Hjælpemidler mod irritabel fordøjelse Jeg synes du skal undgå medicin mod irritabel tyktarm eller for megen mavesyre, med mindre problemerne forstyrrer din livskvalitet. Kontakt din læge, eller gå på apoteket, hvis du ikke kan holde situationen ud, og gå derefter i gang med at finde din egen vej frem mod en bedre fordøjelse. Medicin kan give akut lindring, men mange lægemidler kan give problemer på længere sigt, fordi stofferne i medicinen virker mod en del af et problem, men ikke får løst komplekset i problemet. Mange tror f.eks. de har for megen mavesyre, men har i virkeligheden for lidt, og så er medicin direkte skadelig for fordøjelse, se mere her.
Prøv i stedet: Aloe vera drik danner en gele i tarmene, der kan mildne og for nogen forebygge fordøjelsesproblemer. Rød elmebark er godt mod diarre. Det er et pulver der røres ud i koldt vand eller spises som kapsler, danner ligeledes en gele/slim i tarmen, der beskytter tarmslimhinderne, og binder en del af vandet i tarmen, hvilket kan modvirke eller lindre mavekramper. Chiafrø bliver også til en geleagtig substans i mave og tarm, og kan være med til at give både beskyttelse og gode fibre, der fremmer de gode tarmbakterier. Udblød dem i vand, mælk, juice eller lignende, før du spiser dem. De kan også laves til chiagrød. Du kan putte dem i smoothies eller i grød og brød. God mod både diarre og forstoppelse. Hørfrø indeholder både opløselige og uopløselige fibre, danner en gele, og er fantastiske for tarmfloraens balance, og hjælper dig med at gå regelmæssigt på toilettet. Opblød dem i vand eller juice og drik geleen, eller tag 1 spsk. tørre hørfrø og drik godt med vand til. Alternativ put dem i din grød eller anden morgenmad, i mysli, i din smoothie, eller i brød. Vær varsom med hørfrø ved diarre.
Dyrk regelmæssig motion, løb, gå ture, cykel, dyrk yoga/gymnastik eller hvad du nu kan lide. Motion direkte på forstoppelse. For det første påvirker motion mave-tarm-kanalen, da det er med til at afkorte den tid, det tager for maden at passere tyktarmen – og det har direkte indflydelse på afføringen. For jo hurtigere maden passerer gennem systemet, des mindre vand forsvinder der undervejs, hvilket betyder, at afføringen vil være mere blød og lettere at komme af med. Samtidig øger motion din vejrtrækningsfrekvens og puls, hvilket er med til at stimulere tarmmuskulaturen, så den trækker sig ordentligt sammen og transporterer afføringen effektivt. Desuden er motion med til at stimulere nervesystemet, så nerverne og musklerne i mave-tarm-kanalen fungerer bedre.
Drik godt med vand til maden. På den måde kommer maden lettere i kontakt med tarmindersiden, hvilket sætter gang i de såkaldte peristaltiske bevægelser, der ælter tarmindholdet gennem systemet.
Probiotika, gode baktierier. Mad med levende mælkesyrebakterier, f.eks. yoghurt, kefir og fermenteret mad som surkål og lignende, er guf for din tarmflora, fordi de har en såkaldt probiotisk effekt. Det mindsker bl.a. din risiko for diarré, og samtidig hæmmer mælkesyrebakterierne uønskede bakterier i tarmen. Dog skal du passe på med fermenterede fødevarer, hvis du histaminintolerance, da det er en histamintricker. Probiotika kan også indtage som pulver. jeg kan anbefale dette pulver, der både indeholder et højt antal probiotika, men også styrker tamens slimhinder med kollagen. Jeg har ikke noget ud af at anbefale det, men har selv brugt det, og det virker.
Sesamfrø, chiafrø og solsikkekerner fremmer de gode tarmbakterier, brug dem i salat eller smoothie. Ost er også guf for de gode tarmbakterier, så spis gerne velmodnet ost, måske med et surdejs valnøddebrød til, da både surdej og valnødder også er probiotika!
Tyg maden og spis roligt. Sænk farten, når du spiser, og tyg med lukket mund. På den måde sluger du mindre luft, så du undgår luft i maven, og samtidig fremmer tyggearbejdet og din mæthedsfornemmelse.
Spis regelmæssigt. Tarmene er vanedyr, og de fungere bedst hvis du spiser regelmæssigt, på cirka samme tid som du plejer. Spis tre hovedmåltider, og mellemmåltider hvis du har behov for det. Overspis ikke, for det er også at overfylde og overbelaste tarmene, hvilket forstyrrer fordøjelsen og kan give mavekramper.
Læs mere fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi her!
Lækre og super sunde muffins i stil med stenalderbrødet. Kokosmelet giver det en mere krydret smag. Et lækkert mellemmåltids bud, og et hit i en børnemadkasse!
15 store eller 18-20 mindre muffins: 100 g hasselnøddemel (hak selv i foodprocessoren) 100 g mandelmel (hak selv i foodprocessoren) 50 kokosfibermel (kan erstattes af 25 g havremel og 25 g kokosmel) 50 g hørfrø 50 g sesamfrø 50 g græskarkerner 100 g solsikkekerner 1/2 dl olivenolie 1/2 dl vand 1-2 tsk. fint uraffineret havsalt 2 æbler 40 g mørk chokolade (min. 70%) (uden mælk, hvis der er laktoseintolerance) 5 æg
Start med at lave hasselnødde- og mandelmel i foodprocessoren, hver for sig! Hak chokoladen mellemfint. Riv æblerne groft. Bland alle tørre ingredienser, mel, kerner, salt, og chokoladen i en stor skål. Pisk de våde ingredienser, dvs. æg, olie, vand og revet æble sammen i en anden skål. Bland derefter våde og tørre ingredienser godt sammen i den store skål. Fyld dejen i smurte muffinsforme, og bag dem 30 minutter ved 180 grader.
Oopsies er et næsten kulhydratfrit ‘fladbrød’ – let lave, kan varieres uendeligt, og smager godt. De kan bages salte eller sødlige alt afhængig af, hvad du vil bruge dem til.
Kan være gode til børn med lille appetit, da de ikke fylder meget i maven, men har et højt næringsindhold!
Oopsies med kokos, let sødligt uden sukker. 3 æg 100 g neutral flødeost 1 spsk. kokosfibermel 1 spsk. revet kokosmel 1/2 tsk. fint havsalt 1 top tsk. Fiberhusk Evt. 2 spsk. mosede hindbær eller 1 tsk. frysetørrede hindbær
Tænd ovnen på 150 grader varmluft. Del æggene i hvider og blommer. Rør æggeblommerne med flødeost til en lind masse. Sigt kokosfibermel i, tilsæt revet kokos, salt og Fiberhusk, rør det klumpefrit. Rør bær i, hvis du vil have det. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i æggemassen. Fordel dejen i 6-8 klatter på en bageplade med bagepapir. Sæt dem i ovnen og bag i 30 minutter. Kan opbevares i køleskab eller fryser og lunes let.
Gode med smør, nøddesmør eller ost til en kop kaffe/the, eller som et hurtigt mellemmåltid. De påvirker stort set ikke blodsukkeret!!
Herlig kage, så sund at den kan spises som morgenmad! Og glutenfri!
175 g fint mandelmel (evt. halvt havremel og mandelmel) 30 g Maizenamel 1 tsk. fint uraffineret havsalt 3 str. L æg eller 4 str. M, stuetemperatur 65 g smør eller kokosolie 1/2 tsk. bagepulver 2 tsk. kanel eller brunkage krydderi 6 små meget modne bananer (eller 4 store meget modne bananer)* 100 g blåbær 1 spsk. citronsaft
*NB: vigtigt med meget modne bananer, da de er eneste sødemiddel i kagen
Æggene skal være stuetemperatur. Hvis du ikke har fået dem ud i tide, det tager et par timer at temperere dem, så læg dem 10 minutter i 40 grader varmt vand. Smør en 15 cm rund kageform, læg evt. smurt bagepapir i bunden, så er kagen let at få ud, (eller gør tilsvarende med en 22 cm springform, men så bliver kagen fladere). Tænd ovnen på 170 grader varmluft. Smelt fedtstoffet og sæt det til afkøling. Bland mandelmel, Maizena, krydderier og salt sammen i en skål til det er klumpfrit. Del æggene i blommer og hvider. Mos 4 bananer (3 hvis det er store bananer). Pisk æggeblommer, bananmos, fedtstof og citronsaft sammen, og pisk det i melblandingen til en lind dej. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen. Hæld dejen i kageformen eller springform. Skær det sidste banan i skiver, skyl blåbærrene og dup dem tørre med køkkenrulle. Læg bananskiver og blåbær på kagen og pres dem let ned i kagen. Bag kagen 35-45 minutter (ovne bager meget forskelligt), til en strikkepind eller en grillnål ikke viser spor af ubagt dej, efter at have været stukket i kagen.
Afkøl bagen 5-10 minutter i formen, og tag den så ud af formen, og afkøl den på en rist.
Smager godt både lun og kold, kan stå et par dage i køleskab.
Grøden har en let marcipansmag, og det grønne islæt klæder mærkelig nok denne smag.
1 person med god appetit eller 2 små portioner: 3 dl mælk (plante- eller komælk eller vand) 2 spsk. finvalsede havregryn med top (har du cøliaki, så køb certificerede glutenfri havregryn) 2 spsk. koldpresset affedtet mandelmel med top (har meget højt proteinindhold og lavere fedtindhold) eller 2 spsk. havregryn mere evt. 1 spsk. proteinpulver evt. lidt rosiner eller dadler 1 øko æg 2 kugler frossen spinat/grønkål el. 1 håndfuld hakket persille (kan udelades, men det højner fiberindholdet og sundheden) lidt salt
Rør salt, havregryn og mandelmel (+ proteinpulver, hvis du bruger det) sammen i en skål. Hæld det i en tykpundet slip-let gryde. Tilsæt mælk, og rør det hele godt sammen. Kog det op ved mellemvarme, rør konstant i grøden, og tilsæt så spinatkugler. Kog grøden op igen, og kog 4-5 minutter ved middelvarme til spinaten er tøet og grøden tykner. Rør jævnligt, for at undgå at grøden sætter sig fast på grydens bund. Tilsæt nu ægget til grøden, lad gryden blive på blusset under lav varme, rør til ægget er absorberet i grøden. Tilsæt din ønskede topping, måske lidt kokossukker, evt. en smørklat (kan også være vegansk), eller kokosolie og server.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.