Fisk og skaldyr er sunde, fyldt med omega 3, zink og kollagen. Derfor er her et menuforslag, hvor de er i fokus!
4 personer:
Forretten er en lakse bowl på røget laks:
3 dl kogte sushi ris (kan udelades)
1 agurk
1 spsk. olivenolie
½ citron
salt og friskkværnet peber
200 g edamamebønner uden bælg, fra frost
2 modne avocadoer
150 g blandet grøn salat
200 g røget laks
Skyl agurken, og skær den i lange, tynde spåner med en skrællekniv.
Vend spånerne med olie, lidt citronsaft, salt og peber.
Hæld kogende vand over edamamebønnerne i en sigte, så de tør op.
Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver.
Skyl og tør salaten.
Skær den røgede laks i strimler.
Fyld salatskålene med laks, lidt ris (om det bruges), edamamebønner, avocado, salat og agurkespåner.
Servér med citronbåde og eventuelt lidt soyasauce.
Hovedretten er kuller med lækker topping og belugalinse-otto:
4 pæne kullerfileter
1 øko citron
2 æg
1/2 dl olivenolie
200 g rejer i lage
1,5 dl belugalinser + 3 dl vand
250 g friske sukkerærter
1-2 løg
smør
evt. et skvat hvidvin
Topping
Kog æggene 6-7 minutter, og afkøl dem. Pil dem og hak dem.
Dræn rejerne og hak dem groft.
Riv skallen af citronen, og bland saften fra 1/2 citron med revet skal, 1/2 dl god olivenolie, lidt salt (evt. tangsalt) og peber fra kværn. Vend hakket æg og hakkede rejer i citron-olivenolieblandingen. Smag til med salt og peber, evt. ‘en dråbe’ honning, hvis det virker for syrligt.
Belugalinse-otto
Kog linserne med lidt salt ca. 20 minutter.
Skræl løg(ene), og skær dem i helt tynde både. Skyl ærterne, dup dem tørre og snit dem i strimler.
Smelt 2 spsk. smør og 2 spsk. olivenolie, og sauter løgbådene til de blive bløde. Tilsæt ærterne og sauter yderligere et par minutter, hæld linserne (ikke nødvendigvis dem alle, men så stor en mængde som du ønsker) op i løg-ærteblandingen. Sauter igen 1-2 minutter, og tilsæt så saft fra den sidste halve citron eller lidt hvidvin. Smag til med salt og peber. Hold blandingen varm.
Fisk
Skær hver kullerfilet i 2 stykker, og drys alle stykker med fint havsalt og peber.
Smelt godt med smør i en pande, og læg fiskestykkerne i smørret med skindsiden nedad. Steg 2-3 minutter ved middel varme, vend stykkerne, steg 1 minut, og sluk for panden.
Læg de stegte kullerstykker på et smukt fad og placer lidt topping på hvert stykke, server med belugalinse-ottoen ved siden af.
NB: Også den hvide og magre fisk sikrer et sundt omega 3 niveau i kroppen.
Desserten er en skøn bærmazarin:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
125 g blødt smør
100 g lyst rørsukker
150 g køleskabskold marcipan
2 æg
45 g mel (glutenfri version brug kokosfibermel)
100 g friske eller frosne bær og bær til pynt
Hvis bærrene er frosne, så hæld bærrene i en skål og drys lidt mel over, fordel på alle bær, så er de ikke klistrer sammen.
Pisk blødt smør og sukker lyst og knasefrit.
Riv marcipanen groft, og pisk den i dejen kort.
Pisk æggene i et af gangen, og pisk så dejen luftig et par minutter.
Tilsæt mel gennem en sigte og vend hurtigt mel i dejen med en dejskraber.
Smør en form med en max. diameter på 18 cm. og hæld dejen heri.
Drys bærrene jævnt over kagen. De skal ikke presses ned i kagen, den vokser op over bærrene.
Bag kagen ca. 25 minutter.
Afkøl i formen, før den tages ud.
Pynt med bær og blomster.
Views: 28