En salat med både masser af grønt og kød, og en super lækker dressing som prikken over i’et. Høj plantediversitet!

Kød:
4-500 g hakket velfærdskød (okse, gris, lam…)
olivenolie
1 tsk. sesamolie
2 fed hvidløg revet eller presset
2 forårsløg i skiver
1×1 cm frisk ingefær revet
salt, peber
2 spsk. soyasauce
1 tsk. flydende honning
chiliflager

Brun kødet i lidt olivenolie, sørg for at det skilles helt ad.
Trim forårsløg og skær i skiver.
Tilsæt forårsløg i skiver og brun videre ved mellemvarme til løgene falder sammen.
Tilsæt øvrige ingredienser. Salt først efter du har tilsat soyasauce og smag det til.
Lad det simre 10 minutter til væsken er fordampet og kødet er gennemstegt og smager himmelsk.
Afkøl.

Salat:
1 lille spidskål
1/2 l baby spinat
1/2 l hjertesalat i strimler
2 forårsløg i skiver
1 rød peber i strimler
1 gulerod i spåner
1/2 agurk i tynde stave
1 dl edamamebønner optøede
masser af friske krydderurter, groft hakket eller revet
peanuts

Halver spidskålet. Fjern stokken og snit spidskålet fint.
Skyl og tør grundigt spinat og hjertesalat.
Snit hjertesalat fint.
Vend spidskål, hjertesalat og baby spinat sammen.
Trim forårsløg og skær i tynde skiver, vend i salaten.
Vask og tør peberfrugten, halver, fjern frøstand og skær i tynde strimler.
Skræl en stor gulerod, og skræl den så i spåner.
Skær agurk i tynde stave.
Optø edamamebønner.
Hak eller riv krydderurter, så som koriander, basilikum, persille, mynte, og sæt til side.

Dressing:
0,6 dl peanutbutter
lidt varmt vand
1 spsk. soyasauce
2 tsk. frisk revet ingefær
2 tsk. frisk revet gurkemeje (kan udelades, men er super smagfuldt og sundt) eller erstattes med 1 tsk. stødt gurkemeje
2 tsk. sesamolie
3 spsk. ris eddike eller limesaft
1 spsk. flydende honning
1/2 tsk. chilisauce

Rør alle ingredienser sammen, tilsæt lidt varmt vand, til du får en dressing som tyk sauce.

Arranger afkølet kød og grøntsager ovenpå salaten.
Pynt med peanuts og krydderurter.
Server dressingen til salaten.






Hits: 10