Godt tilbehør med høj plantediversitet! Kolde kartofler tilbyder dine tarme masser af resistent stivelse, som de gode tarmbakterier guffer sig glade på!

400 g små øko kartofler, trimmet for pletter, skåret i grove bidder (koges med skæl)
2 persille rødder
1-2 store røde snackpebre
1 stort løg
2 fed hvidløg
1 lille blomkål (ell. 1/2 stort)
1 stor fast pære eller æble
olivenolie

Dressing:
3-4 spsk. øko olivenolie
2 spsk. grov sennep
1 spsk. æbleedikke
1-2 tsk. flydende honning
lidt chilipulver
salt, peber
lidt friske krydderurter

Skræl persillerødderne, og skær dem i store mundrette stykker.

Kog kartoflerne op i saltet vand, kog 5 minutter, tilsæt så persillerødderne og kog 5 minutter mere. Afkøl.

Halver snackpebrene, fjern frøstanden og skær i strimler.
Pil løget, skær i både.
Steg peberfrugt og løg ved høj middelvarme i olivenolie, 8-10 minutter til de blive lidt bløde og får lidt brune pletter. Juster varmen efter, at de skal ikke blive sprøde!
Pil hvidløgsfeddene, og pres dem over peberfrugt-løg blandingen efter 5 minutter, og steg det med. Må ikke brune.

Halver blomkålet, fjern stokken, del i buketter og skær i tynde skiver.

Skær pæren/æblet i tern, behold skrællen på.

Rør dressingen sammen, smag den til som en kraftigt smagende og syrlig-sødlig dressing.

Læg alle ingredienser i en skål, vend det forsigtigt sammen. Tilsæt dressing, og vend igen sammen.
Pynt med friske krydderurter.


Views: 67