Nøddesmør, alt fra peanutbutter til mandel- eller hasselnøddesmør, valnødde- og cashewsmør etc. indeholder en masse gode ting, der kan løfte din sundhed. Protein, sundt fedt, fibre, og andre vigtige næringsstoffer.
Nødder er en god kilde til E-vitamin og plantepolyfenoler, et stærkt antioxidant i alle planter, med antiinflammatoriske egenskaber, styrker bl.a. din hjernesundhed og reducerer effekten af oxidativ stress, som kan udløse angst.
Nødder er naturligt rige på magnesium, et essentielt næringsstof, der medvirker til at regulere vores nervesystems evne til at opfatte omgivelserne som rolige.
Nødder er en fantastisk kilde til prebiotiske fibre, som hjælper med at fodre de gode tarmbakterier for et afbalanceret tarmbiom, og prebiotika påvirker vores stresserespons positivt (dæmper stressoplevelse).
Nøddesmør er energitungt, og du behøver ikke spise meget for at opnå effekt. Et par spiseskeer om dagen er en perfekt mængde.
Put nøddesmør på brød, i smoothie (hvor det øger sundhedsværdien betragteligt), i din yoghurt, på din morgengrød, eller i bladselleristænger som en snack.
Du kan lave nøddesmør selv i en stærk blender eller foodprocesser, se opskrift et andet sted på bloggen. Du kan købe peanutbutter i alle supermarkeder, og de øvrige typer i helsekost/på nettet, men se efter i ingredienslisten at produktet kun indeholder nødder og lidt salt. Med tilsat sukker og andet falder sundhedsværdien betragteligt.
Granola, sødet med banan og iblandet mandler, kerner og kakao nibs. Blodsukkervenlig, fiberrigt, med resistent stivelse og sundt fedt, godt til morgenmad, mellemmåltid eller dessert.
5 dl havregryn
1 meget moden banan
2 spsk. smeltet kokosolie eller smør
1/2 tsk. vaniljepulver
1/2 tsk. fint havsalt
1,5 nødder og kerner
1 spsk. flydende honning
1 spsk. kakao nibs
tørret frugt efter egen smag, jeg brugte lidt tranebær, morbær og frysetørret hindbær
Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
Mos bananen og rør mosen sammen med havregryn, smeltet smør, salt, vanilje, brug eventuelt hænderne, og “ælt” til du ikke længere har nogen tørre havregryn.
Bred granolaen ud på en bageplade med bagepapir, spred den godt og del eventuelle større klumper i mindre dele. Bag 15-20 minutter eller til granolaen et lysebrun og bagt, der må ingen fugtighed være tilbage. Afkøl helt.
Rist de valgte nødder og kerner til de er lysebrune. Hæld lidt honning på og bland det hurtigt med nødder/kerner. Afkøl helt.
Bland granolaen med nødder/kerner, kakao nibs og tørret frugt.
Du laver en modersurdej/grundsurdej, som du tager lidt af og opfrisker hver gang du vil bage. Når du har taget af starteren flere gange, og den dermed er blevet mindre, genopfrisker du den, og har en ny modersurdej.
Moder-surdej
Godt 100 g vand, 24 grader 100 g fint rugmel 45 g surdej
Rør de tre ingredienser sammen til en lind pasta. Brug mere end 100 g vand om nødvendigt, op til 125 g vand til 100 g mel.
Når surdejen er hævet og boblende sættes den i køleskab.
Når du skal bage laver du en surdejsstarter ved at tage 45 g af din moder-surdej og blande med godt 100 g vand og 100 g fint rugmel til en lind pasta.
Når der er omtrent 45 g modersurdej tilbage laver du en ny modersurdej og sætter i køleskabet. Og sådan fortsætter startercyklussen…
Surdejsstarter når du skal bage Passer til en dej med cirka 375 g vand og 500 g mel, hvilket giver 9-10 boller eller et surdejsbrød.
Bland: Godt 50 g vand, 24 grader 50 g fint rugmel 25 g moder-surdej
Rør de tre ingredienser sammen til en lind pasta. Brug mere end 50 g vand om nødvendigt. Sæt til hævning i 4-8 timer til surdejen er hævet og boblende. Kan nu anvendes til bagning.
Der findes fødevarer med mange ønskværdige helse-egenskaber, som kan styrke dit helbred, men der findes ingen fødevarer, der solo kan ændre helbredet.
Her nogle forestillinger, der skal ændres:
Superfood kategorien promoverer ideen om, at en enkelt fødevare kan forebygge eller helbrede sygdom
Superfood sælger nogle gange en ide om, at det skal indtages i ekstremt store mængder, også når det er kapsler, pulvere etc.
Men fakta er, at du kan ikke få et superhelbred med superfoods. Det gode helbred kommer af sund mad og sund levevis, evt. suppleret af fødevarer med særlige egenskaber, som du periodisk kan have brug for.
Du kan ikke spise et vognlæs superfoods og undlade at spise sundt generelt, og så tro at du er på denne rette vej for et godt helbred.
Der findes som sagt fødevare med særligt stærke egenskaber, men at kalde disse fødevarer superfoods er misvisende, fordi det kan give det forkerte indtryk, og kamuflere at sundhed kommer af en afbalanceret kost, tilpasset dine behov for makro- og mikronæringsstoffer, polyfenoler, quercetin, fytokemikalier mv.
Forskning understøtter at bl.a.:
hørfrø
blåbær
granatæblekerner
hvidløg
gurkemeje
soya
korsblomstrede grøntsager
grøn te
etc.
reducerer risikoen for cancer, men det betyder ikke at disse fødevarer skal indtages som “medicin”, men at vi skal inkludere dem i en afbalanceret og sund kost.
Al sund mad, som ikke er højt industrielt raffineret, spiller en rolle i din sundhed, men nogle fødevarer har flere sundhedsegenskaber end andre, også til forebyggelse af cancer, men det er den brede sunde palet af fødevarer inkl. de særligt “stærke”, der sikrer dit gode helbred og forebygger sygdom som cancer. Du behøver altså ikke at indtage et stort antal skefulde gurkemeje, indtil flere granatæbler, en vognfuld grønne grøntsager og et par liter grøn te om ugen, for at være sund.
Prøv at undgå at føle dig overvældet eller presset ind i et indtag af superfoods, særligt i form af kosttilskud, for at føle dig sund. Lav blot din egen mad af gode råvarer, spis “bredt”, gerne også de ekstra sunde fødevarer.
Har du helbredsudfordringer eller er meget i tvivl om, hvorvidt din kost er optimal for dig, så er du velkommen til at kontakte mig, for hjælp til en sund kost til dig (og en eventuel familie), i hovedsagen baseret på fødevarer du kan finde i dit lokale supermarked!
Opskrift til lækre surdejsboller eller surdejsbrød, kan laves på en dag, eller dejen kan overnatte i køleskabet:
115 g bageklar surdejsstarter (jeg bruger en starter på rugmel)
380 g vand, ca. 24 grader varmt, måske lidt mindre ved varmt vejr
200 g bagestærkt hvedemel
200 g manitobamel
65 g speltmel
35 g rugmel
Eller 100 g fuldkornsmel efter dit valg
13 g fint salt
Udblødte kerner, valnødder, hasselnødder mv. kan tilsættes under foldningen.
Boller og brød: Rør alle ingredienser på din røremaskine til dejen er smidig og slipper skålens sider. Det tager godt 10 minutter i de fleste røremaskiner, men tjek processen i din maskine, dejen skal være godt elastisk.
Hæld dejen i en smurt kondiboks og læg et låg løst på.
Fold dejen (teknik kan ses på YouTube) efter 45 minutter, og igen tre gange mere hver 30. minut.
Dejen hviler nu ved stuetemperatur til den er hævet 75 %, godt 50 % hvis den skal hæve natten over.
Boller: Sæt så dejen i køleskab minimum 3 timer.
Tænd ovnen på 240 grader, gerne med et bagestål i eller en bageplade i, 30 minutter før bagning. Forbered at kunne hælde kogende vand i ovnen til damp.
Hæld dejen ud på køkkenbordet, fold den en gang over sig selv, del i to, saml hver del til en “pølse” og skær 10 boller, der lægges på bagepapir.
Skub bollerne ind på bagestålet eller læg på den brandvarme bageplade, hæld kogende vand i bunden af ovnen, og bag 15-16 minutter. Afkøl på bagerist.
Brød: Sprøjt lidt vand på køkkenbordet og hæld dejen ud herpå. Saml dejen til en kugle med en dejskraber, og lad den hvile 10 minutter.
Drys lidt rismel på bordet og form et brød, der passer til din hævekurv. Se teknik YouTube. Læg i melpudret hævekurv. Sæt hævekurv med brødet, dækket af et klæde, i køleskab mindst tre timer, eller til næste dag.
Tænd ovnen på 240-250 grader mindst 30 minutter før bagning med et bagestål eller en bageplade i. Forbered at kunne hælde kogende vand i bunden af ovnen til damp. Hæld forsigtigt brødet ud på et bagepapir, snit det, se teknik på YouTube. Skub forsigtigt brødet ind i ovnen og bag 20 minutter, skru ned på 225 grader og bag yderligere 12 minutter. Tag brødet ud og afkøl det på en rist, gerne med et klæde over.
Et mættende måltid med meget protein, langsomme kulhydrater og lidt sundt fedt.
Til 4 personer:
Chili sin carne
2 ds. blandede bønner
7 dl tomatpassata
1 ds. tomatkoncentrat
2 løg
2 fed hvidløg
1 stor sød kartoffel
2 stængler bladselleri
olivenolie, salt, røget paprika, paprika, chiliflager, stødt spidskommen og stødt koriander, et lille drys kanel – vælg selv mængderne af krydderier
1 espresso shot
2 spsk. kakaonibs el. 20 g hakket mørk chokolade
Skyld bønnerne.
Trim grøntsagerne og hak dem, riv den søde kartoffel.
Brænd dine krydderier af i olivenolie, tilsæt grøntsagerne og sauter dem, tilsæt salt. Tilsæt bønnerne og stegt et par minutter. Hæld tomatpassata, tomatkoncentrat, espresso og kakao nibs/chokolade på, kog op, skru ned til retten simrer, og lad den simre uden låg i 15 minutter. Retten skal blive fast. Smag til med salt, lidt sukker og chili. Kog videre ved lav varme til ris og ost er klar.
Ris pilaf
Kog dine ynglingsris efter anvisning på pakken med en tynd bouillon i stedet for vand. Når de er kogte vendes de med et lille drys spidskommen, rosiner og ristede mandelflager, og trækker under låg i 5-10 minutter.
Stegt halloumiost
2 pk halloumiost skæres i tykke skiver og steges brune i olivenolie.
Arranger chili sin carne, ris pilaf og halloumi pænt og nyd det.
400 g svinekød i strimler (kylling, oksekød til lynstegning kan også bruges)
4 forårsløg
1 stort broccoli
100 g frisk skyllet spinat
2 dl ekstra fine grønne ærter
en håndfuld friske krydderurter
7 dl grøntsagsbouillon el. misobouillon
olivenolie, salt, peber
1,5 dl piskefløde el. plantefløde
maizenamel
Trim broccoli og skær i mundrette bidder.
Trim forårsløg, bortskær ikke pæn grøn top, snit i tynde skivet.
Brun kødet let i olie 5 minutter, og krydr med salt og peber. Tilsæt forårsløg og sauter nogle minutter.
Tilsæt broccoli, spinat og bouillon. Kog op og kog 10-12 minutter. Tilsæt ærter og fløde og kog 2 minutter.
Jævn med maizena efter anvisning på pakken. Smag til med salt og peber. Drys med hakkede friske krydderurter før servering. Kan spises med ris, nye kartofler eller quinoa.
Serveret til fiskefrikadeller med rejer, nye kartofler og kapersdressing!
4 personer:
600 g færdig lakse- og torskefars
150 g rejer
500 g nye kartofler
4 store gulerødder
50 g græskarkerner
olivenolie, salt, peber, flydende honning, lidt stødt spidskommen
saft af 1/2 citron
3 dl græsk yoghurt
2 dl kefir el. mere græsk yoghurt
masser af friskhakkede krydderurter, jeg brugte vild løgkarse og ramsløg
3 spsk. kapers
Afdryp rejerne og kram dem fri for væske. Bland dem i den færdige fiskefars. Form fiskedeller og steg dem i olivenolie til de er faste og sprøde. Hold dellerne varme.
Kog de nye kartofler i vand med godt med salt til de akkurat er møre. Tilsæt gerne frisk løvstikke til vandet. Hæld vandet fra, så snart de er kogte. Hold kartoflerne varme til alt er færdigt.
Rør græsk yoghurt med kefir, hakkede krydderurter, afdryppede kapers, lidt mere salt og godt med friskkværnet peber.
Skræl gulerødderne, del i halve på tværs. Fortsæt med at skrælle ned i en skål. Midten af gulerødderne spiser du mens du laver maden. Hæld lidt olivenolie, citronsaft, lidt salt, godt med peber, et drys stødt spidskommen og en skefuld flydende honning på gulerodsspånerne, bland salaten. Rist græskarkerner og drys på gulerodssalaten.
Masser af protein, fibre, stor smag og mange anvendelsesmuligheder!
1 ds. hvide bønner
1/4 dl tahin
1/4 dl olivenolie
saft af 1/2 citron
1 dl fine ærter
1 dl edamame bønner
1 håndfuld baby spinat
2 fed hvidløg el. en masse ramsløg
hakket frisk koriander og basilikum
salt, peber, chili
Hæld væsken fra de hvide bønner, skyl dem og læg dem i en blender sammen med de øvrige ingredienser. Blend til en fin glat humus. Smag til med salt.
Hos mig blev humussen brugt til en lækker frokosttallerken og pastasauce i en ovnbagt pastaret med masser af sauterede grøntsager og et låg af ost og hakkede mandler.
Masser af protein, fibre, stor smag og mange anvendelsesmuligheder!
1 ds. hvide bønner
1/4 dl tahin
1/4 dl olivenolie
saft af 1/2 citron
1 dl fine ærter
1 dl edamame bønner
1 håndfuld baby spinat
2 fed hvidløg el. en masse ramsløg
hakket frisk koriander og basilikum
salt, peber, chili
Hæld væsken fra de hvide bønner, skyl dem og læg dem i en blender sammen med de øvrige ingredienser. Blend til en fin glat humus. Smag til med salt.
Hos mig blev humussen brugt til en lækker frokosttallerken og pastasauce i en ovnbagt pastaret med masser af sauterede grøntsager og et låg af ost og hakkede mandler.
Snit dine grøntsager fint eller riv dem groft. De må ikke blive våde.
Rør hvedemel og mælk med salt og peber. Vend grøntsagerne og eventuelle krydderier heri, og fordel massen som fire reder på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag rederne 15 minutter eller til de er faste og har lidt sprødhed i kanterne.
Tag bagepladen ud og slå forsigtigt et æg ud i hver rede. Drys salt og kværn peber over.
Sæt tilbage i ovnen og bag omkring 10 minutter eller den tid det tager at få den æggekonsistens du kan lide!
Nem og smagfuld måltidssalat. Her er både langsomme kulhydrater, protein og sundt fedt. Whats not to like!
4 personer:
1 stort spidskål
2 æbler
1 rød peber
1 stor gulerod
100 g fast ost (jeg brugte gouda)
50 g hasselnødder, helst ristede og afskallede
20 g tørrede tranebær
1/2 dl olivenolie, 2 spsk. æbleeddike, 2 spsk. dijonsennep, salt, peber og lidt honning
Trim spidskålen og snit den fint.
Skyl og tør æblerne, skær i tern.
Skyl og tør peberfrugten, skær i strimler.
Skær ost i tern.
Arranger kål, æble, peberfrugt, ost, tranebær og nødder smukt.
Pisk olie, eddike, sennep, salt, peber og honning til en skarp dressing. Dryp noget på salaten og server resten til. Der kan spises godt brød til salaten.
Kartoflerne afkøles før brug, og de danner dermed resistent stivelse, en virkelig god og tarmvenlig fiberform.
Kan laves vegetarisk med plantefars, smuldret tofu el. tempeh.
12 muffins, 2 personers aftensmad plus lidt til madkassen, portionen kan nemt fordobles:
12 mellemstore kartofler
200 g hakket kød, jeg brugte frilands oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
125 g markchampignon
1 lille ds. tomatkoncentrat
1/2 pose revet ost
paprika, røget paprika, chili, spidskommen, salt og peber
Kog kartofler med skræl på helt møre. Afkøl.
Tænd ovnen på 220 grader. Smør muffinsforme med olie. Mas de kogte kartofler og pres dem ned i muffinshullerne, så de bliver en bund for resten af ingredienserne. Sæt dem i ovnen, mens resten tilberedes.
Pil og hak løg og hvidløg. Rens og hak champignon.
Opvarm olivenolie og brænd krydderierne af. Tilsæt hakket kød, salt og peber og brun det godt. Tilsæt tomatkoncentrat og evt. lidt ketchup og steg det med nogle minutter. Smag til.
Tag dine kartoffelbunde ud. Fordel den færdige kødsauce på bundene. Fordel ost på og sæt tilbage i ovnen. Bag omkring 12 minutter til dine muffins er lækre brune og sprøde. Server med med en syrlig grøn salat.
Middelhavskost møder Norden! Langsomme kulhydrater, protein og sundt fedt, i den lækreste kombi. Tilbehør, der matcher kylling, deller, gode pølser, fisk, tofu snitzler….
4 personer:
4 porrer
2 rigtig store gulerødder
2 store persillerødder
250 g cherrytomater
olivenolie, salt, peber, honning, citrontimian el. timian
pesto, 100-150 g fetaost, pinjekerner
Bruger du øko grøntsager behøver de ikke skrælles. Vask og tør dem blot.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
Skær top og bund af gulerødder og persillerødder, skær dem i 5 cm stykker, der halveres og skæres i stave.
Trim porrerne, skyl dem godt og dup dem tørre. Skær i 5 cm lange stykker og så i strimler.
Smør et ovnfast fad med olivenolie og arranger porrer, gulerødder og persillerødder pænt.
Halver tomaterne og arranger oven på.
Drys med salt, peber og lidt timian. Dryp olivenolie og honning på. Bag grøntsagerne 30 minutter eller til de er bagte og har brune pletter, hold øje med det ikke brænder på pga. honningen.
Rist lidt pinjekerner eller grofthakkede mandler, hvis du har.
Tag retten ud og læg gode klatter pesto og godt med fetaost på. Dryp med lidt mere honning. Drys nødder på.
1 dl friskhakkede krydderurter, gerne inklusiv løgkarse og andet fra havens vilde flora
1-2 spsk. Ajvar (peberfrugt relish)
Pisk æg, vand, salt og peber sammen. Opvarm en pande med olie og bag en tynd omelet.
Rør hytteost med krydderurter, salt og peber.
Tag omeletten op på en stor tallerken, læg 3/4 dele af hytteosten på midten og rul omeletten til en roulade. Skær den over på skrå og pynt med det sidste hytteost, Ajvar eller friske tomatskiver.
Omeletrulle med hytteost og krydderurter og lidt Ajvar!
1 person:
2 æg
2 spsk. vand
salt og peber, olivenolie
125 g hytteost
1 dl friskhakkede krydderurter, gerne inklusiv løgkarse og andet fra havens vilde flora
1-2 spsk. Ajvar (peberfrugt relish)
Pisk æg, vand, salt og peber sammen. Opvarm en pande med olie og bag en tynd omelet.
Rør hytteost med krydderurter, salt og peber.
Tag omeletten op på en stor tallerken, læg 3/4 dele af hytteosten på midten og rul omeletten til en roulade. Skær den over på skrå og pynt med det sidste hytteost, Ajvar eller friske tomatskiver.
Let og hurtigt lavet, fyldt med fibre, sundt fedt og protein.
Kylling i grøn karry til 4 personer:
1 stort kyllingebryst omkring 400 g
1 broccoli
1 stort løg
2 fed hvidløg
100 g øko babyspinat (skyllet)
2,5 dl edamamebønner
1 bdt. frisk koriander
2-3 spsk. grøn thaikarry pasta (el. stødt krydderi)
olivenolie, salt og peber
2 dl bouillon
2 spsk. hvedemel (el. jævn med maizena)
1 ds. kokosmælk
Skær kyllingen i mundrette bidder.
Steg 5 minutter i olivenolie, drys med salt og peber.
Trim broccoli og riv det, hak det, eller puls i en blender til en grov konsistens.
Pil løg og hvidløg, hak det fint.
Skyl, tør og hak koriander.
Smid broccoli, løg, hvidløg og spinat ned til kyllingekødet. Steg videre. Tilsæt edamamebønner og grøn thaipasta og steg til pastaen er masseret ind i retten. Tilsæt 2 spsk. mel og arbejd det ind i retten. Hæld 2 dl bouillon på, kog op og rør til en tyk konsistens. Tilsæt kokosmælk, kog op, skrue ned til simreniveau og lad retten simre 5 minutter. Tilsæt hakket koriander, kog 1 minut. Smag til med salt.
Ris/quinoa:
Kog 3 dl basmatiris, 1,5 dl hvid quinoa med 7,5 dl vand og lidt salt i 12 minutter. Lad ris/quinoablandingen hvile 5 minutter, og server til kyllingkarryretten. Giv gerne lidt peanuts til.
Skønt og sundt tilbehør til karryretter, deller af kød eller grøntsager, ovnbagte grøntsager og lignende.
4 til 5 dl græsk yoghurt naturel
1 stort syrlig-sødt æble
1/2 agurk
2 fed hvidløg
salt
chiliflager el. chilisauce
2 spsk. god øko olivenolie
Riv æblet og agurk. Pres lidt af væsken af.
Bland med yoghurt, salt, hvidløg presset eller revet og chili til en herlig syrlig medium stærk dressing. Hæld olivenolie i og rør let sammen. Server evt. med lidt æble eller agurk oven på.
Sæt en gryde med 1,5 l vand og 1 spsk.salt over at koge.
Skær kyllingebryst store tern. Når vandet koger slukkes det, og kyllingternene ploppes i. De pocherer 15 minutter under låg (blusset er slukket!). Tages op og afkøles.
Pisk revet skal og saft af øko citronen plus olivenolie, salt, peber, honning og lidt spidskommen sammen.
Riv mozzarellaostene i stykker. Vend kyllingetern og ost i citronlagen.
Trim spidskål, fjern stokken, skær i både og snittes fint.
Fjern frøstand i peberfrugt og skær i tern.
Skræl guleroden og fortsæt skrælningen til guleroden er blevet til en bunke spåner.
Pil appelsinerne og skær dem i mundrette stykker.
Skræl glaskålen, skær i skiver og i tern. Bruges fennikel trimmes dette, skæres i skiver og i tern.
Skær abrikoser i strimler.
Arranger grøntsager inkl. spæd salatblanding i et fad, læg valnødder, kylling og mozzarella på, dryp citronlagen over.
Hjemmebagt speltbrød bagt med kidneybønner i. Salat på alle madder. En mad med en god delle med grøntsager i, på en bund af Ajvar, peberfrugtrelish. En mad med lækker ost. En mad med laks med bagte tomater og bagte hvidløg. Og godt med krydderurter! Plus den uundværlige gulerod
Det lyder ugebladsagtigt, men forskning viser at det at møde verden med taknemlighed og positivitet kan forbedre ens sundhed.
Forskningen viser nemlig, at mennesker, der oplever sig selv som taknemlige og positive er mindre depressive, angste og stressede, de sover bedre og er mere resiliente ved alvorlig sygdom.
Ingen af os kan gå gennem livet med et evigt glad smil, men nogle mennesker møder livets genvordigheder med en tilgang om, at modstand som kritiske hændelser og sygdom kan man altid forholde sig aktivt og forvandlede til, mens andre møder modstand, som endnu et slag fra tilværelsen, som kun kan lægge en yderligere ned, måske endda nedlægge en. Kritiske hændelser og sygdom kan alle møde i livet, det kan en positiv livstilgang ikke ændre, men vi kan være med til at bestemme, hvordan det skal påvirke os.
Der kan være mange grunde til den forskellighed med hvilken vi møder livet, men baseline er, at ens livstilgang har en betydning for ens helbred, både fysisk og psykisk.
Du kan faktisk træne taknemlighed overfor livet og et mere positivt livssyn på flere forskellige måder. Helt simpelt kan vi huske at sige tak og vise vores taknemlighed, når andre gør noget godt for os – og selv gøre noget godt for andre, hvor det er muligt. Det kan give en en oplevelse af at der altid er er gode stunder i livet, og at man selv altid kan vælge handle aktivt positivt i livet.
Vi kan afslutte hver dag med at tænke med taknemlighed på dagens gode stunder, venskaber, familie, sjove oplevelser med andre etc., for gode sociale relationer er vigtige for ens trivsel. Se mere her: https://psykologeridanmark.dk/2018/08/faellesskaber/
Jeg ønsker ikke at sende dig af en vej med evige selvtjek og jubeloptimisme, men giv det alligevel en tanke, at du selv kan gøre noget for at møde livet med taknemlighed, og at det er et sundhedstilskud!
Balance i mikronæringsstofferne kulhydrat, protein og sundt fedt. Fyldt med fibre, polyfenoler og fytokemikalier, der styrker dit immunsystem.
4 personer:
Minimum 1,5 kg grønt, ex. kartofler, søde kartofler, kål, løg/porre, rodfrugter, tomater, fennikel, bælgfrugter. Bruges grønkål lægges dette på retten sammen med nødder og æg.
100 g nødder el. mandler
4-8 æg
evt. halloumiost
olivenolie, salt, peber, røget paprika, sød paprika, hvidløgspulver, chili
Tænd ovnen på 220 grader.
Trim grøntsagerne og skær dem i mundrette bidder.
Bruges halloumiost skæres det også i tern. Vend med olie, salt, peber og krydderier, og læg i en bradepande med bagepapir.
Bag 20-25 minutter eller til grøntsagerne har fået noget farve. Tag bradepanden ud, hæld nødder/mandler på, og slå æggene ud på grøntsagerne, se ingrediensliste for bemærkning om grønkål. Drys æggene med lidt salt. Bag videre til æggene er faste.
Kan serveres med chilisauce, soyasauce og den slags.
Rucola, løg, appelsin og oliven med en sjat olivenolie, et par teskefulde æbleeddike, lidt salt og masser af friskkværnet peber i en lækker og sund kombi.
4 personer:
2 appelsiner
1 lille rødløg
100 g oliven
1 pose øko rucola
olivenolie, æbleeddike, salt, peber
Skræl appelsinerne, halver og skær i halvmåner.
Pil løget og skær i ultratynde skiver.
Arranger alt smukt, dryp med lidt olivenolie, lidt æbleeddike, lidt salt og godt med friskkværnet peber.
Det lyder ugebladsagtigt, men forskning viser at det at møde verden med taknemlighed og positivitet kan forbedre ens sundhed.
Forskningen viser nemlig, at mennesker, der oplever sig selv som taknemlige og positive er mindre depressive, angste og stressede, de sover bedre og er mere resiliente ved alvorlig sygdom.
Ingen af os kan gå gennem livet med et evigt glad smil, men nogle mennesker møder livets genvordigheder med en tilgang om, at modstand som kritiske hændelser og sygdom kan man altid forholde sig aktivt og forvandlede til, mens andre møder modstand, som endnu et slag fra tilværelsen, som kun kan lægge en yderligere ned, måske endda nedlægge en. Kritiske hændelser og sygdom kan alle møde i livet, det kan en positiv livstilgang ikke ændre, men vi kan være med til at bestemme, hvordan det skal påvirke os.
Der kan være mange grunde til den forskellighed med hvilken vi møder livet, men baseline er, at ens livstilgang har en betydning for ens helbred, både fysisk og psykisk.
Du kan faktisk træne taknemlighed overfor livet og et mere positivt livssyn på flere forskellige måder. Helt simpelt kan vi huske at sige tak og vise vores taknemlighed, når andre gør noget godt for os – og selv gøre noget godt for andre, hvor det er muligt. Det kan give en en oplevelse af at der altid er er gode stunder i livet, og at man selv altid kan vælge handle aktivt positivt i livet.
Vi kan afslutte hver dag med at tænke med taknemlighed på dagens gode stunder, venskaber, familie, sjove oplevelser med andre etc., for gode sociale relationer er vigtige for ens trivsel. Se mere her: https://psykologeridanmark.dk/2018/08/faellesskaber/
Jeg ønsker ikke at sende dig af en vej med evige selvtjek og jubeloptimisme, men giv det alligevel en tanke, at du selv kan gøre noget for at møde livet med taknemlighed, og at det er et sundhedstilskud!
Dine bedste venner og sundhedsforkæmpere hedder grøntsager og frugter i alle regnbuens farver, fibre, fuldkorn og fermenterede produkter. De bekæmper inflammation, som er din værste fjende!
Inflammation er nemlig hovedelementet i de fleste af dine helbredsudfordringer, om de sidder i mave/tarm, dine led, muskler, hovedet, som overvægt eller endog din psyke.
Jeg vil gerne invitere dig på kurset “Kom godt i gang med en antiinflammatorisk, grønnere og mere fiberrig kost”, hvor du lærer dine nye venner godt at kende, og får skabt et varigt forhold med dem.
Kursus nr. 1 med plads til 6 deltagere:
Afholdes hos mig i Frederiksværk fredag d. 23.2 kl. 17-20 og lørdag d. 24.2. kl. 10-16, hvor du præsenteres for en antiinflammatorisk livsstil gennem oplæg, madlavning og individuel vejledning. Du lærer at sammensætte et måltid med antiinflammatoriske, grønne, sæsonbaserede råvarer som kan indeholdes i et fornuftigt madbudget, er bæredygtige, mætter og som hele familien kan lide.
Kurset er praktisk orienteret og målet er at du efterfølgende kan implementere de antiinflammatoriske principper i din og familiens hverdag.
Pris: 450,- kr. inkl. undervisning, individuel vejledning, opskrifter, råvarer, og økologisk kaffe, the og saft.
Tilmelding på info@sundmadsundtliv.dk senest d. 16.2.24.
Kursus nr. 2 vil blive afholdt senere på foråret i Bagsværd. Skriv gerne til mig, hvis det har din interesse.
Kurset kommer ligeledes som online kursus senere på året.
Du kan også bestille kurset til afholdelse et sted nær dig! Kontakt mig herom på info@sundmadsundtliv.dk
Smager super godt og indeholder pænt med protein trods det er en grøntsagsbøf.
12 stk.:
2 dl røde splitlinser
350 g kartoffel
1,5 dl fuldkornsmel
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
1 tsk. røget paprika
1 tsk. sød paprika
1 tsk. citrontimian el. timian
salt, peber
øko oliven- eller rapsolie
Kog linserne i letsaltet vand efter anvisning på pakken. Efter kogning, dræn dem i en sigte.
Skræl kartoflerne, kog dem virkelig møre. Hæld vandet fra og mos kartoflerne.
Hæld kogte afdryppede linser, kartoffelmos, fuldkornsmel, hakket løg og hvidløg plus krydderier inkl. salt og peber i en skål og bland alt godt med hænderne. Tilsæt mere mel, hvis farsen ikke hænger sammen. Smag til med salt.
Form 12 bøffer og steg med i rigeligt olie til de er brune og faste. Afkøl let på fedtsugende papir.
Grøntsagerne kan blendes ind i saucen, hvis du ikke ønsker grøntsagsstykker i retten.
4 personer:
400 g hk øko oksekød
1 stor øko gulerod
1 øko persillerod
1 porre
2 stilke bladselleri
150 g champignon
6 dl kraftig grøntsags- eller misobouillon
1 ds afdryppede kidneybønner eller brune bønner
1 spsk. soya
2-3 spsk. Worchestersauce
2 tsk. røget paprika
2 tsk. sød paprika
salt, peber
1-2 spsk. hvedemel
olivenolie
Skær gulerod og persillerod med skræl på i tern.
Trim og vask porren. Del på langs, skær i skiver.
Børst champignon eller tør med køkkenrulle og skær i tern.
Lav bouillon og blend med bønnerne. Bønnerne giver fibre, polyfenoler, farve og konsistens til retten.
Opvarm olivenolie, brænd de to slags paprika af. Tilsæt kød og steg det let brunt og smuldret. Tilsæt grøntsagerne, salt og peber og steg alt 5 minutter ved god middelvarme. Tilsæt soya og Worchestersauce og rør det ind i retten. Hæld mel på og rør også det ind i retten. Tilsæt nu bouillon blendet med bønner, kog op og lad retten simre 15 minutter. Smag til med salt og lidt sukker, honning eller ketchup. Server med kartoffelmos, ris, quinoa, pasta eller lignende.
Jeg ønsker mig nogle bud på jeres interesse for mit arbejde, og til gengæld kan I deltage i en konkurrence om en ny e-bog om antiinflammatoriske, grønne og bæredygtige madpakker og frokostretter!
Jeg tilbyder jer kulinarisk sundhed – det vil sige lækre og sunde opskrifter til fremme af det sunde liv. Og I er mange, som finder glæde og hjælp i det, og min indsats skaber heldigvis hele tiden nye følgere! Men jeg har brug for hjælp til vores fælles videre vej mod sundhed, for mit arbejde giver kun mening, hvis det er til gavn for jer.
Status: Jeg har en e-bog om sund mad til børn liggende i shoppen på min hjemmeside, som der er et lille engageret publikum til.
Fremtid: Jeg har som sagt en e-bog om sunde, grønne bæredygtige madpakker og frokostretter på vej, som jeg håber får et publikum blandt jer.
Hvad skal mere være med i fremtiden? Jeg har brug for nogle bud på, hvad I allerhelst vil have fra mig, både mht. gratis opskrifter/artikler – og bøger eller andre ydelser, som I vil betale betale for.
Det kunne være:
sundhed og vægt
kost til forebyggelse af mave-tarm uro og leaky gut
kost til forebyggelse af histaminintolerance
kost til forebyggelse af intolerancer og allergier
kost til en lettere overgangsalder
kost mod gigt
Min viden kan også anvendes på andre temaer, som jeg måske ikke lige har fået øje på, så giv din mening til kende her, hvis du savner viden på et tema, som ikke er angivet her! Skriv endelig, hvad du har brug for opskrifter, viden og materiale om?
Desuden vil jeg gerne have jeres mening om, hvordan fordelingen i materialet skal være:
hvor meget skal være fagligt input, forskningsresultater og lignende fylde, hvor meget skal eventuelle gode råd fylde, og hvor meget skal opskrifterne fylde?
Hvis du vil hjælpe mig videre i min faglige indsats, så giv mig et par bud i kommentarfeltet. Alt er velkomment.
Jeg trækker lod mellem alle der ytrer sig, om gratis eksemplar af min kommende e-bog om sunde, grønne og bæredygtige madpakker og frokostretter. Konkurrencen løber til og med 29.1.24. Der trækkes to vindere, som får direkte besked herom, og tilsendt et eksemplar af bogen, når den om kort tid er færdig!
Jeg glæder mig til at høre fra jer, og ønsker jer en rigtig god, om end kold, søndag.
Sundhed fra resistent stivelse i rodfrugter, sundt fedtstof og protein.
4-6 personer:
400 g fast hvid fisk, ex. torsk, sej eller lange
2 gulerødder
2 persillerødder el. pastinak
2 porrer
10-12 cherrytomater skåret i halve
2 fed hvidløg
revet skal og saft af 2 øko citroner
lidt frisk salvie (kan udelades)
10 grønne oliven
2 spsk. kapers
6 stykker grillet artiskok i olie
1/2 dl skyllet og hakket persille
evt. lidt friskhakket oregano el. basilikum
Tænd ovnen på 160 grader.
Trim fisken for eventuelle ben, og skær i mundrette bidder. Drys med salt og lad dem hvile, mens du forbereder resten.
Vask og tør rodfrugterne, skræl dem ikke, men skær i store bidder. Vend disse bidder og halve cherrytomater i olivenolie med citronsaft og skal, presset hvidløg, salt og peber.
Trim porrer, skyl og tør. Skær i 5 cm lange stykker, der skæres i strimler på langs.
Smør et ovnfast fad med olivenolie. Læg grøntsagerne i fadet. Bag 25 minutter.
Lav nu topping:
Læg oliven, artiskok, kapers, citronskal, citronsaft, olivenolie, persille, 1 tsk. salt og lidt peber i en minihakker (el. blender) og blend til en ikke alt for fin mos. Smag til med salt.
Læg fiskestykkerne på grøntsagerne efter 25 minutter, og bag 5 minutter.
Afkøl let og fordel så topping på retten.
Retten kan servers lun eller ved stuetemperatur, skal helst ikke serveres fra køleskab.
Grødris kan koges til en herlig risotto.Her ledsages de af hele speltkerner og masser af grønt for en fiberrig ret!
4 personer:
350 g grød-eller risottoris
2,5 dl kogte speltkerner (kan udelades og erstattes af yderligere 50 g ris)
1 liter misobouillon el. grøntsagsbouillon, evt. lidt hvidvin
150 god bacon i tern (eller røget tofu)
250 g champignon
1 porre
2 fed hvidløg
1 lille broccolihoved
2-3 tomater
2 dl friskrevet parmesan plus parmesan til rivning ved bordet
olivenolie, salt, peber
Kog et par deciliter speltkerner i rigeligt vand i 20 minutter.
Lav bouillon.
Afmål ukogte ris og kogte speltkerner.
Trim porre og skær i tynde skiver, pil og hak hvidløg.
Trim champignon, skær i skiver. Store svampe halveres først.
Rist bacontern (røget tofu) sprøde i ganske lidt olie. Tilsæt champignon, porre, hvidløg, ris, salt og peber, speltkerner, og sauter 5 minutter i med mere olivenolie ved en god middelvarme.
Tilsæt lidt bouillon og kog ved svag varme.
Tilsæt løbende bouillon og eventuelt lidt hvidvin, så risottoen hele tiden bobler i lidt væske.
Skær tomater i tern og broccoli i små buketter. Tilsæt til risottoen efter 15 minutter, og kog med resten af tiden. Fortsæt med at tilsætte bouillon, og kog cirka 25 minutter i alt. Smag efter at risen er kogt, men den må gerne have lidt bid. Tilsæt parmesanost, rør ud i retten, og smag til med salt og rigeligt peber.
Skær pæne rene kartofler med skræl på i mundrette bidder.
Skær pølserne i mundrette bidder.
Brænd krydderierne af i en god sjat olivenolie i en tykbundet gryde. Tilsæt grøntsager inkl. kartofler, pølser, salt og peber til gryden og svits alt 5-7 minutter.
Tilsæt nu spinat og bønner, og svits endnu et minuts tid. Hæld tomatpassata og tomatpuré ved og arbejd det ind i retten. Tilsæt bouillon, bring i kog og lad retten simre 20 minutter. Tjek løbende at der er væske nok til at retten kan koge mør, ellers tilsæt mere bouillon. Tilsæt majs nogle minutter før retten er færdigkogt, og kog dem med.
Jeg ønsker mig nogle bud på jeres interesse for mit arbejde, og til gengæld kan I deltage i en konkurrence om en ny e-bog om sunde, grønne og bæredygtige madpakker og frokostretter!
Jeg tilbyder jer jo kulinarisk sundhed her på Facebook (og på Instagram og min hjemmeside) – det vil sige lækre og sunde opskrifter til fremme af det sunde liv. Og I er mange, som finder glæde og hjælp i det, og min indsats skaber heldigvis hele tiden nye følgere! Men jeg har brug for hjælp til vores fælles videre vej mod sundhed, for mit arbejde giver kun mening, hvis det er til gavn for jer.
Status: Jeg har en e-bog om sund mad til børn liggende i shoppen på min hjemmeside, som der er et lille engageret publikum til.
Jeg har som sagt en e-bog om sunde, grønne bæredygtige madpakker og frokostretter på vej, som jeg håber får et publikum blandt jer.
Hvad skal være fremtiden? Jeg har brug for nogle bud på, hvad I allerhelst vil have fra mig, både mht. gratis opskrifter/artikler – og bøger eller andre ydelser, som I vil betale betale for.
Jeg har stor viden indenfor følgende emner, så hvad synes du at jeg skal give jer materiale om i 2024:
sundhed og vægt
kost til forebyggelse af mave-tarm uro og leaky gut
kost til forebyggelse af histaminintolerance
kost til forebyggelse af intolerancer og allergier
kost til en lettere overgangsalder
Min viden kan også anvendes på andre temaer, som jeg måske ikke lige har fået øje på, så giv din mening til kende her, hvis du savner viden på et tema, som ikke er angivet her! Skriv endelig, hvad du har brug for opskrifter, viden og materiale om?
Desuden vil jeg gerne have jeres mening om, hvordan fordelingen i materialet (både her på Facebook og i nye e-bøger) skal være:
hvor meget skal være fagligt input, forskningsresultater og lignende fylde, hvor meget skal eventuelle gode råd fylde, og hvor meget skal opskrifterne fylde?
Hvis du vil hjælpe mig videre i min faglige indsats, så giv mig et par bud i kommentarfeltet. Alt er velkomment.
Jeg trækker lod mellem alle der ytrer sig, om gratis eksemplar af min kommende e-bog om sunde, grønne og bæredygtige madpakker og frokostretter. Konkurrencen løber til 14.1.2024. Der trækkes to vindere, som får direkte besked herom, og tilsendt et eksemplar af bogen, når den om kort tid er færdig!
Jeg glæder mig til at høre fra jer, og ønsker jer en rigtig god, om end kold, søndag.
Måske skulle du prøve denne varme cashew-kaffe-latte, for at holde varmen:
en kop kaffe (250 ml) 30 g ristede cashewnødder (usaltede) 1 dadel
Blend alle tre elementer sammen til en skummende drik, og smag til med sødme, hvis du har behov for det, eller lidt kardemomme eller kanel, hvis du kan lide det!
I min udgave en bæredygtig ret, sund for pengepung, din krop og klimaet.
4 personer:
1 kg kartofler, bruges med skræl på
500 g revne grøntsager, herunder løg og rødbede
2 ds. tun i olie
1 ds. hvide bønner
1 dl yoghurt el. mælk (vælg laktosefri, hvis det er nødvendigt)
1 dl brødkrumme el. 1/2 dl rasp
2 æg
olivenolie, salt, peber
Tænd ovnen på 200 grader.
Trim kartoflerne for pletter og skær i skiver. Vend kartoffelskiverne og de revne grøntsager med olivenolie, salt og peber.
Smør er stort ildfast fad. Drys med lidt brødkrumme eller rasp.
Hæld kartofler/grøntsager i fadet, og fordel det jævnt.
Åbn dåserne med tun, hæld olien bort, og fordel i fadet ovenpå grøntsagerne.
Hæld en dåse hvide bønner i en sigte og skyl. Blend dem så med yoghurt eller mælk, og salt og peber. Når det er cremet tilsættes æggene og der blendes igen. Hæld massen ud på indholdet i fadet.
Sæt retten i ovnen og bag 35-40 minutter til alt er bagt og mørt.
Kagen er lækrest med mandelmel, men fungerer fint med havremel.
Hver portion tager et par minutters arbejdstid.
Pr. kop:
3 spsk. mandel- eller havremel (blendede havregryn er fint)
1 spsk. kakao
1 spsk. olivenolie
1 spsk. flydende honning
1/4 tsk. bagepulver
1 æg
et nip fint salt
lidt vaniljepulver eller vaniljesukker
Smør en ramakin eller et krus med lidt olivenolie.
Bland de tørre ingredienser i kruset eller en lille skål. Tilsæt æg, olie og honning og rør det hele godt sammen.
Bag i mikroovn på max styrke 60 sekunder, hvor kagen hæver meget op. Tjek at den er begyndt at blive fast og giv den så 15-30 sekunder mere. Den må godt være lidt svampet!
Gentag proceduren til alle spisende.
Server gerne med lidt is, flødeskum, skyr eller creme fraiche.
Sjov, sund tærte med flere fibre end den klassiske tærte. Kartoflerne til bunden koges og afkøles, og der dannes derved resistent stivelse, som er en exceptionelt god fiberform.
1 tærte, 4 personer:
800 g kartofler
3/4 dl brødkrumme el. pankorasp
olivenolie, salt, peber
1/2 spidskål
1 stor porre
3 spsk. kapers
soltørrede tomater
1 pk. tofu, gerne røget, ellers tofu og 2 tsk. røget paprika (alternativt brug 2,5 dl creme fraiche, fås laktosefrit, og 2 æg)
1 dl soyamælk
Kartoflerne bruges med skræl på.
Kog kartoflerne 20 minutter til de er meget møre. Afkøl dem.
Tænd ovnen på 200 grader.
Smør et tærtefad med olivenolie, drys med salt, peber og halvdelen af raspen.
Mas alle kartoflerne direkte ned i tærteformen med fingrene eller en ramakin med flad bund. Læg et stykke bagepapir over og pres kartoflerne i form som en tærtebund. Dryp med lidt olivenolie, og drys salt, peber og rasp over. Bag 30 minutter.
Trim porren, skyl den og snit i skiver. Snit spidskålen. Sauter begge dele 10 minutter i olivenolie, plus lidt salt og peber. Snit de soltørrrede tomater i strimler, vend tomat og kapers med de sauterede grøntsager. Læg på den bagte kartoffelbund og fordel jævnt.
Blend tofu, mælk og lidt salt til creme. Fordel cremen over grøntsagerne. Bag tærten 20-25 minutter ved 200 grader til cremen er bagt.
Sjov, sund tærte med flere fibre end den klassiske tærte. Kartoflerne til bunden koges og afkøles, og der dannes derved resistent stivelse, som er en exceptionelt god fiberform.
1 tærte, 4 personer:
800 g kartofler
3/4 dl brødkrumme el. pankorasp
olivenolie, salt, peber
100 g italiensk kogt skinke
1 stort løg
4 dl hakket grønkål
40 g valnødder
150 g revet ost med smag
Kartoflerne bruges med skræl på.
Kog kartoflerne 20 minutter til de er meget møre. Afkøl dem.
Tænd ovnen på 200 grader.
Smør et tærtefad med olivenolie, drys med salt, peber og halvdelen af raspen.
Mas alle kartoflerne direkte ned i tærteformen med fingrene eller en ramakin med flad bund. Læg et stykke bagepapir over og pres kartoflerne i form som en tærtebund. Dryp med lidt olivenolie, og drys salt, peber og rasp over. Bag 30 minutter. Snit imens et løg fint på et mandolinjern.
Læg hakket grønkål, løgskiver og skinke revet i strimler på bunden. Drys med 40 g hakkede valnødder. Riv eller skær osten hen over. Bag 20-25 minutter til tærten er brun og bagt. Server med en syrlig salat.
Søde lækkeri uden raffineret sukker, med alternative sødemidler, fibre og sundt fedt!Kan laves sammen med børn!
Hjemmelavet marcipan, lækkert, let og sjovt at prøve! 5 dl. mandelmel Køb det eller lav det selv: Blend 5 dl mandler med skind for en mørk marcipan eller blend 5 dl blancherede mandler for en helt lys marcipan! Mandlerne skal køres til mel i en foodprocessor, du bestemmer så selv, hvor fint du vil have det blendet. Lav det ikke for groft, så kan det være sværere at få marcipanen til at hænge sammen. 4 spsk. flydende honning, ahornsirup, agavesirup, kokosblomstsirup, alm. sirup eller andre flydende sødestof + måske 1 spsk. vand
Eksempler på smagstilsætning: – 2 tsk. Amaretto (mandellikør), rom, cognac etc. – garam masala eller rosenvand for en mellemøstlig smag – revet øko appelsin-, clementin-/mandarinskal – revet øko citronskal og lidt citronsaft – vaniljepulver (eller vaniljesukker, men så kommer der lidt raffineret sukker med) – kakao, tilsæt gennem sigte – stødt kanel og eller kardemomme – Nescafé, rørt op i 1 spsk. vand
Ælt mandelmel + det flydende sødestof, og eventuel smagstilsætning, i en skål med fingrene til det hænger sammen.
Kan nu rulles ud i kugler med forskellige ingredienser, overtrækkes med chokolade, rulles i nødder eller kokos – kun din fantasi sætter grænser!
Havregrynskugler som små grankogler, sødet med banan, 25-30 stk.:
2 modne bananer 3 dl havregryn 2 spsk. kold kaffe eller kakaomælk 2 spsk. kakao 1 dl kokosmel (Opskrift på massen er fra nogetiovnen.dk)
Pynt: 1 dl mandelflager, kakao og flormelis
Læg alle ingredienser i en blender og blend til en sammenhængende masse.
Form små pyramideformede havregrynstoppe, i-stik mandelflager til det ligner små kogler, drys med kakaopulver og lidt flormelis til sidst som snedrys (ses ikke på billedet af min).
Kan opbevares op til en uge i køleskab, men de bliver lidt tørre, da de ikke indeholder fedtstof.
Solsikkekager med chokoladebund, sødet med honning, 12 tykke eller 24 tynde kager:
190 g øko solsikkekerner 10 g øko sesamfrø et drys fint salt 2 spsk. flydende honning eller ahornsirup
Til chokoladebund: 60 g mørk chokolade
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Bland alle ingredienser i en skål, og ælt det til en sammenhængende masse.
Smør 12 eller 24 muffinsforme let med olie, og fordel massen heri. Bag 20-25 minutter afhængig af kagernes tykkelse. De er klar, når de er brune og klistrer godt sammen. Afkøl helt, hvorved de bliver faste, sammenhængende og sprøde.
Smelt chokolade og over vandbad, den skal ikke blive alt for flydende, og dyp bunden af de kolde kager i den smeltede chokolade. Afkøl med bunden opad. Kan opbevares i kagedåse.
Dadler med kikærte/nødde/honning-creme:
1 pose udstenede dadler Creme: 1 dåse skyllede og afdryppede kikærter 2 spsk. honning 2 spsk. peanutbutter eller nøddesmør 1 tsk. vaniljesukker 1 tsk. kanel 1/4 tsk. bagepulver (sikrer en mere cremet konsistens) 1/8 tsk. fint salt 1,5 spsk. mælk el. vand el. te
Antiinflammatorisk, fiberfyldt ret, der er rig på antioxidanter og polyfenoler.
4 personer.
Ris-quinoa pilaf:
2 dl øko basmatiris
1,5 dl quinoa
6 dl vand
salt, 4 kardemommekapsler (kan udelades)
2 skalotteløg
0,6 dl afskallede pistaciekerner(kan være saltede)
8 tørrede usvovlede abrikoser
en håndfuld hakket persille
Skyl ris og quinoa, kog med 6 dl vand, lidt salt og 4 kardemommekapsler, der har fået et dask, så de har åbnet sig. Pil og hak løgene. Kog ris-quinoa, kardemommekapsler og løg 12 minutter ved svag varme.
Hak pistaciekerne let, skær abrikoserne i strimler. Vend disse to ingredienser i ris-quinoablandingen. Smag til med lidt salt. Hak persillen og drys over. Hold varm til curryretten er klar.
Blomkålscurry:
1 løg
1 gulerod
2 fed hvidløg
1/2 stort blomkål
1/2 spidskål
5 dl rå og hakket grønkål
2 spsk. karry, salt, peber
5 dl grøntsagsbouillon
1 dl kokoscreme ( den fede del af kokosmælk)
oliven- el. kokosolie
mango chutney (kan erstattes af lidt honning)
maizena
Pil og hak hvidløg og løg.
Riv guleroden.
Snit spidskålen.
Trim blomkålen, og skær det i store buketter.
Brænd karry af i olie, tilsæt alle grøntsager inkl. grønkål og steg 5-7 minutter ved god varme.
Tilsæt salt og peber.
Hæld bouillon og kokoscreme på grøntsagerne, bring i kog, og kog 10 minutter. Smag til med salt og lidt mango chutney.
Sunde lækkerier til en søndag i advent. Prøv en december med mindre sukker og et stabilt blodsukker, følg mine adventsforslag!
Let at lave, tager lidt tid, laves helst samme dag som de skal spises.
4 personer:
1 bk. meget friske hindbær
100 g hvid chokolade (det er nok for meget, men svært at bruge en mindre portion, brug resten til andet formål, f.eks de nedenstående blåbær)
1 bk. øko blåbær
150 g 70% chokolade
evt. lidt afskallede hampefrø, hakkede pistacienødder el. hvid chokolade til pynt
Hindbær:
Hak chokoladen og smelt 2/3 dele af chokolade over vandbad. Når det er smeltet irøres den sidste tredjedel. På den måde fås den lækreste og blanke chokolade.
Afkøl et par minutter, hæld i en sprøjteposen med helt lille tut, eller en plastikpose, hvori der klippes et lille bitte hul i et hjørne.
Sprøjt chokolade ind i hindbærrene, og stil dem til stivning på en helt plan flade, da de ikke må tippe mens de stivner. Kan sættes i køleskabet, når alle hindbær er fyldt.
Blåbær:
Skyl og tør omhyggeligt en pakke blåbær.
Læg dem i små klynger med 3-4 blåbær sammen, på en bageplade med bagepapir.
Hak chokoladen og smelt 2/3 af chokoladen over vandbad, tilsæt så den sidste tredjedel, og rør ud i massen.
Brug evt. det sidste hvide chokolade som små dutter under eller over den mørke chokolade.
Hæld chokolade på klyngerne af blåbær, pynt og afkøl et køligt sted, evt. i køleskabet.
Snit kål, skær peberfrugt i strimler, pil og hak løg. Hak valnødder groft. Svits grøntsagerne og valnødderne i olivenolie til grøntsagerne falder sammen og får lidt farve, krydr med lidt salt og peber.
Pisk æg og tilsæt lidt salt. Hæld æg over grøntsagerne og rør/steg grøntsager og æg sammen.
Vend nudler og grøntsags-ægge scramble sammen. Server med lidt soya eller chilisauce.
1 spidskål og 1/3 savoykål, andre kål som rød spidskål, hvidkål, grønkål kan bruges
2 løg
2 fed hvidløg
2 teskefulde af hver af følgende krydderier: tørret oregano og basilikum og 1 tsk. timian
olivenolie, salt, peber
5 dl grøntsagsbouillon
2 dl quinoa
oliven, soltørrede tomater, 1/2 dl kapers
persille
1 stort kyllingebryst el. 1 pk. fast tofu
2 spsk. maizena
olivenolie, salt, peber
Bemærk kålretten og kylling/tofu laves hver for sig, men sideløbende. Læs opskriften igennem før du starter.
Trim kål og snit det mellemfint.
Pil løg og hvidløg og hak.
Opvarm olivenolie og steg krydderierne et minut. Tilsæt kål, løg og hvidløg og brun ca. 5 minutter. Tilsæt salt og peber.
Tilsæt bouillon og quinoa, og lad retten simre 10-12 minutter til din quinoa er kogt mør. Skær imens soltørrede tomater i strimler. Når quinoaen er mør tilsættes soltørret tomat, oliven og kapers, og de varmes med et par minutter. Smag retten til med salt.
Kylling el. tofu skæres i mundrette bidder, der vendes med maizena, salt og peber, vendes derefter med lidt olivenolie. Steges 15 minutter ved 200 grader i airfryer eller 20 minutter i ovn, til der opnås sprødhed. Hak persille.
Læg kylling/tofu på kålretten, drys med persille og server.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.