Kan laves glutenfri og laktosefrit. Et lækkert bud til en brunch, en hyggelig og langsom søndag morgen eller en feriemorgen!!
1 omelet pr. person. Pr. omelet: 2 æg 3 spsk. mælk (valgfrit: komælk, mandelmælk, havremælk etc.) 1 spsk. fløde (kan erstattes af mælk eller mandelsmør, peanutbutter, kokosolie) 1 moden banan 1 spsk. fuldkornsmel eller kokosfibermel eller havremel (evt. blendet havregryn) 1 knivspids fint havsalt bær og nødder mynte, basilikum, asters eller anden krydderurt 1 spsk. smør
Mos bananen. Pisk æggene med mælk, fløde, salt og mel (eller alternativt valg). Rør den mosede banan i. Opvarm en lille pande med 1 spsk. smør, olivenolie eller kokosolie. Når smørret er let brunet hældes æggemassen på og omeletten bages ca. 5 minutter ved middelvarme. Læg hindbær (kan godt bruges direkte fra frost, da de hurtigt tør på den varme omelet) og hakkede mandler på, og server.
Dyrk plantediversiteten på bedste måde, lav en smoothie med fersken eller nektarin!
2-3 glas: 1 ds. fed kokosmælk eller 400 g fra karton (kan anbefale kokobio) kødet fra 3 ferskner (gerne frosne) 1 til 1 1/2 frossen banan 1/2 tsk. vaniljepulver 1 håndfuld isterninger
Put alt i blenderen og blend til en ensartet masse. Hæld det i glas og læg lidt hakkede nødder på toppen.
Som morgenmad, tilsæt lidt havregryn inden du blender, eller efter, som en bowl. Som et hurtigt måltid, så tilsæt en avocado. For mere friskhed tilsæt også agurk, og/eller krydderurter som mynte, basilikum, persille, verbena…
Kold hjemmelavet juice er skøn på en varm dag, ingen tilsætningsstoffer bare flydende sundhed, mums! Sodavand og saft med sukker svækker dine gode tarmbakterier, mens juice på frisk frugt gør det modsatte. Har du let til ustabilt blodsukker, så spis en sund snack samtidig med juicen, for at undgå blodsukkerstigning.
Er lavet på en juicer, men kan laves på en blender – så kan den sigtes, eller serveres som en smoothie.
Opskrifterne er til 1 stort glas eller to små.
Juice med ananas: 2-3 gulerødder afhængig af størrelsen 1/2 lille (eller 1/4 stor) ananas 1 tyk skive vandmelon 1×1 cm frisk ingefær 1/2 skive øko lime eller citron (juices med skrællen på)
Skær skrællen af ananassen og vandmelonen, og skær alt i passende størrelser til din juicer. Juice gulerødder, vandmelon, ananas, ingefær og lime. Hæld på glas med isterninger og nyd det!
Rødbede-vandmelon juice: 1-2 små rødbeder (ell. 1/2 stor rødbede) 1 tyk skive vandmelon 1/2 (måske lidt mindre) agurk 1×1 cm ingefær
Skær melonkødet fri fra skallen. Skræl rødbeden eller vask den grundigt, og skær alt i passende størrelser til din juicer. Juice rødbede, agurk, melon og ingefær. Hæld på glas med isterninger og nyd det!
En herlig og enkel salat, god til grillmad!God for dine tarme!
Jeg serverer salaten i portionsforme, men den kan også arrangeres på et fad!
Salat: 2 salatblade pr. spisende, jeg brugte hjertesalat, men al god crispy salat kan bruges 1 avocado pr. spisende 5-6 kirsebær pr. spisende 25-30 g fetaost pr. spisende friske krydderurter
Vask og tør salatbladene grundigt. Der må ikke være vand på, det fortynder dressingen, når den hældes over.
Halver avocadoen, fjern stenen, skær i kvarte, fjern skallen og skær i både.
Vask og tør kirsebærrene, og fjern stenen. Brug en udstener eller skær kødet fri i en lang streng rundt om stenen.
Skær fetaen i tern.
Arranger salaten med salatblade i midten, avocado yderst, kirsebær og feta ovenpå. Drys med smukke krydderurter.
Dressingtil 4 portioner: 2 spsk. øko jomfru olivenolie 2-3 spsk. piskefløde saft og skal af en 1/2 øko citron (evt. lidt mere efter egen smag!) 1 tsk. fint salt 2 tsk. lys rørsukker
Pisk ingredienserne sammen, smag til, til en syrlig-sød flødesmag.
En herlig islagkage, der er gluten- og laktosefri.
Kagebund: 200 g mandler 250 g bløde dadler, gerne Medjool evt. lidt vand
Fyld: 2 håndfulde jordbær 3 modne bananer 2 spsk. honning eller agavesirup (eller sødestof efter eget valg) friskpresset saft af 1 lime eller 1 lille citron et nip vaniljepulver
NB: Start med at pakke bunden i en 23 cm springform ind i plastfolie, så slipper kagen bedre, når den er færdig.
Bund: Blend mandlerne til fuldkornskonsistent. Kom udstenede dadler i og blend til det hænger sammen, tilsæt evt. lidt vand. Pres dejen ud på bunden af springformen, hvor bunden er pakket ind i plastfolie. Stil den koldt.
Fyld: Kom alle ingredienserne i en blender og blend det hele godt sammen. Hæld massen på bunden, glat den pænt, overdæk med plastfolie og sæt kagen i fryseren mindst 2-3 timer. Tag kagen ud 15 minutter før du skal spise den. Tag kagen ud af formen, sæt den på et fad eller portionsanret den. Pynt med friske jordbær og eventuelt chokoladestriber på kagen eller tallerkenen.
Redigeret opskrift af Vibeke Amdisen ‘Glød og glæde med raw food’.
En lækker krydret ret fyldt med grønne kulhydrater, gode proteiner fra kylling og sundt fedt fra olivenolie.
Wok 1 øko kylling 12-1300 g eller 1 kyllingebryst pr. spisende
4 små bok choy eller 2 store 2 små spidskål eller 1 stort 2 peberfrugter 250 g brune champignon (eller andre svampe) 2 løg 2 fed hvidløg hvidløgsspirer/andre spirer/andet mikrogrønt (kan udelades) tangdrys fra Clearspring (kan udelades) olivenolie
Dressing: 2 spsk. olivenolie 4 spsk. soyasauce 2 spsk. sød chilisauce, eller 1 spsk. honning/sukker 3-4 spsk. peanutbutter eller tahin 1 øko lime eller øko citron 3×3 cm frisk ingefær lidt kogende vand
Kog, ovnsteg eller damp din kylling/kyllingebryst.
Fjern roden på bok choy, skil dem i blade, og skyl og tør dem. Skær i strimler, hvis bladene er store og grove ellers bare behold dem i blade.
Fjern eventuelle kedelige yderblade på spidskål. Halver spidskål, fjern roden, skær i strimler.
Skyl og tør rød peber. Halver, fjern frøstand og frø, skær i strimler, gerne på skrå, det ser godt ud!
Tør svampene med køkkenrulle, fjern bunden på stilken med jord på, skær i skiver.
Pil løg, halver og skær så i både.
Pil hvidløg, hak det fint.
Tilbered din kylling, skær brystfileterne af, og pil al kødet fra benene, del i mindre bidder, sæt tilside og hold lunt.
Tænd ovnen på 100 grader. Hæld 1-2 spsk. olivenolie i wokpande eller tykbundet gryde. Når det er varmt sauteres bok choy til det falder sammen og får lidt farve. Hæld det i et fad og sæt i ovnen, for at holde det varmt.
Tilsæt et skvæt olivenolie til din varme gryde, og sauter nu spidskålsstrimlerne til de falder lidt sammen og får lidt farve. Hæld dem ned til den stegte bok choy, tilbage i ovnen, så grøntsagerne holdes varme.
Igen lidt olie i gryden, og sauter nu løg, svampe og rød peber til det falder lidt sammen og får farve. Tilsæt hakket hvidløg og sauter det hele 2 minutter.
Mens grøntsagerne sauterer rører du dressing og koger ris.
Dressing: Riv og pres lime/citron. Skræl og riv ingefær. Rør dressingen sammen, tilsæt kogende vand til en passende tyk, men dog hældbar konsistens.
Nu samles retten. Gerne i det fad du har haft i ovnen for at holde grøntsagerne lune. Læg alle grøntager pænt i fadet, læg kyllingebidder over, pynt med spirer. Hæld eller læg dressing på, og drys med lidt tang, hvis du bruger det. Server resten af dressingen til retten.
Det er ikke så sjovt at spise grøntsager, hvis de bare bliver kogt og ligger i en stor bunke, når de serveres. Server dem i forskellige teksturer, og præsenter dem pænt! Det vækker den grønne appetit!
Fad med grøntsager til 4 (brug hvad du har, her er hvad jeg havde):
Forslag til topping/pynt: blomster nødder/kerner revet ost fetaost dukkah friske ærter syltede løg friske forårsløg i strimler mikrogrønt
Skær det groveste af stokken på broccolien. Del i mundrette buketter. Læg buketterne i en skål, hæld kogende vand på, lad det stå et par minutter, hæld vandet fra, læg på et viskestykke til de skal bruges.
Tænd ovnen på 200 grader. Halver spidskålet, fjern stokken. Skær i brede stykker på langs. Læg stykkerne i en skål, dryp olivenolie på, drys med salt og peber. Rør forsigtigt rundt så olien fordeles. Læg kålen på en bageplade med bagepapir.
Skær kartoflerne i grove tern. Læg dem i en skål, dryp med olivenolie, drys med salt og peber, rør rundt til olien er fordelt. Læg kartoffelbidderne ved siden af kålstrimlerne.
Tør svampene med køkkenrulle, hvis de er beskidte. Skær dem i grove stykker. Vend dem med lidt olivenolie og en sjat soyasauce. Læg dem på bagepladen ved siden af de øvrige grøntsager.
Halver cherrytomater, drys dem med salt og peber. Læg tomaterne oven på de øvrige grøntsager.
Sær bagepladen i ovnen, bag grøntsagerne 20-25 minutter til de har brune pletter og er møre.
Skræl gulerodden (evt. 2). Skær den i 2 til 3 stykker af cirka 3 cm længde. Fortsæt med at skrælle spåner af med skrællekniven.
Læg de tilberedte grøntsager på en fad, dekorer med gulerodspåner og den valgte topping/pynt. Server straks.
En superlækker raw jordbærkage lagt sammen af 2 lag creme og 2 raw bunde. Det er en ‘tung’ kage, og opskriften giver 12 til 16 stykker. Kagen er god til en buffet!
Bunde:
400 gr mandler
3½ dl udstenede bløde dadler (evt. Medjool)
4 spsk. kokosolie
saften af ½ citron
et drys salt
Fyld:
5 dl cashewnødder, udblødt min. 2 timer (gerne natten over)
100 g kakaosmør (fås i Menu, Bilka og Føtex, + helsekostbutikker)
400 g friske jordbær (jordbær fra frost kan også bruges, men skal være optøede ved brug)
1/2-1 dl agavenektar, kokosblomstsukker eller rørsukker. Hyldeblomstsaften søder også, smag dig frem
saften af ½ citron
1 vaniljestang
2 spsk. lecitin (kan erstattes af blød kokosolie eller udelades)
Først laves bundene i en foodprocessor: Mandlerne køres til mel i en foodprocessor. Dadler, kokosolie, citronsaft og salt hakkes derefter i foodprocessoren, og mandelmelet tilsættes. Kør til en sammenhængende masse. Deles i to portioner og den første del trykkes ud i en smurt springform. Tegn et omrids af springformen på bagepapir og tryk resten af dejen ud i den tegnede cirkel til bund nr. 2.
Lav derefter fyldet klar i en blender: Smelt kakaosmørret i et vandbad ved svag varme (smelter ved 30 grader). Blend alle ingredienser, undtagen lecitin og flydende kakaosmør, til en tyk cremet masse. Tilsæt lecithin og kakaosmør mens der blendes ved laveste hastighed.
Hæld halvdelen af jordbærfyldet på bunden. Sæt kagen på køl et kvarter. Læg bund nr. 2 oven på bund nr. 1 med fyld, og hæld den sidste del af jordbærfyldet på. Glat det ud med en dejskraber. Sæt kagen på køl til den skal spises, gerne et par timer. Pynt med jordbær og evt. spiselige blomster ved serveringen.
Opskriften er en modificeret opskrift fra “raw and more”.
Bland alle tørre ingredienser: mel, Fiberhusk, salt, krydderier og bagepulver i en skål.
Bland alle våde ingredienser: moset banan, fint revet gulerod, olie, æg i en anden skål.
Bland tørre og våde ingredienser godt, og hæld dejen op i en smurt lille rugbrødsform (eller med bagepapir). Glat dejen godt og fordel den pænt i formen.
Bag brødet 45 minutter ved 180 grader.
Afkøl helt før det spises med smør, nøddesmør eller hvad du er til… Smager himmelsk!
Salaten indeholder ikke stivelse, men tilsæt det gerne for en større mætningsgrad, det bliver salaten bestemt ikke ringere af!
1 fersk lakseside (du skal nok ikke bruge det hele, gem resten til pålæg, eller frys det til en anden ret)
2 syrlige æbler 2 hjertesalat 1 rød peber 2-3 stilke bladselleri 1 håndfuld bredbladet persille 2 store faste og smagfulde tomater kogte afkølede kartofler eller afkølet kogt ris, bulgur, quinoa el. lign. for en højere mætningsgrad 1/2 dl solsikkekerner
Dressing: 1/2 dl øko olivenolie skal og saft af en øko citron salt, peber, honning (udelades eller erstattes af Fibersirup på keto/lchf)
Drys laksesiden med salt og peber, og bag den 20-25 minutter ved 140 grader varmluft. Afkøl til lunken eller kold. Bræk derefter den ønskede mængde laks i mundrette bidder.
Fjern snavs fra hjertesalathovederne (jeg deler i blade og tørre bladene af med køkkenrulle), og snit dem så i strimler. Skyl, tør æblerne, skær dem i både og så i tern. Halver peberfrugten, fjern kernerne, skær i strimler og så i tern. Vask og tør bladsellristænglerne, og skær dem så i tynde stykker på tværs (halvmåner). Vask og tør tomaterne. Skær dem i både og så i tern.
Rist solsikkekernerne til de er lysebrune.
Skyl og tør persillen, riv den i mindre stykker, hak den ikke.
Rør dressingen sammen, smag til med salt, peber og honning til en syrlig-sødlig smag.
Læg grøntsager og laks i en skål (+ kartofler, ris, mm. hvis du bruger det), dryp dressing over, pynt med bredbladet persille og solsikkekerner.
En smagfuld salat for kødelskere, der kan lide grøntsager. Udgør et måltid!
Laves med koldt kød. Herunder er en opskrift på braisseret oksekød, men andre kødtyper er lige så velegnede.
Egnet til keto/lchf diæt!
Salat: 1 spidskål eller sommerhvidkål 1 lille bdt. nye gulerødder 1 bdt. grønne asparges 1 rød peber friske ærter, bælget af 500 g ærter med bælg 6 blommetomater 1 håndfuld rucola 400 g braiseret oksekød i tern (kan erstattes af andet kød eller kylling i tern) 3 kålpølser eller andre gode kødfulde pølser (kan udelades) 75 g saltmandler
Dressing: 1 moden avocado 1 stor håndfuld friske krydderurter 2 dl braiserlage (eller kold bouillon) 1/2 dl ekstra jomfru olivenolieolivenolie 1/2 dl god hvidvinseddike 2 spsk. Dijon sennep salt, peber
Braiser et stykke bov, spidsbryst eller lignende oksekød 2-3 timer i ovnen ved 160 grader dækket 2/3 af vand, krydret med salt, peber og laurbærblade, og med et låg eller folie over. Afkøl og skær 400 g i tern, gem resten til en frikassé eller lignende. Kog eller steg pølserne og afkøl dem. Skær dem så i tern.
Snit spidskål/sommerhvidkålen i fine strimler. Skyl og tør alle grøntsagerne. Skær gulerødderne i fine skiver. Bræk bunden af aspargeserne (hvor de knækker naturligt), skær i 1 cm stykker. Halver peberfrugten, fjern frøstolen, skær i strimler og i tern. Bælg de friske ærter. Skær tomaterne i kvarte og i tern. Snit rucolaen i 3 cm stykker. Hal 60 g mandler groft, gem lidt hele mandler til pynt.
Til dressingen hældes alt i en blender og blendes til en glat mayonnaiselignende dressing.
Vend grøntsager, mandler og koldt kød, og vend dressingen i salaten.
En dejlig frokost- eller middagsret med salat til, eventuelt også et stykke fisk, kylling eller andet kød. Mættende, proteinrig og smagfuld!
Dejen er en fathead-dej, dvs. en dej, hvor ost er en hovedbestanddel. Ost opfører sig som gluten, og giver en fin konsistens – så stangen er både sprød og fluffy! Prøv!!
Dej: 200 g 15/16 % revet mozzarellaost (Naturmælk har det i en øko udgave) 80 g neutral øko smøreost 1 lille øko æg 1 dl fuldkornsmel, Pofiber eller havremel (begge dele fås i de fleste supermarkeder)
Varm mozzarellaosten og flødeosten op i en slip-let tykbundet gryde, ved middel varme. Når det smelter sammen tages gryden af varmen og ægget røres i. Rør det godt sammen til en ensartet sej masse. Rør nu fuldkornsmel, Pofiber/havremel i. Tag evt. dejen ud på en bordplade drysset let med fuldkornsmel, Pofiber/havremel, for at ælte dejen sammen. Rul den færdige dej ud mellem to stykker bagepapir til et rektangel af et par millimeters tykkelse. Skær dejen i strimler 1/3 ind i hver side (vandret), det vil sige, der vedbliver at være en bane af 1/3 af dejens bredde i midten, som du kan lægge fyld på.
Fyld: 200 g frossen eller frisk spinat 1 lille løg eller et halv løg 2 fed hvidløg 1-2 spsk. smør 1 dl fløde, creme fraiche eller flødeost 100 g feta salt, peber, paprika eller chili
Frossen spinat: Tø spinaten op i en gryde, pres alt vand af den optøede spinat. Smelt smørret og sauter løg og hvidløg til det er gennemsigtigt ved lav til middel varme. Tilsæt spinat, rør det godt sammen. Hæld nu fløden på og varm det hele godt igennem. Smag til med salt, peber og paprika eller lidt chilipulver. Afkøl let.
Stang: Tænd ovnen på 180 grader. Smør fyldet ud på midten af stangen, læg fetaost på, og fold strimlerne ind over fyldet. Pensl evt. med lidt æg, men det behøves ikke for en smuk brun overflade eller for at det skal holde sammen under bagning. Bag stangen 20-30 minutter – den skal blive fint brun og sprød i overfladen. Giv den evt. 5 minutter på 200 grader til sidst, hvis du synes den skal have mere farve.
Herlige glutenfri boller, lette og luftige, og fyldt med sunde sager. Bollerne skal hæve 24 timer!
5 dl koldt vand 10 g gær 1 dl mandelmel (det fedtreducerede er bedst til bagning) -> fås i Matas 1 dl sesammel (det købte, der er ultrafint malet, er bedst) -> fås i Matas NB: (mandel og sesammel kan erstattes af havremel, men så er der mindre protein og mere kulhydrat i bollerne) 1/2 dl hørfrø 1,25 dl øko solsikkekerner 1,5 dl revet squash 2 dl glutenfri mel efter eget valg (jeg brugte quinoamel og rismel) 1 dl kokosfibermel (ikke revet kokos) 1/2 dl Husk (malede loppefrø, fås i helsekostbutikker, Matas og i supermarkeder) 1/2 dl øko rapsolie 1 top teskefuld fint uraffineret havsalt 1/2 tsk. stødt kardemomme (valgfrit)
Hæld det kolde vand i en bageskål, tilsæt gær og salt (+ kardemomme, hvis det kommes i), og pisk det sammen til gæren ikke længere er synlig. Pisk olien i.
Tilsæt så mandel- og sesammel, hørfrø, solsikkefrø og revet squash og pisk igen.
Tilsæt nu de 2 dl glutenfri mel og rør. Tilsæt kokosfibermel og rør, tilsættes Husk og det hele røres godt sammen. Ælt eventuelt et minut eller to med hænderne. Dejen er nu fast i konsistensen.
Dæk dejklumpen med folie eller plastfolie og et viskestykke, så det er tæt lukket. Lad det hæve 24 timer.
Så formes dejen som 12 boller (dejen er lidt gummiagtig), der lægges på en bageplade med bagepapir. Pensl bollerne med vand med honning i, eller med æg, og drys evt. med solsikkekerner. Drysser du med solsikkekerner, så pensl igen efter at kernerne er kommet på.
Tænd ovnen på 250 grader med en bageplade, bagesten eller et bagestål i ovnen. Når ovnen er varm tages pladen ud, og bollerne med bagepapiret ‘glides’ over på den varme plade. Eller de lægges på en bagespatel og glider over på bagesten/bagestålet. Sæt pladen i ovnen, skru ned på 220 grader og bag bollerne 20-22 minutter til de lyder hule, når du banker på dem. Afkøles på rist.
Et virkelig godt “rugbrød” uden gluten, fra den glutenfri bagebog “Helt uden gluten”. En bog jeg kun kan anbefale. Det bedste resultat får du, når du bruger en røremaskine til dejen.
9 dl vand 1 dl glutenfri surdej (se indlæg om glutenfri surdej) eller 1 dl vand med 1 tsk. æblededdike og 6 g gær 1/2 dl øko olivenolie 20 g loppefrøskaller (10 g hvis der bruges Husk) 3 tsk. uraffineret havsalt 1/2 tsk. stødt kardemomme 1/2 tsk. stødt koriander 1 spsk. carob (kan udelades) 170 g hørfrø 170 g hele boghvedekerner 200 g sorghummel (eller rismel) 100 g boghvedemel 150 g kerne og frø evt. 1 spsk. honning eller lignende kerner til drys
Bland alle våde ingredienser i røreskålen. Tilsæt resten af ingredienserne og rør det hele godt sammen i 10-15 minutter på røremaskinen. Smør en form eller læg bagepapir i. Fyld dejen i formen, glat overfladen med våde hænder, drys med kerner efter eget valg og hæv brødet på køkkenbordet i 6-8 timer under et viskestykke. Jeg lægger altid plastfilm over, før jeg lægger et viskestykke på.
Varm ovnen op til 200 grader varmluft og bag brødet 1 time og 20 minutter. Tag brødet ud af formen og afkøl på en bagerist.
Nice-cream er godt både til morgenmad, mellemmåltid eller dessert! Du skal bruge frosne bananer, som sødestof og til at ‘fryse’ massen, og en god blender til at mikse det hele!
Opskriften rækker til 4 mindre portioner. Hvis I er storspisende, så læg en halv gange flere ingredienser til opskriften. Tilsæt evt. almindelig mælk eller nøddemælk i stedet for mere kokosmælk, hvis du øger opskriften.
Denne opskrift er bedst med kokosmælk med stabilisator for en cremet konsistens. Men tjek at der kun er kokos, vand og en enkelt stabilisator – for din sundhed!
Ingredienser: 1 dåse kold kokosmælk af en cremet kvalitet (med stabilisator, se bag på dåsen) eller 400 g fra karton, f.eks. kokosmælk fra kokobio, der er tyk og cremet pga. tilsætning af lidt xanthangum 1 moden avocado XL 2 store frosne bananer (evt. tre små) 40 g rå afskallede og ikke salte pistacienødder (kan erstattes af andre nødder eller hampefrø) evt. 1 kugle frossen spinat, det forhøjer sundhed og giver en fin farve
Hæld kokosmælken i blenderen, blend nogle sekunder. Hak 20 g pistacienødder og læg dem op i kokosmælken. Skræl avocadoen, tag stenen ud og læg avocado-stykkerne op i blenderen. Skær de to store frosne bananer i stykker, og læg dem i blenderen. Blend det hele til en pragtfuld svagt grøn kokos- og pistacieduftende softice.
Hak de sidste 20 g rå pistacienødder og bland dem i den færdige softice. Læg lidt oven på hver portion, det ser så lækkert ud! Pynt eventuelt også med frisk frugt i små stykker. Server straks.
Endnu en lækker frokost- eller forret. Smuk, velsmagende og sund! Er glutenfri, laktosefri og kan spises på keto og lchf diæt.
Min version kræver en spiralizer, men du kan også skrælle boljsebede og squash med en tyndskræller.
Hak krydderurterne mellemfint og sæt dem til side.
150 g røget laks 200 g rejer i lage 1 spsk. olivenolie 1 mellemstor øko bolsjebede 1/2 lille øko squash 1 øko citron, skal og saft 1×2 cm frisk ingefær, revet 1-2 dl krydderurteblade (jeg brugte citronmelisse, basilikum, estragon og koriander) fint uraffineret havsalt og friskkværnet peber 4 spsk. frosne ribs eller friske blåbær
Skræl bolsjebeden og kør den til spiraler på en spiralizer. Eller skræl i tynde spiraler med en skrællekniv. Kør squashen til spirale rpå spiralizeren. Eller skræl i tynde spiraler med en skrællekniv. Bræk spiralerne i mindre stykker. Læg spiralerne i iskoldt vand 5 minutter, og hæld den så i en sigte til afdrypning. Efter afdrypning lægges spiralerne på et viskestykke til tørring.
Vask og riv skallen af øko citronen. Pres derefter saften ud af den. Skræl ingefær og riv det.
Hæld væden fra rejerne gennem en sigte. Lad dem stå et par minutter. Bland derefter rejerne med citronsaft og skal, revet ingefær, 1 spsk. olivenolie, en smule salt og friskkværnet peber. Lad rejerne stå lidt og marinere.
Find 4 pæne dybe tallerkener eller skåle frem. Fordel squash og bolsjebede spiraler i tallerknerne. Måske er der lidt for mange. Tag lakseskiverne ud af pakken, fold dem som et blomsterblad og læg på spiralerne. Læg skefulde af marinerede rejer på spiralerne, til disse er fordelt. Pynt med hakkede krydderurter. Læg en skefuld frosne ribs eller friske blåbær på til sidst.
Disse vafler er lette at lave og bruger få råvarer, så de kan laves som en pludselig impuls!Og de kan laves af børn!Kan serveres til både et sødt eller et salt måltid! Serveres vaflerne til morgenmad put gerne lidt smør, nøddesmør, flødeost på, for en mindre blodsukkerpåvirkning – eller server med lidt bacon, røget laks, hummus, bønnespread… Serveres de om eftermiddagen er det også bedst med lidt fedt og protein til vaflerne, som flødeost eller nøddesmør plus frugt, eller proteinrige fødevarer som hummus, kikærte-nutella, af hensyn til blodsukkeret. Du kan også tilsætte lidt proteinpulver til dejen, hvis du har det i dit køkken. Serveres de som dessert kan du give den gas med frugtkompot, Nutella, sød flødeskum også videre!
4 personer, 1-2 vafler pr. person:
4 dl fine havregryn (eller havremel, hvor dine havregryn blendes til mel, hvis du foretrækker en mindre grov dej) 3 dl mælk eller plantemælk 2 M/L æg 1 gulerod (eller 1/2 squash) 1 æble 1/2 tsk. salt 1 tsk. vaniljesukker (kan udelades eller erstattes af lidt spidskommen, hvis vaflerne bruges til et salt måltid) 1 tsk. bagepulver 1 tsk. stødt kanel eller kardemomme (kan udelades)
Skræl og riv gulerodden. Riv æblet.
Pisk havregryn/havremel, mælk, æg, salt, sukker og krydderi sammen. Bland revet gulerod og æble i. Lad det hvile et par minutter. Hvis dejen er meget tyk, så tilsæt lidt mere mælk.
Varm vaffeljernet op, og pensl det med lidt olie eller smeltet smør, før hver vaffel. Læg et par skefulde dej på det varme jern, og bag hver vaffel 4-5 minutter. Hold dem varme i ovnen ved 100 grader varmluft. Ikke oven på hinanden, for så bliver de bløde.
En god måde at få kartofler på, sprøde og velsmagende!
4 personer:
1000 g kartofler 1 mellemstort løg 1 spsk. citronsaft 20 g Maizena 20 g havregryn 1 æg 2 tsk. fint uraffineret havsalt friskkværnet peber olie
Kom kartoflerne i en foodprocessor, og hak dem mellemfint (ikke mos). Tilsæt de øvrige ingredienser og kør til en dej. Lad det stå og samle sig et par minutter.
Varm en slip-let pande op med godt med olie (bunden skal være dækket). Når olien er varm sættes kartoffeldejen på med en ske, 2 spsk. pr. klatkage. Pres klatkagen fladere, og steg cirka 5 minutter på hver side. Hold de stegte klatkager varme i en ovn ved 100 grader varmluft. Læg dem individuelt, så de ikke bliver bløde. Fortsæt til al dej er brugt.
Server til gryderetter, kødsauce, grøntsagsmix eller lav dem mindre (1 spsk. pr. klatkage) og server med creme fraiche og stenbidderrogn.
Opskriften er fra Thermomixer kogebogen, hvor den er tilpasset Thermomixer. Jeg har omskrevet til foodprocessor!
Uhm, så lækre! Opskriften er i en udgave med hvedemel, og en glutenfri udgave! Frosting er naturligt laktosefri!
Kan spises på lchf diæt, hvis der kun anvendes nøddemel.
12 muffins!
Version med hvedemel: 3 dl hvedemel 2 dl mandelmel (blend mandler til en fuldkornsagtig konsistens) 50 g hakkede mandler 2 tsk. bagepulver 3 dl mælk, tykmælk, skyr, creme faiche. mandelmælk, rismælk e. lign. 1/2 dl øko olivenolie, smeltet kokosolie, mandelsmør eller smeltet smør 1 stort æg (kan erstattes af 1/2 dl hørfrøgele, hvis du ikke tåler æg)* 3 spsk. flydende honning, agavesirup, eller en moset moden banan eller revet moden pære 1/2 strøget tsk. fint havsalt
Glutenfri version: 1,5 dl fuldkorns rismel (kan erstattes af mandel- eller anden nøddemel) 1,5 dl kokosfibermel 2 dl mandelmel (blend mandler til en fuldkornsagtig konsistens) 50 g hakkede mandler 1 spsk. Husk 2 tsk. bagepulver 3 dl mælk, tykmælk, skyr, creme faiche. mandelmælk, rismælk e. lign. 1/2 dl øko olivenolie, smeltet kokosolie, mandelsmør eller smeltet smør 1 stort æg (kan erstattes af 1/2 dl hørfrøgele, hvis du ikke tåler æg)* 3 spsk. flydende honning, agavesirup, eller en moset moden banan eller revet moden pære 1/2 strøget tsk. fint havsalt
Frosting: 3 dl revne gulerødder 1,5 dl appelsinsaft 6 store bløde dadler (Medjool) 2 spsk. creamy mandelsmør (kan erstattes af laktosefri flødeost, men så bliver farven lysere) 1/2 tsk. vaniljepulver/vaniljesukker/eller flydende vanilje 1/2 tsk. stødt kanel
Lav muffins med gluten: Bland hvedemel, mandelmel, salt, bagepulver og hakkede mandler. Pisk ægget luftigt i en anden skål, og rør mælk, olie (valgt fedtstof), og honning/agave/frugtmos i. Rør de våde ingredienser ned i de tørre. Dejen bliver fast. Fyld muffinsforme 3/4 op med dej, og bag dem ca. 15 minutter ved 180 grader. Test om de er færdige: stik en tandstik eller andet ned i en muffin, der må ikke sidde dej ved, når du trækker stikken op, så er de færdige. Tag de bagte muffins ud af formene efter 10 minutter og afkøl dem helt på en bagerist. (Hvis du vil bage i papirforme, og vil lade dine muffins blive deri til serveringen, så afkøl dem blot i formene)
Lav glutenfri muffins: Bland rismel, kokosfibermel, mandelmel, hakkede mandler, bagepulver og salt i en skål. Pisk ægget luftigt i en anden skål, og rør mælk, olie (valgt fedtstof), og honning/agave/frugtmos i. Rør de våde ingredienser ned i de tørre. Dejen bliver fast. Fyld muffinsforme 3/4 op med dej, og bag dem ca. 15 minutter ved 180 grader. Test om de er færdige: stik en tandstik eller andet ned i en muffin, der må ikke sidde dej ved, når du trækker stikken op, så er de færdige. Tag de bagte muffins ud af formene efter 10 minutter og afkøl dem helt på en bagerist. (Hvis du vil bage i papirforme, og vil lade dine muffins blive deri til serveringen, så afkøl dem blot i formene)
Lav frosting: Blend revet gulerod, appelsinsaft, dadler uden sten, mandelsmør, vanilje og kanel sammen. Det skal blive en glat og ensartet masse, for er der klumper i er det ikke til at sprøjte ud. (Jeg har en super blender, men måtte have frostingen en tur igennem en sigte for at få dem klumpfri).
Hæld massen i en sprøjtepose og sprøjt på de kolde muffins. Du kan også smøre frostingen på, hvis du ikke vil sprøjte det på, det er dog knap så dekorativt.
* Hørfrøgele kan erstatte æg. Hørfrø og vand i forholdet 1:2 sættes i blød i minimum 1 time til det danner en gele. Brug 1/2 dl. hørfrøgele i stedet for et æg, og evt. lidt mere bagepulver.
Et herligt luftigt brød, der kan bruges i mange sammenhænge – sandwich, morgenbrød, madpakke, mellemmåltid. Det skal koldhæve 24 timer, og efterhævning og bagning tager et par timer. Det er det hele værd!
5 dl kold vand 10 g gær 2 dl havregryn 1 dl græskarkerner og 2 dl solsikkekerner laves til fuldkornsagtig mel i en foodprocessor/blender 2 dl glutenfrit mel, jeg har brugt boghvede og brun hirsemel, da de er høje i proteinværdi – men quinoamel og fuldkornsrismel kan også bruges 1/2 dl hørfrø 1/2 dl sesamfrø 0,7 dl Fiberhusk (fås i almindelige supermarkeder) 2 tsk. uraffineret havsalt eller andet godt salt
Kør græskarkerner og solsikkekerner til mel. Rør gæren ud i koldt vand. Bland salt, havregryn, nøddemel og glutenfrit mel i, og rør godt rundt i dejen. Tilsæt Fiberhusk og rør igen, ælt eventuelt dejen igennem med hænderne. Det bliver en sammenhængende, men lidt våd dej. Dæk dejen med folie/plastfolie og et viskestykke og lad den hæve ved stuetemperatur i 24 timer.
Tag den hævede dej op på en bageplade med bagepapir, og klap dejen i den ønskede brødfacon med våde hænder, sørg for at overfladen er godt våd. Skær eventuelt ridser i dejen, så den kan hæve yderligere under bagningen. Lad brødet hvile en halv til en hel time på køkkenbordet, så dejen kan hæve lidt igen efter formning af brødet (må ikke stå i træk).
Pensl overfladen med vand eller æg. Drys eventuelt med birkes eller andet pynt inden bagning. Sæt en bageplade/pizzasten eller bagestål i ovnen, og sæt ovnen på 250 grader. Når ovnen er 250 grader tages bagepladen/pizzastenen/bagestålet ud, og bagepapir og brød lempes over på den varme plade. Sæt bageplade og brød tilbage i ovnen, skru ned til 220 grader og bag brødet ca. 40 minutter.
Afkøl brødet helt, og spis med dit ynglings pålæg.
“Jeg skal leve glutenfrit, eller en i familien skal. Hvordan gør vi?” Få nogle svar her!
Glutenfri bagning og madlavning vinder frem, så der findes mange bageegnede produkter i dit supermarked, og der findes gode koge- og bagebøger, og websites med opskrifter. Du kan sågar bage med glutenfri surdej! Læs mere om den glutenfri verden nedenfor!
Hvorfor vil du leve glutenfrit? Måske vil du gerne undgå gluten, fordi du bøvler med maveuro, oppustethed og diarre? Måske har du histaminintolerence, og kan mærke at gluten giver dig histaminproblemer! Måske har du fået konstateret cøliaki eller hvedeallergi? De to førstnævnte er en udfordring, som måske kan afhjælpes af mindre gluten i din livsstil. Sidstnævnte er alvorlige sygdomme, der kræver et komplet gluten eller hvedefrit liv.
Læs om glutenintolerence eller sensitivitet, cøliaki og hvedeallergi her på mit website!
Hvis du ikke har fået konstateret en sygdom, der kræver absolut fravær af gluten, så skal du måske overveje om du vil leve helt glutenfrit, eller blot nedsætte dit glutenindtag. Et forøget indtag af grøntsager og frugt, 600 g om dagen, med grøntsager til alle måltider, vil for mange betyde et mindre indtag af glutenholdige produkter, og en forøgelse af din generelle sundhed!
At leve glutenfrit betyder: Man ikke kan spise noget indeholdende hvede, rug og byg, da disse kornsorter indeholder gluten. Det vil sige at du ikke kan spise almindelig franskbrød, fuldkornsbrød, flutes, rugbrød, pasta, bulgur, cous cous…
Havre er naturligt glutenfrit, men da havregryn og havremel ofte valses på møller der også valser andre kornsorter, skal du købe havregryn klassificeret glutenfri, for at undgå at grynene rumme spor af gluten. Små spor af gluten er dog ofte kun et problem for mennesker med cøliaki, hvor gluten er helbredsnedbrydende, og kan give akutte problemer. Eller mennesker med hvedeallergi, der ikke tåler det mindste spor af hvede.
Vi spiser meget mad baseret på kornprodukter i Danmark, så overgangen til en glutenfri livsstil kan godt være besværlig, men samtidig er det stort fokus på glutenfri kost, så der er mange gode produkter på markedet til erstatning.
NB: Vær opmærksom på, at meget færdigmad, fra pålæg over mayo-salater og kager til færdigretter indeholder gluten. Enten som mel eller som ren gluten, der tilsættes på grund af dets stabiliseringsevne.
Hvordan lever jeg glutenfrit? Du laver mad og bager med glutenfri produkter… eller du spiser mere frugt og grønt i stedet for kornbaseret mad – eller lidt af hvert!
Glutenfri produkter! Brødog kage: Der findes glutenfri brød i alle supermarkeder. Tjek indholdet, og undgå produkter med (meget) stivelse og tilsætningsstoffer du ikke kan identificere, da det ikke er sundt. Bag selv glutenfrit brød, så ved du hvad du spiser.
Du kan bage med: Havre, teff, hirse, sorgum, ris, majs, boghvede, nøddemel, amarant, quinoa, kastanje, kikærte, kokosfiber, bønner. Og der findes blandede glutenfri melblandinger.
Glutenfrit mel har en anderledes og mere distinkt smag end glutenholdigt mel, så man kan med fordel eksperimentere med, hvilke meltyper man kan lide. Glutenfri mel har også meget forskellig bageevne, så man skal lære sig at bage på en ny måde, og ofte blande meltyper, for at få perfekt bagværk.
Glutenfri mel kan anvendes til både brød og boller, pizza, pandekager, kager, cookies mm. Men de har forskellige kvaliteter, så ikke alle er lige gode til det samme! Som sagt kan man købe færdige glutenfri brødblandinger eller melblandinger, men tjek at de ikke indeholder (for meget) stivelse, f.eks.. i form af kartoffelmel, men det kan også godt bare hedde stivelse eller noget du ikke kan identificere. Det er tomme kalorier, der nok giver “lettere” bagværk, men ikke indeholder nogen form for sundhed til kroppen. At undgå tomme kalorier er vigtigst ved bagning af brød, madpandekager, pizza, morgenboller mv.. Kage er i forvejen ofte ikke et sundhedstilskud. Jeg vil dog ikke vælge produkter med megen stivelse uanset hvad, eller med tilsætningsstoffer, som man ikke kan identificere.
Læs om glutenfri mel og melblandinger + brug af disse melsorter her til brød og kager: Karina Baagø (hjælp til glutenfrit liv + meloversigt og opskrifter) Cooking Club (meloversigt og opskrifter) Spis bedre (meloversigt og opskrifter) Glutenfrifoodie (meloversigt og opskrifter)
Glutenfri brød og kageopskrifter: Min blog rummer glutenfri brødopskrifter og low carb glutenfri opskrifter! Emma Martin (blogger med bl.a. glutenfri opskrifter) Meyer (fine opskrifter) HUG bageri (glutenfrit brødsalg og opskrifter – virkelig kvalitet) Mad for livet (blogger med bl.a. glutenfri brød og kageopskrifter) Madbanditten (Low carb og glutenfri boller og kager, anderledes end de andre, da alt er low carb, og det er glutenfri mel ikke, så det er nøddemel, æg og mejeriprodkter der erstatter melet) From The Larder (engelsk blogger, kun glutenfri, særligt kager)
Glutenfri bake-off, hvor nogen har gjort arbejdet for dig: Foremma (glutenfri bake-off, som du laver færdigt hjemme, høj kvalitet)
Du kan købe glutenfri mel, melblandinger og brød fra (sælges i de fleste supermarkeder. Her er nogle kvalitative leverandører i supermarkederne: Urtekram (sælger glutenfri mel og brødblandinger af høj kvalitet) Semper (sælger mel og brød, opskrifter) Valsemøllen (sælger glutenfri brødblandinger med hvedestivelse, hvilket giver ganske lidt gluten)
Kan jeg få fiber nok ved glutenfri bagning? Ja, hvis du bager med fuldkornsprodukter som, havremel, havregryn, fuldkornsrismel, fuldkornsmajsmel, hirsemel, boghvedemel, og nøddemel. Desuden anvendes der fiber fra loppefrøskaller og kokosfibermel i mange glutenfri brødopskrifter. Du kan også bage med grøntsager og nødder, ofte i kombination med æg og ost, og lave fiberrigt bagværk. Jeg har bud på dette på min hjemmeside og Madbanditten har meget af den slags
Mad, pålæg mv: Husk at meget fra supermarkedets disk rummer gluten, som stivelsesmiddel. Tjek ingredienslisten på alt andet end frugt og grønt, før du køber det! Men supermarkederne har også lødige produkter uden gluten, og man kan læse dette på rigtig mange produkter i dag. F.eks. hos De grønne slagtere, Hanegal, Naturli, og mange veganske produkter
Lav gerne selv din mad, og måske dit pålæg, for at undgå gluten, og tilsætningsstoffer, der ikke gør noget godt for kroppen.
Man kan købe glutenfri pasta/nudler/lasagneplader, og naturligt glutenfri produkter som havre, quinoa, boghvede, hirse, amarant og ris/risnudler, at bruge i sin mad.
NB: Kød, frugt og grønt (her under kartofler) er glutenfri! Brug grøntsager og frugt i stedet for kornprodukter, ris og lignende, så meget du kan. Der er mere sundhed i dette, end i glutenholdige/glutenfri kornprodukter og ris. Du kan lave pasta på grøntsager med en skrællekniv, lasagneplader af squash eller auberginer, ris af blomkål og broccoli, mos på kartofler, søde kartofler, græskar og rodfrugter, pommes frites på kartofler og rodfrugter – variationerne af tilbehør er utallige, uden kornprodukter! Lav salater, sauterede/stegte/kogte grøntsager i stedet for pasta til kødet, brug nødder, ost, frugt, krydderurter/krydderier til at spice op.
Nødder og bønner/linser: Nødder og nøddemel er glutenfri og gode at bruge i glutenfri bagning og madlavning, hvis du ikke har nøddeallergi. Kerner som sesamfrø, chiafrø, græskar, solsikke, er også glutenfri og gode, også for dem med nøddeallergi.
Bønner og linser er ligeledes gode for mange glutenallergikerer, da de er glutenfri, hvis du tåler bønner og linser. Bønner og linser kan drille nogen mennesker (særligt allergikere) med deres indhold af lektiner og oligosakkarider. Det er vigtigt at udbløde og koge efter anvisning på pakkerne, eller læse her om tilberedning hos Planteæderen, der har en proces som nedsætter bøvlet med disse fødevarer!
Inspiration til glutenfri madlavning: Du kan finde glutenfri madopskrifter på min hjemmeside! Glutenfri Magi (opskrifter på mad og brød uden gluten) Meyer (opskrifter på mad uden gluten) Emma Martin (blogger, med bl.a. madopskrifter uden gluten) Mad for livet (blogger, med bl.a. madopskrifter uden gluten) Coop (madvarer og opskrifter uden gluten) Carrotstick (forslag til glutenfri basisvarer og opskrifter)
God fornøjelse i det glutenfri univers. Ps.: Det glutenfri liv hænger ofte sammen med allergier eller maveuro, hvilket jeg er specialist i. Hvis du vil have hjælp, så kontakt mig gerne på: info@sundmadsundtliv.dk.
Havregrød kan spises med andet en sød topping. Med salte elementer kan grøden bruges både til morgenmad, frokost og aftensmad! Her er tilsat et æg til grøden, det giver en fin balance mellem protein og kulhydrat. Sundt og lækkert!
1 portion grød (gang dimensionerne direkte op for flere spisende): 1-1,5 dl havregryn (finvalsede eller grovvalsede, eller blandet, efter eget valg) 1 tsk. salt 1 dl vand 1-2 dl mælk/plantemælk 1 æg
Kog havregryn op med vand og salt, når grøden koger tilsættes mælk, og grøden koges 4-5 minutter. Pisk 1 æg sammen i en lille skål, tilsæt det piskede æg til grøden, rør det godt ind, og kog 1 minut. Hælkd grøden i en tallerken og tilsæt topping.
Sød kartoffel creme (stor mængde, der kan anvendes som aftensmad tilbehør, suppe, tærtefyld, pastasauce etc.): 500 g søde kartofler vand 60 g smør 1 dl fløde evt. lidt mælk eller vand salt, peber, evt. lidt chilipulver eller flager
Skræl de søde kartofler, skær dem i mindre stykker og kog dem i usaltet vand i 10-20 minutter. Kogetiden afhænger af sorten.
Hæld vandet fra og blend kartoflerne med smør, fløde, 1 tsk salt, lidt friskkværnet peber og evt. chili. til en helt glat creme. Tilsæt lidt vand eller mælk, hvis cremen ikke bliver let nok i konsistensen. Smag til med salt.
Topping: Sød kartoffelcreme, friskrevet parmesanost og hakket mikrogrønt/krydderurter.
Andre toppingforslag: Pesto og hakkede, ristede nødder Krydrede let kogte eller sauterede grøntsager i små bidder + revet ost (parmesan eller vesterhavsost) Salsa (f.eks. med tomat, ell. mango, ell. æble, med lidt forårsløg, hvidløg, citron/eddike, salt peber, chili) Æblemos og bacontern Kogt eller røget ristet skinke brudt i små stykker, revet ost, mikrogrønt Ristet chorizo i små bidder, blødristet løg, revet tør ost Blåskimmelost i små tern, moden pære i små stykker, mikrogrønt Stegt andebryst (ell. røget andebryst), appelsinstykker vendt med chili og mikrogrønt, evt. lidt kapers og ell. oliven i små bidder
En anderledes vaffel, hvor kartofler er hovedingrediensen. Smager virkelig lækkert!
6 vafler: 500 g kartofler 1 mellemstort løg 50 g havregryn 75 g hvedemel (eller glutenfrit mel) 2 æg str. L 2 tsk. salt (uden top)
3-4 dl creme fraice, græsk yoghurt eller skyr masser af grønt: persille, purløg, karse, dild, basilikum – lidt af hvert eller en af delene
200 g røget laks.
Thermomixer: Læg kartofler i 2×2 cm stykker, pillet løg i kvarte, havregryn, mel, salt og æg i thermomixeren. Kør 9 sekunder på speed 5.
Foodprocessor: Læg kartofler i mindre stykker i foodprocessoren, og riv det mellemfint. Tilsæt de øvrige ingredienser og kør det hurtigt til en grov dej.
I hånden: Riv kartoflerne groft, rør sammen med de øvrige ingredienser til en grov dej.
Opvarm dit vaffeljern, smør det let med olivenolie, og bag vaflerne, 5 minutter hver. Hold de bagte vafler varme ved 100 grader i din ovn – på bageristen med et stykke bagepapir.
Creme: Rør creme fraice eller græsk yoghurt op med salt, peber og masser af hakket grønt.
Server kartoffelvaflerne med creme og skiver af en god røget laks.
Bagt havregrød er en nem kage, en sund morgenmad, et herligt brunch indslag… Jeg serverer den med flødeskum til, men græsk yoghurt, Skyr eller kokosfløde kan også bruges.
Kan være både gluten- og laktosefri. God ved histaminintolerence, da der ikke er hævemiddel, æg og lignende i.
5 dl fint valsede økologiske havregryn 5 dl sød æblejuice eller æblemost (min var en hjemmelavet juice og en blanding af æble og pære) lidt fint havsalt 1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker, fås hos Urtekram) evt. friskrevet ingefær 2 dl bær, friske eller frosne (jeg brugte frosne solbær og ribs) 2 spsk. øko olivenolie, smeltet smør eller smeltet kokosolie 1 håndfuld græskarkerner
Rør alle ingredienser sammen, og lad det trække 30 minutter. Kagen er ikke meget sød, så der kan blandes sukker eller honning i, hvis man har en meget sød tand.
Hæld grøden op i en smurt tærteform og bag 25-30 minutter ved 200 grader. Drys med græskarkerner.
1 æg eller en æggehvide til at pensle bollerne med
Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl og riv gulerødderne.
Kør mandlerne kort i en foodprocessor, tilsæt havregryn og kør begge dele til en grov mel.
Pisk Skyr, vand, olie, revne gulerødder og æg sammen, tilsæt mandel-havremel, majsmel, solsikkekerner, salt og bagepulver. Rør alt sammen til en lind dej, tilsæt Fiberhusk og rør igen. Nu bliver dejen fast og kan formes med hænderne til boller.
Form det antal boller du ønsker, læg dem på en bageplade med bagepapir, pensl dem med æg og bag dem 15-17 minutter til de er lysebrune og sprøde i overfladen.
Et lækkert og smukt tilbehør til alle former for middagsretter eller til et brunch/buffet bord.
kan spises på en keto eller lchf diæt!
Til 4: 2 små squash 5 store tomater 5 store kartofler (alternativt på lchf/keto: glaskål, kina radisse, selleri) 3 mozarellaoste 1 øko citron lidt purløg, karse, persille eller mikrogrønt salt, peber (+gerne urtesalt) olivenolie
Tænd ovnen på 200 grader. Skyl og tør alle grøntsagerne. Skær dem i tykke skiver, ca. 1/2 cm, særligt tomaterne må ikke skæres for tyndt, så bager de helt væk. Læg skiverne på et bageplader med bagepapir, pensl dem med olivenolie, og drys med fint salt (gerne urtesalt) og friskkværnet peber. Bag grøntsagerne 20-25 minutter. de skal få lidt farve og blive semibløde. Afkøl let.
Riv og pres citronen. Bland med 1-2 spsk. olivenolie og lidt salt og peber. Træk mozarellaostene fra hinanden og marinerer stykkerne i citronolien, mens grøntsagerne bager. Bland lidt hakket grønt i marinaden lige før du skal bruge osten.
Arranger de bagte grøntsager i overlappende lag på et fad, og læg den marinerede mozarella dekorativt ved siden af, eller oven på.
Retten er fyldt med friske og tørrede krydderier, der booster sundheden: Fisk indeholder sunde omega 3 fedtstoffer og gurkemeje er et krydderier, der har positiv indflydelse på celleniveau. Både omega 3 og gurkemeje støtter cellerne i at kæmpe mod sygdom, som f.eks. gigt og cancer. Ingefær indeholder A vitmanin, B vitamin, C vitamin, E vitaminer plus magnesium, kalium, fosfor, silicium, jern, natrium, calcium og zink.
Kan spises på keto og lchf.
4-500 g hvid, fast fisk (kan være torsk, kuller, lange, mørk og lys sej…) 400 g hokkaidogræskar eller butternut squash 400 g kartoffel (på lchf/keto: selleri, glaskål, kål, kina radisse) 1 lille fennikel (kan udelades) 1-2 løg 1 stor rød peber 1 stor gulerod 2×2 cm frisk ingefær 2 fed hvidløg 2-3 spsk. karry 1 spsk. stødt gurkemeje kokos- eller olivenolie 3 dl basmatiris* (lchf/keto: blomkålsris) 6 dl vand, fiske- eller grøntsagsbouillon salt, peber
Skær fisken i store bidder (3×3 cm) eller strimler.
Skræl græskaret og skær det i tern på 2×2 cm. Skyl og tør kartoflerne, og skær dem i 2×2 cm tern. Skræl løg og skær det i tern. Skyl og tør peberfrugt, halver den, fjern frøstand, og skær i strimler på langs og så i strimler på tværs. Fjern de grønne stængler og det yderste lag på fenniklen, skær i både og så i tern. Skyl og tør guleroden, skræl den kun hvis den er grim i skralden, skær den i tynde skiver eller tern. Skræl ingefæren og skær det i små tern. Pil hvidløget og skær det i små tern. Skyl risen.
Varm olien 2-3 spsk op i en tykbundet gryde ved høj middelvarme. Tilsæt krydderier og brænd dem af. Tilsæt alle grøntsagerne, minus ingefær og gurkemeje, og rør dem godt rundt i krydderierne. Steg dem let i 4-5 minutter, men de skal ikke rigtigt brune, bare blive blødere og godt krydrede. Tilsæt salt og peber, og rør det godt ind i grøntsagerne.
Tilsæt hvidløg og ingefær og rør det godt ind i grøntsagerne. Steg 1-2 minutter. Tilsæt risene og steg dem med yderligere 2 minutter.
Tilsæt vand eller bouillon, og kog det hele op, skru ned, og kog ved middelvarme i 30-40 minutter til risene bliver kogt al dente. Tilsæt lidt mere vand/bouillon, hvis det koger tørt, før risene er møre.
Læg så fiskestykkerne i, rør forsigtigt rundt i retten, og kog det let i 4-5 minutter.
Tilsæt evt. 1 dl fløde eller 1 dl kokoscreme (den fede del af kokosmælken, øverst i dåsen), og kog 1-2 minutter ved lav middelvarme, rør i retten et par gange. Jævn let med Maizena rørt ud i vand, hvis du synes det er for tyndt.
Smag til med salt og peber.
* Hvis du ikke kan lide al dente ris (ris med lidt bid), så læg risene i blød i koldt vand med 1 spsk. eddike eller citronsaft, der dækker risene, mindst 6 timer før du kommer dem i retten (udblødningsvandet kasseres), så bliver de blødere. Skyl dem efter udblødning.
En kalorielet ret med masser af smag! Der anvendes elementer med både protein, langsomme kulhydrater og fedt i retten! Kan være lchf og keto ved at udskifte kartofler med alternativ, angivet i opskrift!
Der skal kogt quinoa eller lignende i retten, så det skal koges, før du starter på selve pien.
Tænd ovnen på 180 grader.
Kyllingepie: 500 g hakket kyllingekød 2 dl kogt quinoa (kan erstattes af ris, bulgur o. lign., men det sænker proteinindholdet og hæver kulhydratindholdet – der er dog meget protein i kyllingekødet) 6-7 dl finthakkede grøntsager inkl. løg (jeg brugte fennikel, løg, hvidløg, squash) salt, urtesalt, friskkværnet peber
Hak grøntsagerne fint i foodprocessor eller riv dem. Bland kyllingekød, grøntsager, salt og peber, gerne med hænderne.
Bund: 4 store kartofler (lchf/keto: selleri, persillerod, pastinak, kina radisse, glaskål) lidt salt og peber
Skyl og tør kartoflerne (ell. alternativ). Skær dem i tynde skiver. Læg dem i munden af et smurt ovnfast fad. Smuld 50 g fetaost på. Drys med salt og peber.
Læg kyllingepieindholdet oven på. Glat det ud. Til toppen skæres skyllede og tørrede tomater i tykke skiver. Læg tomatskiver på kyllingepieindholdet. Drys med lidt salt og peber. Smuldr resten af (100 g) fetaosten oven på.
Top: 2-3 store tomater 150 g fetaost lidt salt og peber
Bag pien 35-40 minutter. Fetaosten skal brune og karamellisere lidt. Hvis den er for bleg efter 30 minutter så skru ovnen op til 200 grader.
Jeg er ikke god til rugbrød, eller min mave er ikke, så her er et af mine alternativer, grønne vafler! Skaber bund for en sund frokost!
3 vafler (x med 1,5 hvis I er to):
2 dl havregryn (grove, hvis du foodprocessor, fine hvis du laver alt manuelt) 1 tsk. Maizenamel (kan udelades) 2 æg 2 dl fint hakket eller revet grøntsager (jeg anvendte fennikel, gulerod, broccoli og persille) 1 dl vand eller mælk 1 tsk. fint uraffineret havsalt eller urtesalt
Kør evt. grøntsagerne på en foodprocessor til de er fint hakkede. Tilsæt havregryn og kør det sammen i foodprocessoren (eller rør fine havregryn med revne grøntsager). Tilsæt Maizena, æg, salt og væske og kør (eller rør) det hele sammen. Lad det hvile, mens du opvarmer dit vaffeljern. Bag 3 vafler, afkøl dem og anret med godt pålæg!
Ps. vaflerne bliver sprøde ved bagning, men blødere når de står. Læg dem på en bageplade med bagepapir i ovnen ved 100 grader, efterhånden som de bages, hvis du bevare dem sprøde!
Lækker vegetarret – tager lidt tid at lave, men smager så godt!
Jeg bagte en mellemting mellem omelet og pandekager, for at hæve proteinindholdet i retten, men almindelige pandekager kan også bruges.
Kan spises på keto og lchf diæt.
Til 4 personer:
Gyros 2 store auberginer 2 tsk. mild paprika 2 tsk. stærk paprika eller chili (evt. røget paprika) 1 tsk. hvidløgspulver (kan erstattes af 1 presset fed hvidløg) 1 tsk. løgpulver (kan erstattes af 1/2 lille løg revet) 2 tsk. stødt spidskommen 1 spsk. oregano 2 spsk. brun farin, ell. mørk sirup (jeg brugte kokosblomstsirup) (lchf/keto: Sukrin fibersirup) 1 spsk. havsalt, friskkværnet peber 1/2-1 dl olivenolie
Tænd ovnen på 210 grader. Skyl og tør auberginerne. Skær dem over på langs. Skær hver halvdel i både på langs, og så i aflange tern/strimler på tværs. Læg strimlerne i en skål, tilsæt alle krydderierne og 1/2 dl olie. Rør det godt sammen. Hvis det virker tørt (auberginer suger megen olie), så tilsæt yderligere olie. Bred strimlerne ud på en bageplade med bagepapir i et lag. Bag auberginestrimlerne 20-30 minutter til de er sprøde og brunlige. Vend eventuelt rundt i strimlerne undervejs, så de bager jævnt.
Æggepandekager 1 pandekage: 1 æg 1 spsk. fuldkornsmel/ell. havremel (udelades på lchf/keto, eller erstattes med nøddemel) 1 spsk. mælk (eller fløde), der kan bruges plantemælk lidt salt og peber
Pisk ingedienserne sammen og bag med lidt olie på en varm pande. Læg hver æggepandekage på en tallerken under folie, for at holde dem varme.
Guacemole 2 avocadoer saft fra 1 citron 1-2 dl skyr, yoghurt, tykmælk eller creme fraiche (til ønsket konsistens) – brug vegansk hvis du ønsker det laktosefrit salt, peber, lidt chili (kan udelades)
Salat 1 crisp salat (sprød salat) eller 1/2 spidskål 8 små cherrytomater 1 lille agurk syltede løg 100 g fetaost (vgansk ved lakosefri udgave) lidt olivenolie (1/4 dl max), lidt lys eddike eller citronsaft, salt, peber og lidt honning
Snit salat eller spidskål fint. Skær tomaterne i kvarte: Halver agurken, fjern kernerne, skær hver halvdel i to stykker, og skær så halvmåneformede stykker. Smuldr fetaosten.
Bland forsigtigt salaten, dryp olie, eddike, salt peber og lidt honning over, vend det hele forsigtigt sammen.
Hver spisende laver sine egne ruller med gyros, guacemole og salat!
Gyros-ideen er fra bloggen “Planteæderen”, men den er omskabt til mine smagsløg og måder at lave mad på!
En skøn muffin med hasselnødder og creme med æblesmag. Lækker og kun lavet med sunde råvarer, der gør at de med god samvittighed kan spises på alle tider af dagen!Kan med de i opskriften nævnte modificationer spises på keto og lchf.
OBS: Sæt 3 dl cashewnødder til frostning i blød minimum 2 timer før du skal lave dine muffins. Du skal bruge æblemos til cremen.
Ikke glutenfri version: 2 dl hvedemel og 1 dl grahamsmel + basisingredienser
Alle tre versioner – basisingredienser: 2 dl hasselnøddemel (kan købes eller laves selv) 50 g hakkede hasselnødder 1,5 tsk. bagepulver 0,5 tsk. natron (eller 2 tsk. bagepulver i alt) 1 tsk. stødt kanel 1/2 stk. stødt nellike 1/2 tsk. uraffineret havsalt 2 æg (kan erstattes af hørfrø æg) 1/2 dl øko jomfru olie (raps, oliven eller kokos) 3 dl mælk (komælk, kokosmælk eller nøddemælk) 4 spsk. sukker
Frosting: 3 dl udblødte cashewnødder (keto: i alt 5 dl udblødte cashewnødder) 2 dl god æblejuice (keto: 1 revet æble og vand, i alt 2 dl) 50 g kakaosmør eller kokosolie 2 dl sød fast æblemos (keto: udblødte cashewnødder) 1/2 tsk. Urtekram vaniljepulver (ikke vaniljesukker) – (keto: 1 vaniljestang) 2 spsk. citronsaft evt. 2 spsk. honning (lchf/keto: Sukrin)
Sådan laves muffins: Bland de tørre ingredienser i en skål og pisk de våde ingredienser sammen i en anden. Rør indholdet i de to skåle sammen til en sammenhængende dej. Smør muffinsforme og fyld dem 3/4 op. Bag dine muffins 15 minutter ved 180 grader. Tjek med en tynd genstand, f.eks. en grillnål eller tandstik, at der ikke hænger dej ved, når du prikker i en muffin, så er de bagte. Afkøl de bagte muffins helt.
Sådan laves frosting: Riv kakaosmørret eller smelt det over vandbad. Anvendes kokosolie kan det bruges direkte, hvis det er blødt eller varmes over vandbad. Blend alle ingredienserne, minus honning, i en god blender til en helt glat creme. Smag til om det skal være sødere, og tilsæt så honning. Afkøl cremen 30 minutter i køleskabet. Hæld så cremen i en sprøjtepose og pynt de kolde muffins. Afslut eventuelt med en tørret æblechips, lidt hakket hasselnød eller en spiselig blomst.
De nye kostråd og vores belastede klima indikerer at vi skal spise flere bælgfrugter og mindre kød. Her er et bud på en velsmagende karry-grøntsagsret med røde splitlinser. Linser er billige, har kort kogetid, og de fleste mennesker tåler dem, da de indeholder meget lidt lektin (der kan give oppustet mave).
Kan spises på keto og lchf, nedsæt eller udelad linsemængden og erstat med revet græskar/hokkaido.
1,5 l grøntsager i grove tern (jeg brugte champignon, gulerødder, fennikel, broccoli, squash, løg, men alle grøntsager, også kål og kartofler kan bruges) 2 fed hvidløg og 2×2 cm frisk ingefær 2,5 dl røde splitlinser (købes enten som splitlinser eller linser, det betyder ikke noget hvilke du bruges, men splitlinser koger mere ud i retten) 2 topfyldte spsk. ghee, kokosolie eller olivenolie 2 spsk, karry (brug den du bedst kan lide) 2 tsk. gurkemeje (kan udelades, men det er sundt) 1 spsk. garam masala ell. stødt spidskommen og stødt koriander ca. 1 l grøntsagsbouillon 1 ds. fuldfed kokosmælk salt og peber
Skær alle de valgte grøntsager i store tern. Skræl ingefær og skær det i små tern. Pil hvidløgsfed og skær i små tern. Opvarm fedtstoffet og brænd krydderierne af. Skru ned til god middelvarme. Tilsæt grøntsagerne inkl. ingefær og hvidløg, og vend dem godt rundt i fedtstof og krydderier 4-5 minutter. Krydr med salt og peber. Tilsæt linser (revet græskar) og vend dem med rundt et minut. Tilsæt bouillon og kokosmælk, så grøntsagerne er dækket 1 cm over overfladen, bring retten i kog. Skru ned til lav middelvarme og kog 20 minutter. Smag til med salt. Jævn evt. med lidt Maizena rørt ud i koldt vand. Kog retten op 1 minut efter jævning. Udelades på lchf og keto!
Lav bund: Kør alle ingredienserne i en foodprocessor til en klistret masse. For bunden i en springform med plastfolie, så kagen slipper lettere, når den er færdig. (Skil bund og kant. Læg plastfolie over bunden, så det hænger udenfor, sæt kanten på igen, og plastfolien sidder nu i spænd) Pres massen ned på springformens bund, så den er dækket af et jævn lag. Sæt bunden i køleskabet.
Lav chokolade-nøddefyld: Sæt cashewnødderne i blød i koldt vand. Rist hasselnødderne let, fjern den brune hinde ved at gnide nødderne mellem fingrene. Sæt de afskallede nødder i blød i koldt vand. Efter minimum 2 timer gås videre til næste trin: Anbring hasselnødderne i en foodprocessor og kør dem til mel. Smelt kakaosmørret over et vandbad. Hæld hasselnøddemelet, cashewnødderne, kakao, sirup, salt og vaniljepulver i en stærk blender, kør det til en glat og ensartet masse. Hæld så smeltet kakaosmør i og blend igen til en sammenhængende masse.
Tag springformen med kagebunden ud af køleskabet, hæld chokolade-nøddefyldet ud på bunden, glat det og sæt kagen i køleskabet.
Lav chokolade mønster: Smelt kokosolien i et vandbad, tilsæt de øvrige ingredienser og rør det hele til en ensartet masse.
Tag kagen ud af køleskabet, hæld chokoladen på kagen i en spiral, og træk spiralen ud til et mønster med en spisepind/strikkepind eller lignende. Hæld mere chokolade på og træk det ud, hvis mønsteret ikke bliver som ønsket første gang. Sæt kagen i køleskabet igen, gerne natten over eller i minimum 4 timer.
Kagen kan sættes i fryseren, og tages op et par timer før den skal spises – spis den eventuelt halvfrossen, som islagkage.
Kagebund: 2 æggehvider (blommerne bruges i cremen) 4 spsk. flydende honning eller agavesirup 100 g fin mandelmel 50 g kokosmel et nip fint uraffineret havsalt
Lav bunde: Tænd ovnen på 180 grader. Pisk æggehviderne godt med det valgte sødestof i et minuts tid. Tilsæt salt, mandelmel og kokos og rør det godt sammen. Brug en spiseske og dine hænder til at forme golfbold store kager, som du anbringer på en bageplade med bagepapir, og flad dem lidt ud. Du kan lave kagerne mindre, hvis du foretrækker en ‘petit’ (lille) version. Bag kagerne 8-10 minutter og afkøl dem helt.
Lav mokkacreme: Pisk æggeblommerne skummende, og pisk så blødt smør i klumper, kold kaffe, og sødestof i. Pisk til det bliver en blød creme, og pisk så kakaoen ind i cremen. Sæt cremen koldt til du skal bruge den.
Samling af kagerne: Smør kold mokkacreme på bagsiden af de kolde kager med en palet eller en kniv i en pyramideform. Afkøl kagerne mindst et kvarter i køleskab eller fryser.
Smelt chokoladen over vandbad, og lad det afkøle et par minutter. Dyp de meget kolde kager i den smeltede chokolade, og sæt efterhånden kagerne på et fladt fad. Når alle kager er dyppet i chokolade skal de opbevares koldt til de skal spises.
En chokoladebombe, god til kaffe, men endnu bedre til dessert sammen med frugt coulis, flødeskum, creme fraiche, is eller lignende.
Ca. 15 kager i muffins- eller cupcake størrelse:
300 g mørk chokolade min. 70 % 50 g kakao nips eller yderligere 50 g mørk chokolade 70 % 150 smør (ell.kokosolie for laktosefri udgave) 200 g kokossukker eller mørk rørsukker 4 store æg 100 g mandelmel (køb eller lav det selv i blender/foodprocessor) 1 top teskefuld uraffineret havsalt 1 spsk. Maizena olie eller smør til at smøre forme med NB: evt. frosne hindbær til fyld
Kage: Tænd ovnen på 170 grader. Lav så et vandbad sæt en lille gryde på komfuret med lidt vand i bunden, og sæt en skål over gryden, der skal være en del større end gryden. Bring vandet i kog. Bræk de 300 g chokolade i mindre stykker, skær de 150 g smør i mindre stykker også, og læg chokolade og smør i skålen. Smelt begge dele over vandbadet. Når det er smeltet tages gryden af, og sukkeret røres i. Afkøl massen let. Pisk de fire æg et par minutter, og vend dem så i chokoladeblandingen. Vend derefter mandelmel, salt, kakaonips (eller hakket chokolade) og sigt Maizena i. Fyld dejen i en smurt firkantet form eller i muffins-/cupcakeforme, der er smurte. NB: hvis du vil have hindbær i kagerne, så fyldes formene halvt op og du lægger 2-3 frosne eller friske hindbær i formen, gentag med alle kagerne og fyld formene 3/4 op med dej. I en firkantet form fordeler du halvdelen af dejen i formen, lægger hindbær ud over som et lag, og lægger resten af dejen over.
Muffins/cupcakes bages ca. 15 minutter, til en tandstik i kagen kommer op uden dej på. Bages kagen i firkantet form, så skal den bages 20-25 minutter, prøv også tandstiktricket her.
Pynt kagerne med lidt kakao, der drysses over gennem en sigte, eller top dem op med en cremet frosting, evt. lavet på halvt Skyr og halvt flødeskum med hindbær, vanilje og lidt sukker i:
Mulig frosting: 2 dl Skyr naturel eller græsk yoghurt 10 % 2 dl fløde pisket til skum 2 dl friske eller optøede hindbær lidt vaniljepulver sukker efter smag
Kræfterne forsvinder ofte efter sygdom, og så kan det være svært at forholde sig til sin kost, også selv om man godt ved at det er nødvendigt.Det er klogt at starte med at tænke i at styrke dit immunforsvar, og bekæmpe inflammationen i kroppen.
Der er mange muligheder for at styrke immunforsvaret og bekæmpe inflammation med mad. Mad, som frugt, grønt, kød og fisk kan alle hjælpe din krop til kræfter efter hård sygdom.Men det handler også i høj grad om at spise mad du selv kan lide, for velbefindende, glæde, tryghed, er en del af processen med at genfinde det gode helbred.
Her er nogle bud på helsebringende fødevarer, pluk lige det du kan lide, lav et godt måltid, og så er du godt i gang med rekonvalsensen!
Fudkorn er helsebringende fibre (præbiotika) til udfordrede tarme, surdej er helbredende som probiotika, f.eks. efter en penicillinkur. Køb godt brød eller bag selv: fuldkornsbrød, solsikkeboller, valnøddeboller, knækbrød… Se mere på websitet.
Hvide grøntsager såsom løg, peberrod og hvidløg indeholder bakteriehæmmende stoffer. Så spis masser af fx blomkål, champignon, persillerod, pastinak, hvidløg og løg.
God yoghurt (helst uden sukker), kefir, kimchi, kombucha, surkål, indeholder probiotika, som medvirker til opblomstring af de sunde tarmbakterier, efter diarre eller efter en heftig pencillinkur.
Fisk, skaldyr og tang. Talrige undersøgelser har vist, at fede fisk er blandt de mest antiinflammatoriske madvarer på grund at deres høje indhold af fiskeolie, de såkaldte omega 3-fedtsyrer. Fed fisk er f.eks. laks, ørred, makrel, hellefisk og sild. For at omega 3- fedtsyrerne kan stimulere immunforsvaret til øget modstandskraft, kræver det, at man beslutter sig for at spise meget fed fisk og eventuelt også tage tilskud af fiskeolie for at komme op på de rigtige mængder. Generelt er fisk sundt, så spis alle slags fisk og skaldyr, og suppler gerne med tang. Tang indeholder 10-100 gange højere koncentrationer af vitaminer og mineraler end almindelig frugt og grønt. Tang indeholder desuden sunde kostfibre, gode fedtstoffer (især omega 3-fedtsyrer), et højt indhold af protein, sporstoffer, antioxidanter og bioaktive stoffer.
Undersøgelser har vist, at mørke bær indeholder såkaldte anthocyaniner, der er plantestoffer, som er meget gavnlige for immunforsvaret og beskyttende mod inflammation. Og de dæmper stress!
Omkring 50-100 gram dagligt er tilstrækkeligt for at opnå effekt. De sunde bær er især blåbær, brombær, solbær, hyldebær, mørke kirsebær og hindbær.
Chokolade Chokolade påvirker hjernen til blandt andet at frigive de kemiske stoffer dopamin og opioider, der gør dig glad. Du skal hest spise mørk chokolade, for jo højere kakaoindholdet er, jo bedre er virkningen. Chokolade indeholder også masser af antioxidanter, der hjælper kroppen til større sundhed.
Spis gerne ost! Ost indeholder tryptofan, der delvist omdannes til serotonin, et glæde-hormon, det også kan hjælpe dig med at falde i søvn og sove godt. Ost rummer også proteinet kasein, der ligeledes hjælper til god søvn, og B12, som nogen mener spiller en rolle for dannelse af glæde-hormonerne.
Mine kostråd – officielle kostråd!
Det mad jeg anbealer er baseret på en tilpasset udgave af de officielle kostråd, og de kostråd, som du finder hos de forskellige patientforeninger, som Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Scleroseforeningen, Diabetesforeningen mv., der mere eller mindre er bygget op om de officielle råd.
Mine tilpasninger går på, at jeg lægger vægt på at grøntsager og frugt fylder meget i kosten, at man spiser kvalitetsmad, det vil sige mad uden kemi, gerne økologisk og bæredygtigt, og jeg lægger vægt på at minimere sukkerforbruget og anvende gode fedtstoffer – i et omfang tilpasset det enkelte menneske. Desuden anvender jeg både magre og fede kød-, fisk- og mejeriprodukter, for jeg mener, at rigtig mad er sund mad! I et fornuftigt omfang er det ikke fedtet der gør os syge, men i stedet mad, der er fyldt med kemi, herunder transfedt og mættet fedt fra ikke-bæredygtigt opdrættede dyr. Min mad indeholder også elementer til at fodre vores gode tarmbakterier, som vi i dag ved har stor betydning for sundheden.
Maden er og så tænkt som GLAD MAD! Der skal glæde til at gøre os raske. Sundheden må ikke være lig med begrænsninger, men skal i stedet betyde et varieret, spændende og sprudlende liv!
Vi skal spise hele farvepaletten, alle smagsnuancerne og alle konsistenserne! Se her!
100 g havregryn 100 hasselnøddemel (købes eller laves ved at køre hasselnødderne en tur i foodprocessoren til det er som fuldkornsmel) 1 tsk. finthakket frisk rosmarin (kan udelades, brug ikke tørret rosmarin) 50 g kokosblomstsukker/ell. muscovadosukker/ell. rørsukker/ell. mørk farin 100 g koldt smør 1 spsk. vand 1,5 tsk. bagepulver 1 strøget tsk. fint uraffineret havsalt 1/2 dl nougat til pynt
Start med at give havregrynene og hasselnødderne en tur i foodprocessoren, så det bliver til groft mel.
Tilsæt på resten af ingredienserne til foodprocessoren og kør til du får en sammenhængende og blank dej. Den færdige dej tages op af foodprocessoren, samles til en kugle og hviler 30 minutter i køleskabet.
Del dejen i to, og rul en klump dej ud mellem to stykker bagepapir til få millimeters tykkelse, og udstik småkager med et glas eller en form i den ønskede størrelse. Sæt ved hjælp af en bøjelig paletkniv, forsigtigt kagerne på en bageplade med bagepapir på. De flyder ikke ud under bagningen. Fortsæt med dette så længe der er dej tilbage.
Bages ved 180 grader i 10 minutter. Sættes på bagerist til de er kolde. Smelt nougat i en skål over vandbad (sæt en stor skål med nougat over en lille gryde med kogende vand, og rør til nougaten smelter). Hæld den smeltede nougat i en frysepose, klip et lille hul i et hjørne og sprøjt nougat på kagerne.
En dejlig kage til eftermiddags the – eller kaffe. Smager som mange engelske småkager af ingefær og lemon!
Kagedej: 100g hasselnøddemel (af nødder med skind) – lav det blot selv i en foodprocessor 150 g mandelmel (af mandler med skind) – lav det blot selv i en foodprocessor 1 tsk. fint uraffineret havsalt 1 tsk. bagepulver 2 æg 2 spsk. flydende honning revet skal af 1 øko citron friskrevet ingefær af ca. 2 cm ingefær 3/4 dl olivenolie
Tænd ovnen på 180 grader. Bland mandel- og nøddemel med salt og bagepulver. Pisk æg, olie, revet citronskal og revet ingefær let sammen. Rør tørre og våde ingredienser sammen. Det bliver en fast og klistret dej. Rul valnødde store kugler i hånden og sæt dem på en bageplade med bagepapir, der bliver ca. 30 kager. Tryk kagerne ud til cookie facon, jeg brugte en finger dyppet i lidt koldt vand. Bag kagerne 12-15 minutter til de er lysebrune og faste. Afkøl dem helt.
Rør mascaponen blød med de øvrige ingredienser.
Læg de kolde kager sammen 2 og 2 med mascapone creme i mellem. Spis og vær glad!
Selv om man har brug for at leve glutenfrit, kan man godt have lyst til lækre luftige boller! Det finder du opskriften på her – og så de endda lette og hurtige at bage!
6-8 boller: 4 æg 1 dl creme fraiche/Skyr/kærnemælk 30 g smeltet let afkølet smør eller 1/4 dl olivenolie 1 revet æble 1/2 dl mandelmel (ell. havremel) 1/2 dl havremel 1 tsk. fint uraffineret salt 2 tsk. bagepulver 2 tsk. Maizena, det giver sprødere boller 2 spsk. Fiberhusk 1/2 dl solsikkerkerner 1/2 dl sesamfrø
Tænd ovnen på 200 grader. Riv æblet og pres saften ud af det (kan gemmes til en smoothie eller lignende) ellers bliver bollerne klæge. Pisk æg, creme fraiche, smeltet smør og revet æble sammen.
Bland alle tørre ingredienser sammen i en lille skål, og og bland det derefter med en grydeske i æggemassen. Lad dejen hvile i 10 minutter og form så med en ske 6-8 boller, der sættes på en plade med bagepapir.
Bag bollerne 25 minutter til de er brune og sprøde, afkøl dem på en rist.
Et bud på en lidt eksotisk tærte med en udpræget smag af kokos! Lav den gerne dagen før du skal bruge den.
Rækker til 8 personer.
Bund: 175 g kokosmel 60 g blød kokosolie (kan, hvis det er hårdt, blødgøres i et vandbad, dvs. en skål over en lille gryde kogende vand) 1 spsk. fløde 1 bæger æggehvide 1-2 spsk. honning 1 tsk. vaniljepulver 1 lille drys salt
Tænd ovnen på 160 grader. Bland alle ingredienserne med grydeske i en skål, til en klistret dej. Smør et tærtefad på 22 cm i diameter med smør eller kokosolie, og pres med fingrene dejen ud i fadet til en tærtebund. Bag tærten ca. 20 minutter, men hold øje med at den ikke bliver for brun – sker det så tag den ud og dæk med folie til den er færdigbagt. Sæt til afkøling.
Fyld/kokosmousse: 1 ds. kokosmælk, ikke light 2,5 dl piskefløde 1 dl flormelis 1 vaniljestang (hvis din blender ikke kan blende vaniljestang helt ud i væsken, så brug kun kornene fra vaniljestangen) 60 g pistaciemel (blendede usaltede pistacienødder) KAN UDELADES!! 2 spsk. husbladspulver (fåes i Bilka og andre større supermarkeder) ELLER 4 blade husblas, der opblødes i koldt vand, og smeltes over et vandbad
Kog kokosmælk, pistaciemel, vaniljestang, flormelis og piskefløde op til kogepunktet. Tag det af varmen og lad det trække minimum 10 minutter. Hvis du ikke bruges pistaciemel, kan du springe ventetiden over og gå direkte til pkt. 2.
Blend kokosmælk-, pistacie-, fløde-, vanilje- og flormelisblandingen i en blender, til en helt glat konsistens.
Tilsæt så husblaspulver, eller de smeltede husblasblade. Pisk væsken igennem med et piskeris, så der ikke kommer husblasklumper. Hæld kokosmoussen på den kolde bagte kokosbund. Drys med ristet koks, pistaciemel og lidt tørrede spiselige blomster. Sæt i køleskabet til det er stivnet, 3-4 timer. Lad gerne tærten stå til næste dag, der er den faktisk bedst.
En meget smagsfuld hverdagsret, mætter godt, og sniger en masse grøntsager ind hos børn og unge!
1 stor pølse pr. spisende (a al frankfurter, men gerne økokologisk og med masser af kød i) 2,5 dl røde ris eller fuldkornsris (lchf/keto: 4 dl blomkålsris) 4 mellemstore kartofler (lchf/keto: 1/2 selleri, 1/2 kålrabi ell. 1 glaskål, 1/2 kina radisse ell. 2 mellemstørrelse beder) 1/2 kålrabi ell. 1 glaskål, ell.1 mellemstor gul bede ell. flere kartofler 1 stort løg 1 lile squash ell. en 1/2 stor 1 lille broccoli olivenolie salt, peber 2-3 tsk. Ras el Hanout ell. 1 -2 tsk. røget paprika + lidt spidskommen + lidt stødt koriander + lidt kardemomme
Kog risen efter anvisning på pakken. Lchf/keto: kog blomkålsris et par minutter og afdryp. Skær pølserne i skiver. Skræl kålrabi, glaskål eller bede. Skær i tern. Vask og aftør kartoflerne. Skær i tern. Vask og tør squashen. Skær den i mindre stykker, skær hvert stykke i både på langs og så i tern. Pil løget og skær det i tynde både. Skyl og tør broccolien. Del den i mindre buketter.
Hæld olie i en tykbundet gryde. Brænd krydderierne af. Sauter løgene ved middelvarme til de bliver bløde. Tilsæt pølseskiverne og de øvrige grøntsager minus broccoli, og steg dem i 10-15 minutter ved middelvarme. Det hele skal brune godt, men ikke branke. Tilsæt de kogte ris og broccolibuketter, og steg yderligere 3-4 minutter, til alle ingredienser er integreret. Smag til med salt og peber, evt. lidt chilisauce, og server.
En bombe af sunde sager i chokoladeindpakning, afskallede hampefrø fyldt med protein, græskarkerner med Omega-3, gojibær, sesamfrø og chokolade fyldt med antioxidanter!
Kan spises på lcfh diæt!
500 g mørk chokolade med over 70% cacaoindhold 2 dl græskarkerner 1 dl uskallede sesamfrø 1 dl afskallede hampefrø (kan erstattes af solsikkekerner, men de har ikke samme næringsværdi) 1/2 dl gojibær (kan udelades, men er fyldt med antioxidanter, vitaminer og mineraler)
Frysetørret hindbær Honningristet nøddeknas, se nedenfor! Lchf: anvend sukrin sirup!
Bræk chokoladen i tern og smelt 2/3 dele over et vandbad (en stor skål med chokoladen over en lille gryde med vand, der koger, uden at vandet kommer i kontakt med chokoladen). Når det er smeltet tilsættes den sidste tredjedel, og der røres til alt er smeltet. Sådan bevarer chokoladen sin glans. Bland græskarkerner, sesamfrø og hampefrø sammen i en skål, og bland det med den smeltede chokolade. Sæt massen som små tærter på en bageplade med bagepapir, og pynt f.eks. med frysetørret hindbær og lidt honningristet nøddeknas. Afkøl dem et køligt sted, og opbevar dem i en kagedåse – ikke i køleskab, så bliver de grå.
Honningristet nøddeknas: Rist en stor håndfuld nødder på en tør pande til de får lidt farve, tilsæt 2 spsk. honning og vend det hele godt sammen et minut eller to. Hæld blandingen op på en tallerken, der er penslet med lidt olie (så blandingen slipper, når den er kold). Afkøl og hak det groft.
Skræl grapefrugterne som appelsinerne på billederne nedenfor. Skær derefter grapefrugtkødet fri af hinderne, se billedet nedenfor.
Skyl og tør grønkålen. Rip bladene fra stænglerne og hak dem fint.
Skyl og tør druerne, del dem i halve.
Læg alt pynteligt og i lag på et fad. Pisk dressingen sammen og dryp den over salaten. Hæld eventuelt også den saft fra grapefrugten, der løber af ved skæring, over salaten.
Min. 600 g kyllingebryst (evt. en rest kylling fra en stegt kylling!) 1 stort broccoli 2 syrlige røde æbler 100 g edemame bønner 100 g valnødder 100 g fast ost
Kog kyllingebrysterne 20 minutter i let boblende vand, gerne med lidt løg og gulerod i kogevandet. De bliver tørre, hvis de koger hårdt. (kogelagen kan bruges til suppe eller sauce dagen efter) Afkøl og skær kyllingebrysterne i tern.
Skær den groveste af broccolistængel/stok. Skær broccolien i mundrette buketter, skær resten af stokken i tynde skiver. Læg broccolien i en sigte. Kog 1 liter vand op, hæld det kogende vand over broccolistykkerne. Afkøl.
Skyl og tør æblerne. Del dem i kvarte, fjern kernehuset, skær i både og i tern. Skær osten i stænger og så i tern.
Kog edemame bønnerne efter anvisning på posen (1-2 minutter). Afkøl.
Hak valnødderne, gem evt. nogle stykker til pynt. Bland salaten. Pisk dressingen og hæld over lige før serveringen, bland alt. Pynt evt. med større stykker valnødder og server.
Citronvinaigrette: 1/2 til 3/4 dl økologisk ekstra jomfru olivenolie (afhængig af hvor fed du synes den skal være. Det er sundt fedt, så vær endelig rundhåndet) skal og saft af 1 øko citron salt, godt med friskkværnet peber (evt. lidt hvidløgssalt) honning, agavesirup eller sukrin sirup
Riv skallen af citronen, pres den. Bland alt og smag til, dressingen skal være syrlig-sød.
500 g kyllingehjerter smør og/eller olivenolie 2 mini hjertesalater 1 stort æble 2-3 forårsløg (den grønne del) 2-3 dl friske brombær 75 g valnødder 50-100 g fetaost (mængden afhænger af, hvor vild du er med fetaost) salt, peber, honning (lchf/keto: udelades eller sukrin sirup)
Rengør kyllingehjerter, skær den brede ende af med fedt og hjerteindgang. Fjern så lidt som muligt, men nok til at hjertet er delikat at spise. Fjern enderne på de to hjertesalater, sikr at der ikke er jord i salaten og snit det i mellemfine strimler. Halver æblet, skær det i både og i tern. Skær den grønne top af forårsløgene, trim det for grimme blade, og snit det fint.
Rist de rengjorte kyllingehjerter i smør og/eller olivenolie ved middelvarme, krydr med salt og peber. Steg hjerterne cirka 8 minutter. Læg de færdige hjerter på en tallerken, og hold dem lune. Tør panden af. Put mere smør/olivenolie på panden og rist valnødderne nogle minutter ved middel varme, krydr med salt, peber og lidt honning. Når valnødderne er brune og crispy er de færdige. Læg dem ved siden af hjerterne.
Læg strimlet salat på et fad, arranger brombær, æbler, forårsløg, valnødder og hjerter dekorativt mellem hinanden. Læg til sidst fetaost på salaten. Server evt. med et skive flutes.
Oprindeligt en engelsk dessert, hvor en frugtkompot blandes med flødeskum.Syrlig og sød på samme tid.
Her er brugt stikkelbær og lidt babyspinat, for at få en helt grøn kompot. Og i min opskrift er fløden blandet med Skyr.
300 g stikkelsbær (evt. frosne) 2 håndfulde babyspinat 1/3 vaniljestang (hvis du har en blender, der kan blende vaniljen helt ud i frugtkompotten) eller 1 tsk. vaniljepulver 100 g flormelis (evt. Sukrin flormelis, hvis du skal passe på med sukker) evt. 6-8 dråber Stevia (kan sagtens udelades) 2,5 dl piskefløde 1,5 dl Skyr lidt hakket usaltet pistacienødder
Kog stikkelbærrene op med ganske lidt vand i en tykbundet gryde. Kog dem til de begynder at i opløsning, det tager ikke ret lang tid. Afkøl de kogte stikkelbær til de er stuetemperatur.
Hæld nu stikkelbær, skyllet spinat, vanilje og florsukker i en god blender og blend til en homogen og irgrøn frugtkompot. Smag til med florsukker til en sød kompot, men med lidt stikkelbærsyrlighed tilbage. Hæld kompotten i en skål og afkøl i køleskab i mindst 1 time.
Pisk fløden til en blød skum, bland med Skyr og evt. Stevia eller lidt flormelis.
Hæld 2 spsk. skum i hver glas eller skål (4 stk.), hæld stikkelbærkompot på og rør hvirvler med en strikkepind, et træspyd eller lignende. Læg igen skum på, kompot på, lav hvirvler, og afslut med endnu et lag, hvis du har mere skum tilbage. Drys med lidt meget finthakket pistacienødder.
Sommeren og sensommeren er lig med bær. Jordbær, solbær, ribs, stikkelsbær, hindbær, kirsebær, blåbær og brombær, er sunde og fyldt med god smag. Egnet til såvel søde som salte retter!
Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks. tomat eller solbær. I daglig tale bruges ordet bær om mange små kødede frugter, særligt dem som er søde og/eller spiselige, også dem der som f.eks. jordbær og kirsebær botanisk set ikke er bær.
Nogle bær er kun i sæson en enkelt måned herhjemme, mens andre kan plukkes hele sommeren.
Jordbær er i sæson fra juni til juli, og er derfor indbegrebet af dansk sommer. De søde bær findes i over 20 sorter, men det mest kendte herhjemme er have-jordbær og skovjordbær. Skønne i saft (evt. sammen med hyldeblomster), syltetøj, muffins, smoothies, desserter og salat. I salat sammen med ærter er de bare himmelske.
Stikkelsbærret er i sæson fra juni til august, og er med sin helt specielle og skønne sød-syrlige smag det tætteste dansk frugt kommer på noget eksotisk. Mange kender bærrene på deres grønne farve, men de findes også røde og gule. Stikkelsbær er skønne i saft, is, smoothies, kager og desserter, men de kan også serveres til kylling, svinekød og fisk, hele eller som kompot.
De røde, bløde ribs er i sæson fra juli til august. Frugtkødet er klart og blødt, og indeholder en stor mængde pektin, der gør ribs velegnet til geléer. Rysteribs til aftensmaden er sommer for mig, og ribs er f.eks. også gode i syltetøj og marmelade, i kager, i muffins, i saft og smooties, og i is sammen med hvid chokolade, ummm. Kan også bruges i salat i mindre mængder, hvor de er et syrlig-sødt element.
De mørke solbær er i familie med ribs og er i sæson fra juli til august. Solbærrets dybe, aromatiske smag gør det også vidunderligt i isdesserter og i kager, muffins, smoothies, saft, syltetøj og marmelade, og som saft. Kan også serveres i salater til aftensmaden, hvor de tilfører en skøn syrlig-sød og eksplosiv intens smag. Solbær indeholder store mængder af antioxidanterne, C- & E-vitamin.
Mørkerøde kirsebær! Kirsebær er i sæson fra juli til september og findes i to typer; sødkirsebær og surkirsebær. Surkirsebærrene er syreholdige og anvendes derfor primært til julens kirsebærsaucer, og til saft og syltning. Sødkirsebærrene smager skønt friske, som sommersnack, i desserter, i saft, og i salater, med eller uden sten. Har du en dehydrator, kan du tørre kirsebær til vinteren.
Hindbær er i sæson fra juli til september. Bærrene er skrøbelige og bør derfor behandles nænsomt. Hindbær smager skønt som de er, i salater, i is, smoothies, desserterer og kager. Men prøv dem også i søde salater (sammen med anden frugt), grønne salater, og i dressinger (vinaigrette), hvor de tilfører en vidunderlig smag!
De lækre blåbær er i sæson fra juli til september. Der findes tre sorter af bær, almindelige blåbær, amerikanske blåbær og mosebøllebær. Almindelige blåbær har blåt frugtkød, mens amerikanske blåbær og mosebøllebær har klart frugtkød. Almindelige blåbær, som der er mange af i Sverige, har den bedste og stærkeste blåbærsmag, men i Danmark er størstedelen af blåbærrene i supermarkedets kølediske amerikanske blåbær. Blåbær er gode i smoothies, i overnight oats, kager og muffins, og i salater, hvor de passer godt sammen med alle grøntsager, ost, kød og fisk, på grund af deres milde smag og sprøde konsistens. De kan tørres i dehydrator og anvendes hen over vinteren, som pulver eller tørre bær.
Brombær er i sæson fra august til oktober. Bærrene vokser vildt i hele Danmark og busken har skarpe torne. I haven findes en tornfri udgave. Brombærret har en aromatisk, sød smag. Frugtsaften er dyb rød og kan derfor give skøn farve til både snapse og safter. Brombær er også gode i is, smoothies, salater, marmelade og kager.
Midterlag: 5 dl mandelmælk 5 dl udblødte cashewnødder (udblødes minimum 4 timer i vand, der dækker. Vandet hældes bort og de udblødte nødder anvendes) 1 stor frossen banan 5 dl frosne bær 1 tsk. vaniljepulver eller vaniljesukker
Øverste lag 1 dl kokosmel 2 store bananer
Topping: 2,5-5 dl frosne bær, evt. lidt sukkerdrys
Instruktion: Læg bagepapir i en 22 cm springform. Læg en bund, og skær strimler, der passer til kanten, sæt kanten fast, evt. med tape. Eller for formen med plastikfolie.
Læg alle ingredienser til bunden i en foodprocessor, kør til en klistret masse, og pres denne masse i bunden af springformen.
Læg så alle ingredienser til midterlaget i foodprocessoren, kør 2 minutter til en blød og cremet, med lidt frugtstykker. Læg cremen på bunden. Sæt bund og creme i fryseren 1 time.
Så kommes ingredienserne til øverste lag i foodprocessoren, kør 1 minut til cremet konsistens. Når bund og midterlag har været 1 time i fryseren, tages kagen ud og det øverset lag smøres på. Sæt kagen i fryseren 4-6 timer.
Tag kagen ud af fryseren 15 minutter før den skal spises. Pynt med klargjorte bær.
En smuk og lækker ikke-bagt sommertærte, der kan laves på ret kort tid. Fuld af sunde og gode råvarer, der fryder ganen og samtidig bidrager til sundhed.
Kokoscreme: 1 ds. fed kokosmælk (god kvalitet, der smager af kokos) 1 stort æg 3 spsk. Maizena 3 spsk. honning 1 1/4 dl kokosmel (revet kokos) 1/2 tsk. vaniljepulver eller vaniljesukker et nip fint havsalt
Pynt: 1 bakke jordbær 50 g mørk chokolade til striber
Blend alle ingredienser til bunden. Massen virker lidt løs, men samler sig, når du nu presses den ned i tærteformen. Brug evt. en tærteform med løs bund, så du kan frigøre tærten til slut. (Har jeg ikke gjort, som du kan se på billedet, men det vil tage sig endnu bedre ud end min tærte gør!)
Pisk kokosmælken, ægget, Maizena, salt og honning godt sammen i en skål. Hæld massen op i en tykbundet gryde og varm op under omrøring ved middelvarme. Rør konstant til massen tykner. Tag så gryden af varmen og lad den afkøle 5 minutter. Tilsæt derefter vanilje og revet kokos. Rør det godt rundt, og hæld så cremen op på bunden i tærteformen. Afkøl tærten til den er kold og fast (bliver ikke helt stiv), gerne minimum 2 timer.
Skyl og tør jordbærrene som tærten skal pyntes med. Skær dem i grove stykker. Læg dem dekorativt på den afkølede tærte.
Smelt chokoladen over vandbad, hæld den i en sprøjtepose med en lille dyse eller en plasticpose med et lille hul i et hjørne, og dekorer til sidst tærten med chokoladestriber.
En dejlig sommerret til terrassen. Spis brød til, eller brug det som forret!
Gazpacho: 500 g cocktailtomater 2 dl vand 1/2 lille honningmelon uden skal og kerner 1 lille rød peberfrugt uden kerner 3 stilke blegselleri, skyllet og uden top 1/2 skrællet løg 1-2 fed pillet hvidløg (efter smag) 1 stor skrællet gulerod, skåret i mindre stykker 1 agurk, skyllet og skåret i mindre stykker 1 stor håndfuld friske krydderurter, skyllet evt. 100 g friske ribs, giver en herlig syrlig-sødme (kan udelades) saften af 1 citron 2 spsk. sød chilisauce (kan udelades eller erstattes af lidt chilipulver eller frisk chili + lidt honning) 1/2 dl soyasauce salt, peber efter smag
Fyld tomat, melon, alle grøntsager, vand, krydderurter, citronsaft, chilisauce, soyasauce, og krydderier i en blender. Blend til en tyk suppe, tilsæt mere vand, hvis du synes den er for tyk. Smag til med salt og peber, evt. mere chili og honning. Gazpachoen skal være syrlig-sød, samtidig tilstrækkelig salt og lidt stærk. Afkøl indtil suppen skal bruges.
Blend friskbælgede ærter med mælken, og når ærterne er blendede tilsæt fløde og salt og blend igen kortvarigt til en cremet konsistens. Overblend ikke for så bliver fløden nærmest til smør. Smag til med salt.
En frisk og velsmagende salat, godt tilbehør til al slags mad i sommertiden! Modvirker dehydrering på varme dag.
1 lille vandmelon (gerne øko) 2 håndfulde meget frisk rucola 30 g fast lagret ost (jeg brugte Vesterhavsost), brug i stedet vegansk ost eller tofu for en laktosefri udgave 30-50 g saltede mandler eller peanuts 1/4 dl olivenolie med frugtrig smag (eller bare en god olivenolie og lidt ristet sesamolie) 2 spsk. mild eddike (hvid balsamico eller æbleeddike) 1 tsk. salt friskkværnet peber 1 tsk. honning
Halver melon og skær den i både. Skær melonkødet fri af skallen og skær det i tern, fjern kernerne hvis der er mange af dem. Skyl og tør rucolaen, og riv eller skær salaten i grove bidder. Skær osten i tern. Bland vandmelon, rucola og ost. Pisk olivenolie, eddike, salt, peber og honning sammen. Hæld det på salaten. Pynt med hele eller hakkede saltmandler.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.