En skøn salat som tilbehør eller let ret med lidt brød til!

salat:
1 pose rucola
100 g friske jordbær
100 g friske hindbær
150 g gedeost, gedefeta eller anden feta
1 lille rødløg

dressing:
75 g rå cashewnødder
1 spsk. Dijonsennep
1 spsk. flydende honning
2 spsk. mild eddike
1/2 dl ekstra jomfru olivenolie eller olivenolie med citron
salt, peber

Rucola skylles og tørres omhyggeligt.
Jordbær og hindbær skylles og tørres forsigtigt.
Stilkenden på jordbær fjernes og de skæres i tykke skiver.

Løget pilles og skæres i ultra tynde skiver, gerne på mandolin.

Gedeost skæres i skiver, bruges feta skæres i tern.

Alt blandes med let hånd.

Cashewnødder ristes og afkøles.

50 g nødder blendes med de øvrige ingredienser til en tyk dressing. Smag til.

Dryp lidt dressing på salaten og server resten til. Pynt evt. med de resterende cashewnødder.