En smagfuld salat for kødelskere, der kan lide grøntsager. Udgør et måltid!

Laves med koldt kød. Herunder er en opskrift på braisseret oksekød, men andre kødtyper er lige så velegnede.

Egnet til keto/lchf diæt!

Salat:
1 spidskål eller sommerhvidkål
1 lille bdt. nye gulerødder
1 bdt. grønne asparges
1 rød peber
friske ærter, bælget af 500 g ærter med bælg
6 blommetomater
1 håndfuld rucola
400 g braiseret oksekød i tern (kan erstattes af andet kød eller kylling i tern)
3 kålpølser eller andre gode kødfulde pølser (kan udelades)
75 g saltmandler

Dressing:
1 moden avocado
1 stor håndfuld friske krydderurter
2 dl braiserlage (eller kold bouillon)
1/2 dl ekstra jomfru olivenolieolivenolie
1/2 dl god hvidvinseddike
2 spsk. Dijon sennep
salt, peber

Braiser et stykke bov, spidsbryst eller lignende oksekød 2-3 timer i ovnen ved 160 grader dækket 2/3 af vand, krydret med salt, peber og laurbærblade, og med et låg eller folie over.
Afkøl og skær 400 g i tern, gem resten til en frikassé eller lignende.
Kog eller steg pølserne og afkøl dem. Skær dem så i tern.

Snit spidskål/sommerhvidkålen i fine strimler.
Skyl og tør alle grøntsagerne.
Skær gulerødderne i fine skiver.
Bræk bunden af aspargeserne (hvor de knækker naturligt), skær i 1 cm stykker.
Halver peberfrugten, fjern frøstolen, skær i strimler og i tern.
Bælg de friske ærter.
Skær tomaterne i kvarte og i tern.
Snit rucolaen i 3 cm stykker.
Hal 60 g mandler groft, gem lidt hele mandler til pynt.

Til dressingen hældes alt i en blender og blendes til en glat mayonnaiselignende dressing.

Vend grøntsager, mandler og koldt kød, og vend dressingen i salaten.

Salaten før dressing!

Views: 181