Chokolade fodrer de gode tarmbakterier, og indeholder antioxidanter!
500 g mørk chokolade min. 70%, grofthakket små folieforme eller små muffinsforme
Fyld: 1 dl tørrede usvovlede abrikoser 1 dl cashewnødder 1/2 dl rå afskallede hampefrø (kan erstattes af cashewnødder) 1/2 dl revet kokos 1 spiseskefuld kokosolie med top på et lille drys vaniljepulver (ikke vaniljesukker) eller kornene fra 1/2 stang vanilje et lille drys stødt kanel 1 spiseskefuld vand
Du kan anvende mandler, hasselnødder, dadler, rosiner, solsikkekerner, græskarkerner, i stedet for de foreslåede råvarer. Bland efter eget ønske, men hold dig til den angivne mængde af nødder/kerner og tørret frugt, da det giver en sammenhængende masse.
Blend alt til fyldet i foodprocessor eller blender til en sammenhængende masse. Sæt det på køl til det skal bruges.
Smelt 2/3 af chokoladen langsomt over et vandbad (en lille gryde sættes over med lidt vand i, en stor skål sættes oven på gryden – i stedet for et låg – med den brækkede chokolade i – dampen fra det kogende vand smelter chokoladen). Når det er smeltet tages skålen af gryden, resten af det hakkede chokolade tilsættes, og der røres til alt er smeltet. Dermed undgår du grå chokolade!
Hæld smeltet chokolade i bunden af formene, læg en teskefuld fyld i chokoladen og fyld efter med smeltet chokolade til fyldet er skjult. Drys til sidst med frysetørret hindbær eller lignende. De fyldte chokolader kan tages ud af formene, når de er stivnet, eller serveres deri. Opbevar chokoladen i en dåse et køligt sted.
Køb chokolade fra en kvalitetsproducent. Køb 70 % mørk chokolade.Køb med mindst mulig sukker, sukkerindholdet kan læses af i oversigten over kulhydrat, protein og fedt.
Udstyr: en minihakker eller foodprocessor, silikone muffins- eller chokoladeforme. Har du ikke det, så læg smurte (smør med ganske lidt smør eller kokosolie) papirforme i dine muffinsforme.
Smelt chokolade: Bræk chokoladen i tern og smelt 2/3 dele af chokoladen over et vandbad (en stor skål med chokoladen over en lille gryde med vand, der koger, uden at vandet kommer i kontakt med chokoladen). Når det er smeltet tilsættes den sidste tredjedel, og der røres til alt er smeltet. Sådan bevarer chokoladen sin glans. Chokoladetyperne kan blandes. Mine chokolader med rosa chokoladeknapper/nødder er lavet på en blanding af mørk og hvid chokolade.
Chokolade, mørk, lys, hvid – hvad du har/ønsker at lave dine chokolader i…
Indhold 1 – små kugler af frugt og nødder: Kør frugt og nødder (evt. fra julen) til en klæg masse i en minihakker eller foodprocessor. Eller rul kugler fra frugtstænger med nødder i. Tilsæt lidt evt. chokolade, lidt Nutella eller lignende. Rul 2 tsk. fyld til en kugle. Fortsæt til alt dit fyld er brugt. Sæt i køleskab til stivnet.
Fyld 1 stor spiseskefuld smeltet chokolade i dine forme. Læg din fyld-kugle på, hæld 1 topskefuld smeltet chokolade over til kuglen er dækket. Pynt evt. med sesamfrø, finthakkede nødder, krymmel el. lign…
Indhold 2 – rosa chokoladeknapper (fra Odense chokolade/marcipan fabrik) , pistacienødder (med eller uden salt) el. andre nødder. Er nødderne store hakkes de let: Læg chokolade i flade forme eller lav det som små cirkler på let smurt bagepapir/madpapir. Læg rosa chokoladeknapper og nødder på. Sæt i køleskabet til stivnet.
Indhold 3 – frugtmos: Mos optøede eller friske hindbær, evt. jordbær og hindbær. Bland med chiafrø og sukker, og sæt i køleskab 2 timer. Til 3 dl frugtmos brugte jeg 3/4 dl chiafrø og 3/4 dl sukker.
Lav cirkler af frugtmos på en bakke, der kan gå i fryseren, cirka 1 spsk. pr. stk. Når de er frosne tages frugtklatterne ud og vendes i chokolade – det skal gå stærkt. Pas på, at der ikke kommer for meget chokolade med op, dryp godt af. Opvarm chokoladen lidt, hvis det bliver for stift. Sæt i køleskab til de stivner.
Lav dine egne fyldte chokolader, undgå tilsætningsstoffer og unødigt sukker, og få tilgengæld en himmerrigs mundfuld! Kan spises på keto og lchf diæt.
Jeg lavede mine fyldte chokolader i en silikoneform med 24 små huller. Du kan anvende små folie- eller papirsforme i stedet.
Chokolade med nøddesmør er lidt Snickersagtigt, chokolade med kokossmør er Bountyagtigt, chokolade med hasselnøddecreme er lidt Marsagtigt!
24 små chokolader og 12 peanut-choko-toppe:
Chokolader: 400 g mørk chokolade med et lavt kulhydratindhold (gerne omkring 25 g pr. 100 g) nøddesmør (jeg brugte mandelsmør, men andet nøddesmør eller peanutbutter dur) kokosnøddesmør (køb det kokosnøddemør ell. lav det ved at blande kokosolie med revet kokos i ratio 60 blød kokosolie:40 revet kokos) hasselnøddesmør, hasselnøddecreme (Nutella kan anvendes)
Pynt: frysetørrede hindbær kakaonibs revet kokos
Smelt chokoladen over vandbad. Jeg smelter den cirka 60-70 %, tager den af vandbaddet og rør til alt er smeltet, så holder chokoladen sig balnkere, idet smeltningen går langsommere og ved lavere temperatur.
Hæld chokolade i de forme du anvender, de skal fyldes 40 procent. Læg så 1/2 teskefuld fyld i hver form. Jeg lavede 8 med kokossmør, 8 med mandelsmør og 8 med en hasselnøddecreme (en sundere Nutella).
Hæld igen chokolade på til formen er fyldt. Drys pynt på, og afkøl i køleskabet eller et koldt sted.
Der er sikkert noget chokolade tilbage i skålentil peanut-choko-toppe: Jeg hældte saltede peanuts og græskarkerne ned i skålen, rørte det hele godt sammen, og satte så små chokoladetoppe på et stykke madpapir. Der blev 12 styks.
Fyldte chokolader og toppene opbevares i køleskab eller et køligt sted til de skal spises.
NB: Der var stadig chokolade i skålen, så jeg hældte ristede havregryn i, brug evt. mysli, og rørte resten af chokoladen op i dette. Ud på papir med havregrynsblandingen til afkøling, og så i en plastik- eller glasbeholder. Lækker chokolademysli til mellemmåltid eller til en trifli.
Sunde lækkerier til en søndag i advent. Prøv en december med mindre sukker og et stabilt blodsukker, følg mine adventsforslag!
Let at lave, tager lidt tid, laves helst samme dag som de skal spises.
4 personer:
1 bk. meget friske hindbær
100 g hvid chokolade (det er nok for meget, men svært at bruge en mindre portion, brug resten til andet formål, f.eks de nedenstående blåbær)
1 bk. øko blåbær
150 g 70% chokolade
evt. lidt afskallede hampefrø, hakkede pistacienødder el. hvid chokolade til pynt
Hindbær:
Hak chokoladen og smelt 2/3 dele af chokolade over vandbad. Når det er smeltet irøres den sidste tredjedel. På den måde fås den lækreste og blanke chokolade.
Afkøl et par minutter, hæld i en sprøjteposen med helt lille tut, eller en plastikpose, hvori der klippes et lille bitte hul i et hjørne.
Sprøjt chokolade ind i hindbærrene, og stil dem til stivning på en helt plan flade, da de ikke må tippe mens de stivner. Kan sættes i køleskabet, når alle hindbær er fyldt.
Blåbær:
Skyl og tør omhyggeligt en pakke blåbær.
Læg dem i små klynger med 3-4 blåbær sammen, på en bageplade med bagepapir.
Hak chokoladen og smelt 2/3 af chokoladen over vandbad, tilsæt så den sidste tredjedel, og rør ud i massen.
Brug evt. det sidste hvide chokolade som små dutter under eller over den mørke chokolade.
Hæld chokolade på klyngerne af blåbær, pynt og afkøl et køligt sted, evt. i køleskabet.
En bombe af sunde sager i chokoladeindpakning, afskallede hampefrø fyldt med protein, græskarkerner med Omega-3, gojibær, sesamfrø og chokolade fyldt med antioxidanter!
Kan spises på lcfh diæt!
500 g mørk chokolade med over 70% cacaoindhold 2 dl græskarkerner 1 dl uskallede sesamfrø 1 dl afskallede hampefrø (kan erstattes af solsikkekerner, men de har ikke samme næringsværdi) 1/2 dl gojibær (kan udelades, men er fyldt med antioxidanter, vitaminer og mineraler)
Frysetørret hindbær Honningristet nøddeknas, se nedenfor! Lchf: anvend sukrin sirup!
Bræk chokoladen i tern og smelt 2/3 dele over et vandbad (en stor skål med chokoladen over en lille gryde med vand, der koger, uden at vandet kommer i kontakt med chokoladen). Når det er smeltet tilsættes den sidste tredjedel, og der røres til alt er smeltet. Sådan bevarer chokoladen sin glans. Bland græskarkerner, sesamfrø og hampefrø sammen i en skål, og bland det med den smeltede chokolade. Sæt massen som små tærter på en bageplade med bagepapir, og pynt f.eks. med frysetørret hindbær og lidt honningristet nøddeknas. Afkøl dem et køligt sted, og opbevar dem i en kagedåse – ikke i køleskab, så bliver de grå.
Honningristet nøddeknas: Rist en stor håndfuld nødder på en tør pande til de får lidt farve, tilsæt 2 spsk. honning og vend det hele godt sammen et minut eller to. Hæld blandingen op på en tallerken, der er penslet med lidt olie (så blandingen slipper, når den er kold). Afkøl og hak det groft.
Jeg fik 18 små barer ud af portionen, 9 bagt i en silkoneform til barer, 9 bagt i muffinsforme, der var fyldt halvt op.
Opskriften er med æg eller Fiberhusk: 70 g hasselnøddekerner 100 g mørk chokolade 200 g havregryn (køb dem hvor der står glutenfri på, hvis du har cøliaki*) 120 g solsikkekerner 50 g græskarkerner 80 g hørfrø 12 g salt 20 g sukker 15 g kakao 4 M/L størrelse æg + 1 dl koldt vand, eller 20 g Fiberhusk + 380 g vand
Rist hasselnøddekerner, og gnid noget af skallen af. Hak hasselnødder og chokolade groft. Bland nødder, chokolade, alle kernerne, salt, sukker og kakao i en skål.
Bruger du æg: Rør 4 æg og 1 dl vand i de tørre ingredienser og bland til til en sammenhængdende masse.
Bruger du loppefrø: I en anden skål piskes loppefrø ud i vandet i 10 sekunder. Så tilsættes 1/3 del af de tørre ingredienser, og der piskes igen. Tilsæt så resten af de tørre ingredienser og rør med en grydeske det hele sammen.
Pres dejen ned i formene. Glat overfladen med våde fingre. Kan evt. drysses med sesamfrø.
Lad barerne hvile 1 time på køkkenbordet med film over.
Bag barerne ved 190 grader i 25-30 minutter. Køl dem af på bageristen. Kan fryses, opbevares i brødkasse eller i køleskabet. Kan varmes let op før de spises.
*) Havregryn er glutenfri, men valses ofte på valser, hvor der også valses hvede, så når der står glutenfri på posen er der garanti for at de er valset, hvor der kun valses havre.
Kræfterne forsvinder ofte efter sygdom, og så kan det være svært at forholde sig til sin kost, også selv om man godt ved at det er nødvendigt.Det er klogt at starte med at tænke i at styrke dit immunforsvar, og bekæmpe inflammationen i kroppen.
Der er mange muligheder for at styrke immunforsvaret og bekæmpe inflammation med mad. Mad, som frugt, grønt, kød og fisk kan alle hjælpe din krop til kræfter efter hård sygdom.Men det handler også i høj grad om at spise mad du selv kan lide, for velbefindende, glæde, tryghed, er en del af processen med at genfinde det gode helbred.
Her er nogle bud på helsebringende fødevarer, pluk lige det du kan lide, lav et godt måltid, og så er du godt i gang med rekonvalsensen!
Fudkorn er helsebringende fibre (præbiotika) til udfordrede tarme, surdej er helbredende som probiotika, f.eks. efter en penicillinkur. Køb godt brød eller bag selv: fuldkornsbrød, solsikkeboller, valnøddeboller, knækbrød… Se mere på websitet.
Hvide grøntsager såsom løg, peberrod og hvidløg indeholder bakteriehæmmende stoffer. Så spis masser af fx blomkål, champignon, persillerod, pastinak, hvidløg og løg.
God yoghurt (helst uden sukker), kefir, kimchi, kombucha, surkål, indeholder probiotika, som medvirker til opblomstring af de sunde tarmbakterier, efter diarre eller efter en heftig pencillinkur.
Fisk, skaldyr og tang. Talrige undersøgelser har vist, at fede fisk er blandt de mest antiinflammatoriske madvarer på grund at deres høje indhold af fiskeolie, de såkaldte omega 3-fedtsyrer. Fed fisk er f.eks. laks, ørred, makrel, hellefisk og sild. For at omega 3- fedtsyrerne kan stimulere immunforsvaret til øget modstandskraft, kræver det, at man beslutter sig for at spise meget fed fisk og eventuelt også tage tilskud af fiskeolie for at komme op på de rigtige mængder. Generelt er fisk sundt, så spis alle slags fisk og skaldyr, og suppler gerne med tang. Tang indeholder 10-100 gange højere koncentrationer af vitaminer og mineraler end almindelig frugt og grønt. Tang indeholder desuden sunde kostfibre, gode fedtstoffer (især omega 3-fedtsyrer), et højt indhold af protein, sporstoffer, antioxidanter og bioaktive stoffer.
Undersøgelser har vist, at mørke bær indeholder såkaldte anthocyaniner, der er plantestoffer, som er meget gavnlige for immunforsvaret og beskyttende mod inflammation. Og de dæmper stress!
Omkring 50-100 gram dagligt er tilstrækkeligt for at opnå effekt. De sunde bær er især blåbær, brombær, solbær, hyldebær, mørke kirsebær og hindbær.
Chokolade Chokolade påvirker hjernen til blandt andet at frigive de kemiske stoffer dopamin og opioider, der gør dig glad. Du skal hest spise mørk chokolade, for jo højere kakaoindholdet er, jo bedre er virkningen. Chokolade indeholder også masser af antioxidanter, der hjælper kroppen til større sundhed.
Spis gerne ost! Ost indeholder tryptofan, der delvist omdannes til serotonin, et glæde-hormon, det også kan hjælpe dig med at falde i søvn og sove godt. Ost rummer også proteinet kasein, der ligeledes hjælper til god søvn, og B12, som nogen mener spiller en rolle for dannelse af glæde-hormonerne.
Mine kostråd – officielle kostråd!
Det mad jeg anbealer er baseret på en tilpasset udgave af de officielle kostråd, og de kostråd, som du finder hos de forskellige patientforeninger, som Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Scleroseforeningen, Diabetesforeningen mv., der mere eller mindre er bygget op om de officielle råd.
Mine tilpasninger går på, at jeg lægger vægt på at grøntsager og frugt fylder meget i kosten, at man spiser kvalitetsmad, det vil sige mad uden kemi, gerne økologisk og bæredygtigt, og jeg lægger vægt på at minimere sukkerforbruget og anvende gode fedtstoffer – i et omfang tilpasset det enkelte menneske. Desuden anvender jeg både magre og fede kød-, fisk- og mejeriprodukter, for jeg mener, at rigtig mad er sund mad! I et fornuftigt omfang er det ikke fedtet der gør os syge, men i stedet mad, der er fyldt med kemi, herunder transfedt og mættet fedt fra ikke-bæredygtigt opdrættede dyr. Min mad indeholder også elementer til at fodre vores gode tarmbakterier, som vi i dag ved har stor betydning for sundheden.
Maden er og så tænkt som GLAD MAD! Der skal glæde til at gøre os raske. Sundheden må ikke være lig med begrænsninger, men skal i stedet betyde et varieret, spændende og sprudlende liv!
Vi skal spise hele farvepaletten, alle smagsnuancerne og alle konsistenserne! Se her!
Sødme uden sukker Mad, dessert, brød og bagværk kan godt smage fantastisk uden at være fyldt med sukker. Brug i stedet frugt og grøntsager, krydderier, krydderurter og fedme til at sætte smag på det du spiser. Det kræver måske nok lidt tilvænning og lidt træning i køkkenet, at lære at bruge andre ingredienser til at sætte fut i smagen, men det kan læres!
Sukkerets funktion i bagværk, mad og desserter er at søde, men sukkeret er også en smagsforstærker, idet det fremhæver smagen af de andre ingredienser i retten samtidig med at det søder. Andre og sundere ingredienser end sukker , som jeg gennemgår nedenfor, har samme egenskaber som sukker, idet de både kan søde og fungere som smagsforstærkere.
Sukker, sirup og honning Almindeligt hvidt sukker og flormelis rummer ingen sunde egenskaber, det er raffinerede og blegede produkter, der ikke tilfører noget til kroppen. Almindelig sirup og puddersukker er også tomme kalorier, rummer desuden karamelfarve, og er heller ikke sunde produkter.
Økologisk rørsukker er ikke bleget og rummer nogle sporstoffer og mineraler, der gør det til et bedre alternativ end almindeligt sukker.
Kokospalme sukker er uraffineret og indeholder sporstoffer og mineraler, og det påvirker blodsukkeret mindre. Det har en fin karamelagtig smag, er desuden let at arbejde med, da det er meget let nærmest som flormelis.
Honning, særligt uopvarmet honning, er fyldt med gode stoffer og tit behøves du kun bruge ganske lidt, for at få en fin sødme frem. Er særligt godt i dressinger. Der findes mange slags honning, nogle med ganske overvældende aroma, så duft til produktet før du bruger det.
Rigtig agavesirup, ahornsirup, dadelsirup, kokospalme sirup er uraffinerede og rummer derfor flere gode stoffer. De har alle en let sødme og lidt mindre blodsukkerpåvirkning end hvidt sukker.
Hjemmelavet sirup, hvor du koger en saft med rørsukker eller kokossukker ned til sirupskonsistens er også et godt sødemiddel. Det er heller ikke et sundhedsprodukt, så brug det i fornuftig mængde.
Du kan også bruge sødemidlerne Stevia eller Sukrin, der er naturlige sukkererstatninger, hvis du slet ikke tåler sukker.
Alternative smagsgivere til sødme Almindeligt kokosmel (revet kokos), og kokosfibermel (helt fint malet kokosmel) kan også bruges til at give sødme i både varme retter, brød, kager og desserter. Vær opmærksom på, at kokosfibermel er et bastant produkt (kan gør maden tung i det), så det skal bruges med varsomhed. Man kan købe frysetørret kokosmælk, det er også godt at søde med, og det tilfører samtidig lidt fedme til maden. Kokosmælk, kokoscreme (den fede del af kokosmælken) og kokossmør giver også naturlig sødme.
Frugt som sødemiddel. Revne modne pærer er gode at søde med, modne æbler lige så, og modne bananer (gerne overmodne) er fantastiske i bagværk, hvor de kan søde uden at banansmagen bliver for overvældende. Modne bananer er også fantastiske i smoothies. Frugtmos, som usødet æble eller pæregrød, lavet på moden frugt, er også et rigtig godt sukkeralternativ.
Appelsin, mandarin og clementin, rå eller kogt, er også en fantastisk smagsgiver, der betyder at du kan nedsætte sødestof mængden.
Tørret frugt i moderater mængder, rosiner, dadler, figner, abrikoser, er også et super godt alternativ til sukker. Brug frugten som den er, eller sæt det i blød i vand, blend det og brug det til at søde med. Der er kommet flere nye produkter som tørrede jordbær, blåbær, hindbær, solbær – hvilket også giver karakter til en ret, så der kan spares på sukkeret.
Søde grøntsager som revne gulerødder, revne rødbeder, pastinak, græskar og søde kartofler kan også søde i mad, desserter, kager, brød mm.
Både frugt og grøntsager giver samtidig fugtighed til kager og brød, som gør at du kan spare lidt på fedtstoffet, og bruge mindre æg og samtidig få et saftigt resultat. (Hvis du slet ikke vil bruge æg, så brug i stedet hørfrø gelé – 1 spsk. hørfrø røres op med 2 spsk. vand og står i 30 minimum minutter = 1 æg).
Brug chokolade (min. 70 % og helt op til 100 %) som erstatning for noget af sukkeret, det giver aroma og smag, så sukkeret ikke mangler. Chokolade og pære eller banan er super godt sammen. Kakao og carob er også fantastiske smagsgivere, der tilfører en naurlig aroma, som sammen med ganske lidt sukker giver himmelske resultater.
Krydderier: kanel, vaniljekorn og vaniljepulver, chili, paprika, nellike, kardemomme, allehånde, spidskommen, koriander – brug løs af det, både i maden, brødet, og i de søde ting. Det giver en fyldigt smag, og så behøves der kun ganske lidt sukker, for at få en fyldig smag. Lidt salt i sød mad er også en god måde at få smagen frem.
Persille, rosmarin, basilikum, thai basilikum og citrongræs, der krydrer så delikat, kan nedsætte behovet for sukker som smagsforstærker. Også i desserter!!
Umami i stedet for sukker Vi har de sidste 30-40 år vænnet os til at mad skal smage sødt, hvilket betyder at der eksperimenteres med at fremavle sødere frugt og grøntsagssorter, som æbler, pærer, stenfrugt, gulerødder, rødbeder, græskar, søde kartofler mv. Eksempelvis var gulerødder oprindeligt kun lidt søde og med en intensiv gulerodssmag, hvilket i visse sorter nu er blevet fremavlet til ren intens sødme, og mindre gulerodssmag.
Prøv at finde tilbage til smag i din mad, som ikke er fremkaldt ved hjælp af sødme (eller overdrevet brug af salt), men ved hjælp af umami fra grøntsager med intens smag som porrer, løg, hvidløg, svampe, tang, krydderier, krydderurter, frisk ingefær og gurkemeje, citron, appelsin, plus syltede og fermenterede grøntsager. Rist de nævnte grøntsager, og alle andre grøntsager plus krydderier og krydderurter, sauter dem og blend dem, som basis for sauce og gryderetter, det smager skønt!
Fedt som smagsgiver Hvis du ellers lever fornuftigt, så kan det være et sundere alternativ at bruge et godt fedtstof i stedet for sukker, for at få smag frem i en ret.
Hakkede friske eller ristede nødder af en hver slags giver en naturlig smag og kraft i maden. Brug desuden fløde, smør, plantesmør, plantefløde, nøddesmør, god olivenolie, god rapsolie, sesamolie, avocadoolie, kokosolie, nøddeolier eller andefedt, da det også tilfører aroma, så sukkeret ikke er så nødvendigt, for at få en ‘fed’ smag.
Brug kylling med skind i stedet for kun at anvende kyllingebryst, steg svine-, lam og oksekød med fedtkanten på, og lad sprødt skind og fedt (i små mængder) indgå i retter som umami. Skær sprødt skind og sprødt fedt (bacon f.eks) i små bidder og put det i salater, i risotto, tærter og gratin, og brug det som madpynt, som eksempel. Så får din mad stor smag!
Brug sukker med omtanke og hvor det er nødvendigt, og lad andre ingredienser få plads i dit køkken!
Søde lækkeri uden raffineret sukker, med alternative sødemidler, fibre og sundt fedt!Kan laves sammen med børn!
Hjemmelavet marcipan, lækkert, let og sjovt at prøve! 5 dl. mandelmel Køb det eller lav det selv: Blend 5 dl mandler med skind for en mørk marcipan eller blend 5 dl blancherede mandler for en helt lys marcipan! Mandlerne skal køres til mel i en foodprocessor, du bestemmer så selv, hvor fint du vil have det blendet. Lav det ikke for groft, så kan det være sværere at få marcipanen til at hænge sammen. 4 spsk. flydende honning, ahornsirup, agavesirup, kokosblomstsirup, alm. sirup eller andre flydende sødestof + måske 1 spsk. vand
Eksempler på smagstilsætning: – 2 tsk. Amaretto (mandellikør), rom, cognac etc. – garam masala eller rosenvand for en mellemøstlig smag – revet øko appelsin-, clementin-/mandarinskal – revet øko citronskal og lidt citronsaft – vaniljepulver (eller vaniljesukker, men så kommer der lidt raffineret sukker med) – kakao, tilsæt gennem sigte – stødt kanel og eller kardemomme – Nescafé, rørt op i 1 spsk. vand
Ælt mandelmel + det flydende sødestof, og eventuel smagstilsætning, i en skål med fingrene til det hænger sammen.
Kan nu rulles ud i kugler med forskellige ingredienser, overtrækkes med chokolade, rulles i nødder eller kokos – kun din fantasi sætter grænser!
Havregrynskugler som små grankogler, sødet med banan, 25-30 stk.:
2 modne bananer 3 dl havregryn 2 spsk. kold kaffe eller kakaomælk 2 spsk. kakao 1 dl kokosmel (Opskrift på massen er fra nogetiovnen.dk)
Pynt: 1 dl mandelflager, kakao og flormelis
Læg alle ingredienser i en blender og blend til en sammenhængende masse.
Form små pyramideformede havregrynstoppe, i-stik mandelflager til det ligner små kogler, drys med kakaopulver og lidt flormelis til sidst som snedrys (ses ikke på billedet af min).
Kan opbevares op til en uge i køleskab, men de bliver lidt tørre, da de ikke indeholder fedtstof.
Solsikkekager med chokoladebund, sødet med honning, 12 tykke eller 24 tynde kager:
190 g øko solsikkekerner 10 g øko sesamfrø et drys fint salt 2 spsk. flydende honning eller ahornsirup
Til chokoladebund: 60 g mørk chokolade
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Bland alle ingredienser i en skål, og ælt det til en sammenhængende masse.
Smør 12 eller 24 muffinsforme let med olie, og fordel massen heri. Bag 20-25 minutter afhængig af kagernes tykkelse. De er klar, når de er brune og klistrer godt sammen. Afkøl helt, hvorved de bliver faste, sammenhængende og sprøde.
Smelt chokolade og over vandbad, den skal ikke blive alt for flydende, og dyp bunden af de kolde kager i den smeltede chokolade. Afkøl med bunden opad. Kan opbevares i kagedåse.
Dadler med kikærte/nødde/honning-creme:
1 pose udstenede dadler Creme: 1 dåse skyllede og afdryppede kikærter 2 spsk. honning 2 spsk. peanutbutter eller nøddesmør 1 tsk. vaniljesukker 1 tsk. kanel 1/4 tsk. bagepulver (sikrer en mere cremet konsistens) 1/8 tsk. fint salt 1,5 spsk. mælk el. vand el. te
Nej, sukker giver ikke energi, det udløser dopamin og velbehag, så man tror at man får energi!
Når man spiser noget sødt og smagsløgene registrer det søde udløses dopamin i hjernen. Dopaminudløsningen giver et rush i kroppen, som kan forveksles med udløsning af energi. Dopamin er et behageligheds molekyle, som vi mennesker higer efter, og det er afhængighedsskabende, derfor bliver sukker til et stof vi higer efter. Det er det samme stof som frigives når i hjernen på mennesker, som bliver spilafhængige, tager stoffer eller bliver sexafhængige.
Det sted i din krop som er den reelle energiskaber er dine mitokondrier, små energifabrikker inde i alle dine millioner af celler.
Mitokondrierne bliver stresset af kroppens reaktion på sukker, og deres energiproduktion går ned, når de er stressede, og du føler dig træt. Du har sikkert ofte oplevet denne følelse af træthed umiddelbart efter et sukker-rush.
Sukker er altså ikke svaret på mangel på energi! Det er mad med hele energispektret (fiberrig kulhydrat, protein og sundt fedt) derimod. Det er et noget der glæder dine mitokondrier.
Snup et æble og et stykke ost, et knækbrød med hytteost, en fuldkornsbolle med kylling i skiver, lidt frugt og peanutbutter, en hjemmelavet energibar med både kulhydrat, protein og sundt fedt, græsk yoghurt med lidt nødder og frugt, lidt mørk chokolade og en håndfuld nødder, eller tilsvarende, i stedet for slik, kage eller tørret frugt. Det giver energi!
En marsbar, en cookie, en håndfuld M&Ms kan godt give dopamin og en glædesfølelse, hvis man nyder smagen, men det giver ikke energi – tværtimod! Spis din sukker med nydelse, men ikke på de tidspunkter, hvor du faktisk trænger til rigtig energi!
Det er også værd at tænke på i denne tid, hvor den søde jul nærmer sig. Et stort indtag af sukker stresser dine mitokondrier og sætter din krop på overarbejde, hvilket du kan mærke både i december, hvor sukkerforbruget sættes op og op, og hele systemet dirrer af stresshormoner, og i januar, når hverdagen er kommet igen, og din sukkerafhængige krop skriger på stimulans og dopamin.
December julehygge med kager uden raffineret sukker og hjemmelavet marcipan med et minimum af sødestof, eller ost og pølse og masser af nødder, er langt blidere ved din krop end et sukkerorgie!
Gå glad i ind i dine kommende juletraditioner og komsammener, men ved de arrangementer, hvor du bestemmer, kan du overveje at erstatte nogle af de søde elementer med saltede nødder, små pølse – eller ostehapsere, mini ægge-oste-muffins, fyldte æg, små tærter med fintrevne grøntsager og kød eller tofufyld, bidder af røget laks med flødeost og krydderurter, feta og grillede grøntsager (kan købes på glas), blinis med avocadocreme eller hapsere med hummus, oliven, etc.
Jeg har de sidste dage fulgt nogle skriftlige studentereksaminer, og foran stort set alle studerende stod meget slik, kiks, sodavand, energidrikke – ikke fødevarer, som styrker hjerneaktiviteten!
Hjernen bruger en masse energi, når den arbejder, men i modsætning til hvad mange tror, så skal hjernen ikke have tilført en masse sukker for at fungere, men i stedet komplekse kulhydrater, protein og sundt fedt. Hjerne bruger blodsukker som primær energikilde, plus noget fedt, men det er ikke sådan at indtag af meget sukker og et højt blodsukkerniveau hjælper hjernen til at arbejde bedre. Tværtimod!
Alt hvad vi spiser påvirker blodsukkeret. Et højt blodsukker er ikke godt for os, for det påvirker en række processer i kroppen, der kan skade helbredet, for eksempel insulinresistent, diabetes 2, men også kronisk inflammation i kroppen, som er fænomenet bag mange velfærdssygdomme. Hurtige (tomme) kulhydrater skaber et højt blodsukker, langsomme kulhydrater giver et mere stabilt blodsukker, og komplekse kulhydrater, protein og fedt giver et meget stabilt blodsukker. Et højt blodsukker giver kroppen et skud hurtig energi, men det er en energi der forsvinder meget hurtigt igen og efterlader din krop og din hjerne “hangry” lig med sulten, træt, usikker, ufokuseret, irriteret, hvilket ikke er det bedste afsæt for en god performance.
Hurtig kulhydrat fra sodavand, energidrikke, slik, kiks, industrielt fremstillet kage og industrielt fremstillede myslibarer påvirker blodsukkeret hurtigt og giver hurtige og voldsomme blodsukkerstigninger. Hvid pasta og hvidt brød kan have samme effekt.
Langsomme kulhydrater fra fiberrige fødevarer som rodfrugter, bælgfrugter, frugt med skræl og fuldkorn optages langsommere i blodet, og giver ikke på samme måde blodsukkerudsving. At spise frugt og fuldkorn (fuldkornsbrød, fuldkornspasta, fuldkornsris, quinoa) sammen med protein og fedt giver et endnu bedre blodsukker og endnu skarpere hjernefunktion.
Komplekse og langsomme kulhydrat fra fiberrige grøntsager, særligt kål og de grønne grøntsager, og fra bær, giver det mest stabile blodsukker og den optimale hjernefunktion.
Hvis du vil hjælpe din teenager til en god eksamen, så hjælp dem at forstå, hurtige kulhydrater er et no-go for hjernen, og at langsomme og komplekse kulhydrater, sammen med protein og sundt fedt vil sikre dem den bedste hjerne!
Eksempler på lækker og hjerneoptimal eksamensmad:
Fuldkornspasta (eller fuldkornsris) med grønt som rucola, babyspinat, broccoli, grønkål, blåbær, ristede mandler eller græskarkerner, og stegt hakket kød, eller fisk som tun eller laks. Veganeren får tofunuggets. Lidt dressing af olivenolie, eddike eller citronsaft, salt, peber og et dryp honning.
Sandwich af fuldkornsbrød (gerne surdej), tjek at der er fuldkorn og dermed fibre i brødet og ikke bare brun farve, eller det kan være rugbrød, eller fuldkornspita. Fyldt med mild, fed ost, god skinke, lidt sennep, og rucola, plus ved siden af serveres stave af agurk, gulerod, peberfrugt, en håndfuld sugar snaps eller friske ærter, og lidt blåbær. For en veganer kan sandwichen fyldes med fake æggesalat lavet på kikærter.
Salat af dampede grøntsager som broccoli, blomkål, gulerødder, nye kartofler, med en dressing af sødmælksyoghurt eller græsk yoghurt med friske krydderurter, salt og peber. Hertil et par frikadeller, kødboller eller proteinrige grøntsagsdeller.
Råkost af revet gulerod, fint snittet spidskål, æbletern, ristede solsikkekerner eller græskarkerner, med en dressing af olivenolie, citronsaft og revet skal af en øko citron, salt og peber og et dryp honning. Dertil en bøtte med koldt kyllingekød i mundrette bidder, tofu for en veganer.
Fuldkornspizza med tomatsauce, et godt lag af kålstrimler eller hakket grønkål, hakket okse- eller kyllingekød, og selvfølgelig ost (men rigtig ost, ikke pizzatopping, som ikke er ost….). Eller pizza med tomatsauce, tofu og drysset med lidt gærflager for ostesmag.
Proteinsnacks. Undgå proteinberiget yoghurt med masser af sukker eller sukkererstatning, spis hellere pølsesnacks fra hanegal eller andre seriøse fødevareproducenter, ostehapser skåret af en god mild ost (for ikke at hørme). Spis gerne nødder, men rist dem selv i stedet for købt nøddemix, der ofte rummer harsk olie, der er usundt. Bland kun med LIDT tørret frugt, for det giver virkelig blodsukkerstigning. Proteinbarer rummer oftest så megen kemi, at der ikke er sundhed tilbage. Lav hellere en greenie på masser af grønne grøntsager, tilsat usødet proteinpulver. Eller tag nogle kogte æg med, det leverer hjernesundt protein.
Yoghurt. Græsk yoghurt og kefir med lidt frisk frugt, bær og nødder er en fin snack. Undgå alt med sukker i.
Myslibarer er generelt sukkerbomber, og mange købebarer er fyldt med kemi. Vil I selv lave dem, så brug banan eller LIDT dadel/abrikos som sødemiddel, fyld dem med sunde nødder, og fyld også gerne bælgfrugter som kikærter, linser eller bønner i.
Sodavand, saft, juice, kakaomælk, er fyldt med sukker og ikke hjernevenlig. Købesmoothie ligeså. Lav i stedet en greenie. Drik vand med frugtstykker i. Lav en kakaomælk på plantemælk uden sukker, sødet med LIDT honning eller dadel. En kop sort kaffe eller te uden mælk og sukker er også en god drink.
Frugt er sundt, men der skal være skræl på, for fibrene sikrer en langsommere blodsukkerstigning. Blåbær, røde bær, vindruer, indeholder mange sunde elementer og er gode for hjernen. Spis det gerne sammen med ost, nødder, nøddesmør og måske lidt fuldkornsknækbrød. Og med en pølsesnack bagefter. Så får blodsukkeret og hjernen mest ro på.
Slik og købekage er no-go. Det er fyldt med madkemi og sukker, og der kan ikke siges noget godt om det. Nogle få fuldkornskiks er bedre. Bag selv en kage med lidt tørret frugt eller banan som sødemiddel, og noget sundt fedt i (kokosolie, olivenolie, smør, græsk yoghurt), så følger der dog lidt sundhed og dermed hjernesundhed med. Skal man spise slik og andet med masser af sukker, så spises det bedst til slut i eksamen. Så kan sukkeret give en effektiv slutspurt, og man kan sove rusen ud på sofaen efter eksamen.
Grøntsagsstave, er en god hjernebooster. Fibrene i grøntsagerne sænker fødevarernes optagelse i blodet. Spises de som noget af det første, sænker de eventuelle blodsukkerpåvirkninger fra andre mindre lødige fødevarer. Tænk gerne i andet end gulerødder, da de indeholder noget sukker, særligt de såkaldte snackgulerødder. Agurk, peberfrugt, ærter, buketter af rå blomkål, er godt.
Sundt fedt. En avocado, en lille skål gode oliven, hjemmesaltede nødder, kokoschips uden sukker, æg, mørk chokolade, ost, eller hjemmelavet knækbrød på nødder, kerner, olivenolie, chiafrø og hørfrø. Det er super optimal hjernemad!
NB: Husk at hjerne og tarmene tilsammen styrer vores krop. Når tarmene fungere godt – og det gør de med ovenstående mad OG ikke med slik og fastfood – så producerer de sammen med hjernen de neurotransmittere, der giver trivsel og optimal ydeevne. Samtidig med det, så får de unge mennesker så heller ikke acne, der er et inflammationstegn.
Et højt inflammationsniveau i kroppen er et problem for mange. Det kan vise sig som uforklarlig træthed, hovedpine, ledsmerter, gigt, mave-tarm uro, en brændende fornemmelse i brystet, intolerancer, eksem, diffuse rygsmerter, hjernetåge, hukommelsesproblemer… Det vi spiser har afgørende betydning for inflammationsniveauet i kroppen. Mad er ikke eneste faktor for inflammation, men vigtigt fordi vores kost både kan skabe og afhjælpe inflammation.
Industrielt fremstillet mad, der er forarbejdet på alle leder og kanter, kan skabe inflammation, oxidativ stress, ubalancer i hormoner og neurotransmittere, overbelaste vores afgiftningssystem, skade dit tarmmikrobiom og påvirke generne, så de skaber sygdomsfremkaldende gener. Og alt dette får dig i øvrigt til at føle dig mega træt!
Rigtig mad, fyldt med makronæringsstoffer, fytokemikalier og polyfenoler, som skabt af naturen og nænsomt behandlet, hjælper din krop til sundhed. Det slukker for inflammation, styrker antioxidant systemet, afbalancerer hormonerne og hjernes kemi, booster detoxificering, optimerer tarmbiomet og tænder for de sygdomsforebyggende og sundhedsskabende gener. Og giver dig energi! Den type kost er også antihistaminfremmende, et plus for allergikere.
Så spis masser af mad med sunde makronæringsstoffer, fibre plus fytokemikalier og polyfenoler: jomfru olivenolie (ikke fiberrigt, men fyldt med polyfenoler og antioxidanter) fuldkorn – spis også gerne quinoa, amarant, teff og sorghum, kornsorter fra andre verdensdele med stor sundhedspotentiale bønner og linser i alle farver kål i alle afskygninger bær i alle afskygninger (også fra frost) svampe grøntsager, men især de farverige: grønne grøntsager, som broccoli, spinat, spidskål, bladbeder, rucola etc. og stærkt farvede grøntsager som gulerødder, tomater, gule, orange og røde peberfrugter, rødbeder og røde bladbeder frisk gurkemeje, ingefær og hvidløg løg og porrer fed fisk som laks og makrel, også fra frost og dåse avocado økologisk kaffe og te (især hvid og grøn te) mørk chokolade
Andre ting, der modvirker inflammation er motion, god søvn, stressforebyggelse, og gode relationer!
En herlig træningsbar! Fyldt med naturlig sødme, fibre og sundt fedtstof. Kalorietæt og med en del fruktose. Pas på blodsukkeret og spis baren ved træning, på gå-turen, eller som en sund dessert efter aftensmaden.
Tænd ovnen på 170 grader. Hak nødderne groft. Blend banan og nøddesmør til creme. Bland havregryn, nødder, kakao nibs, kanel og salt godt. Bland så honning og kokosolie i, rør rundt, hæld der efter banancreme i og rør igen til alt er rigtig godt blandet. Hæld massen op i firkantet form foret med bagepapir ( ca. 15×20 cm), glat massen ud til en ensartet tykkelse i hele formen. Bag massen 40 minutter.
Afkøl helt, og skær ud i de ønskede stykker. Pynt eventuelt med med smeltet mørk chokolade. Opbevar i køleskabet.
Her er et bud på 6 forskellige krydrede havregrødsblandinger til varm grød, grød på farten eller køleskabsgrød.Se tilberedning sidst i indlægget.Høj plantediversitet og fyldt med gode fibre.
Havregrynsbasis er en blanding af finvalsede og grovvalsede havregryn, men du kan bare tage fintvalsede, hvis du har det bedst med det. Tisat chiafrø for sundhed og konsistens.
Du blander ingredienserne, og hælder på glas, bøtter eller lignende. De kan stå flere uger, så længe de er tørre.
Hver version rækker til to gange grød, eller grød til 2 personer!!
Version 1 med rosiner: 2 dl gryn 1 spsk. chiafrø 2 nip fint uraffineret havsalt 1-2 spsk. rosiner, gerne grønne eller gule, de er dybere og mere nuancerede i smagen end de mørke rosiner 12 grofthakkede mandler 1/2 tsk. kanel 1 tsk. vaniljesukker
Version 2 med tørrede hindbær: 2 dl gryn 1 spsk. chiafrø 2 nip fint uraffineret havsalt 1 stor spsk. frysetørrede hindbær (eller andre frysetørrede bær) 12 grofthakkede cashewnødder 1 tsk vaniljesukker 1-2 spsk. kokosmel
Version 3 med Nescafé og kakaonibs: 2 dl gryn 2 nip fint uraffineret havsalt 1 spsk. chiafrø 3 tørrede dadler uden sten skåret i små tern 1 spsk. kakaonibs 1 tsk. Nescafé 1/2 tsk. kardemomme evt. vaniljesukker
Version 4 med chokolade og kakao: 2 dl gryn 2 nip fint uraffineret havsalt 10 groftshakkede hasselnødder 1 spsk. kakao 1 spsk. chiafrø eller brune hørfrø 10 g grofthakket mørk chokolade 1 tsk. vaniljesukker
Version 5 med morbær og peanuts: 2 dl gryn 1 spsk.. chiafrø eller hørfrø (gerne gule hørfrø) 2 spsk. tørrede morbær 1-2 spsk. saltede peanut, evt. lethakkede 1 tsk. vaniljesukker
Version 6 med tørret mango og ristet kokos: 2 dl gryn 2 nip fint uraffineret havsalt 1 spsk. chiafrø eller hørfrø (gerne gule) 1-2 tsk. kokosfibermel (kan udelades, giver en fast grød med meget kokossmag) 1-2 spsk ristet kokos 1-2 spsk. tørret hakket mango 1 tsk. vaniljesukker
Tilberedning:
Havregrød til 1 person Læg halvdelen af en blanding i en tykbundet gryde, tilsæt 1,25 dl vand, mælk/plantemælk. Kog op og lad det simre i 3-5 minutter. Rør hyppigt, tilsæt mere mælk hvis det bliver for fast. Server.
Havregrød på fartentil 1 person Medbring 1/2 blanding i en skål med låg, der tåler kogende vand. Tilsæt kogende vand lidt efter lidt til din grødblanding, rør, og stop påfyldning af vand, når du får den konsistens du kan lide.
Køleskabsgrød til 1 person Aftenen før du vil spise din køleskabsgrød: Rør 1/2 blanding op med med knap 1 dl skyr/græsk yoghurt/alm yoghurt/planteyoghurt (usødede versioner) og 1 dl mælk/plantemælk. Sæt i køleskabet til næste morgen. Rør eventuelt mere mælk i, og server med lidt frisk frugt på toppen.
Rigtige mad (se nedenfor hvad det er) forebygger og helbreder – uden bivirkninger! Du skal ikke acceptere at kroniske smerter, inflammationer, allergier, intolerancer, histaminproblemer, problematisk fordøjelse eller et ustabilt blodsukker styrer dit liv! For du kan spise dig rask, eller forbedre din livskvalitet betragteligt, ved at spise den rette kost! Forskning, bl.a. tvillingestudier, har vist, at vores gener kun fylder 30 % i udfoldelsen af vores sygdoms-/sundhedspotentiale. Din mad (og dine livsomstændiger) har 70 % betydning for, hvordan din genetik udfolder sig i forhold til at forblive rask eller blive syg. Maden er så vigtig, fordi mad er kommunikation til vores krop, som kan opgradere eller nedgradere vores biologiske software, læs: de gener vi er født med!Når vi sender den rigtige sunde mad ind i kroppen, så opgraderer vi vores helbred, når vi sender ringe mad ind, nedgraderer vi helbredet!
Vores livsomstændigheder, stress, miljøgift, forurening etc. fylder naturligvis også i forhold til dit sundhedspotentiale, men det tager vi i en anden artikel!
Der findes ikke en “one size fits all” på kostområdet, da vi alle er bio-individuelle. Men der er principper omkring kost, som er til gavn for alle, som styrker alle menneskers helbred.
Disse generelle principper er:
Spis løs af fødevarer fra planteriget Vi har i længere tid kendt til kroppens største byggesten, de såkaldte makronæringsstoffer: kulhydrater, proteiner og fedt. De er afgørende for vores velbefindende og sundhed, og alle tre kategorier bør forefindes i alle de måltider vi indtager. Langsomme kulhydrater er: grøntsager og fuldkorn af alle slags (korn, ris, bønner og linser), frugt sammen med fuldkorn/protein/fedtstof. Kvalitetsprotein er: nødder, kerner, bønner og linser, animalske produkter fra fritgående og græssende dyr. Sundt fedtstof er: øko oliven- og rapsolie, oliven, avocado, kokosolie og kokos, nødder og kerner, mørk chokolade, animalsk fedt (inkl. æg) fra fritgående og græssende dyr (høns, gris, ko, lam etc.)
Men udover disse stoffer har kroppen brug for mikronæringsstoffer som vitaminer, mineraler, og nyere opdagelser som fytokemikalier og polyfenoler. Fytokemikalier og polyfenoler hentes fra planter, og de viser sig at have stor indflydelse på vores sundhed. Vi har de senere år kendt dem fra såkaldte “super foods”, men i virkeligheden findes de i alle planter, i større eller mindre omfang. Fytokemikalier kommer hovedsaligt fra skrællen eller ydersiden af planter, hvor det beskytter planter mod udefrakommende trusler, som sollys, skadedyr, svampe etc. Det er stærke sager, og forskning viser, at det også kan beskytte os mod trusler, f.eks. madkemi, forurening, aldring, cancerceller mm. Polyfenoler er stærke antioxidanter, og er en del af den gruppe molekyler, som kan fange og standse frie radikaler. Frie radikaler er molekyler, som kan forårsage skade inde i cellerne. Frie radikaler er molekyler, der er ustabile og derfor meget gerne vil koble sig på et stof og ødelægge (oxidere) det. De frie radikaler prøver konstant at indgå i reaktioner med andre stoffer for at blive stabile igen. På den måde kan de skabe ravage, som kan forårsage celleforandringer i vores krop.
Forskning har vist, at det ikke er en god ide at styrke kroppen med de kemiske forbindelser fra fytokemikalier og polyfenoler i pilleform. Men som alsidig plantebaseret kost er disse stoffer geniale og et fantastisk forsvar mod sygdom og for tidlig aldring!
Spis plantefibre, de er essentielle for vores tarmsundhed. De gode tarmbakterier, der styrer både vores fysiske og mentale helbred, lever af fibre. Vores tarmsund, det indre af vores tarme, som har stor betydning for ikke at udvikle autoimmune sygdomme, allergier og intolerancer, er afhængig af fibre, der forer tarmene og gør dem uigennemtrængelige. Desuden er plantefibrene med til at stabilisere vores blodsukker, blodfedt og de signalstoffer, der styrer vores metabolisme (energiomsætning), og andre vigtige ting. Læs mere herom i andre artikel på websitet.
Der er ikke fibre i animalske produkter, selv om vi taler om kødfibre. Vi kan kun få de livsvigtige fibre fra plantemad!
Spis og drik kvalitetsfødevarer Vores krop og fødevareomsætning er stadig baseret på fødevareemner, der er naturligt forekommende, og ikke alt for forarbejdede. Let kogning og stegning er ok, faktisk gør disse processer det lettere at optage rigtigt mange fødevarer, men forskning viser at (dårlig kvalitet) industrielt fremstillet mad skaber sundhedsproblemer. Kroppen kan ikke genkende fødevarer, som er nedbrudt fra sin naturlige form, og sat sammen igen til en form, der er mere langtidsholdbar og dermed mere salgbar, for industrien.
Kroppen kan ikke håndtere store mængder af konserveringsmidler og diverse tilsætningsstoffer, som ikke er kendte for kroppen, fordi det ikke er naturlig kost for kroppen. Konsekvenserne ved indtagelse af disse for kroppen unaturlige stoffer er bl.a. opblomstring af dårligt tarmbakterier som kan give: hormonudfordringer, tendes til uhensigtsmæssig inflammation, for nogen overvægt for andre undervægt, diabetes 2, autoimmune sygdomme, gigt, og visse cancertyper.
Undgå derfor billige færdigretter, kage, brød fyldt med tilsætningsstoffer. Undgå fast food, junk food, ofte fyldt med usundt fedt og madkemi. Undgå det alt for meget sukker der er i købe marmelade og spreads, og flydende sukker i sodavand, softdrinks, og mange købe milk shakes og smoothies. Drop eller spis meget lidt slik, der kun er sukker, farve og tilsætningsstoffer.
Lav dine måltider selv af uraffinerede og usminkede fødevarer, eller køb dem af måltidsleverandører som leverer kvalitetsmad uden madkemi.
Eksemplerpå fødevarer, der med fordel kan laves hjemme, fordi købeeksemplarerne ofte er ringe og sundhedsskadelige: snacks som energikugler, kager/muffins, der bør fyldes med fuldkorn, frisk eller tørret frugt og sundt fedtstof. Greenies og smoothies, saft og sodavandis, der bør være fyldt med grøntsager og frugt med skræl på . Hvis du køber, så køb mærker uden tilsætningsstoffer, farve og med meget lidt sukker i/uden kunstigt sukkerl Både børn og voksen kan få brug for lidt ekstra energi, men gå endelig udenom det meste købesnacks, da de kun forringer dit velbefindende, efter de første 5 minutters sukkerrus!
Køb øko, når du kan/har råd. Skrællen på grøntsager og frugt er et vigtigt fibertilskud, og er derfor bedst øko og uden pesticider. Fuldkorn, ris, pasta, bønner og linser spises hele, og er derfor også bedst øko.
Spis fermenteret mad Fermenteret mad som kombucha, kimchi, kraut, øvrige fermenterede grøntsager, kefir, yoghurt, parmesanost, modnet ost, surdejsbrød og andre fødevarer med syrnet korn, syltede fødevarer uden overflødigt sukker er godt for os. det fodrer de gode tarmbakterier, og giver dermed hele kroppen overskud til at modstå og bekæmpe vira og bakterier. Desuden øger fermentering vitaminoptagelsen far de fermenterede emner.
Spis helst mindst 2, og for nogen endda tre eller fire måltider, om dagen. Både fysisk aktivitet og hjerneaktivitet kræver kalorier, og mange mennesker spiser for lidt, de holder kroppen i et evigt kalorieunderskud, og det er ikke er sundt. Når kroppen ikke får kalorier nok til det arbejde den skal udføre, så er det din muskelmasse der tæres på. Antallet er fedtceller i kroppen er konstant, de kan vokse eller formindskes i omfang, men de forsvinder ikke fordi du sulter, det gør din muskelmasse til gengæld. Derfor skal du spise nok til din krops behov! (Periodisk kontrolleret faste eller 12 timers daglig spisefri periode kan være sundt, men spis nok indenfor dit “spisevindue”).
Emotionel spisning, hvor man overspiser af følelsesmæssige årsager, er naturligvis ikke sundhedsfremmende, og man bør tale med en professionel om hjælp. Se evt. artikel om emnet på dette website.
Gode pejlemærker for, at det er den rette mad, og den rette mængde af mad du indtager, er: – du har styr på din afføring, rette konsistens, daglig afgang, ro i tarmene! – du er mæt efter hvert måltid. Ikke tung og dvask, men klar til de udfordringer du skal i gang med! – du tænker ikke konstant på mad og på at spise! – du har ikke cravings efter ulødige snacks, snacks med meget fedt, sukker eller salt! – du har ikke pludselige blodsukkerudsving med kvalme, svimmelhed, hovedpine til følge! – du føler dig rolig det meste af tiden, selv når tingene går stærkt! – du er klar i hovedet det meste af tiden, og har ikke dybe dyk i energi og humør midt på dagen, om eftermiddagen osv.! – du føler dig ikke hele tiden udmattet! – du har overskud til at dyrke en vis mængde motion, dyrke dine relationer, lege med dine børn, have sex osv.! – du sover godt om natten, vågner ikke op pga. sult i utide og skal lige ud og nuppe et eller andet for at sove videre! – du er sjældent syg, når du rammes af virussygdomme som influenza, klarer du sygdommen ok, og bliver ret hurtigt rask!
Og at når du spiser den for dig rette mad i den rette mængde, så behøver du ikke: – cigaretter og alkohol til opkvikning eller stressdæmpning – stimulanser i pilleform som sovepiller, hovedpinepiller, smertestillende piller, for at komme igennem dagen – kosttilskud der lover mirakler, for at få hverdagen, arbejdslivet, familielivet og dine øvrige relationer til at hænge sammen – mirakelkure/diæter så du kan tabe dig eller slippe af med ubehag og smerter
Ud over disse generelle råd om mad og sundhed, skal du selvfølgelig tage hensyn til dine individuelle behov eller udfordringer! Mave-tarmproblemer, allergier, intolerancer, kroniske sygdomme, autoimmune sygdomme mv. kan betyde særlige koststrategier i perioder.
Du kan følge min gratis madplaner, der er funderet på ovenstående principper, eller kontakte mig for individuel kostvejledning, hvor du lærer at finde frem til det, der er den rette kost for dig – og lærer at lave de koststrategier, som virker for dig!
Min kostvejledning er baseret på de principper, der ligger bag de officielle danske kostråd (med mere vægt på at spisesunde fedtstoffer), funktionel medicin og funktionel ernæring, plus ayurveda principper(gamle indiske koststrategier, der stadig er aktuelle).
Se mere om disse principper her: Officielle kostråd: foedevarestyrelsen.dk Funktionel ernæring: Mark Hyman/drhyman.com, IIN/Integrativenutrition.com Funktionel medicin: Institute for functionel medicin/ifm.org, drwaynejonas.com Nordic ayurveda, nordicayurveda.com
NB: Livets udfordringer, sorg, stress, voldsomme begivenheder, traumer, psykisk sygdom, alvorlig sygdom, alvorlige uheld m.m. kan selvfølgelig bringe os alle ud af den normale spiral, og medføre at der skal mere end sund mad til at få livet på rette køl. Men kosten spiller stadig en stor rolle i helbredelsen!
Faglige input: Institute for Integrative Nutrition, integrativenutrition.com Dr. Megan Rossi, theguthealthdoctor.com Dr. Mark Hyman, drhyman.com Nordic ayurveda, nordicayurveda.com
Sundt fedt er vigtigt for vores krop, og det er omega 3 fedtstof især. Her i en nem frokostsalat!
Din krop fortæller dig, når du mangler fedt, fordi den skal bruge fedt til at bygge cellevægge.
Du har millioner af celler i din krop, og de behøver alle sundt kvalitets fedt.
Opmærksomhedspunkter, der kan betyde mangel på sundt fedt: – din hud er tør, kløende og falder af i små flager – dine negle bliver bløde, flossede eller skøre – du producerer hårdt ørevoks – du har små hårde bumseagtige knopper bag på dine overarme eller på torsoen – dine led føles stive og ømme – du kæmper med dårligt humør
Sundt kvalitetsfedt forbedrer humøret, hud, hår og negle, beskytte dig mod prædiabetes og diabetes 2, demens, visse cancertyper med mere…
Sundt fedt er bl.a.:avocado, nødder og kerner (sesamfrø, græskarkerner, solsikkekerner, chiafrø, hampfrø), fed fisk, ekstra jomfru olivenolie, rapsolie, mørk chokolade, kokos, fedtholdig øko yoghurt, æg fra fritgående høns, kvalitetsost og kød fra dyr der har gået frit og græsset!
Her kommer så en opskrift på en nem frokostsalat med røget torskelever, fyldt med sundt omega 3 fedt:
1 person:
1 dåse røget torskelever 1 stor håndfuld blandet mikrosalat eller ærteskud (eller begge dele) 1/4 øko agurk 5 øko cherrytomater 1 gulerod olievnolie, citronsaft, salt og peber
Skræl og riv guleroden. Skær agurken i skiver.
Arranger grøntsagerne på en tallerken. Læg torskelever ovenpå. Dryp med en anelse olivenolie, citronsaft, salt og peber.
Spis lidt fuldkornsbrød/surdejsbrød til, og du har en perfekt frokostret!
Rigtig mange af os er fokuseret på at leve sund, og kan derfor let komme til at købe produkter, som kalder sig selv sunde, uden reelt at være det.
Her er eksempler på produkter, som du skal undgå eller gå forsigtigt til!
Planteolie (minus olivenolie, rapsolie, avocadoolie, kokosolie): Mange planteolier ikke sunde. Dels fordi de de er raffineret kemisk, og dels fordi de indeholder for meget omega 6, som giver os helbredsproblemer, hvis vi får for meget af det.
Solsikkeolie, soyaolie, majsolie, der ikke har betegnelsen koldpresset, skal du gå helt uden om. Oftest er den slags olie kemisk presset, og har ingen næringsværdi, tværtimod, så tilfører det din krop kemikalier. Brug i stedet olivenolie, rapsolie, avocadoolie, kokosolie. (Undgå altid olie der kun har titlen “vegetabilsk olie”). Selv når de nævnte olier er koldpresset skal du begrænse dit indtag, da disse olier indeholder meget omega 6. Kost rig på omega 6 kan give inflammation i kroppen. Indtag i stedet omega 3 olie fra fisk, hørfrø, æg og kød fra fritgående dyr.
Ristede nødder fra supermarkedet Nødder og kerner er sunde, men de der sælges i pakker og poser fra supermarkeder har mistet det meste af sundheden. De er ofte ristet i de ovenfor nævnte planteolier, mange indeholder delvist hydrogeneret olie, eller delvist hærdet olie, lig med transfedtsyre, der kan give hjerte-kar problemer.
Desuden er nødder ristet ved så høje temperaturer, at de oxiderer, og der dannes oxidationsprodukter, der er skadelige. Gamle nødder og kerner kan blive harske, lidt af det samme problem.
Køb økologiske neutrale nødder og kerne, udblød dem i vand i 12 timer, og spis dem rå. Eller rist dem i 10-15 minutter ved 140 grader – så får du alle sundhedsværdierne ved nødder og kerner.
Agave nektar Kaldes ofte for et sundt sukkeralternativ, da det har et lavt glykemisk index. Men i virkeligheden er det absolut ikke et sundt alternativ, da agave nektar ofte er meget raffineret og er højt på fructose. Fructose påvirke rikke umiddelbart dit blodsukker, da det er langsommere nedbrydeligt, men til gengæld omdannes fructosen over tid til glucose, glykogen, mælkesyre og fedt i leveren. Det er stressende for din lever og kan føre til insulin resistens og fedtlever.
Brug i stedet stevia, honning, kokosblomstsukker i små portioner, som bedre sukkeralternativer.
Low fat produkter Siden 1950’erne har vi fået at vide at fedt er usundt, fordi fedt kunne sætte sig i vores blodårer give åreforkalkning og gøre os fede. Derfor har vi i mange år gået efter low fat produkter/light produkter. Men vægten øges stadig i vores samfund, og flere lider af hjerte-kar problemer, hvorfor? Sandheden er , at vores krop behøver fedt til optimal funktion. Vores hjerne, immunsystemet, hormonproduktion, og basis cellefunktion er afhængig af fedt, fedt i sin naturlige form. Højt raffinerede madvarer, fulde af madkemi og sukker i stedet for fedt er skadelige for os, skaber inflammation, fylder os med tomme kalorier og giver os vægtproblemer.
Fedt fra stressede dyr i “dyrefabrikker”, delvist hydrogeneret olie fra kemisk raffinerede planteolier, som er basis for megen industrifremstillet mad, det gør os syge. Og den slags mad skal undgås.
Vi skal spise mad rig på naturlige plantefedtstoffer, som kokosolie, olivenolie, avocadoer, oliven, æg, fuldfede syrnede og fermenterede mejeriprodukter (yoghurt med levende bakteriestammer, kefir, gammeldags kærnemælk), Særligt kvinder har glæde af fede syrnede mælkeprodukter. Spis økologiske æg (fritgående høns), vilde fede fisk som laks og makrel, og kød fra fritgående dyr på græs.
Sukkerfri produkter Lige som de fedtfri produkter er sukkerfri produkter oftest fyldt med sundhedsskadelig madkemi. Vi indtager det af hensyn til sundhed og vægt, men resultatet er ofte det modsatte. Sukkerfri produkter forstyrrer kroppens naturlige energiomsætning, får kroppen til at reagere som om der kommer sukker, uden at det kommer. De stoffer kroppen frigiver til sukkerhåndtering ender så med at skabe insulinresistens og et fundament for diabetes 2, for mange mennesker. (Zoe forskning bl.a.)
Undgå sukkerholdige drikke generelt, både med sukker og sukkerfri. Begge dele skader helbredet, på hver sin måde!
Drik vand eller dansk vand med citron, bær eller frugtstykker. Eller drik kombucha!
Naturligt sukker Man kan finde produkter med titlen, naturligt sukker. Det lyder bedre, og er bedre, end kunstigt sukker. Men ahorn sirup, honning, kokosblomstsukker, rørsukker etc. er stadigt sukker med en blodsukker og blodfedt påvirkning, selv om de ikke er raffinerede. Så indtaget skal være begrænset.
Spis frugt i stedet for slik, og spis frugtstykker med nøddesmør til eftermiddagskaffen. Brug frugt og søde grøntsager (ex. sød kartoffel, græskar, gulerod) i kage i stedet for sukker. Eller spis lidt mørk chokolade, når sukkertrangen melder sig, det er faktisk sundhed!
Fuldkornsprodukter Fuldkornsprodukter behøver ikke være sunde, fordi de indeholder fuldkorn. Eksempelvis mysli og myslibarer, der kan være sunde, men absolut ikke altid er det. Tjek produkterne for deres indhold af madkemi, sukker og delvist hydrogeneret olie. Det samme gælder for brød, grødprodukter mm.!
Spis brød, der udelukkende er lavet af naturlige ingredienser, gerne surdejsbrød, hvor kornet er fermenteret og dermed lettere at fordøje, og uden gær, der kan drille nogen menneskers tarme.
Spis mysli, myslibarer og granola, bran flakes og lignende, kun lavet på naturlige ingredienser, uden kemi, hydrolyserede ingredienser, sukkererstatninger etc..
Prøv også fødevarer som boghvede, hirse, teff, quinoa, amarant, sorghum, der er gode sunde supplementer til fuldkorn. Diversitet er sundt!
Glutenfrit brød, snacks og den slags Glutenfrit er kun nødvendigt, hvis du har cøliaki, hvedeallergi eller er meget påvirket af glutensensitiv. For andre kan det være decideret usundt at undgå korn og fuldkorn, da mange glutenfri købeprodukter er stærkt raffinerede og ikke indeholder nogen sundhedsfremmende ingredienser. Hvede, rug og byg derimod, der indeholder gluten, er sunde korn, særlig i fuldkornsform, og er ingredienser i pasta, bulgur, cous cous, freekeh, foruden at disse korn er lækre hele i salater, brød med mere. De er fulde af fibre, der glæder dine tarmbakterier, skaber stærke tarme og giver dig et godt grundhelbred.
Glutenfri købeprodukter indeholder alt for ofte madkemi, så tjek ingredienslisten, før du køber disse produkter. Produkter uden hvede, rug og byg bliver ikke sunde, bare fordi de ikke indeholder korn, og slet ikke når de i stedet er skabt på tvivlsomme fyldstoffer.
Lav selv glutenfrit brød, snacks osv., hvis du har brug for disse, eller bare har mest lyst til det. Eller vælg produkter fra en seriøs producent, hvis kvalitet du kan tjekke op på.
Plantemælk/nøddemælk Er et fint alternativ for mennesker med laktoseallergi, mennesker der ønsker at være veganere, eller bare elsker den slags mælk. Men tjek produkterne for tilsat sukker, planteolie af ovennævnte slags, og stabiliseringsmidler. Et stabiliseringsmidler, som carrageenan, kan være allergifremkaldende for nogen mennesker, eller give tarmirritation.
Lav selv plantemælk eller nøddemælk, og undgå alle disse tilsætninger.
Mad med titlen “all naturel” Naturlig, som definition i fødevaretitel, er ikke et reguleret begreb. Derfor kan raffinerede planteolier, ristede nødder der er oxiderede, mysli med let skjult madkemi, hvidt sukker osv. kaldes naturlige. Men den måde de er raffinerede på gør dem usunde for os.
Læs derfor altid ingredienslisten og ikke kun den smarte omtale af varen på forsiden.
Sund mad og sundhed er svære områder at navigere i. Fødevareproducenter og butikker vil gerne fremstå som dem der kan hjælpe dig til sundhed. Det er dog langt fra altid rigtigt! Vi får mere og mere viden om, hvordan fødevarer med madkemi påvirker vores helbred og skaber inflammation i vores krop, så vær en opmærksom forbruger. Lav gerne selv hovedparten af det mad du indtager, eller køb hos producenter med en sundhedstilgang, der kan tjekkes!
Inflammation i kroppen er hensigtsmæssig, hvis vi har en infektion, et sår, et brud på en knogle, eller en virus/bakteriel sygdom! Men mange af os har inflammation i kroppen på grund af forkert kost, for meget alkohol, for stillesiddende livsstil og eller alt for meget stress.
Vi er afhængige af inflammation, for den skal redde os, når vi rammes af en infektion eller et kropstraume. Men når inflammationen løber løbsk og angriber vores egen krop i form af leddegigt, allergi, intolerancer, astma eller andre autoimmune sygdomme, så er inflammationen løbet af sporet. Og, i dag ved man, at hjerteproblemer, overvægt, diabetes, demens, depression, kræft og måske endda autisme, alle er sygdomme, hvis udgangspunkt er inflammation, der er ude af kontrol.
Bekæmp den uhensigtsmæssige inflammation med:
Uraffineret mad, fuldkorn, masser af plantebaseret mad
Sunde fedtstoffer
Motion
Aktiv afslapning
Bekæmpelse af allergier og intolerancer
Probiotisk mad, eventuelt probiotisk kosttilskud
En daglig multivitamintabelet
1. Undgå højt raffineret mad, det vil sige færdigmad af ringe kvalitet med masser af madkemi, og hvor de naturlige madkomponenter er nedbrudt for at blive opbygget til noget, der øger smag og holdbarhed – for fødevareindustriens skyld! Hvilket er en ptentielt inflammations-trigger. Kig altid bag på frostmad, dåser, brød, kage, kiks i poser/pakker, for at se om det indeholder ingredienser, du ikke kan genkende. Hvis ja, så køb det ikke. Undgå færdignudler, bouillonterninger, færdige saucer i poser og glas, de er fyldt med smagsforstærker, konservering, og dårlige fedtstoffer. Undgå slik, det er fyldt med farvestoffer, kemi, raffineret sukker, smagsforstærker etc. Lav selv din lasagne, halvfabrikata lasagne rummer f.eks. hydroriserede proteiner, det vil sige proteiner, som er nedbrudt og genopbygget, hvilket gør proteinet fremmed og uigennemskuelig for din krop, noget nogle forskere mener kan føre til intolerancer og overvægt. Fuldkorn og plantefibre er guf for dine sunde tarmbakterier. De producerer hormoner og signalstoffer, som vi bruger til at opretholde en velfungerende krop og et godt humør. Desuden sikrer de gode tarmbakterier et effektivt slimlag på indersiden af dine tarme, hvilket er det bedste forsvar mod allergier og fødevare intolerancer. Der er mere end 25.000 fytokemikalier i planter, og de er alle potente anti-inflammatorer!
2. Spis sunde fedtstoffer, som koldpresset oliven, avocado-, kokos- – og rapsolie. Spis oliven og avocado. Spis gammeldags kværnet smør, i beherskede mængder. Spis fede fisk som laks, sardin, makrel, sild, både frisk, frossen og på dåse. Spis nødder, kerner og frø (solsikke, græskar, chia, hørfrø…). Spis øko æg, de er fyldt med vitaminer, mineraler og sundt fedt. Spis mørk chokolade. Spis øko yoghurt med høj fedtprocent, det er både probiotika og sundt fedt.
3. Bevæg dig hver dag, gå, cykel, løb, dans, dyrk gymnastik, styrketræning, tag trappen, gør rent, ryd op i haven, leg med dine børn eller børnebørn. Moderat bevægelse med let forøget puls og lidt sved på panden er lig med et sundt kredsløb, hvilket til en vis grad modvirker usund inflammation. I dag taler man om at inaktivitet er lige så skadelig for kroppen som rygning, så det er bare med at komme op af stolen!
4. Aktiv afslapning er mindfulness, meditation, og tænkepauser fra en hektisk hverdag. Ikke alle har gavn af at sidde stille og trække vejret dybt med hjælp fra meditation, for nogen er det faktisk mere stressende end det er afslappende. F.eks er det at at bruge tid i haven, lege med sine børn, male akvarel, strikke eller lufte hunden også aktiv afslapning, for princippet er at få dine tanker væk fra hverdagens travlhed og få fokus tilbage til nuet. Afslapning handler om at kende og lytte til sin krop. Det er lige så okay at finde ro i aktiviteter, som det er at smide bagenden ned på en yogamåtte og lave vejrtrækningsøvelser.
5. Bekæmpelse af allergier og intolerancer sker gennem en alsidig kost, med fokus på en høj plantediversitet og mange kostfibre. Som du kan læse under punkt 1 (og uddybet her og her), så fodrer plantefibre dine gode tarmbakterier og skaber derved mulighed for en naturlig hormon- og signalstofproduktion og et godt tykt slimlag i tarmen – hvilket begge dele er en forudsætning for at bekæmpe allergi og intolerancer (og autoimmune reaktioner), som er skyld i inflammation. Læs mere her og her.
6. Spis probiotisk mad, især fermenteret mad, for det fodrer i høj grad de gode tarmbakterier. Fermenteret mad er bl.a. yoghurt, hytteost, kefir, kimchi, kraut, kombucha, parmesanost, tempeh, æblecidereddike og surdejsbrød. De mælkesyrebakterier, der oftest dominerer i fermentering af madvarer, er sunde for dig. De har en probiotisk effekt, og mælkesyrebakterierne øger optagelsen af næringsstoffer som B12-vitamin, K-vitamin, magnesium, kalk og jern. Mælkesyrebakterierne producerer desuden såkaldte peptider, der hæmmer og dræber uønskede bakterier.
7. Vitaminer og mineraler er vigtige i bekæmpelse af inflammation. Men vores kost er idag er desværre præget af tiltag til storproduktion og stordistribution, hvilket betyder: uetisk produktion af dyr (stordrift der stresser dyrene og nedsætter deres sundhed, hvilket forstærkes gennem dyrenes kost, som er fremstillet til stordrift og uden øje for sundhed), pesticider, krav om langtidsholdbarhed opnået gennem madkemi/hydrorisering mv. – og vores kost er blevet meget ensidig. I dag styres store dele af verden fødevareproduktion af ret få store fødevareproducenter, og de fokuserer ensidigt i madproduktion ved hjælp af ret få fødevarer, som eks. hvede, majs, der indgår i utrolig megen madproduktion. Vi har brug for diversitet med vitale og potente vitaminer og mineraler til sunde tarme og inflammationsbekæmpelse. Spis derfor en god multivitaminpille, til sikring af et bredt vitamin- og mineralindtag, gerne en vegans vitaminpille, da de hovedsaligt anvender naturligt forekommende vitaminer.
Gå i gang med disse 7 punkter, det er en god begyndelse på bekæmpelse af inflammation i din krop!
Inspiration fra: Funktionel mediciner Dr. Mark Hyman, drhyman.com Forskervirksomheden Zoe, joinzoe.com Kræftens bekæmpelse Dr. Will Bulsiewicz, theplantfedgut.com
Sommeren og sensommeren er lig med bær. Jordbær, solbær, ribs, stikkelsbær, hindbær, kirsebær, blåbær og brombær, er sunde og fyldt med god smag. Egnet til såvel søde som salte retter!
Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks. tomat eller solbær. I daglig tale bruges ordet bær om mange små kødede frugter, særligt dem som er søde og/eller spiselige, også dem der som f.eks. jordbær og kirsebær botanisk set ikke er bær.
Nogle bær er kun i sæson en enkelt måned herhjemme, mens andre kan plukkes hele sommeren.
Jordbær er i sæson fra juni til juli, og er derfor indbegrebet af dansk sommer. De søde bær findes i over 20 sorter, men det mest kendte herhjemme er have-jordbær og skovjordbær. Skønne i saft (evt. sammen med hyldeblomster), syltetøj, muffins, smoothies, desserter og salat. I salat sammen med ærter er de bare himmelske.
Stikkelsbærret er i sæson fra juni til august, og er med sin helt specielle og skønne sød-syrlige smag det tætteste dansk frugt kommer på noget eksotisk. Mange kender bærrene på deres grønne farve, men de findes også røde og gule. Stikkelsbær er skønne i saft, is, smoothies, kager og desserter, men de kan også serveres til kylling, svinekød og fisk, hele eller som kompot.
De røde, bløde ribs er i sæson fra juli til august. Frugtkødet er klart og blødt, og indeholder en stor mængde pektin, der gør ribs velegnet til geléer. Rysteribs til aftensmaden er sommer for mig, og ribs er f.eks. også gode i syltetøj og marmelade, i kager, i muffins, i saft og smooties, og i is sammen med hvid chokolade, ummm. Kan også bruges i salat i mindre mængder, hvor de er et syrlig-sødt element.
De mørke solbær er i familie med ribs og er i sæson fra juli til august. Solbærrets dybe, aromatiske smag gør det også vidunderligt i isdesserter og i kager, muffins, smoothies, saft, syltetøj og marmelade, og som saft. Kan også serveres i salater til aftensmaden, hvor de tilfører en skøn syrlig-sød og eksplosiv intens smag. Solbær indeholder store mængder af antioxidanterne, C- & E-vitamin.
Mørkerøde kirsebær! Kirsebær er i sæson fra juli til september og findes i to typer; sødkirsebær og surkirsebær. Surkirsebærrene er syreholdige og anvendes derfor primært til julens kirsebærsaucer, og til saft og syltning. Sødkirsebærrene smager skønt friske, som sommersnack, i desserter, i saft, og i salater, med eller uden sten. Har du en dehydrator, kan du tørre kirsebær til vinteren.
Hindbær er i sæson fra juli til september. Bærrene er skrøbelige og bør derfor behandles nænsomt. Hindbær smager skønt som de er, i salater, i is, smoothies, desserterer og kager. Men prøv dem også i søde salater (sammen med anden frugt), grønne salater, og i dressinger (vinaigrette), hvor de tilfører en vidunderlig smag!
De lækre blåbær er i sæson fra juli til september. Der findes tre sorter af bær, almindelige blåbær, amerikanske blåbær og mosebøllebær. Almindelige blåbær har blåt frugtkød, mens amerikanske blåbær og mosebøllebær har klart frugtkød. Almindelige blåbær, som der er mange af i Sverige, har den bedste og stærkeste blåbærsmag, men i Danmark er størstedelen af blåbærrene i supermarkedets kølediske amerikanske blåbær. Blåbær er gode i smoothies, i overnight oats, kager og muffins, og i salater, hvor de passer godt sammen med alle grøntsager, ost, kød og fisk, på grund af deres milde smag og sprøde konsistens. De kan tørres i dehydrator og anvendes hen over vinteren, som pulver eller tørre bær.
Brombær er i sæson fra august til oktober. Bærrene vokser vildt i hele Danmark og busken har skarpe torne. I haven findes en tornfri udgave. Brombærret har en aromatisk, sød smag. Frugtsaften er dyb rød og kan derfor give skøn farve til både snapse og safter. Brombær er også gode i is, smoothies, salater, marmelade og kager.
Midterlag: 5 dl mandelmælk 5 dl udblødte cashewnødder (udblødes minimum 4 timer i vand, der dækker. Vandet hældes bort og de udblødte nødder anvendes) 1 stor frossen banan 5 dl frosne bær 1 tsk. vaniljepulver eller vaniljesukker
Øverste lag 1 dl kokosmel 2 store bananer
Topping: 2,5-5 dl frosne bær, evt. lidt sukkerdrys
Instruktion: Læg bagepapir i en 22 cm springform. Læg en bund, og skær strimler, der passer til kanten, sæt kanten fast, evt. med tape. Eller for formen med plastikfolie.
Læg alle ingredienser til bunden i en foodprocessor, kør til en klistret masse, og pres denne masse i bunden af springformen.
Læg så alle ingredienser til midterlaget i foodprocessoren, kør 2 minutter til en blød og cremet, med lidt frugtstykker. Læg cremen på bunden. Sæt bund og creme i fryseren 1 time.
Så kommes ingredienserne til øverste lag i foodprocessoren, kør 1 minut til cremet konsistens. Når bund og midterlag har været 1 time i fryseren, tages kagen ud og det øverset lag smøres på. Sæt kagen i fryseren 4-6 timer.
Tag kagen ud af fryseren 15 minutter før den skal spises. Pynt med klargjorte bær.
Vi er alle unikke biologisk, og selv om vi spiser den samme mad i en familie, så reagerer vi anderledes på maden fra familiemedlem til familiemedlem.Et barn bliver buttet af den mad, der spises, en anden gør ikke. En siger nej til maden hver anden dag, en anden er altid begejstret. Mor kan bedst lide kød, men får det alt for sjældent, far synes at familien får for få grøntsager…
Vores forskellige reaktioner kan skyldes vores blodsukkertype, eventuelle allergi og overfølsomheder, madpræferencer, eller sygdom, som gør mad til en udfordring. Kræsenhed kan i virkeligheden dækker over at maden ikke er den bedste for den kræsne, på grund af overfølsomhed eller blodsukkertype. Tvinges vi alle til at spise det samme, så risikerer man overvægt hos nogle børn, madlede hos andre, og måltider der ender i magtkampe.
Nogle mennesker, herunder børn, trives bedst med mager mad (blodsukkertype A for voksne), andre bliver bedst mæt med lidt fedt i maden. De fleste voksne ved hvad de trives bedst med, nogen børn fornemme det, andre kan lære det, hvis de voksne hjælper.
Det er bedst hvis måltiderne, på grund af vores bio-individualitet, er tilpasset hvert enkelt familiemedlem, men det kan være noget af en udfordring for familiens madansvarlige, både i forhold til tid og økonomi.
En løsning er at lade måltiderne være små tag-selv-anretninger, der gør det muligt for hver enkelt at sammensætte sit eget måltid, for så spiser alle med glæde. Børn skal ikke tvinges til at spise, men de kan få en lang og ubehagelig dag i institution, skole, fritidstilbud, med ustabilt blodsukker, træthed og dårligt humør, hvis de ikke spiser, eller spiser mad der er pustet op af madkemi, sukker og smagsforstærkere.
Nedenstående kan være hjemmelavede fødevarer eller indkøbte kvalitets fødevarer, tiden skal jo også kunne hænge sammen. Det er ideer til at plukke i, og det er ikke sådan at alle måltider skal rumme det hele.
Morgenmaden kunne blive sammensat af nogle af følgende elementer, lad alle vælge selv, hvad der skal på tallerkenen: Skyr, yoghurt eller andet surmælksprodukt uden sukker (soyayoghurt for veganere) – tilsæt selv sødme via Stevia, frugt, lidt marmelade, lidt tørret frugt, kokosmel, kakao etc. havregryn eller havregrød mysli uden sukker mælk eller plantemælk bær frugt i skiver nødder og kerner flydende honning marmelade med højt frugtindhold og lidt sukker god kvalitet pålægschokolade grovboller/grovbrød/groft knækbrød smør eller nøddesmør hytteost skæreost, og/eller brie, blå ost mv. skinke eller andet skiveskåret pålæg (god kvalitet uden madkemi) grøntsager i stave æg rester af aftensmad fra dagen før øllebrød
+ til weekenden: pandekager/vafler på havregryn eller med lidt groft mel i omelet spejlæg og bacon æggemuffins overnight oats (havregryn + chiafrø med mælk og surmælksprodukt = rørt sammen aftenen før, sat i køleskabet, rørt op næste dag med mere mælk/surmælksprodukt eller juice, frugt og honning eller stevia) røget laks pølse i skiver eller små stegte pølser (kvalitet uden madkemi) salat med masser af bladgrønt
Frokost kunne væresammensat af nogle af følgende elementer, både når der spises hjemme og i madpakke. Lad barnet selv vælge, hvad det kan lide, og sammensæt ud fra det: rugbrød (bagt med rugmel, ikke hvedemel eller kun lidt hvedemel) grov boller (bag selv, eller tjek varedeklarationen, at der er grov mel i, ikke bare “brunt mel”) pålæg med lidt eller ingen madkemi fiskepålæg æg, omelet rester fra aftensmaden (lasagne, pastaretter, deller, kartoffelsalat, kogte, stegte, bagte grøntsager…) små pizzaer små madmuffins pølsehorn (fuldkorn, pølser uden kemi) fuldkornswraps med fyld, skåret i mindre stykker salat med grøntsager, måske med brune ris, quinoa, kartofler, fuldkornsnudler, fuldkornspasta, bønner/linser grøntsagsstave frugtstave ostestave lidt tørret frugt og nødder
Prøv at lægge mærke til, hvad der kommer med tilbage i madkassen, måske er det de elementer barnet ikke trives med, så prøv noget andet. Nogle børn kan slet ikke klare fede ting, andre bliver glade, når der er oliven, ost, laks, pate, nødder eller lignende med – de har måske brug for disse fedtstoffer! Lad ikke din egen fedtforskrækkelse, måske fra diverse slankekure, betyde at barnet ikke må få fedt med måde.
Aftensmad kunne væresammensat af nogle af følgende elementer. Lad alle selv vælge, hvad de kan lide, og sammensætte deres tallerken ud fra det: salat med bladgrønt eller kål grøntsager, rå eller let tilberedte (stave, buketter, klodser) rå: avocado, agurk, tomater, peberfrugter, majs, gulerødder frugt kartofler, brune ris, quinoa, fuldkornspasta/nudler, kogte bønner eller linser kød i stykker eller skiver, kødboller, kyllingelår eller vinger enkle gryderetter (måske bare kød i god sauce, så kan hver enkelt selv tilsætte grønt, ris eller kartofler etc….) pølser med meget kød i (tjek ingredienslisten) vegedeller fisk, fiskedeller madmuffins, tærte, pizza grovbrød, grov pita eller wraps, pandekager, omelet smør ost i tern, fetaost, halloumiost dressing på olivenolie eller rapsolie, god eddike, salt, peber og lidt honning, måske sennep eller krydderier som karry, paprika, krydderurter, hvidløg… eller en god olivenolie til at dryppe maden med + en god balsamico dressing på surmælksprodukt som yoghurt, A 38 eller skyr med krydderier, krydderurter oliven, kapers, nødder, croutoner, (ristet) kokosmel, chutney, sennep, ketchup, syltede eller fermenterede grøntsager som agurk, rødbede, kål, asier, græskar…
Det er en god ide at lade maden være enkel, og så lade hvert familiemedlem tilsætte, hvad de har det bedst med. Så kan der laves god mad til alle, selv om nogen i familien “skal passe lidt på kalorierne”, andre skal have fyldt depoterne op, nogen har allergi/overfølsomhed, andre måske specifikke madpræferencer.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
