Hjemmegjort juice er en sund form for forfriskning i sommervarmen!
Juice med hindbær og lakrids:
2-3 gulerødder
1 lille rød peberfrugt
1 tyk skive ananas
100 g friske hindbær
1×1 cm frisk ingefær
1 tsk. lakridspulver eller lakridssirup
Fjern stilk og kerner fra peberfrugten. Skræl ananassen.
Skær grøntsagerne i passende stykker til din juicer.
Juice grønt og frugt, og tilsæt lakrids. Bruger du lakridspulver, så anvend evt. din stavblender eller blender til at røre pulveret ud i juicen, for lakridspulveret vil gerne klumpe.
Tilsæt is og server.
Der kan tilsættes lidt gin eller vodka til en ‘voksenudgave’!
Juice med æble og mynte:
2 æbler
1 stor stilk blegselleri
1×1 cm frisk ingefær
1 håndfuld frisk mynte
1 tsk. hvedegræspulver, spirulinapulver eller matchapulver ( kan udelades)
Fjern kernehuset i æblet, skær topbladene af blegsellerien, skyl og tør den.
Skær æble og selleri i passende stykker til din juicer. Rul en kugle af myntebladene.
Juice alt og rør hvedegræs-, spirulinapulver eller matcha ud i juicen, brug evt. stavblender hertil. Server med isterninger.
Der kan tilsættes lidt gin eller vodka til en ‘voksenudgave’!

Views: 31