Åben gratis rådgivning!

Åben gratis rådgivning!

Ind i mellem holder jeg åben rådgivning. Det er gratis, og man kan ikke booke tid, blot møde op de annoncerede onsdage på Bentzonsvej 8 Frederiksberg.

Du kan få gode råd om anti-inflammatorisk kost- og livsstil, herunder hensigtsmæssig motion, mindfulness, konstruktive tankemønstre, for eksempel:
– kost og vægt
– kost og mave-tarmproblemer
– kost og intolerancer
– kost og livsstil ved stress og eller traumer

Som noget nyt kan du også få råd om børn og kostudfordringer, eksempelvis:
– under eller overvægt
– snævre spisepræferencer
– allergier
– intolerancer
– forstoppelse

Hold øje med min facebookside https://www.facebook.com/sundmadsundtliv, hvor åben rådgivning opslås, eller ring til mig på 40110314 og forhør dig!

Love your life! Jo, men det kan nogen gange være svært!

Love your life! Jo, men det kan nogen gange være svært!

Det er ikke let at elske sit liv, hvis man plages af komplekse helbredsudfordringer, stress, traumer…
Men der er hjælp at få hos mig, for jeg kan hjælpe dig til bedre livskvalitet, give dig viden og redskaber hertil, og støtte dig til at sidde i førersædet i dit nye og sundere liv!

Det sker gennem narrative samtaleforløb, hvor vi sammen finder frem til præcis dine udfordringer, finder redskaber til at tackle udfordringerne, og får lagt en plan for, hvordan du vil gribe fremtiden an.

Jeg tilbyder forløb for mennesker med flerfacetterede udfordringer, som belaster hverdagen:

  • stressbehandling og traumebehandling: anti-inflammatoriske kost-, livsstilændringer og stress-traume-håndtering
  • behandling af lidelser som irritabel tyktarm, leaky gut, histaminintolerance: anti-inflammatoriske kost-, livsstilændringer, stress eller traumehåndtering, hvis det er relevant.

Behandlingsområder:
Holistisk behandling: Vores helbred påvirkes af biologiske, psykologiske og sociale faktorer samtidig, derfor behandler jeg 360 grader i dit liv.
Anti-inflammatorisk kost og livsstilsvejledning med redskaber til nye og sundere veje: Stress og traumer giver inflammation, med konkrete eller diffuse smerter, kognitive udfordringer, psykiske udfordringer, måske sociale udfordringer, så redskaberne til et bedre helbred er anti-inflammatoriske. Altid fokus på kost, motion, søvn, med inddragelse af andre relevante udfordringer fra dit liv.
Empowerment, der sikrer at du tager styringen i dit nye liv, opstår når vi taler os igennem din livsfortælling (narrativet), og jeg hjælper dig til at se dine styrker, og erkendelsen om at du har kræfterne til at ændre din livsbane.

Samtalerne afholdes fysisk eller online efter aftale.
Fysiske samtaler foregår Bentzonsvej 8, Frederiksberg i “STEDET”, et behandlerfællesskab.

Samtalerne afholdes som korte behandlerforløb over 2 måneder eller lange behandlerforløb over 3-6 måneder:.
Bemærk: jeg behandler ikke medicinsk, og mine tilbud kan ikke erstatte eventuelle lægelige behandlingsforløb!

Følgende er gældende for samtaleforløb
Første samtale er 1,5 time, pris: 750 Kr.
Efterfølgende samtaler er af 1 times varighed, pris: 600 kroner pr. time.
Vi mødes hver 14. dag, i enten et 2 måneders eller et 3-6 måneders forløb. Forlængelse er mulig.
Du udfylder et helbredsskema før opstart, der igangsætter forløbet, og vi laver fælles stop-op undervejs, og vurderer om vi er på brugbar vej, eller vi skal justere!

Kontakt mig på telefon 40110314, eller på info@sundmadsundtliv.dk.

Faglig baggrund:
Sundhedsrådgiveruddannet hos Integrative Nutrion, integrativnutrion.com
Narrativ konsulent uddannet hos DISPUK, dispuk.dk
Narrativ traumekonsulent uddannet hos DISPUK, dispuk.dk
Idrætslærerudannet

Link til min viden og inspiration:
Sundhedscoaching: Integrativenutrion.com
Narrativ metode: dispuk.dk
Funktionel medicin: ifm.org
Holistisk medicin: modernholistichealth.com
Integreret sundhed: aihm.org

Livscirklen rummer alle de livsområder, som kan komme i spil i vores samtaler!


Stresset – få min hjælp til en ny livsstil!

Stresset – få min hjælp til en ny livsstil!

Livet skal leves, ikke blot overleves!
Har du oplevet en uforklarlig opblussen i en kronisk sygdom, har du (pludselig) irritabel fordøjelse, allergi, intolerancer, hovedpine, ondt i ryggen, uforklarlig hjertebanken, svimmelhed, manglende sexlyst eller lyst til samvær med andre – så kan stress være forklaringen. Og du skal ikke acceptere det som et livsvilkår, du skal gøre noget ved det!

Stress fylder meget i alt for mange menneskers liv. For nogen er stress en “bakke” man kommer hen over med lidt hjælp. For andre er stress som et bjerg, der ikke umiddelbart kan bestiges!

Stress påvirker både din fysik og din psyke, og da vi mennesker er bio- og psyko-individuelle, så vi reagerer forskelligt på belastninger, både fysisk og psykisk.

Stressbehandling bør derfor være forskellig fra menneske til menneske, og du skal “mødes” lige der hvor du er, når stress har ramt dig! Både hvad angår behandling af de fysiske og de psykiske stressreaktioner. Og det er lige hvad jeg kan tilbyde, hvilket du kan læse mere om længere nede i artiklen.

Men først lidt fakta om, hvorfor voldsom eller længerevarende stress er en helbredstruende tilstand!

Fysiske reaktioner på stress
Vores fysik er designet til at reagere på fare. Det er levn fra vores hulemands-/hulekvindetid, hvor vi skulle kunne flygte fra farer, som f.eks. farlige dyr vi pludselig stod overfor. Vi kalder dette for fight or flight reaktionen. Det er en hensigtsmæssig reaktion, når man skal flygte, men problemet er at hjernen ikke kender forskel på farlige dyr og situationer vi oplever som farlige, fordi vi ikke kan tackle dem. Så kroppen sætter gang i en fight or flight reaktion, når du står i en stressende situation, og udløser adrenalin, noradrenalin og kortisol. Hvis du var løbet fra det farlige dyr ville kroppen nu slappe af og de udløste stoffer ville forsvinde. Ved en stressoplevelse, der typisk varer over en længere periode, og du ikke slapper af, fortsætter den forøgede signalstofproduktion, hvilket giver fysiske problemer, især fra det forhøjede kortisolniveau.
Kortisol er et vigtigt hormon, som produceres i binyrerne. Det medvirker i et utal af funktioner i kroppen blandt andet regulering af blodsukkeret, fedtforbrænding, energiproduktion, regulering af stofskiftet, immunforsvaret og kønshormoner og neurologiske funktioner som hukommelse, koncentration, humør, motivation. På lang sigt er høje niveauer af kortisol skadeligt for din krop og psyke. Kortisol bliver produceret i binyrebarken efter signal fra hjernen ved bl.a. fight or flight oplevelse. Når alt ånder fred og idyl, er kortisol med til at regulere dit stofskifte, det vil sige nedbrydningen af protein, fedt og glukose. Men når kortisolniveauet bliver højt over længere tid bliver det skadeligt.
Kortisol intensiverer aktiviteten i din amygdala, et lille område i hjernen, der håndterer frygt og forsvarsmekanismer, og en hyperaktiv amygdala gør dig kronisk mere ængstelig.
Kortisol mindsker aktiviteten i hippocampus, som blandt andet tager sig af korttidshukommelsen, din indlæringsevne og stresskontrol. Derfor er et klassisk symptom på stress svigtende hukommelse.
Kortisol skrumper din præfrontale cortex. Det præfrontale cortex medvirker til beslutningstagning, sociale interaktioner og din koncentrationsevne. Når den bliver mindre, ændrer din viljestyrke og dine reaktionsmønstre i sociale situationer sig, og du får potentielt sværere ved at koncentrere dig. Du kan derfor som stressramt have svært ved at overskue selv små opgaver og opleve humørsvingninger.
Binyrernes konstante produktion af kortisol kan udtrætte dem, og så føler du dig udbrændt (læs mere om det her).
Desuden hæmmer kortisol dit immunforsvar, hvilket øger risikoen for infektioner.
Kortisol får kroppen til at pumpe dit blod rundt hurtigere, hvilket øger risikoen for forhøjet blodtryk, og det gør dit blod lidt tykkere, hvilket øger risikoen for hjertestop.
Kortisol frigiver fedt fra dine fedtdepoter, sender sukker fra din lever ud i blodet og forstærker din appetit – alt sammen ting, der øger risikoen for overvægt og sukkersyge.

Stress og overproduktion af signalstoffer kan desuden forstyrre fordøjelsen med en opblomstring af dårlige tarmbakterier og utætte tarme til følge. Dårlige tarmbakterier og utætte tarme (leaky gut) kan medføre lækning af restprodukter fra fordøjelsen til blodbanerne, hvilket kroppen oplever som endotoxin (giftstof) lig med ex. irritabel tyktarm, uforklarlige intolerancer, uforklarlige smerter i muskler/led/ryg, migrænelignende hovedpine, hjernetåge, hjertebanken, åndenød med mere.

Psykiske reaktioner på stress
Psykiske symptomer på stress er svære at adskille fra de fysiske stresssymptomer, for fysisk og psyke påvirker hinanden.
Eksempelvis producerer tarmene 70-80 % af vores signalstoffer, bla. noradrenalin, serotonin, melatonin og dopamin, som giver os lykkefølelse, god hukommelse, fornuftig appetitregulering, gør det muligt at sove etc.. Tarmsystemet og hjernen/psyken har en samtale kørende hele tiden, telefonforbindelsen mellem de to systemer hedder vagusnerven, og der flyder en konstant strøm af signalstoffer gennem vagusnerven. Når vagusnerven mærker stress, uro, angst, bliver den selv urolig, og sender store mængder signalstoffer mellem hjerne og tarme, som er med til at skabe et fysisk-psykisk usikkerhedsmiljø i hele vores system. Stressen bider sig fast!

Irritabilitet, uro og rastløshed er ofte de første psykiske symptomer. Så kommer måske aggressivitet, angst, opgivenhed, ligegyldighed og udmattelse. Siden følger hukommelses- og koncentrationsbesvær, og en del mennesker oplever så at blive uengagerede og drænede for følelser. det kan medføre indelukkethed og social tilbagetrækning. Langvarig stress kan ende med påvirke troen på dig selv og dit eget værd. Du kan opleve at du ikke rigtig er dig selv, eller at du ikke rigtig er til stede i dit eget liv, ikke kan være i dine relationer, ikke kan løfte dine opgaver, så du trækker dig væk fra verden.

I svære tilfælde kan det gå så galt, at en stresstilstand kun vanskeligt kan skelnes fra en hjerneskadetilstand.

Er stress en sygdom?
Stress er ikke en sygdom i sig selv. Stress er en belastningstilstand, en systemisk ubalance, som, hvis det står på i længere tid, kan medføre sygdom. Funktionelle lidelser, som irritabel tyktarm, leaky gut, fordøjelsesproblemer og intolerancer, kronisk hovedpine, smertefulde og uforklarlige rygsmerter, kronisk træthed m.fl., men også sygdomme som forhøjet blodtryk, blodpropper og hjerteproblemer – og stress kan føre til en opblussen af kroniske sygdomme som allergi, astma, psoriasis og diabetes. Nogen oplever mest stress som en stor psykisk belastning med pludselig angst, depression og tab af livslyst. Noget der undrer og skræmmer både en selv og omgivelserne.

Sætte ord på og behandle stress
Vi reagerer meget forskelligt på stress. Nogen bliver hurtigt påvirkede i en grad som udfordrer ens liv, andre kan være længe i stress, men går så pludseligt ned med at brag. Nogen kommer sig hurtigt igen ved egen kraft, hvis de får ro, andre har meget svært ved at slippe ud af stresstilstanden og de medfølgende fysiske eller psykiske problemer.

Det er vigtigt at få sat ord på det, hvis man føler at livet er ved at mase en. Uanset om man ved præcis, hvad der udfordrer en eller man er uvidende om, hvad der stresser. En del mennesker går til læge med tilsyneladende simple problemer som (uforklarlig) ondt i hovedet eller maven, langvarig hoste, akutte søvnproblemer, for så at få diagnosen stress, når lægen får spurgt ind til livskvaliteten, og du sammen med lægen finder ud af, at ting i livet eller livet som sådan simpelthen er blevet for meget.

Langvarig og ubehandlet stress kan, som du kan læse ovenfor, udvikle sig til en mange-facetteret belastning med både alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser.

Behandling af stress
Jeg tilbyder samtaler, fysiske eller online, hvor vi sammen afklarer, hvordan stress er tilstede i dit liv, og jeg sikrer dig redskaber til din personlige håndtering af både fysiske og psykiske stress-udfordringer.

Før vi starter et forløb taler vi sammen i telefon, for at finde ud af, om vi er et godt match for din stresshåndtering.

Hvis vi er enige om, at vi kan arbejde sammen, så vi starter forløbet med at du udfylder et helbredsskema, der giver os begge et billede af dine specifikke udfordringer, og på baggrund af hvilket jeg kan vælge de rette redskaber til din rejse mod et bedre liv.

Redskaberne er: anti-inflammatorisk kost- og livsstilsvejledning til hjælp for fysiske udfordringer, narrativ psykoterapi til hjælp for psykiske udfordringer + redskaber til akut stresshåndtering. Vi kommer omkring alt du finder i cirklen nedenfor, med primær fokus på det vores samtaler viser er dine individuelle udfordringer!

Et samtaleforløb forløber typisk over 3-6 måneder, se mere her!

Kontakt mig: info@sundmadsundtliv.dk, 40110314, for yderligere oplysninger eller for bookning af et forløb.




Stress, fordøjelsesudfordringer og psykobiotika!

Stress, fordøjelsesudfordringer og psykobiotika!

Når vi er stressede påvirker det tarmbakterierne, som igen påvirker de signalstoffer og hormoner vi sender ud i kroppen, som igen kan gøre vores system endnu mere stresset – og give ubehagelige fysiske reaktioner, eksempelvis ondt i maven. En ond cirkel!

Det vil jeg gerne fortælle dig mere om gennem en casestory!

Jeg blev på et tidspunkt kontaktet af en klient, der var midt i en stresset periode i sit liv, og som havde store udfordringer med sin fordøjelse. Mavesmerter, oppustethed, skiftende afføringsproblemer mellem diarre og forstoppelse, og en stigende fornemmelse af at reagere negativt på diverse madvarer, særligt løg, hvidløg, frugt, brød/rugbrød og bælgfrugter som bønner og linser. Klienten, en mand, var frustreret over fordøjelsesproblemerne, fordi han faktisk synes at han levede sundt.

Det er problemer, som jeg har erfaring og viden til at håndtere, og vi aftalte et forløb hos mig, med fokus på såvel stresshåndtering som håndtering af irritabel tyktarm, som jeg hurtigt var sikker på at klienten led af.

Stress og stresshåndtering
Vi fokuserede på stressen gennem klientens udfyldelse af et stressafklaringsskema, og efterfølgende samtaler om resultaterne af stressundersøgelsen.
Jeg er uddannet traumekonsulent, og vi fik afdækket nogle traumatiske begivenheder i klientens voksenliv/arbejdsliv, som han aldrig havde fået bearbejdet, og som havde udfordret hans system, gjort det lettere påvirkeligt for udfordrende og stressende oplevelser.
Jeg hjalp ham til at få bearbejdet oplevelserne, få dem så meget på plads i hans bevidsthed, at han forstod hvornår og hvordan traumerne påvirkede hans nuværende livsoplevelser, og gjorde det svært for ham at handle hensigtsmæssigt. Han fik også gennem vores samtaler indsigt i/forståelse for, at han havde udvist langt mere styrke i de traumatiske situationer end han selv havde indset, og at han var i besiddelse af mere handlekraft end han tiltroede sig selv. Med den indsigt kan han nu håndtere udfordringer, vel vidende at han ikke er lig med sine traumer, og at han faktisk intuitivt godt ved hvordan han skal handle i pressede situationer, at han rent faktisk kan passe på sig selv, sætte de nødvendige grænser.
Klienten fik desuden nogle stresshåndteringsredskaber og virkemidler til traumebearbejdning (selvhjælp og redskaber for pårørende) til støtte for sin fortsatte udvikling frem mod et stærkere fundament for sig selv.

Irritabel tyktarm, symptomskema og kostplan
Vi fokuserede på den irriterede tyktarm gennem klientens udfyldelse af et kost- og symptomskema. Et skema, hvor han indskrev sine måltider og mellemmåltider, og beskrev fordøjelsesreaktioner på måltiderne, og eventuelle andre kropslige og psykiske reaktioner på det spiste.
Det stod tydeligt, at hans stress påvirkede fordøjelsen. Jo mere stress på arbejdet, jo dårligere fungerede fordøjelsen, og jo mere gav tyktarmen problemer: oppustethed efter måltiderne, særligt sidst på dagen. Oppustehed og luft i maven efter fiberrige grønne måltider og greenies og smoothies, som egentligt var sunde. Brød og rugbrød gav ondt i maven og falsk sult, det vil sige, han var egentlig fyldt op med mad, men følte sig sulten. En sult som så lidt for tit fik ham til at snacke, både sunde snacks som gulerødder og frugt, og mindre heldig mad som slik og kage, midt på dagen. Reaktionerne på både den sunde og mindre gode mad var oppustethed, luft i maven, mavekneb, og vekslende ubehagelig afføring.
Jeg fortalte ham, og gav ham diverse artikler, om, hvordan tarmbakterierne påvirkes af stress, og hvordan irritabel tyktarm kan være en reaktion på stress. Vi talte desuden om, hvordan en irritabl tyktarm ofte er et symptom på et sensibelt system. At være sensibel betyder i den sammenhæng at være et menneske, som mærker sig selv og sine både fysiske og psykiske reaktioner dybere end ikke sensible mennesker. (Irritabel tyktarm kan ikke forklares medicinsk, sygdommen er anerkendt og kan behandles, men kan stadig ikke forklares fysiologisk. Den menes derfor at ramme mennesker, der er sensible, dvs. mærker kroppen mere end andre).
Vi gennemgik hans kost- og symptomskemaer, og kunne sammen konstatere, at ud over de usunde snacks, så spiste han ret sundt. Men grundet hans stressniveau, var hans krop og fordøjelse udfordret og reagerede kraftigt på fødevarer, der kan trigge en sart tarm/fordøjelse.

Vi lagde en kostplan, hvor han skulle spise efter Fodmap diæten*) en måned, da den diæt begrænser indtaget af kostelementer af den slags han reagerede på. Aftalen var desuden at kostelementer, der gav reaktioner, skulle elimineres et par dage, og så introduceres igen i små mængder. I den måned skulle han så notere kosten og hans reaktioner herpå i kost- og symptomskemaet. Ideen var at Fodmap diæten skulle give fordøjelsen ro på, og kost-symptomskemaet skulle give klienten egenindsigt i reaktioner på kostelementer.
Efter den måned, der gav os begge et blik for, hvad hans fordøjelse ikke aktuelt brød sig om, aftalte vi den videre kost.
Masser af plantebaseret mad, kød, fisk, mejeriprodukter/æg i mindre mængder. Fiberrig grøn kost giver de gode tarmbakterier gode betingelser, hvilket de på sigt kvitterer for med en glad mave og fornuftig afføring (ingen eller en mindre problematisk irritabel tyktarm). Klienten skulle være forsigtig med bælgfruger, og for meget frugt, da begge dele fortsat gav luft og mavekneb, ikke udelukke disse elementer, men gå forsigtigt til dem. Smooties og greenies skulle også begrænses, da frugtsukkeret heri kan provokere den sarte fordøjelse. Hellere spise hel frugt i små mængder. Slik og kage skulle begrænses til festlige lejligheder, da sukker og fedt af mindre lødig karakter kan irritere den sensible tyktarm.
Vi aftalte at han skulle udskifte sit brød med surdejsversioner, både rugbrøddet og andet brød, da surdejsbrød (se mere om surdej i næste afsnit) tåles af mange med irritabel tyktarm. I surdejsbrød, der er fermenteret, er kornet nedbrudt således at de fruktaner og galaktaner, der kan forstyrre irritabel tyktarm forsvinder.
Vores samtaler gav klienten indsigt i, at det var en god ide at fortsætte med hans sunde grønne mad og fiberrig kost, selv om disse fødevarer kan irritere den sensible tyktarm. Tarmen skal blot langsomt trænes op til at tåle den kost, da plantebaseret kost kan fjerne eller mildne den irriterede tyktarm på sigt. Men at det er vigtigt at lytte til sin krop, forstå dens reaktioner, og udelukke det der provokerer til ubehag, for en kort periode. ikke fjerne det, men skære ned på det, til kroppen igen kan tåle det. Det er vejen frem, når mere permanente intolerancer skal undgås.
Vi aftalte også, at klienten skulle spise mere sundt fedt til måltiderne og ved eventuelle mellemmåltider. Fornemmelsen af falsk sult kan komme fra emotionel sult (stress), men også fra et ustabilt blodsukker, der kan påvirkes positivt ved at spise mere sundt fedt som smør, kokosolie, avocadoer, avocadolie, nødder og kerner, nøddesmør, olivenolie, oliven, æg (særligt æggeblomme) og mayonnaise lavet på rapsolie, olivenolie eller koldpresset vindruekerneolie. Vi fik også talt om, at et stykke fiberrigt knækbrød med ost for ham var bedre som blodsukkerstabiliserende mellemmåltid end en gulerod (der kan udfordre et ustabilt blodsukker) og selvfølgelig slik og kage. Klienten oplevede desuden hurtigt at en frokost inkl. fiberrige grøntsager og surdejsbrød mættede og beroligede hans fordøjelse, krop og psyke så meget at trangen til at snacke blev langt mindre.

Psykobiotika
At tarmbakterier har alle mulige former for fordelagtige virkninger på din helbredstilstand, har jeg skrevet meget om. Men der findes ligeledes bakterier, kendt som psykobiotika, som kan være årsag til betydningsfulde ændringer i humøret/det psykiske velbefindende.
Forholdet mellem fordøjelsessystemet og nervesystemet reguleres af tarm-hjerneaksen – en forbindelse, hvor hjernen styrer funktionerne i mave-tarmkanalen og omvendt. Psykobiotiske bakterier påvirker direkte processer i hjernen og centralnervesystemet og kan hjælpe i kampen mod stress og depression.
Psykobiotika forbedrer den følelsesmæssige tilstand på forskellige måder. For det første stimulerer de metabolismen af ​​vigtige neurotransmittere dopamin, adrenalin, serotonin, hvilket igen påvirker vores tanker, følelser og opførsel. 90-95% af serotonin dannes af tarmceller, og kun 5-10% produceres i neuronerne i centralnervesystemet. Serotonin er involveret i reguleringen af ​​søvn, appetit, humør, hukommelse såvel som i fordøjelses-, åndedræts- og kardiovaskulære systemer. Forløberen for serotonin, tryptophan, er ansvarlig for produktionen af ​​melatonin, et adaptogen med en bred vifte af superkræfter, herunder regulering af døgnrytme.
Mælkesyre og bifidobakterier (især Lactobacillus helveticus og Bifidobacterium longum) er de to mest undersøgte typer probiotika, der falder ind under definitionen af ​​psykobiotika. Fødevarer og kosttilskud, der indeholder disse bakterier, anbefales til alle, der er interesserede i at slippe af med angst, forbedre søvnkvalitet og humør. Disse psykobiotika har også vist sig at understøtte kroppens stressresponssystem ved at sænke cortisolniveauet, der er højt ved stress.  Kontrolleret gæring/fermentering, der skaber psykobiotika findes bl.a. i kefir, hytteost, yoghurt, ost, kærnemælk, yoghurt (for dem der er laktoseintolerante – fra fermenteret soja, kokosnød, mandelmælk), parmesanost, kimchi og surkål , kombuche, misosuppe baseret på gæret sojabønnerpasta og surdejsbrød.

Jeg anbefalede derfor klienten, at spise fermenteret mad: surdejsbrød, kraut/kimchi og miso, og da han tålte mælkeprodukter blev vi enige om, at han skulle prøve at spise kefir og yoghurt plus parmesanost, der er fantastisk som smagsforstærker og krydderi i mange retter. Alle disse fermenterede fødevarer skulle tjene ham som et naturligt antistress/antidepressivt/humørskabende middel!

Afslutning
Klienten har fået sit gode liv tilbage.
Han kan nu sige fra på arbejde, når situationer eller krav bliver for meget, på en konstruktiv måde. Føler kun stress ind i mellem, og ved nu, hvordan han skal gribe udfordringerne an, for at få sig selv tilbage på sporet.

Fordøjelsen har det meget bedre, den irritable tyktarm viser sig fra tid til anden som oppustethed, luft i maven og vekslende afføring, men nu kan klienten selv regulere sin kost, så der igen kommer ro på fordøjelsen. Han spiser stort set alt, og via regulering af kosten efter “dagsformen”, og inddragelse af surdejsbrød og fermenteret mad i kosten oplever han at fordøjelsen er blevet mere robust og humøret langt mere stabilt godt.

Vi har afsluttet coachingforløbet, men ind i mellem skriver vi sammen, hvis han får brug for at spørge ind til noget omkring stress- eller fordøjelseshåndtering.

Kilder:
theguthealthdoctor.com
udforsksindet.dk/
netdoktor.dk
sundhed.dk
ScienceDirect.com
site2read.com

Hvis du ønsker sundhedsrådgivning kan du kontakte mig på: info@sundmadsundtliv.dk eller på 40110314.

*) https://netdoktor.dk/sunderaad/low-fodmap-beroliger-maven.htm

Sundheds-selv-test!

Sundheds-selv-test!

Selvtest din generelle sundhed.
Forhåbentlig giver spørgsmålene dig nogle sundhedsovervejelser med på vejen, som du kan arbejde med. Testen indeholder også mine bud på, hvilke sundhedsvalg du bør overveje under hvert testpunkt.

Har du brug for sparring om din eller familiens sundhed efter overstået test, så er du velkommen til at du kontakte mig på info@sundmadsundtliv.dk.

Sundhedssamtale om livsstilsændringer!

Sundhedssamtale om livsstilsændringer!

Det kan være svært at ændre spor i tilværelsen, også når det gælder sundhed! Læs gerne her eller her.

Har du brug for at tale med en sundhedsrådgiver om livsstilsændringer, så kontakt mig for en konsultation
:
– kostvejledning
– sundhed og vægt
– ønske om livsændringer på flere områder af livet (se livscirklen)

Om sundhedsamtaler
Vi kan tage samtalen som et fysisk møde, eller over Skype. En fysisk samtale vil foregå i Frederiksværk.

Forud for samtalen udfylder du et skema, der hjælper med at afklare dine overvejelser om at sætte turbo på sundheden, eventuel tvivl og dilemmaer i den forbindelse, og din motivation for ændringer i dit liv.

Konsultationen, der gennemføres på baggrund af din besvarelse af skemaet, varer 90 minutter, og koster 750 kr.

Vi drøfter afslutningsvist om du ønsker yderligere støtte på din vej mod livsstilændringer!

Book en samtale
Kontakt sker i første omgang ved mail til info@sundmadsundtliv.dk.
Derefter sender jeg dig så et skema til udfyldelse og til drøftelse på vores møde.

Om mig
Jeg er uddannet sundhedsrådgiver hos Institute for Integrative Nutrion, traumekonsulent fra DISPUK, har en læreruddannelse med linjefag i idræt, og en masteruddannelse indenfor socialområdet. Desuden har jeg arbejdet med mad og ernæring i mange år. Så jeg har både sundhedsviden, kommunikationskompetencer, coachkompetencer og en forskningsbaseret tilgang til den viden, der er baggrund for mit arbejde og min rådgivning.

Metodisk tilgang
Jeg anvender en rådgivningsmetodik inspireret af modeller fra Institute for Functionel Medicin og Integrative Health. Anvendes også af andre i Danmark, herunder klinikker og rådgivere.