Skyl og tør flowersprouts. Fjern bunden og kedelige blade, og del hver flowersprout i lidt mindre dele. Skyl og tør æblet. Halver, fjern kernehuset, skær i skiver og i tern. Pil mandarinen, del i to halve, skær hver halvdel i to på tværs af bådene, og pil stykkerne fra hinanden. Vask og tør peberfrugten. Halver på langs, fjern frøstand og snit i fine strimler på tværs. Halver avocadoen, fjern stenen, skær kødet i strimler og i tern. Bland alt med let hånd. Dryp med olivenolie, citronsaft, salt, peber og lidt honning efter egen smag. Drys ristede, gerne afskallede, hasselnødder på.
En ret med masser af omega 3, fibre og fytokemikalier! Høj plantediversitet!
Lakse fishcakes: 100 g brød 650 g søde kartofler 4-500 g fersk laks 1 øko citron, skræl og saft 1 tsk. korianderfrø 1 håndfuld frisk koriander salt og peber
Kog kartoflerne og afkøl.
Damp eller steg laksen til den er akkurat mør. Damp: kog vand med salt op, sluk for gryden, læg laksestykker i og lad dem være i gryden i 15 minutter, før de fiskes op. Ovn: bag laksen 20 minutter ved 140 grader varmluft.
Kør brødet til grov rasp i en foodprocessor. Tilsæt revet skal af citronen, koriandrefrø og frisk koriander til raspen i foodprocessoren, og kør igen til en crumble.
Tilsæt de kogte søde kartofler, laks og citronsaft, salt og peber, og kør til en fars.
Form 8 fishcakes, og lad dem hvile 30 minutter i køleskabet.
Opvarm olie på en pande, og steg dine fishcakes 4-5 minutter på hver side.
Avocado-kålsalat: 1 pose flowersprouts (en blanding mellem rosenkål og grønkål, mild og sprød) eller 1 pose skyllet og hakket grønkål 1 glaskål 2 æbler 2 avocadoer
Dejlig mad med omega 3, fibre og høj plantediversitet!
Laks: 400 g rå laks 2 avocado 1×2 cm frisk ingefær 2 cm frisk gurkemeje (el. 2 tsk. stødt gurkemeje)
Vafler: 4 øko æg 4 dl fuldkornsmel 3 dl friske spinatblade (skyllede og tørrede) 1-2 tsk. fint salt (jeg bruger små 2 tsk.) 150 g revet mozarella eller 125 g fetaost 1,5 -2 dl mælk (el. plantemælk)
Salat: 1 pakke øko rocola (skyllet og tørret) 2 æbler 2-3 stængler bladselleri ca. 20 sorte kalmataoliven uden sten (øko) syltede løg lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber
Lav dampet laks:
Sæt en gryde med 2-3 l vand med godt med salt i over at koge.
Skær laksen fri fra skindet. Skær i mundrette bidder.
Når vandet koger slukkes for varmen og laksestykkerne lempes ned i det næsten kogende vand. Læg låg på gryden og lad laksestykkerne være i det varme vand 15 minutter. Tag stykkerne op med en hulske og afkøl i en sigte.
Halver avocadoerne, og tag forsigtigt avocadoerne ud af skindet. Skær i smalle både.
Arranger avocadostykkerne pænt omkring de afkølede laksestykker.
Riv skrællet frisk ingefær og gurkemeje hen over laksen. Dryp med lidt olivenolie og kværn lidt frisk sort peber over.
Lav spinatvafler:
Tænd vaffeljernet.
Læg alle ingredienser i en blender og kør det til en vaffeldej.
Bag 6-8 vafler. Hold dem lune i en ovn ved 8-90 grader.
Lav salat:
Vask og tør æblerne. Halver dem, fjern kernehuset, skær i både og så i tern.
Vask og tør blegselleristængler. Halver på langs og snit så i små halvmåneformede stykker.
Bland alle ingredienser i en skål og vend det sammen. Gem lidt løg til at pynte med.
Dryp med lidt olivenolie, lidt fint salt og friskkværnet peber.
En robust og mættende salat, til 4 storspisende skal der nok brød til! Høj plantediversitet og omega 3, der er anti-inflammatorisk.
Kødet kan udelades, eller erstattes af ristet tofu eller halloumiost.
Et spidskål eller 1/2 hvidkål 1 lille rødt spidskål eller 1/4 rødkål 400 g koldt kød, steg, røget kød, kylling… (ikke købt i tern, der er mange tilsætningsstoffer i) 2 æbler 2 stængler blegselleri 50 g cashewnødder 1/2 dl afskallede hampefrø (kan udelades, men de giver topklasse omega 3)
Dressing: revet skal og saft af 1 øko citron 1/2 dl olivenolie (måske lidt mere) revet ingefær og frisk gurkemeje (begge dele er anti-inflammatorisk) salt, peber, honning lidt friske krydderurter
Rist og afkøl cashewnødderne.
Snit kålen tyndt.
Skær kødet i mundrette bidder.
Vask, tør æblerne, halver, fjern kernehus, skær i både og så i tern.
Vask og tør blegselleri. Halver på langs og snit i små halvmåneformede stykker.
Riv ingefær og gurkemeje, gerne med skræl på. Riv og pres citronen.
Pisk dressingen sammen. Er den for tynd eller sur, så pisk mere olivenolie og honning i.
Bland salaten med let hånd i en stor skål, minus nødder og hampefrø. Dryp noget dressing på. Pynt med nødder og frø og lidt krydderurter. Server med resten af dressingen til.
En herlig salat, der med et stykke brød gør det ud for et måltid, eller tilbehør til en plantedelle eller et stykke kød! Høj plantediversitet og mange fibre!
3 spsk. flydende honning, molassesirup eller lignende 1 spsk. øko jomfru olivenolie 1 spsk. dijonsennep 1 spsk. vand lidt chiliflager eller lidt røget paprika 1 pose skyllet og ribbet grønkål 150 g perlespelt/rug eller byg vand og en terning eller en skefuld vegetarisk bouillon 30 g valnødder 1 pk. halloumiost lidt olivenolie granatæblekerner salt, peber
Start med at koge din perlespelt (eller den kornsort du bruger) efter anvisning på posen. Husk at putte bouillonterning/pulver i.
Et herligt tilbehør med høj plantediversitet og et fermenteret element via yoghurten.
4 personer: 2 knoldsellerier 2 store løg 2 fed hvidløg 1 stor rød peber 2-3 dl yoghurt naturel, ikke den græske type sorte oliven ristede afskallede hasselnødder, køb se her, eller lav dem selv, se her. BRUG BARE ALM. HASSELNØDDER, HVIS DET ER HVAD DU HAR! frisk mynte olivenolie, salt, peber, røget paprika eller chiliflager, karry, lidt honning
Tænd ovnen på 200 grader, varmluft Skræl knoldselleri, halver dem, og skær i skiver på knap 1 cms tykkelse. Læg skiverne på 2 bageplader med bagepapir. Pensl dem med olivenolie og drys med salt og peber. Bag 20-25 minutter til skiverne er bløde og ganske lidt brune.
Pil løg og hvidløg. Skær løg i mundrette tern og hvidløget hakkes fint. Skær peberfrugten i strimler. Opvarm olie til god middelvarme og brænd røget paprika eller chiliflager af. Tilsæt løg og peberfrugt, sauter i 10 minutter ved lav middelvarme, så det bliver blødt og kun ganske let brunt. Tilsæt hvidløg, dryp lidt flydende honning på grøntsagerne og sauter 3-4 minutter mere til alt er blødt og lækkert.
Rør yoghurt med salt, peber og en god kraftig karry, måske ganske lidt flydende honning.
Anret salaten: Læg selleriskiver i bunden. Arranger de sauterede grøntsager over. Pynt med klatter af yoghurtdressing. Læg sorte oliven og ristede afskallede hasselnødder over. Pynt med frisk mynte. Server med resten af karrydressingen til.
En nem, men meget grøn og sund salat. God plantediversitet!
2 pakker færdig kålblanding, 6-700 g hakket vægt (eller snit selv min. 2 slags kål) 1 pakke asparges eller 200 g champignon i skiver 150 g kogte fuldkornsnudler (ell. glutenfri nudler, hvis du er glutenfri) 200 g koldt kød (jeg brugte en rest roastbeef) 200 g cherrytomater 1/2 dl syltede løgringe (kan erstattes af syltede agurker i skiver eller cornichoner i stykker) 50-75 g saltede peanuts
Dressing (a la coleslaw dressing): 1/2 dl skyr, creme fraiche eller lignende 2 spsk. sød chilisauce 2 spsk. aiola (hvidløgsmayo) eller mayo og lidt presset hvidløg 2 spsk. rød karrypasta eller 2 tsk. karrypulver salt revet skal og saft fra en øko citron
Kog nudler og afkøl.
Rør dressingen sammen.
Bland salaterne. Bland med nudler. Rør dressingen ud i salaten.
Skyl og tør aspargeserne, knæk dem ved roden, og skær dem i skrå stykker – eller rengør champignon med køkkenrulle, og skær dem i skiver eller tern. Både asparges og champignon kan tørristes let, hvis du ikke bryder dig om dem rå!
Skyl og tør tomaterne, skær dem så i halve eller kvarte.
Skær kødet i stykker eller strimler. Drys lidt salt over kødet.
Bland salat, asparges, tomat, kød og syltet løg/syltet agurk sammen. Pynt salaten med peanuts, og server med dressingen, eller rør dressingen i salaten før servering, og pynt så med peanuts!
En salat til en buffet eller et frokostbord med andre retter også!Høj plantediversitet!
4-500 g andebryst (alternativt rester af and fra juleaften) smør, salt og peber 1 bk. blandet mikro salat eller rucola 300 g kål (hvidkål eller rødkål eller spidskål) 2 spsk. rosiner 1 stort æble (eller to små) 3-4 friske figner (eller tørrede) 1 sharonfrugt 30-40 g hasselnødder
Steg andebrystet i godt med smør på en pande, og drys med salt og peber. De skal stege 5-6 minutter på hver side ved middel varme. Afkøl dem let.
Skyl salaten og dup den tør i et viskestykke. Riv salaten i mindre stykker.
Vask og tør æblet, fjern kernehuset og skær det i både og så i tern.
Snit kål i fine strimler, og anvend kålstrimlerne rå eller steg dem nogle minutter på panden i lidt olivenolie, til kålen falder lidt sammen og får lidt farve. Steger du kålen så krydr det eventuelt let med salt, peber, lidt citronsaft (eller balsamico) og honning.
Skær stilkenden af fignerne og skær dem i tynde både/ skær sharonfrugt i tykke skiver og så i tern.
Hak hasselnødderne groft.
Skær de stegte andebryster i skiver.
Vend alt inklusiv rosiner sammen med let hånd i et stort fad/en stor skål.
Dressing: Forslag 1:Nedkog en fond med lidt piskefløde, salt, peber og honning til en tynd sauce, der afkøles og serveres til salaten i en kande. Forslag 2: Pisk olivenolie, balsamico, salt, peber og honning sammen og server til salaten. (Olie og eddike i forholdet 2:1)
To bud på lette citrussalater, der giver vitaminer og krudt til kroppen, og lidt syre til fordøjelse af kraftig vintermad.Høj plantediversitet!
Appelsinsalat med oliven: 1 appelsin pr. gæst kalamataoliven (eller andre kraftige oliven) 1 lille løg (almindeligt eller rødløg) Nigellafrø eller sorte sesamfrø (kan udelades, men Nigellafrø er en kraftig anti-inflammations og anti-histamin ingrediens!) økologisk ekstra jomfruolivenolie
Skræl appelsinerne med en kniv, se billedet nedenfor, fjern alt det hvide! Skær dem derefter i skiver, og læg dem på et fad.
Skræl løget og skær det i ultratynde skiver, helst på mandolin. Har du ikke et mandolinjern, så læg de tyndt skårne skiver i en sigte og overhæld med først kogende og så iskoldt vand. Løgene skal tilføre lidt bid til salaten, men de må ikke smage overdøvende. Spred de tynde løgskiver ud over appelsinerne, pynt så med oliven og Nigellafrø, og hæld til sidst lidt god olivenolie over salaten.
Skræl grapefrugterne lige som appelsinerne ovenfor. Skær derefter grapefrugtkødet fri af hinderne, se billedet nedenfor. Skyl og tør grønkålen. Rip bladene fra stænglerne og hak dem fint. Skyl og tør druerne, del dem i halve. Læg alt pynteligt og i lag på et fad. Pisk dressingen sammen og dryp den over salaten.
Salaten er hurtig at lave, da jeg har komponeret videre på en færdig salatblanding, som sælges i de fleste supermarkeder. Salaten har en pæn plantediversitet og valnødderne tilbyder masser af tarmvenlighed og omega 3 sammen med laksen.
Er dryppet med snaps, gerne en citronsnaps, men det kan udskiftes med citronsaft og lidt revet citronskal.
Salat: 350 g vinterkålblanding ( færdig kålblanding fra supermarked) eller 1 pose skyllet og hakket grønkål 1-2 faste og syrlige æbler 2 bolsjebeder (jeg valgte stribede og gule – alternativt rødbeder)) 200 g rigtig god røget laks eller ørred 60 g valnøddekerner 1/2 dl snaps (eller saft og revet skal fra 1 øko citron)
Ps. Hvis der er en færdig sennep-honning dressing i salatblandingen, så brug også den i dressingen!
Del æblet (æblerne) i kvarte, og fjern kernehuset. Skær de kvarte æbler i både og så i tynde skiver. Læg skiverne i en skål og dryp godt med snaps på. Skræl bolsjebederne og skær i dem i ultra tynde skiver, gerne på mandolinjern. Skær laks eller ørred i mundrette bidder, gerne lidt rustikt. Brun valnødderne let på en varm pande, og bræk dem så i stykker.
Læg kålblandingen (grønkålen) i bunden af et stort fad. Læg skiver af bolsjebeder på, læg æbleskiver på, læg laksestykker på.
Dryp med snaps over hele fadet. Det skal endelig ikke sejle i snaps, blot så meget at ingredienserne på fadet kan opsuge snapsen. Pynt med valnødder.
Rør fraiche, sennep, honning salt og peber sammen, plus dressingen fra pakken, hvis det var en sennep-honning dressing. Smag til med sennep, til en lidt skarp dressing, men hvor honningen også kan smages.
Dryp lidt dressing over salaten, og server resten til.
Robust middagssalat, men alligevel i den lette ende af mad, som salat jo er! Høj plantediversitets score, der glæder dine tarme!
3-400 g koldt kød i tern 1 x 1 cm i størrelse. 1 rødt spidskål 4 x 1 cm tykke skiver afkølet Hokkaidogræskar eller Butternutsquash 2 appelsiner 1 løg 6 store kogte kolde kartofler (kan erstattes af mere bagt græskar eller søde kartofler) 1 bundt persille (+ evt. basilikum, koriander, mynte) 1 dl vand 3/4 dl olivenolie 1 øko citron eddike 1-2 spsk. flydende honning salt, peber
Græskarret skal bages, så start med det.
Tænd ovnen på 200 grader.
Skær skiver af græskarret, læg dem i ovnfast fad, pensl med lidt olie og drys med lidt salt og peber. Sæt græskarskiverne i ovnen, og bag dem mellem 20-30 minutter, afhængig af, hvor meget “bid” i græskarret du vil have.
Vend køddet med lidt olivenolie, et skvæt mild eddike, salt og peber, og lad det trække mens resten af salaten laves færdig.
Skræl dit løg, og skær det i ultra tynde skiver, helst på mandolinjern. Hæld lidt mild eddike på løgskiverne, så de lige bliver våde, og lad dem trække i 5 minutter, hæld lidt mere eddike på og lad løgskiverne trække til salaten skal blandes.
Halver spidskålen, fjern stokken, del kålen i både og snit kålen fint. Læg i en salatskål.
Pil de kolde kartofler og skær dem i tern, læg kartoffelternene ned i salatskålen.
Skræl appelsinerne med en kniv, således: læg appelsinen på et skærebræt, skær bunden af appelsinen, og skær tynde skiver af skræl fra toppen og ned mod bunden. Når den er skrællet vendes den og bunden skæres helt fri for skræl. Skær nu appelsinen i både og i tern. Læg appelsinen i salatskålen.
Skær de afkølede græskarskiver i tern.
Tilsæt de marinerede kødtern, græskartern og marinerede løg (uden den eddike, der evt. ligger i skålen efter marineringen) til salaten.
Bland forsigtigt alt sammen.
Dressing: Riv skallen af citronen og pres den. Hæld vand og olivenolie i en blender, tilsæt det skyllede persille, citronsaft og citronskal, 1 spsk. citronbalsamico (eller mild eddike), honning, salt og peber.
Blend dressingen sammen, tilsæt lidt mere vand eller olie, hvis den bliver for tyk til at kunne hældes over salaten. Smag evt. dressingen til med mere honning og salt, smagen skal være “grøn” og syrlig (ikke sur). Hæld noget af dressing over salaten, og server resten af dressingen til.
Kan spises med godt brød og smør til, eller kog lidt quinoa, afkøl og vend i salaten, før dressingen, for at gøre salaten endnu mere mættende.
Godt tilbehør med høj plantediversitet!Kolde kartofler tilbyder dine tarme masser af resistent stivelse, som de gode tarmbakterier guffer sig glade på!
400 g små øko kartofler, trimmet for pletter, skåret i grove bidder (koges med skæl) 2 persille rødder 1-2 store røde snackpebre 1 stort løg 2 fed hvidløg 1 lille blomkål (ell. 1/2 stort) 1 stor fast pære eller æble olivenolie
Skræl persillerødderne, og skær dem i store mundrette stykker.
Kog kartoflerne op i saltet vand, kog 5 minutter, tilsæt så persillerødderne og kog 5 minutter mere. Afkøl.
Halver snackpebrene, fjern frøstanden og skær i strimler. Pil løget, skær i både. Steg peberfrugt og løg ved høj middelvarme i olivenolie, 8-10 minutter til de blive lidt bløde og får lidt brune pletter. Juster varmen efter, at de skal ikke blive sprøde! Pil hvidløgsfeddene, og pres dem over peberfrugt-løg blandingen efter 5 minutter, og steg det med. Må ikke brune.
Halver blomkålet, fjern stokken, del i buketter og skær i tynde skiver.
Skær pæren/æblet i tern, behold skrællen på.
Rør dressingen sammen, smag den til som en kraftigt smagende og syrlig-sødlig dressing.
Læg alle ingredienser i en skål, vend det forsigtigt sammen. Tilsæt dressing, og vend igen sammen. Pynt med friske krydderurter.
Jeg elsker kålsalater, de er sunde, de kan laves billige og de mætter. Denne version er en hurtig aftensmad, en god frokostsalalat, eller et madpakkehit.
Egnet til lchf og keto diæt!
Bemærk, opskriften er til 2 personer: 1 lille spidskål (eller 1/2 lille hvidkål) 1 moden avocado 1/3 agurk 2 friske modne figner 1/2 bakke blåbær 30 g pekan- eller valnødder 50-100 g frisk gedeost (alternativt gedefeta/anden feta) 100-125 g kold kogt skinke af god kvalitet
Halver kålen, fjern stokken og skær det i fine strimler. Fjer skallen på avocadoen, halver den, fjern stene, skær i både og så i tern. Skyl blåbærrene og dup dem tørre med køkkenrulle. Skær top og bund af fignerne, skær den i halve, i både og så i tern. Halver agurken på langs. lav stave, og skær så i tern. Skær skinken i strimler. Hak usaltede pekannødder groft. Skær gedeosten i tern, eller tag stykker ud af den med en teske.
Læg kål i bunden af et fad, læg halvdelen af skinken, avocado, agurk, blåbær og figener på, og bland let.
Lav dressingen: Riv skallen af lime eller citron. Pres lime (citron). Pisk olie, saft, skal, salt, peber og sødestof sammen. Det skal smage syrligt-sødligt og lidt salt.
Hæld dressing på salaten. Vend det hele let. Pynt med resten af skinken, pekannødder og ost.
1 stort blomkålshoved 250 g øko cherrytomater 1 dl friskbælgede ærter (eller frosne små fine ærter, optøede) 1 lille øko agurk 1/2 salatløg 50 g pistacienødder (med eller uden salt)
Dressing: 1/2 dl øko olivenolie 1-2 tsk. sesamolie salt, peber, flydende honning 1-1,5 dl friskhakkede krydderurter (kan være persille, basilikum, oregano, timian, koriander, kørvel, purløg – alt hvad haven eller butikken byder på) 1 øko citron, revet skal og saft
Kør blomkål til en rislignende konsistens i en foodprocessor.
Bælg ærterne.
Vask, tør og halver cherrytomaterne (eller skær i kvarte).
Vask og tør agurk, halver den, og skær halvmåneformede skiver af hver halvdel.
Pil løget, og hak 1/2 løg fint.
Vask. tør og hak alle krydderurterne.
Riv og pres citronen.
Rør dressingen sammen til en grøn, syrlig-sødlig dressing.
Bland salatingredienserne, gem lidt pistacienødder, hæld dressing på, pynt med de sidste pistacienødder, og server.
En let og grøn frokostmenu, overskuelig i tid og stor i smag!
Starter: crudite (rå grøntsagerstave) med mayonnaise
Første ret: omelet med citrus-marineret mozarellaost
Anden ret: grøn salat med varmrøget laks, tigerrejer og hindbær vinaigrette
Dessert: bær på mascaponecreme med mysli
Starter: 6-8 små nye gulerødder 1 bdt grønne asparges 8 spsk. god mayo
Små nye gulerødder (inkl. lidt af toppen) og grønne asparges skæres i tynde stave, sættes i et højt glas med et par spiseskefulde god mayo i bunden. Jeg brugte en trøffel-pesto mayo. Hver gæst skraber mayo op med sine grøntsagsstave.
Omelet med citrusmarineret mozarella: 4 øko æg 8 spsk. vand krydderurter, gerne med blomster salt og peber olivenolie 2 store mozarellaer skal og saft fra 1/2 øko citron 8 cherrytomater
Citrus-marineret mozarella Riv citron, pres saft. Rør begge dele med 2 spsk. olivenolie og lidt salt og peber. Pil de to mozeraller fra hinanden i store flager/stykker. Læg dem i skålen med marinade, rør forsigtigt rundt.
Omelet Skyl og tør krydderurter. Pluk bladene af. Nogle bruges på omeletten, andre blade gemmes til afsluttende pynt. Pisk 4 æg med 8 spsk. vand. Tilsæt en 1 stor tsk. fint salt og godt med friskkværnet peber. Opvarm lidt smør eller olivenolie på en pande, og når det er varmt tilsættes æggemassen, der skal være på panden til den er stivnet – ved middelvarme. Læg krydderurter på omelette, så de bager med og bliver integreret i omeletten.
Skær omeletten i kvarte, læg på 4 tallerkner. Læg marineret mozarella på. Der er måske lidt for meget ost, gem det til en salat eller pastaret dagen efter!
Pynt med halve cherrytomater, friske krydderurter og blomster.
Salat med varmrøget laks, tigerrejer og hindbærvinaigrette: 125 g varmrøget laks 150 forkogte tigerrejer 10-15 friske ærtebælge 1 pose øko salatblanding eller 1 salathoved efter eget valg 8 ananaskirsebær eller 1/2 mango 60 g øko blåbær 1 majskolbe (måske bruger du ikke det hele, hvis kolben er stor) 10 radisser 5 stilke frisk koriander 75 g hindbær 1/2 dl olivenolie 1-2 spsk. lys eller frugtrig vineddike salt og friskkværnet peber
Læg to tredjedele af din (skyllet og tørret) salat i bunden af en skål eller et fad.
Bælg ærterne og fordel det meste på salaten.
Skær majskernerne fri af kolben og drys en stor del over salaten.
Fordel halvdelen af blåbærrene på salaten.
Skyl, tør radisserne og skær dem i skiver, fordel så de fleste over salaten.
Pluk laksen i mundrette stykker og fordel laks og rejer på salaten.
Læg resten af ærterne, radisserne og majsene på salaten.
Skær ananaskirsebær i halve eller mango i tern og læg på salaten.
Mas hindbærrene i en skål og hæld olivenolie og eddike på. Rør det rundt og smag til med salt og peber, evt. 1 stk. flydende honning. Det bliver en tyk dressing.
Fordel dressingen på salaten i små klatter. Pynt med korianderblade eller persille.
Bær på mascaponecreme med mysli: 10 jorbær 10 hindbær 200 g mascarpone 2 spsk. flydende honning 1/2 revet tongabønne (Mille og Mortar), ell. vaniljekorn fra 1/2 vaniljestang eller vaniljepulver (ell. vaniljesukker)
Rør mascarpone op med revet tongabønne eller vanilje og flydende honning.
Fjern den grønne stilk på dine jordbær og skær dem i tykke skiver.
Læg halvdelen af mascarponecremen i bunden af 4 små glas, læg bær på, læg mascarpone på igen, og drys med lidt god mysli. Læg evt. lidt bær på toppen.
Lånt billede, da jeg glemte at tage billede af min dessert, men ligner ret godt.
En let ret med masser af sommergrønt og lækre skaldyr! Kan laves som grillret. Med brød og smør er det fin let hovedret, men serveringen kan også være en robust forret til en let hovedret.
En super sund ret, som booster omega 3, og er en cancer-forebygger gennem øgning af selenniveauet!
2 poser pil-selv-rejer (frosne skal optøs) 16-20 kammuslinger (kan fint købes på frost og optøs) 4 små bok choy 2 bdt. grønne asparges 1 stor eller 2 små fennikel øko ekstra jomfru olivenolie, salt, peber saft en øko citron en stor håndfuld friske krydderurter (hakkede, skyllede og tørrede)
Tænd grill eller tænd ovnen på 220 grader.
Pil rejerne, læg dem i en skål og hæld et godt skævt olivenolie, citronsaft, krydderurter, salt og friskkværnet peber på. Rør rundt, og lad dem marinere, mens resten forberedes.
Drys kammuslinger med lidt salt og friskkværnet peber, og steg kammuslinger i lidt olivenolie, 1-2 minutter på hver side ved god middelvarme. Sæt til side.
Bok choy bruges hel. Skyl bok choy grundigt, tør dem grundigt, også ned blandt bladene.
Skyl og tør asparges, knæk bunden af.
Fjern yderblade fra fennikel, vask, tør dem, og skær i kvarte eller 8-dele afhængig af størrelsen.
Bruges ovn: læg et bagepapir på en ovnplade. Læg grøntsagerne herpå, dryp dem med olivenolie, salt og friskkværnet peber. Bag dem ved 220 grader i 10-12 minutter. Hold øje med dem, bok choy brænder hurtigt på.
Grill: pensl grøntsagerne med olivenolie, drys med salt og friskkværnet peber. Grill til de har den ønskede farve.
Arranger grøntsager og skaldyr smukt på fad eller tallerkner.
1 kg oksefilet, mørbrad, roastbeef eller tyndsteg (gerne økologisk eller fra fritgående kvæg) salt, peber, evt. tørrede grønne krydderier
Puds stegen for eventuelle senere, hinder og meget gul fedt. Læg stegen i et ildfast fad, og drys godt med salt og peber, og eventuelt tørrede grønne krydderier som basilikum, oregano, timian… Tænd ovnen på 220 grader, og når den er varm sæt så stegen ind. Giv den 20 minutter ved 220 grader og skru så varmen ned på 130 grader. Giv stegen 20-30 minutter mere og tjek så kernetemperaturen med et stegetermometer. 55-58 grader giver en rød steg, 58-65 grader giver en rosa steg. Vælg selv, hvordan du kan lide den. Tag stegen ud og lad den hvile. Den må gerne kun være lun, ikke varm, når den serveres.
Blend alle ingredienser og smag saucen til, den skal smage grønt og lidt skarpt. Hæld en del af saucen over den lune steg, og server resten til.
Salat: 1/2 sommerhvidkål eller 1 lille spidskål 1 bk. frisk rucola 1/2 lille vandmelon 1 bk. blåbær 1 bk. sugar snaps eller 200 g friskbælgede ærter 200 g cocktail-, dadeltomater eller vilde tomater 1 rulle gedeost eller 150 g fetaost 100 g græskarkerner 1 øko citron 2spsk. olivenolie eller græskarkerneolie. 2-3 spsk. honning salt og peber
Skær kålen i store stykker, fjern stokken i midten, og skær så kålen i fine strimler. Skyl og tør rucolaen, og snit den evt. i mindre stykker. Skær vandmelonkødet fra skallen, og skær det i tern. Snit sugar snaps i fine strimler eller bælg friske ærter. Skyl og tør tomaterne, og skær dem i kvarte eller ottende dele. Skyl og tør blåbærrene. Skær gedeosten over på langs til lange stave, og skær den så i tern. Alternativt skær fetaost i tern. Rist græskarkernerne på en tør pande til de ‘popper’ lidt. Afkøl. Riv øko citronen og pres saften af den. Pisk skal og saft sammen med olie, salt, peber og honning. Dressingen skal blive syrlig-sød.
Bland alle grøntsager og gedeost/fetaost let i et smukt fad. Hæld dressing over, miks let igen, og drys til sidst ristede græskarkerner over.
Kød og grønt i skøn forening, god plantediversitets-rate!
100 g oksekødsstrimler af super godt velværdskød pr. deltager olivenolie, salt, peber, røget paprika, evt. chilipulver 150 g kogte kolde nye kartofler pr. deltager evt. frisk løvstikke blandede nye salater i flere farver semidried cherrytomater agurk (syltet agurk kan anvendes) oliven krydderurter evt. fetaost eller en hård ost i flager
Dressing: olivenolie 60% fløde (alm. fløde eller plantefløde) 40% citronsaft og revet skal af øko citron salt, masser af friskkværnet sort peber og lidt honning
Mariner oksekødsstrimlerne i lidt olivenolie, salt, peber og røget paprika (ell. alm. stærk paprika), eventuelt lidt chilipulver. Lad det stå og trække 15-30 minutter på køkkenbordet.
Vask og skrub nye kartofler, skær dem i mundrette stykker og kog dem 5-10 minutter (til de er møre) i vand med 1 spsk. salt og lidt frisk løvstikke. Hæld vandet fra og afkøl til håndvarme på køkkenbordet.
Sauter kødet i lidt mere olivenolie ved god middelvarme til det bliver brunt og mørt. Det må ikke stege sort eller hårdt, men heller ikke “koge”. Tag en smagsprøve, så du er sikker på at det er mørt. Afkøl på køkkenbordet.
Skyl salaten, og og tør salaten godt.
Skær agurken i tern.
Læg salatblade i bunden af en skål eller et fad, læg afkølede kødstrimler og kartofler på. Læg mere salat på. Læg så agurketern, oliven og semidried tomater på. Pynt med det sidste salat og friske groftplukkede krydderurter.
Vil du have ost på, så læg det på salaten før det sidste salat/krydderurter!
Rør dressingen sammen til en tyk salt, syrlig, pebret og ganske let sødlig dressing, dryp noget over salaten og server resten til.
Ps. Skal salaten serveres som en hovedret og du har meget sultne spisende kan du have både afkølet pasta og kartofler i salaten, eller tilføje kogt afkølet quinoa. Du kan også tilsætte ristede nødder og flere afkølede letkogte/let stegte grøntsager, f.eks. blomkål eller broccoli. Alternativt server godt brød og ost til salaten!
En herlig og enkel salat, god til grillmad!God for dine tarme!
Jeg serverer salaten i portionsforme, men den kan også arrangeres på et fad!
Salat: 2 salatblade pr. spisende, jeg brugte hjertesalat, men al god crispy salat kan bruges 1 avocado pr. spisende 5-6 kirsebær pr. spisende 25-30 g fetaost pr. spisende friske krydderurter
Vask og tør salatbladene grundigt. Der må ikke være vand på, det fortynder dressingen, når den hældes over.
Halver avocadoen, fjern stenen, skær i kvarte, fjern skallen og skær i både.
Vask og tør kirsebærrene, og fjern stenen. Brug en udstener eller skær kødet fri i en lang streng rundt om stenen.
Skær fetaen i tern.
Arranger salaten med salatblade i midten, avocado yderst, kirsebær og feta ovenpå. Drys med smukke krydderurter.
Dressingtil 4 portioner: 2 spsk. øko jomfru olivenolie 2-3 spsk. piskefløde saft og skal af en 1/2 øko citron (evt. lidt mere efter egen smag!) 1 tsk. fint salt 2 tsk. lys rørsukker
Pisk ingredienserne sammen, smag til, til en syrlig-sød flødesmag.
Kan også tilsættes: – forårsløg – kapers – oliven – fetaost – fintsnitte kål – ristede hakkede nødder elelr kerner
Kog kartofler 10-12 minutter til de er kogte, men faste. Afkøl og skær dem i skiver.
Skær top og bund af radisserne, skær dem i tykke skiver og læg dem evt. i koldt vand en times tide, så de bliver helt sprøde. Tørres af før de komme ri salaten! Knæk asparges, og skær dem i mundrette stykker. Bælg ærterne (eller brug små fine frosne ærter, der tøs op). Skær tomater i smalle både eller store tern.
Bland alle grøntsager med let hånd.
Pisk dressingen sammen, den bliver næsten mayonnaise-agtig. Bland dressingen i salaten med let hånd. Server helst ved stuetemperatur.
Det vrimler med spiselige blomster i haven, det kom denne salat til gode! Blomsterne bidrager med plantediversitet, og dermed tarmbakterier-diversitet til sundhedsfremme!
Salat-ingredienser: 1 lille spidskål 2 syrlige æbler 1 glaskål, kan erstattes af 1 squash ell. 1/2 lille blomkål 1 gulerod 2-3 stængler bladselleri
stedmoderblomster, syrener, blomst fra løgkarse 2 spsk. hampefrø
Halver spidskålet. Fjern stokken og snit det fint. Halver æblerne, fjern kernehuset, skær i både og i tern. Skræl glaskålet skær det i skiver, i stænger og så i tern. Skræl guleroden, skær den i 5 cm stykker, skræl den i spåner ind til kernen. Fjern top og endestykke på bladselleristænglerne, skær dem i tynde halvmåneformede stykker (halver eventuelt på langs først).
Læg ingredienserne pænt på et fad eller i en salatskål.
Dressing: 2 spsk. jomfru olivenolie revet skal og presset saft af 1 øko citron salt, peber, honning (kan udelades eller erstattes af Sukrin Fibersirup på lchf/keto)
Pisk ingredienserne sammen og hæld over salaten, smag til med salt, peber og honning til en lidt skarp sur-sød smag. Gem eventuelt noget af dressingen og server til, ikke alle er glade for dressing.
Drys med hampefrø. Pluk blomsterhoveder og pynt salaten.
Salaten indeholder ikke stivelse, men tilsæt det gerne for en større mætningsgrad, det bliver salaten bestemt ikke ringere af!
1 fersk lakseside (du skal nok ikke bruge det hele, gem resten til pålæg, eller frys det til en anden ret)
2 syrlige æbler 2 hjertesalat 1 rød peber 2-3 stilke bladselleri 1 håndfuld bredbladet persille 2 store faste og smagfulde tomater kogte afkølede kartofler eller afkølet kogt ris, bulgur, quinoa el. lign. for en højere mætningsgrad 1/2 dl solsikkekerner
Dressing: 1/2 dl øko olivenolie skal og saft af en øko citron salt, peber, honning (udelades eller erstattes af Fibersirup på keto/lchf)
Drys laksesiden med salt og peber, og bag den 20-25 minutter ved 140 grader varmluft. Afkøl til lunken eller kold. Bræk derefter den ønskede mængde laks i mundrette bidder.
Fjern snavs fra hjertesalathovederne (jeg deler i blade og tørre bladene af med køkkenrulle), og snit dem så i strimler. Skyl, tør æblerne, skær dem i både og så i tern. Halver peberfrugten, fjern kernerne, skær i strimler og så i tern. Vask og tør bladsellristænglerne, og skær dem så i tynde stykker på tværs (halvmåner). Vask og tør tomaterne. Skær dem i både og så i tern.
Rist solsikkekernerne til de er lysebrune.
Skyl og tør persillen, riv den i mindre stykker, hak den ikke.
Rør dressingen sammen, smag til med salt, peber og honning til en syrlig-sødlig smag.
Læg grøntsager og laks i en skål (+ kartofler, ris, mm. hvis du bruger det), dryp dressing over, pynt med bredbladet persille og solsikkekerner.
400 g pasta, øko fuldkorns skruer eller penne 1 pose øko feldsalat, ell. rucola, ell. hjertesalat 1 bakke øko ærteskud (kan erstattes af bønnespirer eller andet mikrogrønt) 1 mellemstort løg 150 g edamamebønner 1 lille øko squash 200 g god bacon, gerne nitritfri og økologisk/fritgående dyr revet skal og saft af en øko citron – eller 1/2 dl æbleedikke 1/2 dl olivenolie, salt og peber parmesanost (kan udelades)
Kog pasta efter anvisning på posen, kog edamamebønnerne med de sidste 2 minutter. Afkøl pastaen, evt. med et lille skvæt olie, så det ikke klistrer sammen.
Skær bacon i tern. Pil løget og skær det i tern. Skyl, tør og skær squash i tern: halver den på tværs, så på langs, skær i tre skiver på langs og så i tern. Hæld lidt olivenolie i en pande, tilsæt bacon, brun det let, tilsæt løg og squash og brun det hele let 4-5 minutter. Det må blive ikke for brunt eller brændt, men blødt og let stegt. Afkøl.
Skyl og tør feldsalat og ærtespirer, helt tørt. Knæk de nederste par centimeter af ærtespirerne, og bræk dem i to dele.
Læg halvdelen af salaten og ærteskuddene i bunden af en fad./en skål. Læg pasta, og edamamebønner over. Læg så bacon, løg squashblandingen på. Til sidste arrangeres det sidste salat og ærtespirer på.
Rør en dressing af olivenolie, citronskal og saft, salt, peber, evt. et skævt honning. Hæld over salaten.
Riv lidt parmesan over og server med mere parmesan til.
En smagfuld salat for kødelskere, der kan lide grøntsager. Udgør et måltid!
Laves med koldt kød. Herunder er en opskrift på braisseret oksekød, men andre kødtyper er lige så velegnede.
Egnet til keto/lchf diæt!
Salat: 1 spidskål eller sommerhvidkål 1 lille bdt. nye gulerødder 1 bdt. grønne asparges 1 rød peber friske ærter, bælget af 500 g ærter med bælg 6 blommetomater 1 håndfuld rucola 400 g braiseret oksekød i tern (kan erstattes af andet kød eller kylling i tern) 3 kålpølser eller andre gode kødfulde pølser (kan udelades) 75 g saltmandler
Dressing: 1 moden avocado 1 stor håndfuld friske krydderurter 2 dl braiserlage (eller kold bouillon) 1/2 dl ekstra jomfru olivenolieolivenolie 1/2 dl god hvidvinseddike 2 spsk. Dijon sennep salt, peber
Braiser et stykke bov, spidsbryst eller lignende oksekød 2-3 timer i ovnen ved 160 grader dækket 2/3 af vand, krydret med salt, peber og laurbærblade, og med et låg eller folie over. Afkøl og skær 400 g i tern, gem resten til en frikassé eller lignende. Kog eller steg pølserne og afkøl dem. Skær dem så i tern.
Snit spidskål/sommerhvidkålen i fine strimler. Skyl og tør alle grøntsagerne. Skær gulerødderne i fine skiver. Bræk bunden af aspargeserne (hvor de knækker naturligt), skær i 1 cm stykker. Halver peberfrugten, fjern frøstolen, skær i strimler og i tern. Bælg de friske ærter. Skær tomaterne i kvarte og i tern. Snit rucolaen i 3 cm stykker. Hal 60 g mandler groft, gem lidt hele mandler til pynt.
Til dressingen hældes alt i en blender og blendes til en glat mayonnaiselignende dressing.
Vend grøntsager, mandler og koldt kød, og vend dressingen i salaten.
En farverig salat med blandt andet 2 slags kål og en vinaigrette med friske tomater. Et godt tilbehør til kyllingebryst, bøffer, frikadeller, farsbrød, vegetardeller o. lign. + den kommende grillmad!
Kan spises på keto/lchf diæt.
1/2 mellemstørrelse spidskål 1/2 mellemstørrelse blomkål 1 pose eller 1/2 bakke frisk rucola 1 glas kalamata oliven uden sten 1 lille glas kapers (ikke i salt) syltede løg mængde efter egen smag 150 g fetaost 250 g cherrytomater 1/2 til 3/4 dl god øko olivenolie 2 spsk. æbleeddike salt, friskkværnet peber 1-2 tsk. flydende honning eller Sukrin fibersirup (kan udelades)
Fjern yderblade fra begge slags kål. Snit både spidskål og blomkål (begge dele uden stok) mellemfint. Læg kålen i en stor skål.
Skyl og tør rucolaen i et rent viskestykke. Dup det godt tørt, vand i salaten er noget møg. Bland rucolen med kålen.
Læg afdryppede oliven, kapers og lidt syltede løg ned til kål-rucola blandingen, gem lidt af hvert til pynt. Bland forsigtigt salaten sammen.
Skær fetaosten i tern.
Læg fetaost, syltede løg og de sidste oliven og kapers på salaten.
Blend skyllede tomater, olivenolie (brug den mængde du synes er passende til din vinaigrette), æbledikke, salt og peber. Smag til med honning, hvis du ønsker en mindre syrlig vinaigrette.
Hæld nogle skefulde vinaigrette på salaten og server resten til.
En herlig crunchy salat, velegnet som tilbehør til kød, fisk eller en vegetarhovedret.
1 romanesco kålhoved 2 små røde æbler (eller 1 stort) 2 stilke blegselleri 1 lille rød peberfrugt 30 g fast ost (evt, vegansk ost eller fetaost) 1 håndfuld saltmandler eller ristede mandler
Dressing: 1/4 dl øko jomfru olivenolie 1/4 dl øko piskefløde (kan erstattes med kokoscreme, plantefløde eller mere olivenolie) 2 spsk. hvid balsamico eller æbleeddike 1-2 spsk. honning lidt salt frisk kværnet peber
Fjern blade fra kålen. Skyl og tør det. Del kålen i 4 dele, fjern stokken i midten og skær kålen i tynde skiver.
Skær æblerne i kvarte og fjern kernehuset. Skyl blegselleristænglerne og tør dem, fjern eventuelt rodenden, hvis den ser grov ud. Del peberfrugten i to og fjern frødelene.
Put æble, blegselleri, peberfrugt og nødder i din foodprocessor og kør det mellemfint. Alternativt skær det hele i små tern.
Skær osten i små tern.
Bland kål og de øvrige ingredienser.
Rør dressingen sammen, den skal være syrlig-sød, og hæld den på salaten, der nu er klar til servering.
Kræfterne forsvinder ofte efter sygdom, og så kan det være svært at forholde sig til sin kost, også selv om man godt ved at det er nødvendigt.Det er klogt at starte med at tænke i at styrke dit immunforsvar, og bekæmpe inflammationen i kroppen.
Der er mange muligheder for at styrke immunforsvaret og bekæmpe inflammation med mad. Mad, som frugt, grønt, kød og fisk kan alle hjælpe din krop til kræfter efter hård sygdom.Men det handler også i høj grad om at spise mad du selv kan lide, for velbefindende, glæde, tryghed, er en del af processen med at genfinde det gode helbred.
Her er nogle bud på helsebringende fødevarer, pluk lige det du kan lide, lav et godt måltid, og så er du godt i gang med rekonvalsensen!
Fudkorn er helsebringende fibre (præbiotika) til udfordrede tarme, surdej er helbredende som probiotika, f.eks. efter en penicillinkur. Køb godt brød eller bag selv: fuldkornsbrød, solsikkeboller, valnøddeboller, knækbrød… Se mere på websitet.
Hvide grøntsager såsom løg, peberrod og hvidløg indeholder bakteriehæmmende stoffer. Så spis masser af fx blomkål, champignon, persillerod, pastinak, hvidløg og løg.
God yoghurt (helst uden sukker), kefir, kimchi, kombucha, surkål, indeholder probiotika, som medvirker til opblomstring af de sunde tarmbakterier, efter diarre eller efter en heftig pencillinkur.
Fisk, skaldyr og tang. Talrige undersøgelser har vist, at fede fisk er blandt de mest antiinflammatoriske madvarer på grund at deres høje indhold af fiskeolie, de såkaldte omega 3-fedtsyrer. Fed fisk er f.eks. laks, ørred, makrel, hellefisk og sild. For at omega 3- fedtsyrerne kan stimulere immunforsvaret til øget modstandskraft, kræver det, at man beslutter sig for at spise meget fed fisk og eventuelt også tage tilskud af fiskeolie for at komme op på de rigtige mængder. Generelt er fisk sundt, så spis alle slags fisk og skaldyr, og suppler gerne med tang. Tang indeholder 10-100 gange højere koncentrationer af vitaminer og mineraler end almindelig frugt og grønt. Tang indeholder desuden sunde kostfibre, gode fedtstoffer (især omega 3-fedtsyrer), et højt indhold af protein, sporstoffer, antioxidanter og bioaktive stoffer.
Undersøgelser har vist, at mørke bær indeholder såkaldte anthocyaniner, der er plantestoffer, som er meget gavnlige for immunforsvaret og beskyttende mod inflammation. Og de dæmper stress!
Omkring 50-100 gram dagligt er tilstrækkeligt for at opnå effekt. De sunde bær er især blåbær, brombær, solbær, hyldebær, mørke kirsebær og hindbær.
Chokolade Chokolade påvirker hjernen til blandt andet at frigive de kemiske stoffer dopamin og opioider, der gør dig glad. Du skal hest spise mørk chokolade, for jo højere kakaoindholdet er, jo bedre er virkningen. Chokolade indeholder også masser af antioxidanter, der hjælper kroppen til større sundhed.
Spis gerne ost! Ost indeholder tryptofan, der delvist omdannes til serotonin, et glæde-hormon, det også kan hjælpe dig med at falde i søvn og sove godt. Ost rummer også proteinet kasein, der ligeledes hjælper til god søvn, og B12, som nogen mener spiller en rolle for dannelse af glæde-hormonerne.
Mine kostråd – officielle kostråd!
Det mad jeg anbealer er baseret på en tilpasset udgave af de officielle kostråd, og de kostråd, som du finder hos de forskellige patientforeninger, som Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Scleroseforeningen, Diabetesforeningen mv., der mere eller mindre er bygget op om de officielle råd.
Mine tilpasninger går på, at jeg lægger vægt på at grøntsager og frugt fylder meget i kosten, at man spiser kvalitetsmad, det vil sige mad uden kemi, gerne økologisk og bæredygtigt, og jeg lægger vægt på at minimere sukkerforbruget og anvende gode fedtstoffer – i et omfang tilpasset det enkelte menneske. Desuden anvender jeg både magre og fede kød-, fisk- og mejeriprodukter, for jeg mener, at rigtig mad er sund mad! I et fornuftigt omfang er det ikke fedtet der gør os syge, men i stedet mad, der er fyldt med kemi, herunder transfedt og mættet fedt fra ikke-bæredygtigt opdrættede dyr. Min mad indeholder også elementer til at fodre vores gode tarmbakterier, som vi i dag ved har stor betydning for sundheden.
Maden er og så tænkt som GLAD MAD! Der skal glæde til at gøre os raske. Sundheden må ikke være lig med begrænsninger, men skal i stedet betyde et varieret, spændende og sprudlende liv!
Vi skal spise hele farvepaletten, alle smagsnuancerne og alle konsistenserne! Se her!
Råkost er en herlig blanding af sunde kulhydrater og tarmvenlige fibre. Salaten kan blandes på mange måder, og smages til med diverse dressinger, og der kan bruges mange slags kål, se nederst i opskriften.
Ingredienser til 4, som tilbehør: 1/2 lille hvidkål eller et lille spidskål 2 æbler 1 rød peber 2 stængler blegselleri 1/2 bdt. persille 1-2 gulerødder 1 håndfuld mandler 1/2 pakke blåbær øko jomfru olivenolie citronsaft og skal fra øko citron salt, peber, honning (sødestof udelades på keto/lchf eller erstattes med sukrin sirup)
Alt (minus blåbær) snittes mellemfint i foodprocessoren, og hældes i en skål, eller et fad. Pisk olivenolie, cirtonsaft, revet citronskal, salt, peber og lidt honning sammen, og dryp over. Pynt med blåbær.
2. hvidkål/spidskål, rødkål, gulerødder, friske ananas eller appelsinstykker, æble, nødder/mandler/peanuts – dressing af appelsinsaft eller mangojuice, olivenolie/rapsolie, evt. 1 spsk chutney eller lidt soya
3. gulerødder, æble, evt. blegselleri, rosiner med olivenolie og citronsaft
4. rosenkål snittet fint eller pillet i blade, æble/pære, sharonsfrugt, avocado, rosiner/dadler/figner/abrikoser, ristede nødder/mandler eller rå pistacienødder (uden salt), og dressing af nøddeolie, citron eller appelsinsaft og dadelsirup, evt. lidt rosenvand
Tærte: Dej: 250 g mel (gerne 1/3 del fuldkornsmel) 125 g koldt smør 1-2 spsk. koldt vand et nip salt
Fyld: 3 store tomater 100 g pancetta (tør italiensk skinke) eller mager bacon, i strimler 2,5 dl creme fraiche 1/2 dl mælk 3 æg 1 tsk tørret basilikum + 1 tsk. tørret oregano 1 håndfuld basilikumblade 2 tsk. salt, peber
Tænd ovnen på 200 grader: Kør mel og smør til en let smulret dej i en foodprocessor, tilsæt lidt koldt vand 1 spsk. af gangen, kør igen til du får en sammenhængende fed dej. Forbag dejen 10 minutter.
Skær tomaterne i skiver fra top mod bund. Pisk creme fraiche og æg sammen, tilsæt 1/2 dl mælk, og tørret basilikum og oregano, pisk let sammen. Smag til med salt og peber, husk der kommer lidt salt fra skinke/bacon-strimlerne. Læg tomatskiverne på den forbagte tærtebund. Hæld æg-creme fraichen på, pynt med skinkestrimlerne og basilumbladene.
Bag tærten 35 minutter. Server med salaten.
Salat: 1 pose økologisk rucola 1 dl sorte kalamatoliven uden sten 1/3 agurk 100 g fast feta i tern 2 spsk. tørrede gojibær eller soltørrede tomater i strimler olivenolie, lys eddike
Vask og tør salaten, læg den i en skål. Skær agurken på langs, først i halve, så i kvarte. Fjern kernerne i midten af agurken, ved at skære dem væk på langs. Skær så agurken i halvmåneformede stykker. Læg dem på salaten. Læg oliven på salaten og bland salaten med let hånd. Læg 2/3 del af fetaternene på salaten, og bland igen let. Pynt med det resterende feta og gojibær eller strimler af soltørret tomat. Sæt en vinaigrette af olivenolie, lys eddike, salt, peber og honning på bordet, eller blot olie- og eddikeflasker – til selvbetjening.
Salaten mætter godt, men fungerer nok allerbedst som tilbehør.
God salat til lchf og keto diæt.
1/2 hvidkål i mellemstørrelse 250 g øko cherrytomater, dadeltomater eller andre sødlige tomater 1 stor rød øko peber 2 øko gulerødder 1 håndfuld saltmandler eller peanuts 2 øko avocadoer 1 stor moden mango (gerne øko) saft af 1øko citron salt, peber, lidt chilipulver efter smag
Fjern stok og yderbladene fra hvidkålen. Skær det i både og så i fine strimler. Skyl og tør tomaterne, og skær dem i kvarte. Skyl og tør peberfrugten, del den, fjern kerner og hvide hinder, skær i brede strimler og del så dem i fine stimler. Skræl gulerødderne, skær dem i 3 cm lange stykker, og skræl dem i så i spåner (lige som når du skræller dem, men nu er det “indmaden” du skræller). Hak saltmandlerne groft (hvis du bruger peanuts skal de ikke hakkes).
Dressing: Halver avocadoerne, fjer skallen og stenene, og læg avokadoerne i en blender. Skræl mangoen, og skær mangomassen fra helt ind til stenen. Læg mangomassen i blenderen. Pres citronsaft ned over avocado og mango, og tilsæt krydderierne. Blend til en ensartet grøn masse, smag det til. Det skal smage syrlig-sødt-krydret!
Læg kål, tomat, peberfrugt og gulerodsspåner i en salatskål og bland det let. Hæld dressing over i skefulde, se billedet, og drys til sidst hakkede nødder på.
En skøn salat på sorte linser, sharonsfrugt, rød peber, fennikel og ærteskud – frisk og knasende. Kan serveres til kød eller fisk, eller som en vegetarret med brød.
2,5 dl sorte belugalinser ( eller franske grønne puy linser) 5 dl vand 1 tsk. fint uraffineret havsalt 2 sharonsfrugter 1 rød peber 1 lille fennikel 1 bk. ærteskud (måske er en hel bakke for meget, bedøm selv) – eller spirer af en slags! Kan erstattes af rucola.
Vinaigrette: 2 spsk. eddike 2 spsk. øko jomfru olivenolie 2 spsk. honning eller agavesirup salt og peber evt. ristede mandler eller nødder
Kog linserne 20-30 minutter. smag på dem efter godt 20 minutter, om de skal være blødere. Hæld eventuelt overskydende vand væk, når linserne er kogte. Afkøl linserne. Skyl og tør sharonsfrugterne, skær dem i både og så i tern. Skyl og tør peberfrugten, fjerne kerner og frøstand (alt det hvide/lyse i midten af peberfrugten), skær i strimler og så i tern. Skyl og tør fenniklen, skær toppen af, halver den, skær hver halvdel i både og så i tern. Skyl og tør ærteskuddene forsigtigt, skær dem i tre del (1 del top og 2 dele stængler), kasser eventuelt det nederste af stænglerne, som kan være lidt hårde/seje.
Rør vinaigretten sammen, og rør den i de afkølede linser. Bland alle grøntsagerne i, og vend det hele forsigtigt sammen. Gem lidt ærteskud at pynte med til sidst, og drys ristede nødder på til allersidst, hvis du kan lide det.
Skyl og tør auberginerne. Skær dem i 1 cm tykke skiver, læg dem på en bageplade med bagepapir, drys med salt og peber og bag dem ved 220 grader til de bliver lysebrune. Skal eventuelt vendes. Læg skiverne på et fad.
Skyl, tør tomaterne og skær dem i halve. Læg dem pænt ovenpå auberginerne.
Tag osten ud af pakken, skyl og tør den. Skær den så i 1 cm brede stave. Opvarm lidt olivenolie på en pande og steg ostestavene lysebrune på begge sider ved middelvarme. Afkøl let og anret på fadet med aubergine og tomat.
Hak bredbladet persille og drys det over salaten.
Pisk dressingen sammen og hæld den over. Pynt med basilikumblade.
Skræl grapefrugterne som appelsinerne på billederne nedenfor. Skær derefter grapefrugtkødet fri af hinderne, se billedet nedenfor.
Skyl og tør grønkålen. Rip bladene fra stænglerne og hak dem fint.
Skyl og tør druerne, del dem i halve.
Læg alt pynteligt og i lag på et fad. Pisk dressingen sammen og dryp den over salaten. Hæld eventuelt også den saft fra grapefrugten, der løber af ved skæring, over salaten.
Min. 600 g kyllingebryst (evt. en rest kylling fra en stegt kylling!) 1 stort broccoli 2 syrlige røde æbler 100 g edemame bønner 100 g valnødder 100 g fast ost
Kog kyllingebrysterne 20 minutter i let boblende vand, gerne med lidt løg og gulerod i kogevandet. De bliver tørre, hvis de koger hårdt. (kogelagen kan bruges til suppe eller sauce dagen efter) Afkøl og skær kyllingebrysterne i tern.
Skær den groveste af broccolistængel/stok. Skær broccolien i mundrette buketter, skær resten af stokken i tynde skiver. Læg broccolien i en sigte. Kog 1 liter vand op, hæld det kogende vand over broccolistykkerne. Afkøl.
Skyl og tør æblerne. Del dem i kvarte, fjern kernehuset, skær i både og i tern. Skær osten i stænger og så i tern.
Kog edemame bønnerne efter anvisning på posen (1-2 minutter). Afkøl.
Hak valnødderne, gem evt. nogle stykker til pynt. Bland salaten. Pisk dressingen og hæld over lige før serveringen, bland alt. Pynt evt. med større stykker valnødder og server.
Citronvinaigrette: 1/2 til 3/4 dl økologisk ekstra jomfru olivenolie (afhængig af hvor fed du synes den skal være. Det er sundt fedt, så vær endelig rundhåndet) skal og saft af 1 øko citron salt, godt med friskkværnet peber (evt. lidt hvidløgssalt) honning, agavesirup eller sukrin sirup
Riv skallen af citronen, pres den. Bland alt og smag til, dressingen skal være syrlig-sød.
En skøn salat til kød eller vegetarretter. Let at lave, men med stor smag.
2 hjerte salater 1/2 pakke radissespirer (kan erstattes af klippet karse) 5-600 g kartofler 12 cherrytomater vindruer uden sten urtesalt, friskkværnet peber, lidt chilipulver eller Ras El Hanout, olivenolie
Start med at skære kartoflerne i grove tern, og vende dem i olie, urtesalt, peber, Ras El Hanout. Skær tomaterne over i halve og drys dem med lidt urtesalt. Læg kartofler og tomater i et ovnfast fad med bagepapir, og bag det cirka 20 minutter ved 210 grader varmluft. Kartoflerne skal få lidt farve, og tomaterne skal synke lidt sammen og få lidt farve. Afkøl let.
Fjern bunden på hjertesalaterne, rengør bladene for eventuelt jord eller lignende, og snit bladene mellemfint. Skyl og tør vindruerne. Del dem i halve eller kvarte (alt efter størrelse).
Læg hjertesalt i bunden af et fad, læg kartofler og tomater på, fordel radissespirerne ovenpå, og pynt til sidst med vindruer.
Da kartofler er bagt med olie og krydderier hælder jeg ikke yderligere dressing på, men der kan dryppes lidt olie-eddike vinaigrette på til sidst.
500 g kyllingehjerter smør og/eller olivenolie 2 mini hjertesalater 1 stort æble 2-3 forårsløg (den grønne del) 2-3 dl friske brombær 75 g valnødder 50-100 g fetaost (mængden afhænger af, hvor vild du er med fetaost) salt, peber, honning (lchf/keto: udelades eller sukrin sirup)
Rengør kyllingehjerter, skær den brede ende af med fedt og hjerteindgang. Fjern så lidt som muligt, men nok til at hjertet er delikat at spise. Fjern enderne på de to hjertesalater, sikr at der ikke er jord i salaten og snit det i mellemfine strimler. Halver æblet, skær det i både og i tern. Skær den grønne top af forårsløgene, trim det for grimme blade, og snit det fint.
Rist de rengjorte kyllingehjerter i smør og/eller olivenolie ved middelvarme, krydr med salt og peber. Steg hjerterne cirka 8 minutter. Læg de færdige hjerter på en tallerken, og hold dem lune. Tør panden af. Put mere smør/olivenolie på panden og rist valnødderne nogle minutter ved middel varme, krydr med salt, peber og lidt honning. Når valnødderne er brune og crispy er de færdige. Læg dem ved siden af hjerterne.
Læg strimlet salat på et fad, arranger brombær, æbler, forårsløg, valnødder og hjerter dekorativt mellem hinanden. Læg til sidst fetaost på salaten. Server evt. med et skive flutes.
Salat med friske figner, æbler og spiselige blomster, ingredienser der er smagfulde lige nu, og de næste måneder!
1/2 lille hvidkål eller et spidskål 2 håndfulde rucola 3 friske figner (modne, men faste) 1 stort syrligt rødt æble 1 håndfuld ristede hasselnødder (kan erstattes af ristede mandler eller valnødder) 1 håndfuld spiselige blomster fra haven, jeg anvendte rucolablomster og blå hjulkrone
Dressing: 1/2 dl jomfru koldpresset olivenolie eller rapsolie 1/4 dl balsamicoeddike salt, peber og lidt honning
Skær hvidkålen i skiver og snit den så fint. Skær æblet i både og i tern. Skær top og bund af fignerne, halver dem, og skær i både og så i store tern. Rist hasselnødderne, fjern evt. de brune hinder, ved at nulre nødderne efter ristning. Hak halvdelen af nødderne.
Bland kål, rucola, æbler, og figner, og vend de hakkede nødder i. Pynt med blomster og hele nødder. Server dressingen til salaten.
Salaten er god som tilbehør til en kødret, men skal den mætte mere i sig selv, så tilsæt ostetern, fetatern, tofutern.
En skøn salat til alt slags kød og mindst lige så meget til vegetarmad!
3-400 g tomater efter eget valg 1-2 gule zucchini alt efter størrelse 1 skalotteløg 2-3 spsk. hakkede krydderurter efter eget valg 1-2 mozzarella oste 1/2 dl øko jomfruolivenolie 2 spsk. god balsamico salt, peber, 2 spsk. honning, 1 spsk. tamari (soya)
Skyl og tør tomaterne. Skær dem i skiver, halve eller stykker alt efter hvilken tomat du vælger, og hvordan du synes din salat skal se ud. Skyl og tør zucchinien(erne), halver dem, skær dem over igen på langs, og skær dem så i ret tynde skiver. Skræl løget og skær det ultratyndt på mandolinjern eller i hånden. Skyl og pluk eller hak dine krydderurter. Tag mozzarellaosten ud af pakken, dup den tør, og skær den i skiver. Skyl og hak dine krydderurter. Læg alt smukt på et fad, med ost næstsidst og krydderurter til sidst. . Pisk olie, balsamico, salt, peber, tamari og honning sammen, og dryp noget af det over salaten, og server resten til.
En salat, hvor du anvender køleskabsresterne fra den forgangne uge, før der bliver fyldt op igen! Her er min version med ændringsforslag, der kan varieres uendeligt!
kogt eller stegt broccoli ell. blomkål, spidskål, evt. almindelig salat, rød salat… 2 dl kold quinoa, ell. ris, bulgur, pasta, kartofler revet gulerod, ell. anden rodfrugt… 1/2 agurk 1 lille rød peber 1-2 stilke blegselleri 10 cherrytomater, tomater i tern, semi dried tomater eller soltørrede tomater Evt.: 1 dl mørke kernefri vindruer, grønne druer, æble, nektarin, melon i tern
Topping: sesamfrø, dukkah, saltede og ristede havregryn, ristede græskarkerner/solsikkekerner, ristede cashewnødder ell. mandler, saltmandler, fetaost, fast ost i tern
Dressing, der serveres til: 1/2 dl koldpresset oliven- eller rapsolie 1/2 dl mild æbleeddike eller saften af en citron + revet skal af citronen 1 spsk. sennep, 1 spsk. honning salt, peber
Basisingredienserne lægges hver for sig i skåle eller tallerkner til hver spisende, eller blandes i en skål. Server topping til. Pisk dressingen sammen og server til.
Passer godt til både deller, gode pølser eller som en ekstra vegetarret.
En frisk og sommerlig salat, god både til kødretter og vegetarmad.På billedet er der ikke hældt dressing over salaten.
2 mellemstørrelse glaskål 3 nektariner 1 bk. blåbær 1 øko citron en kraftigt smagende olivenolie 2 spsk. hakket citronmelisse eller citronverbena salt, peber og honning
Skræl glaskålene, og sørg for at få fjernet alle hårde pletter. Skær dem i skiver, i strimler og i tern 1×1 cm. Læg glaskålternene i et fad.
Skær nektarinkøddet fra stenene og skær det i tern. Læg nektarinternene på glaskålene.
Læg til sidst skyllede og tørrede blåbær på salaten.
Riv skallen af øko citronen, pres saften af og bland begge dele med 1/2 dl god kraftig jomfru olivenolie, hakket citronmelisse, salt, peber og honning. Smagen skal være syrlig-sød og frisk.
Hæld dressing over salaten, der nu er klar til servering, men kan stå et par timer.
Et sommerrødkål eller et rødt spidskål er fantastisk med en raffineret sprødhed og let kålsmag. Alle tiders til en crunchy og indbydende salat på sommerbordet!
1/2 dansk sommer rødkål ell. et rødt spidskål 1 glaskål (en skøn mildt smagende og meget crunchy grøntsag) 1-2 syrlige æbler 1 håndfuld persille 40 g hakkede valnødder feta efter lyst 1/2 dl god øko jomfruolivenolie eller valnøddeolie 1/4 dl æbleeddike salt, peber, agavesirup (ell. honning)
Fjern grove blade fra rødkålet/spidskålet. Skær det over i to halvdele. Skær den ene halvdel i stykker på langs (rødkål, brug hele spidskålet), og snit kålen fint.
Skræl glaskålen, skær den i 1 cm tykke skiver, i strimler og i tern, 1×1 cm.
Fjern kernehuset fra æblet(erne), skær i både og så i tern.
Hak persille groft. Hak valnødderne groft.
Bland alt undtagen fetaost (gem lidt persille og valnødder til pynt) med let hånd.
Pisk dressingen sammen, den må gerne være lidt syrlig skarp, tilsæt evt. lidt mere eddike, hvis du kan lide den smag, og bland den i salaten. Hold eventuelt lidt tilbage, hvis du ikke bryder dig om for megen dressing på din salat.
Hak fetaosten, og pynt salaten med feta, persille og valnødder.
Når sundhed skal være smukt, dansk sommermad der funkler!
1 spidskål 1/2 honningmelon 10-12 små tomater 1 bk. danske sugarsnaps 1/2 gul (ell. grøn) squash 2 majskolber en håndfuld spiselige blomster 2 spsk. revet frisk ingefær 1/2 dl god øko olivenolie salt, peber, 1 spsk. honning
Skær spidskålen over i 2 halvdele og fjern stokken. Del halvdelene i flere stykker på langs, og snit kålen fint. Halver melon, fjerne kernerne, skær melonkødet ud af skallen, skær det i mindre både, og i tern. Skyl og tør tomater, og skær dem så i kvarte. Skyl ærterne og skær hver bælg i halve eller i tre dele. Skyl og tør squashen, skær den igennem på langs og skær hver halvdel igennem igen. Skær derefter små halvmåneformede stykker. Fjern de tørre blade om de friske majs, og skær kernerne løs af kolben med en skarp kniv (på langs af kolben). Riv frisk 2-3 cm frisk ingefær, og bland det med olivenolie, salt, peber og 1 spsk. honning.
En frisk og velsmagende salat, godt tilbehør til al slags mad i sommertiden! Modvirker dehydrering på varme dag.
1 lille vandmelon (gerne øko) 2 håndfulde meget frisk rucola 30 g fast lagret ost (jeg brugte Vesterhavsost), brug i stedet vegansk ost eller tofu for en laktosefri udgave 30-50 g saltede mandler eller peanuts 1/4 dl olivenolie med frugtrig smag (eller bare en god olivenolie og lidt ristet sesamolie) 2 spsk. mild eddike (hvid balsamico eller æbleeddike) 1 tsk. salt friskkværnet peber 1 tsk. honning
Halver melon og skær den i både. Skær melonkødet fri af skallen og skær det i tern, fjern kernerne hvis der er mange af dem. Skyl og tør rucolaen, og riv eller skær salaten i grove bidder. Skær osten i tern. Bland vandmelon, rucola og ost. Pisk olivenolie, eddike, salt, peber og honning sammen. Hæld det på salaten. Pynt med hele eller hakkede saltmandler.
400 g bagt ørredfilet 1/2 moden mango 1 lille moden avocado 4 dadeltomater (ell. store cherrytomater) 4 stykker frisk kokos (1,5 x1,5 cm) eller 1 topspiseskefuld revet kokosmel 1/2 bdt. purløg saft af 1/2 citron 2-3 top spiseskefulde 38 % creme fraiche (18 % duer ikke, så bliver terrinen ikke fast) 2 top spiseskefulde mayo 2-3 tsk. ristet sesamolie (prøv dig frem, det har en markant smag) 10 stænk tabasco 1 spsk. balsamicoeddike salt, peber
Grønt til at drysse med – jeg brugte tangdrys fra Clearspring, men hakket purløg eller persille ville også kunne bruges 1 spsk. sesamfrø
Bag ørredfileten (drysset med lidt salt og peber) 15 minutter ved 200 grader. Afkøl fisken helt. Pluk fisken i stykker på størrelse med en teske, fjern eventuelle ben. Skær stykker af en mango svarende til ca. 1/2 mango. Skær kødet fri af skindet og skær det i meget små tern. Halver avocadoen, fjern stenen, tag kødet ud af skindet, skær det i både og så i små tern. Bland mango- og avocadotern, hæld citronsaft på og rør det forsigtigt sammen. Halver tomaterne, fjern kernerne, skær i både og i små tern. Bland med avocado-mangoen. Skær den friske kokos i små bitte tern, og bland med avocado-mango-tomatmassen. Rør mayo og creme fraiche sammen med fint hakket purløg, tabasco, balsamico, sesamolie, salt og peber. Smag til i den “stærkhedsgrad” du selv kan lide, mit var mere krydret end stærkt.
Rør avocado-mango-tomatsalsa med dressingen, massen skal være både fast og samtidig cremet. Virker det tørt, så tilsæt lidt mere creme fraiche eller mayo. For 4 små terrineforme med plastfolie, så er terrinerne nemme at få ud, når de skal serveres.
Fordel fiskemassen i terrineformene, og sæt på køl i mindst 1 time.
Ved serveringen vendes de ud på en tallerken, plastfolien fjernes, de drysses med lidt sesamfrø, og ganske lidt grønt. Der drysses grønt omkring dem, og ganske lidt sesamfrø.
Tilbehør til taco og tortilla, en grovere udgave end den traditionelle guacamole, også god til grillmad!
1 stor moden avokado 1/2 broccolihoved (tilsæt gerne lidt friske krydderurter som basilikum, oregano, mynte..) 1/2 dl olivenolie saft og skal fra en øko citron 1-2 fed hvidløg, revet eller presset 1 mango 5-7 cherrytomater salt, peber, evt. lidt chilipulver
Del broccolien i mindre stykker, Kør det til en grov konsistens i foodprocessor (eller riv det fint i mangel på foodprocessor). Tilsæt avodoen (uden skind og sten), olie, citronsaft, presset eller revet hvidløg, salt og peber og kør videre til en grov, men cremet konsistens. Tag massen ud af foodprocessoren, tilsæt citronskallen, og smag til med mere salt og peber, evt. lidt chili.
Skær mangokødet fra stenen, skræl stykkerne og skær dem i tern. Skyl, tør tomaterne, og skær dem i kvarte (eller mindre, hvis tomaterne er store). Rør mangotern og tomaterne i guacamolen.
En grøn og sund salat, der kan laves med en rest kød, fisk eller vegetarisk.
1 spidskål 1 broccoli koldt kød (fisk, fetaost, tofu…) 10 cherrytomater 1 håndfuld mandler 1 håndfuld kalamata oliven uden sten løgkarse (fra haven eller en park, hvor der ikke sprøjtes) tusindfryd (fra haven eller en park, hvor der ikke sprøjtes) evt. lidt rosiner eller tranebær
Dressing: 1/2 dl jomfru olivenolie 1 spsk. tomatpasta 1-2 tsk. chilisauce (eller mere hvis du er til det…) salt, peber
Snit kålen fint. Kør broccoli uden for meget stok sammen med mandler til en grov konsistens. Skyl og tør tomaterne, og skær dem i halve eller kvarte, alt efter deres størrelse. Skær kødet eller hvad du bruger i mudnrette stykker. Riv blade fra løgkarse i stykker og pluk blomsterne af med lidt stilk. Pluk tusindefryd med ganske lidt stilk. Bland alle ingredienser, minus blomsterne. Rør dressingen sammen til den smag og styrke du ønsker. Vend dressingen i salaten, pynt med blomsterne.
En sund, grøn og mættende salat. Server med lidt brød, og middagen er hjemme!
1 spidskål 1 lille futura- eller honningmelon 2 modne avocadoer (el. 1 stor) 2-3 stængler blegselleri 400 g bagt laks persille eller Clearspring Green Nori Sprinkle (tangdrys)
Dressing: 3/4 dl ekstra jomfru olivenolie 1/2 dl citronbalsamico (eller hvid balsamico og lidt revet citronskal) honning salt og peber
Bag laksefileten ca. 30 minutter ved 150 grader, den skal kun lige være gennembagt. Det er den, når den virker fast ved et let tryk, og ser lyserød ud og ikke pink, som da den blev sat ind i ovnen. Afkøl laksen, og bræk den så i mindre stykker.
Skær spidskålen over, fjern stokken, skær kålen i både på langs og så i fine strimler. Halver melonen, fjern kernerne, skær melonkødet fri af skrællen, skær kødet i både og så i tern. Skyl og tør blegselleri stænglerne, og skær dem så i tynde halvmåneformede skiver. Halver avocadoerne, skær kødet fri af skrællen, skær avocadoen i både og så i tern.
Pisk olivenolie, eddike, honning, salt og peber sammen til en syrlig dressing.
Bland forsigtigt alle grøntsagerne, læg dem på et fad, læg laksestykkerne oven på, hæld dressing over, og pynt salaten med hakket persille eller tangdrys.
En let og alligevel mættende ret, lidt eksotisk på grand af mango og cashewnødderne, men disse ingredienser er jo til at få i alle supermarkeder i dag.
Salat: 5-600 g kold kylling økologisk uden skind og ben 1/2 mellemstort hvidkål eller et spidskål 1 bk. sugar snaps (tykke sukkerærter) 1 stor økologisk rød peber 1 æble 1/2 bdt. bredbladet persille 75 g cashewnødder
Rist cashewnødderne og afkøl dem. Skær kyllingen i passende bidder. Skær hvidkålen i mindre stykker og så i fine strimler. Skyl og tør æblet, peberfrugt og persille. Fjern kernehus i æblet og frøstand i peberfrugten. Hak alle tre dele mellemfint i en foodprocessor eller i hånden. Skyl ærterne, og skær dem i strimler på langs. Hak cashewnødderne groft. Bland alt i en salatskål.
Dressing: 1 moden, men fast, mango 1-2 fed hvidløg 2 dl. fed kokosmælk 1-2 tsk. chilipulver (alt efter pulveret styrke og din appetit på stærke sager) 1-2 tsk. fint uraffineret havsalt 1 spsk. honning, agavesirup eller sukrin 1 spsk. citronsaft evt. 2 tsk. revet skal af øko citron eller øko lime
Skræl mangoen og skær alt frugtkød fra stenen. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i fine tern. Rør kokosmælken godt sammen, så fedt og vand er blandet til en mælkeagtigt konsistens. Blend mangokødet med de øvrige ingredienser, og smag til. Det skal smage syrlig/sødt og lidt stærkt.
Hæld lidt dressing på salaten og vend det hele rundt. Server resten af dressingen til!
En slow food ret, der starter med braisering af kødet.
Til 6 personer: 1 spidskål eller et lille hvidkål (1/2 stort) 1 lille bdt. nye gulerødder 1 bdt. grønne asparges 1 rød peber friske ærter, bælget af 500 g ærter med bælg 6 blommetomater 1 håndfuld rucola
400 g braiseret oksekød i tern (kan erstattes af andet kød eller kylling i tern) 3 kålpølser eller andre gode kødfulde pølser (eller 2-300 g mere koldt kød) 75 g saltmandler
Dressing: 1 moden avocado 1 stor håndfuld friske krydderurter 2 dl braiserlage (eller kold bouillon) 1/2 dl ekstra jomfru olivenolie 1/2 dl god hvidvinseddike 2 spsk. Dijon sennep salt, peber
Braiser et stykke bov, spidsbryst eller lignende oksekød 3 timer i ovnen ved 160 grader dækket 2/3 af vand, krydret med salt, peber og laurbærblade, og med et låg eller folie over. Afkøl og skær 400 g i tern, gem resten til en frikassé eller lignende. Kog eller steg pølserne og afkøl dem. Skær dem så i tern. Snit kålen i fine strimler. Skyl og tør alle grøntsagerne. Skær gulerødderne i fine skiver. Bræk bunden af aspargeserne (hvor de knækker naturligt), skær i 1 cm stykker. Halver peberfrugten, fjern frøstolen, skær i strimler og i tern. Bælg de friske ærter. Skær tomaterne i kvarte og i tern. Snit rucolaen i 3 cm stykker. Hak 60 g mandler groft, gem lidt hele mandler til pynt.
Til dressingen hældes alt i en blender og blendes til en glat mayonnaiselignende dressing.
Vend grøntsager, mandler og koldt kød, og vend dressingen i salaten.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.