Her passer stegen sig selv, så der er tid til at lave salater!
4 personer
Tyksteg: 1 tyksteg min. 1000 g 1/2 l rødvin, bouillon eller vand + lauerbærblade, 1 løg med skræl delt i halve, 1/2 gulerod i skiver salt og peber pesto (evt. lidt creme fraiche)
Tænd ovnen på 70 grader. Tykstegen krydres med salt og peber, anbringes i et ovnfast fad med væske (og grønt) op til midten af stegen (vin, bouillon eller vand) og sættes i ovnen. Her passer den sig selv i mellem 3-4,5 timer, afhængig af dens størrelse til den har en kernetemperatur på mellem 55 (Rød steg) og 60 grader (rosa steg). Stegen bliver fantastisk på denne måde, samme farve hele vejen igennem og mør som fløjl. Væden fra stegen kan sies, koges ind til en sauce, krydres og evt. jævnes med lidt Maizena oprørt i vand, eller piskes op med koldt smør. Skær stegen i skiver, læg på fad og smør pesto (evt. rørt op med lidt creme fariche) på.
Boghvedesalat: 150 g hel boghvede 25 g kokosolie eller smør 1 spsk. hel spidskommen, stødt i morter eller hakket let på spækbrættet 1 stor gul peberfrugt 1 squash 1 bdt. grønne asparges 15 småtomater 2 store fed hvidløg 100 g fast fetaost i tern 100 g stenfri sorte eller brune oliven 2 håndfulde hakkede krydderurter (jeg brugte basilikum, timian og persille) 1/4 dl øko jomfruolivenolie citronsaft og revet citronskal fra 1 øko citron salt, peber, lidt chili 25 g usaltede mandler eller pistacienødder
Kog boghveden i det dobbelte vand med lidt salt i 8-10 minutter, den må godt have lidt bid. Rør lidt olivenolie i og afkøl. Skyl og tør grøntsagerne. Halver peberfrugten, fjern frøstokken indeni, skær i både og i store tern. Halver squashen på langs og tværs. Skær i både på langs og så i store tern. Bræk enderne af aspargesene og skær dem i 2 cm stykker. Halver tomaterne. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i ultratynde skiver. Opvarm en dyb pande med smagsneutral kokosolie eller smør, tilsæt spidskommen, rist det let og tilsæt på peberfrugt, squash og asparges. Stegt ved god varme til grøntsagerne falder lidt sammen og får brune pletter, og tilsæt så tomater og hvidløg. Steg det hele 2 minutter mere, krydr med godt med salt og peber, og tag det af varmen. Afkøl et par minutter og bland så grønsagsblandingen med den kogte boghvede. Afkøl. Rør en dressing af en god økologisk jomfru olivenolie, saften og revet skal af 1 øko citron, salt, peber og evt. lidt chilipulver eller frisk hakket chili. Rør dressingen i den afkølede, men stadig lune salat. Afkøl salaten helt, men ved stuetemperatur, ikke i køleskabet. Tilsæt masser af frisk hakkede krydderurter, fetaost og oliven. Drys til sidst med hakkede mandler eller pistacienødder og server.
Grøn kartoffelsalat: 6 nye kartofler på størrelse med blommer 1 lille spidskål 100 g edemamebønner 50 g sugersnaps 1/2 dl god øko olivenolie 1/4 dl hvid balsamicoeddike salt, peber, honning efter smag – evt. 1 spsk. dijonsennep
Læg kartoflerne med skræl på i en gryde, hæld vand og 1 spsk, salt på, kog op til kogepunktet, sluk og lad kartofler stå 20-30 minutter i gryden i det varme vand. Tjek om de er kogte, de skal være al dente, og hæld så vandet fra – eller, hvis du synes der for hårde, så kog dem lige op, og hæld så vandet fra. Afkøl, og skær i tern. Halver spidskålet, fjern stokken, snit kålen på langs og så i strimler. Nu skal edemamebønnerne lynkoges. Hvis du har købt edemamebønner i skræl, så læg dem i en gryde, varm dem lige op til de bobler, og tag dem så af. Hæld dem i et grydeslag, skyl med koldt vand, og bælg dem så, og dup dem tørre i et viskestykke. Hvis de er uden bælg, så læg dem i et dørslag, hæld dem over først over med kogende vand, så med koldt vand og dup dem så tørre dem i et viskestykke. Skyl og tør sugarsnapærterne. Skær dem så i tynde strimler med en skarp kniv. Pisk ingredienserne til dressing sammen, og smag den til, den skal være lidt eddikeskarp, men også sødlig. Bland kartofler, edamamebønner og sugarsnaps sammen i en skål, hæld dressingen på, bland igen og server.
Er en af forårets/forsommerens dejlige spiser, både i det søde og det salte køkken.
Fakta Rabarbersorter er meget forskellige. Nogle er tidlige, andre er sene. Nogle er små og med fine stilke som f.eks. jordbærrabarber, andre kan vokse til næsten halvanden meter høje planter på en god og godt gødet jord. Nogle er meget sure, andre knap så sure. Der er også forskel på stænglernes farve, fra helt grønne til helt røde, og saftens farve kan være fra farveløs til ret rødlig.
Rabarbers indhold af oxalsyre er en af grundene til, at tænderne kommer til at føles ru efter spisning. Syren kan neutraliseres med calciumchlorid, men der er intet bevis for at oxalsyre er skadelig, hvis den kun indtages i små mængder. Der er kommet et par nye sorter med lavt oxalsyreindhold. Indholdet af oxalsyre har ingen indvirkning på smagen. Især rabarbladene har et højt indhold af oxalsyre. Så højt, at de er let giftige. Derfor må du aldrig spise dem. Indholdet af oxalsyre i stilkene er mere begrænset og varierer betydeligt fra sort til sort. Hvis du ikke spiser rabarbergrød hver dag, er oxalsyren ikke noget problem.
Rabarbersorterne har varierende indhold af røde farvestoffer, hvilket er af stor betydning for udseendet af rabarberretter. Nogle stilke er gennemfarvede, andre er grønne indvendig. Men selv de rabarber, hvor stænglerne er grønne inden i bliver rødlige ved kogning.
Rabarber og sundhed Du får få kalorier og masser af mæthed, når du spiser rabarber, og så viser undersøgelser, at rabarberen får sin røde farve fra antocyaniner, der er farvestoffer og antioxidanter, som undersøgelser har vist kan beskytte os mod flere former for hjerte-kar-sygdom.. Rabarber har et højt indhold af C-vitamin, der styrker immunforsvaret.
Botanisk set er rabarber en grøntsag, der har et lavt kalorieindhold (40 kcal pr. 100 gram) og et højt indhold af fibre. Det vil sige, at du får meget mæthed for få kalorier, når du spiser rabarber. Takket være et højt fiberindhold er rabarber også godt for fordøjelsen og har været brugt som et middel mod forstoppelse.
Opskrifter med rabarber
Her følger nogle forslag fra mit website til brug af rabarber:
To dejlige marmelade med lidt et forskelligt twist! Opskrifterne her giver en meget fast marmelade.
Rabarbermarmelade med frisk mynte: 1 bdt. rabarber vand 2-4 spsk. frisk hakket mynte rørsukker eller kokossukker efter smag (ca. 100 g)
Skær top og bund af rabarberne, vask dem, og snit dem stykker på 1-2 cm. Læg rabarberstykkerne i en tykbundet gryde med 1 cm vand i bunden. Læg et tætsluttende låg på, og kog til rabarberne begynder at koge ud. (10-15 minutter). Hold øje med, at de ikke koger tør, hvis det er ved at ske så tilsæt lidt mere vand. Hak imens frisk mynte. Brug 2 spsk. for en mild myntesmag, 4 spsk. for en markant myntesmag. Rør rabarberne godt igennem til den bliver en homogen mos, smag til med rørsukker, kog det op, tilsæt mynte, kog 1 minut og tag gryden af varmen. Hæld marmeladen på en plastikbøtte, hvis du vil have marmeladen i fryseren. Afkøles helt inden den sættes i fryseren. Eller et skoldet glas eller lignende, hvis marmeladen skal spises med det samme. Lad marmeladen afkøle, før der lægges låg på og den sættes i køleskab.
Rabarbermarmelade med frisk ingefær: 1 bdt. rabarber vand revet ingefær af 2-3 cm frisk ingefær rod rørsukker eller kokossukker efter smag (ca. 100 g) lidt vaniljepulver (Urtekram)
Skær top og bund af rabarberne, vask dem, og snit dem stykker på 1-2 cm. Læg rabarberstykkerne i en tykbundet gryde med 1 cm vand i bunden. Læg et tætsluttende låg på, og kog til rabarberne begynder at koge ud. (10-15 minutter). Hold øje med, at de ikke koger tør, hvis det er ved at ske så tilsæt lidt mere vand. Skræl 2-3 cm frisk ingefærrod og riv den fint. Brug gerne et Microplane rivejern, da det ikke trækker saften ud af ingefæren, ellers sørg for at opsamle både saft og ingefær. Rør rabarberne godt igennem til den bliver en homogen mos, smag til med rørsukker, kog det op, tilsæt revet ingefær og lidt vaniljepulver, kog 1 minut, smag til om du vil have mere ingefær i, og tag gryden af varmen, når smagen er perfekt. Hæld marmeladen på en plastikbøtte, hvis du vil have marmeladen i fryseren. Afkøles helt inden den sættes i fryseren. Eller et skoldet glas eller lignende, hvis marmeladen skal spises med det samme. Lad marmeladen afkøle, før der lægges låg på og den sættes i køleskab.
En salat med en intens smag af sommer. Salaten mætter godt, da den er fyldt med fibre, og den smager herlig til både kød og vegetarmad.
4 personer: 1 spidskål, hvor alle grove blade er fjernet 1/2 pose rucola (eller to håndfulde rucola fra haven) 1 bakke med 500 g friske danske ærter 1 bakke 4-500 g friske danske jordbær 1 håndfuld mandler
Dressing: creme fraiche rørt op med salt og hakkede friske krydderurter eller vinaigrette på hyldeblomsteddike eller hvidvinseddike (eddike pisket med olivenolie, salt, peber og honning til en delikat syrlig-sød smag)
Fjern alle grove blade fra spidskålet. Halver det, fjern stokken fra begge halvdele, skær hver halvdel i både og snit så kålen i fine strimler. Skyl og tør rucolaen, og snit den i mindre stykker. Bælg ærterne. Skyl og tør jordbærrene forsigtigt. Fjern stilken på jordbærrene, og skær dem i skiver. (Hvis du synes der er for mange ærter og jordbær, så gem lidt til andet formål) Hak mandlerne groft. Bland alle ingredienser forsigtigt sammen, gem lidt mandler til at pynte med til sidst. Server salaten med dressing til.
Det kan være en udfordring, at få konstateret allergi hos et familiemedlem, særligt hos et barn, som måske har svært ved at skulle over på en ny kost. Det kan også være udfordrende for den (de) i familien, som står for madlavningen. Madlavning tager nogen tid, hvis maden skal være alsidig og sund, og det kan virke uoverskueligt, hvis der nu pludselig skal laves flere slags mad.
Men det behøves heller ikke. Madlavningen kan godt indrettes, så alle i familien sætter sig til det samme måltid, selvom en i familien nu har fået konstateret allergi, og skal ændre i kosten.
Gluten-allergi, eller cøliaki, betyder at den allergiramte ikke længere kan spise mad med hvede, rug og byg, i alle afskygninger. Grøntsager kan blive en del af løsningen. Der kan laves mange opskrifter med grøntsager, der kan træde i stedet for kornprodukter, lige fra “grøntsagspasta” lavet med Spiralizer over blomkålspizza til kerne- og frøbrød, hvor glutenholdigt mel er udskiftet med nødder, kerner, frø, grøntsager og måske ost. Revet mild ost med lav fedtprocent giver sammenhængskraft i brød med grøntsager, uden at smage igennem. Der findes også mange gode glutenfri meltyper, så der kan stadig bages brød og pizza, og der findes i dag mange pastatyper lavet på glutenfri mel. Selv i Italien kan man finde restauranter, som serverer glutenfri pasta! Endelig er ris, boghvede, hirse, bønner, linser og ouinoa gode alternativer til pasta, når der skal spises gryderetter og kødsovs! Se mere om gluten-intolerance under artiklen om emnet her på sitet.
Laktose-intolerance, betyder at den med intolerancen ikke kan tåle mælkeprodukter med mælkesukker. I dag findes der et utal af dejlige nødde- og plantemælk-typer, der kan træde i stedet for mælk, man kan få plantefløde og yoghurt på planter, og kokosmælk er ligeledes et fremragende alternativ.. Desuden kan stort set alle opskrifter med mælk laves med vand, bouillon, saft/juice, sågar øl eller vin, i stedet, så verden bliver ikke vendt helt på hovedet uden mælk. Se mere under artiklen om laktose-intolerance.
Histamin-intolerance kan også give udfordringer, men laves måltiderne som et tag-selv-bord, hvor alle sammensætter sin egen tallerken ud fra, hvad der er i skålene på bordet, så kan alle få et godt måltid.
Kræsenhed kan give udfordringer, særligt kræsenhed overfor sunde ting som frugt og grønt, ligesom det er udfordrende at have et barn der er en småspiser. Så må maden, og de sunde elementer, serveres i en forklædning, der får det til at ryge ned. Hvad med is til morgenmad for eksempel!
Gode ideer til mad til børn: Alle ideer kan tilpasses så de passer til glutenallergi eller laktose-intolerance.
Nice cream, som er frossen frugt og/eller grønt, der er blendet med juice, mælk, yoghurt, nødde- plantemælk, nøddesmør, kakao og lignende, til en tyktflydende isagtig masse er ofte et hit blandt børn.
Opskrifter på nice cream: Banan-hindbær: 1 medium banan, pilled, skåret i skiver og frosset mindst 4 timer 70 g frosne hindbær evt. 1 tsk. sukrin, honning, flormelis, sukker, eller kokossukker (hvis I har en sød tand, men bananen søder godt) 2,5 dl kokosvand, juice, vand eller mælk (komælk, nøddemælk, plantemælk) Put alt i en stærk blender og blend det til iskonsistens. Så sundt at det kan spises som morgenmad!
Banan-mint-chokolade: 1 ½ medium banan, skrællet, skåret i skiver og frosset i min. 4 timer 1 spsk. usødet kakao 1 spsk. frisk mynte, hakket 1,25 dl kokosmælk (bedst fra karton, fås ex. Kvikly) evt. 1 spsk. flydende honning 1 tsk. kakao nibs Put alt i en stærk blender og blend det til iskonsistens. Så sundt at det kan spises som morgenmad!
Iblødsatte cashewnødder kan efter 4 timers udblødning blendes til en masse, der minder om yoghurt/creme fraiche/flødeost… Et produkt der har en meget mild smag, som kan blive basis i en række serveringer, ligefra salte til søde ting, fra dessert til suppe, og som høj næringsmæssig værdi, herunder gode fedtstoffer til det småtspisende barn.
Farve fra rødbeder, gulerødder, spinat, grønkål, kakao, nødder med videre, kan give milkshaken eller smoothien en fantastisk farve, og samtidig tilføre drikken vigtige næringsstoffer og fytokemikalier.
En anden god børneide er frugt- og grøntsagsspyd, eventuelt med tern af stegt kylling eller kalkun, små gode pølser, små fiskedeller, små plantedeller.
En Spiralizer kan lave hårde/faste grøntsager som gulerod, rødbede, squash, kartoffel, sød kartoffel osv. til lange bånd, der minder om spagetti, og som kan serveres som spagetti til kødsovsen eller som en sjov salat.
Gode ideer til familien: Tag selv menu, hvor ingredienserne i et måltid serveres hver for sig i små skåle, er en god ide til at både børn og voksne kan sammensætte et måltid med saft og kraft efter egne smagsløg. – skåle med kødboller/frikadeller/bøffer/gode pølser, plantedeller, planteburgere, veganske pølser… – rå eller stegte løg – majskerner eller minimajs – peberfrugt i tern – frisk frugt i både eller tern – agurk i stave – gulerødder i stave og frisk skrællet glaskål i tern – rå champignon i skiver – fennikel skåret tyndt evt. på Mandolinjern – artiskokhjerter – soltørrede tomater – friske tomater eller cherry tomater – chutney eller pickles – ristet eller rå kokosmel – oliven – ost i tern/fetaost/hytteost/smøreost – æg – nødder, rå, saltede eller røgede – radiser – kål i fine strimler eller salat – stegte eller kogte kartofler – kogte ris/bulgur/boghvede/quinoa eller pasta – brød i skiver – tortillas – croutoner – syltede agurker/asier/rødbeder – creme fraiche eller tykmælks- (eller cashewnødde-)dressing – olie-eddike dressing – sennep og ketchup – varm sauce
Hvad er histamin? Histamin er et molekyle, der bruges til kommunikation i både hjernen og kroppen. Histamin dannes af en masse forskellige celler i kroppen og har mange forskellige funktioner, alt efter hvor i kroppen man befinder sig, og hvilken type histamin-receptor histaminet binder til. En receptorer er den kanal, et stof kan binde sig til. Det er kanalen eller receptoren, der bestemmer, hvad der sker, når stoffet binder sig til den. Der findes fire forskellige receptorer med meget forskellige funktioner, og derfor har histamin rigtig mange forskellige funktioner.
Histamin bruges både i mavetarmsystemet, vævet, huden og i hjernen:
I immunforsvaret til at forsvare kroppen mod indtrængende bakterier, vira eller allergen, der af kroppen opfattes som et fremmedlegeme
Regulering af syre-niveauet i mavesækken, har indflydelse på peristaltikken
Hos en allergiker frigives histamin, når en celle møder et allergen, eksempelvis græs. Histaminet sætter gang i en masse reaktioner, blandt andet kløe og løbe næse. Ved sygdomme som nældefeber, astma og høfeber spiller histamin en rolle
I hjernen er histamin med til at modificere mange funktioner – heriblandt: sult, hukommelse, kognition og søvn.
Histamin har mange funktioner i den menneskelige organisme. I de rigtige mængder er histamin et livsvigtigt stof, og mange processer i kroppen ville ikke fungere uden histamin. Menneskekroppen producerer selv histamin, og det står altid klar til frigørelse i kroppen.
Hos nogle mennesker overproducerer kroppen histamin, ved mødet med allergifremkaldende elementer som pollen eller dyrehår, eller ved mødet med visse fødevarer.
Histaminintolerance i fødevarer! Histamin optræder naturligt i visse fødevarer. Kroppen har et enzym (diaminoxidase – DAO) som nedbryder det histamin, der optages fra histaminholdige fødevarer. Når man spiser en fødevare, som indeholder histamin, optages histaminet derfor normalt ikke fra tarmen og påvirker derfor ikke kroppen.
Men nogle af os har et lavt niveau af dette enzym, og når vi spiser for mange histaminrige fødevarer, får vi “allergilignende” symptomer som hovedpine, rødmen, diarre, opkastninger og mavesmerter. Dette kaldes histaminintolerance. Nogle studier har vist, at histaminintolerance er involveret i nældefeber, astma, løbenæse, eksem, og hos nogen også i angst og i panikanfald.
Der er nogle fødevarer, som kan få kroppen til at frigive histamin fra kroppens egne immunceller. Indtag af disse fødevarer kan derfor også give “allergilignende” symptomer. Endelig indeholder nogle fødevarer andre biogene aminer, som konkurrerer med histamin om at blive nedbrudt af diaminoxidase, og så er der er pludseligt ikke nok enzym til at hindre optagelse af histamin. De biogene aminer kan også i sig selv give reaktioner i kroppen, hvis de optages i blodet.
Symptomer på histaminintolerance Symptomerne ved histamin intolerance er ofte en kombination af følgende: Mave-tarm: Diarre Diarre skiftende med normal tarmfunktion (Irritabel tyktarm) Kronisk forstoppelse Luft i maven, oppustethed Mavekramper Mavepine Kvalme Opkastninger
Hoved-ansigt: Hovedpine, ofte migrænelignende Løbende næse og øjne, selvom der ikke er tegn på allergi Periodisk svimmelhed Ekstrem træthed, en følelse af knock-out Quinkes Ødem (hævelser omkring øjne og læber, nogle gange omkring halsen) Rødmen i ansigtet og/eller på brystkassen
Hud: Rødmen i huden, kløe Eksem Nældefeber (Urticaria) Akne (bumser)
Brystkasse: Astma Hjertearytmi, så som hurtige hjerteslag eller uregelmæssige hjerteslag
Kvinder Kraftige menstruationssmerter Histamin intolerance symptomer forsvinder under graviditet og vender tilbage efter at barnet er født
Andre symptomer: Kuldegysninger og rysteture Lavt blodtryk Kredsløbskollaps Pludselige psykiske ændringer (aggressivitet, uopmærksomhed, manglende koncentration) Søvnproblemer
Hvad må jeg spise og hvad skal jeg undgå? Der er ikke to mennesker i verden med histaminintolerance, der oplever symptomerne på deres intolerance på samme måde, så du må i gang med at mærke efter, hvad du skal tackle din intolerance. Der vil også være forskel på følsomheden fra person til person, så måske reagerer du på nogle af de histaminrige fødevarer, men ikke dem alle.
Der er nogle generelle råd, der er gode at holde sig for øje: Indtag følgende i små mængder: – røgede fødevarer som skinke, bacon, pølse – konserveret eller marineret fisk og skaldyr – spis det frisk eller fra frost – lagrede oste – genopvarmede middagsretter med kød, da histaminindholdet stiger når maden genopvarmes – hurtigt hævet brød bagt med gær og bagepulver – surkål og andre fermenterede fødevarer – sort og grøn te – vin, der er histamin i alkohol, og det hæmmer også enzymet DAO, der skal nedbryde histaminet
Kostråd til histaminintolerance Lad være med at forsage alle mulige fødevarer, fordi du frygter histaminintolerance, med mindre du har oplevet at blive rigtig utilpas, når du spiste det. Spis lidt af alt ting, og vær god til at mærke efter om din krop har det godt med det du indtager.
Fødevarer du tåler i en periode, kan pludselig give problemer, og fødevarer du ikke kunne tåle på et tidspunkt kan du pludselig spise igen, uden problemer. Derfor betyder en udelukkelse af fødevarer, at du kan spise meget begrænset, og alligevel har du ingen sikkerhed for at have det godt. Grøntsager kan også indeholde histamin eller være en histamintrigger, men indeholder så mange vigtige vitaminer, mineraler og fytokemikalier, at de reelt også er antihistamin virkende (meget forvirrende), og du ikke må forsage dem. Prøv dig frem, og udeluk kun noget, der gennem en længere periode har givet dig problemer, og prøv at spise det igen efter en periode. Alsidig kost er så vigtig, at elimination af bestemte grøntsager og frugt er sidste udvej. Mange har glæde af at følge en Low fodmap diæt, der har fokus på at undgå frugt og grønt, der provoker tyktarmen, så der opstår irritabel tyktarm, men pas på ikke at ende på en ensidig diæt.
Spis varieret, masser af grønt, spis fuldkorn (med eller uden gluten), spis nødder (hvis du tåler dem), spis frisk kød og fisk/skaldyr, brug mælk og fløde (eventuelt i planteudgave), spis friske oste, spis friske æg, brug gode olier, drik greenies/smoothies, urtete, kaffe.
En del mennesker med histaminintolerance oplever at de ikke tåler gluten i en periode, så prøv eventuelt at spise glutenfrit og se om det hjælper. Nogen oplever problemer med laktose, så test eventuelt om du får det bedre på en laktosefri diæt. Men korn og mælk er ikke histaminholdige, så lev ikke bare gluten- og laktosefrit automatisk!
Gode råd til at dæmpe histaminreaktionerne Histaminproblem ved fødevarer: Kroppen beskytter sig imod histamin med et enzym, idet cellerne i tarmslimhinden producerer og indeholder enzymet Diaminoxidase (DAO). Dette enzym kan nedbryde histamin og findes især i tyndtarmen, i leveren, i nyrerne og i de hvide blodceller i blodet. Hos gravide dannes der særligt meget DAO i moderkagen.
DAO bliver konstant produceret og frigivet fra tarmslimhinden. Raske mennesker bliver derfor allerede i tarmen befriet for histamin fra histaminrige fødevarer. DAO beskytter også mod det histamin, der bliver dannet af tarmbakterierne. Skulle der alligevel blive optaget histamin af tarmen, føres det med blodbanen til leveren. Her findes n-metyltransferase som er et andet histaminnedbrydende enzym. Hovedopgaven for -metyltransferases er at nedbryde det histamin, som dannes af kroppen selv. Når man får problemer efter at have spist histaminholdige fødevarer, skyldes det sandsynligvis, at histaminnedbrydningen med diaminoxidase ikke forløber korrekt.
Årsager til formindsket DAO aktivitet kan bla. være
Medfødt DAO mangel (sjælden)
Midlertidig DAO mangel – f.eks. pga. akutte eller kroniske tarmsygdomme
Indtag af DAO hæmmende stoffer, som blokerer diaminoxidase-enzymet. Det drejer om alkohol, en del medicin, kakao, sort te, energidrikke og en række fødevarer som indeholder biogene aminer.
Præparaterne Daosin og Camucin indeholder et tilskud af diaminoxidase udvundet af svinenyrer. Nogen histaminintolerante har glæde af at tage dette præparat umiddelbart før et måltid.
Et simpelt godt råd ved fødevarer-histaminintolerance er at SPISE MINDRE til måltiderne. Kroppen frigiver histamin, når vi spiser, og det kan i sig selv trigge kroppen til ubehag. Så sørg for ikke at overspise, men indtag hellere flere mindre måltider.
Ved histaminproblemer i forbindelse med pollenallergi/dyrehår, så brug antihistamin, som fås i håndkøb på apoteket. Det kan også godt dæmpe fødevareintolerancen.
Livsstil og histaminintolerance! Stress er en histaminudløser, da den stressede krop let bliver inflammatorisk, og inflammation kan føre til øget udløsning af histamin. Modvirk med let motion, mindfulness, yoga, meditation. Hård motion over lang tid kan føre til kropslig stress, og så ruller stresssymptomerne…
Lav gerne din mad selv. Megen købemad indeholder tilsætningsstoffer, der kan føre til histaminudløsning.
Lev så vidt muligt med regelmæssige og sunde rutiner. Det beroliger vagusnerven, kommunikatoren mellem tarm og hjerne, og når den er rolig producerer vi mindre af de stresshormoner, der kan frigive histamin. Dyrk regelmæssige sovevaner, spisetider, daglig motion, gode relationer – så dæmper du kroppens histaminfrigørelse.
Til 2-3 personer (10 deller): 1 ds. økologiske kikærter (eller 300 g mosede kolde, kogte kartofler) 1,5 dl 16% revet mozzarellaost + 1 spsk. revet parmesan (umami smag) 4 kugler frossen spinat (elller grønkål, optøet og knuget helt fri for væde, eller et bundt persille eller 2 håndfulde babyspinat) 2 tsk. fint havsalt og friskkværnet sort peber 1 dl øko havregryn med top på 2 øko æg
Hæld alt i din foodprocessor og kør til en grov fars. Varm en mellemstor stegepande op med smør eller kokosolie, sæt farsen på panden med en ske som deller. Tryk dellerne lidt flade, og steg dem 5 minutter på hver side ved middel varme. De skal stege i godt med fedtstof, så de ikke hænger i panden.
Spis med salat til, eventuelt små smørristede kartofler.
En robust salat, hvor resterne af lørdagens lækre aftensmad kan komme i nye klæder!
1/2 lille hvidkål eller spidskål 1/2 pose hakket og skyllet grønkål (eller 5-6 grønkålsblade, ribbet, skyllet godt og hakket) 2 røde og syrlige æbler i tern 3 store kolde kogte eller ovnstegte kartofler i tern 250-300 g koldt (røget) kød, jeg brugte en rest kogt koldrøget kalkunfilet (kan erstattes af hamburgryg, skinke, kylling, lammekølle, culottesteg…) i tern
Snit hvidkålen fint, bland med grønkål, æbler i tern, kolde kartofler i tern, koldt kød i tern, og bland alt forsigtigt sammen. Tilsæt evt. hakkede valnødder eller hasselnødder.
Sølager landbrug og gartneri er økologisk, og en del af Sølagers fem “socialøkonomiske” værksteder, og de producerer økologisk kød og grøntsager
Grønt og kartofler kan købes i Grøntsalget der har åbent 8.00. – 20.00. Grøntsalget er en lille butik hvor man selv vejer og regner prisen ud. Der er emballage men det er mest bæredygtigt, at du skal tage dit indkøbsnet med! Kød fra gårdens grise og kvæg kan købes i Engmosegaard og Grønnessegaards Gårdbutik
Jeg holder meget af at handle på Sølager, hvor varerne er friske, og hvor du kan købe økologiske grøntsager med jord på. Økologisk og sund jord er et element i at leve sundt, så spis gerne grøntsagerne med lidt at jorden på. Skyl dem, og tør dem, hvis du har det bedst sådan, men gør det med let hånd.
Pak en madkurv og tag familien med, oplev det unikke arbejdstilbud og se alle de søde dyr.
Vi er alle biologisk unikke,og en sund livsstil er i høj grad forskellig fra person til person
Hvordan kan det være rigtigt? Jo, det handler om epigenetik!
Epigenetik, hvad er det, og hvilken betydning har det? Vi tillægger ofte generne en afgørende betydning for, hvilket niveau af sundhed og sygdomme vi får, og hvor gamle vi bliver. Nyere forskning viser, at det er en sandhed med modifikationer: sundhed, sygdom og den potentielle livslængde er i høj grad defineret af andet generne. Heldigvis, for det betyder at vores sundhed ikke er skæbnebestemt, men er noget vi selv har en stor indflydelse på, uanset vores gener. Generne er nemlig under indflydelse af såkaldte epigenetiske faktorer, dvs. faktorer, der regulerer vores arvede egenskaber, uden at genernes DNA-koder ændres.
Visse træk f.eks. øjenfarve kan forklares ud fra generne, men de fleste træk ved et menneske er ikke kun kontrolleret af generne. F.eks. afhænger vores bindevævsstruktur, energiomsætning, stofskifte, og sygdomme som sukkersyge eller kræft af godt nok af et samspil mellem ofte flere hundrede forskellige gener – men også i høj grad af vores livsomstændigheder = epigenetik. Studier på enæggede tvillinger har vist, at trods deres meget ens gener og en eventuel ens opvækst i barndommen, så vil deres livsomstændigheder som voksne betyde at de udvikler sig forskelligt med hensyn til disponering for sygdom = epigenetik.
Generne tændes og slukkes ikke af vores livsomstændigheder, vores epigenetik, men livsstilens betydning for vores sundhed og tilstedeværelse eller fravær af sygdom kan skrues op og ned afhængig af det miljø vi lever i, og de livsstilsvalg vi træffer. Den nyeste forskning inden for epigenetik viser, at det indre biokemiske, hormonelle, psykiske og fysiologiske miljø i kroppen og det ydre miljø, inklusiv kost og forurening og miljøgifte, som vi har levet i i vores opvækst, og lever i nu, kan ændre det genetiske udtryk.
Med andre ord, så er det liv vi lever, vores epigenetiske miljø, med til at definere vores sundhed, uanset hvad vores gener disponerer os for.
At leve sundt! Når vi ønsker at leve sundt, etablere en epigenetisk bæredygtig livsstil, så handler det om at finde ud af, hvad der er bæredygtigt for en selv. Hvilken mad passer til mig, når jeg vil spise sundt, hvilken fysisk aktivitet er god for mig, hvor megen stress kan jeg håndtere, for at det opleves som god stress, hvordan skal mine relationer være for at jeg kan udfolde mig positivt, hvilket job skal jeg være i for at føle mig glad, hvordan skal min økonomi skrues sammen for at den føles fornuftig og holdbar, bor jeg i et sundt fysisk miljø eller kan jeg skabe nogle forbedringer, har jeg nok tid til egenomsorg, har jeg nok tid til at drage omsorg for mine nærmeste… Alt sammen elementer i dit liv, som er med til at skabe dit epigenistiske miljø, som dine gener udfolder sig i, om som derfor er med til at definere din sundhed.
Ikke mange kost- eller træningsprogrammer kan tilbyde at hjælpe dig med alle elementer i det epigenetiske miljø , og derfor er mange af de livsstilsændringer der opnås med kost- eller træningsprogrammer ikke langtidsholdbare. Diæter og træning kan skabe kortvarige ændringer, men i sidste ende vinder det samlede epigenetiske miljø over mindre ændringer i livsstilen, hvis ændringerne ikke bliver et element i dit samlede epigenetiske miljø.
Sagt mere simpelt, du skal arbejde med kost- og træningsprogrammer i en kontekst, der tager hånd om dit samlede helbred, hvis du skal se langvarige resultater af din indsats, hvis du vil bruge din indsats til at sikre dig sundhed, og ikke kun et (måske) kortvarigt vægttab.
Ønsket om en generelt sundere livsstil, herunder måske et vægttab, bør omfatte fokus på både dit fysiske og psykiske miljø, herunder dit arbejdsmiljø, dit relationelle og sociale miljø, dit finansielle miljø, dit kreative miljø (egenomsorg, kreativitet, glæde) og dit spirituelle miljø (fordybelse, meditation, mindfullness, evt. religion), søvn og stressniveau. Disse faktorer er med til at definere dit fysiske og psykiske miljø, og de er dermed med til at afgøre i hvor høj grad ændringer i din adfærd/dine vaner vil medføre reelle kropslige (og psykiske) kvalitetsforbedringer; bedre velbefindende fysisk såvel som psykisk, større sundhed (fravær af sygdom), og en fysisk fremtræden som du er glad ved!
Vaner, kulturog overbevisninger.. Elementer, som du har arvet fra dit oprindelige miljø og/eller taget på dig fra dit nuværende miljø, præger din adfærd og dine værdisæt, og det kan en stor indflydelse på hvor let eller svært du har ved at lave ændringer i dit liv. Spisevaner, kostvaner, træningsvaner, og andre epigenetiske faktorer, kan være afgørende for hvor svært eller let det er at ændre sine vaner.
Mahatma Gandhi siger det meget poetisk: Din tro bliver dine tanker Dine tanker bliver dine ord Dine ord bliver dine handlinger Dine handlinger bliver dine vaner Dine vaner bliver dine værdier Dine værdier bliver din skæbne
I nogle familier har man f.eks. ikke fokus på sundhedsvaner som kost, motion, eller ens relationelle velbefindende, og så kan det være svært at skulle ændre på det, og oven i købet fortælle ens omgivelser at man er i gang med at ændre på disse faktorer – for hvilken respons vil man så få? Og det er svært at lave grundlæggende vaneændringer, hvis man ikke involverer sine nære omgivelser, og får deres støtte.
Hvordan får jeg hul på et sundere liv? En sundhedsrejse er ikke let, så allierer dig først og fremmest med et mennesker eller et lille team af mennesker, der kan støtte dig, venner eller professionelle. – Jeg tilbyder dig både at følge dig på rejsen, og give dig adgang til mit lille engagerede team af andre “rejsende” på Facebook, hvis det kan hjælpe dig.
Du kan eventuelt finde et kost- eller træningsprogram, der hjælper dig i gang med at få fokus på kost og motionsvaner. Søg efter programmer der har så bredt et fokus som muligt, det vil sige har fokus på hele dit bio-individuelle udgangspunkt, din helbredshistorie, dine vaner, og både dit psykiske, sociale, og fysiske miljø. Du skal ikke affinde dig med at være en standardkunde, du skal tilgås med udgangspunkt i dine specifikke behov! – Du er også velkommen til at kontakte mig, jeg kan både rådgive dig om sund kost, motion, og de øvrige elementer, som indgår i et godt og sundt liv med udgangspunkt i din bio-individualitet!
Suppler altid et valgt kost- eller motionsprogram med selv at sætte fokus på de øvrige faktorer i dit liv, fungerer de? Hvordan er dine relationer, hvordan er din økonomiske situation (stresser den/er den i orden), er du glad for dit arbejde, har du tid til egenomsorg, er du glad og føler du at du kan udfolde dine potentialer, har du tid til fordybelse (mindfullness, meditation, religion, filisofi…), fordybelse kan være et meget effektivt antistressmiddel.
En måde at få fokus på disse ting er at skrive dagbog, føre journal eller lignende, hvor du via at skrive dine tanker ned får mere bevidsthed om disse. Du kan også finde en god samtalepartner og dele dine tanker med vedkomne, og det kan både være en teurapeut eller en god ven. At ændre vaner, få nye vaner og overbevisninger kan godt være en ensom proces, en skræmmende proces, så allierede er vigtige! Men hvis målet er et sundere liv og mere helt og autentisk liv, så er det rejsen værd!
Du er klar til forandring, men ikke klar til en stor omvæltning! Hvis du gerne vil gøre noget her og nu, men ikke har overskud til at starte på en større indsats, så fokus på: – at spise megen frugt og grønt (særlig grøntsager), fuldkornsprodukter og lav din mad selv. Færdiglavet fabriksfremstillet mad indeholder ofte ingredienser, der påvirker din sundhed i en negativ retning. – at trave eller cykle nogle ture, lav lidt gymnastik hjemme (der er masser af programmer på internettet), og brug tid på at tænke på om du grundlæggende er glad, og overvej hvordan du kan finde energi til at ændre de områder, hvor du ikke er i trivsel. Før gerne dagbog, da det hjælper til at samle tankerne og holde fokus.
Ovenstående indlæg baserer sig dels på viden fra min sundhedsuddannelse, dels fra forskellige forskningsartikler om epigenetik.
Når jeg skal købe helsekostvarer kører jeg ofte forbi Taraxacum, Økobyen Dyssekilde i Torup, Nordsjælland.
Bygningen, som butikken ligger i, rummer også et bageri, en café, og klinikken Himmelrummet, og hele baduljen ligger i Økobyen Dyssekilde, som i sig selv er et besøg værd.
Taraxacum har stort set alt i helsekostvarer, både til indvortes og udvortes, plus rengøringsmidler, lidt tøj og børnelegetøj og gaveartikler.
Stemningen i butikken er rar, rolig og afslappet, så der er tid til at gå rundt og finde de varer man skal have, og alt det ekstra man ikke kan leve uden :).
Efter at have købt ind kan man så passende nyde en kop kaffe eller et måltid mad i Café Torup, og gå en tur i Økobyen.
4 personer: 1 spsk. jomfru olivenolie 6 fed pillede hvidløg skåret i skiver 1 løg i både (halver det pillede løg, og skær i både) 2 store øko gulerødder med skræl skåret i skiver (fjern top og bund og trim for pletter) 2 stilke øko bladselleri, fjern bund og top, og skær i skiver 1 spsk. revet frisk ingefær 1 spsk. revet frisk gurkemeje (eller 1 spsk. stødt gurkemeje) 1,5 l kyllingesuppe (kogt på kyllingeskrog) 500 g fersk kyllingekød (brystkød i tern, eller bryst og kød fra lår) 1 tsk. hakket frisk rosmarin (brug friske krydderurter ikke tørrede, de indeholder gode næringsstoffer og vigtige olier) 1 tsk. friske timianblade 1,5 dl friske eller frosne ærter salt, peber 2 dl cous cous, bulgur, eller perlebyg (glutenfri: brug quinoa eller hel boghvede) – kan udelades eller eventuelt erstattes af croutoner!
Start med at skære kødet af en økologisk kylling, vej 500 g af, frys resten til en anden gang. Kog kyllingeskroget et par timer eller tre, med et helt løg og 2 fed hvidløg (løg og hvidløg med skal), 2 gulerødder og et par stilke blegselleri. Afkøl, kasser grøntsagerne og skroget, sigt eventuelt suppen hvis du ønsker den helt klar, og vej 1,5 liter af til suppen. Sæt til side.
Varm olien op og svits løgbåde, gulerod-, hvidløgs- og bladselleriskiver ved middel varme til løgskiverne bliver gennemsigtige. Tilsæt så kyllingekødet, revet ingefær og gurkemeje, rosmarin og timian, og svits endnu et par minutter. Tilsæt så couscous eller de kerner du bruger, drys 1 tsk. salt på, og kværn peber hen over. Hæld nu kyllingesuppen på, og sikrer dig at kyllingestykkerne og kernerne er dækket af væske. Kog i 20 minutter, hold øje med at der er suppe nok til at dække kyllingestykker og kernerne, ellers tilsæt mere suppe eller lidt vand. Tilsæt ærter, kog 2 minutter, og smag til med salt og peber. Spis suppen varm og liflig – og mærk styrken vende tilbage til din krop :).
3 dl vand 3 kugler frossen spinat eller 2 håndfulde skyllet frisk spinat 1/2 – 3/4 dl afskallede edamame bønner (NB: edamamebønner gør smoothien lidt gryntet, men giver protein og energi!) 1 topspiseskefuld hampefrø 1/2 æble 1×1 cm skrællet ingefær 1 skive øko citron med skal 2 øko dadler uden sten (kan erstattes af 1 topspiseskefuld øko rosiner)
Blend det hele og drik, eller sæt det i køleskabet til senere brug!
En herlig og ret billig sommerkage, ideel til en brunch, men den går også fint til eftermiddagskaffen og teen.Du kan bruge både friske og frosne bær!Gluten- og laktosefri, hvis du ønsker det!
3 3/4 dl havregryn 3 3/4 dl sødmælk eller plantemælk 1 1/4 dl blød peanutbutter eller anden nøddesmør 2 spsk. kokosolie (eller smør) 1 æg 1 spsk. Sukrin, sukker eller honning 1 tsk. stødt kanel 1/2 tsk. fint salt 1 tsk. bagepulver
3 dl friske danske sommerbær efter eget valg – jeg brugte hindbær, solbær, ribs og skovjordbær drysset med lidt sukker 1 dl bær uden sukker evt. spiselige blomster
Tænd ovnen på 170 grader varmluft. Rør de friske og pynede bær (dvs. bær uden stilk og blomst) eller frosne bær med 2-3 spsk. Sukrin eller sukker, og lad dem stå mens du rører kagen. Pisk den bløde eller smeltede kokosolie, peanutbutter, ægget og mælken godt sammen i en en skål. Bland havregryn, salt, kanel og bagepulver og de sukrede bær i. Rør dejen godt sammen. Hæld dejen i et tærtefad, der er smurt eller foret med bagepapir.
Bag kagen midt i ovnen 30-35 minutter til den er fast og gylden. Afkøl kagen, pynt med de ikke-sukrede bær, evt. lidt blomster og lidt (Sukrin) flormelis. Spis med skyr-fløde med lidt vaniljestevia/honning, græsk yoghurt med honning/vaniljestevia, flødeskum, is eller plantefløde.
En fiskeret til både en kølig og en varm aften – god gæstemad.
6-700 g langefilet, torskefilet eller anden fast hvid fisk 500 g friske muslinger 2 mellemstore porrer 1 stor rød peber 1 stor stilk blegselleri 2 fed hvidløg 2 spsk. smør salt, peber 2 cm frisk ingefær saft af 1 citron 2 dl piskefløde valgfrit: 2 spsk. Gomasio (sesamfrø, salt, tang blanding) 3-4 dl vand salt (gerne tangsalt fra Urtekram) friskhakket persille
Tænd ovnen på 200 grader. Vask de friske muslinger under koldt vand, og kasser dem der ikke lukker sig. Fjern alle ben fra fisken. Rens porren, skyl den grundigt. Skyl peberfrugten og blegselleristænglen. Fjern kernerne fra peberfrugten, og skær den i strimler. Skær blegsellerien over på langs og så i tynde skiver. Skær porrerne i tynde skiver, og hak hvidløgsfeddene fint. Smelt smørret i en bred gryde og sauter alle grøntsagerne heri til de bliver bløde. Tilsæt så de vaskede muslinger og rør rundt i gryden. Tilsæt vand og citronsaft, salt og peber, læg låg på gryden og lad muslinger og grøntsager simre i 5 minutter. Riv ingefæren. Tag så muslingerne op af gryden uden væde, hæld fløde og revet ingefær i gryden, kog op og lad det koge kraftigt i 5 minutter, for at koge væsken ind. Smag til slut fond/grøntsagerne til med salt og peber. Skær fisken i store stykker, og læg stykkerne i et smurt ovnfast fad. Drys med (tang)salt (og evt. Gomasio). Tag muslingerne ud af skallerne (kasser alle der ikke har åbnet sig), og læg dem oven på fiskestykkerne. Hæld til sidst fond og grøntsager over. Læg stanniol over fadet og sæt i en 200 grader varm ovn, og bag retten i 15 minutter. Tag så folien af og giv det 5-7 minutter mere. Drys med friskhakket persille og server.
En fin forret eller let hovedret med en fyldig salat til.
8 portobellosvampe (2-3 svampe pr. spisende afhængig af om det er forret eller hovedret) 400 g kold kogt eller stegt kylling 1 løg 2-3 fed hvidløg 1 stilk blegselleri 50 g frisk blød gedeost 2 spsk. kapers 2 spsk. soltørrede tomater i strimler (i olie eller blot tørrede) 1 top teskefuld paprika olivenolie, salt og peber 1 spsk. god balsamicoeddike
Start med at fjerne en eventuel stok fra svampene, gem den til fyld. Tør svampene med et fugtigt stykke køkkenrulle. Pensl dem på ydersiden og lamellerne med lidt olivenolie og drys med salt og peber. Bag dem 10-12 minutter ved 180 grader.
Pil løg og hvidløg og hak det fint. Skær blegsellerien over på langs og snit hver halvdel i små tern. Hak stokkene, hvis der var nogen. Skær det kolde kylling i mundrette bidder. Sauter grøntsagerne i et par skefulde god olivenolie et par minutter ved middel varme, tilsæt kyllingebidderne og sauter et par minutter mere. Tilsæt så paprika, rør godt rundt, tilsæt balsamico, og rør igen. Nu skal kapers og soltørrede tomater i, og til sidst tilsættes gedeosten i mindre stykker, som lige akkurat smeltes sammen med det øvrige. Smag til med salt og peber. Læg fyldet på svampene, og server.
Tilbehør, men en dejlig fyldig ret. Kan være en vegetarhovedret med en salat til.
1 stor buket broccoli ell. to mindre 1 rødløg 250 g brune mark champignon eller andre svampe 20 g smør 1 dl creme fraiche 18 % 1 dl neutral flødeost 3 æg (eller 2 dl af enten creme fraiche eller flødeost) 30 g revet parmesanost salt, peber
Skyl og tør broccolien. Kør den til en meget grov ‘mel’ i foodprocessoren. Pil løget og skær det i tern. Børst svampene, del dem i mindre stykker. Smelt smørret i en pande, og hæld løg og svampe på panden. Sauter det ved blid varme til løgene er klare og svampene bløde. tag panden af varmen og afkøl. Pisk æg, creme fraiche, flødeost og revet parmesan sammen. Bland broccolimassen og løg-svampeblandingen i. Smag til med salt og frisk kværnet peber.
Tænd ovnen på 200 grader. Hæld gratinmassen i et smurt fad, og sæt fadet i ovnen. Bag gratinen 30 minutter.
Jeg serverede gratinen til pocherede kyllingebryster, der blev vendt med oliventapanade og grillede peberfrugter.
En fyldig og fiberrig boller til både morgenmad, madpakke og mellemmåltid.Bruges nøddemel har de et højt proteinindhold, ved brug af havremel er de lidt mindre proteinrige.
12-15 boller: 1 dl hel boghvede (+ 2 dl vand til udblødning) 1/2 l koldt vand 10 g gær 1 dl hørfrø 1 dl solsikkekerner 1 dl sesammel (købes bl.a. hos www.viivaa.dk eller 1 dl havremel, kan købes i rema) 1 dl mandelmel (køb eller lav selv i en blender/Foodprocessor eller havremel, kan købes i rema) 1 dl kokosfibermel (fås hos også hos Viivaa) 0,7 dl Fiberhusk 2 dl boghvedemel 2 tsk fint uraffineret havsalt 2 spsk. økologisk rapsolie 1 dl revet pastinak eller selleri (kan udelades) 1 tsk. stødt kardemomme eller fennikelfrø (kan udelades)
Start med at udbløde de hele boghvedekerner i 2 dl vand i min. 30 minutter. De svulmer lidt op og bliver blødere. Hæld så udblødningsvandet fra og skyl dem. Hæld den halve liter kolde vand op i en bageskål, tilsæt gær, salt og olie og rør til gæren er opløst. Tilsæt så krydderi, revet pastinak, de udblødte boghvedekerner, hørfrø, solsikkekerner, sesammel og mandelmel, og rør det hele godt sammen. Tilsæt derefter kokosfibermel, boghvedemel og Fiberhusk og rør igen. Ælt eventuelt dejen lidt med hænderne, den bliver fast, men også klistret. Dæk den færdige dej godt med folie eller plastfolie og et viskestykke, og sæt den til hævning ved stuetemperatur i ca. 24 timer.
Bollerne laves med hænderne, som du dypper i koldt vand mellem hver bolle. Tag en håndfuld dej op, form klumpen til en bolle, pres den fladere, og sæt den på en bageplade med bagepapir. Fortsæt til alle bollerne er formet. Pensl bollerne med vand med honning i, og lad dem efterhæve ca. 30 minutter.
Mens bollerne efterhæver, tændes ovnen på 220 grader med en bageplade i ovnen. Når bollerne er efterhævet, tager du den varme bageplade ud af ovnen og lader dine boller med bagepapir glide fra den kolde plade og over på den varme plade. Den varme plade hjælper bollerne med at hæve. Sæt straks pladen i ovnen og bag bollerne 20-25 minutter. De er bagt, når de lyder hule ved at banke på dem. De skal afkøles før de spises.
En lille delikatesse, som kan spises når som helst med god samvittighed, da den er bagt uden tilsætning af sukker. Den er sødet med moden pære.Det lyder aparte at tilføje revet pastinak, men resultatet er ret forrygende.
Ca. 35 små kokosmakroner: 200 g kokosmel 175 g revet pastinak eller sød kartoffel (pastinak er smagsneutral og påvirker ikke den fine kokossmag, sød kartoffel søder lidt og gør makronerne gullige) 2,5 dl revet moden pære 4 æg 1 dl vand saft og skal af 1/2 øko citron 2 cm frisk revet ingefær et nip fint havsalt 100 g 70 % chokolade (laktosefri – se efter chokolade uden tilsat mælk)
Rør alle ingredienser sammen. Pres kokosmakronmasse ned i et lille æggebæger (eller anden form), glat makronen i bunden, og ryst derefter den formede kokostop ud i hånden og sæt den på en bageplade med bagepapir. Fortsæt til al koksmakronmassen er brugt. Bag kokosmakronerne 15-20 minutter ved 200 grader. Pas på de ikke får brændte spidser. De er færdige, når de har lysebrune pletter og er faste. Afkøl makronerne helt. Smelt 100 g chokolade over et vandbad, og dyp bunden af kokosmakronerne i den smeltede chokolade. Læg dem på siden til chokoladen er stivnet. Spis dem så med nydelse og god samvittighed.
De har kort holdbarhed, og skal opbevares køligt. Frys dem eventuelt og tag det antal du skal bruge af gangen op.
Salat: 1 stort blomkål 3 stængler blegselleri 1 lille bundt persille 2 store syrlige æbler 4 kålpølser eller Løgismosepølser efter eget valg, blot pølser med masser af kød i (kan erstattes af kylling i tern, røget fisk, tofu) 50 g tør moden ost (evt. vegansk ost) 1 håndfuld mandler 2 spsk. græskarkerner
Dressing: 0,6 dl god jomfru olivenolie 1 tsk. sesamolie 2 spsk. æbleeddike 2 tsk. Dijonsennep salt og peber
Skær pølserne i skiver og steg dem i lidt smør eller rapsolie til de har fået brune pletter, og sæt skiverne til afkøling. Skær osten i små tern. Skyl og tør blomkålen og del det i kvarte. Skær en del af stokken væk (gem den, den kan bruges en anden dag i en gryderet), del i buketter og skær tynde skive af de små buketter. Skyl og tør de øvrige grøntsager, skær det i stykker og læg det sammen med mandlerne i en foodprocessor. Kør det til råkost, og vend det sammen med de tynde skiver blomkål. Pisk dressingen sammen.
Vend pølseskiver, ostetern og dressing i salaten, drys med græskarkerner og velbekomme!
Det tager mindre end 30 minutter at frembringe denne sunde suppe. Opskriften rækker til 4 portioner, som en forret – skal det være en hovedret til fire, så forøg opskriften med 50 %, og server brød eller lignende til.
1 lille rødløg 1 rødt æble 2 spsk. citronsaft (eller æbleeddike), 1 tsk. fint uraffineret havsalt, 1 spsk. Agavesirup/honning eller tilsvarende mængde Stevia et stykke frisk ingefær cirka 2×2 cm 50 g solsikkekerner 4-500 g broccoli 1/2 l vand 2 top teskefulde uraffineret havsalt 3 dl mælk (evt. usødet mandelmælk) 1 dl piskefløde/plantefløde (eller 1 dl mælk + 2 spsk. Maizena)
Start med at riste solsikkekernerne. Derefter røres citronsaft (eddike) sammen med salt, revet ingefær og sødestof. Pil så løget og skær det i ultra tynde skiver, helst med et mandolinjern. Del æblet i kvarte, fjern kernehuset, skær æblet i både og så i 1×1 cm stykker. Vend løgskiver og æblestykker med citronblandingen, og lad det trække til suppen er færdig. Skyl broccolihovedet og skær det i små buketter, der lægges i en tykbundet gryde, tilsættes 1/2 vand + salt og bringes i kog. Det skal koge 5 minutter, hvor efter broccoli og vand blendes fint. Tilsæt mælk og fløde og bring suppen i kog ved middel varme, smag så til med salt. Hæld suppen i en terrine eller suppetallerkner og læg løg-æble blandingen op i suppen. Drys til sidst de ristede solsikkekerner på, og server!
2,5 dl havregryn (alternativt ruggryn) 2,5 dl mandler (alternativt solsikkekerner) 2,5 dl bær (friske eller optøede fra frost) – jeg brugte jordbær og blåbær 2 modne bananer (alternativt pærer) 2 spsk. honning eller agavesirup (alternativt nogle dråber Stevia efter egen smag) 1/2 tsk. vaniljepulver evt. 1 tsk. lakridspulver 75-100 g smeltet kakaosmør, giver en dejlig chokoladeagtig smag i den færdige müsslibar alternativt brug100 g: nøddesmør (mandelsmør, hasselnøddesmør, peanutbutter), smør eller kokosolie (smør og kokosolie skal også smeltes, mens nøddesmør kan bruges direkte) 100 g græskarkerner/solsikkekerner, birkes, sesamfrø og/eller nødder, vælg det du bedst kan lide evt. lidt tørrede bær
Tænd ovnen på 130 grader. Smelt kakaosmør over vandbad (smør og kokosolie kan smeltes direkte i en gryde). Kør havregryn og mandler i foodprocessoren til en grov mel, tilsæt bær, bananer, honning, vaniljepulver og fedtstof, og kør det hele til en sammenhængende masse. Hak de 100 g kerner/nødder groft og bland dem i massen. Hæld massen op i en 22×30 cm form, der er foret med bagepapir . Sæt formen i ovnen og bag massen 5 kvarter. Tag formen ud, afkøl 15 minutter, tag den bagte müsslimasse inkl. bagepapir op på et skærebræt, og skær massen i passende stykker – skil dem ikke ad. Sæt bagepapir med müsslistængerne tilbage på bagepladen og bag 3/4-1 time mere ved 130 grader. Müsslibarene skal virke faste, men de bliver først helt faste, når de er afkølede. Afkøl og læg dem i en kagedåse. Kan eventuelt pyntes med striber af smeltet hvid chokolade.
NB: På grund af indholdet af frugt har de kort holdbarhed. Opbevar dem evt. i fryseren og tag den ønskede mængde ud om morgenen.
400-500 g rå frisk laks 1/2 mellemstort sommerhvidkål eller spidskål 1/2 bakke rucola (et par gode håndfulde) 500 g friske ærter, der bælges 2 friske rå majs (eller optøede frosne majskolber) 200 g blåbær 100 g friske, frosne ribs (er de frosne, så råsyltes de frosne) eller tørrede goribær øko olivenolie rørsukker eller honning (eller Stevia) flagesalt og frisk kværnet peber evt. 40-50 g hakkede nødder
Sæt en gryde over at koge med 1,5 liter vand og 2 spsk. havsalt. Skyl ribsene (ikke hvis de er frosne) og råsylt dem: hæld dem i en skål med 4-5 spsk. rørsukker eller honning (alternativt Stevia). Lad dem stå mens resten af salaten laves.
Skær laksen fri fra skindet, skær laksekødet i tern. Når vandet koger, slukkes for gryden og lakseternene kommer i vandet, hvor det skal være i minimum 15 minutter. Der efter tages lakseternene op og afkøles.
Skær kålen i stykker på langs og så i strimler på tværs. Skyl rucolaen, tør den og snit den i mindre stykker. Skær majskernerne af majskolberne (de skal ikke koges) ved at skære på langs af kolberne med en skarp kniv. Bælg ærterne. Skyl blåbærrene og tør dem forsigtigt på køkkenrulle.
Læg kål i bunden af en salatskål eller et fad. Læg rucola oven på, der på lægges majskernerne og ærterne. Nu lægges lakseternene på, og så blåbærrene. Til slut lægges de råsyltede ribs på, og sukkerlagen dryppes over salaten. Dryp olivenolie på salaten, drys flagesalt over og giv salaten et par gode vrid af peberkværnen. Du kan afslutte med hakkede nødder, hvis det ønskes.
Rodfrugtnudler kræver en Spiralizer, en mandolin, en tyndskræller eller lignende. Denne salat er let, fungerer bedst som tilbehør til noget andet, og kan ikke alene udgøre et måltid.
1 lille knoldselleri 3-4 tykke gulerødder og/eller rødbede 1/4 dl ekstra øko jomfruolivenolie 4 spsk. ristet sesamolie saft og skal af 2 øko lime eller 1 øko citron salt, peber Dukkah usaltede pistacienødder (eller andre nødder)
Skræl sellerien, det er lettest med en skarp grøntsagskniv. Skær den i blokke, gerne mindst 4-5 cm i bredden, hvis du bruger en Spiralizer, så er det lettest at få lavet dine nudler. Ellers skær i lidt mindre blokke og kør strimler på en mandolin eller med en tyndskræller. Skræl gulerødderne, skær i halve, brug kun tykke stykker, gem tynde ender til anden brug. Kør gulerødderne på Spiralizer eller hvad du bruger, til nudler. Vend hvide og gule (måske røde) nudler sammen.
Dressing: Pisk olivenolie, sesamolie, citrussaft, citrusskal, salt og peber sammen. Smag til, så du får en asiatisk smagende dressing, med en tydelig sesamsmag. Hæld dressing over nudlerne, og bland det sammen. Pynt med Dukkah og hakkede pistacienødder. Spises straks.
Dukkah: 50 g hasselnøddekerner + 50 g mandler 1 spsk hel koriander 2 tsk hel spidskommen 2 tsk hel fennikelfrø 1 tsk sorte peberkorn 2 spsk sesamfrø evt. lidt tørret chili
Hak hasselnødderne og mandlerne groft. Stød krydderierne i en morter og bland med hasselnødder og sesamfrø. (Eller rist alt uden at hakke og morte det på forhånd, giv nødder og mandler 5 minutter mere end krydderierne) Rist blandingen på en tør pande ved jævn varme, til det begynder at dufte, og nødderne er gyldne. Giv det hele en tur i en foodprocessor til ønsket malingsgrad, blandingen er god både i grov og fin konsistens.
Jeg har lavet disse cookies på mandelpulp fra mandelmælk, men de kan laves med mandelmel, som du selv laver ved at give mandlerne en tur i foodprocessoren.
Ca. 20 cookies: 3 dl mandelpulp eller mandelmel (de bliver lidt blødere, når der bruges mandelpulp) 0,6 dl hakket mørk chokolade 70 % eller kakao nips 1,25 dl revet kokos 0,5 dl kokospalmesukker, rørsukker, Sukrin, eller 1 moden banan 1/2 tsk. bagepulver 1/4 tsk. fint havsalt 3 spsk. kokosolie (eller olivenolie) 1/2 tsk. vanilje eller stødt kanel (eller begge dele) 1 æg
Bland mandelmel, hakket chokolade, revet kokos, sukker/Stevia (banan), vanilje/kanel, salt, og bagepulver godt. Pisk ægget luftigt, hæld olien i, og bland det i de tørre ingredienser. Form valnøddestore kager, flad dem lidt ud, og læg dem på en bageplade med bagepapir. De flyder IKKE ud, så de kan godt stå tæt.
Tænd ovnen på 180 grader. Hvis du bruger mandelpulp (som giver fugtige kager) skal kagerne bage 15-17 minutter. Hvis du bruger mandelmel, skal de bage 10-12 minutter.
Du kan også bruge kaffegrums i komposten, til mødelpoolish, til skønhedspleje med mere, prøv at se her hos det gode kaffefirma ØNSK.
Flere firmaer har sat genbrug af kaffegrums i produktion til bl.a. skønhedsprodukter, se her!
Hvordan bruges kaffegrums til bagning og madlavning?
Til bagning tørrer jeg kaffegrumset 2 timer ved 100 grader, og lader det derefter tørre på køkkenbordet natten over. Så puttes det i en boks med låg, og er klar til at indgå i din bagning, eller i din isproduktion, hvor det tilsættes ismassen før indfrysning.
Bruges kaffegrumsen til marinade kan grumsen blot tages direkte fra kaffefilteret og anvendes, det samme gælder hvis det skal bruges til at krydre dine ovnbagte grøntsager.
Bland alle tørre ingredienser, inkl. gær, i en stor skål eller røreskål til en røremaskine. Tilsæt vand lidt efter lidt, mens du rører med grydeske eller rørekrog. Når dejen hænger sammen tilsættes ikke mere vand, men rør videre i 5-10 minutter. Bliver dejen for tør, så tilsæt lidt mere vand. Ælt til du kan mærke at dejen er luftig og sej.
Sæt skålen til hævning på køkkenbordet i 2 timer. Form et brød, læg på en bageplade med bagepapir, efterhæv 30 minutter, Tænd ovnen på 200 grader, eller 180 grader varmluft. Rids brødet, sæt det i ovnen og bag det 35-40 minutter. Bank på brødets bund, lyder det hult er det bagt. Afkøl helt på en rist.
Glutenfrit brød uden gær eller æg Du skal bruge en foodprocesser til at lave denne dej. 2,5 dl mel: quinoa, boghvede, havremel, amaranth, hirse, en blanding eller blot én slags mel efter eget valg. 1,5 dl hørfrø 2,5 dl solsikkekerner (solsikkekernerne skal males til mel, du kan i stedet bruge mandelmel) 1,25 dl hampefrø eller chiafrø 1 dl kaffegrums 2,5 dl gul Fiberhusk (knuste loppefrø) 4,25 dl vand saft af 1 citron 1 tsk. havsalt 1 spsk honning 1/2 dl jomfru olivenolie
Start med at blende hørfrøene til mel i en foodprocesser. Hæld det i en skål. Kør så solsikkerkernerne til mel i foodprocessoren. Hæld hørfrømelet tilbage i foodprocesseren, sammen med solsikkekernemelet. Hæld al anden mel i foodprocesser, sammen med hampe- eller chiafrøene og Fiberhusk. Hæld vand, citronsaft, salt og honning i blenderen, tilsæt til sidst olien og blend den godt ind i væsken. Start din foodprocesser, med melet, og hæld så lidt efter lidt væsken i melet, gennem røret i foodprocesseren. Fortsæt til alt er godt blandet og begynder at danne en sammenhængende masse/kugle i maskinen. Det bliver en fast masse, og nu er dejen klar! Tag dejen ud af maskinen, og form et eller flere brød af dejen. Du kan lave flûtes, aflange brød, runde brød, rulle pølser og lave fletninger oven på brødet… Glat overfladen med våde hænder, pensl med lidt honning og drys lidt frø på.
Bag ved 180 grader i 40-60 minutter til brødet er brunt og lyder hult, når du banker på det. Det har en fast krumme og smager hen ad et landbrød/surdejsbrød.
En herlig sommerret, der lader de nye grøntsager komme til deres ret.
1 topspiseskefuld smør 5-600 g oksekød i tern (gerne øko, fra fritgående kvæg) 1/2 l vand salt, peber, 2 laurbærblade 2 dl mælk + 1 dl piskefløde evt. 2 spsk. Maizena 1 bdt. asparges 2 små gulerødder med friske toppe (toppene hakkes og bruges til drys på retten – alternativt bruges persille) 1 stor frisk majskolbe (eller 1 ds. kvalitetsmajs) sugarsnaps eller tynde ærter med bælg 1 håndfuld hakket persille
Brun smørret og steg kødet til alt har fået lidt farve. Krydr med 1 spsk. uraffineret havsalt og 10-15 vrid fra peberkværnen. Hæld 1/2 l vand og 2 laurbærblade i gryden, læg låg på, skru ned til simrevarme, og lad det koge sagte i 45 minutter. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis det er kogt meget ned.
Rens imens alle grøntsager og skær dem i mundrette stykker. Gem gulerodstoppene, de skal bruges til drys. Majsene skæres af kolben ved at holde den lodret og skære kernerne af ned mod et spækbræt. Når kødet er kogt lægges grøntsagerne, minus majskernerne, i gryden og koges med i 4 minutter. Derefter kommes majskernerne i, og der koges1-2 minutter mere.
Bland mælk og fløde, og rør 2 spsk. Maizena (kan udelades) ud i blandingen. Hæld det op i gryden og kog 1-2 minutter mere. Smag til med salt og peber, fjern laurbærbladene, drys med hakket gulerodstop. Server evt. med lidt grøn salat, nye kartofler eller lys quinoa.
Asparges, forårets dronninger! Smager forrygende og er sund!
Asparges er rig på aminosyren asparagin og indeholder derudover kalium, calcium, c og b vitamin, folinsyre, betacaroten og hverken fedt eller kolesterol. Asparges er derfor en velsmagende kilde til vitaminer, fibre og mineraler.
Aminosyren asparagin stimulerer nyrefunktionen og har således en blodrensende effekt. Derudover har asparges en positiv effekt på leversygdomme og gigt.
Asparges er en af de ældste dyrkede køkkenurter. Helt fra oldtiden har asparges været kendt og dyrket i Ægypten, og i Romerriget var asparges værdsat som en stor delikatesse. Her i landet omtales aspargesplanten fra det 16. århundrede, hvor den dog hovedsagelig blev dyrket i herregårdshaverne.
Forskellen på hvide og grønne asparges er primært af dyrkningsmæssig art. Hvide vokser i volde, hvorimod de grønne skyder op fra bedene på flad mark og dermed får det lys, der giver dem farve.
Hvad skal man kigge efter, når man køber asparges?
Grønne asparges fås fra foråret, hen over sommeren og ind i efteråret, fordi grønne asparges importeres fra hele verden. Mærk efter, at de ikke er slatne, hænger med hovedet og ikke lugter mugne. Læg dem dem gerne i iskoldt vand en times tid før brug, hvis de ikke er helt friske, for så får de lidt sprødhed igen. Asparges består af 95% vand, og jo mere fugt de taber jo mere bitre bliver de i smagen.
Er det de dyre hvide asparges, som fås i foråret, så køb så friske asparges som muligt. Hovederne må helst ikke være beskadigede. Aspargesen skal være tyk og lige. Kig også på snitfladen på aspargesstænglen, denne skal være ubeskadiget og må ikke være indtørret. Man kan teste om en asparges er frisk, ved at gnide to asparges mod hinanden, er aspargesene friske, vil de knirke, når de gnides mod hinanden.
Hvordan opbevares asparges?
Asparges bør tilberedes og spises så hurtigt som muligt. De kan opbevares på køl i 3-4 dage, hvis de indkøbes friske.
Asparges kan fryses. Blanchér dem kort og frys dem herefter hurtigst muligt, så smagen bevares bedst muligt. Asparges kan holde sig op til 9 måneder i fryseren, men vil miste noget af deres smag.
Tip: Frys aspargesene i deres kogevæske, så smagen forstærkes, dermed har man også en god basis for en lækker aspargessuppe.
Hvordan tilbereder man asparges? Grønne asparges: Knæk bunden af aspargesen af, det mærkes naturligt hvor den skal knækkes. Grønne asparges er gode lynstegte alle grøntsagsretter, som wok, i stuvninger sammen med ærter til f.eks. tarteletter, i tærter, og i , suppe. Desuden er de gode rå i salater, hvis de er friske. Skyl og tør dem, knæk bunden af, skær dem i 1-2 cm stykker, gerne på skrå, det ser godt ud! Steg dem, kog dem, eller spis dem friske og knasende. Du kan finde retter med asparges på bloggen, søg under asparges.
Hvide asparges: Hvide asparges skal skrælles. Læg aspargesen på et skærebræt. Brug kartoffelskrælleren og start lige under hovedet og kør ned mod bunden. Skræl hele vejen rundt og tag ikke for meget af. Knæk den nederste del af med fingrene.
Kog hvide asparges med rigeligt vand, lidt salt og en knivspids sukker. De skal have 4-5 minutter. Stik i dem som i en kartoffel og mærk om de er møre.
Hvide asparges kan serveres for sig selv, som en eksklusiv forret, med lidt smør. 2-3 stk. per person. Eventuelt med lidt god kogt eller røget skinke til – eller sammen med lidt grønne asparges, og en citron-olie dressing og et drys grønt, som en vegetarisk forret.
Opskrifter!
Aspargesskræller fra både grønne og hvide asparges kan blive til en herlig aspargesbouillon, se her!
Aspargessalat med grønne og hvide asparges, og grov grøntsagsmos: 1 bdt. grønne asparges 1 bdt. hvide asparges
1 lille broccolihoved 1/2 rød peber 50 g fast fetaost 2 spsk, sesamfrø 5 cherrytomater 1/2 dl olivenolie 1 lille fed hvidløg revet skal og saft fra 1/2 øko citron salt, peber
Klargør og kog hvide asparges, som beskrevet ovenfor. Klargør grønne asparges, som beskrevet ovenfor, og steg dem 4-5 minutter ved middel varme i lidt olivenolie.
Læg broccoli, rød peber, fetaost, tomater, olie og sesamfrø i en foodprocessor, og kør til en grov mos. Hæld mosen i en skål, og smag til med presset hvidløg, revet og presset citron, salt og peber. Juster med mere olie, hvis du finder mosen for tør.
Læg de kogte og stegte asparges på et fad, og læg grøntsagsmos på. Server resten af mosen til.
Jeg handler krydderier hos ASA, der ud over at levere fine og økologiske krydderier er en socialøkonomisk virksomhed, som jeg gerne vil støtte.De har både en fysisk butik og webbutik, så alle kan være med.
Selv siger ASA: “ASA kommunikerer med mennesker med en social bevidsthed, der sætter pris på kvalitet, rejser, god mad, eventyr og oplevelser.
Hos ASA er vi lige så passionerede omkring krydderier, som vi er bevidste om måden de bliver produceret på. Vi prioriterer at importere den fineste kvalitet kombineret med et etisk udsyn, hvor vi giver overskuddet tilbage.
Vi tror, at de fleste mennesker, der bliver ordentligt betalt, respektfuldt behandlet og har ordentlige forhold vil føle stolthed ved deres arbejde og producere produkter af høj kvalitet. Vi vil derfor arbejde i et fair trade forhold, hvor vi personligt handler etisk med økologisk producerede varer.
ASA er en virksomhed, der arbejder for at skabe overskud. Men overskuddet vil blive brugt til at etablere og promovere projekter med det erklærede formål at skabe reelle og bæredygtige sociale forbedrede forhold for nogle af verdens fattigste.
Vi sælger økologiske krydderier af høj kvalitet, som vi primært køber direkte fra producenterne. Vi sørger for at betale vores leverandører en ordentlig pris for et godt og bæredygtigt produkt. Efter at have importeret krydderierne tester og udvælger vi de bedste til at kværne, blande eller sælge hele i løs vægt til vores kunder.
Vi håber, at vores kunder vil byde muligheden velkommen for at blive vejledt og inspireret til kreative og sunde måder at lave spændende mad på til overkommelige priser.
Vi tilbyder muligheden for at prøve nye spændende ingredienser såvel som velkendte krydderier i det danske køkken. ASA handler ikke kun om at levere et produkt af høj kvalitet, det handler også om at rejse, udforske nye og spændende måder, hvorpå vi kan bruge krydderier i madlavningen og gøre dem til en del af vores hverdag; fra den simple hverdagsmad til store kulinariske oplevelser.”
12 stk.: 2 æg* 140 g kokosblomstsukker (det har et lavt glykemisk indeks, dvs. lav blodsukkerpåvirkning) (kan erstattes af rørsukker eller andre sødestoffer, følg så blot anvisningerne på det valgte sødestof) 2,5 dl yoghurt naturel (evt. soyayoghurt eller plante-/nøddemælk) 1 dl mandelsmør (alternativt alm. smør eller vegetarsmør) 175 g quinoamel (eller andet glutenfri mel, evt. havregryn, der køres til mel i foodprocessor) 100 g mandelmel 2,5 tsk. bagepulver 1/2 tsk. natron (valgfrit) 1 tsk. fint uraffineret havsalt 60 g finthakkede hasselnødder 2 spsk. usødet kakao 4 spsk. mælk (nødde-, plante- eller alm. komælk
*(eller 2 hørfrø æg, dvs. 2 spsk. hørfrø sat i blød i 1 dl vand, til der dannes hørfrø gele)
Pisk æggene i en skål, tilsæt sukker, mandelsmør og yoghurt. Blend 100 g mandler med skind til mel i blender eller foodprocessor. Bland mandelmel og qinoamel, bagepulver, natron og en knivspids salt i en anden skål. Vend så melblandingen i yoghurtblandingen, og rør det godt sammen. Del dejen i 2 lige store dele, tilsæt kakao og mælk til den ene del, og finthakkede hasselnødder til den anden. Smør formene, og læg en skefuld af hver dej i hver fordybning, bland evt. let med en gaffel.
Bag 20-25 minutter ved 180 grader.
NB: Kan evt. pyntes med en en frosting på cashewcreme og vanilje, en frosting på flødeost og vanilje, eller smørcreme.
Crispy salatat, velegnet som tilbehør til alle former for varme retter, kød, fisk, vegetar…
200 g frisk rucola 2-3 faste, syrlige røde æbler 1 håndfuld hasselnødder, helst uden skind
Dressing: 1/2 dl koldpresset øko rapsolie evt. 1 tsk. ristet sesamolie eller nøddeolie 1/4 dl god øko æbleeddike salt, peber, honning efter smag
Skyl og tør rucolaen. Skær den eventuelt i lidt mindre stykker. Skyl og tør æblerne, skær dem over, fjern kernehuset og skær dem i tynde både. Rist hasselnødder uden skind, afkøl, hak godt halvdelen og gem resten.
Rør dressingen sammen.
Bland rucola, æbler og hakkede hasselnødder sammen. Hæld dressing på og bland igen. Pynt til sidst med de hele hasselnødder. Server.
Et dejligt tilbehør til en kødret, eller en vegetarret med salat til!
4 personer: olivenolie 4 dl hel boghvede 8 dl bouillon 1 spsk sød hvid miso (kan udelades) salt, peber 6-7 dl hakket grønt ink. løg eller porre (jeg brugte grønkål, broccoli, porre og champignon, men squash, spinat, brændenælde, mynte, ærter, edamamebønner, grønne bønner, asparges, ville også fungere) – kørt i foodprocessor eller skåret i små tern, bruges ærter skal de i hele, bønner halveres. Gem 1 dl hakket grønt (uden løg/porre) til tilsætning sidst i retten, for en friskere smag og farve. 1 dl revet parmesanost
Skyl boghvedekernerne under koldt vand og lad dem dryppe af i sigten. Rør kogende vand, bouillonterning, eller hvad du bruger til bouillon, og miso sammen. Svits løg i olie et par minutter, tilsæt de øvrige grøntsager og sauter 5-6 minutter ved mellemhøj varme. Tilsæt boghvedekernerne, skru varmen en tak op, og svits det hele et par minutter. Tilsæt bouillon til det hele er dækket, kog ved middelvarme. Tilsæt mere bouillon hver gang væsken ikke dækker kernerne. Regn med en kogetid på cirka 20 minutter, men smag dig frem til den blødhed i boghveden du bedst kan lide. Stop kogningen når al bouillon er brugt, eller når du synes kernerne er bløde nok. Smag til med salt og peber. Tilsæt det sidste hakkede grønt og parmesanost og server straks.
Jeg fik 18 små barer ud af portionen, 9 bagt i en silkoneform til barer, 9 bagt i muffinsforme, der var fyldt halvt op.
Opskriften er med æg eller Fiberhusk: 70 g hasselnøddekerner 100 g mørk chokolade 200 g havregryn (køb dem hvor der står glutenfri på, hvis du har cøliaki*) 120 g solsikkekerner 50 g græskarkerner 80 g hørfrø 12 g salt 20 g sukker 15 g kakao 4 M/L størrelse æg + 1 dl koldt vand, eller 20 g Fiberhusk + 380 g vand
Rist hasselnøddekerner, og gnid noget af skallen af. Hak hasselnødder og chokolade groft. Bland nødder, chokolade, alle kernerne, salt, sukker og kakao i en skål.
Bruger du æg: Rør 4 æg og 1 dl vand i de tørre ingredienser og bland til til en sammenhængdende masse.
Bruger du loppefrø: I en anden skål piskes loppefrø ud i vandet i 10 sekunder. Så tilsættes 1/3 del af de tørre ingredienser, og der piskes igen. Tilsæt så resten af de tørre ingredienser og rør med en grydeske det hele sammen.
Pres dejen ned i formene. Glat overfladen med våde fingre. Kan evt. drysses med sesamfrø.
Lad barerne hvile 1 time på køkkenbordet med film over.
Bag barerne ved 190 grader i 25-30 minutter. Køl dem af på bageristen. Kan fryses, opbevares i brødkasse eller i køleskabet. Kan varmes let op før de spises.
*) Havregryn er glutenfri, men valses ofte på valser, hvor der også valses hvede, så når der står glutenfri på posen er der garanti for at de er valset, hvor der kun valses havre.
Uhhh, lækkert, lidt udfordrende at lave, men det hele værd! Du skal bruge en god foodprocessor eller en thermomixer (og med den er det IKKE svært). Naturligt gluten- og laktosefrit!
Smagsvariationer Sødet med frugt: 5 Medjool dadler uden sten eller 5 store svedsker uden sten eller 5 store usvovlede abrikoser Tørret frugt udblødes, hvis de ikke er helt bløde, og frugten blendes til en pasta inden det kommes i mandelsmørret
Smagt til med kakao: 2 spsk. god usødet kakao og/eller 2 spsk. kakaonibs (evt. også kokospalmesukker)
Chokolade-sødet: 1/2-1 dl smeltet mørk chokolade – så får du en avanceret Nutella, meget sundere end originalen
Blidt sødet: 2 spsk. kokospalmesukker (så bliver smagen lidt karamelagtig)
Tænd ovnen på 180 grader. Bred mandlerne ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem godt 20 minutter til de bliver lysebrune. Afkøl dem lidt.
Hæld mandlerne op i en foodprocessor og blend dem til de afgiver olie. Det tager tid, hvor meget, det afhænger af din maskine, og oliemængden i mandlerne (5-15 minutter). Du skal regne med at skulle skrabe mandelmasse ned af siderne på foodprocessoren en del gange undervejs.
Processen gennemgår flere stadier, først bliver mandlerne til mel, så bliver massen mere og mere kompakt, og så så begynder den stille og roligt at udskille olie. Bliv ved til olien er synlig oven på mandelmassen, der nu er flydende.
Tilsæt nu salt og den smagstilsætning du vil have, hvis det ikke blot skal være clean mandelsmør, som på billedet.
Kør foodprocessoren til alt er godt blandet, og fremstår som en ensartet masse.
Et vidunderligt spicy og let sødligt fladbrød, helt uden sukker! Både lækkert med smør, ost, eller søde ting som marmelade, Nutella, honning etc… Lavet på grød og mandel-hasselnøddemel.
2 dl ‘Flad mave grød fra Aurion’, en glutenfri grødblanding – (alternativt havregryn eller en blanding af havregryn, quinoa, hirse og hvad du ellers har af glutenfri produkter…) 5 dl vand 1 tsk fint uraffineret havsalt 100 g mandelmel (lavet på mandler med skind) 100 g hasselnøddemel (også lavet på nødder med skind) 2 øko æg (evt. chia-æg eller hørfrø-æg i stedet til veganere og histaminintolerente) revet skal af 1/2 stor økologisk appelsin 2 tsk. finthakket frisk rosmarin (kan ikke erstattes af tørret rosmarin, der smager helt anderledes, men kan udelades)
Kog grødblanding, salt og vand 5 minutter (evt. længere tid , hvis du bruger quinoa eller hirse). Lad så grøden afkøle min. 30 minutter. Rør mandel- og nøddemel i, og rør det hele godt sammen, Tilsæt æggene, og rør igen til en sammenhængende masse. Tilsæt nu revet appelsinskal og rosmarin, og rør igen til de to ting er godt blandet i dejen.
Tænd ovnen på 110 grader. Fordel dejen på en bageplade med bagepapir på. Brug en spatel til at fordele dejen jævn over hele pladen, det er vigtigt, at den har samme tykkelse over det hele. Skær dejen i passende stykker. Bag brødene i 2 timer. Tag pladen ud af ovnen, læg brødene over på et nyt stykke bagepapir med bagsiden opad, læg bagepapir med brød tilbage på pladen, sæt pladen i ovnen igen og bag 30-45 minutter til. Tag pladen ud af ovnen, læg bagepapir med brød over på en rist og afkøl helt før det pakkes i en lufttæt bøtte.
Opbevares i køleskabet. Kan blive lidt blødere efter et par dage – så varm dem på brødristeren og de er sprøde igen!!
Et squashbrød, vegansk, og egnet for både laktose, gluten, og æggeallergikere.
100 g boghvede mel 100 g glutenfri havremel (købt som mel, eller lavet ved at blende glutenfri havregryn) 50 g mandelmel (købt, eller ved at male mandler meget fint) 5 spsk. hørfrømel (mal hørfrø i blender, kaffemølle eller lignende, evt. sammen med havregrynene) 2,5 tsk. stødt kanel 1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker) 1 tsk. fint havsalt 2,5 tsk. bagepulver 3/4 dl. øko raps- eller olivenolie 2 spsk. æbleeddike (hjælper til hævning) 3 spsk. honning 2 dl vand eller nøddemælk (+ 1/2 dl ekstra om nødvendigt) 2,5 dl revet squash 50 g hakkede valnødder
Bland de tørre ingredienser i en stor skål. Riv squash. Bland de våde ingredienser i en anden skål: pisk væske, olie og honning sammen. Bland de våde ingredienser i de tørre. Tilsæt mere væske, hvis dejen er meget tør. Vend til sidst de hakkede valnødder i. Put massen i en bageform eller en lille firkantet form med bagepapir eller smurt og drysset med lidt mel. Bag 40-45 minutter ved 180 grader. En tandstik, der stikkes i brødet skal komme op uden dej på – så er brødet færdigt!
Hurtigt lavet middagsret, men fuld af saft og kraft.
5-600 g mørt svindekød til lynstegning (kan erstattes af andre kødtyper) 4-500 g friske eller frosne rosenkål 1 stort løg, evt. rødløg for farvens skyld 200 g optøede fine haricots verts bønner 1-200 g optøede edamamebønner 2 fed hvidløg 2×2 cm frisk ingefær 30 g smør (eller kokosolie) 2-3 dl vand 2,5 dl creme fraiche 38 % (eller kokosmælk) 1/2 til 1 tsk. chilipulver salt, peber
Skær kødet i strimler. Halver det skrællede løg og skær det i helt tynde både. Rens rosenkålene for stokken (bunden) og grimme blade, og skær dem så i tynde skiver. (Bruges frosne rosenkål, så optø, og skær dem over). Skræl ingefæren og skær ingefær og de pillede hvidløg i ultra fine tern.
Brun smørret (kokosolie) i en tykbundet gryde, og steg kødet i nogle minutter til strimlerne har fået farve. Tilsæt rosenkål, løg, hvidløg og ingefær og svits et par minutter. Krydr med salt, peber og chili. Tilsæt vand og kog retten 5 minutter ved middel varme. Smid nu haricots verts og edamamebønnerne i gryden og kog yderligere et par minutter. Tilsæt creme fraiche (kokosmælken), og kog retten igennem. Smag til med salt og peber, evt. ganske lidt honning, og jævn eventuelt retten med 1-2 tsk. Maizena rørt ud i koldt vand. Drys gerne friskhakket persille på toppen.
Et velsmagende og sundt fladbrød bagt på en kombination af grøntsager og mel, der kan anvendes til hot dogs eller som wrap. Det er laktosefrit og kan laves glutenfrit og vegansk, se nedenfor!
8 fladbrød: ca. 600 g broccoli 2 dl hvedemel, gerne fuldkornshvedemel, (gutenfri: kikærtemel /ell. anden glutenfri mel + 1 spsk. Husk) 2 dl vand 2 store æg 1/2 dl øko olivenolie 3 teskefulde salt, 20 vrid peber fra kværn
Fjern kun det groveste af stænglen på broccolien. Skær resten i inkl. stængel i stykker/buketter, og læg det i en foodprocessor, (der skal være ca. 600 g).
Kør broccolien helt fint på foodprocessoren.
Hæld det hakkede broccoli op i en skål og bland med de øvrige ingredienser.
Smør dejen ud i cirkler på en bageplade beklædt med bagepapir, glat med fugtige fingre til en ensartet få millimeters tyk ‘pandekage’. Der kan være 2 brød på en plade. Bag kun 1 plade ad gangen. Bag i en ovn forvarmet til 220 grader i 15 minutter. Løsn straks fladbrødet med en palet. Bør bruges kort tid efter bagning.
Vegansk udgave: Erstat æg med 1/2 dl hørfrø udblødt i 1 dl vand i min. 15 minutter
Panna cotta: 1/2 mandelmælk (se under mandelmælk på bloggen) evt. 2 spsk. mandelsmør, for en federe dessert med mere smag af mandel 1 dl. sukker (brug Stevia eller Birkesød i stedet, tilpas efter sødestoffets sødeevne) 1 økologisk vaniljestang 3 blade husblas
Makroner: mandelpulp 1 bæger æggehvide 175 g. flormelis (brug andet flormelislignende sødestof, doser efter pakkens anvisning)
Lav panne cotta: Lav mandelmælk og gem ‘pulpen’ dvs. det der sies fra mandelmælken, det skal bruges til kagerne (hvis du vil have mandelsmør i, blendes mælken kort med mandelsmørret, efter at pulpen er siet) . Læg husblasen i blød i koldt vand. Flæk vaniljestangen, skrab vanlijekornene ud. Kom vaniljekorn og den tomme stang i mandelmælken, sammen med sukkeret. Kog mælk og vaniljestang i 5 minutter. Tag gryden af varmen, fisk vaniljestangen op, og pisk den krammede opblødte husblas i mælken. Hæld det på 4 glas eller skåle, og sæt i køleskabet mindst 2 timer. Pynt med friske eller frysetørrede bær ved serveringen.
Lav mandelmakroner: Pisk ægehviderne stive, pisk flormelis i, og vend til sidst 200 g mandelpulp i, Lad dejen hvile 10 minutter. Sæt dejen på en bageplade med bagepapir med teskeer, valnøddestørrelse. Gør plads mellem kagerne. Pres dem flade med teskeens bagside, og bag dem ca. 10 minutter ved 180 grader, til de er gyldne. Drys evt. med flormelis før de serveres til panne cottaen.
En dejlig sommerdessert, også for mælkeallergikere. Hvis du vil lave dine egne mandel-kokosflakes, så lav eventuelt mandelmælk og mandel-kokosflakes dagen før du skal spise desserten, for de hjemmelavede flakes skal tørre længe.
Stikkelsbærrene syrner mandelmælken, som derfor optræder lidt som kærnemælk.
Koldskål: 1 l sødet mandelmælk 5 dl friske stikkelsbær uden blomst og stilk
Blend sødet kold mandelmælk med friske stikkelsbær, hvor blomst og stilk er fjernet. Det bliver en fluffy og cremet konsistens. Smag til om du vil søde det lidt mere, men det skal være frisk i smagen. Hæld i en smuk skål eller terrin, og pynt evt. med spiselige blomster eller nogle friske stikkelsbær. Server med dit ynglings koldskålsknas eller hjemmelavede mandel-kokosflakes, der kan laves på mandelpulpen, du får til overs efter at have lavet mandelmælken.
Mandel-kokosflakes: 1 portion pulp fra produktion af mandelmælk (se opskriften på mandelmælk) 1 dl revet kokos 3 spsk. kokosolie eller kokossmør (kokosolie med revet kokos i) 3 spsk. flydende honning 1 nip fint havsalt 1/2 tsk. vaniljepulver eller flydende vanilje
Læg bagepapir på en bageplade, og smør det let med olie. Rør alle ingredienser sammen og smør (brug hænderne eller en spatel) dejen meget tyndt ud på bagepladen. Bag først dejen 45 minutter ved 120 grader, så den får lidt farve og karamelsmag. Tør derefter dejen 6 timer ved 60 grader i ovnen eller dehydrator, til massen er crunchy og kan brækkes op i små stykker/flakes.
Mandelmælk er super lækkert, både at drikke direkte, og til smoothies og lignende.
Det er lettest at lave med en nøddemælkspose, men massen kan sigtes gennem et ostelærred, en saftpose, et tyndslidt viskestykke etc. Mælken kan også laves med andre former for nødder og frø, hasselnødder, sesamfrø, cashewnødder, solsikkekerner, græskarkerner, hampefrø…
Indhold: 200 g mandler (med skind, så bliver mælken kitfarvet, uden skind så bliver den kridhvid) 1 l koldt vand et nip fint uraffineret atlanterhavssalt
Til sød mandelmælk, skal der tilsættes lidt sødestof, vælg selv, hvad du foretrækker af følgende:
2-3 Medjool dadler, eller andre dadler, så dog nok 3-4 stk.
et par spiseskefulde lys agavesirup
et par spiseskefulde flydende honning
et par spiseskefulde lucuma pulver
lidt Steviadråber
1/2 tsk. vaniljepulver eller flydende vanilje
lidt stødt kanel eller kardemomme
Sådan gør du: Sæt eventuelt mandlerne i blød natten over, kasser udblødningsvandet.
Afvej 200 g mandler og 1 liter koldt vand. Skyl mandlerne, hvis de er med skind.
Hæld vand og mandler i en god blender og blend ved højeste hastighed til alle mandler er blendet ud i vandet (emulgeret). Sigt mandelmælken gennem en nøddemælkspose eller lignende ned i en skål. Vrid forsigtigt posen/klædet for at få alt mælk med. Pulpen er nu tilbage i posen/klædet, og mælken er i skålen. (For brug af pulp, se nedenfor).
Hæld den siede mælk tilbage i blenderen, tilsæt salt og sødestof, og blend igen til alt er emulgeret. Hæld mælken i en flaske, kande eller lignende og opbevar det i køleskab til brug. Det kan stå 3-4 dage i køleskabet. Vær omhyggelig med hygiejnen, når du laver mælken. Brug en helt ren nøddemælkspose eller andet klæde, mit bliver kogt efter brug. Vask den flaske du opbevarer mælken i omhyggeligt før brug.
Mandelpulp: Det der bliver tilbage efter sining af mælken kaldes pulp, og det kan bruges til utallige ting. Det kan jævne gryderetter – put det i retten lige før servering, så jævner det. Super i karryretter. Det kan bruges i smoothies, som jævner og til at give smag og sundhed. Det kan bruges i brødbagning og cookies. Se her på bloggen bl.a.: mandelmælk panne cotta og mandelkager + mandelmælk-stikkelsbærkoldskål med mandel-kokosflakes + mandel-chokolade cookies. Det kan bruges i hjemmelavet is, som en del af isbasen. Det kan tørres i en dehydrator og bruges til mandelmel. Det kan bruges til hjemmelavet mandelmüesli.
Det er en fathead opskrifter, hvilket vil sige, at ost spiller en væsentlig rolle i dejen, og “melet” er havregryn eller havremel. Det giver nogle meget lette scones. Brug evt. rester af hård ost, som du selv river.
3,5 dl revet ost 60 g flødeost med grønne urter 1 spsk. hakket persille 1 æg L 3,5 dl fine øko havregryn eller havremel 1 tsk. natron (eller 1 spsk. bagepulver)
Tænd ovnen på 200 grader, jeg bruger varmluft. Varm revet ost og flødeost op i mikrovnen i 1 min på fuld styrke. Rør rundt i massen, og giv det 1/2 minut mere. Hæld massen over i en foodprocessor sammen med ægget og kør det godt sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser, og kør til en fast dej. Læg bagepapir på en bageplade, og form med en ske og dine hænder 8 scones, der lægges på bagepladen. Bag scones 12-15 minutter. Server dem straks lune, eller frys dem og varm let op ved serveringen. De er gode som madbrød/madpakkebrød.
Der tales og skrives meget om gluten, og mange mennesker er begyndt at leve glutenfrit, fordi de oplever forskellige fysiske ubehag, som de tilskriver indtag af gluten.
At leve glutenfrit kræver en indsats, hvor man skal lære nye fødevarer og nye metoder i køkkenet at kende, for at leve sundt. Det er ikke lige let for alle, så man skal måske overveje om man vil leve glutenfrit, hvis man ikke har fået konstateret et helbredsproblem, der direkte kan tilskrives gluten.
Man kan købe glutenfrit brød og fødevarer med glutenfri ingredienser, men desværre er mange af disse glutenfri ingredienser af en næringsmæssig lav kvalitet. Så tjek godt efter i ingredienslisten, og køb kun varer hvor du kan genkende ingredienserne.
Syg eller overfølsom? Det er vigtigt at vide om man har cøliaki, er glutensensitiv, har irritabel tyktarm*, eller mere har brug for at genemtænke sit fødeindtag generelt, før man laver sin kost om, og før man kan regne med at kostændringerne giver de resultater man ønsker.
Din fordøjelse og dit almene velbefindende er ikke optimalt, har gluten skylden? Måske er gluten en fysisk irritationsfaktor for en del mennesker, fordi det moderne hvede, rug og byg korn er blevet modificeret meget siden urkornet, og menneskekroppen kan derfor have svært ved at fordøje de fremdyrkede kornsorter, der er til gavn for landbrugets afkast end til gavn for den menneskelige krop. I det tilfælde kan nogen have gavn af at spise mere oprindelige kornsorter som spelt, emmer, enkorn, og kamut, og opleve at fysiske symptomer som maveirritation forsvinder.
Al konventionel hvede sprøjtes meget, blandt andet med ukrudtsmidlet Round up. Round up indeholder aktivstoffet glyphosat. Rester af sprøjtemidlet glyphosat kan belaste din fordøjelse, kompromittere din tarmflora og påvirke din sundhed negativt. Så prøv at spise økologiske og oprindelige kornsorter, måske er det løsningen!
For nogen mennesker handler det måske mest om, at minimere indtaget af brød generelt. Brød, med eller uden gluten, kommer let til at spille en for stor rolle i kosten. Brød er nemt at snuppe et stykke af i farten, det er nemt til madpakker, det er et let tilbehør til frokost og aftensmad, men det skubber ofte frugt og grøntsager ud af kosten, og det er ikke hensigtsmæssigt, hverken for ens generelle sundhed eller ens mave og tarmflora. Skær ned på brødet, og spis mere grønt – det hjælper ofte, uden at man skal til at leve glutenfrit.
Cøliaki – sygdom grundet gluten! Glutenallergi kaldes også cøliaki og er en sygdom, hvor man ikke tåler nogle proteiner, som findes i korn. Disse proteiner kaldes gluten, og kan findes i bl.a. hvede, byg og rug. Det er en kronisk sygdom, som man kan lære at leve hensigtsmæssigt med, så længe man følger en glutenfri diæt.
Når personer med glutenallergi indtager gluten, starter immunforsvaret en betændelsestilstand (inflammation) i tyndtarmens slimhinde. Dette medfører at tyndtarmen tager skade og fungerer dårligere, så alle næringsstoffer ikke bliver optaget som de skal. Tyndtarmens funktion kan dog opretholdes gennem en glutenfri diæt. Derfor er det vigtigt, at undgå alle former for gluten.
Symptomerne på cøliaki er forskellige fra person til person og kan minde meget om diverse sygdomme og lidelser i mavetarmsystemet. De hyppigste symptomer hos voksne med cøliaki omfatter dog oppustethed, kronisk diarré, vitamin/mineralmangel (særligt jern og kalk), træthed (typisk pga. jernmangel) og kløende udslæt. Mange af disse symptomer skyldes, at tarmens evne til at optage næringsstoffer forværres, se afsnittet ovenfor.
Glutensensitivitet Nogle personer reagerer kraftigt på gluten, selvom de testes negativt for glutenallergi og vælger derfor at leve glutenfrit, hvilket mange gange hjælper. Denne ikke-målbare type for overfølsomhed kaldes glutensensitivitet. Symptomerne på glutensensitivitet minde meget om cøliaki, men minder samtidig også om irriteret tyktarm, og kan omfatte oppustethed, mavesmerter og lignende. Det kan derfor være svært at skelne glutensensitivitet og irritabel tyktarm fra hinanden. Se note.
Vil du undgå, hvad du oplever er glutensensitivitet, skal du undgå hvede, byg og rug. Havre er naturligt glutenfrit, men havregryn kan være valset på møller der håndtere glutenholdigt korn, så du kan vælge at købe havregryn mærket med: “Glutenfri havregryn”, de er valset på møller der kun håndterer havre.
Vigtig forskel på cøliaki og glutensensitivitet! Ikke-cøliakisk glutensensitivitet har mange af de samme symptomene som cøliaki. Men tyndtarmens slimhinde bliver ikke betændt og tarmfimrehårene er normale og ikke reducerede som ved cøliaki, hvilke fremgår hvis du testes.
Hvede-allergi Man kan også opleve reaktioner på hvede, som ikke nødvendigvis skyldes, at man ikke tåler gluten. Man kan således testes negativ for glutenallergi, men alligevel opleve reaktioner og symptomer, når man spiser hvede. Hos nogen kan de lektiner, som findes i hvede irritere tarmslimhinden. Der kan også ses reaktioner fremkaldt af stoffet glutamat, der findes i proteinforbindelserne i gluten og kasein. Ved hvedeallergi skal man ikke undgå rug, byg og havre.
En hvedeallergi optræder med en eller flere af de klassiske allergisymptomer: udslæt, nældefeber, kløe, hovedpine, træthed , oppustethed, mavesmerter, kvalme, opkastning , tilstoppet næse, nysen, rindende øjne, åndedrætsbesvær, eksem og humørsvingninger, ofte kort tid efter indtaget af hvede. Hvedeallergi kan der testes for hos lægen ved en priktest eller blodprøve.
Hvis jeg vil spise gluten- og hvedefrit! Du finder her på hjemmesiden mange glutenfri opskrifter, og du kan også finde andre hjemmesider, blogge og bøger om emnet. Vælg altid at bage med rigtigt fuldkornsmel, der indeholder de næringsstoffer din krop har brug for, havre, hirse, rismel*, majsmel, teff, sorghum er gode meltyper. Undgå brug af for megen stivelse som majsstivelse og kartoffelmel, det giver luftige brød, men ikke tilfører kroppen næringsstoffer, fibre med mere.
Note: Lidelsen irritabel tyktarm er en udbredt lidelse, og det skønnes, at mindst en halv million danskere lider af IBS (irritable bowel syndrome), som sygdommen også kaldes. En del af de mennesker, der lider af irritabel tyktarm, bliver hjulpet, når de udelukker eller reducerer deres hvede- eller glutenindtag. Der opereres ligefrem nu med udtrykket “gluten-sensitiv irritabel tyktarm”. Har du irritabel tyktarm, så skal du måske starte med at skære ned på dit brødforbrug og spise mere grønt, og se om det lindrer på symptomerne. Gør det ikke det, så prøv at spise glutenfrit i en periode og se om det giver et forbedret helbred.Læs mere på sitet her!
Laktoseintolerance er en lidelse, der giver symptomer i forbindelse med indtagelse af mælk. Laktoseintolerans betyder, at man har nedsat tolerance for mælkesukker (laktose) og skyldes mangel på enzymet laktase der nedbryder mælkesukker (laktose), så det kan optages i tarmen.
Laktose, også kaldet mælkesukker, er et kulhydrat, der findes naturligt i blandt andet mælk, ost og andre mælkeprodukter.
Når man indtager mælk eller et mælkeprodukt, vil kroppen gå i gang med at nedbryde og optage madens næringsstoffer, bl.a. laktose. Laktosen nedbrydes normalt i tyndtarmen ved hjælp af enzymet Laktase, som spalter laktose til enkelte sukkermolekyler. Dette sker normalt helt af sig selv. Personer med laktoseintolerance har en nedsat mængde laktase eller mangler helt dette enzym i slimhinden i tyndtarmen. Når mælk indtages og finder sin vej ned i tarmen, bliver den derfor ikke nedbrudt, som den skal. Manglen på laktase i tarmen kan give ubehag, når man indtager mælkesukker (laktose).
Der er forskel på børn og voksnes evne til at nedbryde laktose. Børn har en særdeles god evne til at optage mælkesukker, men i løbet af opvæksten kan denne evne dog nedsættes.
Laktoseintolerance er ikke farligt, men symptomerne kan være meget ubehagelige og påvirke dit velvære. De typiske tegn på laktoseintolerance er mavegener som:
rumlen i maven
oppustethed
luftafgang
diarre
Symptomerne kan optræde på forskellige tidspunkter, efter du har indtaget mælk eller mælkeprodukter. Der kan gå alt fra 15 minutter til 6 timer før symptomerne opstår. Derfor kan det også være svært at udpege laktoseintolerance som årsag til symptomerne. Man skal være opmærksom på, at lignende symptomer kan ses ved ubehandlet cøliaki og irritabel tyktarm.
Det er derudover forskelligt fra person til person, hvor meget mælk eller mælkeprodukt du kan indtage, før du oplever symptomer. Som regel tåler man lidt mælk eller mælkeprodukt, men øges indtaget medfører det ubehagelige symptomer. Der er som regel ikke forskel på symptomerne for henholdsvis voksne og børn.
Har du fået konstateret laktoseintolerance, er der forskellige former for behandling. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt helt at undgå mælkebaserede fødevarer. Det er dog nødvendigt at begrænse indtaget, så det passer til den individuelle tolerance. Afhængigt af niveauet og typen af tolerance kan de fleste indtage en vis mængde laktose, typisk en daglig mængde på 12-15 g. Det anbefales faktisk at indtage lidt laktose for at fremme tolerancen. Lider du derimod af mælkeallergi, er det nødvendigt helt at udelade mælk og mælkeprodukter fra kosten.
Laktose findes naturligt i alle former for mælk, det vil sige sød-, let, mini-, skummet-, kærne-, og kakaomælk. Laktose findes også i fødevarer, hvor man anvender mælk i forarbejdningen til andre fødevarer for eksempel fløde, friske oste, syrnede mælkeprodukter og is. Mælk og mælkeprodukter er den primære kilde til laktose. Et glas mælk på 200 ml indeholder ca. 9-10 g laktose, mens yoghurt og ost indeholder betydeligt mindre, nemlig 5 g i 200 ml yoghurt naturel og ca. 0,001 g i en skive (25 g) danboost.
Der er dog mange andre fødevarer, der indeholder mælkepulver og dermed laktose fx chokolade samt præfabrikerede fødevarer såsom brød/bagværk, fiskefrikadeller, fiskeboller, pølser, kødpølse, salami eller leverpostej.
Der findes forskellige laktosefrie produkter på markedet, som f.eks. laktosefri mælk, skyr, ost, hytteost, creme fraiche og yoghurt. Det fremgår på produkter, om de er laktosefri. For at et produkt må angives som laktosefri, må der maks. være 0,01 g laktose per 100 g. Mærkningen ’lav laktose’ eller ’laktosefattig’ må bruges ved fødevarer med maks. 1 g laktose per 100 g.
Udover laktosefrie produkter kan man købe lactase-supplementer på apoteker. Det kan hjælpe til at fordøje laktose, hvis det indtages på det rette tidspunkt. Fødevarer såsom kokosmælk og andre plantebaserede drikke (soya-, havre-, ris-, og mandeldrik) indeholder ikke laktose.
En tommelfingerregel er, at de fleste hårde skæreoste stort set er laktosefrie. Det skyldes, at laktosen bliver nedbrudt af de bakterier, som er med til at modne osten.
Kilde: Mejeriforening og Landbrug&Fødevarer.
Forskellen på mælkeallergi og laktoseintolerence:
Når et barn reagerer på mælkeprodukter, er det næsten altid mælkeallergi, der er årsagen. Laktoseintolerance forekommer meget sjældent hos spædbørn og børn i børnehavealderen – dels fordi laktoseintolerance ikke er særligt almindeligt i den danske befolkning, og dels fordi symptomerne på laktoseintolerance meget sjældent viser sig inden skolealderen. Dette gælder også i de tilfælde, hvor barnets forældre har laktoseintolerance. Det er derfor vigtigt at skelne mellem mælkeallergi og laktoseintolerance. En laktosefri kost indeholder mælkeprotein og kan være skadelig for det mælkeallergiske barn.
Mælkeallergi skyldes, at kroppens immunforsvar reagerer imod proteiner i mælken. Symptomerne kan i værste fald blive meget alvorlige, som f.eks. at barnet får svært ved at trække vejret. For at undgå en allergisk reaktion må barnet ikke spise mad, der indeholder komælk. Det er ligeledes vigtigt at undgå andre former for animalsk mælk, da proteinstrukturerne ligner den, man finder i komælk.
Der hersker megen uvidenhed om forskellen mellem laktoseintolerance og mælkeallergi, og der forekommer misforståelser selv inden for sundhedsvæsenet. Vær altid kritisk, hvis dit barn får diagnosen laktoseintolerance.
Kilde: Nutricia “Mælkeallergi”
Hvad kan jeg bruge i mine opskrifter i stedet for fødevarer med laktose?
I stedet for mælk og fløde kan du bruge: – kokosmælk – kokosfløde – soyamælk – soyafløde – plantemælk – plantefløde (se f.eks. her)
Lav det selv eller køb det i større supermarkeder og helsekostbutikker.
I stedet for creme fraiche kan du bruge kokoscreme og lidt citron eller eddike til at skabe syrlighed, eller give dig i kast med at syrne plantemælk. Se her!
I forhold til pålæg med laktose, så lav dit eget pålæg. Kog eller steg kyllinge eller kalkunbryst, lav mælkefri leverpostej, eller køb pølser og postej fri for laktose hos Hanegal. Spis kartoffelmadder, madder med nøddesmør eller vegetarisk pålæg, som de fleste supermarkeder har. Eller brug rester fra aftensmaden til frokost/madpakker!
En robust salat, med brug af koldt kød fra dagen før…
2 pakker færdig salatblanding på kål, eller spidskål/hvidkål/rødkål, 6-700 g hakket vægt 1 pakke asparges 150 g kogte fuldkornsnudler (eller glutenfri nudler) 200 g koldt kød (jeg bruget en rest roastbeef) 200 g cherrytomater 1/2 dl syltede eller let stegte løgringe 50-75 g saltede peanuts
Dressing (a la coleslaw dressing): dressing fra kålblandingerne (eller 1/2 dl skyr, creme fraiche eller lignende + 2 spsk. sød chilisauce) + 2 spsk. aiola (hvidløgsmayo) eller mayo og lidt presset hvidløg 2 spsk. rød karrypasta salt revet skal og saft fra en øko citron
Rør dressingen sammen. Bland salaterne. Bland med nudler. Rør dressingen ud i salaten. Skyl og tør aspargeserne, knæk dem ved roden, og skær dem i skrå stykker. Skyl og tør tomaterne, skær dem så i halve eller kvarte. Skær kødet i stykker eller strimler. Drys lidt salt over kødet. Bland salat, asparges, tomat, kød og løg sammen. Pynt salaten med peanuts.
Lav 1 omelet/pandekage af gangen: 1 øko æg 2 spsk. plantemælk/mælk/fløde 2 spsk. hasselnøddemel (kan laves af blendede hasselnødder ell. andre nødder) 1 knivspids fint salt Lidt olie
Pisk æg, mælk/fløde, nøddemel og salt sammen. Smør en dyb tallerken med lidt olie eller spray lidt fedtstof på. Hæld ægge-nøddemassen i. Sæt tallerkenen i mikro-ovnen i 2 minutter fuld effekt. Tag den bagte pandekage fra den dybe tallerken og op på en flad tallerken, fortsæt med de næste pandekager. Bag 2 til hver, hvis det er morgenmad. Spis med lidt nøddesmør og frugt.
Et robust, tæt flutes, der smager af rigtig meget!
2 stk: 4 æg 1/3 lille squash 1 håndfuld spinat eller persille 1 1/2 dl valnøddemel (valnødder kørt til mel i foodprocessor) 1/2 dl hørfrø 1 dl græskarkerner 50 g revet ost 1 tsk. tørret oregano (kan udelades) 1 tsk. tørret basilikum (kan udelades) 3 spsk. Fiberhusk 3 spsk. Pofiber (kan fås i Fakta og Føtex bl.a.) 1 tsk. bagepulver 1-2 tsk. fint uraffineret havsalt
Tænd ovnen på 180 grader. Riv squash og hak spinat/persille. Pisk æggene sammen. Bland alle ingredienser, og lad dejen hvile 10 minutter. Form 2 flutes med våde hænder, og læg dem på en plade med bagepapir. Drys med flagesalt, krydderier, græskarkerner, lidt revet ost eller hvad du har lyst til. Bag dem 25-30 minutter til de er gyldne.
Let redigeret opskrift fra ‘Brød og kager’ af Jane Faerber.
Ps: Alternativt kan du røre 1/2 dl frysetørret æble (eller finthakkede tørrede æbleringe) i, i stedet for spinat/persille, og 1/2 dl rosiner – giver et mere sødligt brød, godt til et ostebord. Så er brødet dog ikke rigtig LCHF.
4 torskeloins (reelle torskestykker) 1 stor squash (helst slank udgave, den har færrest kerner) 250 g cherrytomater eller 1 dåse cherrytomater 2 løg 1,5 dl fløde 2 spsk. grovkornet sennep salt og peber lidt olivenolie
Tilbehør: smørristede aspargeskartofler 400 g kartofler 25 g smør
Tænd ovnen på 200 grader. Vask og tør squashen. Skær den i skiver. Hvis den er meget tyk, så skær skiverne over i halve. Skræl løgene, skær dem i tynde skiver. Blend cherrytomaterne. Rør fløden med sennep, og bland med de blendede tomater.
Smør et fad med olie, og læg squashskiver og løgringe i fadet. Drys med salt og peber. Hæld tomat-senneps sauce over grøntsagerne. Læg torskestykker ned i fadet, ovenpå grøntsager og sauce. Pres dem godt ned i fadet, så de ligger i saucen. Pensl torskestykkerne med lidt øko jomfru olivenolie, og drys dem med salt og peber. Læg folie over fadet og sæt i ovnen, bag i 15 minutter. Tag folien væk og bag i yderligere 15 minutter.
Tilbehør: Kog aspargeskartofler eller andre små lækre kartofler 5-10 minutter, til de lige er møre. (Trick: bring kartoflerne i kog, sluk for gryden og lad kartoflerne stå i vandet 15-20 minutter, så er de tilpas). Smelt smørret, lad det bruse op og blive let brunet. Læg kartoflerne ned i smørret og brun dem ved middel varme i 4-5 minutter, drys med lidt salt. Server fiskefad og kartofler.
En herlig dessert, som en variation af citronfromagen. Ikke kaloriefri, men heller ikke vildt syndig!
2,5 dl piskefløde 2,5 dl Skyr 4-5 spsk. flormelis (evt. stevia og flormelis) 4 makroner 1 øko citron 16 friske eller frosne hindbær 1 tsk. lakridspulver lidt frysetørret bær 50 g hvid chokolade (Bag evt. 100 g og gem resten til en anden dessert)
Hak det hvide chokolade, læg det på bagepapir på en bageplade og bag det 10 minutter ved 150 grader. Afkøl Riv citronen og pres saften af den. Pisk fløden til let skum, pisk flormelis, citronskal, citronsaft og Skyr ind i fløde.
Knus de 4 makroner. Læg et lag mousse i 4 portionskåle eller glas, læg 4 hindbær på, læg et lag mousse mere, læg knust makron på, og læg det sidste lag mousse på. Sæt på køl til desserten skal spises.
Pynt med det bagte hvide chokolade, lidt lakridspulver og lidt frysetørret bær lige før serveringen.
Pisk æggene skummende. Tilsæt kondenseret mælk, og pisk æg og kondenseret mælk sammen. Tilsæt æblegrøden og pisk igen. Tilsæt piskefløde, vanilje og kanel, og pisk til massen er fyldt med luftbobler.
Hæld massen på ismaskinen og kør til softice konsistent, hæld i en frysegenet form og frys mindst 4 timer før isen skal spises.
Uden ismaskine: hæld massen i en form, sæt i fryseren. Rør i massen hver halve time, så længe det er muligt (endnu ikke er stivnet) – og frys færdigt min. 4 timer.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
