At spise årstiderne betyder, at spise det der er årets sundeste og lækreste grøntsager og frugt, og gerne fra dit eget land, endnu bedre fra dit lokalområde.
Vi kan handle med hele verden, men det er bedre for både klimaet og dig, hvis du spiser mad, der ikke har været fragtet over den halve verden. CO2 aftrykket falder, og sundhedsværdien i maden stiger!
Mad er mest fyldt af vitaminer kort tid efter høstning, så spis mad der er så frisk som muligt. Ps. Frosne grøntsager kan derfor være sundere end grøntsager, som har været på en lang rejse, har ligget længe i supermarkedet, eller i din grøntsagsskuffe.
Noget tyder også på, at vores kroppe trives godt med de fødeelementer, som den har kendt alle sine dage, læs: mad fra din kultur. At kroppen ligefrem kan længes efter mad den kender. Det kan godt blive et problem for mennesker, der er vokset op med et meget begrænset fødeudvalg, de kan have svært ved at finde glæden ved flere grøntsager f.eks. Og forskning viser lige nu, at plantebaseret mad og stor diversitet er lig tarmsundhed og derfor generel sundhed. Lær derfor dine børn og unge at spise med stor plantevariation.
TIP: Du kan sagtens lave din barndoms ynglingsretter i en sundere udgave, hvor du inkluderer flere plantebaserede elementer, og stadig opleve både kropslig og hjernemæssig glæde ved det kulturelt kendte. Mine opskrifter på svensk pølseret, farsbrød og oksefilet med grøn sauce er gode eksempler herpå.
Madens energikraft Det siger i nogle gamle sundhedskulturer at vores fødevarer har ‘temperaturer eller ‘energikraft’, fra kinesisk medicin til Ayurveda, fra gammel græsk medicin til kulturer i den fjerne Amazonas-jungle!
Mad ses som afkølende og opvarmende. Og med sæsonskiftet er det meningen, at vi også skal ændre vores kost i overensstemmelse med ændringerne, så når vejret bliver køligere, går vi fra de afkølende fødevarer og til de opvarmende ditto.
“Opvarmende” grøn efterårsmad Her i efteråret er det blandt andet godt at spise: Blomkål Den grøntsag produceres hele året, men er særligt næringsrig lige nu, da den trives ved at vokse i den kolde tid. Blomkål er derfor mere sprød og smagsrig nu end på andre årstider. Blomkål indeholder høje C vitamin niveauer, fibre, kalium og fytokemikalier kaldet glucosinolater, som forskere kobler til bedre kropslig immunitet, bedre fordøjelse, bekæmpelse af inflammation og hjerte-kar problemer. Blomkåls kommer i flere farver, polyfenolerne og fytokemikalierne i hver af dem er lidt forskellige, men lige sunde. Find mine blomkålsopskrifter her. Spis blomkål rå i salat, revet/hakket til blomkålsris og f.eks. brugt i “risotto” ellerblomkåls–tabbouleh (salat), blomkålsgratin, skåret eller delt i mindre buketter og ristet på pande eller i ovn med krydderier! Eller i mange andre variationer…
Fennikel Hvid grøn plante, se billedet, hvor både krop, stængel, blade og frø kan spises. Smager er let lakridsagtigt. Fennikel har både antioxidant, anti-inflammations og antibakteriel effekt. Plantens essentielle olier indeholder mindst 87 sundhedsinteressante komponenter, herunder rosmarinsyre (polyfenol), klorogensyre (antioxidant), quercetin (polyfenol), og apigenin (polyfenol). Desuden indeholder fennikel C vitamin og folat (B vitamin). Mine fennikelopskrifter. Spis fennikel rå, revet eller skåret tyndt i salat, ristet i tynde skiver (eller grillet) i olivenolie til fisk eller kød, i suppe, i pastasauce eller ragout. Fennikelfrø kan bruges som krydderi i brød, kage, dessert, varm mad – eller i te. Smager så godt!
Rodselleri Skøn efterårs grøntsag. Ikke så stivelsesrig som andre rodfrugter, og derfor et godt bud på en langsom kulhydrat (kan indgå i grøn keto). Smager også meget let lakridsagtigt (synes nogen), ret distinkt i smagen, men bliver mildere ved kogning/stegning. Dens vigtigste virkning er anti-inflammatorisk. Selleri er rig på C og K vitamin (som styrker dine knogler og hjælper dine sår med at hele), og rummer også noget B6 vitamin. Bidrager til indtagelse af jern og mangan, som styrker blod og immunforsvar. Indeholder også antioxidanten luteolin. Find mine selleriopskrifter her. Spis selleri rå revet med æble og nødder i salat, steg det i skiver med svampestuvning på toppen, skær det tyndt og anvend som plader i lasagne, brug det i flødekartofler, put det i suppe, riv det i brøddej, eller lav rodfrugtfritter i ovnen. Brug toppen, hvis den er med ved køb, i suppevisk, eller brug den i pesto, giver stor smag!
Glaskål Glaskål overrasker med smag og er god til dem, der ikke er vilde med kålsmag. Den er nemlig sund, sødmefuld og fuld af vitaminer. Glaskål er kål, men til forskel fra sine fætre og kusiner i kål-familien vokser den ikke som en blomst på planten. I stedet er glaskålen en opsvulmet stængel på planten. Ja, nærmest en knude på stængelen, derfor bliver den også kaldet knudekål. Glaskål fåes både i grønt og lilla, lige sunde med få variationer i sundheden. Glaskål er nærende og rig på C og K1-vitaminer samt mineralerne jern og calcium, og glukosinolater. Glukosinolater er fytokemikalier, som kan være medvirkende til at bekæmpe kræft, da de frigiver to slags aktive stoffer, en form for fytokemikalier, som har gode kræfthæmmende egenskaber og en høj antioxidant aktivitet, isothiocyanater og indoler. Opskrifter med glaskål kan ses her på mit website. Glaskål kan anvendes rå, i skiver, tern, stave i salat. Skræl dem med en gulerodsskræller til tynde spåner, der er så fine og gennemsigtige. Kan skæres i skiver og anvendes som taco. Kan bruges i gryderetter, som fritter, eller revet i brøddej.
Æbler Æbler har eksisteret i Danmark stort set siden tidernes morgen. Der er endda fundet rester af æbler i grave helt tilbage fra stenalderen. Der findes mange æblesorter, nogle af de mere populære sorter er Discovery, der er et af de tidligste æbler i sæsonen. Elstar, der er et tidligt efterårsæble, og det klassiske Ingrid Marie æble, der også er et populært æble, særligt i madlavning. Æbler indeholder C-,E-, K-, B1-, B2-, B6-vitaminer, som hjælper immunforsvaret, og desuden mineraler som kalium, jod og zink, der er vigtige for stofskiftet, nervesystemet og musklerne. De indeholder dertil et plantestof, der kan bekæmpe kræftceller. Æbler er en god kilde til kostfibre via sit høje pektinniveau, som nedbringer dit kolesterolniveau, og bidrager til sunde tarme. Æbler hjælper din fordøjelse og mindske inflammation i kroppen. Æbler gavner desuden forbrændingen af sukker og fedt. Find opskrifter på mit website med æble her. Spis æbler, rå, som snack, i salat, som mos, som æbleflæsk, i gryderetter, supper, kager, desserter, på grød, drik det som juice eller most, put det i din smoothie – mulighederne er uendelige, og gode!
God efterårsspisning!
Inspiration fra: Dr. Mark Hyman, drhyman.com Valeria Lima, valerialima.dk goforlocal.dk Coop sundhedspyramide madensverden.dk
Danish rye and more, sælger økologisk friskmalet mel, mange varianter, fra Kragegaarden på Fyn. www.danishryeandmore.dk
De kalder sig også Rugkoppen, da de har opfundet en kop i lækkert porcelæn, der angiver ingredienser, mængder og bagetid for et god rugbrød, og et låg som afvejer kerner, nødder med mere til dit rugbrød! Nemt fordi du aldirg mere skal slå rugbrødsopskriften op. Og de fortæller dig også hvordan du skal lave din grundsurdej!!
Desuden tilbyder de et meget instruktivt online surdejsbagekursus med surdejsekspert Mikael Krogdal, og hvis du mangler det, alt det udstyr du skal bruge for at blive surdejsbager til en fornuftig pris!
Jeg køber næsten alt mit mel der, og kan kun anbefale deres utroligt gode produkter, der også omfatter nødder, kerner, maltmel, birkes etc.
Desuden finder du en række gode surdejsbrød og rugbrødsopskrifter på sitet, gennemarbejdede og lige til at gå til.
Støt et godt dansk initiativ, og støt mel, der er dansk, med super bageevner, støt økologi og støt det arbejde nogen lægger i at hjælpe vi andre med at kunne fremstille sunde brød!
Sukkeret er udvundet af blomster fra kokospalmer.Det har en lækker karamelagtig smag, og er meget anvendeligt i kager og desserter.
Produktion: Der skæres et snit i en kokospalme-blomst, og nektaren herfra løber ned i et kar. Karret sættes under varme, og vandet fra nektaren fordamper. Tilbage er så den tørre nektar, kokosblomstsukker, en sukkertype, der er brun i farven, med en lidt tør og fin konsistens, og en let karamelsmag.
Lidt sundere end hvidt sukker! Da sukkeret ikke gennemgår en raffineringsproces indeholder det lidt mineraler som jern, zink, kalcium og kalium, plus nogle kortkædede fedtsyrer som polyfenoler og antioxidanter. Desuden indeholder det fiberet inulin, som nedsætter sukkerets optagelsestid i dit blod, og det har derfor en lavere glykæmisk indeks end hvidt sukker. Inulin betragtes også som et præbiotika, der kan fremme de gode tarmbakterier.
Kokosblomstsukker er dog stadig sukker, det har en meget højt kulhydratindhold, og en begrænset næringsværdi. Så brug det, ligesom andet sukker, kun til sødning af desserter og kager – og spar generelt på sukkeret!
Karamelsmag Kokossukker giver bagværk og desserter en let karamelagtig smag, og er derfor lidt sjovere at anvende end hvidt sukker og rørsukker i megen bagværk og søde sager, hvis man er til karamelsmag :).
Stjerne småkager: 250 g hvedemel 175 g koldt smør 125 g kokosblomstsukker 2 tsk. vaniljesukker 40 g hakkede mandler 125 g og 1 pasteuriseret æggehvideflormelis til glasur
Smuldr smørret ind i melet, tilsæt sukker, og saml det til en dej. Ælt vanilje og mandler ind i dejen. Læg dejen i køleskabet i ca. 30 minutter.
Tænd ovnen på 175 grader. Drys lidt mel på bordet, og rul dejen ud i cirka 3 mm tykkelse. Stik ud til stjerne eller runde kager. Læg småkagerne på en bageplade med bagepapir. Bag småkagerne 10-12 minutter. Afkøl kagerne på bagerist.
Rør flormelis og æggehvide sammen. Put glasuren i en sprøjtepose eller en plastpose, hvor du klipper et lille hul – og dekorer kagerne.
Hos Fresh.land kan du købe grøntsager og frugt direkte fra producenterne. Det betyder friskere varer, bedre økonomi for forbrugeren, mindre emballage, nul plastik og mindre madspild.
Jeg køber ind der, og det er sååå friskt og lækkert, f.eks. avocadoer, som få andre kan levere dem!
Der er både danske og udenlandske varer, og foruden frugt og grønt også nødder, og delikatesser, som brød, mel. kaffe, olie mv.
Jeg køber kylling og diverse kyllingeprodukter, og andet godt velfærsdyr, hos Allegaarden på Fyn. De sender i hele landet!
De skriver om sig selv: “Fjerkræ er ikke bare fjerkræ. Den gode smag afhænger af hvordan dyret har haft det. Hvor meget plads, hvilket foder, at foderet er rigtigt sammensat så fjerkræet får alle behov dækket, men uden at vokse stærkt og ikke mindst afstemt efter hvor lang tid det lever. Det har vi arbejdet med siden 1990 og nu har vi fjerkræ, som med dyrevelfærden i forreste række smager fortrinligt, har en god spisekvalitet og et godt DYRELIV på dyrenes præmisser. I dag har vi kødrace kyllinger, der giver store kødfulde kyllinger med en flot kyllingesmag. En kyllingetype som er avlet til et liv i stalden. Her nyder de 8 timers sammenhængende nattesøvn, i rigelig frisk strøelse som de dagligt for suppleret så strøelsen er tør og blød. Og ikke mindst at temperaturen og ventilation hele tiden tilpasses kyllingens alder.
Kyllingen fra Allégården starter livet i en dejlig ren og velstrøet 32° varm stald. Vand og vel afbalanceret foder, så den ikke vokser for stærkt, ad libitum. Og med kun 4-5 kyllinger pr.2m (friland og økokyllinger 12 stk.) er der gennem hele livet frem til slagtning ved ca. 60 dage god plads til at løbe omkring og skrabe i strøelsen og lave vingebask. Et konstant godt staldklima tilpasset kyllingens alder sikre, at kyllingen har et godt velbefindende og dermed ikke bliver stressede af svingende temperaturer og luftfugtighed. Det giver velfærd og sunde kyllinger.
Kyllingerne håndslagtes på vores eget fjerkræslagteri som ligger 30 meter fra stalden. Kyllingen tages pr håndkraft i kassen, bedøves, sættes på hovedet i afblødningstragten og stikkes pr. håndkraft. Resten af turen gennem slagteriet er også pr håndkraft til det hænger til afkøling i kølerummet. Altså en slagteproces uden stres for kyllingen.”
Sølager landbrug og gartneri er økologisk, og en del af Sølagers fem “socialøkonomiske” værksteder, og de producerer økologisk kød og grøntsager
Grønt og kartofler kan købes i Grøntsalget der har åbent 8.00. – 20.00. Grøntsalget er en lille butik hvor man selv vejer og regner prisen ud. Der er emballage men det er mest bæredygtigt, at du skal tage dit indkøbsnet med! Kød fra gårdens grise og kvæg kan købes i Engmosegaard og Grønnessegaards Gårdbutik
Jeg holder meget af at handle på Sølager, hvor varerne er friske, og hvor du kan købe økologiske grøntsager med jord på. Økologisk og sund jord er et element i at leve sundt, så spis gerne grøntsagerne med lidt at jorden på. Skyl dem, og tør dem, hvis du har det bedst sådan, men gør det med let hånd.
Pak en madkurv og tag familien med, oplev det unikke arbejdstilbud og se alle de søde dyr.
Når jeg skal købe helsekostvarer kører jeg ofte forbi Taraxacum, Økobyen Dyssekilde i Torup, Nordsjælland.
Bygningen, som butikken ligger i, rummer også et bageri, en café, og klinikken Himmelrummet, og hele baduljen ligger i Økobyen Dyssekilde, som i sig selv er et besøg værd.
Taraxacum har stort set alt i helsekostvarer, både til indvortes og udvortes, plus rengøringsmidler, lidt tøj og børnelegetøj og gaveartikler.
Stemningen i butikken er rar, rolig og afslappet, så der er tid til at gå rundt og finde de varer man skal have, og alt det ekstra man ikke kan leve uden :).
Efter at have købt ind kan man så passende nyde en kop kaffe eller et måltid mad i Café Torup, og gå en tur i Økobyen.
Jeg handler krydderier hos ASA, der ud over at levere fine og økologiske krydderier er en socialøkonomisk virksomhed, som jeg gerne vil støtte.De har både en fysisk butik og webbutik, så alle kan være med.
Selv siger ASA: “ASA kommunikerer med mennesker med en social bevidsthed, der sætter pris på kvalitet, rejser, god mad, eventyr og oplevelser.
Hos ASA er vi lige så passionerede omkring krydderier, som vi er bevidste om måden de bliver produceret på. Vi prioriterer at importere den fineste kvalitet kombineret med et etisk udsyn, hvor vi giver overskuddet tilbage.
Vi tror, at de fleste mennesker, der bliver ordentligt betalt, respektfuldt behandlet og har ordentlige forhold vil føle stolthed ved deres arbejde og producere produkter af høj kvalitet. Vi vil derfor arbejde i et fair trade forhold, hvor vi personligt handler etisk med økologisk producerede varer.
ASA er en virksomhed, der arbejder for at skabe overskud. Men overskuddet vil blive brugt til at etablere og promovere projekter med det erklærede formål at skabe reelle og bæredygtige sociale forbedrede forhold for nogle af verdens fattigste.
Vi sælger økologiske krydderier af høj kvalitet, som vi primært køber direkte fra producenterne. Vi sørger for at betale vores leverandører en ordentlig pris for et godt og bæredygtigt produkt. Efter at have importeret krydderierne tester og udvælger vi de bedste til at kværne, blande eller sælge hele i løs vægt til vores kunder.
Vi håber, at vores kunder vil byde muligheden velkommen for at blive vejledt og inspireret til kreative og sunde måder at lave spændende mad på til overkommelige priser.
Vi tilbyder muligheden for at prøve nye spændende ingredienser såvel som velkendte krydderier i det danske køkken. ASA handler ikke kun om at levere et produkt af høj kvalitet, det handler også om at rejse, udforske nye og spændende måder, hvorpå vi kan bruge krydderier i madlavningen og gøre dem til en del af vores hverdag; fra den simple hverdagsmad til store kulinariske oplevelser.”
Konceptet bag Kødsnedkeren! Det er en lille slagterforretning på landet, som værdsætter dyrevelfærd og kødkvalitet! Alt deres pølsemageri og charcuteri er fremstillet i eget pølsemageri, med kærlighed til dyrene og håndværket. Kødet kommer primært fra frigående dyr, fra Nordsjælland og Dansk Friland og Velfærdsgrisen.
Citat fra deres hjemmeside: “Kødsnedkeren leverer suveræn kødkvalitet, ved kritisk at udvælge slagtedyr, der har haft en god og sund opvækst. Køer, kalve, lam, grise & fjerkræ, der har adgang til marker og motion, giver efter Kødsnedkerens mening det bedste kød. Korrekt modning på krog i kølerum med efterfølgende professionel udskæring vil sikre dig det bedste kød, hver gang du handler. Kødet er dansk – fortrinsvis fra lokale bønder, Dansk Friland & fjerkræ fra Hopballe Mølle!”
Jeg prøvede to af deres produkter i påsken, og det var bestemt godt og anbefalelsesværdigt, og jeg vender tilbage som kunde!
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.