Vi er alle unikke biologisk, og selv om vi spiser den samme mad i en familie, så reagerer vi anderledes på maden fra familiemedlem til familiemedlem. Et barn bliver buttet af den mad, der spises, en anden gør ikke. En siger nej til maden hver anden dag, en anden er altid begejstret. Mor kan bedst lide kød, men får det alt for sjældent, far synes at familien får for få grøntsager…
Vores forskellige reaktioner kan skyldes vores blodsukkertype, eventuelle allergi og overfølsomheder, madpræferencer, eller sygdom, som gør mad til en udfordring. Kræsenhed kan i virkeligheden dækker over at maden ikke er den bedste for den kræsne, på grund af overfølsomhed eller blodsukkertype. Tvinges vi alle til at spise det samme, så risikerer man overvægt hos nogle børn, madlede hos andre, og måltider der ender i magtkampe.
Nogle mennesker, herunder børn, trives bedst med mager mad (blodsukkertype A for voksne), andre bliver bedst mæt med lidt fedt i maden. De fleste voksne ved hvad de trives bedst med, nogen børn fornemme det, andre kan lære det, hvis de voksne hjælper.
Det er bedst hvis måltiderne, på grund af vores bio-individualitet, er tilpasset hvert enkelt familiemedlem, men det kan være noget af en udfordring for familiens madansvarlige, både i forhold til tid og økonomi.
En løsning er at lade måltiderne være små tag-selv-anretninger, der gør det muligt for hver enkelt at sammensætte sit eget måltid, for så spiser alle med glæde. Børn skal ikke tvinges til at spise, men de kan få en lang og ubehagelig dag i institution, skole, fritidstilbud, med ustabilt blodsukker, træthed og dårligt humør, hvis de ikke spiser, eller spiser mad der er pustet op af madkemi, sukker og smagsforstærkere.
Nedenstående kan være hjemmelavede fødevarer eller indkøbte kvalitets fødevarer, tiden skal jo også kunne hænge sammen. Det er ideer til at plukke i, og det er ikke sådan at alle måltider skal rumme det hele.
Morgenmaden kunne blive sammensat af nogle af følgende elementer, lad alle vælge selv, hvad der skal på tallerkenen:
Skyr, yoghurt eller andet surmælksprodukt uden sukker (soyayoghurt for veganere) – tilsæt selv sødme via Stevia, frugt, lidt marmelade, lidt tørret frugt, kokosmel, kakao etc.
havregryn eller havregrød
mysli uden sukker
mælk eller plantemælk
bær
frugt i skiver
nødder og kerner
flydende honning
marmelade med højt frugtindhold og lidt sukker
god kvalitet pålægschokolade
grovboller/grovbrød/groft knækbrød
smør eller nøddesmør
hytteost
skæreost, og/eller brie, blå ost mv.
skinke eller andet skiveskåret pålæg (god kvalitet uden madkemi)
grøntsager i stave
æg
rester af aftensmad fra dagen før
øllebrød
+ til weekenden:
pandekager/vafler på havregryn eller med lidt groft mel i
omelet
spejlæg og bacon
æggemuffins
overnight oats (havregryn + chiafrø med mælk og surmælksprodukt = rørt sammen aftenen før, sat i køleskabet, rørt op næste dag med mere mælk/surmælksprodukt eller juice, frugt og honning eller stevia)
røget laks
pølse i skiver eller små stegte pølser (kvalitet uden madkemi)
salat med masser af bladgrønt
Frokost kunne være sammensat af nogle af følgende elementer, både når der spises hjemme og i madpakke.
Lad barnet selv vælge, hvad det kan lide, og sammensæt ud fra det:
rugbrød (bagt med rugmel, ikke hvedemel eller kun lidt hvedemel)
grov boller (bag selv, eller tjek varedeklarationen, at der er grov mel i, ikke bare “brunt mel”)
pålæg med lidt eller ingen madkemi
fiskepålæg
æg, omelet
rester fra aftensmaden (lasagne, pastaretter, deller, kartoffelsalat, kogte, stegte, bagte grøntsager…)
små pizzaer
små madmuffins
pølsehorn (fuldkorn, pølser uden kemi)
fuldkornswraps med fyld, skåret i mindre stykker
salat med grøntsager, måske med brune ris, quinoa, kartofler, fuldkornsnudler, fuldkornspasta, bønner/linser
grøntsagsstave
frugtstave
ostestave
lidt tørret frugt og nødder
Prøv at lægge mærke til, hvad der kommer med tilbage i madkassen, måske er det de elementer barnet ikke trives med, så prøv noget andet. Nogle børn kan slet ikke klare fede ting, andre bliver glade, når der er oliven, ost, laks, pate, nødder eller lignende med – de har måske brug for disse fedtstoffer! Lad ikke din egen fedtforskrækkelse, måske fra diverse slankekure, betyde at barnet ikke må få fedt med måde.
Aftensmad kunne være sammensat af nogle af følgende elementer. Lad alle selv vælge, hvad de kan lide, og sammensætte deres tallerken ud fra det:
salat med bladgrønt eller kål
grøntsager, rå eller let tilberedte (stave, buketter, klodser)
rå: avocado, agurk, tomater, peberfrugter, majs, gulerødder
frugt
kartofler, brune ris, quinoa, fuldkornspasta/nudler, kogte bønner eller linser
kød i stykker eller skiver, kødboller, kyllingelår eller vinger
enkle gryderetter (måske bare kød i god sauce, så kan hver enkelt selv tilsætte grønt, ris eller kartofler etc….)
pølser med meget kød i (tjek ingredienslisten)
vegedeller
fisk, fiskedeller
madmuffins, tærte, pizza
grovbrød, grov pita eller wraps, pandekager, omelet
smør
ost i tern, fetaost, halloumiost
dressing på olivenolie eller rapsolie, god eddike, salt, peber og lidt honning, måske sennep eller krydderier som karry, paprika, krydderurter, hvidløg…
eller en god olivenolie til at dryppe maden med + en god balsamico
dressing på surmælksprodukt som yoghurt, A 38 eller skyr med krydderier, krydderurter
oliven, kapers, nødder, croutoner, (ristet) kokosmel, chutney, sennep, ketchup, syltede eller fermenterede grøntsager som agurk, rødbede, kål, asier, græskar…
Det er en god ide at lade maden være enkel, og så lade hvert familiemedlem tilsætte, hvad de har det bedst med. Så kan der laves god mad til alle, selv om nogen i familien “skal passe lidt på kalorierne”, andre skal have fyldt depoterne op, nogen har allergi/overfølsomhed, andre måske specifikke madpræferencer.
Views: 12