Små himmelske mundfulde…
Ca. 20 kager
:

100 g havregryn
100 hasselnøddemel (købes eller laves ved at køre hasselnødderne en tur i foodprocessoren til det er som fuldkornsmel)
1 tsk. finthakket frisk rosmarin (kan udelades, brug ikke tørret rosmarin)
50 g kokosblomstsukker/ell. muscovadosukker/ell. rørsukker/ell. mørk farin
100 g koldt smør
1 spsk. vand
1,5 tsk. bagepulver
1 strøget tsk. fint uraffineret havsalt
1/2 dl nougat til pynt

Start med at give havregrynene og hasselnødderne en tur i foodprocessoren, så det bliver til groft mel.

Tilsæt på resten af ingredienserne til foodprocessoren og kør til du får en sammenhængende og blank dej. Den færdige dej tages op af foodprocessoren, samles til en kugle og hviler 30 minutter i køleskabet.

Del dejen i to, og rul en klump dej ud mellem to stykker bagepapir til få millimeters tykkelse, og udstik småkager med et glas eller en form i den ønskede størrelse. Sæt ved hjælp af en bøjelig paletkniv, forsigtigt kagerne på en bageplade med bagepapir på. De flyder ikke ud under bagningen. Fortsæt med dette så længe der er dej tilbage.

Bages ved 180 grader i 10 minutter. Sættes på bagerist til de er kolde.
Smelt nougat i en skål over vandbad (sæt en stor skål med nougat over en lille gryde med kogende vand, og rør til nougaten smelter). Hæld den smeltede nougat i en frysepose, klip et lille hul i et hjørne og sprøjt nougat på kagerne. 

Views: 37