En nordisk variation af en wokret, masser af fibre og vitaminer fra vintergrønt!Både med kød og i vegetarudgave.
4 personer med god appetit: 400 g skært svinekød, jeg brugte schnitzel (tofu eller tempeh kan bruges) 1 pose palmekål eller grønkål 3 store gulerødder 3 store persillerødder (eller pastinak) 6-8 store kartofler 3 store løg øko jomfru olivenolie, salt, peber 2 spsk. grov sennep 1 spsk. honning 1 spsk. æbleeddike
Skær kødet i strimler. (Anvendes tofu el. tempeh skæres det i tern) Skræl kartofler, gulerødder og persillerødder, og skær dem i strimler. Skyl kålen, fjern grove stængler og snit det i strimler eller hak i stykker. Skræl løgene, og skær dem i tynde både.
Opvarm en støbejernsgryde eller en wokgryde med olivenolie. Brun kødet (tofutern/tempeh i tern) i 4-5 minutter, krydr med salt og peber. Tilsæt alle grøntsager, og brun videre i 10-12 minutter, ved høj middelvarmevarme. Tilsæt mere salt og peber. Rør det meste af tiden, så det ikke brænder på, men kun bruner. Rør lidt olie sammen med sennep, honning, og eddike. Dette røres i wokken, når alt er brunet og klar til at spise. Smag retten til med mere salt og peber om nødvendigt.
Kræfterne forsvinder ofte efter sygdom, og så kan det være svært at forholde sig til sin kost, også selv om man godt ved at det er nødvendigt.Det er klogt at starte med at tænke i at styrke dit immunforsvar, og bekæmpe inflammationen i kroppen.
Der er mange muligheder for at styrke immunforsvaret og bekæmpe inflammation med mad. Mad, som frugt, grønt, kød og fisk kan alle hjælpe din krop til kræfter efter hård sygdom.Men det handler også i høj grad om at spise mad du selv kan lide, for velbefindende, glæde, tryghed, er en del af processen med at genfinde det gode helbred.
Her er nogle bud på helsebringende fødevarer, pluk lige det du kan lide, lav et godt måltid, og så er du godt i gang med rekonvalsensen!
Fudkorn er helsebringende fibre (præbiotika) til udfordrede tarme, surdej er helbredende som probiotika, f.eks. efter en penicillinkur. Køb godt brød eller bag selv: fuldkornsbrød, solsikkeboller, valnøddeboller, knækbrød… Se mere på websitet.
Hvide grøntsager såsom løg, peberrod og hvidløg indeholder bakteriehæmmende stoffer. Så spis masser af fx blomkål, champignon, persillerod, pastinak, hvidløg og løg.
God yoghurt (helst uden sukker), kefir, kimchi, kombucha, surkål, indeholder probiotika, som medvirker til opblomstring af de sunde tarmbakterier, efter diarre eller efter en heftig pencillinkur.
Fisk, skaldyr og tang. Talrige undersøgelser har vist, at fede fisk er blandt de mest antiinflammatoriske madvarer på grund at deres høje indhold af fiskeolie, de såkaldte omega 3-fedtsyrer. Fed fisk er f.eks. laks, ørred, makrel, hellefisk og sild. For at omega 3- fedtsyrerne kan stimulere immunforsvaret til øget modstandskraft, kræver det, at man beslutter sig for at spise meget fed fisk og eventuelt også tage tilskud af fiskeolie for at komme op på de rigtige mængder. Generelt er fisk sundt, så spis alle slags fisk og skaldyr, og suppler gerne med tang. Tang indeholder 10-100 gange højere koncentrationer af vitaminer og mineraler end almindelig frugt og grønt. Tang indeholder desuden sunde kostfibre, gode fedtstoffer (især omega 3-fedtsyrer), et højt indhold af protein, sporstoffer, antioxidanter og bioaktive stoffer.
Undersøgelser har vist, at mørke bær indeholder såkaldte anthocyaniner, der er plantestoffer, som er meget gavnlige for immunforsvaret og beskyttende mod inflammation. Og de dæmper stress!
Omkring 50-100 gram dagligt er tilstrækkeligt for at opnå effekt. De sunde bær er især blåbær, brombær, solbær, hyldebær, mørke kirsebær og hindbær.
Chokolade Chokolade påvirker hjernen til blandt andet at frigive de kemiske stoffer dopamin og opioider, der gør dig glad. Du skal hest spise mørk chokolade, for jo højere kakaoindholdet er, jo bedre er virkningen. Chokolade indeholder også masser af antioxidanter, der hjælper kroppen til større sundhed.
Spis gerne ost! Ost indeholder tryptofan, der delvist omdannes til serotonin, et glæde-hormon, det også kan hjælpe dig med at falde i søvn og sove godt. Ost rummer også proteinet kasein, der ligeledes hjælper til god søvn, og B12, som nogen mener spiller en rolle for dannelse af glæde-hormonerne.
Mine kostråd – officielle kostråd!
Det mad jeg anbealer er baseret på en tilpasset udgave af de officielle kostråd, og de kostråd, som du finder hos de forskellige patientforeninger, som Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Scleroseforeningen, Diabetesforeningen mv., der mere eller mindre er bygget op om de officielle råd.
Mine tilpasninger går på, at jeg lægger vægt på at grøntsager og frugt fylder meget i kosten, at man spiser kvalitetsmad, det vil sige mad uden kemi, gerne økologisk og bæredygtigt, og jeg lægger vægt på at minimere sukkerforbruget og anvende gode fedtstoffer – i et omfang tilpasset det enkelte menneske. Desuden anvender jeg både magre og fede kød-, fisk- og mejeriprodukter, for jeg mener, at rigtig mad er sund mad! I et fornuftigt omfang er det ikke fedtet der gør os syge, men i stedet mad, der er fyldt med kemi, herunder transfedt og mættet fedt fra ikke-bæredygtigt opdrættede dyr. Min mad indeholder også elementer til at fodre vores gode tarmbakterier, som vi i dag ved har stor betydning for sundheden.
Maden er og så tænkt som GLAD MAD! Der skal glæde til at gøre os raske. Sundheden må ikke være lig med begrænsninger, men skal i stedet betyde et varieret, spændende og sprudlende liv!
Vi skal spise hele farvepaletten, alle smagsnuancerne og alle konsistenserne! Se her!
Glukose/blodsukkeret påvirker, hvordan vi har det på dag til dag niveau, da det har stor indflydelse på sult/mæthedsfølelsen og humøret. Og hvad værre er, når vores glukoseniveauer (blodsukker) er ude af balance går en række kropslige alarmer i gang. Vi får evig trangt til sukker, føler os ofte umenneskeligt trætte, tager på i vægt, vi får hormonelle ubalancer (hormoner styrer humøret, dit insulin, dit fedtoptag etc. og dit libido), vi får acne og eksem, vi kommer tættere og tættere på diabetes, vores hjertemuskulatur lider.
Glukoseniveauet (blodsukkeret) stiger og falder hele dagen i takt med vores mad og drikkeindtag og fysiske aktivitet. Det sunde glukoseniveau har kun små udsving, for store glukoseudsving giver allehånde problemer.
Hvad gør det høje og det svingende glukoseniveau ved kroppen? Når vores celler får leveret mere glukose end de skal bruge til at skabe den energi vi som mennesker skal bruge til aktivitet, så hober glukosen sig op i cellerne. Denne ophobning frigør frie radikaler, og for mange frie radikaler kan igangsætte farlige kædereaktioner i kroppen. Når de frie radikaler skal neutraliseres kommer vi i en tilstand af oxidativ stress, der kan betyde hjerte-kar symptomer, diabetes, demens, for hurtig aldring. Et højt glukoseniveau i cellerne betyder også at vi karamelliserer indvendigt, for de mange glukosemolekyler skubber til andre molekyler, som beskadiges i den proces, de bliver varmet op/brunet, hvilket er et led i aldring. Men sker dette ofte, så speedes aldringen op. Vi ældes for tidligt, vores organer bliver gamle før tid, Alzheimer kan være en konsekvens, cancer eller dårligt hjerte ligeså. Inden da får vi kronisk inflammation i kroppen, og det kan give os mange år med unødige smerter, træthed, kognitive udfordringer, depression og nedsat livskvalitet.
Hvordan sikrer vi et stabilt glukoseniveau (blodsukker)? Ved at spise det rigtige, og på den rigtige måde! NB. fruktose og insulin påvirker dit helbred på samme måde som glukose, og det gode er at når vi får styr på glukoseniveauet, får vi også styr på fruktose og insulin. Fruktose går nemlig hånd i hånd med glukose i fødevarer og insulin frigives i bugspytkirtlen som reaktion på glukose.
Det rigtige at spise er masser af grøntsager/planter. Fibrene heri holder dit glukose stabilt. Stivelsesrige grøntsager (bl.a. rodfrugter, alle former for kartofler, ris) indeholder også fibre, hvis de spises med skræl, for deri er hovedparten af fibrene. Korn skal spises som fuldkorn af samme grund. Sund planteolie (oliven, raps, avocado, kokos), kød, fisk. æg, mejeriprodukter (uden sukker) er også gode til at holde glukosen stabil, men fungerer bedst hvis du spiser grøntsager inden eller sammen med dem, da de ikke selv indeholder fibre. Frugt indeholder også fibre, men samtidig masser af glukose og fruktose, hvilket kan give store glukosesvingninger. Frugt skal derfor helst spises hel og med skræl, for fibrene holder glukoseniveauet stabilt. Endnu bedre er det at spise frugt sammen med flere fibre, f.eks. fra korn, og sundt fedt. Så er svingningerne lavest.
Den rigtige måde at spise på er inspireret af middelhavskost, hvor du spiser grøntsager/planter med mange fibre først ved måltiderne. Fibrene sørger så for at styre glukosen. Altså: salat eller andre former for grønt skal starte dine måltider, eller du skal spise masser af grøntsager sammen med måltidets øvrige elementer. Lad dig inspirere af, hvordan de spiser i middelhavsområdet, eller af ny nordisk kost, der har de samme principper, men nordiske råvarer.
Eksempler: 1. grøn havregrød med æg eller omelet med snittede grøntsager til morgenmad, en tunsalat med masser af grønt i til frokost, en wokret med masser af fiberrige grøntsager til aften. 2. fuldkornsbrød med ost sammen med grøntsager og frugt til morgenmad, et par stykker rugbrød + en lille salat + et par frikadeller til frokost, fiskefilet og kartofler med skræl på + en grov remulade på rå og fermenterede hakkede grøntsager + en råkostsalat med en olie-eddike dressing til aften.
Er du ikke rigtig en morgenmad eller frokostspiser, og ofte erstatter måltider med smoothies, så lav dem selv og på mindst 80 % grøntsager med skræl (så bliver de til greenies), så fibrene kan hjælpe med at styre dit glukoseniveau. Og tilsæt fedt til din greenie, det sænker glukosens vej ud i blodet. Nøddesmør, olivenolie, skyr, yoghurt/tykmælk (syrnede planteprodukter), tofu, flødeost, i smoothien/greenien giver mindre glukoseudsving.
Vær varsom med juice som måltidserstatning, også grøntsagsjuice, da mangel på fibre kan give store glukosesvingninger. Juice på koncentrat, måske ovenikøbet med sukker tilsat, sender glukosen på himmelfart! Drik altid juice, der stadig har frugt-, grønsagsfibre i sig.
Søde fødevarer som kage og dessert skal helst spises efter et sundt måltid. Når kroppen er fyldt op af fibrene og andre sunde sager påvirker sukkeret meget mindre. Spiser du slik eller kage midt på eftermiddagen, hvor du er lidt sulten, påvirker sukkeret i kagen dit glukoseniveau i voldsom grad. Først får du energi fra sukkeret, men kort tid efter crasher blodsukkeret og du mister al energi. Det gælder også ved indtag af meget sød frugt, særligt frugt uden skræl. Et uskrællet æble, der er meget fiberholdigt, er bedre at indtage end mango eller melon uden skræl. Spis derfor lidt fuldkornsknækbrød eller lignende og lidt smøreost eller nøddesmør til den meget søde og skrællede frugt. Fibre og fedt sænker glukoseoptagelsestiden, så du ikke får de store glukoseudsvingninger.
Hvis du har behov for et mellemmåltid eller at snacke, så spis noget fiberholdigt og lidt fedt. Fuldkornsbrød med lidt smør, ost eller nøddesmør, nødder eller nøddesmør med gulerødder/blegselleri eller fiberrig frugt, en ostehaps til knækbrød, hummus med grøntsagsstave, hjemmelavede sunde energibarer, eller købte sunde udgaver, med et højt fiberindhold fra grøntsager/frugt, fuldkorn, nødder mv.
Slik, sodavand, billig købekage etc. spiker dit glukoseniveau alarmerende, og tilfører intet godt til kroppen! Drop det, eller indtag det til/efter et godt sundt fiberrigt måltid, hvor påvirkningen af blodsukkeret er mindst!
Til kaffe og kage stunden på dit arbejde er det bedst at indtage hjemmebagt kage, hvor der er fibre og sundt fedt i, så glukoseniveauet ikke gør jer alle helt flade kort tid efter pausen! Kager, der ikke sender jer til tælling, se her for eksempler!
Pas godt på dit og dine børns blodsukker!
Fakta: Jessie Inchauspé, Bog: Glucose revolution, Instagram: glucosegoddess – her illustrerer hun glukosepåvirkningen af en række fødevarer! Bente Klarlund Anette Sams
Mange er her i vinteren svækkede efter Corona, virus-angreb, lungebetændelsemv.! Svær sygdom som kræft og kemo er hård ved kroppen, gigt kan udmatte kroppenover mange år, fibromyalgi gør en træt helt ind i knoglerne, diabetes er en evig udfordring for kroppen, irritabel tyktarm og mavesmerter tager måske noget af livsglæden, KOL trætter voldsomt, depression og angst er helt ubærlig forbåde krop og sjæl, stress tærer på alle reserverne... Alle disse midlertidige og kroniske svækkende sygdomme kan der delvist rådes bod på med en kost, der styrker immunforsvaret, dæmper inflammation og bygger reserverne op.
Først og fremmest skal du spise masser af frugt og grønt, da frugt og grønt indeholder fytokemikalier. Dette er en relativt nyopdaget gruppe af næringsstoffer, som har en meget kraftfuld virkning på vores sundhed, og vi ved, at der findes flere tusinde forskellige slags. De er antiinflammatoriske, forebygger degeneration af kroppen og styrker immunforsvaret. -Spis fra hele farvepalletten fra grønt over rødt til violet og orange, gult, sort ….
Eksempler på gode fytokemikalier:
Rødbeder er sprængfyldte med B- og C-vitaminer samt kalium, alt sammen noget du har brug for bl.a. til dit immunforsvar og din muskelfunktion.
Lav rødbedesmoothie, kog eller bag rødbeder, smut skrællen af, skær rødbederne i tern og anvendt dem lune eller kolde i salater. Bag dem sammen med andre rodfrugter som tilbehør til middagsmaden.
Grønkål strutter af C-vitaminer, der er med til at beskytte kroppen mod virus og bakterier. Spis i varme retter, salater eller smoothies.
Blåbær er spækket med antocyaniner, en aktivt antioxidant, der udretter små mirakler for dit immunforsvar. De fleste af de sunde stoffer sidder i skallen, og da bær har en stor skal-overflade i forhold til dens indre, er bær i særklasse. Blåbær indeholder desuden masser af C-og E-vitamin, der også styrker dit immunforsvar. Du kan ikke spise for mange blåbær. Mellem 100 og 250 gram blåbær eller ca. 2 dl om dagen ser ud til at kunne give en målbar gevinst for din sundhed. Spis blåbær i smoothie, på grød eller yoghurt/skyr, i pandekager, i myslibarer eller i salaten.
Broccoli er et eksempel på en bemærkelsesværdig og særdeles næringsrig grøntsag. Broccoli har et højt indhold af antioxidanter, og desuden også en afgiftende effekt. Gode opskrift med broccoli, gratin her og suppe her!
Hvis du tåler det, så spis også yoghurt, Skyr eller andet med mælkesyrebakterier, det hjælper på et udfordret tarmsystem. Tåler du ikke mælkeprodukter, så køb og spis mælkesyrebakterier, evt. mælkesyre med kollagen, det hjælper både tarmflora og tarmvæg. Du kan også lave din egen yoghurt på kokosmælk, som du syrmer med mælkesyrebakterier, eller havreyoghurt, som du selv syrner på samme måde.
Reducer inflammation med kollagen! Kollagen er en vigtig spiller til at forbedre fordøjelsen og tarmenes sundhed. Det hjælper med at danne bindevæv og med tætne og genopbygge tarmslimhinden, så madpartikler, større molekyler og giftstoffer holdes inde i tarmene, hvor de hører til, og ikke slipper ud i blodbanen, hvor de kan skabe inflammationer.
“Bone broth” eller bouillon kogt på ben fra dyr: Ved regelmæssigt at drikke bouillon eller bruge det i suppe, varme retter mv., kan man fremme en sund tarm og reducere inflammationer. Bouillon er let fordøjeligt og beroligende for fordøjelsessystemet. Både kollagen, glycin og gelatine er de vigtige spillere i suppe fra knogler.
Undersøgelser viser, at gelatine styrker tarmene, og tarmslimhinden, hvilket kan være en hjælp efter en penicillinkur. Boullionen hjælper med at øge vækst af probiotika (gode bakterier) i tarmen, og understøtter sunde inflammationsniveauer i fordøjelseskanalen. Glycin modvirker den uheldige inflammation.
Disse tarmhelende egenskaber er altså med til at styrke og støtte immunforsvaret og gendanne en sund inflammationsrespon i kroppen!.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
