Svinekæber i spicy tomatsauce med quinoapilaf!

Svinekæber i spicy tomatsauce med quinoapilaf!

En anderledes, og vildt lækker måde, at få svinekæber på. Giver mulighed for at indtage meget grønt sammen med kødet! Høj plantediversitet!

4 personer

Svinekæber i tomatsauce:
6-8 svinekæber
olivenolie
2 tsk. røget paprika
2 tsk. sød paprika
2 tsk. stødt spidskommen
salt, peber
2 kartoner mosede tomater
1-2 dl rødvin
1/2 l grøntsagsbouillon
1 løg
2 fed hvidløg
1 gulerod
evt. lidt bladselleritop

Grøntsager til den endelige sauce:
1 stort løg eller 1 porre
2 fed hvidløg
2 gulerødder
2-4 stængler bladselleri
1 rød peber
evt. Maizena

Klargør svinekæberne ved at fjerne alle hinder. (lige som på svinemørbrad, brug en skarp kniv med en spids til at komme ind under hinderne, find evt. tip på you tube)

Brænd røget og sød paprika + spidskommen af i olie.
Svits kæberne i olien, til de har farve på begge sider. Drys dem med salt og peber under stegningen.
Tilsæt rødvin, grøntsagsbouillon og tomater, plus et løg, to fed hvidløg og en gulerod. De må gerne være med skal/skræl.
Kog svinekæberne 1,5 til 2 timer. Tjek efter 1,5 time, hvor møre de er.

Mens kæberne koger piller, skræller og skærer du alle grøntsagerne i små tern til den endelige sauce.
Forbered grøntsager til pilaffen, der færdiggøres mens den endelige sauce simrer.

Når dine kæber virker (næsten) møre tager du de kogte grøntsager op.
Tilsæt grøntsagstern og kog 20 minutter.
Smag retten til med salt og peber, evt. lidt honning.
Jævn lidt med Maizena oprørt i koldt vand, efter anvisning på posen, hvis du kan lide en tykkere sauce.

Quinoapilaf:
olivenolie, salt og peber
4 dl quinoa (valgfri farve)
8 dl vand
1 løg
1 dl rosiner, gerne grønne eller gule
70 g grønne oliven uden sten, evt. skåret i halve
50 g grillede peberfrugter i olie (kan ersattes af 1/2 alm. peberfrugt, der sauteres i olie), skået i mundrette stykker
50 g grillet artiskok i olie, skåret i mundrette stykker
evt. sprød grønkål

Pil løget, og skær det i tern.
Sauter det i olie til det bliver klart.
Tilsæt lidt salt, quinoa og rosiner og vand, kog op, skru ned og kog ved svag varme efter anvisning på posen.
Rør oliven og grillede grøntsager i den kogte quinoa, kværn lidt peber over og server til svinekæberne.
Drys med sprød grønkål, vendt med olie og krydderier og bagt sprød i ovnen, knust let.

Quinoa kan erstattes af ris i pilaffen, gerne fuldkornsris eller vilde ris.
Eller server blot ris til og undlad at lave pilaf.




Om et stabilt blodsukker og sukkererstatninger!

Om et stabilt blodsukker og sukkererstatninger!

Et stabilt blodsukker er et vigtigt element i et godt helbred, både for styring af inflammationsprocesser og for en hensigtsmæssig vægt.
Sukker og hurtige kulhydrater giver blodsukkerudsvingninger, der gør det svært at håndtere sit fødeindtag hensigtsmæssigt. Kunstigt sukker er blevet løsningen for nogen, men er det en god vej?

Viden om vigtigheden af et stabilt blodsukker
Det sukker vi spiser skal helst lagres straks det ankommer i blodbanen. Sker det ikke, har man to udfordringer: Man kan mangle hurtig energi til muskelaktivitet og blive ’tung i kroppen’ og sukker, som ikke lagres, bliver ude i blodårerne, hvor det kan lave ravage og forværre småskader, som kroppen er ved at reparere.
Kroppen er fra naturens side er udstyret med et stort antal processer, som arbejder på at sikre det stabile blodsukker, men vi får tit disse processer ødelagt ved vores livsstil. Forskning har vist os, at vores sukkerforbrug skaber inflammation i kroppen.
Kroppens sukkerniveau påvirker både direkte og indirekte de hvide blodlegemers sekretion af cytokiner og kemokiner, de signalstoffer, som cellerne bruger til deres kommunikation om inflammation i kroppen. Desuden kan sukkermolekylet binde sig uspecifikt og tilfældigt til kroppens proteiner. Det kan ændre proteinernes funktion, så de optræder som antigener, der påvirker immunsystemet negativt.
Endelig vil et højt blodsukkerniveau også sætte gang i den metaboliske (energiomsætning) hukommelse, der får kroppen til at huske det høje blodsukkerniveau, også efter at blodsukkeret er faldet. Også det resulterer i et immunsystem på der er kronisk i alarmberedskab.

Et stabile blodsukker kan reelt have en enorm effekt på ledsmerter, gigtsygdomme, maveirritation, søvnbesvær, koncentrationsevne, overvægt, diabetes, allergier, astma, mm. Det betyder ikke, at sukker er årsag til sygdommene, men at tilstande af højt blodsukker kan fastholde et immunsystem på overarbejde.

Her er de 6 vigtigste grunde til at stabilt blodsukker er et vigtigt fokus i dit gode helbred:

  1. Stabilt blodsukker forhindrer at sukkermolekyler binder til tilfældige proteiner i dit kredsløb, så de kommer til at ligne fremmede organismer og holder immunsystemet i alarmberedskab
  2. Stabilt blodsukker forhindrer dit immunforsvar i at overreagerer, og sende forkerte informationer til musklerne
  3. Stabilt blodsukker sikrer dine celler restituering efter dagens udfordringer
  4. Stabilt blodsukker sikrer din krops evne til at lagre sukker opretholdes, og at der er balance mellem fedt og sukkerforbrænding
  5. Stabilt blodsukker gennem sunde måltider sikrer et stabilt energiniveau og en balanceret appetit
  6. Stabilt blodsukker forbedrer kroppens evne til at sikre stabilt blodsukker, den gode cirkel!

Er kunstigt sukker så en god vej til et stabilt blodsukker? Nej, og læs næste afsnit for viden om hvorfor!

Kunstigt sukker, hvad og hvor?
Der findes mange forskellige slags kunstigt sukker som f.eks.: aspartam, sakkarin, sucralose.
Derudover findes stevia, som er et planteglykosid, der smager ca. 300 gange sødere end sukker. Der findes sukrin, som er en naturlig forekommen sukkerart, der søder uden at påvirke kroppen som sukker. Og de mere kendte sukkerstoffer, sorbitol, mannitol, lactitol, xylitol, isomalt, maltitol. De er sukkeralkoholer, som findes naturligt i frugt og grønsager, men som også bruges som kunstige sødestoffer. Sukkeralkoholerne indeholder færre kalorier end sukker og kan anvendes som sødme med lidt færre kalorier.
Det kunstige sukker findes i produkter som f.eks. light sodavand/saftevand og light marmelade, light mayonnaise/remulade og sukkerfri yoghurt. Og selvfølgelig i sukkerfri slikprodukter.

Sødemidler og kalorier
Kunstige sødemidler som aspartam, sakkarin og sakralose kan ikke fordøjes af vores krop. De giver, ligesom stevia, sødme uden kalorier.
Sødestofferne sorbitol, mannitol, lactitol, xylitol, isomalt og maltitol optages i kroppen og giver omtrent halvt så mange kalorier som sukker.

Sødemidler og sukkertrang
Du være opmærksom på at også med brug af kunstige sødemidler kan du tage på i vægt! Det skyldes, at den søde smag gør, at du tiltrækkes af endnu mere sødme. Fra studier på både mennesker og forsøgsdyr ved vi, at flydende sødme, både sukker og andre sødemidler, får os til at spise og drikke mere.

Mange genkender fænomenet fra hverdagen. Efter decembers høje indtag af søde ting , vil din hjerne være tilbøjelig til at lokke dig til at spise søde sager efter jul! Konsekvensen er, at dit fedtforbrændingsmaskineri kører på laveste blus, og kroppen lokker dig til at skaffe mere kulhydrat fremfor selv at påbegynde mere fedtforbrænding.

Sødemidler og blodsukker
Ved måling af blodglukose bør de kunstige sødemidler ikke påvirke blodsukkeret. Alligevel viser det sig at eksempelvis sakkarin, sucralose og aspartam kan få blodsukkeret og blodfedtet i blodet til at stige. Det skyldes de ovenfor beskrevne fedtforbrændingsproblemer, og formodentlig også at de kunstige sødemidler styrker de tarmbakterier, der elsker hurtige kulhydrater, så disse råber til hjernen “giv mig mere sukker”.

Sødemidlers samspil med fordøjelsessystemet
Der forskes stadig i sødemidlernes direkte samspil med appetitregulering, tarmhormoner og microbiomet, de mikroorganismer du samarbejder med om din fordøjelser. Dog har flere studier vist, at det kunstige sødemiddel, aspartam, nedsætter diversiteten af din bakterieflora i tarmen, hvilket isæt går ud over de gode tarmbakterier. Sucralose har ligeledes vist sig at reducere det samlede antal tarmbakterier med signifikant undertrykkelse af de “gode bakterier”, som lactobaciller, bifidobakterier.

Hvordan styrer jeg så mit blodsukker og min vægt, når jeg er vild med det søde?
Undlad brug af kunstigt sukker.
Vælg en sukkerstrategi der hedder, at fødevarer med RIGTIGT sukker er et nydelsesmiddel på linje med alkohol.
Brug IKKE søde sager som præmie for en veloverstået stresset dag, eller et redskab til at trøste dig selv, når verden driller! Her skal vælges andre strategier.

Tiltag til et stabilt blodsukker
Pulssnacks
. At få pulsen i vejret kort og intensivt kan dæmpe sukkertrangen.
Det er rigtig gavnligt for dig at få pulsen op mellem dine måltider. Når du får pulsen i vejret, hjælper du nemlig kroppen med at fjerne både forrige og næste måltids overskydende sukker fra blodet, så du får mere energi og samtidig ruster din krop til næste måltid. En pulssnack på en arbejdsdag kan være en rask gåtur, 10-20 englehop, en hurtig tur op ad ned af trappen i pauserne, og i weekenden en god løbe- eller cykeltur. Arbejder du hjemme så kan du danse til din ynglingsmusik, lave armbøjninger eller steptræning nogle minutter i de nødvendige pauser fra skærmen.
Alt tæller, når du med fysisk bevægelse fjerner overskydende sukker fra blodet.

Spis en virkelig god kage eller en dessert frem for at småspise sødt hele tiden
En sød dessert i forbindelse med dine hovedmåltider er langt bedre end at småspise sødt hele dagen.
Igen handler det om, at du skal give kroppen mulighed for at fjerne overskydende sukker fra blodet, før du tilfører mere. Kroppen får svære arbejdsbetingelser, hvis du hele dagen med korte intervaller tager turen forbi slikskålen.

Sunde fødevarer der kan gå i stedet for sukker
Alt med sukker og så frugtsukker kan skubbe til fedtforbrænding og blodsukker, men der er alligevel fødevarer der sundere end sukker, når man bare skal have noget at komme videre på! Snack kun når du er ved at crashe.
Frugtbidder (undgå meget moden frugt) dyppet i nøddesmør kan afhjælpe en akut sukkertrang, fordi det sunde fedt afhjælper frugtsukkeret indflydelse på energiomsætningen.
En lille skål hytteost med frugt og kanel, her hjælper protein at minimere blodsukkerpåvirkningen.
En skive rugbrød eller grovbrød, gerne surdej som har lav eller positiv blodsukkerpåvirkning, med ost eller pesto. Ved rigtigt fuldkornsbrød (ikke brunt hvidt brød) og ost/pesto er der kun en lav blodsukkerstigning.
En bid god ost med lidt frugt til. Protein og fedt styrer blodsukkerpåvirkningen.
En håndfuld hjemmeristede nødder, mandler, kerner. Langsomme kulhydrater, protein og fedt, lav blodsukkerpåvirkning.

Undgå at gå i seng med højt blodsukker
Det er en dårlig idé at gå i seng med højt blodsukker. Er dit blodsukker stabilt, når du går i seng, får du sandsynligvis en god nats søvn, og en god nats søvn øger kroppens evne til at restituere og lagre overskydende sukker fra blodet dagen efter.
Snack ikke om aftenen, og forsøg at gøre 12-timers spisepause til din måde at leve på.

Om stevia
Noget af det særlige ved stevia sammenlignet med mange andre former for sødemidler er, at det påvirker insulinniveauet positivt
. Det vil sige, at det, modsat eksempelvis aspartam, giver dig den samme mæthedsfornemmelse, som almindeligt sukker gør. Det tilfredsstiller ganske enkelt din krop og din hjernes behov for energi til energiomsætning. Stevia bør dog ikke indtages i større mængder, da der endnu forskes i tarmbakteriepåvirkninger af stevia. Og fordi stevia også kan fastholde din trang til søde sager.
Undgå produkter, hvor stevia er blandet op med kunstige sødemidler!!

Jeg bruger nogle få steviadråber, som f.eks. Sweet drops, i surmælksprodukter, overnight oats og lignende, da jeg ikke tåler dadler og lignende som sødemiddel, og ikke vil have sukker i min morgenmad, for at undgå blodsukkerudsving.

Inspiration fra:
Anette Sams, PhD, farmaceut, forsker, Anettesams.dk
Per Bendix Jeppesen, lektor Århus Universitet

Nem hverdagsret, robust æggekage – flexitar og vegetarisk version!

Nem hverdagsret, robust æggekage – flexitar og vegetarisk version!

Lækker æggekage med masser af grønt. Version flexitar med pølser og version vegetar med kikærter. Høj plantediversitet i begge!

Version flexitar:
8 øko æg
4 spsk. flødeost naturel
0,6 dl koldt vand
olivenolie
salt, peber, lidt chilipulver eller røget paprika
250 g kvalitetspølser (eller en rest kød)
150 g brødkrumme (fra let tørt brød, ikke rasp) eller en rest ris, quinoa, pasta, bulgur
5-600 g blandede grøntsager, eksempelvis: løg/porre, fint skåret kål, squash i tern, rodfrugter revet eller i små tern, små buketter broccoli eller blomkål, kartofler i tern, svampe, fennikel i små stykker… Du kan bruge grøntsagsblanding fra supermarkedsdisken, blot ikke fra frost!
1 håndfuld friske krydderurter, groft hakkede
4-5 store tomater
100 g revet mozarella 16 %

Tænd ovnen på 210 grader og smør en passende ovnfast form med olie.

Rengør og klargør grøntsagerne. Skær pølserne i skiver.
Rist grøntsager og pølser i olivenolie et par minutter til de får lidt farve, krydr med salt, peber, chili/paprika, steg yderligere 5 minutter ved middelvarme. Vend brødkrummer, eller hvad du bruger i, og varm det igennem et par minutter. Sæt til side.

Pisk æggene med vand, flødeost, salt og peber til det skummer.

skær tomaterne i tykke skiver.

Hæld grøntsags-brødkrumme blandingen i det smurte fad. Hæld ægge-flødeost blandingen over.

Læg tomatskiverne på og drys mozarellaost over.

Bag i ovnen i 30 minutter.

Version vegetar:
8 øko æg
4 spsk. flødeost naturel eller plantefløde (fåes i supermarkeder og helsekost)
0,6 dl koldt vand
olivenolie
salt, peber, lidt chilipulver eller røget paprika
250 g kogte kikærter, evt. fra dåse (skyllet og afdryppet)
150 g brødkrumme (fra let tørt brød, ikke rasp) eller en rest ris, quinoa, pasta, bulgur
5-600 g blandede grøntsager, eksempelvis: løg/porre, fint skåret kål, squash i tern, rodfrugter revet eller i små tern, små buketter broccoli eller blomkål, kartofler i tern, svampe, fennikel i små stykker…Du kan bruge grøntsagsblanding fra supermarkedsdisken, blot ikke fra frost!
1 håndfuld friske krydderurter, groft hakkede
4-5 store tomater
100 g revet mozarella 16 % eller vegansk ost

Følg opskriften ovenfor.
Tilsæt kikærter i stedet for pølse.




Pas på med følgende “sunde” produkter!

Pas på med følgende “sunde” produkter!

Rigtig mange af os er fokuseret på at leve sund, og kan derfor let komme til at købe produkter, som kalder sig selv sunde, uden reelt at være det.

Her er eksempler på produkter, som du skal undgå eller gå forsigtigt til!

Planteolie (minus olivenolie, rapsolie, avocadoolie, kokosolie):
Mange planteolier ikke sunde. Dels fordi de de er raffineret kemisk, og dels fordi de indeholder for meget omega 6, som giver os helbredsproblemer, hvis vi får for meget af det.

Solsikkeolie, soyaolie, majsolie, der ikke har betegnelsen koldpresset, skal du gå helt uden om. Oftest er den slags olie kemisk presset, og har ingen næringsværdi, tværtimod, så tilfører det din krop kemikalier. Brug i stedet olivenolie, rapsolie, avocadoolie, kokosolie. (Undgå altid olie der kun har titlen “vegetabilsk olie”).
Selv når de nævnte olier er koldpresset skal du begrænse dit indtag, da disse olier indeholder meget omega 6. Kost rig på omega 6 kan give inflammation i kroppen. Indtag i stedet omega 3 olie fra fisk, hørfrø, æg og kød fra fritgående dyr.

Ristede nødder fra supermarkedet
Nødder og kerner er sunde, men de der sælges i pakker og poser fra supermarkeder har mistet det meste af sundheden. De er ofte ristet i de ovenfor nævnte planteolier, mange indeholder delvist hydrogeneret olie, eller delvist hærdet olie, lig med transfedtsyre, der kan give hjerte-kar problemer.

Desuden er nødder ristet ved så høje temperaturer, at de oxiderer, og der dannes oxidationsprodukter, der er skadelige. Gamle nødder og kerner kan blive harske, lidt af det samme problem.

Køb økologiske neutrale nødder og kerne, udblød dem i vand i 12 timer, og spis dem rå. Eller rist dem i 10-15 minutter ved 140 grader – så får du alle sundhedsværdierne ved nødder og kerner.

Agave nektar
Kaldes ofte for et sundt sukkeralternativ, da det har et lavt glykemisk index. Men i virkeligheden er det absolut ikke et sundt alternativ, da agave nektar ofte er meget raffineret og er højt på fructose. Fructose påvirke rikke umiddelbart dit blodsukker, da det er langsommere nedbrydeligt, men til gengæld omdannes fructosen over tid til glucose, glykogen, mælkesyre og fedt i leveren. Det er stressende for din lever og kan føre til insulin resistens og fedtlever.

Brug i stedet stevia, honning, kokosblomstsukker i små portioner, som bedre sukkeralternativer.

Low fat produkter
Siden 1950’erne har vi fået at vide at fedt er usundt, fordi fedt kunne sætte sig i vores blodårer give åreforkalkning og gøre os fede. Derfor har vi i mange år gået efter low fat produkter/light produkter. Men vægten øges stadig i vores samfund, og flere lider af hjerte-kar problemer, hvorfor? Sandheden er , at vores krop behøver fedt til optimal funktion. Vores hjerne, immunsystemet, hormonproduktion, og basis cellefunktion er afhængig af fedt, fedt i sin naturlige form. Højt raffinerede madvarer, fulde af madkemi og sukker i stedet for fedt er skadelige for os, skaber inflammation, fylder os med tomme kalorier og giver os vægtproblemer.

Fedt fra stressede dyr i “dyrefabrikker”, delvist hydrogeneret olie fra kemisk raffinerede planteolier, som er basis for megen industrifremstillet mad, det gør os syge. Og den slags mad skal undgås.

Vi skal spise mad rig på naturlige plantefedtstoffer, som kokosolie, olivenolie, avocadoer, oliven, æg, fuldfede syrnede og fermenterede mejeriprodukter (yoghurt med levende bakteriestammer, kefir, gammeldags kærnemælk), Særligt kvinder har glæde af fede syrnede mælkeprodukter. Spis økologiske æg (fritgående høns), vilde fede fisk som laks og makrel, og kød fra fritgående dyr på græs.

Sukkerfri produkter
Lige som de fedtfri produkter er sukkerfri produkter oftest fyldt med sundhedsskadelig madkemi. Vi indtager det af hensyn til sundhed og vægt, men resultatet er ofte det modsatte. Sukkerfri produkter forstyrrer kroppens naturlige energiomsætning, får kroppen til at reagere som om der kommer sukker, uden at det kommer. De stoffer kroppen frigiver til sukkerhåndtering ender så med at skabe insulinresistens og et fundament for diabetes 2, for mange mennesker. (Zoe forskning bl.a.)

Undgå sukkerholdige drikke generelt, både med sukker og sukkerfri. Begge dele skader helbredet, på hver sin måde!

Drik vand eller dansk vand med citron, bær eller frugtstykker. Eller drik kombucha!

Naturligt sukker
Man kan finde produkter med titlen, naturligt sukker. Det lyder bedre, og er bedre, end kunstigt sukker. Men ahorn sirup, honning, kokosblomstsukker, rørsukker etc. er stadigt sukker med en blodsukker og blodfedt påvirkning, selv om de ikke er raffinerede. Så indtaget skal være begrænset.

Spis frugt i stedet for slik, og spis frugtstykker med nøddesmør til eftermiddagskaffen. Brug frugt og søde grøntsager (ex. sød kartoffel, græskar, gulerod) i kage i stedet for sukker. Eller spis lidt mørk chokolade, når sukkertrangen melder sig, det er faktisk sundhed!

Fuldkornsprodukter
Fuldkornsprodukter behøver ikke være sunde, fordi de indeholder fuldkorn. Eksempelvis mysli og myslibarer, der kan være sunde, men absolut ikke altid er det. Tjek produkterne for deres indhold af madkemi, sukker og delvist hydrogeneret olie. Det samme gælder for brød, grødprodukter mm.!

Spis brød, der udelukkende er lavet af naturlige ingredienser, gerne surdejsbrød, hvor kornet er fermenteret og dermed lettere at fordøje, og uden gær, der kan drille nogen menneskers tarme.

Spis mysli, myslibarer og granola, bran flakes og lignende, kun lavet på naturlige ingredienser, uden kemi, hydrolyserede ingredienser, sukkererstatninger etc..

Prøv også fødevarer som boghvede, hirse, teff, quinoa, amarant, sorghum, der er gode sunde supplementer til fuldkorn. Diversitet er sundt!

Glutenfrit brød, snacks og den slags
Glutenfrit er kun nødvendigt, hvis du har cøliaki, hvedeallergi eller er meget påvirket af glutensensitiv.
For andre kan det være decideret usundt at undgå korn og fuldkorn, da mange glutenfri købeprodukter er stærkt raffinerede og ikke indeholder nogen sundhedsfremmende ingredienser. Hvede, rug og byg derimod, der indeholder gluten, er sunde korn, særlig i fuldkornsform, og er ingredienser i pasta, bulgur, cous cous, freekeh, foruden at disse korn er lækre hele i salater, brød med mere. De er fulde af fibre, der glæder dine tarmbakterier, skaber stærke tarme og giver dig et godt grundhelbred.

Glutenfri købeprodukter indeholder alt for ofte madkemi, så tjek ingredienslisten, før du køber disse produkter. Produkter uden hvede, rug og byg bliver ikke sunde, bare fordi de ikke indeholder korn, og slet ikke når de i stedet er skabt på tvivlsomme fyldstoffer.

Lav selv glutenfrit brød, snacks osv., hvis du har brug for disse, eller bare har mest lyst til det. Eller vælg produkter fra en seriøs producent, hvis kvalitet du kan tjekke op på.

Plantemælk/nøddemælk
Er et fint alternativ for mennesker med laktoseallergi, mennesker der ønsker at være veganere, eller bare elsker den slags mælk.
Men tjek produkterne for tilsat sukker, planteolie af ovennævnte slags, og stabiliseringsmidler. Et stabiliseringsmidler, som carrageenan, kan være allergifremkaldende for nogen mennesker, eller give tarmirritation.

Lav selv plantemælk eller nøddemælk, og undgå alle disse tilsætninger.

Mad med titlen “all naturel”
Naturlig, som definition i fødevaretitel, er ikke et reguleret begreb. Derfor kan raffinerede planteolier, ristede nødder der er oxiderede, mysli med let skjult madkemi, hvidt sukker osv. kaldes naturlige. Men den måde de er raffinerede på gør dem usunde for os.

Læs derfor altid ingredienslisten og ikke kun den smarte omtale af varen på forsiden.

Sund mad og sundhed er svære områder at navigere i.
Fødevareproducenter og butikker vil gerne fremstå som dem der kan hjælpe dig til sundhed. Det er dog langt fra altid rigtigt!
Vi får mere og mere viden om, hvordan fødevarer med madkemi påvirker vores helbred og skaber inflammation i vores krop, så vær en opmærksom forbruger.
Lav gerne selv hovedparten af det mad du indtager, eller køb hos producenter med en sundhedstilgang, der kan tjekkes!

Inspiration:
Dr. Will Cole, drwillcole.com




D-vitamin, en yderst vigtig byggesten for din sundhed!

D-vitamin, en yderst vigtig byggesten for din sundhed!

D-vitamin er vigtigt, og det eneste vitamin, hvor der konsekvent anbefales tilskud!

D-vitamin regulerer og kontrollerer vores celler. Det fungerer lidt som en celle-docking-station, i fagsprog kaldet en receptor, som sender meddelser ud til vores celler. Når vi får for lidt D-vitamin, påvirker det alle vores biologiske områder, fordi det påvirker alle celler og genfunktioner.

D-vitamin kontrollerer mange forskellige funktioner lige fra, at reducere inflammation, forbedre dit humør, afhjælpe muskelsmerter og fibromyalgi, og styrker dine knogler. D-vitamin kan sammen med calcium forebygge knogleskørhed/osteoporose (D-vitamin styrker kroppens calciumoptag med op til 50 %), og forskning tyder på, at vitaminet også har en let blodtryksænkende virkning.

Mangel på D-vitamin kan medvirke til udviklingen af bl.a. hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, infektioner, type-1 sukkersyge, sklerose og leddegigt, og flere kræftformer*.

Sollys og D-vitamin.
D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin.
Vitaminer skal normalt tilføres kroppen ude fra via kosten, men D-vitamin adskiller sig fra andre vitaminer ved at man også kan danne det i huden ved lys-eksponering. Og det i så høj grad at 80-100 % af det D-vitamin vi behøver kan komme fra sollys.

Os der bor i et nordligt klima, med mange mørke dage, får dog oftest ikke sollys nok til at dække vores D-vitaminbehov.

Desuden bruger vi solcreme lidt for effektivt, for solcreme betyder at over 90 % af din krops mulige D-vitaminproduktion i solskin blokeres. Optagelse af D-vitamin bliver bedst ved kortvarige, regelmæssige ophold i solen, så gå samlet set ud mindst en times tid uden solcreme på solskinsdage.

Kost og kosttilskud
At spise fed fisk som makrel, laks, sild og torskelever, kvalitets fiskeolie, kød, æg og ost kan hjælpe på dit D-vitaminindtag – men ikke i tilstrækkelig grad. Det anbefales derfor at spise D-vitamin som tilskud.

D-vitamin dosis
Børn og voksne
Anbefalingen til børn over 4 år og voksne lyder på et tilskud på 5-10 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret fra oktober til og med april. Der er dog læger der anbefaler alle voksne at indtage 20 mikrogram hele året.

Personer med mørk hud eller som ikke udsættes for solen
Personer (voksne og børn), der undgår solen eller som ikke opholder sig i solen, går tilsløret og/eller har mørk hud, anbefales et dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram (µg) hele året. Der er dog læger der anbefaler alle voksne at indtage 20 mikrogram dagligt hele året.

Ældre personer
Ældre menneskers hud producerer mindre D-vitamin, ret præcist producerer en 70-årig 25 % af den D-vitamin en 20årig producerer. Ældre fra 70 år og op anbefales derfor et dagligt D-vitamintilskud på 20 mikrogram (µg) hele året.

Osteoporose
Personer i øget risiko for osteoporose samt patienter med osteoporose anbefales dagligt at indtage 20-40 µg D-vitamin hele året. 

Bemærk D vitamins ekstra fordele!
At have D-vitamin nok i kroppen har også vist sig at mildne symptomer på Covid og senfølger heraf!

* Det er dog ikke tilstrækkeligt afklaret, hvor meget D-vitamin betyder i sig selv, eller om det lave D-vitaminindtag i højere grad afspejler en generel usund levevis hos de undersøgte patienter.

Kilder:
Mark Hyman, drhyman.com
Sundhedsstyrelsen
Osteoporoseforeningen

Om at træffe et livsændrende valg!

Om at træffe et livsændrende valg!

Vi valgte faste jobs og gode gode lønninger fra, for et liv på egne betingelser og usikker økonomi!

1. januar 2021 sagde jeg og min mand farvel til vores faste jobs, 63 år gamle, og overgik til et liv som henholdsvis selvstændig og pensionst.

Det har ret store økonomiske konsekvenser at blive selvstændig og at lade sig pensionere så tidligt, og det lod sig gøre fordi vi solgte vores hus og den ene bil, købte en mindre bil, flyttede i vores lille sommerhus, og har skåret kraftigt ned på vores forbrug. Dyre ferierejser er et overstået kapitel, der bliver købt langt mindre nyt tøj, og vi tænker meget mere på bæredygtige valg! Til gengæld er der blevet plads til flere besøg af børnebørn, tid til at nusse vores gamle hund – og tid til at holde høns!

Hvorfor traf vi dette valg? Ja, personligt ønskede jeg en større frihed i mit liv, og mere tid til at beskæftige mig med mine yndlingsemner, kost, sundhed og livstrivsel. Min mand har været igennem nogle år med stress og sygdom, og trængte også til at kunne bruge livet sådan som han ønsker det, mens kræfterne stadig rækker til det! Derfor valgte vi vores gamle og betydeligt mere økonomisk fordelagtige tilværelse fra, og kastede os ud i et ”smallere”, men meget tilfredsstillende liv. Hver dag bliver nydt og brugt efter vores valg!

Jeg kan kan bruge min sundhedsfaglige viden og indsigt til at hjælpe mennesker med komme videre i deres liv. Jeg kan bruge tid på at lave mad, bage brød, kreere opskrifter, læse faglitteratur, skrive artikler. Og se vores børnebørn rigtig tit! Alt sammen meget tilfredsstillende!
Min mand (udover at passe børnebørn sammen med mig) holder vores lille dejlige hus vedlige, udvider det, designer og laver en skøn have, og skaber kontakt til vores nye naboer. Han sikrer vores fremtid i de skønne rammer, som vi har valgt til vores 3. livsalder! Og finder samtidig tid til frivilligt arbejde, så dejligt!

Vi har begge levet et godt, men også stresset liv, med fuld fart på arbejde og karriere, og intet er fortrudt. Men vi havde begge gennem et stykke tid længtes efter mere ro, mere tid til selvvalgte aktiviteter, mere tid til at fokusere på sunde valg, som kunne understøtte ønsket om en lang og aktiv, helbredsmæssigt velfungerende, seniortilværelse og alderdom. Det synes vi, at har vi fået, og derfor savner vi ikke det større økonomiske råderum, som vi ville have fået, hvis vi først havde trukket os ud af det faste arbejdsmarked senere.

Vi har i øvrigt også begge to ideer til nye projekter i 2022, så vi er ikke blevet pensioneret fra kreativitet og aktiv deltagelse i den pulserende verden, nu bestemmer vi bare selv målene og tempoet!

Hvad kan andre bruge vores valg til?
Måske til at finde modet til selv at træffe beslutningen om at gøre det man brænder for. Passe på sig selv, vælge stress fra, og få glæden ind i livet i stedet.

Det er ikke uden “omkostninger” at ændre sit liv. For nogen vil det lige som for os kræve at man begrænser sig forbrug en del, andre skal måske forsvare deres beslutninger overfor undrende omgivelser, for nogen kræver det et mod og en beslutsomhed man ikke lige har etc….

Store livsvalg er ikke lette, men nogen gange letter de livet!

Blomkåls steaks på puré og med krydret topping!

Blomkåls steaks på puré og med krydret topping!

Blomkål i skiver, penslet med olie og krydderier, og bagt i ovnen! Serveret på blomkålspuré. Mums! Høj plantediversitet!
Retten kan være hovedret med brød eller salat til, eller forret, hvis portionerne ikke laves for store.

Hvis du ikke har blomkål nok til puré, så lav i stedet kartoffelmos eller rodfrugtmos, og læg blomkåls steaks herpå.

4 personer

Blomkåls steaks:
2 frisk og faste blomkål (eller romanesco kål)
olivenolie
tørret oregano

Skær blomkålene i 2 cm tykke skiver.
Brug kun de miderste skiver, så du får 4-6 store skiver. Gem resten til puré.

Pensl skiverne med olivenolie, drys med lidt fint uraffineret havsalt, lidt friskkværnet peber og lidt tørret oregano.
Bag skiverne 12-15 minutter (måske lidt længere tid) ved 200 g grader varmluft. De skal blive gyldne og lidt sprøde.

Mit ene blomkål var lidt for lille, men skiverne kom alligevel med!
Du skal vælge store blomkål!

Blomkåls puré:
blomkålsrester
1 fed hvidløg
100 g mælk/plantemælk/kokosmælk
50 g smør eller kokosolie
10 g olivenolie
1 tsk. fint uraffineret havsalt
friskkværnet peber

Kog blomkålsresterne og hvidløg i vand cirka 20 minutter, til de er helt møre.
Hæld vandet fra, blend med mælk, smør, olivenolie til en lind glat puré.
Smag til med salt og friskkværnet peber, og hold pureen lun.

Topping:
2 spsk. kapers
2 spsk. pinjekerner
1 øko citron
1 håndfuld persille
12-16 kalimataoliven uden sten
lidt goji bær (kan udelades)

Rist pinjekernerne.
Riv skallen af citronen og pres den.
Vask, tør og hak persillen mellemfint.
Hak de stenfri oliven mellemfint.
Bland alle ingredienser sammen.

Læg puré på tallerkner, læg blomkåls steaks over, læg topping på. Drys eventuelt med lidt gojibær, de er syrlige, lidt seje og pynter!

Server straks, så retten ikke bliver kold.

Spis dine måltider indenfor en 12-timers ramme!

Spis dine måltider indenfor en 12-timers ramme!

Forskning har vist, at der nogle helbredsfordele ved at spise sine måltider indenfor en maksimalt 12-timers ramme, hovedsaligt fordi det giver din fordøjelse ro i 12 timer. For nogen mennesker er det også en god måde at opnå et let vægttab.

I al sin enkelthed går det ud på at du spiser morgenmad, frokost, aftensmad + eventuelle snacks indenfor 12 timer!
Eksempelvis således at spiser du dine måltider mellem klokken 7-19, og ikke spiser/snacker efter dette klokkeslet.
Princippet kaldes for periodisk faste, fordi du undlader at indtage mad en god lang nat hver dag (de fleste dage).

Så får hele dit system ro i 12 timer til fordøjelse og håndtering af din mad. Det har vist sig at følgende fordele:

  • man får reduceret sit kropsfedt, mens man stadig vedligeholder sit muskelvæv
  • kroppen får ro til at bekæmpe inflammation og oxidativ stress (Når kroppens indhold af antioxidanter er for lavt i forhold til antallet af frie radikaler i kroppen, opstår der oxidativt stress)
  • kroppen får ro til at reparere og regenere mitokondrierne (mitokondrierne kan betragtes som vores energicellers kraftværker)
  • hjernen får ro til at forbedre vores kognitive funktioner (hjernen medvirker til fordøjelse og hele energiomsætningen/signalstofproduktion og signalstoffordeling mm., og den arbejder bedre, når der ikke er gang i fordøjelsen hele tiden)
  • kroppen kan forstærke sin autofagi (autofagi er kroppens måde at fjerne beskadigede celler på, så kroppen kan skabe nye velfungerende celler)

Det er IKKE en diæt. Man spiser det samme som man plejer, gerne sundt og med masser af plantebaseret mad selvfølgelig, men begrænser sin indtag-tidsramme, for at give sin krop ro!

Du kan også skabe en endnu kortere tidsramme for måltider, f.eks 8 timer, men de fleste mennesker kan bedre håndtere et “spisevindue” på 12 timer, når det gerne skal være et kontinuerligt kostprincip. Eller du kan nøjes med en 10 timers fasteramme, hvor du altså kan spise fra klokken 7 og frem til klokken 21, men kroppens fordele er større ved en længere periode uden indtag af mad.

Hvis du skal opnå de nævnte fordele kræver det, at du spiser således de fleste af ugens dage, og hele tiden. Du ødelægger ikke noget ved at have dage, hvor det ikke lykkes at spise sådan pga. fest og lignende, men du får ikke de omtalte fordele, hvis du kun spiser efter princippet en gang i mellem.

Inspiration: Dr. Mark Hyman, drhyman.com

Knækbrød med brændenælde, der booster din vitalitet!

Knækbrød med brændenælde, der booster din vitalitet!

Lækkert knasende og smagfuldt knækbrød, vitamin- og mineralboostet med brændenælde!
Høj plantediversitet og god for dine tarmbakterier.

1 dl rugmel (glutenfri: fuldkormshirsemel)
1 dl fuldkornsmel (glutenfri: havremel)
2 dl solsikkekerner
2 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1/2 dl jomfru olivenolie
2 tsk. bagepulver
4 spsk. tørret brændenælde * (eller en stor håndfuld friske brændenældetopskud) – kan udelades!
2 tsk. fint uraffineret havsalt
4 dl vand

Opvarm ovnen til 150 grader.

Rør mel, kerner, brændenælde, bagepulver, olie, og salt sammen og tilsæt vand. Rør det hele til en grødet dej.

Hæld dejen ud på en bageplade med bagepapir og glat dejen ud til ensartet tykkelse med en spatel eller hænderne. Skær dejen op i stykker med en spatel, så knækbrødene let kan brækkes op, når de er bagt.

Bag knækbrødene 1 time, vend dem så over på et nyt bagepapir og fjern det brugte papir, så knækbrødene kan blive bagt på undersiden. Bag 15-30 minutter, alt efter hvor hårde du vil have dem.

NB: Skær eventuelt knækbrødene fra hinanden ved at køre et pizzahjul i de riller du lavede indledningsvist, eller bræk dem forsigtigt fra hinanden.

Afkøl og opbevar dem i en kagedåse.

* Brændenælde er rig på A-vitamin, C-vitamin, jern, kalium, mangan, kalcium og har desuden et højt indhold af protein.
Brændenælderne er angiveligt vanddrivende og udrensende, ligesom de modvirker inflammation og anvendes mod syre i kroppen.

Drop at tælle kalorier i kampen for et godt helbred med en passende vægt!

Drop at tælle kalorier i kampen for et godt helbred med en passende vægt!

Ideen om at tælle de kalorier du spiser, og holde det op imod det antal kalorier du forbrænder, for at få eller vedligeholde din optimale vægt, er et uddateret syn på energiomsætning/metabolisme.

Du skal i stedet spise sundt, det vil sige spise plantebaseret og kvalitetsbevidst, undgår raffineret færdigmad/fastfood/junkfood, slik, billigt brød/købekager, flydende sukker fra saft og sodavand, begrænser dit sukkerindtag generelt og undgå alt der hedder light!

Du skal ikke tælle kalorier, udregne kalorieprocenter, veje maden og lignende. For disse kalorietiltag siger alligevel ingenting om, hvordan din krop reagerer på din mad, herunder i forhold til vægttab, stabilisering af vægt.

Din krops reaktion på det du spiser er det der afgør, hvordan din vægt, og sundhed, udvikler sig.

Følgende faktorer kan være med til at vise, at basale metabolistiske faktorer (energiomsætning)er vigtigere at kende, end diæter og kalorieberegninger.

Metabolistiske faktorer:
A
. Din krop forbrænder kalorier mens du spiser, kaldet termogeneffekten: energiforbruget i kroppen øges, når et måltid begynder, og energiforbruget varer 3-12 timer afhængig af måltidets energiindhold og fordøjelighed. 90% af energistigningen sker indenfor de første 4 timer. Kilde: Københavns Universitet, Institut for idræt og ernæring.
Når du spiser hel, uforarbejdet mad, som grøntsager, frugt, nødder, bælgfruger, fuldkorn, kræver tygning og nedbrydning af maden i fordøjelsen mange kalorier – fordi de har en høj termogeneffekt (fødens termogene effekt defineres som den energistigning der sker i forbindelse med et måltid). Studier har vist, at op til 50 % flere kalorier blev forbrændt ved spisning af uraffineret mad versus forbrændingen af raffineret mad – selv om måltiderne i følge kalorieberegning indeholdt det den samme mængde kalorier.

B. Kalorieberegningen bag på fødevarer eller i diverse apps er ikke akkurate. De fortæller noget om kaloriedensitet i fødevaren målt i et laboratorium, men intet om hvordan din krop reagere på denne fødevare. Din krop udtrækker ikke alle kalorier fra uraffineret mad. F.eks. har studier har vist at mandler giver kroppen 30 % mindre fedt end der står på posen.
I raffineret, stærkt tilberedt/forarbejdet mad er det modsat, her er maden så nedbrudt at din krop optager alle kalorier.

Opsummering
Kalorieoplysninger på en fødevare eller i kalorietælling-apps siger ikke noget om, hvordan din krop optager fødeemnets kalorier. Jo mere forarbejdet en fødevare er, jo flere kalorier optager du direkte. Jo mere din fordøjelse skal arbejde for at forbrænde føden, jo mindre er det direkte kalorieoptag.

Eksempler
Eksempelvis kan en “kalorielet” færdigret med angiveligt lavt kalorieindhold altså risikere at påvirke dit kalorieoptage mere end et hjemmelavet måltid med kvalitetskød, grøntsager og kartofler, (kalorietæt mad). Dette fordi kalorieoptaget er højt ved raffineret mad, og lavere ved mad der kræver arbejde af din fordøjelse.

Et andet eksempel: der er lige så mange kalorier i en avocado som i en bruger, med de påvirker vores sundhed og vægt meget forskelligt, fordi: det er ikke kalorierne der tæller, det er hvad kalorierne har at tilbyde din krop!

Raffineret mad med diverse tilsætningsstoffer og helbreds-vægtproblemer
Studier viser at mad med nedbrudte fødevareemner og madsminke, kemi, hydrolisering, stabilisering, aroma, farve, ekstrakter med mere, påvirker kroppen til ringere energiomsætning.
Din krop kan ikke genkende nedbrudte og sminkede fødevarer som værende mad, ved ikke hvad den skal gøre med disse fødevarer, bliver forvirret, og får ødelagt/nedsat sin naturlige energiomsætning, både blodsukker og blodfedt omsætningen. Det kan føre til overvægt.

Kunstigt sukker og helbreds-vægtproblemer
Nogle studer (bl.a. hos Zoe) har vist at kalorielave produkter med kunstig sukker tilsat kan føre til metaboliseringsproblemer (dårlig energiomsætning) og endog diabetes 2.
Kunstigt sukker får hjernen/kroppen til at tro, at der er sukker på vej, hvorfor den den udløser insulin og
fedt-opbevaringshormoner til nedbrydning af sukkeret, selv om der reelt ikke kommer noget sukker. Fedtopbevaringshormonerne kan medføre vægtøgning, særligt sætter det sig som mavefedt.
For eksempel har sukkererstatningen sucralose, som findes i en del Easis lavkalorieprodukter vist sig at påvirke hjernen og vores mæthedshormoner negativt. Du kan få cravings (vild trang til sødt, fedt, salt mad), og du kan risikere at føle dig kronisk småsulten, efter indtag af sucralose.
Kunstig sukker kan altså forvirre vores hormonproduktion (insulin er et hormon, der styrer metabolismen), og utilsigtet medføre overvægt, fordi kroppens naturlige reaktioner på mad forvirres og ødelægges. Bemærk, det påvirker især kvinder.

Konklusion
Selvfølgelig betaler det sig at tænke over mængden af mad man putter i munden. Men meget tyder på, at kroppen regulerer din metalbolisme, og dit kaloriebehov og dit kalorieindtag, betydeligt bedre, hvis du indtager regulær mad. Mad af naturlige råvarer, mad uden label der siger: light, kalorielet, uden tilsat sukker og i stedet med kunstigt sukker, low carb, zero sugar, proteinkur, diet, slim, one meal pulver etc.

Et review paper (link hertil kan findes hos theguthealthdoctor) baseret på 15 vægtstudier viste at deltagerne tabte sig uden kalorietælling ved simpelthen at gå over til sundere og hel mad (mad som kød, fisk, grøntsager og frugt, vi køber rå og tilbereder selv, fuldkorn mm.), *plantebaseret og uraffineret mad.

Hvorfor er det sådan? Ja, en del af svaret fik du i afsnittet om termogeneffekt og afsnittet om at vi ikke optager alle kalorier fra uraffineret mad.
En anden del af fremgik af afsnit om metaboliseringsproblemerne ved raffineret mad og kustigt sukker. Madkemi og kunstigt sukker forvirrer og forstyrrer kroppen (hormonsignalforstyrrelser, hovedsaligt insulinforstyrrelser, som kan medføre insulinresistens*) og forhindrer en naturlig mæthed-sult regulering, hvilket er lig med risiko for overvægt.

Uanset din vægt, er en sund livsstil vigtigere end antallet af kilo. Der er så mange faktorer i livet, der kan påvirke din vægt, fra kost over sygdom til psykiske faktorer, at kalorietælling ikke giver nogen mening, hvis du vil ændre på vægten.
Fokuser i stedet på sundhed, det kan give vægttab, men giver i hvert tilfælde et bedre liv og sikkert også længere liv!

Spis som beskrevet ovenfor, bevæg dig hver dag, få en god nattesøvn, dyrk gode relationer, dyrk glæden, find et formål med livet, dyrk sex, find et job og en karriere du trives med, få styr på økonomien – det medvirker alt sammen til et godt helbred, og en sund vægt.

Emotionel sult og problemer med vægten er lidt i en liga for sig selv.
Så hvis det er din udfordring, så er kalorietælling direkte usundt og et fokus på sund kost og et godt liv er heller ikke ikke umiddelbart løsningen, der skal mere til.

Emotionel sult/emotionel spisning kan være betinget af:
Undertrykning af ubehagelige følelser. Mad kan virke som en midlertidig “løsning” på problemer.
Overdreven selvkontrol. Overdrevet forsøg på at undertrykke sin sult, måske pga. et radikalt ønske om at styre sin vægt.
Mad er den eneste kilde til glæde. Og det man griber til, når verden er imod en.

Mad bliver ofte brugt som en beskyttende strategi til at dulme de ubehagelige følelser, der ellers er svære at håndtere. At spise, typiske søde eller fede madprodukter, giver en kortsigtet tilfredsstillende følelse bl.a fordi der sker en aktivering af de samme strukturer i hjernen som minder om tryg social kontakt. Mad er fra den tidlige barndom er en af de naturlige måder vi er blevet trøstet på.

Emotionel sult og spisning kræver hjælp til at få mere styr på de situationer, hvor ens impulskontrol udfordres samt en generel forbedring af muligheden for at træffe livshensigtsmæssige valg. Så hvis det er din situation, så søg gerne hjælp til dette.

Vil du generelt læse mere om sundhed og vægt, så søg under “vægt” på mit website og læs flere artikler!
Du er også velkommen til at kontakte mig, for rådgivning om vægt og sundhed!


Uddybende forklaringer:
*Husk at plantebaseret ikke behøver betyde vegetarisk eller vegansk mad, det betyder blot en kost med RIGTIGT mange forskellige planter om ugen, helst mindst 30 forskellige. Plantebaseret betyder: grøntsager, frugt, korn (fuldkorn: rugbrød, brød, pasta, kogt eller spiret korn i mad/salater), ris, bælgfrugter (bønner og linser), quinoa, soyabaserede produkter som tofu og lignende, fermenterede fødevarer, krydderurter, krydderier, koldpressede planteolier, oliven, kvalitetskaffe, te/urtete og vin (gerne øko). Også plantemælk og plantebaseret is, men tjek at de ikke er fyldt med stabilisering, aroma eller kunstige farvestoffer. Brug også gerne produkter som hirse, teff, sorghum, amarant, det er basisprodukter i andre verdensdele, rimelige i pris og velsmagende. Kan findes i større supermarkeder og helsekost.

*Hvis kroppen ikke reagerer normalt på insulin, har man insulinresistens. Det betyder, at omsætningen af glukose i kroppen blive forstyrret. Kroppen reagerer på dette ved at udskille stadig mere insulin i et forsøg på at få glukosen ind i cellerne. Ved insulinresistens forbliver ens blodsukker højt efter måltider, men cellerne får ingen energi. Insulinet også styrer mange andre funktioner, som relaterer til kredsløb, fedtdeponering, hormonsystem og immunsystem. Insulinresistens kan derfor føre til et svækket immunforsvar, prædiabetes eller diabes 2.

Inspiration:
theguthealthdoctor.com
Shawn Stevenson: Eat smarter
Joinzoe.com
Dr. Mark Hyman, drhyman.com
Patienthåndbogen
sund-forskning.dk

Stress, fordøjelsesudfordringer og psykobiotika!

Stress, fordøjelsesudfordringer og psykobiotika!

Når vi er stressede påvirker det tarmbakterierne, som igen påvirker de signalstoffer og hormoner vi sender ud i kroppen, som igen kan gøre vores system endnu mere stresset – og give ubehagelige fysiske reaktioner, eksempelvis ondt i maven. En ond cirkel!

Det vil jeg gerne fortælle dig mere om gennem en casestory!

Jeg blev på et tidspunkt kontaktet af en klient, der var midt i en stresset periode i sit liv, og som havde store udfordringer med sin fordøjelse. Mavesmerter, oppustethed, skiftende afføringsproblemer mellem diarre og forstoppelse, og en stigende fornemmelse af at reagere negativt på diverse madvarer, særligt løg, hvidløg, frugt, brød/rugbrød og bælgfrugter som bønner og linser. Klienten, en mand, var frustreret over fordøjelsesproblemerne, fordi han faktisk synes at han levede sundt.

Det er problemer, som jeg har erfaring og viden til at håndtere, og vi aftalte et forløb hos mig, med fokus på såvel stresshåndtering som håndtering af irritabel tyktarm, som jeg hurtigt var sikker på at klienten led af.

Stress og stresshåndtering
Vi fokuserede på stressen gennem klientens udfyldelse af et stressafklaringsskema, og efterfølgende samtaler om resultaterne af stressundersøgelsen.
Jeg er uddannet traumekonsulent, og vi fik afdækket nogle traumatiske begivenheder i klientens voksenliv/arbejdsliv, som han aldrig havde fået bearbejdet, og som havde udfordret hans system, gjort det lettere påvirkeligt for udfordrende og stressende oplevelser.
Jeg hjalp ham til at få bearbejdet oplevelserne, få dem så meget på plads i hans bevidsthed, at han forstod hvornår og hvordan traumerne påvirkede hans nuværende livsoplevelser, og gjorde det svært for ham at handle hensigtsmæssigt. Han fik også gennem vores samtaler indsigt i/forståelse for, at han havde udvist langt mere styrke i de traumatiske situationer end han selv havde indset, og at han var i besiddelse af mere handlekraft end han tiltroede sig selv. Med den indsigt kan han nu håndtere udfordringer, vel vidende at han ikke er lig med sine traumer, og at han faktisk intuitivt godt ved hvordan han skal handle i pressede situationer, at han rent faktisk kan passe på sig selv, sætte de nødvendige grænser.
Klienten fik desuden nogle stresshåndteringsredskaber og virkemidler til traumebearbejdning (selvhjælp og redskaber for pårørende) til støtte for sin fortsatte udvikling frem mod et stærkere fundament for sig selv.

Irritabel tyktarm, symptomskema og kostplan
Vi fokuserede på den irriterede tyktarm gennem klientens udfyldelse af et kost- og symptomskema. Et skema, hvor han indskrev sine måltider og mellemmåltider, og beskrev fordøjelsesreaktioner på måltiderne, og eventuelle andre kropslige og psykiske reaktioner på det spiste.
Det stod tydeligt, at hans stress påvirkede fordøjelsen. Jo mere stress på arbejdet, jo dårligere fungerede fordøjelsen, og jo mere gav tyktarmen problemer: oppustethed efter måltiderne, særligt sidst på dagen. Oppustehed og luft i maven efter fiberrige grønne måltider og greenies og smoothies, som egentligt var sunde. Brød og rugbrød gav ondt i maven og falsk sult, det vil sige, han var egentlig fyldt op med mad, men følte sig sulten. En sult som så lidt for tit fik ham til at snacke, både sunde snacks som gulerødder og frugt, og mindre heldig mad som slik og kage, midt på dagen. Reaktionerne på både den sunde og mindre gode mad var oppustethed, luft i maven, mavekneb, og vekslende ubehagelig afføring.
Jeg fortalte ham, og gav ham diverse artikler, om, hvordan tarmbakterierne påvirkes af stress, og hvordan irritabel tyktarm kan være en reaktion på stress. Vi talte desuden om, hvordan en irritabl tyktarm ofte er et symptom på et sensibelt system. At være sensibel betyder i den sammenhæng at være et menneske, som mærker sig selv og sine både fysiske og psykiske reaktioner dybere end ikke sensible mennesker. (Irritabel tyktarm kan ikke forklares medicinsk, sygdommen er anerkendt og kan behandles, men kan stadig ikke forklares fysiologisk. Den menes derfor at ramme mennesker, der er sensible, dvs. mærker kroppen mere end andre).
Vi gennemgik hans kost- og symptomskemaer, og kunne sammen konstatere, at ud over de usunde snacks, så spiste han ret sundt. Men grundet hans stressniveau, var hans krop og fordøjelse udfordret og reagerede kraftigt på fødevarer, der kan trigge en sart tarm/fordøjelse.

Vi lagde en kostplan, hvor han skulle spise efter Fodmap diæten*) en måned, da den diæt begrænser indtaget af kostelementer af den slags han reagerede på. Aftalen var desuden at kostelementer, der gav reaktioner, skulle elimineres et par dage, og så introduceres igen i små mængder. I den måned skulle han så notere kosten og hans reaktioner herpå i kost- og symptomskemaet. Ideen var at Fodmap diæten skulle give fordøjelsen ro på, og kost-symptomskemaet skulle give klienten egenindsigt i reaktioner på kostelementer.
Efter den måned, der gav os begge et blik for, hvad hans fordøjelse ikke aktuelt brød sig om, aftalte vi den videre kost.
Masser af plantebaseret mad, kød, fisk, mejeriprodukter/æg i mindre mængder. Fiberrig grøn kost giver de gode tarmbakterier gode betingelser, hvilket de på sigt kvitterer for med en glad mave og fornuftig afføring (ingen eller en mindre problematisk irritabel tyktarm). Klienten skulle være forsigtig med bælgfruger, og for meget frugt, da begge dele fortsat gav luft og mavekneb, ikke udelukke disse elementer, men gå forsigtigt til dem. Smooties og greenies skulle også begrænses, da frugtsukkeret heri kan provokere den sarte fordøjelse. Hellere spise hel frugt i små mængder. Slik og kage skulle begrænses til festlige lejligheder, da sukker og fedt af mindre lødig karakter kan irritere den sensible tyktarm.
Vi aftalte at han skulle udskifte sit brød med surdejsversioner, både rugbrøddet og andet brød, da surdejsbrød (se mere om surdej i næste afsnit) tåles af mange med irritabel tyktarm. I surdejsbrød, der er fermenteret, er kornet nedbrudt således at de fruktaner og galaktaner, der kan forstyrre irritabel tyktarm forsvinder.
Vores samtaler gav klienten indsigt i, at det var en god ide at fortsætte med hans sunde grønne mad og fiberrig kost, selv om disse fødevarer kan irritere den sensible tyktarm. Tarmen skal blot langsomt trænes op til at tåle den kost, da plantebaseret kost kan fjerne eller mildne den irriterede tyktarm på sigt. Men at det er vigtigt at lytte til sin krop, forstå dens reaktioner, og udelukke det der provokerer til ubehag, for en kort periode. ikke fjerne det, men skære ned på det, til kroppen igen kan tåle det. Det er vejen frem, når mere permanente intolerancer skal undgås.
Vi aftalte også, at klienten skulle spise mere sundt fedt til måltiderne og ved eventuelle mellemmåltider. Fornemmelsen af falsk sult kan komme fra emotionel sult (stress), men også fra et ustabilt blodsukker, der kan påvirkes positivt ved at spise mere sundt fedt som smør, kokosolie, avocadoer, avocadolie, nødder og kerner, nøddesmør, olivenolie, oliven, æg (særligt æggeblomme) og mayonnaise lavet på rapsolie, olivenolie eller koldpresset vindruekerneolie. Vi fik også talt om, at et stykke fiberrigt knækbrød med ost for ham var bedre som blodsukkerstabiliserende mellemmåltid end en gulerod (der kan udfordre et ustabilt blodsukker) og selvfølgelig slik og kage. Klienten oplevede desuden hurtigt at en frokost inkl. fiberrige grøntsager og surdejsbrød mættede og beroligede hans fordøjelse, krop og psyke så meget at trangen til at snacke blev langt mindre.

Psykobiotika
At tarmbakterier har alle mulige former for fordelagtige virkninger på din helbredstilstand, har jeg skrevet meget om. Men der findes ligeledes bakterier, kendt som psykobiotika, som kan være årsag til betydningsfulde ændringer i humøret/det psykiske velbefindende.
Forholdet mellem fordøjelsessystemet og nervesystemet reguleres af tarm-hjerneaksen – en forbindelse, hvor hjernen styrer funktionerne i mave-tarmkanalen og omvendt. Psykobiotiske bakterier påvirker direkte processer i hjernen og centralnervesystemet og kan hjælpe i kampen mod stress og depression.
Psykobiotika forbedrer den følelsesmæssige tilstand på forskellige måder. For det første stimulerer de metabolismen af ​​vigtige neurotransmittere dopamin, adrenalin, serotonin, hvilket igen påvirker vores tanker, følelser og opførsel. 90-95% af serotonin dannes af tarmceller, og kun 5-10% produceres i neuronerne i centralnervesystemet. Serotonin er involveret i reguleringen af ​​søvn, appetit, humør, hukommelse såvel som i fordøjelses-, åndedræts- og kardiovaskulære systemer. Forløberen for serotonin, tryptophan, er ansvarlig for produktionen af ​​melatonin, et adaptogen med en bred vifte af superkræfter, herunder regulering af døgnrytme.
Mælkesyre og bifidobakterier (især Lactobacillus helveticus og Bifidobacterium longum) er de to mest undersøgte typer probiotika, der falder ind under definitionen af ​​psykobiotika. Fødevarer og kosttilskud, der indeholder disse bakterier, anbefales til alle, der er interesserede i at slippe af med angst, forbedre søvnkvalitet og humør. Disse psykobiotika har også vist sig at understøtte kroppens stressresponssystem ved at sænke cortisolniveauet, der er højt ved stress.  Kontrolleret gæring/fermentering, der skaber psykobiotika findes bl.a. i kefir, hytteost, yoghurt, ost, kærnemælk, yoghurt (for dem der er laktoseintolerante – fra fermenteret soja, kokosnød, mandelmælk), parmesanost, kimchi og surkål , kombuche, misosuppe baseret på gæret sojabønnerpasta og surdejsbrød.

Jeg anbefalede derfor klienten, at spise fermenteret mad: surdejsbrød, kraut/kimchi og miso, og da han tålte mælkeprodukter blev vi enige om, at han skulle prøve at spise kefir og yoghurt plus parmesanost, der er fantastisk som smagsforstærker og krydderi i mange retter. Alle disse fermenterede fødevarer skulle tjene ham som et naturligt antistress/antidepressivt/humørskabende middel!

Afslutning
Klienten har fået sit gode liv tilbage.
Han kan nu sige fra på arbejde, når situationer eller krav bliver for meget, på en konstruktiv måde. Føler kun stress ind i mellem, og ved nu, hvordan han skal gribe udfordringerne an, for at få sig selv tilbage på sporet.

Fordøjelsen har det meget bedre, den irritable tyktarm viser sig fra tid til anden som oppustethed, luft i maven og vekslende afføring, men nu kan klienten selv regulere sin kost, så der igen kommer ro på fordøjelsen. Han spiser stort set alt, og via regulering af kosten efter “dagsformen”, og inddragelse af surdejsbrød og fermenteret mad i kosten oplever han at fordøjelsen er blevet mere robust og humøret langt mere stabilt godt.

Vi har afsluttet coachingforløbet, men ind i mellem skriver vi sammen, hvis han får brug for at spørge ind til noget omkring stress- eller fordøjelseshåndtering.

Kilder:
theguthealthdoctor.com
udforsksindet.dk/
netdoktor.dk
sundhed.dk
ScienceDirect.com
site2read.com

Hvis du ønsker sundhedsrådgivning kan du kontakte mig på: info@sundmadsundtliv.dk eller på 40110314.

*) https://netdoktor.dk/sunderaad/low-fodmap-beroliger-maven.htm

Omelet-sandwich, enkelt og sundt!

Omelet-sandwich, enkelt og sundt!

En dejlig brunch eller frokostret. Man kan bruge bladselleri, tomat, meget små broccoli- eller blomkålsbuketter, asparges, snittet bok choy eller bladbeder, hakket frisk grønkål, ect. i omeletten. Jo flere grøntsager jo højere plantediversitet!

Hvis I er mange spisende, så bag omeletten i ovnen.

Omelet:
2 æg pr. person
1 spsk. vand pr. æg
1 håndfuld grøntsager pr. person, finthakket/snittet – så omeletten ikke bliver høj eller bombastisk
forårsløg og krydderurter
salt, peber

Indhold:
1 skive kogt skinke pr. person (vælg en god kogt italiensk skinke med få tilsætningsstoffer)
1-12 skiver ost pr. person (fuldfed eller semitør ost som Vesterhavsost)

Rengør og klargør de valgte grøntsager.
Rengør forårsløg og snit i stykker af 1/2 cm.
Vask, tør og hak valgte krydderurter.
Sauter grøntsager, løg og krydderurter ved middelvarme i 3-4 minutter.

Pisk æg, vand og salt/peber til omeletten.
Hæld omeletmassen på panden, over de sauterede grøntsager/krydderurter, og steg omeletten fast ved middelvarme i cirka 10 minutter.

Skær omeletten i stykker, 1 stykke pr. person.
Læg en skive skinke og 1-2 skiver ost på den ene halvdel af omeletstykket, og fold den anden halvdel op over skinke/ost.
Pynt med mere grønt og server, eventuelt med en skive rugbrød.

Stress af, for dine celler lytter konstant til dine tanker!

Stress af, for dine celler lytter konstant til dine tanker!

Dine tanker har en konkret målbar effekt på både din krop og din hjerne. Dine immunceller kender dine inderste følelser!

Dine stamceller er koblet til din hjerne og kan hjælpe dig med at reparere og regenerer krop og hjerne. De tænder dog kun for deres evne til at lave nye hjerneceller, når du slapper af, når du dyrker aktiv afslapning, og med det menes ikke: med et glas vin med en god ven, online shopping eller en Netflix serie. Aktiv afslapning kræver at hjernen ikke skal beskæftige sig med at sortere indtryk, men blot opleve et flow, der ikke kræver stillingtagen.

Forskning viser igen og igen, at denne aktive afslapning er en af de vigtigste nøgler til livslang sundhed og vitalitet.

De færreste af os har fået lært denne meget overlevelsesnødvendige evne – at slappe af aktivt.
Så du må lære dig selv at slappe helt, give slip på tankerne, undgå ruminering (gentage de samme negative tanker om og om igen uden at nå i mål), og lade ren energi flyde gennem din krop og hjerne.

Der er mange metoder til dette afstressende energiflow.

De metoder, der fokuserer på at undgå det der forstyrre dit sinds afslapning:

  • lær at sige nej til samvær og mennesker, som gør dig stresset, bliv hjemme og dyrk aktiv afslapning
  • husk fri fra arbejde skal betyde fri for stress over arbejdet. Er det ikke muligt er der måske noget du skal ændre på!
  • lad være at plage dig selv med skam og skyld over noget du ikke kan ændre (prøv at finde skamfrizone på instagram, hun kan fortælle meget om det emne)
  • hav fokus på god nattesøvn, snup et eftermiddagsnap på sofaen – søvn “renser hjernen” og beroliger hele kroppen
  • spis sund mad, det afslapper din krop, der så ikke skal i krig med uønskede fødeelementer (forskning viser, at madkemi stresser din krop)

De metoder, der er lette at tilgå:

  • gå eller cykl lange ture uden et mål, lad tankerne flyde, prøv ikke at stoppe dem, men lad heller ingen tanker sætte sig fast og stresse dig
  • løb en tur, men uden tidstagning, målfokusering. Løb for at rense systemet.
  • leg med dine børn eller børnebørn
  • lav havearbejde
  • dans til din ynglingsmusik

De metoder, der skal læres:

  • lig eller sid komfortabelt, og fokuser på et dybt åndedræt i mindst 10 minutter en gang om dagen (find evt. eksempler herpå you tube)
  • dyrk yoga, det er “opfundet” netop til beroligelse af krop og sind
  • dyrk meditation (masser af vejledninger på you tube), det afslapper tanke og sind helt fantastisk
  • dyrk mindfulness, hvor man retter man opmærksomheden mod nuet og stresser af gennem accept af de strabsser livet byder på

Meditation:
Meditation er en bevidsthedstilstand, hvor man lader sindet hvile, og ved hjælp af forskellige meditationsteknikker kan man opnå denne tilstand. Tankerne har det med at fjerne en fra nuet, fordi man dvæler ved fortiden og bekymrer sig om fremtiden. I løbet af en travl hverdag oplever man en strøm af tanker, der dræner en for energi, hvis ikke man indimellem lader sindet hvile. Hvis man ønsker en varig følelse af fred og tilfredshed, er man nødt til at lære sindet at hvile. Kun når man lader ens sind slappe af, finder man tilbage til den naturlige tilstand af væren. Kilde: Netdoktor Anette Aggerbeck

Yoga:
Yoga betyder at “forene”, og i  yoga arbejder man med at forene og skabe harmoni mellem kroppen og sindet. De fysiske øvelser i yoga styrker og arbejder med de svage områder i kroppen. Derved kan kroppen finde tilbage til sin naturlige sunde tilstand.

Mindfulness:
Mange mennesker fordømmer hele tiden sig selv, andre eller den situation, de er i. Mindfulness går ud på at være opmærksom på det liv, du har lige nu. Til det liv, der er i dette øjeblik, på en måde, hvor du er venlig mod dig selv. Mindfulness er at være i nuet – uanset om man kan lide det eller ej. Når man opdager, at man ikke er i nuet, kan man bevidst flytte opmærksomheden tilbage til nuet via sanserne. Du kan lytte, smage, se, mærke eller dufte det øjeblik, der er netop nu. Eller du kan opleve, hvilke tanker der går gennem dit hoved, hvilke følelser du har, og hvad der sker i din krop. Du kan opleve nuet på en måde, hvor du er venlig mod dig selv. Adlyd ikke bare tanker og følelser, men observer dem med humor og lethed. Når man har et godt forhold til sig selv, vil man ofte holde op med rutinemæssigt at gøre det samme igen og igen. Man passer på sig selv og bliver i stand til at se den rigdom, der er i hvert eneste øjeblik. Kilde: Psykiatrifonden.

Inspiration: Dr. Mark Hyman, drhyman.com

Blomkålspizza!

Blomkålspizza!

Ret nem pizza, smagfuld og høj på plantediversitet. Smager ikke som almindelig pizza, men godt på sin egen måde.

Blomkåls pizzabund:
2 store pizzaer:
1 stort blomkålshoved
2 øko æg
1 dl revet ost
1/4 dl øko olivenolie
2 tsk. fint uraffineret havsalt
1 dl fuldkornsmel/kikærtemel/havremel/quinoamel/fuldkorns rismel
1 spsk. Fiberhusk ved glutenfrit mel
evt. 1 tsk. tørret oregano

Tænd ovnen på 200 grader.

Skyl blomkålen, tør det, del det i store buketter og læg dem i en foodprocessor. Blend til en mellignende konsistens.
Læg blomkåls ‘melet’ i en stor skål, tilsæt de øvrige ingredienser inkl. revet ost, og rør det hele godt sammen.

Del dejen i 2 og smør hver halvdel ud på en bageplade med bagepapir. Du vælger selv, hvor tynd bunden skal være.

Bag pizzabunden i 15 minutter til den har brune pletter og virker fast.

Skru ovnen op til 220 grader.

Nu lægger du fyld på pizzaen efter eget valg. Her er dog også et par forslag fra mig: (husk ikke for meget våd base, så bliver det hele noget sjask)
– på billedet er det lidt pesto som base, spinat (optøet fra frost og presset fri for væske), løg, hvidløg, og peberfrugt
– lidt tomatpassata, hakket grønkål, løg, hvidløg, frisk mozarella i stykker – og lidt revet citronskal efter bagning
– lidt tomatsauce som base, nogle skiver chorizo, løg, hvidløg, kapers og frisk mozarella
– lidt tomatpassata eller tomatsauce som base, lidt tyndtskåret røget (eller kogt) skinke i stykker, lidt klatter pesto, halve sorte oliven, revet pamesanost og lidt frisk mozarella – og rucola på efter bagning

Færdigbag pizzaen (pizzaerne) 10-15 minutter ved 220 grader.

Grønne madder, lækkert, sundt og let!

Grønne madder, lækkert, sundt og let!

Nogen gange vil man bare gerne spise noget der er let i maven, og så er disse madder sagen. Fulde af smag. Høj plantediversitet!

Til 2 madder:
2 stk. rugbrød med rugmel og mange kerner
1/2 avocado
1 dl hytteost 4 %
1 håndfuld persille
1 stilk blegselleri
8 mandler
1 tsk. kakaonibs (kan udelades)
lidt revet æble
salt, peber og 1/2 tsk. honning (kan udelades, men højner smagsoplevelsen)

Fjern top og bund fra selleristænglen, del den på langs og skær den i små bidder.
Skyl, tør og hak persillen.
Hak mandlerne.

Rør hytteost, bladselleri, persille, mandler, kakaonibs, revet æble, salt, peber og honning sammen.

Smør brødet med lidt smør eller nøddesmør, skær avocadoen i skiver og læg disse på brøddet.

Pynt med hytteostblandingen og spis løs! Hvis der pålæg i overskud, så spis det ved siden af!

Du kan pynte madderne med karse og lidt ekstra salt, eller frysetørrede bær, alt efter om du vil have en salt eller sødlig mad.

Grønkålssmoothie!

Grønkålssmoothie!

Sund morgenmad eller mellemmåltid! Det er en ret mættende smoothie, og den udgør derfor et
morgenmads-alternativ eller et mellemmåltid. Smoothien er ret tyk og kan også serveres i en skål med drys, som nicecream. Høj plantediversitet og meget tarmvenlig!

Kokosfløden betyder, at frugtsukkeret i smoothien påvirker kroppen mindre.

2 store glas:
4 kugler frossen grønkål, eller 2 gode håndfuld friske let hakkede grønkålsblade
1 håndfuld frosne eller friske broccolibuketter
1 æble, skåret i kvarte og kernehuset fjernet
1/2 lille agurk eller 1/4 lille squash (skyllet og tørret)
1 dl kokosfløde, den fede del fra kokosmælk (kan erstattes af en håndfuld cashewnødder)
2 dl vand eller æblemost (helst ikke lavet på koncentrat)
2 dl vand
2 spsk. rosiner, gerne lyse
4 store isterninger
Evt. lidt chiafrø til pynt

Hæld alt i en god blender, og blend til alt er en ensartet og glat masse. Det er en tyk smoothie, og kan du ikke lide det, så tilsæt lidt mere vand eller æblemost.

Der er en del frugtsukker i, så hvis du har et let påvirkeligt blodsukker, så spis lidt fuldkornsbrød, gerne surdejsbrød der har en meget lav blodsukkerpåvirkning, eller fiberrigt knækbrød, med smør/ost eller plantesmør (peanutbutter, mandelsmør etc.) efterfølgende.

60-70 procent af dit immunsystem er i tarmene, så din kost er et vigtigt forsvar mod Covid og senfølger heraf!

60-70 procent af dit immunsystem er i tarmene, så din kost er et vigtigt forsvar mod Covid og senfølger heraf!

At holde sig sund og rask, forsøge at undgå Covid-19, eller i hvert tilfælde at kunne klare sig godt igennem det, er denne vinters topprioritet, for de fleste af os. Din kost betyder rigtig meget i den sammenhæng.

Pas på dit immunsystem gennem tarmvenlig plantebaseret mad!
Rundt regnet 60-70 procent af vores immunsystem ligger i tarmene, og det betyder faktisk at dine tarme fungerer som immunsystemet “kontroltårn”, der opretholder og vedligeholder sundheden i hele din krop via tarm-immun forbindelsen.

Et mere diverst tarmbiom betyder bedre coaching af dine immunceller, og researchprojektet The American Gut project har vist at det at spise mere plantebaseret er lig med større tarmdiversitet.

Et Zoe reseach projekt, der blev offentliggjort i “BMJ Gut” i 2020 (se note), viste at en tarmvenlig kost karakteriseret ved masser af plantemad betød mindre risiko for, og væsentlig færre følger af, Covid-19.

At arbejde mod senfølger af Covid-19!
Selv mennesker, der oplever få symptomer på Covid kan komme til at opleve senfølger, måske endda slemmere end de oprindelige symptomer. Dette skyldes den måde din krop vælger, eller har mulighed for, at bekæmpe virussen.

Der ses derfor senfølger på både mave, lunger og hjerte, og symptomer som:
– træthed (træthedssyndrom)
– åndenød
– brain fog (omtågethed i hjernen) og svimmelhed
– tab af eller ændringer i smags- og lugtesans
– uro i fordøjelsen
– ændringer i tarmbiom
– muskel- og ledsmerter
– depression og angst symptomer

Vores tarmbiom og lunger kan influere på hinanden, og ligesom at Covid kan påvirke stort set alle organer i kroppen, således kan også tarmbakterierne.

Som beskrevet ovenfor giver et stærkt tarmbiom et stærkere immunsystem, der igen kan kommunikere med hjernen, lungerne, hjertet og andre organer. Altså områder i kroppen, der ofte ses som et led i senfølger af Covid.

Derfor spis sundt, forstærk dine tarmbakterier og forstærk derved dit immunsystem!

Præcisering!
Sunde tarme vil IKKE gøre dig imun overfor Covid eller senfølger af Covid. Men ved at styrke dine tarme/tarmbakterier med en divers plantebaseret kost (kost med mange planter i, men ikke nødvendigvis uden kvalitetskød/fisk/mejeriprodukter/æg) har du større modstandskraft og bedre ressourcer til at bekæmpe senfølger af Covid.

Hvis du lider af senfølger:
– divers plantebaseret kost kan hjælpe ved tab af, eller ændringer i, smags- og lugtesans. Udfordr sanserne med mad i forskellige temperaturer, konsistenser, smage. Tilsæt ingefær, chili, hvidløg, masser af krydderier til maden. Erfaringer viser at det hjælper nogen mennesker.
– har du tabt appetitten, så prøv med mange små måltider, det stimulerer appetitten og virker ikke så overvældende.
– husk at træthedsyndrom ikke er almindelig træthed, så husk at være god ved dig selv. Sørg for lang nattesøvn, 7-9 timer, tag små lure, hvis det bekommer dig vel. Men sørg også for let motion, gåture, strækøvelser eller yoga for eksempel.
– spis D vitaminpiller. Store undersøgelser på tværs af landegrænser har vis at mennesker med D vitaminmangle lettere for Covid, og har sværere ved at bekæmpe det.
– hvis du får forstoppelse på grund af mangel på motion eller medicin, så drik ekstra meget vand og sørg for at spise en fiverrig kost. Tag ikke fibertilskud, bare spis mange fibre i maden. Lad være at skrælle gulerødderne, spis havregryn, spis rugbrød eller fuldkornsbrød, bønner og linser, fuldkornspasta, grove grøntsager.
– drik alkohol med stor moderation. Alkohol har en negativ effekt på dit immunsystem, og kan forstyrre nattesøvnen. Drik mineralvand, kombucha, akoholfri spiritus, øl eller vand, som der i dag findes mange gode af.

Læs mere her om infalammationsbekæmpelse, og her om kost efter sygdom.

Jeg ønsker for dig at du ikke får Covid, eller kommer let igennem det, hvis du smittes! Men gør forarbejdet, og brug maden som medicin, både forebyggende og helbredene!

Inspiration fra:
Tim Spector, tim-spector.co.uk
theguthealthdoctor.com

Note:
Gut is a Plan S compliant Transformative Journal.Gut is a leading international journal in gastroenterology and hepatology and has an established reputation for publishing first class clinical research of the alimentary tract, the liver, biliary tree and pancreas. Gut delivers up-to-date, authoritative, clinically oriented coverage in all areas of gastroenterology and hepatology. Regular features include articles by leading authorities describing novel mechanisms of disease and new management strategies, both diagnostic and therapeutic, likely to impact on clinical practice within the foreseeable future. Gut is an official journal of the British Society of Gastroenterology and has two companion titles, Frontline Gastroenterology for education and practice and BMJ Open Gastroenterology for sound science clinical research. Editor-in-Chief: Professor Emad El-Omar, University of New South Wales, Sydney, Australia

Salat med andebryst!

Salat med andebryst!

En salat til en buffet eller et frokostbord med andre retter også! Høj plantediversitet!

4-500 g andebryst (alternativt rester af and fra juleaften)
smør, salt og peber
1 bk. blandet mikro salat eller rucola
300 g kål (hvidkål eller rødkål eller spidskål)
2 spsk. rosiner
1 stort æble (eller to små)
3-4 friske figner (eller tørrede)
1 sharonfrugt
30-40 g hasselnødder

Steg andebrystet i godt med smør på en pande, og drys med salt og peber. De skal stege 5-6 minutter på hver side ved middel varme. Afkøl dem let.

Skyl salaten og dup den tør i et viskestykke. Riv salaten i mindre stykker.

Vask og tør æblet, fjern kernehuset og skær det i både og så i tern.

Snit kål i fine strimler, og anvend kålstrimlerne rå eller steg dem nogle minutter på panden i lidt olivenolie, til kålen falder lidt sammen og får lidt farve. Steger du kålen så krydr det eventuelt let med salt, peber, lidt citronsaft (eller balsamico) og honning.

Skær stilkenden af fignerne og skær dem i tynde både/ skær sharonfrugt i tykke skiver og så i tern.

Hak hasselnødderne groft.

Skær de stegte andebryster i skiver.

Vend alt inklusiv rosiner sammen med let hånd i et stort fad/en stor skål.

Dressing:
Forslag 1:Nedkog en fond med lidt piskefløde, salt, peber og honning til en tynd sauce, der afkøles og serveres til salaten i en kande.
Forslag 2: Pisk olivenolie, balsamico, salt, peber og honning sammen og server til salaten. (Olie og eddike i forholdet 2:1)

Fristende hasselnødde-choko cookies!

Fristende hasselnødde-choko cookies!

Opskriften rækker til 12-14 cookies.
Hvis du laver dem små, så bliver de sprøde, laver du dem store, så bliver de lidt seje og bløde indeni
. Begge dele er lækkert! Fin plantediversitet!

3 dl hasselnøddemel, køb det færdigt eller lav det selv i din foodprocesser (evt. 1,5 dl fuldkornsmel og 1,5 dl hasselnøddemel)
1 tsk. vaniljepulver
1/4 stk. fint havsalt
1/2 tsk. bagepulver
60 g hakket 70 % mørk chokolade
1 æg
1/2 dl koldpresset rapsolie eller olivenolie
1/2 dl honning, agavesirup eller anden flydende sødning

Bland de tørre ingredienser først.
Bland de våde ingredienser i en anden skål.
Rør det hele sammen.
Sæt dejen på en bageplade med bagepapir med to teskeer, og flad dem lidt ud. De flyder lidt ud, så sæt dem ikke alt for tæt.
Bag dem ved 180 grader i 10-12 minutter, hold øje med dem, så de ikke branker.

Afkøl på bagerist på et stykke bagepapir, og de er bedst kolde. De kan opbevares i kagedåse, men bliver lidt sejere efter nogle dage.

Bagte grøntsager med tofu og krydret creme fraice dressing!

Bagte grøntsager med tofu og krydret creme fraice dressing!

Tofu tilbyder gode proteiner til vegetarretter, kan mætte selv sultne teenagere. Tofu smager godt, når det krydres og steges. Denne ret har høj plantediversitet, og fodrer dine gode tarmbakterier.

Hvis du ikke vil have tofu, så brug grøntsagsblandingen til kød, fisk eller en plantedelle.

Tofu-grøntsagsfad:
2 pakker tofu (fåes hos Coop, netto, Lidl og helsekostbutikker)
500 g kartofler, gerne tricolore (tre farver kartofler i enpose), da farver har forskellig sundhedspotentiale
1 stor aubergine
1 blomkål (gerne gult eller lilla)
1-2 løg
250 g coctailtomater ell. 5 modne tomater
1 fennikel (kan erstattes af 1 lille selleri eller 2 persillerødder)
olivenolie, salt, peber, hvidløgspulver, røget paprika (ell. stærk paprika), stødt gurkemeje
3/4 dl græskarkerner

Tænd ovnen på 210 grader varmluft.

Skær tofuen i tern. Mariner i lidt olivenolie, røget eller stærk paprika/evt. lidt chili, hvidløgspulver (ell. frisk hvidløg) gurkemej, salt og peber, sammen med græskarkernerne.

Skyl og tør kartoflerne. Skær dem i tern eller skiver.

Vask og tør auberginen. Halver den på langs, skær hver halvedel i strimler på langs, og så i tern.

Fjern stokken på blomkålet, og del det/skær det i mundrette buketter.

Pil løg, halver og skær i både.

Skyl og tør tomaterne. Bruger du store tomater skæres disse i skiver.

Fennikel trimmes for top og eventuelt grimme yderblade, halveres, hver halvdel deles igen, og så skæres store tern.
Bruges selleri eller andre rødder skal disse skrælles, og skæres i tern.

Vend alle grøntsager med olivenolie, salt, peber, paprika, og gurkemeje, og bred det ud på en bageplade med bagepapir.

Bag 20 minutter. Tilsæt så tofutern og græskarkerner, og bag yderligere 10-12 minutter til alt er brunligt og lækkert.

Creme fraice:
5 dl creme fraice, fraiche eller skyr – evt. en blanding
salt, peber, + enten mango chutney, mango salsa, salte citroner, citron pickles eller lignende krydrede produkt

Bland valgte surmælksprodukt med salt, peber og chutney, pickles, kimchi, eller lignende til en lidt stærk og godt krydret dressing.

Har du ikke chutney/pickles eller lignende, så krydr f.eks. med (altid salt og peber):
stærk paprika/chili plus lidt citronsaft og revet skal
paprika/karry, hvidløg og lidt ketchup, gerne en krydret slags
sennep, ketchup og lidt hakkede syltede agurker/asier
revet æble, måske lidt revet løg, måske hvidløg, chili eller stærk paprika
Eller lav guacamole eller tzarziki!



Histaminintolerance, fødevareintolerancer og irritable tyktarm i juletiden!

Histaminintolerance, fødevareintolerancer og irritable tyktarm i juletiden!

Når man ved at der er situationer og fødevarer, som kan sende ens mave/tarm eller hele krop på overarbejde, give smerter, andet ubehag og dårligt humør – så kan en jul med masser af farten rundt og mad ved andres juleborde godt udfordre! Men der er tiltag du kan gribe til, der kan hjælpe dig godt gennem jul og nytår, uden for meget ubehag!

Ps. Histaminintolerance, fødevareintolerancer og irritable tyktarm er lidelser, der hænger sammen med en kropslig, og for nogen mennesker også psykisk, sensibiltet. Lidelserne er reelle, men svære at behandle, da det mest handler om at vores krop, og nogen gange psyke, er sensible og reagerer uhensigtsmæssigt på situationer og kost, der ikke burde give så megen forstyrrelse og ubehag, se mere her og her. Passer du generelt godt på dig selv fysisk/kostmæssigt og psykisk falder sensibiliteten, og du vil reagere mindre på nogle juleudfordringer madmæssigt eller med hensyn til stress.

Råd som gør dig stærk til julehalløjet:
1. Spis grønt, sundt og fiberrigt de dage du ikke er inviteret ud/har gæster.
Man kan træne sin fordøjelse, inkl. tarmefloraen, op til lavere sensibilitet ved regelmæssigt at spise plantebaseret og fiberrigt. De tarmbakterier der skal give os fordøjelsesmæssigt, kropsligt og psykisk velbehag trives med plantemad. Plantefibre fodrer bl.a. de tarmbakterier, der skal tætne din tarmslimhinde, hvilket nedsætter risikoen for inflammation og udbrud af histamin.
Dine tarmmikrober bliver stærkere umiddelbart efter et stort grønt måltid, men bliver først rigtigt stærkt efter nogen tid med den slags mad. Lidt har dog ret i juledagene, så vær sund så tit du kan. Spis fermenteret mad, det tåles, hvis du langsomt træner dig op til det. Spis surdejsbrød, det tåles af næsten alle mennesker (efter optræning for nogen) og giver en robust tarm. Er det dig der står for maden, så lav julet grøn mad med masser af fibre og de nævnte gode sager. Du kan finde mange gode opskrifter hos mig eller andre bloggere på den slags mad.

2. Der er virkelig meget få grøntsager, der giver egentlige histaminudfordringer, især spinat og aubergine kan dog trigge nogen. Nogle mennesker har krydsallergier til noget plantemad, hvilket kan give ubehag. Nogen irritable tyktarme reagerer med uro på fiberrig plantemad. Hold lav profil med disse planter, men udeluk dem ikke fra kosten. Træn dig i op til at tåle dem. Måske ikke lige i juledagene, men på langt sigt!
Grøntsager, frugt, al planteføde, giver dig altid mere end det kan skade dig. Grøntsager indeholder en masse antioxidanter, fytokemikalier/polyfenoler/quercetin og anti-histaminer, så spis dig sund og stærk på grøntsager i stedet for at eliminere dem. Giver nogle dig lidt ubehag, så spis dem blot i meget små doser, eller udelad dem kortvarigt. Men på langt sigt bør du spise alle de planter du kan komme i nærheden af, for de styrker dig!

3. Udeluk eller spis meget lidt charcuteri og ikke-økologisk (nitratfri) pålæg og fiskepålæg på dåse/glas. Det kan trigge histamin, sart fordøjelse og en irritabel tyktarm. Spis generelt meget lidt af fødevarer, der skal modnes for at blive gode, herunder også meget moden ost, blå ost og overmoden frugt.

4. Spis helst frisk, nytilberedt mad, vær varsom med hvad du piser ved en buffet. Kød er sjældent en histaminudløser, men har ande- eller flæskestegen stået længe fremme kan det give problemer. Frikadeller og medister, hakket kød, har endnu kortere tid før de udvikler histamin. Fisk og skaldyr er særlig sarte, da fisk/skaldyr efter tilberedning hurtigt udvikler histamin, der kan give problemer.
Mad, der er lavet lang tid før servering, og som er lavet med ingredienser, som nedsætter risikoen for fordærvelse (madkemi), friture, modificeret stivelse, hydroliseret protein etc. kan udløse histamin, give intoleranceproblemer, og fordøjelsesuro.
Spis salater, hvis der er det på buffeten, det kompromitteres langsommere, særligt hvis det er lavet af rå ingredienser.

5. Tænk over dit indtag af fede og søde fødevarer. Spis det sunde fedt: olivenolie, oliven, nødder, lidt godt gammeldags smør, lidt andefedt. En irriteret fordøjelse kan få det ret skidt af friture, fede pålægssalater og fedt, der er har sin konsistens fra diverse tilsætningsstoffer (i pålægssalat, billig mayo og remoulade, billigt pålæg, færdigstegte deller og pølser mm.).
Spis kun lidt af det søde. Bagersmåkager og færdiglavet konfekt (der ikke er fra de seriøse chokolademagere) rummer udover meget sukker en del tilsætningsstoffer, der kan slippe histamin og intolerancer løs, og få den irritable tyktarm til at brokke sig. Gå også roligt til kvalitetskage og konfekt. Sensible mennesker har behov for et stabilt blodsukker, og sukkerholdige ting (og alkohol og stress) udfordrer blodsukkeret.

6. Vær yderst moderat med alkohol. Alkohol trigger histamin og andre faktorer, der kan give intolerancer og ondt i tyktarmen.

7. Lad være at ryge. Rygning skubber til alt det der giver sensibilitet, ubehag og dårligt humør (efter festen).

8. Pas på med stress. Stress er en faktor, der kan sende histamin, intolerancer og en irritabel tyktarm på overarbejde – og give masser af smerter og kropsligt ubehag.
Fortæl dine omgivelser om din sensibilitet, og hvordan den kan sende dig ud på en vej med masser af ubehag, hvis du ikke får gearet ned. Sørg for at have hvileperioder og afstressning op til jul, og i juledagene, det styrker din krop, tarm og psyke til bedre at klare kost og situationer, der er anderledes end de plejer.
Dyrk gerne aktiv afslapning, måske som en rolig gåtur, meditation eller yoga. Du skal være i en tilstand, hvor du kobler din styrede tankevirksomhed fra, er i vågen tilstand, men lader dine tanker og dit sind glide i et ustyret flow. Og ikke lader nogen tanker sætte sig fast i bevidstheden, som et problem, en udfordring, noget du skal finde en løsning på. Tankerne skal komme og gå uden at du holder dem fast!

9. Sørg for at komme ud og få noget frisk luft og rolig motion, det afstresser og glæder din krop, tarm og psyke.
Forskning viser at moderat bevægelse gør vores gode tarmflora stærkere. Naturen beroliger de fleste menneskers psyke, og når kroppen er rolig er din sensibilitet mindre udfordret.

10. Få god søvn, fald gerne i søvn og stå op på samme tid hver dag. Søvn er ret afgørende for et godt helbred, særligt for de sensible.
Krop, tarm og psyke elsker regelmæssighed og hvile. Det kan være svært at leve på samme måde i ferien som til daglig. Det er skønt at sove længe, og gå sent i seng. Men hvis du kan gennemføre det, så behold dine hverdags søvnrutiner, så meget som muligt. Sæt vækkeuret på sædvanlig tid, bliv evt. i sengen, men hyg dig med en bog, en film, elskov, ungerne, i stedet for at sove længe. Gå en lang tur senere på dagen, og gå i seng på samme tid som du plejer, hvis du ikke er til fest. Igen, tag bogen med, dyrk god elskov, lad din søvnrytme forstå, at du er gået i seng og slapper af, selv om du måske ikke sover.

11. Falder du alligevel i, og indtager alt det du ikke burde, og får rigtig væmmelige tømmermænd – så reparer dig selv med masser af grønplantemad, se her. Og giv dig selv en masse selvomsorg. Festen var sjov, du havde det fedt, og det er også vigtigt. Gode relationer hjælper os til en bedre helbred. Dit generelle helbred svækkes ikke af en eller et par fester, men det vigtigt hurtigt at vende tilbage til de grønne fiberrige vaner, og den gode nattesøvn!

Har du problemer med histaminintolerance og leaky gut, fødevareintolerancer (allergi) eller irritabel tyktarm kan du kontakte mig for hjælp på: info@sundmadsundtliv.dk eller 40110314.

Lækre hvid chokolade cookies!

Lækre hvid chokolade cookies!

Disse cookies er bagt med overraskende ingredienser, der gør dem sunde, og alligevel smager de sødt og syndigt! God plantediversitet!

250 g kogte kikærter (fra dåse eller kog selv)
40 g hvid chokolade (tjek for mælk, hvis du er laktosefri)
40 g macademianødder, eller cashewnødder
2 spsk. kokosolie eller smør
4 store udstenede Medjoul dadler eller 50 g rosiner
2 tsk. revet skal fra en øko citron
1 spsk. chiafrø
1 banan
lidt salt

Tænd ovnen på 180 grader.
Brug kogte kikærter eller kikærter på dåse (sidste nævnte skylles og rystes tørre i en sigte).
Læg chokolade og nødder i foodprocessoren og blend til en grov mel.
Nu skal resten af ingredienserne i foodprocessoren og alt blendes til en dej.

Læg bagepapir på bageplader og sæt bordtennisbold store toppe på pladen med en ske. Glat toppene ud med skeen, der dyppes jævnligt i koldt vand.
Bag kagerne 17 minutter. De bliver ikke sprøde, men faste når de er kolde.

Kan pyntes med smeltet hvid chokolade og nødder:
Smelt hvid chokolade med lidt kokosolie eller smør (tjek for laktosefri) over vandbad. Smør på de afkølede kager.
Drys med hakkede nødder.
Afkøl helt før de spises.

Reparer tømmermænd med grønne tarmvenlige måltider!

Reparer tømmermænd med grønne tarmvenlige måltider!

Forskning viser, at tømmermænd på grund af for meget alkohol, tunge julemåltider og dårlig søvn, allerbest kan repareres med et grønt fiberrigt måltid! Dine tarmbakterier er ikke vilde med usunde udskejelser og søvnmangel, men de bliver hurtigere glade igen, hvis du indtager et stort grønt måltid!

De tarmbakterier som styrer vores gode helbred, bliver slidte efter indtag af tarmbakteriebelastende fødevarer eller alkohol, ligesom manglende søvn også får de mere kedelige tarmbakterier til at blomstre upassende.

Masser af grøn, fiberrig og tarmvenlig mad kan rette op på dette, og ret hurtigt skabe et godt miljø i tarmen.

Problemet er at vi ofte har meget lyst til ikke-tarmvenlig mad netop når vi har tømmermænd og er trætte. Vores urhjerne får os til at længes efter salt, fedt og sukker, når kroppen er udmattet – og det er netop de smage der er fremtrædende i fastfood/junkfood, cola med mere.

Ergo når vi spiser alt det forkerte i tømmermandssituationen, er det fordi vi spiser emotionelt. Vi spiser på en følelse, som vi har nedarvet genem tusinder af generationer, at mad med højt densitet: fedt, sukker, salt, er det vi behøver når vores kroppe føles nedbrudte.

Det vi i virkeligheden mangler rent fysiologisk når vi har tømmermænd, når vores kroppe er ekstraordinært belastede, er masser af plantebaseret mad og fibre. Efter et eller mange måltider med alkohol, fiskefilet med godt med panering, julemedister og frikadeller af den fedtede slags, sylte med “plastikgele” (gelatine der nærmest er betonagtig), charcuteri med masser af røgaroma, nitrat og salt, masser af ost, blødt lyst brød uden et fiber i, dessert og chokolade, fest til ud på natten, måske lidt cigaretter, – så mangler vi vital grøn sundhed!

Så når du vågner efter festlighederne, kan du med fordel indtage disse grønne retter:
– smooties, se her eller greenies, se her
– hjemmelavet tomatjuce, se her
– surdejstoast med avocadomos, syltede løg og et spejlæg
– surdejstoast med pesto og avocado, se her
– scrambled æg med chili og ristede grøntsager, se her, og gerne lidt kikærter eller bønner
– burger på bønner, godt krydret, se her
– tortillas med bønner og grønt, se her
– taco med spicy fyld, se her
– pasta med trøffel-svampe sauce, se her
– pasta med bagte grøntsager, se her

Eller mad med masser af grønt og lidt kød eller fisk:
– tortillas med oksekød og grønt, se her
– taco med kylling og grønt, se her
– burger med grillede grøntsager, se her
– hotdog med grøntsager og basilikumcreme, se her
– hjemmelavede kartoffelchips til burgeren, se her
– pasta med kødboller i krydret tomatsauce, se her

Og til den søde tand:
– bananomelet med bær, se her
– bærpandekager med blåbærcreme, se her
– nicecream med bær, se her
– nicecream med kaffe, chia og mandler, se her
– søde spinatpandekager, se her

Alt denne mad glæder dine tarmbakterier og sørger for at du hurtigere er frisk igen på både krop og psyke!

Grøn juice/greenie!

Grøn juice/greenie!

En super skøn morgendrik eller energibooster midt på dagen. Sparker dine gode tarmbakterier i gang!
Nem og billig, fin plantediversitet!

1 person:
1/2 agurk
1 håndfuld persille uden stilke
10 sprøde salatblade eller et par kålblade
1 lille syrlig-sødt æble
1 cm frisk ingefær

Juice:
Halver agurkestykket, og skær det i stave.
Skyl persillen, fjern stilkene og tør det i køkkenrulle.
Skyl salatbladede, tør dem let og fjern rodstykket.
Fjerne kernehuset fra æblet og skær det i stykker.

Start med at juice agurken, juice så persillen lidt af gangen.

Riv salatbladene i mindre stykker og juice dem (rul evt. bladene sammen, i hvert tilfælde hvis du anvender kål).

Put ingefærstykket i, og så juices æblet til sidst.

Greenie:
Prop alt i blenderen og kør til en lækker grøn greenie, tilsæt lidt vand eller æblejuice, hvis den bliver for tyk.

Drik med det samme, evt. med isterninger!

Skyr-lakrids cheese cake!

Skyr-lakrids cheese cake!

En dejlig cheesecake med en let lakridssmag!

Bund:
200 g mandler
50 g cashewnødder
50 g paranødder (ell. 100 g cashewnødder)
10 Medjool dadler
1/2 banan
2 spsk. usødet kakaopulver
et lille drys fint havsalt

Fjern stenene fra dadlerne. Blend nødderne til en grov mel, tilsæt de øvrige ingredienser og blend til en sammenhængende masse.

Pres massen ud i en springform, hvor du har lagt plastfolie over bunden: tag kanten af, læg et stykke plastfolie over, der er større end bunden, og sæt igen kanten på. Det gør det lette at få kagen af bunden, når den er færdig.
Glat massen til du får en bund af samme tykkelse over det hele. Sæt bunden i køleskabet.

Skyr-lakridsfyld:
500 g Skyr naturel
1 øko æg
2 spsk. lakridssirup
1 spsk. lakridspulver
2,5 dl piskefløde
8 blade husblas
1/2 dl mælk

Rør skyr, æg, lakridssirup og lakridspulver sammen.
Pisk fløden og vend i.

Udblød husblassen i lidt koldt vand et par minutter.
Lun mælken.
Tag husblassen op, kram den fri for vand og smelt den i den lune (ikke varme) mælk. Rør i skyr-fløde blandingen, vend det hele grundigt sammen med en dejskraber.

Hæld skyr-flødemassen på bunden, glat overfladen og sæt kagen i køleskab mindst 8 timer. Kan fryses, skal da tø op 3 timer på køkkenbordet.

Tag kagen ud af formen, tag bunden af, kræng plastfolien af, og anbring kagen på et fad.
Pynt kagen, jeg har brugt kakaonibs og naturblade.

Let redigeret opskrift fra bloggen www.modernwifestyle.com

2 citrus-salater egnet kraftig vintermad og julemad!

2 citrus-salater egnet kraftig vintermad og julemad!

To bud på lette citrussalater, der giver vitaminer og krudt til kroppen, og lidt syre til fordøjelse af kraftig vintermad. Høj plantediversitet!

Appelsinsalat med oliven:
1 appelsin pr. gæst
kalamataoliven (eller andre kraftige oliven)
1 lille løg (almindeligt eller rødløg)
Nigellafrø eller sorte sesamfrø (kan udelades, men Nigellafrø er en kraftig anti-inflammations og anti-histamin ingrediens!)
økologisk ekstra jomfruolivenolie

Skræl appelsinerne med en kniv, se billedet nedenfor, fjern alt det hvide! Skær dem derefter i skiver, og læg dem på et fad.

Skræl løget og skær det i ultratynde skiver, helst på mandolin. Har du ikke et mandolinjern, så læg de tyndt skårne skiver i en sigte og overhæld med først kogende og så iskoldt vand. Løgene skal tilføre lidt bid til salaten, men de må ikke smage overdøvende.
Spred de tynde løgskiver ud over appelsinerne, pynt så med oliven og Nigellafrø, og hæld til sidst lidt god olivenolie over salaten.

Salat med grapefrugt, druer og grønkål:
2-3 grapefrugter
2-3 stængler grønkål (til 4)
2 håndfulde søde stenfri druer
1 spsk. økologisk ekstra jomfruolivenolie, 1 tsk. ristet sesamolie, 1 spsk. Tamari (soya)

Skræl grapefrugterne lige som appelsinerne ovenfor. Skær derefter grapefrugtkødet fri af hinderne, se billedet nedenfor.
Skyl og tør grønkålen. Rip bladene fra stænglerne og hak dem fint.
Skyl og tør druerne, del dem i halve.
Læg alt pynteligt og i lag på et fad.
Pisk dressingen sammen og dryp den over salaten.

Mandel-chokolade cookies, fyldige og lækre!

Mandel-chokolade cookies, fyldige og lækre!

Er let at lave, en super lækker småkage på mandler og chokolade! Middel plantediversitet!

Hvis de laves på mandelmel eller mandelmel + havremel (på glutenfri havregryn) er småkagerne glutenfri. Med hvedemel er de ikke.

25-30 stk.:
5 dl fint mandelmel, lav selv eller køb en færdig mandelmel (evt. 2,5 dl havremel* eller hvedemel og 2.5 dl mandelmel)
1/2 tsk. fint uraffineret havsalt
1/4 tsk. bagepulver eller natron
100 g koldt smør i tern
0,6 dl rørsukker eller kokossukker
1 æg
1/2 tsk. vaniljepulver ell. vaniljesukker
70 g grofthakket mørk chokolade (70 %)

Tænd ovnen på 180 grader.
Kør alle ingredienserne minus chokoladen i en fodprocessor til en sammenhængende dej. Tag dejen op i en skål og bland hakket chokolade i.
Sæt valnøddestore kugler på bageplader med bagepapir, flad dem ud med en finger dyppet i koldt vand.
Bag kagerne i 10-12 minutter til de er lysebrune. Afkøl dem helt før du spiser dem, så bliver de sprøde.

* Havregryn kørt til fint mel i foodprocessor eller købt havremel.

Fire grunde til at spise mere diverst, mere plantebaseret!

Fire grunde til at spise mere diverst, mere plantebaseret!

At spise diverst betyder at spise alsidigt, med et stærkt fokus på plantebaseret mad, der er sundest for din tarmflora – som igen er kilden til din generelle sundhed!

Her er 4 gode grunde til at spise diverst:

1.
Ved at spise alsidigt har du mindre risiko for mangeltilstand på vigtige byggesten til et godt helbred.
Planter er fyldt med vitaminer, mineraler, og fytokemikalier, som beskytter dine tarme mod slemme bakterier og vira. Jo mere varieret du spiser jo tættere kommer du på et virkelig godt helbred.

2.
De fleste mennekser nyder at kosten er varieret. Så divers mad tilbyder ikke bare sundhed, men også en masse lækre smagsoplevelser. Forskning har vist at vi mennesker lever længere når vi nyder vores måltider, formodentlig fordi at glæde ved maden giver en forbedret fordøjelse.

3.
Ved en stor plantediversitet øges sundheden, idet mange plantestoffer arbejder sammen om forøget sundhedsvirkning. Piperine i sort peber øger din krops evne til at optage curcumin i gurkemeje til eksempel. Så lidt sort peber i din dahl forøger gurkemejens anti-inflammatoriske evne!

4.
Dit tarmbiom (dine tarmbakterier) bliver mere diverst, når du spiser mere diverst. Og det er udgangspunktet for et godt helbred: bedre immunsystem, bedre inflammationsbekæmpelse, mindre risiko for hjerte-kar sygdomme, mindre risiko for kroniske sygdomme, mindre risiko for autoimmune sygdomme, mindre risiko for tyktarmskræft, bedre hormonbalance, bedre humør, bedre stresshåndtering…

Generelt er det også vigtigt at spise kvalitetsmad, uraffineret mad, mad uden tilsætningsstoffer og kemi – når du spiser kød, fisk, mejeriprodukter, æg, færdiglavet brød og kage, drikker kaffe, te, vin, saft…

Inspiration fra theguthealthdoctor.com.

Køleskabsgrød med sharon og blåbær!

Køleskabsgrød med sharon og blåbær!

Overnight oat, eller køleskabsgrød, er en hurtig og sund morgenmad med mange plantefibre!

1 portion:
1 dl fine havregryn, eller halvt fine og halvt grove gryn
1 spsk. chiafrø
1 dl mælk (komælk eller plantemælk)
1 dl skyr, neutral eller med vanilje (ikke frugt, der er alt for meget sukker i)
1/2 sharonsfrugt
1 håndfuld blåbær
1 spsk. græskarkerner

Aftenen før:
Rør havregryn, chiafrø, mælk og skyr sammen i et glas eller en lille skål.
Ønskes en sødlig grød (og du ikke bruger vaniljeskyr) kan du tilsætte 5-6 dråber stevia eller 1-2 tsk. flydende honning.
Dæk dit glas/skål med et låg eller plastfolie.
Sæt glas/skål i køleskabet til næste morgen.

Morgen:
Rør i køleskabsgrøden, tilsæt eventuelt lidt mere mælk, hvis du ønsker en mere lind konsistens.

Skær sharonfrugt i tern.
Læg sharonfrugt, blåbær og græskarkerner på grøden.

Spis straks eller tag grøden med på farten.

Bøf med kål-løg-kompot!

Bøf med kål-løg-kompot!

For at få en større plantediversitet ind i måltiderne har jeg tilført kål og squash til den traditionelle løgkopot til hakkebøffen!

5-600 g hakket velfærds oksekød
salt og peber

2 mellemstore rødløg
1 rødt spidskål
1 squash
olivenolie
salt, peber og lidt honning, 1-2 spsk. (kan udelades på keto/lchf, eller anvend lidt Sukrin fibersirup)

Form 4 bøffer, krydr dem med salt og peber.
Steg dem efter temperament (røde, medium, gennemstegte) i olivenolie eller smør.
Hold dem varme.

Fjern de yderste blade på spidskålen, hvis de er grimme.
Halver kålen og fjern stokken.
Snit kålen groft.

Skyl og tør squashen, skær den over på langs, skær i både og i tern.

Pil løgene, halver dem, skær dem i både og i tern.

Varm panden op igen med lidt mere olivenolie.
Tilsæt grøntsagerne, salt og peber, og lidt honning.
Steg grøntsagerne på mellemvarme til de falder sammen/steger sammen, og bliver kompotagtige.
Smag til med salt og peber.

Server eventuelt med kogte eller ovnbagte kartofler, eller lidt grovbrød.
Alternativt server med en grøn syrlig salat for endnu flere grøntsager!

Salat med røget laks, vintergrønt og snaps, til advents- eller julebordet!

Salat med røget laks, vintergrønt og snaps, til advents- eller julebordet!

Salaten er hurtig at lave, da jeg har komponeret videre på en færdig salatblanding, som sælges i de fleste supermarkeder. Salaten har en pæn plantediversitet og valnødderne tilbyder masser af tarmvenlighed og omega 3 sammen med laksen.

Er dryppet med snaps, gerne en citronsnaps, men det kan udskiftes med citronsaft og lidt revet citronskal.

Salat:
350 g vinterkålblanding ( færdig kålblanding fra supermarked) eller 1 pose skyllet og hakket grønkål
1-2 faste og syrlige æbler
2 bolsjebeder (jeg valgte stribede og gule – alternativt rødbeder))
200 g rigtig god røget laks eller ørred
60 g valnøddekerner
1/2 dl snaps (eller saft og revet skal fra 1 øko citron)

Dressing:
2 dl fraiche 9 %
1-2 spsk. grovkornet sennep
1 spsk. honning
salt, peber

Ps. Hvis der er en færdig sennep-honning dressing i salatblandingen, så brug også den i dressingen!

Del æblet (æblerne) i kvarte, og fjern kernehuset. Skær de kvarte æbler i både og så i tynde skiver.
Læg skiverne i en skål og dryp godt med snaps på.
Skræl bolsjebederne og skær i dem i ultra tynde skiver, gerne på mandolinjern.
Skær laks eller ørred i mundrette bidder, gerne lidt rustikt.
Brun valnødderne let på en varm pande, og bræk dem så i stykker.

Læg kålblandingen (grønkålen) i bunden af et stort fad. Læg skiver af bolsjebeder på, læg æbleskiver på, læg laksestykker på.

Dryp med snaps over hele fadet. Det skal endelig ikke sejle i snaps, blot så meget at ingredienserne på fadet kan opsuge snapsen. Pynt med valnødder.

Rør fraiche, sennep, honning salt og peber sammen, plus dressingen fra pakken, hvis det var en sennep-honning dressing. Smag til med sennep, til en lidt skarp dressing, men hvor honningen også kan smages.

Dryp lidt dressing over salaten, og server resten til.

Salaten uden dressing!
Rød kålsalat med rejer og quinoa!

Rød kålsalat med rejer og quinoa!

En skøn salat med både mange fibre og vigtige omega 3 fedtsyrer. Høj plantediversitet! Kan bruges som forret eller middagsret. Er salaten til 4 som middagsret, skal der serveres brød (og smør) til.

1 mellemstort rød spidskål
1,5 dl quinoa
3-400 g store rejer (enten pil-selv-rejer som du piller, eller store færdigpillede rejer)
1 moden mango
1 bk øko blåbær
3/4 dl græskarkerner
saft af 1 citron, revet ingefær og revet frisk gurkemeje (eller 1 tsk. stødt gurkemeje)
olivenolie, salt, peber, lidt soya (1-2 spsk.), lidt honning (1 spsk.)
1 håndfuld friske krydderurter

Kog quinoaen i godt med vand efter anvisning på posen. Hæld overskydende vand fra og afkøl.

Rist græskarkernerne på en tør pande til de popper. Sluk for panden. Tilsæt lidt olivenolie, lidt soya og lidt honning, og rør det omgående sammen. Afkøl på en tallerken.

Fjern de yderste blade fra spidskålet. Halver det, fjern stokken. Snit i smalle strimler på langs, og snit så fine små stykker på tværs.

Skær skiver af mangoen,skær mangokødet fri af skallen, og skær i tern.

Skyl og tør blåbærrene.

Rør dressing: 3 spsk. olivenolie røres med revet ingefær (2×1 cm), 1 styk revet gurkemejerod, saft af en citron, salt, peber og lidt honning til en syrlig-sødlig dressing.

Bland spidskål, kogt quinoa og rejer. Tilsæt dressing, mangotern og de fleste blåbær, og vend det sammen. Tilsæt halvdelen af græskarkernerne, og vend forsigtigt sammen.

Pynt salaten med blåbær, græskarkerner og krydderurter.

Server med godt brød til.

Rødbedesmoothie

Rødbedesmoothie

En frisk smoothie med grapens lette bitterhed. Grapefrugt siges at sænke blodtrykket, sænke kolesterol i blodet og virke forbyggende mod kræft pga. sin antioxiderende virkning. Desuden er rødbede er naturens epo, så smoothien har mange fordele!

2 store glas:
4-5 dl vand
1 mellemstor rødbede
1 mellemstort æble
1/2 grapefrugt
lidt honning, hvis du er til det sødlige
1×1 cm ingefær
1 håndfuld isterninger

Skræl rødbede og ingefær, tag kernehuset ud af æblet.
Skræl grapefrugten med en kniv, lad noget af det hvide blive på, det er smækfyldt med vitaminer.
Hæld vand i blenderen, tilsæt alt det øvrige og kør til en skummende rød smoothie.
Kan tilsættes lidt frisk eller tørret gurkemeje. Gurkemeje indeholder det anti-inflammatoriske stof curcumin, og det er et genialt antioxidant krydderi.

Husk at smoothie kan påvirke/hæve blodsukkeret, så indtag gerne lidt sundt fedt samtidig, f.eks. nødder, hvis du har et let påvirkeligt blodsukker!

Plantedeller på sød kartoffel!

Plantedeller på sød kartoffel!

En lækkert smagende plantedelle, smager så meget af umami, at man ikke savner kød! Pæn plantediversitet!

Opskriften rækker til 3-4 personer, med en fyldig salat til med enten kartofler pasta, quinoa…
Opskriften kan sikkert ganges op, men jeg har ikke prøvet!

250 g sød kartoffel
3 æg
70 g rasp
40 g fine havregryn
(eller 110 g brødkrumme, f.eks. fra surdejsbrød)
1 lille løg
2 fed hvidløg
salt, peber, spidskommen
1 håndfuld groft hakkede korianderblade – kan udelades eller erstattes af andre krydderurter

Skræl de søde kartofler, skær dem i små tern. Put dem i en gryde, dæk med vand, kog op og kog dem ca. 10 minutter, eller til de er møre.

Hæld vandet fra de søde kartofler, og afkøl dem 5-10 minutter. Mos dem så med en gaffel eller i en blender.

Pil løg og hvidløg, og snit dem meget fint.

Rør mosen sammen med æg, tilsæt løg og hvidløg, rør igen, og tilsæt så rasp, havregryn (brødkrummer), salt, peber, spidskommen og krydderurter. Rør alt til en lind fars. Lad farsen hvile 5 minutter, og bliver den meget fast, så tilsæt endnu et æg. – Laver du det i blender kan alle indgredienser blot tilsættes efter at de søde kartofler er blendet til mos, og blendes til fars.

Form 11-12 deller, og læg dem på et stykke bagepapir eller madpapir. Opvarm en pande med godt med olie til en er godt varm, placer forsigtigt dellerne (de er ret bløde, men stivner i varmen fra panden), og steg dem 4 minutter på hver side ved høj middelvarme. Tjek at de ikke brænder på.

Server dem med salat og måske lidt godt brød.

Gode kolde i madpakker.

Inspiration fra mummum.dk

Farsbrød med masser af grønt, tomatsauce og ost på toppen!

Farsbrød med masser af grønt, tomatsauce og ost på toppen!

Grøn mad behøver ikke være vegetarmad. Her forslag til meatza (pizza uden brødbund) eller et fladt farsbrød med tomatsauce,ost og masser af grønt i farsen. Lige meget hvad vi skal kalde det, så smager herligt. Høj plantediversitet.

Meatloaf with 500 g of shredded vegetables to 500 g minced meat, to make it “green” and with high plant diversity.

500 g hakket øko oksekød (gerne 4-7 % fedt)
500 g hakkede grøntsager af eget valg, dog bør 1 mellemstort løg altid inkluderes
1 øko æg
100 g pikantost med krydderier, ell. alm. flødeost (kan udelades eller erstattes med lidt olivenolie)
1-2 tsk. fint salt, friskkværnet peber, lidt chili eller røget paprika vil også være godt!
200 g god pizzasauce, hjemmelavet eller øko fra rema eller Urtekram f.eks.
1 pose revet mozarella 16 % (eller revet ost af eget valg)

Hak grøntsagerne i en foodprocessor.
Bland kød, hakkede grøntsager, æg, pikantost, salt og peber med hænderne, eller håndmikser med dejkroge, til en sammenhængende fars.
Læg farsen på en bageplade med bagepapir eller i en tærteform, og glat ud til pizzaform.
Smør tomatsauce på.

Bag meatzaen 20 minutter, tag den ud og bred revet ost over.
Bag meatzaen 10-15 minutter mere.

Server den med en syrlig grøn salat til, evt. med fuldkornspasta i, hvis det er til sultne teenagere og andre med stor appetit.

Tarm-boostning før julemaden rammer!

Tarm-boostning før julemaden rammer!

Giv dine tarme forebyggende førstehjælp, før det store julemads-ræs starter!

Der er tre alternativer til hvert måltid, der fodrer dine sunde tarmbakterier. Er der fødeemner i forslagene du ikke tåler, så erstat med et af de andre sunde alternativer. Bland opskrifter og retter præcis som det passer dig. Opskrifterne er hovedsaligt fra min hjemmeside, fra Alberte Stengaards hjemmeside (hun er en super dygtig veganer) + lidt andet.

Der er fokus på plantemad, kvalitetskød, og fisk med masser af omega 3. Charcutteri som pølse og røget rullepølse mv. er udeladt, da det indgår i mange julefrokoster og på grund af at røg/røgaroma og nitrat (og andre konserveringsmidler) ikke er tarmvenligt. Røget fisk er en undtagelse.

Da fermenterede fødeemner er super tarmsundheds-optimerende er der opskrifter med surdejsbrød og fermenterede grøntsager. Bag eventuelt selv brødet . Husk surdejsbrød skal startes dagen før du skal spise det. Køb evt. de fermenterede grøntsager, da de tager lidt tid at lave, kan købes i større supermarkeder og helsekostbutikker.

Opskrifter på det gode, sunde brød, surdej og almindeligt fuldkornsbrød, kan du finde her.
Bag eventuelt dette ketoinspirerede glutenfri brød, hvis du ikke spiser gluten – eller vil gøre meget ud af at spise med stor plantediversitet, hvilket er super for tarmsundheden. Eller dette glutenfri kernebrød.

Plantedeller, ud over min ene opskrift denne uge, lav selv se her, + se her. Køb se her. Der er masser af andre alternativer, søg selv via Google.

Sød med stevia eller bær/frugt/tørret frugt/krydderier i stedet for sukker. Brug evt. kokossukker med et lavt glukemisk index, hvis en ret/opskrifter du gerne vil lave kræver sukker.

Gode og sunde snack forslag kan du finde her og her.

1.
Morgenmad:
Surdejsbrød med ost, frugt og grønt
Grønne pandekager med revet gulerod, yoghurt og nøddesmør
Havregrød eller køleskabsgrød*) med skyr og bær

Frokost:
Kikærte-spinat deller med fuldkornssalat
*) Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndtskåret øko pålæg (ikke røget) og æg
Grønne pandekager med råkost og hytteost

Aftensmad:
Kartoffel-rødbede galette med kålsalat
Grønne pandekager eller tortillas med stegte grøntsager og sorte bønner
Grøntsagsfad i farver og plantedelle eller en frikadelle med revet grønt i farsen

2.
Morgenmad:
Surdejsbrød med ost, *) frugt og grønt
Bananomelet med bær og yoghurt
Havregrød eller køleskabsgrød med æblekompot

Frokost:
Efterårssalat med skinke og figner, og surdejsbrød
Fuldkornspastasalat med masser af grønt og lidt bacon
Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og røget laks

Aftensmad:
Salat med koldt kød, spidskål og bagt græskar
Vegetargryde med cashewnødder
Broccolisuppe med topping af løg og æble, og et stykke surdejsbrød

3.
Morgenmad:
Surdejsbrød med nøddesmør og frugt, + æg og mikrogrønt
Grøn omelet med citrusmarineret mozarella
Havregrød eller køleskabsgrød med yoghurt, nøddesmør/peanutbutter og blåbær

Frokost:
Grøn omelet med citrusmarineret mozarella og fuldkornsrugbrød
Rejer og laks bowl
Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og grøn omelet

Aftensmad:
Veganske madvafler med edamamebønner og salat
Hakkebøf med kål-løgkompot
Kødboller i krydret tomatsauce med pasta

4.
Morgenmad:
Surdejsbrød med grøn omelet, frugt og nøddesmør
Hindbærgrød med ingefær og lime
Grønne rugbrødsmadder

Frokost:
Grønne rugbrødsmadder
Havregrød med sød kartoffelcreme og parmesan
Grønne frokostvafler
Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og røget makrel

Aftensmad:
Kyllinge og grøntsagsfad
Wok med kylling og spicy sauce
Krydrede fuldkorns-kokos madpandekager

5.
Morgenmad:
Surdejsbrød med ost eller røget laks, frugt og grønt
Havregrød eller køleskabsgrød med bærkompot (mos 200 g optøede eller friske røde bær, tilsæt 1-2 spsk. chiafrø og lad det stå 1/2 time)
Græskarmuffins

Frokost:
Flexitarens hurtige salat
Power pasta
Indisk salatbowl
Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og fiskefrikadelle

Aftensmad:
Grøn risotto
Ovnbagte kødboller, grøntsager og tomatsalat
Beluga bolognese med pulled aubergine

6.
Morgenmad:
Surdejsbrød med grøn omelet
Nemme vafler med æble og gulerod
Ti minutters surdejsbrød med blåbær og revet citron + ost, nøddesmør, og frugtbidder
Kokos nicecream
Frugtsalat med vanilje-passionsfrugt creme

Frokost:
Laks og rejesalat i salatskåle
Grøn kyllingesalat
Burger med vegansk æggesalat
Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og røget laks

Aftensmad:
Oksefilet med grøn sauce
Pulled pork med naanbrød og ærtemos
Pulled portobello med coleslaw

7.
Morgenmad:
Surdejsbrød med ost, frugt og grønt
Skyr eller yoghurt naturel med bær og hjemmelavet mysli
Havregrød eller køleskabsgrød med kakao og kokos

Frokost:
Kartoffelsalat med plantedelle eller frikadelle/pølse/bøf
Blomkålssalat med plantedelle eller frikadelle/pølse/bøf
Brødsalat med masser af grønt
Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og makrel i tomat

Aftensmad:
Salat med lune oksekødsstrimler
Broget salat med bagt laks
Grøn salat med tomatvinaigrette og plantebøf (bøf lavet på plantefars fra supermarkedsdisken)


Uddybende kommentarer:
*) Frugt og grønt til morgenmad:
Skær mundrette stykker eller skiver af årstidens frugt, spis rå agurk, peberfrugt, gulerod, tomat, avocado eller andet grønt + lidt peanutbutter/anden nøddesmør til at dyppe frugt og grønt i.

*) Rugbrød:
Fuldkorns rugbrødsmadder med salat, øko kødpålæg, spirer eller anden mikrogrønt, syltede løg og/eller agurker, kimchi eller kraut, og ekstra grønt til, rå agurk, peberfrugt, gulerod, tomat, avocado, spirer, mundrette bidder af rå blomkål, lidt stegt grønt fra dagen før, hummus, oliven, oliventapanade eller pesto. Eller lidt råkost med nødder.

*) Køleskabsgrød er havregryn, evt. hørfø, chiafrø, tørret eller frisk frugt rørt op med mælk/plantemælk og yoghurt/planteyoghurt om aftenen, natten over i køleskabet og så toppet op med mere frugt, bær, kerner næste morgen, før servering. Se evt. mere her eller hos Alberte, der er ekspert i køleskabsgrød eller overnights oats.

Kartoffel-rødbede galette!

Kartoffel-rødbede galette!

Galette er en dejlig ret, nemmere at lave end en klassisk tærte. Mange fibre og høj plantediversitet!

Rækker kun til 4 personer, hvis der serveres en fyldig salat til.

Beregn lidt ekstra tid til at sautere rødbederne, eller brug sauterede rødbeder fra Meyers køkken.

200 g øko hvedemel
100 g øko fuldkornsmel
125 g koldt smør
1/2 tsk. fint salt
evt. 2-3 spsk. ikke aktiv surdej
1 æg
lidt koldt vand

2 dl øko creme fraiche
2 fed hvidløg
2 rødbeder (ell. det meste af en en pose sauterede rødbeder fra Meyers)
1 lille løg
2 store kartofler
3/4 dl grofthakkede krydderurter
salt, peber, urtesalt (kan udelades)
2 dl friskrevet parmesan (bruges færdigrevet, så er det noget mindre)

Skræl rødbederne, skær dem i skiver og sauter dem i lidt olivenolie, salt, peber og evt. honning til de er sprøde, men ikke hårde. Afkøl.

Tænd ovnen på 210 grader varmluft.

Dej:
Brug en foodprocessor eller fingrene. Kør begge slags mel, salt og smør til en fint klumpet blanding (eller smuldr smøret ud i mel/salt).
Tilsæt ægget og 1 spsk. meget koldt vand, og kør igen 30 sekunder, til dejen samler sig. Gør den ikke det, så tilsæt endnu 1 spsk. vand.

Læg dejen på køkkenbordet (evt. let meldrysset, hvis dejen virker lidt klistret), og rul ud til en cirkel. (Min blev lidt oval, skidt med det). Læg dejcirklen på en bageplade med bagepapir.

Rør creme fraiche op med presset hvidløg, smag til med salt, peber og lidt urtesalt, hvis du har det.

Vask og tør kartoflerne, og skær dem i tynde skiver.
Pil løget, og skær det i meget tynde skiver.

Smør creme fraichen ud på dejen, men efterlad en 4-5 cm bred kant uden creme fraiche hele cirklen rundt. Den skal bruges som lukke-kant.

Læg rødbedeskiver, kartoffelskiver og løgskiver oven på creme fraichen, husk en tom kant. Drys med salt og peber.
Læg grofthakkede krydderurter oven på.

Bøj kanten op over fyldet og glem den pænt på plads.

Drys revet parmesan over galetten, og drys lidt salt eller urtesalt på kanten.

Bag galetten 30 minutter til kanten er fint brun og sprød.

Server med salat!



Værd at vide om hormon-tarm aksen!

Værd at vide om hormon-tarm aksen!

Interessant for både helbred, forplantning og og libido.

Som mand (uden sygdom i forplantningsorganerne) behøver du ikke at knokle med vægte (eller indtage anbolske steroider) for at ligne en mand, pas blot dine tarmbakterier, dermed dine hormoner, og du får en mere mandigt udseende krop. God erektion og sexlyst følger også med!

Som kvinde (uden sygdom i forplantningsorganerne) betyder velfungerende tarmbakterier og en veafbalanceret hormonproduktion en velfungerende og mindre smertefuld månedlig cyklus, frugtbarhed, og god sexlyst.

Videnskab
Det er efterhånden kendt, at vorest tarmbiom (tarmbakterier) spiller en central rolle i vores velbefindende og gode helbred, både fysisk og psykisk. Men måske er det mindre kendt, at vores tarmbiom influerer på vores hormonbalance.

Videnskablig research har vist at mus, der har fået fjernet alle tarmbakterier, udviser en unormal kønsudvikling. Dette fordi de mangler tarmbakterier til at producere og regulere deres hormoner.

Hormonel udvikling kvinder:
Research har vist, at tarmbakterierne hjælper med at regulere de kvindelige hormoner, som har indflydelse på kvinders liv fra puberteten og frem.
Dine tarmbakterier*) har indflydelse på transporten af dine østrogener*) takket være et enzym kaldet beta-gluconidase, som kan omdanne inaktivt østrogen til aktivt østrogen ved at recirkulere det fra dine tarme til blodbanerne. Det betyder, at hvis du har en overvægt af negative tarmbakterier, så kan du have svært ved at recirkulere dine østrogener, hvilket kan betyde hormonforstyrrelser – dette ses bl.a. ved polycystisk ovariesymdrom og endometriose. Kilde: theguthealthdoctor.com og videnskab.dk

Hormonel udvikling mænd:
Mænds hormonproduktion af primært testosteron*) er påvirket på samme måde som kvinders. Ved ikke at spise sundt og vedligeholde de hormontransporterende bakterier kan mænd eksempelvis få nedsat rejsningsmulighed, udvikle bryster eller i visse tilfælde få prostatakræft. Kilde: Netdoktor, Umahro Cardogan

Spis derfor efter at gøre dine tarme glade, det vil sige styrk de tarmbakterier, der kan styrke din hormontransport = plantebaseret mad med fibre og gode fedtstoffer, og lidt kød, fisk, mejeriprodukter af god kvalitet (hvis du ikke er veganer/vegetar). Se mine øvrige artikler om tarmbakterier.

NB:
Det er ikke kun kønshormonerne der påvirkes, også de hormoner der kontrollerer appetit, blodsukker og blodfedt påvirkes af tilstanden i dit tarmbiom
hvilket igen påvirker din hormonproduktion!

Uddybende forklaringer:
*)Østrogen
Østrogen er betegnelsen for en gruppe af kvindelige kønshormoner. De naturlige østrogener produceres i æggestokke, binyrer og fedtvæv. Østrogen har en afgørende rolle i mange forskellige processer i kroppen. Lige fra frugtbarhed og sexlyst til knoglesundhed, blodsukkerbalance, kolesterolniveau, humør, temperaturkontrol og hudens elasticitet. Kilde: spisdigrask.dk

*)Testosteron
Testosteron er et mandligt kønshormon, der påvirker stort set hele kroppen. Det har effekter på kroppens udseende, idet det har en “mandliggørende”, såkaldt androgeniserende effekt på kroppens væv, og derudover en mere generelt opbyggende effekt (anabolsk), i og med det stimulerer muskel- og længdevækst. Kilde. netdoktor.dk

*) Tarmen er nært koblet til både immunsystemet, hormonsystemet og nervesystemet. Bakterierne kan bl.a. kommunikere med disse systemer gennem stoffer, de udskiller, som interagerer med receptorer i tarmvæggen. Det kan starte bestemte reaktioner i immun- og hormonsystemet. Bakteriernes produkter, metabolitter, kan også blive optaget gennem tarmvæggen og videre ud i blodbanen. Metabolitterne kan på den måde fungere som signalstoffer, der påvirker receptorer i andre organer som f.eks. hjernen eller leveren. Bakteriernes overfladestruktur kan også genkendes af receptorer på indersiden af tarmen og på den måde starte en respons i kroppen. Kilde: dtu.dk

MIND kost – der passer på din hjerne!

MIND kost – der passer på din hjerne!

MIND kost er “Middelhavsintervention for neurodegenerativ forsinkelse“. Designet af Rush University Medical Center med det formål at optimere hjernesundhed!

Egentlig er denne kost et mix af Middelhavskost og DASH kost, hvor sidstnævnte har fokus på de fødevarer og næringsstoffer, som har størst betydning for vores blodtryk.

Begge kosttyper er kendt for at modvirke demens og beskytte vores hjernefunktion efterhånden som vi bliver ældre, endda reducere Alzheimer.

Du skal ikke vente med denne kosttype til du er er på vej til at blive midaldrene – du skal spise det allerede nu!

Hvad siger videnskaben?
Et videnskabligt review i 2021 af 13 ernæringsstudier tyder på, at bestemte kosttyper (kost med masser af grøntsager, frugt, bælgfrugter, olivenolie/rapsolie/avocadoolie mm., fisk og magert kød), og at undgå raffineret kost (ringe færdigmad, mange færdig-pålægstyper, fast food, junkfood…), hjælper til bedre hjerne-integritet og hjernefunktion.

Opsummeret er løsningen: styrk plantesundhed og dit omega 3 indtag!

Her er 8 bud på ernæringselementer, videnskaben ved styrker hjernen og tarmene:

  1. Bladgrønt som grønkål, palmekål, spinat, bladbeder, pak choi, rucola, fennikel, julesalat…
  2. Bær, jordbær, blåbær, hindbær, brombær, solbær, ribs…
  3. Nødder, gerne en blanding af valnødder, mandler, hasselnødder, cashewnødder, pistacienødder, paranødder…
  4. Ekstra jomfru olivenolie og oliven
  5. Fuldkorn, hvede/rug/byg/havre/hirse, fuldkornsbrød, fuldkornspasta og bulgur, brune og røde ris, quinoa…
  6. Fed fisk som laks, makrel, sardiner, sild, ørred, med masser af omega 3 (frisk, frost, dåse, røget)
  7. Bælgfruger inklusiv linser og soyabønner
  8. Vin, gerne rødvin for polyfenolerne – et glas om dagen!

Inspiration:
theguthealthdoctor.com
Hjerteforeningen
Center for sund aldring

Salat med koldt kød, spidskål og bagt græskar!

Salat med koldt kød, spidskål og bagt græskar!

Robust middagssalat, men alligevel i den lette ende af mad, som salat jo er! Høj plantediversitets score, der glæder dine tarme!

3-400 g koldt kød i tern 1 x 1 cm i størrelse.
1 rødt spidskål
4 x 1 cm tykke skiver afkølet Hokkaidogræskar eller Butternutsquash
2 appelsiner
1 løg
6 store kogte kolde kartofler (kan erstattes af mere bagt græskar eller søde kartofler)
1 bundt persille (+ evt. basilikum, koriander, mynte)
1 dl vand
3/4 dl olivenolie
1 øko citron
eddike
1-2 spsk. flydende honning
salt, peber

Græskarret skal bages, så start med det.

Tænd ovnen på 200 grader.

Skær skiver af græskarret, læg dem i ovnfast fad, pensl med lidt olie og drys med lidt salt og peber. Sæt græskarskiverne i ovnen, og bag dem mellem 20-30 minutter, afhængig af, hvor meget “bid” i græskarret du vil have.

Vend køddet med lidt olivenolie, et skvæt mild eddike, salt og peber, og lad det trække mens resten af salaten laves færdig.

Skræl dit løg, og skær det i ultra tynde skiver, helst på mandolinjern. Hæld lidt mild eddike på løgskiverne, så de lige bliver våde, og lad dem trække i 5 minutter, hæld lidt mere eddike på og lad løgskiverne trække til salaten skal blandes.

Halver spidskålen, fjern stokken, del kålen i både og snit kålen fint. Læg i en salatskål.

Pil de kolde kartofler og skær dem i tern, læg kartoffelternene ned i salatskålen.

Skræl appelsinerne med en kniv, således: læg appelsinen på et skærebræt, skær bunden af appelsinen, og skær tynde skiver af skræl fra toppen og ned mod bunden. Når den er skrællet vendes den og bunden skæres helt fri for skræl. Skær nu appelsinen i både og i tern. Læg appelsinen i salatskålen.

Skær de afkølede græskarskiver i tern.

Tilsæt de marinerede kødtern, græskartern og marinerede løg (uden den eddike, der evt. ligger i skålen efter marineringen) til salaten.

Bland forsigtigt alt sammen.

Dressing:
Riv skallen af citronen og pres den.
Hæld vand og olivenolie i en blender, tilsæt det skyllede persille, citronsaft og citronskal, 1 spsk. citronbalsamico (eller mild eddike), honning, salt og peber.

Blend dressingen sammen, tilsæt lidt mere vand eller olie, hvis den bliver for tyk til at kunne hældes over salaten.
Smag evt. dressingen til med mere honning og salt, smagen skal være “grøn” og syrlig (ikke sur).
Hæld noget af dressing over salaten, og server resten af dressingen til.

Kan spises med godt brød og smør til, eller kog lidt quinoa, afkøl og vend i salaten, før dressingen, for at gøre salaten endnu mere mættende.

Spis årstiderne! Grønt efterår!

Spis årstiderne! Grønt efterår!

At spise årstiderne betyder, at spise det der er årets sundeste og lækreste grøntsager og frugt, og gerne fra dit eget land, endnu bedre fra dit lokalområde.

Vi kan handle med hele verden, men det er bedre for både klimaet og dig, hvis du spiser mad, der ikke har været fragtet over den halve verden. CO2 aftrykket falder, og sundhedsværdien i maden stiger!

Mad er mest fyldt af vitaminer kort tid efter høstning, så spis mad der er så frisk som muligt. Ps. Frosne grøntsager kan derfor være sundere end grøntsager, som har været på en lang rejse, har ligget længe i supermarkedet, eller i din grøntsagsskuffe.

Noget tyder også på, at vores kroppe trives godt med de fødeelementer, som den har kendt alle sine dage, læs: mad fra din kultur. At kroppen ligefrem kan længes efter mad den kender. Det kan godt blive et problem for mennesker, der er vokset op med et meget begrænset fødeudvalg, de kan have svært ved at finde glæden ved flere grøntsager f.eks. Og forskning viser lige nu, at plantebaseret mad og stor diversitet er lig tarmsundhed og derfor generel sundhed. Lær derfor dine børn og unge at spise med stor plantevariation.

TIP:
Du kan sagtens lave din barndoms ynglingsretter i en sundere udgave, hvor du inkluderer flere plantebaserede elementer, og stadig opleve både kropslig og hjernemæssig glæde ved det kulturelt kendte. Mine opskrifter på svensk pølseret, farsbrød og oksefilet med grøn sauce er gode eksempler herpå.

Madens energikraft
Det siger i nogle gamle sundhedskulturer at vores fødevarer har ‘temperaturer eller ‘energikraft’, fra kinesisk medicin til Ayurveda, fra gammel græsk medicin til kulturer i den fjerne Amazonas-jungle!

Mad ses som afkølende og opvarmende. Og med sæsonskiftet er det meningen, at vi også skal ændre vores kost i overensstemmelse med ændringerne, så når vejret bliver køligere, går vi fra de afkølende fødevarer og til de opvarmende ditto.

“Opvarmende” grøn efterårsmad
Her i efteråret er det blandt andet godt at spise:
Blomkål
Den grøntsag produceres hele året, men er særligt næringsrig lige nu, da den trives ved at vokse i den kolde tid. Blomkål er derfor mere sprød og smagsrig nu end på andre årstider.
Blomkål indeholder høje C vitamin niveauer, fibre, kalium og fytokemikalier kaldet glucosinolater, som forskere kobler til bedre kropslig immunitet, bedre fordøjelse, bekæmpelse af inflammation og hjerte-kar problemer. Blomkåls kommer i flere farver, polyfenolerne og fytokemikalierne i hver af dem er lidt forskellige, men lige sunde.
Find mine blomkålsopskrifter her.
Spis blomkål rå i salat, revet/hakket til blomkålsris og f.eks. brugt i “risotto” eller blomkålstabbouleh (salat), blomkålsgratin, skåret eller delt i mindre buketter og ristet på pande eller i ovn med krydderier! Eller i mange andre variationer…

Fennikel
Hvid grøn plante, se billedet, hvor både krop, stængel, blade og frø kan spises. Smager er let lakridsagtigt.
Fennikel har både antioxidant, anti-inflammations og antibakteriel effekt. Plantens essentielle olier indeholder mindst 87 sundhedsinteressante komponenter, herunder rosmarinsyre (polyfenol), klorogensyre (antioxidant), quercetin (polyfenol), og apigenin (polyfenol). Desuden indeholder fennikel C vitamin og folat (B vitamin).
Mine fennikelopskrifter.
Spis fennikel rå, revet eller skåret tyndt i salat, ristet i tynde skiver (eller grillet) i olivenolie til fisk eller kød, i suppe, i pastasauce eller ragout.
Fennikelfrø kan bruges som krydderi i brød, kage, dessert, varm mad – eller i te. Smager så godt!

Rodselleri
Skøn efterårs grøntsag. Ikke så stivelsesrig som andre rodfrugter, og derfor et godt bud på en langsom kulhydrat (kan indgå i grøn keto). Smager også meget let lakridsagtigt (synes nogen), ret distinkt i smagen, men bliver mildere ved kogning/stegning.
Dens vigtigste virkning er anti-inflammatorisk. Selleri er rig på C og K vitamin (som styrker dine knogler og hjælper dine sår med at hele), og rummer også noget B6 vitamin. Bidrager til indtagelse af jern og mangan, som styrker blod og immunforsvar. Indeholder også antioxidanten luteolin.
Find mine selleriopskrifter her.
Spis selleri rå revet med æble og nødder i salat, steg det i skiver med svampestuvning på toppen, skær det tyndt og anvend som plader i lasagne, brug det i flødekartofler, put det i suppe, riv det i brøddej, eller lav rodfrugtfritter i ovnen. Brug toppen, hvis den er med ved køb, i suppevisk, eller brug den i pesto, giver stor smag!

Glaskål
Glaskål overrasker med smag og er god til dem, der ikke er vilde med kålsmag. Den er nemlig sund, sødmefuld og fuld af vitaminer. Glaskål er kål, men til forskel fra sine fætre og kusiner i kål-familien vokser den ikke som en blomst på planten. I stedet er glaskålen en opsvulmet stængel på planten. Ja, nærmest en knude på stængelen, derfor bliver den også kaldet knudekål. Glaskål fåes både i grønt og lilla, lige sunde med få variationer i sundheden.
Glaskål er nærende og rig på C og K1-vitaminer samt mineralerne jern og calcium, og glukosinolater. Glukosinolater er fytokemikalier, som kan være medvirkende til at bekæmpe kræft, da de frigiver to slags aktive stoffer, en form for fytokemikalier, som har gode kræfthæmmende egenskaber og en høj antioxidant aktivitet, isothiocyanater og indoler.
Opskrifter med glaskål kan ses her på mit website.
Glaskål kan anvendes rå, i skiver, tern, stave i salat. Skræl dem med en gulerodsskræller til tynde spåner, der er så fine og gennemsigtige. Kan skæres i skiver og anvendes som taco. Kan bruges i gryderetter, som fritter, eller revet i brøddej.

Æbler
Æbler har eksisteret i Danmark stort set siden tidernes morgen. Der er endda fundet rester af æbler i grave helt tilbage fra stenalderen. Der findes mange æblesorter, nogle af de mere populære sorter er Discovery, der er et af de tidligste æbler i sæsonen. Elstar, der er et tidligt efterårsæble, og det klassiske Ingrid Marie æble, der også er et populært æble, særligt i madlavning.
Æbler indeholder C-,E-, K-, B1-, B2-, B6-vitaminer, som hjælper immunforsvaret, og desuden mineraler som kalium, jod og zink, der er vigtige for stofskiftet, nervesystemet og musklerne. De indeholder dertil et plantestof, der kan bekæmpe kræftceller. Æbler er en god kilde til kostfibre via sit høje pektinniveau, som nedbringer dit kolesterolniveau, og bidrager til sunde tarme. Æbler hjælper din fordøjelse og mindske inflammation i kroppen. Æbler gavner desuden forbrændingen af sukker og fedt.
Find opskrifter på mit website med æble her.
Spis æbler, rå, som snack, i salat, som mos, som æbleflæsk, i gryderetter, supper, kager, desserter, på grød, drik det som juice eller most, put det i din smoothie – mulighederne er uendelige, og gode!

God efterårsspisning!

Inspiration fra:
Dr. Mark Hyman, drhyman.com
Valeria Lima, valerialima.dk
goforlocal.dk
Coop sundhedspyramide
madensverden.dk

Sundheds-selv-test!

Sundheds-selv-test!

Selvtest din generelle sundhed.
Forhåbentlig giver spørgsmålene dig nogle sundhedsovervejelser med på vejen, som du kan arbejde med. Testen indeholder også mine bud på, hvilke sundhedsvalg du bør overveje under hvert testpunkt.

Har du brug for sparring om din eller familiens sundhed efter overstået test, så er du velkommen til at du kontakte mig på info@sundmadsundtliv.dk.

10 minutters surdejs focacciabrød med druer og hasselnødder!

10 minutters surdejs focacciabrød med druer og hasselnødder!

Godt til eftermiddagskaffen eller et ostebord – kan selvfølgelig også spises til morgenmad! Plantediversitets score på 5.

Røres på røremaskine (kan røres i hånden). Hældes i firkantet form, evt. et lille lasagnefad. Hæver 8-9 timer på køkkenbordet inden bagning!

100 g aktiv surdej (gerne på fuldkorn eller rug)
400 g bagestærk øko hvedemel (12 % protein)
100 g øko fuldkornsmel
12 g salt
375 g vand

røde druer
ristede afskallede hasselnødder (hasselnødder kan købes ristede og afskallede, men du kan også riste dem selv og gnide skallerne af, se her)

Alle ingredienser hældes i dn røremaskine, og røres 2-4 minutter (2 min. på Thermomixer dejfunktion) til en sej våd dej.
Eller rør alt sammen i hånden til en sej våd dej, ca. 5 minutter, med en stor grydeske.

Hældes i en firkantet form, der er smurt med masser af olie. Eller foret med bagepapir, der er stærkt olieret.

Dæk formen til og lad dejen hæve 8-9 timer på køkkenbordet.

Tænd ovnen på 220 grader mindst 30 minutter før du skal bage brødet.

Efter hævning laver du hulninger ned i dejen med fingrene, så du får et boblet landskab. Og lægger druer og hasselnødder i dejen, som du lyster.

Pensl evt. med olie eller smeltet smør.

Bag focacciabrødet 10 minutter ved 220 grader og 30 minutter ved 200 grader (40 minutter, hvis din form er lille og dejlaget tykt).

Arbejde for at få en sund fordøjelse – aflivning af nogle myter!

Arbejde for at få en sund fordøjelse – aflivning af nogle myter!

Allerførst en overordnet konklusion: Du skal ikke gå på en restriktiv diæt for at leve sundt og få en en sund fordøjelse. Du skal ikke udelade nogen makro-næringselementer, kulhydrater/protein/fedt, og du skal ikke detoxe på sære kure eller dyre kosttilskud.

Du skal derimod inkludere alle makro næringselementerne, og du skal spise mad af god kvalitet med god samvittighed og nydelse!

Nedenstående bud på optimering af dine tarmbakterier og din fordøjelse skal du være skeptisk overfor:

1. Bone broth, suppe kogt på ben, indeholder meget kollagen.
Kan give en forstyrret fordøjelse ro et par dage, fordi der ikke er nogen fibre i dette produkt. Men at fjerne fibre fra kosten er skadeligt for tarmbakterierne, og det beskyttende slimlag i din tarm, på længere sigt. Bone broth er ikke usundt, men det støtter ikke fordøjelsen, leaky gut (utæt tarm) og lignende.

2. Tarmskylninger. Kan lette på et symptomer i tarmen.
Der er ingen videnskablige beviser for at tarmskylninger skulle give en sundere tarm. Slet ikke hvis ikke finder sted på et offentligt eller privar hospital.
Det kan give en kortvarig lettelse af forstoppelse, ligesom et lavement, men der er risiko for at du skyller nødvendige tarmbakterier ud på samme tid.

3. Fiberrige kosttilskud. Tilbyder tarmene fibre.
Fibre, renset for vitaminer, mineraler, polyfenoler, fytokemikalier mv., er ikke egentlig sundhed. Fiberkosttilskud kan ikke erstatte de mange hundrede fibertyper, med hver sin “sundhed” for tarmene, som du finder i rigtig mad! Grøntsager, korn, bønner og linser mv.

4. Undgå sukker fuldstændig. Brug i stedet sukkererstatninger.
Sukker er ikke et nødvendigt fødeemne, men heller ikke skadeligt i små mængder. Det optages i starten af din fordøjelsesvej, og påvirker tarmbakterierne ganske lidt.
Spis endelig frugt, hvis din energiomsætning (metabolisme) og dine tarme kan lide det. Mennesker med insulin resistent, blodsukkersvingninger eller irritabel tyktarm trives oftest kun med ret lidt frugt.

Sukkererstatninger og kunstige sødemidler bør undgås. De påvirker vores tarmbakterier negativt hen imod mod et dårligere immunsystem, metaboliske problemer og det kan påvirke vores psyke.

5. Drik kaffe og te med “sundt fedt”. Oftest er forslaget nogle skefulde kokosolie, ghee, olivenolie eller lignende. (Polymættet fedt).
At indtage fedt på den måde er ikke særlig sundhedspædagogisk, og kan være direkte usundt for mennesker med kolesterol udfordringer!
Indtag heller din fedt i forbindelse med sund mad, grøntsager, fuldkornsprodukter, lidt velfærdskød, fisk etc.
Indtag helst (mest) umættet fedt, olivenolie, rapsolie, avocadololie, nødder, kerner, oliven, avocado, fisk…

6. Vegansk mad er lig tarmsundhed.
Det er ubetinget godt for tarmene og dit helbred at spise masser af grøntsager, fuldkornsprodukter, bønner og linser, nødder/kerner o. lignende. Men masser af færdigmad og fastfood med titlen “vegansk” er også tilsat masser af uhensigtsmæssig madkemi, og så forsvinder sundheden. Tjek altid ingredienslisten bag på varen, og kasser den, hvis der er ingredienser du ikke kan identificere.

Kød, fisk og animalske produkter er ikke usunde for dine tarmbakterier (hvis de er rigtig mad og af god kvalitet), så du behøver ikke undgå disse fødevareemner for at leve sundt!

Sunde tarmbakterie og et godt helbred!
Lav selv så mange af dine måltider som du orker. Hjemmelavet og uraffineret kost er sundest.
Spis kun færdigmad, der er baseret på rigtige fødevarer og uden sminkning og tilsætning.
Spis masser af grønt og masser af fibre. Spis i alle farver. Spis 30 slags planter om ugen, diversiteten betyder mere end maængden. Planter er: grøntsager, frugt, kornprodukter, nødder/kerner, bønner/linser, oliven, kaffe, te, vin, krydderier, krydderurter…
Spis økologisk, når du kan.

Inspiration:
The gut health doctor: www.theguthealthdoctor.com


Fysiologisk sult versus emotionel sult!

Fysiologisk sult versus emotionel sult!

At føle sig sulten er en fysiologisk hensigtsmæssig følelse, der skal sikre at vi ikke dør af sult, bliver underernærede eller indtager for få vigtige fødeelementer som vitaminer, mineraler mv.

Men nogen gange spiser vi fordi vi er stressede, kede af det, nervøse, angste, deprimerede, skamfulde, føler os svigtede, er ensomme og lignende – og så spiser vi tit fødevarer som i et øjeblik fjerner de “dumme” følelser, faktisk “craver” vi bestemte fødevarer.

Cravings (voldsom trang) er ofte efter meget søde, salte og/eller fede fødevarer, da disse hurtigt når ud i blodet og op til hjernen, og for en tid stopper de ubehagelige følelser.
Hvorfor: fordi vi er biologisk skabt til at crave søde, salte og fede fødevarer, da disse var en mangel i den tidsalder for tusinder af år siden, hvor det nuværende menneske blev skabt. Derfor skulle vi skynde os at spise disse fødevarer (fødevarer som honning, salt, fede kødstykker, fede fisk…) , når vi stødte på dem, for at fylde vores fysiologiske tanke op. Når vi så kunne tanke op følte vi en dyb tilfredsstillelse i både krop og hjerne, da indtaget af disse fødevarer øgede vores overlevelsesmuligheder for den umiddelbare fremtid.

Problemet er at meget søde, salte og fede fødevarer ikke længere er en mangelvare, og at disse fødevaretyper i dagens fødevaremarked ofte er af en usund karakter – såkaldt fast food, junk food…
Det betyder at vi alt for let kan skaffe os disse fødevaretyper, og at de oftest ikke er sunde for kroppen, fordi de er ultra raffinerede, læs: mangler fibre, sunde ingredienser, er tilsat madkemi, dekonstrueret og sammensat igen af hensyn til holdbarhed etc., og derfor ikke forstås af vores fysiske krop, som oplever stærkt raffinerede fødevarer som et fremmedlegme, hvilket kan medføre nedbrudte tarme og inflammation. Desuden fører megen af den type mad ofte til overvægt, og på sigt diabetes og hjerte-kar problemer, og visse cancertyper.
Den tilfredsstillelse som især hjernen oplever ved at spise den type mad er altså ikke længere sund, men medfører i stedet en risiko for at udvikle livsstilsygdomme.

Hvordan kan man skelne mellem ægte fysiologisk sult og emotionel sult?
Det siger nedenstående skema lidt om:

Fysiologisk sultEmotionel sult
Kommer gradvisKommer pludselig
Er sulten efter rigtig madCraver specielle fødevareemner
Skal gerne tilfredsstilles hurtigt, fordi man føler sig
fysisk udhungret
Skal gerne tilfredsstilles hurtigt, fordi man føler sig
ude af sig selv og skal ud af den følelse!
Spiser (roligt) til man føler sig mætOplever ikke rigtig at føle fysisk mæthed
Ingen negative følelser om spisningOplever skyld og skam ved at spise

Oplever du igen og igen emotionel sult er det godt at arbejde med de negative følelser, som fører til sulten.

Få hjælp til at finde de følelser, der fører til emotionel sult og cravings, og få hjælp til at styre følelserne!
Og spis rigtig mad, sund mad, der fodrer dine sunde tarmbakterier, dem der er med til at styre vores glædeshormoner, søvnhormoner, stresshåndtering mv. – for mad er faktisk medicin, potent og uden bivirkninger!

OBS – OBS:
Jeg ved, at det svært at bryde et uhensigtsmæssigt spisemønster, så hjælp dertil vender jeg tilbage til i senere artikler!

Inspiration til artiklen fra Institute for for Integrative Nutrion: https://www.integrativenutrition.com/health-coaching

Fish og chips version 2.0

Fish og chips version 2.0

Fish og chips er lækkert, og sundt, når det kokkeres i den rigtige form! Her med “chips” i ovnen, og fisk paneret og stegt i olivenolie. Dressingen har sin smag fra karry og karry-kraut! Høj plantediversitet, omega 3, D vitamin og curcumin fra gurkemeje!

Smager også godt koldt i madpakken!

800-100 g torske eller kulmulefilet
5-6 dl fin rasp
2 æg
salt, peber, evt. paprika
oliven- eller rapsolie

7-800 g faste kartofler
2 store pastinakker ell. persillerødder
2-3 beder (gule ell. stribede) eller store gulerødder
olivenolie
salt, peber

5 dl creme fraiche/græsk yoghurt/skyr
12- dl kraut (ell. grøntsagspickles/syltede grøntsager), gerne med karry
salt, peber, karry og gurkemeje

Skær fisken i pæne stykker, hvor hvert stykke er nogenlunde lige tyk alle steder.

Pisk æggene sammen i en dyb tallerken.
Bland rasp med salt og peber, evt. 1-2 tsk paprika, eller lidt chilipulver, eller tørrede stødte grønne krydderier.
Vend fiskestykkerne i æg og så i rasp. Læg dem på et fad, bagepapir eller mellemlægspapir, og lad dem tørre lidt.

Rør creme fraiche eller hvad du bruger) op med salt, peber, karry og gurkemeje.
Vend kraut i, og smag til, evt. med lidt mango chutney, og/eller hakket persille.

Tænd ovnen på 2-210 grader.
Vask og tør kartoflerne, fjern grimme pletter.
Skær kartoflerne i grove klodser.
Skræl rodfrugterne, og skær dem i klodser.
Vend kartofler og rodfrugter med olivenolie, salt og peber.
Læg det hele på en bageplade med bagepapir og bag det 20-25 minutter ved 200-210 grader.

Steg fiskestykkerne i olivenolie, i en mellemvarm pande, 3-4 minutter på hver side.
Hold dem varme efterhånden som de er færdigstegte, eventuelt bare på en varm tallerken med folie over, men pas på med kondens, der sender vand ned over de stegte fiskestykker.
Server med citron- eller limebåde, ovnbagte grøntsager og dressing.




Vores helbred og velvære er designet af det vi putter i munden!

Vores helbred og velvære er designet af det vi putter i munden!

Vores tarmvæg huser 70 procent af vores immunsystem, så hvis du vil arbejde med din sundhed, så start med at gøre dine tarme sunde!

Sundheden i tarmen påvirker hele kroppens helbred. Dine tarme skal nedbryde din mad, absorbere vitaminer, mineraler, polyfenoler og så videre, holde giftstoffer ude, og samtidig selv producere mange af de kemiske stoffer er holder dig kørende: hormoner, signalstoffer, vitaminer, med mere. Noget af en opgave, og for at disse opgaver kan løses skal dine tarme fungere optimalt.

Selv i en perfekt verden er det et stort arbejde for vores tarme at afbalancere sit arbejde.
I den reelle verden er der mange ting der kan slå tarmbiomet ud af balance:

1.
Junk food, fast food, højt raffineret mad, mad uden fibre, færdigretter af lav kvalitet med madkemi og stoffer tarmen ikke kan genkende. Disse sundhedsfattige fødevareemner giver de dårlige tarmbakterier og gær mulighed for at gro i tarmen, hvilket nedbryder tarmens økosystem.

2.
Overforbrug af medicin som penicillin, anti-inflammatorisk medicin som Ipuprofen, aspirin, visse gigtmidler, midler mod for meget mavesyre og steroider ødelægger tarmens normale fordøjelsessystem.

3.
Tarminfektioner og tarmubalancer som bakterieovervækst i tyndtarmen, irritabel tyktarm, candida svamp og parasitter i fordøjelsessystemet.

4.
Påvirkning af giftstoffer fra vores miljø, herunder kviksølv og skimmelsvamp.

5.
Utilstrækkeligt med fordøjelsesenzymer på grund af stress, mavesyredæmpende medicin, og mangel på zink, kan alle føre til at din fordøjelse ikke fungerer som den skal.

6.
Stress. Kronisk stress ændrer dit tarmbiom med en opblomstring af dårlige tarmbakterier, hvilket kan medføre en utæt tarm (leaky gut), der igen kan medføre inflammation.

Prøv at arbejde dig ud af det der påvirker din tarm – og dermed dit generelle helbred – og begynd at arbejde bevidst med:
– fiberrig plantebaseret mad (30 slags om ugen, diversitet betyder mere end mængde, for alle plantefibre gør noget forskelligt i tarmen) – helst grøntsager med masser af farve: rød, grøn, gul, violet…
fermenteret og syltet mad (pickles, syltetede grøntsager, kimchi, kraut, kombucha, kefir, yoghurt, parmesanost og blå ost)
– omega 3 rige fødevarer (fisk, skaldyr, rapsolie, valnøddeolie, valnødder, olivenolie, mandler, sesam, avocado og jordnødder, soyaolie, soyabønner, hørfrø, chiafrø)

– zinkholdige fødevarer (kød, fisk, skaldyr, valnødder, fuldkorn)
mad af god kvalitet, gerne økologisk (dine tarmbakterier reager negativt på pesticider og anden kemi)
gennemgå hjemmet, tøjet, makeup og andre skønhedsprodukter, og kontoret, for skadelig kemi og tjek for skimmelsvamp
brug mad som medicin og drop eller skær ned på håndkøbsmedicin som Ipuprofen og mavesyredæmpere

Så får dit helbred et spark i den rigtige retning!

Læs mere i sitets øvrige indslag om tarmbakterier, for mere specifik viden på de omtalte områder!

Inspiration fra funktionel mediciner Dr. Mark Hyman, dr.hyman.com

Svinekoteletter med frække rødder og auberginemos  – norden møder mellemøsten!

Svinekoteletter med frække rødder og auberginemos – norden møder mellemøsten!

En dejlig efterårsret, der kickstarter humøret og tarmsundheden med sine stærke farver og høje plantediversitet!

4 økologiske svinekoteletter (ikke tynde, så bliver de så tørre…)

Grøntsager i fad:
750 g trikolore kartofler (kartofler i farver, blå, rød, violet…)
750 g rødbeder i farver (rød, bolsjestribet, orange. hvid, gul…)
250 g økologiske cherrytomater
4 store fed hvidløg
salt, peber, spidskommen (eller Ras el Hanout)
koldpresset raps- eller olivenolie

Auberginemos:
1 stor aubergine
1 fed hvidløg
olivenolie eller rapsolie
mandelsmør eller tahin (sesampasta)
salt, peber, stødt spidskommen, evt. stødt koriander
citronsaft og skal fra en økologisk citron
persille eller mynte

Tænd ovnen på 200 grader.
Skær auberginen i kvarte.
Læg auberginen i et ovnfast fad og bag den i ca. 45 minutter. Afkøl auberginestykkerne.
Læg de afkølede auberginestykker i en blender eller god foodprocessor:
Hæld ca. 1/2 dl god koldpresset olie over, pres hvidløget ned i, tilsæt 1 spsk. mandelsmør eller tahini, salt, peber, spidskommen ca. 2 tsk. (eller 1 tsk. spidskommen og 1 tsk. koriander), hakkede krydderurter, revet citronskal og citronsaft. Blend det hele til en sammenhængende masse. Tilsæt mere olie, lidt vand eller citronsaft, hvis du synes der mangler væde, for at opnå en god konsistens. Smag auberginemosen til efter dine smagsløg.

Skræl rødbederne, og trim kartoflerne for grimme pletter, men de skal ikke skrælles. Skær rødbeder og kartofler i store mundrette stykker. Vend rødderne med rapsolie, salt, peber og spidskommen eller krydderiet Ras el Hanout, et mellemøstligt krydderi med b.la. spidskommen og chili. Hæld det hele i et ovnfast fad, evt. oven på bagepapir.
Læg halve cherrytomater rundt på rødderne. Pil hvidløgsfeddene, skær dem i mindre stykker og fordel dem rundt faddet.
Bag det hele ca. 35 minutter ved 200 grader.

Smelt smør til det er nøddebrunt i en tykbundet pande, læg svinekoteletterne i panden, drys med salt og peber, og steg dem 3-4 minutter på hver side ved middelvarme. Koteletterne er bedst, hvis de stadig er let rosa i midten, og kødsaften ikke er stegt væk.

Bekæmp inflammation i din krop!

Bekæmp inflammation i din krop!

Inflammation i kroppen er hensigtsmæssig, hvis vi har en infektion, et sår, et brud på en knogle, eller en virus/bakteriel sygdom! Men mange af os har inflammation i kroppen på grund af forkert kost, for meget alkohol, for stillesiddende livsstil og eller alt for meget stress.

Vi er afhængige af inflammation, for den skal redde os, når vi rammes af en infektion eller et kropstraume. Men når inflammationen løber løbsk og angriber vores egen krop i form af leddegigt, allergi, intolerancer, astma eller andre autoimmune sygdomme, så er inflammationen løbet af sporet. Og, i dag ved man, at hjerteproblemer, overvægt, diabetes, demens, depression, kræft og måske endda autisme, alle er sygdomme, hvis udgangspunkt er inflammation, der er ude af kontrol.

Bekæmp den uhensigtsmæssige inflammation med:

  1. Uraffineret mad, fuldkorn, masser af plantebaseret mad
  2. Sunde fedtstoffer
  3. Motion
  4. Aktiv afslapning
  5. Bekæmpelse af allergier og intolerancer
  6. Probiotisk mad, eventuelt probiotisk kosttilskud
  7. En daglig multivitamintabelet

1.
Undgå højt raffineret mad, det vil sige færdigmad af ringe kvalitet med masser af madkemi, og hvor de naturlige madkomponenter er nedbrudt for at blive opbygget til noget, der øger smag og holdbarhed – for fødevareindustriens skyld! Hvilket er en ptentielt inflammations-trigger. Kig altid bag på frostmad, dåser, brød, kage, kiks i poser/pakker, for at se om det indeholder ingredienser, du ikke kan genkende. Hvis ja, så køb det ikke. Undgå færdignudler, bouillonterninger, færdige saucer i poser og glas, de er fyldt med smagsforstærker, konservering, og dårlige fedtstoffer. Undgå slik, det er fyldt med farvestoffer, kemi, raffineret sukker, smagsforstærker etc. Lav selv din lasagne, halvfabrikata lasagne rummer f.eks. hydroriserede proteiner, det vil sige proteiner, som er nedbrudt og genopbygget, hvilket gør proteinet fremmed og uigennemskuelig for din krop, noget nogle forskere mener kan føre til intolerancer og overvægt.
Fuldkorn og plantefibre er guf for dine sunde tarmbakterier. De producerer hormoner og signalstoffer, som vi bruger til at opretholde en velfungerende krop og et godt humør. Desuden sikrer de gode tarmbakterier et effektivt slimlag på indersiden af dine tarme, hvilket er det bedste forsvar mod allergier og fødevare intolerancer.
Der er mere end 25.000 fytokemikalier i planter, og de er alle potente anti-inflammatorer!

2.
Spis sunde fedtstoffer, som koldpresset oliven, avocado-, kokos- – og rapsolie. Spis oliven og avocado. Spis gammeldags kværnet smør, i beherskede mængder. Spis fede fisk som laks, sardin, makrel, sild, både frisk, frossen og på dåse. Spis nødder, kerner og frø (solsikke, græskar, chia, hørfrø…). Spis øko æg, de er fyldt med vitaminer, mineraler og sundt fedt. Spis mørk chokolade. Spis øko yoghurt med høj fedtprocent, det er både probiotika og sundt fedt.

3.
Bevæg dig hver dag, gå, cykel, løb, dans, dyrk gymnastik, styrketræning, tag trappen, gør rent, ryd op i haven, leg med dine børn eller børnebørn. Moderat bevægelse med let forøget puls og lidt sved på panden er lig med et sundt kredsløb, hvilket til en vis grad modvirker usund inflammation. I dag taler man om at inaktivitet er lige så skadelig for kroppen som rygning, så det er bare med at komme op af stolen!

4.
Aktiv afslapning er mindfulness, meditation, og tænkepauser fra en hektisk hverdag. Ikke alle har gavn af at sidde stille og trække vejret dybt med hjælp fra meditation, for nogen er det faktisk mere stressende end det er afslappende. F.eks er det at at bruge tid i haven, lege med sine børn, male akvarel, strikke eller lufte hunden også aktiv afslapning, for princippet er at få dine tanker væk fra hverdagens travlhed og få fokus tilbage til nuet. Afslapning handler om at kende og lytte til sin krop. Det er lige så okay at finde ro i aktiviteter, som det er at smide bagenden ned på en yogamåtte og lave vejrtrækningsøvelser.

5.
Bekæmpelse af allergier og intolerancer sker gennem en alsidig kost, med fokus på en høj plantediversitet og mange kostfibre. Som du kan læse under punkt 1 (og uddybet her og her), så fodrer plantefibre dine gode tarmbakterier og skaber derved mulighed for en naturlig hormon- og signalstofproduktion og et godt tykt slimlag i tarmen – hvilket begge dele er en forudsætning for at bekæmpe allergi og intolerancer (og autoimmune reaktioner), som er skyld i inflammation. Læs mere her og her.

6.
Spis probiotisk mad, især fermenteret mad, for det fodrer i høj grad de gode tarmbakterier. Fermenteret mad er bl.a. yoghurt, hytteost, kefir, kimchi, kraut, kombucha, parmesanost, tempeh, æblecidereddike og surdejsbrød.
De mælkesyrebakterier, der oftest dominerer i fermentering af madvarer, er sunde for dig. De har en probiotisk effekt, og mælkesyrebakterierne øger optagelsen af næringsstoffer som B12-vitamin, K-vitamin, magnesium, kalk og jern. Mælkesyrebakterierne producerer desuden såkaldte peptider, der hæmmer og dræber uønskede bakterier.

7.
Vitaminer og mineraler er vigtige i bekæmpelse af inflammation. Men vores kost er idag er desværre præget af tiltag til storproduktion og stordistribution, hvilket betyder: uetisk produktion af dyr (stordrift der stresser dyrene og nedsætter deres sundhed, hvilket forstærkes gennem dyrenes kost, som er fremstillet til stordrift og uden øje for sundhed), pesticider, krav om langtidsholdbarhed opnået gennem madkemi/hydrorisering mv. – og vores kost er blevet meget ensidig. I dag styres store dele af verden fødevareproduktion af ret få store fødevareproducenter, og de fokuserer ensidigt i madproduktion ved hjælp af ret få fødevarer, som eks. hvede, majs, der indgår i utrolig megen madproduktion. Vi har brug for diversitet med vitale og potente vitaminer og mineraler til sunde tarme og inflammationsbekæmpelse.
Spis derfor en god multivitaminpille, til sikring af et bredt vitamin- og mineralindtag, gerne en vegans vitaminpille, da de hovedsaligt anvender naturligt forekommende vitaminer.

Gå i gang med disse 7 punkter, det er en god begyndelse på bekæmpelse af inflammation i din krop!

Inspiration fra:
Funktionel mediciner Dr. Mark Hyman, drhyman.com
Forskervirksomheden Zoe, joinzoe.com
Kræftens bekæmpelse
Dr. Will Bulsiewicz, theplantfedgut.com

Vigtigheden af magnesium!

Vigtigheden af magnesium!

Magnesium er utroligt vigtigt for et godt helbred! Og det fås bedst gennem kosten!

Når noget i kroppen føles stramt, irritabelt, i krampe, eller stift, uanset om det er kropsdele eller dit humør, når du føler træthed, hovedpine, nedsat appetit og muskelsmerter, så er det ofte et tegn på magnesium mangel!

Dine celler behøver magnesium for at lave energi, mange af din krops kemiske processer er afhængige af magnesium, dine cellemembraner behøver magnesium, og magnesium skal til for at dine muskler kan slappe af.

Mangel på mineralet kan være fatalt, da det er væsentligt for bl.a. kroppens stofskifte, herunder funktionen af insulin, muskelaktivitet og knoglesundhed. Og du kan nærmest ikke spise for meget magnesium.

Men hvorfor mangler mange af os magnesium til disse funktioner?
Fordi mange mennesker spiser en kost med et lavt indhold af magnesium: raffineret mad (færdiglavet mad af ringe kvalitet), masser af hvidt mel, kød og mejeriprodukter.

Spis i stedet:
Fuldkorn, fx fuldkornsbrød, hvedekim og klid, havregryn, rug og byg
Fulkornsris
Fisk og skaldyr
Indmad
Forskellige grøntsager, fx spinat og andre grønne bladgrøntsager, kartofler, squash, hvidkål og diverse salater
Frugt, fx bananer, hindbær, kiwi og tørret frugt
Bælgfrugter: Kikærter og tørrede ærter, bønner og linser
Forskellige nødder samt mandler, peanuts og pinjekerner, græskarkerner og sesamfrø
Mørk chokolade
Drik vand: Er rigt på magnesiumsalt.

Spis også gerne magnesium som kosttilskud, men det skal være magnesium citrat, der er det mest effektive kosttilskud. Eller brug magnesium oliespray, der sprayes på kroppen, og optages let i kroppen.

Bemærk:
At et højt indtag af magnesium gennem kosten mindsker risikoen for type 2-diabetes.
At et højt indtag af magnesium gennem kosten reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
At et højt indtag af magnesium gennem kosten er koblet til en lavere risiko for slagtilfælde, og muligvis også knogleskørhed og komplikationer ved hjerteoperationer (ved de to sidstnævnte er forskningsresultaterne ikke entydige).

Inspiration fra funktionel mediciner Dr. Mark Hyman, netdoktor.dk, Videnskab.dk, Hjerteforeningen