Nej, fedt er ikke usundt og heller ikke et problem, hvis du vil tabe dig f.eks!Uagtet at de officielle kostråd siger, “vælg planteolier og magre mejeriprodukter”.Et meget unuanceret og til dels fejlagtigt råd, er mange forskere i dag enige om.
Der findes usundt fedt ja, men det finder du kun i usund mad – nemlig fast food og færdigmad af ringe kvalitet. Og selvfølgelig kan du spise for meget fedt, lige som du kan spise for meget af alt muligt andet!
Fedt med glæde, velbehag og sundhed! Spis: Fedt fra velfærdsdyr, det vil sige dyr der har haft et godt liv, på græs og uden stress, for de indeholder en god type fedt. Fede mejeriprodukter fra økologiske dyr af samme grund. Rigtig smør er godt for kroppen. Kokosolie har mange gode egenskaber og kan roligt spises. Økologisk jomfru oliven- og rapsolie, nøddeolie, avocadoolie, er gode for din krop. Oliven er sunde, nødder er sunde, frø og kerner er sunde, kokosmel er sundt. Kvalitetsmayonnaise, lavet på øko oliven-, raps eller avocadolie er sundt. Nøddesmør (nødder kværnet til en slags smør) er sundt, oliventapanade er sundt… Og fed fisk er sundt!
Fakta om fedt! Fedt, herunder mættet fedt, spiller en faktisk en vigtig rolle for kroppens kemi: – Mættede fedtsyrer udgør mindst 50% af cellemembranerne. Det er dem , som giver vore celler den nødvendige stivhed og integritet. – Fedt spiller en vital rolle for vore knoglers sundhed. For at kalcium effektivt kan optages af vor skeletstruktur, bør mindst 50% af vort fedtindtag være mættet. – Fedt sænker Lp(a), et særligt lipoprotein i blodet, som øger risikoen for hjertesygdom. – Fedt styrker immunsystemet. _ Fedt er nødvendige for en optimal udnyttelse af essentielle fedtsyrer. Aflange omega-3 fedtsyrer lagres bedre i kroppen hvis kosten er rig på mættet fedt. – Mættet 18-kulstof stearinsyre og 16-kulstof palmitinsyre er hjertets foretrukne føde, hvilket er grunden til, at fedtlaget omkring hjertet er højt mættet. Hjertet trækker på disse fedtreserver i stressperioder. – Korte og mellemlange mættede fedtsyrer har vigtige antimikrobielle egenskaber. De beskytter os mod skadelige mikroorganismer i fordøjelsessystemet, og hjælper dermed de gode tarmbakterier. Og som vi ved er de sunde tarmbakterier af stor værdi for både vores fysiske og psykiske velbefindende, læs mere om det her.
Hjertesygdomme er heller ikke fremkaldt af animalsk eller anden form for kvalitativ uraffineret mættet fedt. Det skyldes snarere for mange dårlige og kemisk bearbejdede vegetabilske (plante-)olier i højt raffineret mad, og for mange raffinerede (og usunde ) kulhydrater i form af sukker og hvidt mel. Fødevareemner der kompromitterer vores tarme, hæver vores blodsukker, påvirker vores energiomsætning og insulinbalance, hvilket udfordrer vores kroppe og kan føre til inflammationstilstande.
De konstante angreb på mættet fedt er problematiske, og stammer fra ældre amerikansk forskning, der primært bed mærke i at fast food og forarbejdet mad, der ofte indeholder megen fedt, tilsyneladende gav hjerteproblemer. De overså bare, at det var fedtets raffinerede og kemisk forarbejde karakter, og ikke fedtet i sig selv, der var problemet. Rigtigt gammeldags smør, der ikke udsættes for raffinering og kemi og gode koldpressede olier, som heller ikke er kemisk forarbejdede, giver ikke forhøjet kolesteroltal eller hjerteproblemer, viser megen forskning fra de sidste tyve år. Margarine derimod, der er et kemisk sammensat produkt, viser sig at medføre kronisk forhøjet kolesterol og har været kædet sammen med både hjertesygdomme og kræft.
Fakta om smør! Smør er faktisk sundt: Smør indeholder fedtopløselige vitaminer: Disse inkluderer ægte vitamin A eller retinol, vitamin D, vitamin K og vitamin E sammen med deres naturligt forekommende medspillere, der er nødvendige for optimal udnyttelse. Smør er vores bedste kilde til disse vigtige næringsstoffer. Uden dem er vi ikke i stand til at udnytte de mineraler, vi indtager, uanset hvor mange af dem, der er i kosten.
Vitamin A og D er essentielle for væksten, for sunde knogler og for en ordentlig udvikling af hjernen og nervesystemet og for en normal seksuel udvikling. Mange undersøgelser påviser smørfedtets vigtighed for reproduktionen; dets fravær i kosten resulterer i “ernæringsmæssig kastration”, den manglende evne til at frembringe mandlige og kvindelige seksuelle karakterer.
Smør indeholder også omkring 12-15% korte og mellemlange fedtsyrer. Denne type mættet fedt behøver ikke at blive emulgeret af galde, men optages direkte fra tyndtarmen til leveren, hvor det hurtigt omdannes til energi.
Disse fedtsyrer har også antimikrobielle, kræftforebyggende, og immunstyrkende egenskaber, især laurinsyre, en mellemlang fedtsyre med 12 kulstofatomer, som ikke findes i andre animalske fedtstoffer.
Den stærkt beskyttende laurinsyre burde kaldes en betinget essentiel fedtsyre, fordi den kun produceres i brystkirtlerne og ikke i leveren som andre mættede fedtsyrer.65
Vi er nødt til at få den fra en af to kilder i kosten – små mængder smørfedt eller store mængder kokosfedt. Buturinsyre med fire kulstofatomer findes kun i smør. Den har egenskaber, der modvirker både svamp og dannelse af svulster.
Smør fra køer, som græsser, indeholder også en form for omarrangeret linolsyre, kaldet CLA, som har stærke anticarcinogene egenskaber. Det styrker også muskelopbygningen og forebygger vægtforøgelse.
Lecitin er en naturlig del af smør og hjælper med en ordentlig optagelse og metabolisme af kolesterol og andre fedtkomponenter.
Modermælk og smør har et højt indhold af kolesterol fordi det er essentielt for for vækst og udvikling. Kolesterol er også nødvendigt for produktionen af en række steroider, der beskytter mod kræft, hjertesygdomme og psykiske lidelser.
Glycosphingolipider. Denne type fedt beskytter mod maveinfektioner, særligt hos helt unge og ældre. Af samme årsag ses diarre tre til fem gange hyppigere hos børn, der drikker skummetmælk end hos børn, der drikker sødmælk.
Mange spormineraler, inklusive mangan, zink, krom og jod er inkorporeret i fedtmembranerne i smørfedt.
Fakta om kokosolie! I kokosolie er særligt laurinsyre interessant. Det findes i store mængder i kokosolie. Denne fedtsyre har kraftige bakterie- og svampebekæmpende egenskaber. Kokosolie beskytter de tropiske befolkninger mod svampe og bakterier, som er udbredt i deres fødevareforsyning, og i takt med, at tredjeverdenslande i troperne har skiftet til brugen af flerumættede vegetabilske olier, er forekomsten af mave-tarmproblemer og sygdomme, som følge af et svækket immunforsvar, steget dramatisk.
De fleste mennesker, især spædbørn og børn i voksealderen vil have gavn af mere fedt i kosten snarere end mindre. Men de fedtstoffer som vi spiser skal vælges med omhu. Undgå alle forarbejdede fødevarer, som indeholder hydrogenerede fedtstoffer og flerumættede olier.
Brug i stedet smør, kokosolie, øko jomfruolivenolie og mindre mængder uraffineret nøddeolie og hørfrøolie (mindre mængder for at få balance mellem omega 6 og omega 3). Spis velfærdsdyr, gode oste, æg og fed fisk, og nyd dermed også de proteiner, der følger med dem, for begge dele løfter din sundhed!
Spis mindre fast food, færdigt pålæg (særligt det billige), billige færdigretter, pulvermad, dåsemad, supermarkedskager, billig is, flødeerstatning, coffee creamere, billig mayo og remulade... Alt sammen mad der indeholder dårlige fedtstoffer, raffinerede og kemisk udvundne, ofte sammen med stærkt raffinerede og hurtige kulhydrater. Mad der skader dit helbred med dårlige tarme, hjertekar problemer, insulinresistens, inflammation, dårligt humør og meget mere!
Artiklen er skrevet med udpluk af fakta fra Alun.dk.
En farverig salat med blandt andet 2 slags kål og en vinaigrette med friske tomater. Et godt tilbehør til kyllingebryst, bøffer, frikadeller, farsbrød, vegetardeller o. lign. + den kommende grillmad!
Kan spises på keto/lchf diæt.
1/2 mellemstørrelse spidskål 1/2 mellemstørrelse blomkål 1 pose eller 1/2 bakke frisk rucola 1 glas kalamata oliven uden sten 1 lille glas kapers (ikke i salt) syltede løg mængde efter egen smag 150 g fetaost 250 g cherrytomater 1/2 til 3/4 dl god øko olivenolie 2 spsk. æbleeddike salt, friskkværnet peber 1-2 tsk. flydende honning eller Sukrin fibersirup (kan udelades)
Fjern yderblade fra begge slags kål. Snit både spidskål og blomkål (begge dele uden stok) mellemfint. Læg kålen i en stor skål.
Skyl og tør rucolaen i et rent viskestykke. Dup det godt tørt, vand i salaten er noget møg. Bland rucolen med kålen.
Læg afdryppede oliven, kapers og lidt syltede løg ned til kål-rucola blandingen, gem lidt af hvert til pynt. Bland forsigtigt salaten sammen.
Skær fetaosten i tern.
Læg fetaost, syltede løg og de sidste oliven og kapers på salaten.
Blend skyllede tomater, olivenolie (brug den mængde du synes er passende til din vinaigrette), æbledikke, salt og peber. Smag til med honning, hvis du ønsker en mindre syrlig vinaigrette.
Hæld nogle skefulde vinaigrette på salaten og server resten til.
Herlige glutenfri boller, lette og luftige, og fyldt med sunde sager. Bollerne skal hæve 24 timer!
5 dl koldt vand 10 g gær 1 dl mandelmel (det fedtreducerede er bedst til bagning) -> fås i Matas 1 dl sesammel (det købte, der er ultrafint malet, er bedst) -> fås i Matas NB: (mandel og sesammel kan erstattes af havremel, men så er der mindre protein og mere kulhydrat i bollerne) 1/2 dl hørfrø 1,25 dl øko solsikkekerner 1,5 dl revet squash 2 dl glutenfri mel efter eget valg (jeg brugte quinoamel og rismel) 1 dl kokosfibermel (ikke revet kokos) 1/2 dl Husk (malede loppefrø, fås i helsekostbutikker, Matas og i supermarkeder) 1/2 dl øko rapsolie 1 top teskefuld fint uraffineret havsalt 1/2 tsk. stødt kardemomme (valgfrit)
Hæld det kolde vand i en bageskål, tilsæt gær og salt (+ kardemomme, hvis det kommes i), og pisk det sammen til gæren ikke længere er synlig. Pisk olien i.
Tilsæt så mandel- og sesammel, hørfrø, solsikkefrø og revet squash og pisk igen.
Tilsæt nu de 2 dl glutenfri mel og rør. Tilsæt kokosfibermel og rør, tilsættes Husk og det hele røres godt sammen. Ælt eventuelt et minut eller to med hænderne. Dejen er nu fast i konsistensen.
Dæk dejklumpen med folie eller plastfolie og et viskestykke, så det er tæt lukket. Lad det hæve 24 timer.
Så formes dejen som 12 boller (dejen er lidt gummiagtig), der lægges på en bageplade med bagepapir. Pensl bollerne med vand med honning i, eller med æg, og drys evt. med solsikkekerner. Drysser du med solsikkekerner, så pensl igen efter at kernerne er kommet på.
Tænd ovnen på 250 grader med en bageplade, bagesten eller et bagestål i ovnen. Når ovnen er varm tages pladen ud, og bollerne med bagepapiret ‘glides’ over på den varme plade. Eller de lægges på en bagespatel og glider over på bagesten/bagestålet. Sæt pladen i ovnen, skru ned på 220 grader og bag bollerne 20-22 minutter til de lyder hule, når du banker på dem. Afkøles på rist.
Et virkelig godt “rugbrød” uden gluten, fra den glutenfri bagebog “Helt uden gluten”. En bog jeg kun kan anbefale. Det bedste resultat får du, når du bruger en røremaskine til dejen.
9 dl vand 1 dl glutenfri surdej (se indlæg om glutenfri surdej) eller 1 dl vand med 1 tsk. æblededdike og 6 g gær 1/2 dl øko olivenolie 20 g loppefrøskaller (10 g hvis der bruges Husk) 3 tsk. uraffineret havsalt 1/2 tsk. stødt kardemomme 1/2 tsk. stødt koriander 1 spsk. carob (kan udelades) 170 g hørfrø 170 g hele boghvedekerner 200 g sorghummel (eller rismel) 100 g boghvedemel 150 g kerne og frø evt. 1 spsk. honning eller lignende kerner til drys
Bland alle våde ingredienser i røreskålen. Tilsæt resten af ingredienserne og rør det hele godt sammen i 10-15 minutter på røremaskinen. Smør en form eller læg bagepapir i. Fyld dejen i formen, glat overfladen med våde hænder, drys med kerner efter eget valg og hæv brødet på køkkenbordet i 6-8 timer under et viskestykke. Jeg lægger altid plastfilm over, før jeg lægger et viskestykke på.
Varm ovnen op til 200 grader varmluft og bag brødet 1 time og 20 minutter. Tag brødet ud af formen og afkøl på en bagerist.
Fladbrød er godt til mellemøstlige retter, super godt til småretter der skal “skovles” op, men fungerer også godt som frokostbrød med salat, hummus, tzarziki, æg, rejer, falaffel med mere… Rul dem meget tyndt før bagning og de kan bruges til kebab.
Læg alle ingredienser i en foodprocessor, eller en rørmaskine: Rør til en ensartet dej.
Thermomixer: Mix 15 sekunder/speed 6. Derefter 1 minut på dejfunktion.
Hæld dejen ud på et bord med ganske lidt mel. Del i 8 stykker og form hvert stykke til en bolle. Rul bollerne ud med kagerulle eller pres dem ud med fingrene. Diameter 15-20 centimeter, afhængig af af, hvor tyndt du vil have brødet.
Opvarm en slip-let eller støbejernspande til høj varme (uden fedtstof). Bag hvert fladbrød 1 minut på hver side. Du skal måske skrue lidt ned for panden efter første fladbrød.
Hold brødene varme under et viskestykke, de skal være let fugtige, til de skal spises.
Kan fryses og opvarmes på pande eller i ovn få minutter.
Nice-cream er godt både til morgenmad, mellemmåltid eller dessert! Du skal bruge frosne bananer, som sødestof og til at ‘fryse’ massen, og en god blender til at mikse det hele!
Opskriften rækker til 4 mindre portioner. Hvis I er storspisende, så læg en halv gange flere ingredienser til opskriften. Tilsæt evt. almindelig mælk eller nøddemælk i stedet for mere kokosmælk, hvis du øger opskriften.
Denne opskrift er bedst med kokosmælk med stabilisator for en cremet konsistens. Men tjek at der kun er kokos, vand og en enkelt stabilisator – for din sundhed!
Ingredienser: 1 dåse kold kokosmælk af en cremet kvalitet (med stabilisator, se bag på dåsen) eller 400 g fra karton, f.eks. kokosmælk fra kokobio, der er tyk og cremet pga. tilsætning af lidt xanthangum 1 moden avocado XL 2 store frosne bananer (evt. tre små) 40 g rå afskallede og ikke salte pistacienødder (kan erstattes af andre nødder eller hampefrø) evt. 1 kugle frossen spinat, det forhøjer sundhed og giver en fin farve
Hæld kokosmælken i blenderen, blend nogle sekunder. Hak 20 g pistacienødder og læg dem op i kokosmælken. Skræl avocadoen, tag stenen ud og læg avocado-stykkerne op i blenderen. Skær de to store frosne bananer i stykker, og læg dem i blenderen. Blend det hele til en pragtfuld svagt grøn kokos- og pistacieduftende softice.
Hak de sidste 20 g rå pistacienødder og bland dem i den færdige softice. Læg lidt oven på hver portion, det ser så lækkert ud! Pynt eventuelt også med frisk frugt i små stykker. Server straks.
Man kan absolut hjælpe sig selv til et stærkere helbred, hvor de allergiske reaktioner formindskes meget!
Nogen får allergier tidligt i livet, andre udvikler det mere pludseligt i voksenalderen, enten som allergi eller intolerance. Tidlige allergier hænger ofte sammen med genetisk disponering i kombination med udefrakommende faktorer, mens allergier og intolerencer vi får senere i livet ofte opstår som en reaktion på faktorer i vores miljø.
Man kan være arveligt disponeret for allergi, men man ved i dag, at der skal ydre faktorer til for at udløse allergi, intolerance, eksem, man bliver ikke allergiker bare fordi det er familien.
Forskning tyder på at allergier, intolerancer og eksem kan hænge sammen med eksempelvis påvirkning fra forurening, kemi fra hjemmet, rengøringsmidler og kosmetik – og kemi i den mad vi spiser. Alt sammen noget der kan igangsætte uhensigtsmæssige reaktioner i vores krop, som fører til en langt mindre fysisk tolerance overfor irriterende elementer udefra, så som pollen, dyrehår, støv, parfume, gluten, nikkel, vand etc..
Desuden kan traumer, langvarig stress og en presset mental tilstand yderligere forringe vores modstandskraft, så vi bliver allergikere, enten som børn, unge eller voksne. Risikoen er størst, hvis der er en arvelig disponering, men eksem, allergi og intolerence kan også opstå hos mennesker uden arvelig disponering.
Hvad sker der i kroppen ved allergi og intolerence? Kroppen reagerer med en voldsom inflammationslignende reaktion på ret uskyldige elementer som pollen, dyrehår, støv, vand, nikkel, parfume, gluten, mælkesukker, histamin, fisk mv.
Vi har celler i kroppen, der sørger for hvide blodlegmer og andre “krigere”, en inflammatorisk proces, hvis vi udsættes for bakterier og vira, der skal bekæmpes, hvilket er godt, for det kan redde vores liv. Dette ses ved alt fra et sår, et brud på en knogle, influenza, lungebetændelse, Corona etc. Men ved allergi og intolerance går der noget galt med denne fine forsvarsmekanisme. Kroppen reagerer med masser af krig og inflammation på elementer, der reelt er ufarlige for kroppen. – Hvorfor? Fordi kroppen er så belastet i forvejen, så inflammeret, at irritationen fra f.eks. pollen, støv og dyrehår, opfattes af kroppen som et farligt element, der skal bekæmpes. Og da kroppen i forvejen er i alarmberedskab, så går den direkte fra 0 til 100 med krigsførsel overfor det den ser som et farligt element. Kroppen går i et inflammtionsberedskab, der giver reaktioner som hovedpine, ondt i kroppen, rødmen, kløe, eksem, hoste, åndenød, astma, ondt i maven, madintolerencer, diarre, træthed, “tåge” i hjernen, glemsomhed m.m.
En reelt unødvendigt reaktion, og meget ubehageligt og truende for ens livskvalitet!
Den inflammerede krop! Hvorfor bliver kroppen så belastet, at den kaster sig ud i et helt unødvendigt voldsomt inflammationsberedskab ved mødet med disse ret udskyldige elementer?
En forklaring er det man kalder “leaky gut” eller utætte tarme, og det kan opstå på grund af nedenstående forklaringer. Fra forskning ved man i dag, at utætte tarme spiller en rolle i udviklingen af autoimmune sygdomme, herunder allergier og intolerencer. Tarmen er en barriere mod omverdenen, der sikrer os mod farlige bakterier og vira, og sikrer os optagelse af næring. Tarmen består af en tarmvæg, der på begge sider er beklædt med et slimlag med nogle signalstoffer, der yder beskyttelse mod de farlige bakterier, vira og giftstoffer. Tarmen skal bortskaffe de farlige stoffer den opfanger, så de ikke trænger ud i organismen, men samtidig kan den lade næringsstoffer fra vores mad passere ud i blodbanerne, til energi op opbygning af vores krop. De gode tarmbakterier spiller en rolle i hele dette system. de holder tarmslimhinden sund og tæt, men hvis der er for mange dårlige tarmbakterier sker det modsatte, der udvikles utætheder i tarmvæggen.
Vi har mellemrum mellem cellerne på tarmens overflade, det der sikrer at næringsstofferne kan komme ud i organismen. De holdes sammen af nogle proteinstoffer kladet “Tight junctions”. Disse mellemrum skal kunne åbnes, men hvis de for ofte står åbne trænger ufordøjede molekyler fra tarmen over i blodbanerne, hvilket skaber en stimulering af vores immunsystem, der ikke er vant til at håndtere store madmolekyler, og derfor hidklader immunceller, der går til angreb på madmolekylerne. Vi har dermed fået skabt en autoimmun reaktion i kroppen = kroppen angriber sig selv! Det giver symptomer som hovedpine, kvalme, ondt i kroppen, træthed OG det betyder, at din krop vil betragte pollen, dyrehår, støv, nikkel, madvarer den ikke kan lide osv. som en tilsvarnede fjende, der skal angribes med hele immunsystemet. Du får det så rigtig skidt, når du støder på det din krop ikke kan lide! Og du får det uanset om “fjenden” kommer via din næse, dit svælg, dine lunger, din hud eller din mave, for alle dine slimhinder er med i denne “krig”.
Hvorfor opstår der huller i tarmen? Nedenstående faktorer spiller en rolle i udviklingen af leaky gut. Vores fordøjelse er i et tæt samspil med vors hjerne via hormoner og vagusnerven, og både fysiske og psykiske faktorer kan bringe ubalance i dette fine system. Konkret sker der en opblomstring af dårlige tarmbakterier, når vi påvirkes af en eller flere af disse faktorer, og de dårlige tarmbakterier kan medføre leaky gut, der igen kan påvirke hormoner, vagusnerven og vores hjerne negativt, så vi får skabt endnu flere dårlige tarmbakterier, og så der opstår en ond cirkel.
Der kan også være utæthed i andre slimhinder (næse, mund, hals, lunger, kønsorganer) eller i huden, af samme årsager som beskrevet nedenfor, der også kan give inflammationer ved mødet med det kroppen synes er fjendtligt. Og allergi/eksem kan betyde endnu mere sarte slimhinder, så allergien/intolerancen skaber en ond cirkel.
1. Fysisk miljøpåvirkning: Som tidligere beskrevet, så kan stærkt påvirkende faktorer som luftforurening og kemi i vores nære omgivelser, i møbler, tæpper, sengetøj, tøj, rengøringsmidler, skønheds- og hygiejneartikler, emballage, bringe vores krop i alarmberedskab. Det er faktorer der er reelt skadelige for kroppen, og som helt fornuftigt får kroppen i alarmberedskab, som starter en inflammatorisk tilstand – kroppens måde at forsvare sig på, hvis du, din hud, dine knogler, dine organer er ved at blive skadet! Sker denne reaktion ofte kan det medføre kronisk inflammation, måske utætte tarme, autoimmun respons, kroppen angriber sig selv, og du får pludselig reaktion på mødet med faktorer, der reelt er ret uskyldige (pollen, dyrehår, støv, nikkel, vand, mælk, gluten, nødder, diverse fødevarer…), men som den inflammerede krop ser som farlige og derfor angriber.
2. Kostpåvirkning: “Vi er hvad vi spiser”: den mad vi spiser kan være med til at disponere os for allergi eller intolerancer, lige som den kan være med til at styrke vores helbred. Madkemi, pesticider fra landbrug, tilsætningsstoffer som konservering og kunstige farvestoffer, nitrit og nitrat, dårlig kvalitet fedtstoffer, friture, røgaroma, stabilisatorer, smagsforstærker, er alt sammen noget kroppen oplever som fremmed, naturstridigt, og derfor skadeligt, og som derfor kan igangsætte en inflammation i kroppen, måske skabe utætte tarme, som så igen kan tricke allergi eller skabe intolerancer ved mødet med mere uskyldige elementer.
Når kroppen er inflammeret, måske med utætte tarme, kan der ske det, at vi vi udvikler intolerance eller direkte allergi overfor visse fødevarer, der i sig selv ikke er usunde, farlige eller som sådan normalt dårlige for kroppen. Pludselig reagerer kroppen på pollen, dyrehår, støv, nikkel, gluten, mælk, avocado, nødder, stenfrugter. æg eller alt muligt andet som var det en fjende, og det sker grundet den kroniske inflammation i din krop.
3. Psykisk miljøpåvirkning: Traumer og voldsom og eller langvarig stress udløser også inflammation. Når du udsættes for noget du ikke kan håndtere mentalt, går kroppen i “flygt eller kæmp” tilstand. En tilstand med forøget produktion af adrenalin, nonadrenalin og kortisol, der forøger blodgennemstrømning til vitale organer, så du kan løbe eller slås, og der leveres mindre blod til fordøjelsen, der ikke skal bruges til noget i den situation. Umiddelbart efter er det meningen at kroppen skal slappe af, når du er nået i sikkerhed eller har vundet kampen, så din krop kan vende tilbage til sin homeøstatiske ligevægts tilstand, hvor du ikke producerer ekstra hormoner.
Hvis du er i flygt eller kæmp tilstand mange gange lige efter hinanden på grund af stress, eller får oparbejdet en kronisk stresset tilstand efter et eller flere traumer, så ender du op med en inflammeret krop. Flygt eller kæmp tilstanden ligner i kroppens optik belastningerne fra bakterier og vira, den vil derfor beskytte dig, og går i inflammatorisk tilstand. Og igen vil kroppen reagere på ret uskyldige udefrakommende faktorer som pollen, dyrehår, støv, nikkel, vand, gluten, mælk, diverse madvarer osv. med krigsførsel/inflammation, der giver rigtig meget ubehag, periodisk eller mere permanent.
Hvordan hjælper jeg min krop? Du skal søge at undgå at skabe inflammation i kroppen.
1. Undgå unødvendige kemikalier og køb rengøringsmidler, skønheds- og hygiejneprodukter uden parfume og med svanemærke. Tjek møbler, tæpper og tøj for unødvendig kemi inden køb.
2. Spis fødevarer uden madkemi og pesticider, varsomt forarbejdede fødevarer, fødevarer direkte fra bæredygtige landbrug, plantager, garnerier, økologiske fødevarer, og halv og helfabrikata af høj kvalitet, hjemmelavet mad hvor der kun er anvendt naturlige fødevarer – det kan tilgengæld booste vores sundhed, og styrke modstandskraften mod allergi og intolerancer. Spis fuldkorn og fibre, det styrker tarmmiljøet. Alt dette booster de gode tarmbakterier, der er med til at modvirke leaky gut.
Lev efter en eliminationsdiæt i en periode, og se om der er bestemte fødevarer, der skaber booster din inflammation og giver allergi eller intolerancer. (Læs gerne “Kronisk sund” af læge Pia Norup). Arbejd så på at bygge din krop op med sunde fødevarer, og introducer langsomt de fødevarere du har reageret overfor, og måske oplever kroppen dem nu som lige så ufarlige som de reelt er.
Husk KRAMS faktorerne. Kost, rygning, alkohol, motion og søvn: Rygning fremmer væksten af dårlige trambakterier, udtørrer slimhinderne og huden. Foruden generelt at svække din sundhed og dit immunsystem. Mere end meget moderate mængder alkohol fremmer ligeledes væksten af dårlige tarmbakterier, og svækker dit immunsystem. Motion i de rette mængder (det er individuelt) fremme faktisk væksten af gode tarmbakterier, øger din energiomsætning, øger serotininniveauet og styrker din sundhed. Vores sundhed er afhængig af nok søvn, for søvn styrker immunforsvaret. Mangel på søvn kan fremme væksten af negative tarmbakterier.
Alt det har betydning for dit velbefindende og dit fysiske overskud til at bekæmpe dårlige tarmbakterier og inflammation.
3. Tænk over dit stressniveau. Lever du med selvvalgt stress, så prøv at skue ned for tempoet og ambitionerne, giv dig selv tid til ro, mindfullnes og nærvær. Skift til et mindre stressende arbejde. Sørg for at få søvn nok. Lever du i stressende relationer, så overvej om det er et sundt valg, eller du skal bryde ud og og få ro over dit liv. Er dine livsmønstre stressende, så overvej om du skal tale med din læge, en psykolog, terapeut eller lignende for at få hjælp til at gennemskue dine livsmønstre og til at ændre dem. Lav tid til dig selv og din sundhed, uanset dine livsomstændigheder, for selvomsorg kan være et godt middel mod oplevelsen af “flygt eller kæmp” situationerne i livet. Tal til dig selv om de behov du mærker du ikke får opfyldt, herunder ro til at tænke og føle, hvad der er det rigtige for dig i dit liv.
Få styr på din tarm-hjerne-vagusnerve akse, læs mere om det her.
Tarm-hjerne aksen via vagusnerven er ansvarlig for 80 % af vores immunsystem. Og 95 % af serotinin, lykkehormonet, findes ikke i hjernen, men i tarmene!!!
4. Kosttilskud. Det kan være godt at støtte den inflammerede og udfordrede krop med kosttilskud. Det kan ikke erstatte sund kost, men det kan støtte den sunde kost:
NB: hudens styrke påvirkes af de samme faktorer som slimhinderne, så når der står “styrker tarme og slimhinder” styrker præparaterne generelt også huden.
Probiotika støtter opblomstringen af de gode tarmbakterier, og styrker tarmvæggen og alle øvrige slimhinder. Fås som pulver eller piller. Spis gerne fermenterede produkter som kimchi, kraut, kombucha, kefir, det er naturligt probiotika. Præbiotika, fibre, støtter de gode tarmbakterier. Spis masser af fuldkorn og grøntsager, eller køb fibertabelletter, der dog ikke kan måle sig med naturlige fibre. Glutamin kan reducere skader på celler og hæmme betændelse i tarmene. Tilskud af vitaminer og mineraler, blandt andet alle B-vitaminerne, A-vitamin, C-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, zink, selen, kobber, molybdæn, mangan og magnesium. Især er et tilstrækkeligt tilskud af D3-vitamin vigtigt. Ikke kun for immunsystemet, men for næsten samtlige andre væv og organer i kroppen og hjernen. Spis det lettest i en god multivitaminpille. C-vitamin er et antioxidant, der kan hæmme frisætning af histamin, der udskilles i kroppen som en del af den allergiske reaktion. C-vitamin, magnesium, quercetin, virker stabiliserende på mastcellerne, som er de celler, der udskiller histamin, når vores slimhinder kommer i kontakt med pollen, som vi ikke tåler. Histamin udløser den allergiske reaktion, og ved at mindske mængden af histamin, mindsker man allergisymptomerne. Alfa-liponsyre og Gingko biloba er kraftige antioxidanter og gode for tarmslimhinden og øvrige slimhinder. Gode fedtsyrer: hørfrø, fisk, fiskeolie, havtornkerneolie, omega 3, 6, 7 & 9 – og rigtigt smør og kokosolie. Styrker slimhinderne. Kollagen fra bone broth, suppe kogt på kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og grønt. Eller som kosttilskud. Styrker tarme og øvrige slimhinder. Rød elmebark, pulver der røres op ikoldt eller kogt vand, virker helende på tarmene. Aloe vera, virker helende. Hørfrøafkog virker helende. Adaptogene urter såsom Rosenrod, Schisandra og Ginseng er gode valg for en velfungerende hjerne. Bliv undersøgt for Candidasvamp, for Candidasvampen trives bedst fugtige steder, især i slimhinderne. Det irriterer slimhinderne indefra og svækker dem, og derved bliver man mere påvirket af pollen.
Journalisering eller dagbog! Det er en god ide at føre journal over dine udfordringer, dine symptomer, og den måde du lever på. For at skabe forandringer i din livsstil, skal du have et retvisende billede af, hvordan du egentlig lever :).
Noter hver dag i mindst 8, gerne 12 uger: – Sygdomme og symtomer på daglig basis. – Kontaktsymptomer ved brug af tøj, creme, shampoo, parfume, rengøringsmidler, vaskemidler, nikkel, vand mm. – Hvad du spiser, hvornår du spiser, hvordan du havde det, efter hvert måltid. Husk også at notere snacks, slik, sodavand mm. – Hvor meget du motionerer, hvilke motionstyper, på hvilke tidspunkter du motionerede, hvordan du havde det efter motion. – Hvor stresset du har været og hvordan du har følt dig. Gjorde nogle oplevelser eller faktorer dig mere eller mindre stresset. – Hvor meget og hvor godt du har sovet? Hvad drømte du. Hvilke faktorer fra dagen påvirkede din søvn. – Har du røget. Hvor meget og hvornår. Hvordan påvirkede røgen dit velbefindende. – Alkohol, hvornår du har drukket alkohol, hvor meget, og hvordan du havde det bagefter. – Noter om eventuelle kosttilskud synes at hjælpe. – Konklusion på dagen: hvordan påvirkede de enkelte faktorer dit velbefindende. Noter om det samlet set var en god eller mindre god, måske dårlig dag, og hvorfor.
Prøv også at tjekke og rense dit hjem for skadelig kemi i rengøringsmidler, skønhedsprodukter, møbler, tæpper, dyner, sengetøj, håndklæder, tøj, sko etc. Skab et miljøvenligt hjem uden kemi og med med masser af luft og lys.
Mål, målsætninger og din dagbog! Opsæt nogle mål for et større velbefindende med mindre sygdom, færre fysiske gener, måske at blive helt symptomfri.
Søg at nå målet trin for trin, og husk at du er den der styrer processen. Prøv at forøge det du kan mærke forbedrer din livskvalitet, og eliminer det der giver dig flere gener. Noter resultaterne, og juster igen.
Dagbogsnotaterne kan hjælpe dig med at se, hvordan dit liv oprindeligt var, og hvordan det ser ud med de ændringer du implementerer. Og notaterne giver dig blik for, hvordan du selv, et stykke hen ad vejen, selv kan påvirke og måske endda styre dit liv og dit velbefindende.
Medicin Det er ok at anvende allergimedicin eller anden ordineret medicin. Man skal altid gøre alt, hvad man kan for at hjælpe sin krop, og der kan medicin være en hjælp. Men medicin er ikke forebyggende og gør ikke din krop sund. Det gør sund kost, god motion, søvn, mindre stress, mindre kemi, at stoppe rygning, at drikke mindre alkohol OG at leve bevidst!
Hjælp til processen! Hvis du har brug for hjælp til processen, så kontakt en professionel. Læge, terapeut, coach e. lign.
Du er velkommen til at kontakte mig for hjælp. Jeg er uddannet narrativ og holistisk kost- og livsstilsrådgiver, coach og traumekonsulent. Kontakt: info@sundmadsundtliv.dk
Jeg er selv allergiker, og har over mange år arbejdet med faktorer, der har forbedret mit liv!
Endnu en lækker frokost- eller forret. Smuk, velsmagende og sund! Er glutenfri, laktosefri og kan spises på keto og lchf diæt.
Min version kræver en spiralizer, men du kan også skrælle boljsebede og squash med en tyndskræller.
Hak krydderurterne mellemfint og sæt dem til side.
150 g røget laks 200 g rejer i lage 1 spsk. olivenolie 1 mellemstor øko bolsjebede 1/2 lille øko squash 1 øko citron, skal og saft 1×2 cm frisk ingefær, revet 1-2 dl krydderurteblade (jeg brugte citronmelisse, basilikum, estragon og koriander) fint uraffineret havsalt og friskkværnet peber 4 spsk. frosne ribs eller friske blåbær
Skræl bolsjebeden og kør den til spiraler på en spiralizer. Eller skræl i tynde spiraler med en skrællekniv. Kør squashen til spirale rpå spiralizeren. Eller skræl i tynde spiraler med en skrællekniv. Bræk spiralerne i mindre stykker. Læg spiralerne i iskoldt vand 5 minutter, og hæld den så i en sigte til afdrypning. Efter afdrypning lægges spiralerne på et viskestykke til tørring.
Vask og riv skallen af øko citronen. Pres derefter saften ud af den. Skræl ingefær og riv det.
Hæld væden fra rejerne gennem en sigte. Lad dem stå et par minutter. Bland derefter rejerne med citronsaft og skal, revet ingefær, 1 spsk. olivenolie, en smule salt og friskkværnet peber. Lad rejerne stå lidt og marinere.
Find 4 pæne dybe tallerkener eller skåle frem. Fordel squash og bolsjebede spiraler i tallerknerne. Måske er der lidt for mange. Tag lakseskiverne ud af pakken, fold dem som et blomsterblad og læg på spiralerne. Læg skefulde af marinerede rejer på spiralerne, til disse er fordelt. Pynt med hakkede krydderurter. Læg en skefuld frosne ribs eller friske blåbær på til sidst.
Retten er en fusion af de franske oeuf dur mayonnaise moutarde de Dijon og danske skidne æg (æg i sennepssauce)!
4 øko æg hjemmelavet sennepsmayonnaise, se her (tilsat Dijon sennep og lidt grovkornet sennep) eller en god købe øko mayonnaise rørt med Dijon sennep og lidt grovkornet sennep (NB: alternativt, så bland mayo med creme fraiche eller skyr og de to slags sennep, for en lidt lettere version) karse eller andet mikrogrønt
Kog æggene let hårdkogte (8 min.). Afkøl dem. Rør mayonnaisen. Skær æggene over i halve, læg med blommen nedad, og pynt med en stor spiseskefuld mayonnaise. Top op med karse.
Server til et stykke godt rugbrød, surdejsbrød eller blot som de er!
Disse vafler er lette at lave og bruger få råvarer, så de kan laves som en pludselig impuls!Og de kan laves af børn!Kan serveres til både et sødt eller et salt måltid! Serveres vaflerne til morgenmad put gerne lidt smør, nøddesmør, flødeost på, for en mindre blodsukkerpåvirkning – eller server med lidt bacon, røget laks, hummus, bønnespread… Serveres de om eftermiddagen er det også bedst med lidt fedt og protein til vaflerne, som flødeost eller nøddesmør plus frugt, eller proteinrige fødevarer som hummus, kikærte-nutella, af hensyn til blodsukkeret. Du kan også tilsætte lidt proteinpulver til dejen, hvis du har det i dit køkken. Serveres de som dessert kan du give den gas med frugtkompot, Nutella, sød flødeskum også videre!
4 personer, 1-2 vafler pr. person:
4 dl fine havregryn (eller havremel, hvor dine havregryn blendes til mel, hvis du foretrækker en mindre grov dej) 3 dl mælk eller plantemælk 2 M/L æg 1 gulerod (eller 1/2 squash) 1 æble 1/2 tsk. salt 1 tsk. vaniljesukker (kan udelades eller erstattes af lidt spidskommen, hvis vaflerne bruges til et salt måltid) 1 tsk. bagepulver 1 tsk. stødt kanel eller kardemomme (kan udelades)
Skræl og riv gulerodden. Riv æblet.
Pisk havregryn/havremel, mælk, æg, salt, sukker og krydderi sammen. Bland revet gulerod og æble i. Lad det hvile et par minutter. Hvis dejen er meget tyk, så tilsæt lidt mere mælk.
Varm vaffeljernet op, og pensl det med lidt olie eller smeltet smør, før hver vaffel. Læg et par skefulde dej på det varme jern, og bag hver vaffel 4-5 minutter. Hold dem varme i ovnen ved 100 grader varmluft. Ikke oven på hinanden, for så bliver de bløde.
Et herligt surdejsbrød, smukt og velsmagende. Bages over 2 dage!
Kræver: Thermomixer eller røremaskine. Hævekurv. Bagegryde, bagesten eller bagestål.
200 g rå rødbede 500 g øko hvedemel, gerne stenformalet 150 g surdej 300 g koldt vand 1 spsk. havsalt mel eller polenta til hævekurv
På thermomixer: Dag 1: Skær rødbede i stykker og læg i mixerskålen. Hak det 3 sek./speed 5.
Tilsæt mel, surdej og vand. Bland 20 sek/speed 6. Salt tilsættes først efter 1 time, da det giver fermenteringen en bedre start.
Læg dejen i et stor skål eller kondibøtte smurt med lidt olie og dækket med plastfilm eller låg. Lad dejen hvile 1 time.
Efter 1 time foldes dejen* og saltet indarbejdes. Læg dejen tilbage i skål/bøtte, og sæt i køleskabet til næste dag.
Dag 2: Tag dejen ud af køleskabet og fold den. Lad den hvile 30 minutter og fold igen.
Bred nu dejen ud som en firkant på et meldrysset køkkenbord. Fold dejen som en kuvert, siderne over hinanden, enderne ind over siderne. Lad dejen hvile.
Drys en hævekurv med masser af mel eller polenta. Læg dejen i kurven med sømmen opad. Læg plastfolie over dejen, og sæt den i køleskabet. Lad dejen hæve min. 50 % i køleskabet.
Mindst 45 minutter før du vil bage, så tænd oven på 250 grader, og sæt en bagegryde, bagesten eller bagestål ind i ovnen. Tag dejen ud af køleskabet 10 minutter før opvarmningstiden er overstået. Beklæd en plade med bagepapir, og vend dejen ud herpå. Snit dejen, og lad den hvile.
Når dit bageudstyr er klar, så læg brødet i gryden eller skub det over på bagesten/bagestål. Bag det 20 minutter (med låg på) ved 250 grader. Fjern låget, hvis du bager i gryde, skru ned til 220 grader og bag 20-25 minutter mere. Brødet skal lyde hult, når du banker på det. Læg det på en rist, og afkøl helt, før det spises.
På røremaskine: Dag 1: Hak 200 g rødbede groft i en foodprocessor, eller i hånden. Riv ikke rødbeden, for så afgiver det væske, hvilket farver brødet meget, og tilfører for meget væske til dejen.
Rør mel, vand og surdej sammen til en smidig dej, det tager cirka 10 minutter, måske lidt mere. Hæld dejen i en smurt skål eller kondibøtte. Lad dejen hæver 1 time. Tag dejen ud på et let meldrysset bord, og fold den mens du indarbejder saltet (arbejd kun let, for ikke at slå dejen ned). Læg dejen tilbage i skål/kondibøtte, og sæt det i køleskab til hævning.
Dag 2: Tag dejen ud af køleskabet og fold den. Lad den hvile 30 minutter og fold igen.
Bred nu dejen ud som en firkant på et meldrysset køkkenbord. Fold dejen som en kuvert, siderne over hinanden, enderne ind over siderne. Lad dejen hvile.
Drys en hævekurv med masser af mel eller polenta. Læg dejen i kurven med sømmen opad. Læg plastfolie over dejen, og sæt den i køleskabet. Lad dejen hæve cirka 70% i køleskabet.
Mindst 45 minutter før du vil bage, så tænd oven på 250 grader, og sæt en bagegryde, bagesten eller bagestål ind i ovnen. Tag dejen ud af køleskabet 10 minutter før opvarmningstiden er overstået. Beklæd en plade med bagepapir, og vend dejen ud herpå. Snit dejen, og lad den hvile.
Når dit bageudstyr er klar, så læg brødet i gryden eller skub det over på bagesten/bagestål. Bag det 20 minutter (med låg på) ved 250 grader (jeg bager ikke den slags brød ved varmluft, da jeg synes det udtørrer brødet). Fjern låget, hvis du bager i gryde, skru ned til 220 grader og bag 20-25 minutter mere. Brødet skal lyde hult, når du banker på det. Læg det på en rist, og afkøl helt, før det spises.
* Foldning af dej: Træk dejens 4 hjørner ind over midten af dejen et par gange. Det sætter gang i glutenudviklingen.
En god måde at få kartofler på, sprøde og velsmagende!
4 personer:
1000 g kartofler 1 mellemstort løg 1 spsk. citronsaft 20 g Maizena 20 g havregryn 1 æg 2 tsk. fint uraffineret havsalt friskkværnet peber olie
Kom kartoflerne i en foodprocessor, og hak dem mellemfint (ikke mos). Tilsæt de øvrige ingredienser og kør til en dej. Lad det stå og samle sig et par minutter.
Varm en slip-let pande op med godt med olie (bunden skal være dækket). Når olien er varm sættes kartoffeldejen på med en ske, 2 spsk. pr. klatkage. Pres klatkagen fladere, og steg cirka 5 minutter på hver side. Hold de stegte klatkager varme i en ovn ved 100 grader varmluft. Læg dem individuelt, så de ikke bliver bløde. Fortsæt til al dej er brugt.
Server til gryderetter, kødsauce, grøntsagsmix eller lav dem mindre (1 spsk. pr. klatkage) og server med creme fraiche og stenbidderrogn.
Opskriften er fra Thermomixer kogebogen, hvor den er tilpasset Thermomixer. Jeg har omskrevet til foodprocessor!
Uhm, så lækre! Opskriften er i en udgave med hvedemel, og en glutenfri udgave! Frosting er naturligt laktosefri!
Kan spises på lchf diæt, hvis der kun anvendes nøddemel.
12 muffins!
Version med hvedemel: 3 dl hvedemel 2 dl mandelmel (blend mandler til en fuldkornsagtig konsistens) 50 g hakkede mandler 2 tsk. bagepulver 3 dl mælk, tykmælk, skyr, creme faiche. mandelmælk, rismælk e. lign. 1/2 dl øko olivenolie, smeltet kokosolie, mandelsmør eller smeltet smør 1 stort æg (kan erstattes af 1/2 dl hørfrøgele, hvis du ikke tåler æg)* 3 spsk. flydende honning, agavesirup, eller en moset moden banan eller revet moden pære 1/2 strøget tsk. fint havsalt
Glutenfri version: 1,5 dl fuldkorns rismel (kan erstattes af mandel- eller anden nøddemel) 1,5 dl kokosfibermel 2 dl mandelmel (blend mandler til en fuldkornsagtig konsistens) 50 g hakkede mandler 1 spsk. Husk 2 tsk. bagepulver 3 dl mælk, tykmælk, skyr, creme faiche. mandelmælk, rismælk e. lign. 1/2 dl øko olivenolie, smeltet kokosolie, mandelsmør eller smeltet smør 1 stort æg (kan erstattes af 1/2 dl hørfrøgele, hvis du ikke tåler æg)* 3 spsk. flydende honning, agavesirup, eller en moset moden banan eller revet moden pære 1/2 strøget tsk. fint havsalt
Frosting: 3 dl revne gulerødder 1,5 dl appelsinsaft 6 store bløde dadler (Medjool) 2 spsk. creamy mandelsmør (kan erstattes af laktosefri flødeost, men så bliver farven lysere) 1/2 tsk. vaniljepulver/vaniljesukker/eller flydende vanilje 1/2 tsk. stødt kanel
Lav muffins med gluten: Bland hvedemel, mandelmel, salt, bagepulver og hakkede mandler. Pisk ægget luftigt i en anden skål, og rør mælk, olie (valgt fedtstof), og honning/agave/frugtmos i. Rør de våde ingredienser ned i de tørre. Dejen bliver fast. Fyld muffinsforme 3/4 op med dej, og bag dem ca. 15 minutter ved 180 grader. Test om de er færdige: stik en tandstik eller andet ned i en muffin, der må ikke sidde dej ved, når du trækker stikken op, så er de færdige. Tag de bagte muffins ud af formene efter 10 minutter og afkøl dem helt på en bagerist. (Hvis du vil bage i papirforme, og vil lade dine muffins blive deri til serveringen, så afkøl dem blot i formene)
Lav glutenfri muffins: Bland rismel, kokosfibermel, mandelmel, hakkede mandler, bagepulver og salt i en skål. Pisk ægget luftigt i en anden skål, og rør mælk, olie (valgt fedtstof), og honning/agave/frugtmos i. Rør de våde ingredienser ned i de tørre. Dejen bliver fast. Fyld muffinsforme 3/4 op med dej, og bag dem ca. 15 minutter ved 180 grader. Test om de er færdige: stik en tandstik eller andet ned i en muffin, der må ikke sidde dej ved, når du trækker stikken op, så er de færdige. Tag de bagte muffins ud af formene efter 10 minutter og afkøl dem helt på en bagerist. (Hvis du vil bage i papirforme, og vil lade dine muffins blive deri til serveringen, så afkøl dem blot i formene)
Lav frosting: Blend revet gulerod, appelsinsaft, dadler uden sten, mandelsmør, vanilje og kanel sammen. Det skal blive en glat og ensartet masse, for er der klumper i er det ikke til at sprøjte ud. (Jeg har en super blender, men måtte have frostingen en tur igennem en sigte for at få dem klumpfri).
Hæld massen i en sprøjtepose og sprøjt på de kolde muffins. Du kan også smøre frostingen på, hvis du ikke vil sprøjte det på, det er dog knap så dekorativt.
* Hørfrøgele kan erstatte æg. Hørfrø og vand i forholdet 1:2 sættes i blød i minimum 1 time til det danner en gele. Brug 1/2 dl. hørfrøgele i stedet for et æg, og evt. lidt mere bagepulver.
Et herligt luftigt brød, der kan bruges i mange sammenhænge – sandwich, morgenbrød, madpakke, mellemmåltid. Det skal koldhæve 24 timer, og efterhævning og bagning tager et par timer. Det er det hele værd!
5 dl kold vand 10 g gær 2 dl havregryn 1 dl græskarkerner og 2 dl solsikkekerner laves til fuldkornsagtig mel i en foodprocessor/blender 2 dl glutenfrit mel, jeg har brugt boghvede og brun hirsemel, da de er høje i proteinværdi – men quinoamel og fuldkornsrismel kan også bruges 1/2 dl hørfrø 1/2 dl sesamfrø 0,7 dl Fiberhusk (fås i almindelige supermarkeder) 2 tsk. uraffineret havsalt eller andet godt salt
Kør græskarkerner og solsikkekerner til mel. Rør gæren ud i koldt vand. Bland salt, havregryn, nøddemel og glutenfrit mel i, og rør godt rundt i dejen. Tilsæt Fiberhusk og rør igen, ælt eventuelt dejen igennem med hænderne. Det bliver en sammenhængende, men lidt våd dej. Dæk dejen med folie/plastfolie og et viskestykke og lad den hæve ved stuetemperatur i 24 timer.
Tag den hævede dej op på en bageplade med bagepapir, og klap dejen i den ønskede brødfacon med våde hænder, sørg for at overfladen er godt våd. Skær eventuelt ridser i dejen, så den kan hæve yderligere under bagningen. Lad brødet hvile en halv til en hel time på køkkenbordet, så dejen kan hæve lidt igen efter formning af brødet (må ikke stå i træk).
Pensl overfladen med vand eller æg. Drys eventuelt med birkes eller andet pynt inden bagning. Sæt en bageplade/pizzasten eller bagestål i ovnen, og sæt ovnen på 250 grader. Når ovnen er 250 grader tages bagepladen/pizzastenen/bagestålet ud, og bagepapir og brød lempes over på den varme plade. Sæt bageplade og brød tilbage i ovnen, skru ned til 220 grader og bag brødet ca. 40 minutter.
Afkøl brødet helt, og spis med dit ynglings pålæg.
Forskning viser, at vores tarme og hjerne er så tæt forbundet af celleaktivitetssignaler, hormoner og af vagusnerven*, at det næsten fungerer som to hjerner, og dette system er af stor betydning for både vores fysiske og mentale helbred!
Sagt med andre ord: vores tarme og vores hjerne samarbejder hele tiden, og er dybt afhængige af hinanden. Afhængigheden viser sig både i den sunde og den sygdomsramte krop, på forskellig måde.
I den sunde krop, hos mennesker der trives, sover godt, spiser og motionerer fornuftigt, ser man: – trivsel i livet udløses lykkehormoner som dopamin, serotonin og melatonin fra hjernen, hvilket sikrer en god hormonbalance i kroppen – den gode hormonbalance er med til at sikre, at det sunde maveindhold føres hensigtsmæssigt fra maven til tarmene, hvor der frigives næring til kroppen – den sunde mad skaber også en sund og alsidig bakterieflora i tarmene, som sikrer den rette optagelse af føden – de sunde tarmbakterier sikrer også at lykkehormoner som serotonin kan ekstraheres af maden – vagusnerven *) påvirkes positivt af serotonin mm. og dette skaber igen en positiv hjerneaktivitet
*) Vagusnerven er den eneste nerve i vores krop, som direkte forbinder hjernen med maven, fordøjelseskanalen, lungerne, hjertet, milten, tarmene, leveren og nyrerne. Ca. 70 % af nervefibrene i vagusnerven er sensoriske, og de sørger for hele tiden at sende beskeder til hjernen om tilstanden i vores krop. Dette betyder, at nerven kan melde tilbage til hjernen, hvordan diverse organer har det.
I den sygdomsramte krop, præget af angst, depression, stress og/eller fysiske sygdomme, ser man: – hjernen udløser stresshormon – dette aktiverer yderligere hormonelt styrede stressreaktioner – stress forstyrrer fordøjelsen, hvilket kan skabe opblomstring af dårlige tarmbakterier og utætte tarme – dårlige tarmbakterier og utætte tarme kan medføre lækning af restprodukter fra fordøjelsen til blodbanerne (kroppen oplever det som endotoxin/giftstof) – det kan medføre inflammation i kroppen – hvilket igen kan medføre inflammation i hjernen (sygdom og/eller psykiske problemer)
OBS! Dette sofistikerede system er ansvarlig for 80 % af dit immunsystem. Og 95 % af dit serotinin, lykkehormon, findes ikke i hjernen, men i tarmene. …Så vi skal passe rigtig godt på vores fordøjelsessystem: mave og tarme.
10 gode råd til at etablere en sund og velfungerende tarm-hjerne forbindelse:
1.Lad cirka 50 % af din tallerken ved hvert måltid være grøntsager og frugt, resten skal være proteiner, godt fedstof og langsomme kulhydrater fra fuldkorn eller anden lødig kulhydratkilde (ris, pasta, kartofler, søde kartofler, quinoa, hirse, linser, bønner mm.) Sund mad hjælper til opblomstring af de gode tambakterier – de der beroliger vagusnerven og giver en god fornemmelse i krop og sjæl.
2.Spis så meget økologisk som du har råd til, for at undgå pesticider og miljøgifte. Pesticider og giftstoffer stresser kroppen og giver en opblomstring af dårlige tarmbakterier
3. Undgå madkemi, underlødige tilsætningsstoffer, og mad fyldt med dårlige fedtstoffer (alt det du finder i fast food af lav kvalitet, lav kvalitet fryse- og dåse færdigmad, langtidsholdbar mælk og mælkeprodukter, mange coffee creamere, lav kvalitet kage- og brødmix, lav kvalitet færdige brød, kiks og kager, det meste cremepulver, sovsepulver, suppepulver, frikadellemix mm.) Tjek ingredienslisten, hvis du ikke kan genkende det der står, så køb ikke varen! Husk at ringe og usund mad giver stressede og dårligt fungerende tarme.
4. Nedbring dit stressniveau mest muligt. Dyrk mindfullness, meditation, yoga, sudoko, kryds- og tværs, god musik, gode bøger, gåture eller lignende hver dag. Du skal gøre noget der får din krops stressreaktion ned i gear!
5.Dyrk gode relationer, helt bevidst. Tal med dine nære og kære, dyrk dine venner, tal kærligt til dit kæledyr, ring til din søde gamle tante eller en god skoleven du næsten havde glemt – så ofte som muligt. At dyrke de gode relationer hæver dit serotoninniveau og nedbringer dit kortisonniveau. Gode relationer gør din vagusnerve rolig og afstresset. Undgå dårlige relationer, de dræner dig for sundhed, og gør din vagusnerve urolig!
6.Dyrk let motion så tit som muligt. Gåture, løbeture, cyketure, boldspil, petanque, crolf, frisbee golf, golf, motionsgymnastik mv. er sundt. Du behøver ikke dyrke hård sport for at være sundt, tværtom, så er mild og middelanstrengende motion sundest for krop og sjæl, særligt hvis du er stresset. Motion påvirker vores metabolisme, energiomsætning, der påvirker vores hormoner, herunder vores veltilpashedshormoner, let motion påvirker vores stresshormoner positivt ved at nedsætte vores kortisolniveau osv. Vagusnerven slapper af ved motion, der øger din velvære. Noget forskning tyder sågar på, at let motion kan fremme tilvækst af de gode tarmbakterier.
7. Fjern miljøgifte fra dit hjemmemiljø. Brug rengøringsmidler uden kemi. Køb tøj, møbler, legetøj, dimser til hjemmet uden miljøgifte, læs grundigt på emballagen. Miljøgifte påvirker vores hormoner, og stresser kroppen, fordi den ikke kan “forstå” hvad det er, og ikke ved hvordan den skal beskytte sig mod det. Vagusnerven påvirkes negativt af elementer der stresser kroppen, og det giver uro i hjernen!
8.Undgå rygning. Rygning påvirker dine indre organer negativt, oxiderer dine celler, udløser hormonet kortisol, øger kroppens stressniveau, og rygning kan fremme opblomstring af negative tarmbakterier. Faktorer der stresser din vagusnerve, og fremkalder uro i hjernen!
9. Drik en meget moderat mængde alkohol. Alkohol påvirker kroppen på mange måder, herunder b.la. ved at produktionen af mandligt kønshormon, testosteron, kan falde, mens koncentrationen af stresshormonet kortisol bliver større, selvom det føles som om, at alkoholen får én til at slappe af. Andre stresshormoner kan også stige, hvilket kan give uregelmæssig hjerterytme, og alkohol påvirker insulinet, så blodsukkeret enten kan stige eller falde uhensigtsmæssigt. Alkohol påvirker de fleste organer, forstyrrer de gode tarmbakterier, gør din vagusnerve nervøs, så du får en hjerne, der er ude af balance.
10.Dyrk den gode søvn. Lav regelmæssige søvnrutiner (gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag). Spis ikke eller drik alkohol tæt på sengetid, det forstyrrer søvnen. Dine tarme har også brug for ro til fordøjelse, så en spisepause på 10-12 timer mellem aftens- og morgenmåltid er godt.Tag ikke elektronik med i seng (mobiltelefon, Ipad etc.), så det kan forstyrre din søvn med bip og lys. Din hjerne skal skylle sig selv om natten, for at fjerne brugte proteinstoffer, og det kræver en rolig og dyb søvn. Sørg for at der er mørkt i dit soveværelse, mørket fremmer melatonindannelsen, det hormon, der får dig til at sove godt. Når du får hvile om natten bliver alle dine celler, dine hormoner, din vagusnerve og dermed din hjerne glad og velfungerende, hvilket igen påvirker din tarme til et større velbefindende, hvilket betyder bedre optagelse af sundheden i din mad, som betyder udløsning af de gode hormoner, der… En god cirkel er skabt!
Søg professionel hjælp, hvis du ikke kan få styr på ovennævnte mekanismer og du er: meget stresset, lider under et stressende traume, lider af tilbagevendende mave-tarmuro, har småondt et eller andet sted hele tiden, har tilbagevendende hovedpine, er urimeligt træt hele tiden, føler det som om du har tåge i hjernen, er urimeligt glemsom, sover rigtig dårligt, ofte er ked af det eller depressiv, får angstanfald, har vægtproblemer der skyldes en stresset livsstil mv.!
Du er velkommen til at kontakte mig på info@sundmadsundtliv.dk, for en samtale om at komme på en sundere vej! Jeg er uddannet funktionel sundhedsrådgiver med viden om sund mad og sund livsstil, jeg er desuden uddannet stress- og traumekonsulent og har lavet terapeutisk vejledning i mange år.
Et dejlig surdejs hvedebrød med fuldkorn og lidt rugmel, til at give en mere distinkt smag.Bages over 2 dage!
Opskriften er lavet til surdejsbagning, hvis du ikke at du har en surdej, så lav en, se her. Eller brug i stedet 20 g gær, og udskift lidt af vandet med kærnemælk for smagens skyld.
4 dl koldt vand 1/2 dl surdej 10 g gær 470 g økologisk hvedemel (gerne stenformalet og sigtet) 50 g fuldkornsmel 70 g fint rugmel 15 g salt
Dag 1 På røremaskine: Rør vand, surdej og gær sammen. Tilsæt mel og salt, og ælt dejen godt sammen til den er smidig og blank, (ca. 10-14 minutter i alt) Kom dejen i en oliesmurt skål med låg, sæt den i køleskabet og lad den hæve der 24 timer.
På Thermomixer: Hæld vand, surdej og gær i mikserskålen, og rør det sammen 20 sekunder, trin 4. Tilsæt mel og salt til mikserskålen, og ælt dejen 2 minutter på dejfunktion. Kom dejen i en oliesmurt skål med låg, sæt den i køleskabet og lad den hæve der 24 timer.
Dag 2 Efter 22-23 timer: Vend dejen ud på et bord med et let drys, form til et aflangt brød, læg den i en pudret hævekurv*. Sæt den tilbage i køleskabet i hævekurven. Tænd ovnen med en bagesten eller en støbejernsgryde i, på 250 grader i 45-60 minutter.
Tag brødet ud af køleskabet. Vend det ud på en bageplade eller bagespatel med bagepapir på. Snit brød et par steder for optimal hævning. Lad det hvile i 10 minutter.
Placer brødet på din bagesten/bagestål med spatlen, eller læg det ned i den varme støbejernsgryde ved hjælp af bagepapiret. Pas på ikke at brænde dig. Smid 5 isterninger eller 1 kop vand i ovnen, damp giver en hævning og skorpe.
Bagning i gryde: bag 20 minutter med låg ved 250 grader, fjern låget og bag 15-20 minutter mere ved 220 grader. Bagetiden afhænger af, hvor tyk en skorpe du ønsker.
Bagning på sten eller stål: bag 20 minutter ved 250 grader, skru ned til 220 grader og bag 15-20 minutter mere. Bagetiden afhænger af, hvor tyk en skorpe du ønsker.
“Jeg skal leve glutenfrit, eller en i familien skal. Hvordan gør vi?” Få nogle svar her!
Glutenfri bagning og madlavning vinder frem, så der findes mange bageegnede produkter i dit supermarked, og der findes gode koge- og bagebøger, og websites med opskrifter. Du kan sågar bage med glutenfri surdej! Læs mere om den glutenfri verden nedenfor!
Hvorfor vil du leve glutenfrit? Måske vil du gerne undgå gluten, fordi du bøvler med maveuro, oppustethed og diarre? Måske har du histaminintolerence, og kan mærke at gluten giver dig histaminproblemer! Måske har du fået konstateret cøliaki eller hvedeallergi? De to førstnævnte er en udfordring, som måske kan afhjælpes af mindre gluten i din livsstil. Sidstnævnte er alvorlige sygdomme, der kræver et komplet gluten eller hvedefrit liv.
Læs om glutenintolerence eller sensitivitet, cøliaki og hvedeallergi her på mit website!
Hvis du ikke har fået konstateret en sygdom, der kræver absolut fravær af gluten, så skal du måske overveje om du vil leve helt glutenfrit, eller blot nedsætte dit glutenindtag. Et forøget indtag af grøntsager og frugt, 600 g om dagen, med grøntsager til alle måltider, vil for mange betyde et mindre indtag af glutenholdige produkter, og en forøgelse af din generelle sundhed!
At leve glutenfrit betyder: Man ikke kan spise noget indeholdende hvede, rug og byg, da disse kornsorter indeholder gluten. Det vil sige at du ikke kan spise almindelig franskbrød, fuldkornsbrød, flutes, rugbrød, pasta, bulgur, cous cous…
Havre er naturligt glutenfrit, men da havregryn og havremel ofte valses på møller der også valser andre kornsorter, skal du købe havregryn klassificeret glutenfri, for at undgå at grynene rumme spor af gluten. Små spor af gluten er dog ofte kun et problem for mennesker med cøliaki, hvor gluten er helbredsnedbrydende, og kan give akutte problemer. Eller mennesker med hvedeallergi, der ikke tåler det mindste spor af hvede.
Vi spiser meget mad baseret på kornprodukter i Danmark, så overgangen til en glutenfri livsstil kan godt være besværlig, men samtidig er det stort fokus på glutenfri kost, så der er mange gode produkter på markedet til erstatning.
NB: Vær opmærksom på, at meget færdigmad, fra pålæg over mayo-salater og kager til færdigretter indeholder gluten. Enten som mel eller som ren gluten, der tilsættes på grund af dets stabiliseringsevne.
Hvordan lever jeg glutenfrit? Du laver mad og bager med glutenfri produkter… eller du spiser mere frugt og grønt i stedet for kornbaseret mad – eller lidt af hvert!
Glutenfri produkter! Brødog kage: Der findes glutenfri brød i alle supermarkeder. Tjek indholdet, og undgå produkter med (meget) stivelse og tilsætningsstoffer du ikke kan identificere, da det ikke er sundt. Bag selv glutenfrit brød, så ved du hvad du spiser.
Du kan bage med: Havre, teff, hirse, sorgum, ris, majs, boghvede, nøddemel, amarant, quinoa, kastanje, kikærte, kokosfiber, bønner. Og der findes blandede glutenfri melblandinger.
Glutenfrit mel har en anderledes og mere distinkt smag end glutenholdigt mel, så man kan med fordel eksperimentere med, hvilke meltyper man kan lide. Glutenfri mel har også meget forskellig bageevne, så man skal lære sig at bage på en ny måde, og ofte blande meltyper, for at få perfekt bagværk.
Glutenfri mel kan anvendes til både brød og boller, pizza, pandekager, kager, cookies mm. Men de har forskellige kvaliteter, så ikke alle er lige gode til det samme! Som sagt kan man købe færdige glutenfri brødblandinger eller melblandinger, men tjek at de ikke indeholder (for meget) stivelse, f.eks.. i form af kartoffelmel, men det kan også godt bare hedde stivelse eller noget du ikke kan identificere. Det er tomme kalorier, der nok giver “lettere” bagværk, men ikke indeholder nogen form for sundhed til kroppen. At undgå tomme kalorier er vigtigst ved bagning af brød, madpandekager, pizza, morgenboller mv.. Kage er i forvejen ofte ikke et sundhedstilskud. Jeg vil dog ikke vælge produkter med megen stivelse uanset hvad, eller med tilsætningsstoffer, som man ikke kan identificere.
Læs om glutenfri mel og melblandinger + brug af disse melsorter her til brød og kager: Karina Baagø (hjælp til glutenfrit liv + meloversigt og opskrifter) Cooking Club (meloversigt og opskrifter) Spis bedre (meloversigt og opskrifter) Glutenfrifoodie (meloversigt og opskrifter)
Glutenfri brød og kageopskrifter: Min blog rummer glutenfri brødopskrifter og low carb glutenfri opskrifter! Emma Martin (blogger med bl.a. glutenfri opskrifter) Meyer (fine opskrifter) HUG bageri (glutenfrit brødsalg og opskrifter – virkelig kvalitet) Mad for livet (blogger med bl.a. glutenfri brød og kageopskrifter) Madbanditten (Low carb og glutenfri boller og kager, anderledes end de andre, da alt er low carb, og det er glutenfri mel ikke, så det er nøddemel, æg og mejeriprodkter der erstatter melet) From The Larder (engelsk blogger, kun glutenfri, særligt kager)
Glutenfri bake-off, hvor nogen har gjort arbejdet for dig: Foremma (glutenfri bake-off, som du laver færdigt hjemme, høj kvalitet)
Du kan købe glutenfri mel, melblandinger og brød fra (sælges i de fleste supermarkeder. Her er nogle kvalitative leverandører i supermarkederne: Urtekram (sælger glutenfri mel og brødblandinger af høj kvalitet) Semper (sælger mel og brød, opskrifter) Valsemøllen (sælger glutenfri brødblandinger med hvedestivelse, hvilket giver ganske lidt gluten)
Kan jeg få fiber nok ved glutenfri bagning? Ja, hvis du bager med fuldkornsprodukter som, havremel, havregryn, fuldkornsrismel, fuldkornsmajsmel, hirsemel, boghvedemel, og nøddemel. Desuden anvendes der fiber fra loppefrøskaller og kokosfibermel i mange glutenfri brødopskrifter. Du kan også bage med grøntsager og nødder, ofte i kombination med æg og ost, og lave fiberrigt bagværk. Jeg har bud på dette på min hjemmeside og Madbanditten har meget af den slags
Mad, pålæg mv: Husk at meget fra supermarkedets disk rummer gluten, som stivelsesmiddel. Tjek ingredienslisten på alt andet end frugt og grønt, før du køber det! Men supermarkederne har også lødige produkter uden gluten, og man kan læse dette på rigtig mange produkter i dag. F.eks. hos De grønne slagtere, Hanegal, Naturli, og mange veganske produkter
Lav gerne selv din mad, og måske dit pålæg, for at undgå gluten, og tilsætningsstoffer, der ikke gør noget godt for kroppen.
Man kan købe glutenfri pasta/nudler/lasagneplader, og naturligt glutenfri produkter som havre, quinoa, boghvede, hirse, amarant og ris/risnudler, at bruge i sin mad.
NB: Kød, frugt og grønt (her under kartofler) er glutenfri! Brug grøntsager og frugt i stedet for kornprodukter, ris og lignende, så meget du kan. Der er mere sundhed i dette, end i glutenholdige/glutenfri kornprodukter og ris. Du kan lave pasta på grøntsager med en skrællekniv, lasagneplader af squash eller auberginer, ris af blomkål og broccoli, mos på kartofler, søde kartofler, græskar og rodfrugter, pommes frites på kartofler og rodfrugter – variationerne af tilbehør er utallige, uden kornprodukter! Lav salater, sauterede/stegte/kogte grøntsager i stedet for pasta til kødet, brug nødder, ost, frugt, krydderurter/krydderier til at spice op.
Nødder og bønner/linser: Nødder og nøddemel er glutenfri og gode at bruge i glutenfri bagning og madlavning, hvis du ikke har nøddeallergi. Kerner som sesamfrø, chiafrø, græskar, solsikke, er også glutenfri og gode, også for dem med nøddeallergi.
Bønner og linser er ligeledes gode for mange glutenallergikerer, da de er glutenfri, hvis du tåler bønner og linser. Bønner og linser kan drille nogen mennesker (særligt allergikere) med deres indhold af lektiner og oligosakkarider. Det er vigtigt at udbløde og koge efter anvisning på pakkerne, eller læse her om tilberedning hos Planteæderen, der har en proces som nedsætter bøvlet med disse fødevarer!
Inspiration til glutenfri madlavning: Du kan finde glutenfri madopskrifter på min hjemmeside! Glutenfri Magi (opskrifter på mad og brød uden gluten) Meyer (opskrifter på mad uden gluten) Emma Martin (blogger, med bl.a. madopskrifter uden gluten) Mad for livet (blogger, med bl.a. madopskrifter uden gluten) Coop (madvarer og opskrifter uden gluten) Carrotstick (forslag til glutenfri basisvarer og opskrifter)
God fornøjelse i det glutenfri univers. Ps.: Det glutenfri liv hænger ofte sammen med allergier eller maveuro, hvilket jeg er specialist i. Hvis du vil have hjælp, så kontakt mig gerne på: info@sundmadsundtliv.dk.
Havregrød kan spises med andet en sød topping. Med salte elementer kan grøden bruges både til morgenmad, frokost og aftensmad! Her er tilsat et æg til grøden, det giver en fin balance mellem protein og kulhydrat. Sundt og lækkert!
1 portion grød (gang dimensionerne direkte op for flere spisende): 1-1,5 dl havregryn (finvalsede eller grovvalsede, eller blandet, efter eget valg) 1 tsk. salt 1 dl vand 1-2 dl mælk/plantemælk 1 æg
Kog havregryn op med vand og salt, når grøden koger tilsættes mælk, og grøden koges 4-5 minutter. Pisk 1 æg sammen i en lille skål, tilsæt det piskede æg til grøden, rør det godt ind, og kog 1 minut. Hælkd grøden i en tallerken og tilsæt topping.
Sød kartoffel creme (stor mængde, der kan anvendes som aftensmad tilbehør, suppe, tærtefyld, pastasauce etc.): 500 g søde kartofler vand 60 g smør 1 dl fløde evt. lidt mælk eller vand salt, peber, evt. lidt chilipulver eller flager
Skræl de søde kartofler, skær dem i mindre stykker og kog dem i usaltet vand i 10-20 minutter. Kogetiden afhænger af sorten.
Hæld vandet fra og blend kartoflerne med smør, fløde, 1 tsk salt, lidt friskkværnet peber og evt. chili. til en helt glat creme. Tilsæt lidt vand eller mælk, hvis cremen ikke bliver let nok i konsistensen. Smag til med salt.
Topping: Sød kartoffelcreme, friskrevet parmesanost og hakket mikrogrønt/krydderurter.
Andre toppingforslag: Pesto og hakkede, ristede nødder Krydrede let kogte eller sauterede grøntsager i små bidder + revet ost (parmesan eller vesterhavsost) Salsa (f.eks. med tomat, ell. mango, ell. æble, med lidt forårsløg, hvidløg, citron/eddike, salt peber, chili) Æblemos og bacontern Kogt eller røget ristet skinke brudt i små stykker, revet ost, mikrogrønt Ristet chorizo i små bidder, blødristet løg, revet tør ost Blåskimmelost i små tern, moden pære i små stykker, mikrogrønt Stegt andebryst (ell. røget andebryst), appelsinstykker vendt med chili og mikrogrønt, evt. lidt kapers og ell. oliven i små bidder
At finde ud af, at man er laktoseintolerent kan sætte madlavningen under pres!
“Kun en i familien har laktoseintolerence, hvad gør vi med maden?” “Jeg elsker god mad, skal jeg nu kun have kedelig mad?” “Hvad med gæster og fester, hvordan skal vi lave laktosefri festmad?“
Spørgsmålene kan for nogen tårne sig op, når de finder ud af at de har laktoseintolerence, eller en i familien har! Men maden behøver hverken blive kedelig eller besværlig af den grund- Madlavningen kræver måske lidt nytænkning, men læs nedenfor, og se hvor let det kan gøres!
Nemmeste løsning:Arla sælger en række laktosefri mælke-, fløde, flødeost og surmælksprodukter, tjek deres hjemmeside! Og familien kan ikke smage forskel! Nem løsning: Du kan finde veganske mælkeprodukterstatninger, du finder nogle links hertil i nedenstående artikel. Nytænkning: Andre produkter erstatte mælkeprodukter, og give dig lige så succesfuld madlavning.
Erstatninger for mælk, surmælksprodukter, fløde, smør!
Salt mad: Fedt og fedlækker smag: Mælk, ost, fløde og smør gør maden lækker, bl.a. fordi de tilfører fedt. Fedt smager godt og understreger andre smage, derfor bruger vi fedt i madlavning – ud over at det gode fedt er en del af vores sundhed.
Men fedt kan komme fra gode koldpressede olier: olivenolie, rapsolie avocadoolie, nøddeolie, kokosolie, kokosfedt (øverst i dåsen med kokosmælk). Og lad være med at spare på de gode olier, de er sunde og fantastiske smagsgivere. Disse olier har mere smag end mælkeprodukter, så smag dig frem til den mængde du kan lide! Du kan vælge at stege dine grøntsager og dit kød i ret lidt fedtstof, og så tilsætte mere olie efter færdigstegning, kogning, dampning, for så er olien sundere, og du kan bruge olien til at tilsmage retten.
Oliven, avocado og parmesanost (naturligt laktosefri) kan give umamismag og fedme til en ret.
Nøddesmør er også en god erstatning for smør i nogle retter. Brug mandel-, hasselnødde- og cashewsmør. Brug peanutbutter og tahin. En form for smør der booster smagen i din mad! De er også gode på brød, yummi!
Nødde- og plantemælk (og nødder): Plante- og nøddemælk er laktosefri. Lav det selv, eller køb de mange udmærkede produkter. Køb dem der er uden sukker og unødvendige tilsætningsstoffer, stabilisator f.eks.
Udblødte cashewnødder (og macademianødder) kan blendes og blive til en lækker creme, a la mayo. Er super godt til dressinger.
Ost og ostesmag: De fleste oste har intet eller et lavt indhold af laktose, der nedbrydes under fremstilling og lagring, og tåles af mange med laktoseintolerence. Der findes også gode veganske osteprodukter uden laktose. Se f.eks. her. Ost kan erstattes af gærflager, der kan købes i store supermarkeder, helsekostbutikker og på nettet. Ikke at forveksle med gær, flagerne er inaktiv gær, og kun en smagsforstærker.
Intens smag ogcremet konsistens: Grøntsagsbouillon, gerne hjemmelavet eller Herbamare bouillon, er også en god smagsgiver, cremer ikke som mælkeprodukter, men tilfører smag. Det cremede kan komme fra kokos- eller plantefløde. Igen søg produkter uden for mange tilsætningsstoffer. Alternativt kan det cremede komme fra grøntsager kogt i bouillon, blendet, og rør ind i retten. Det giver en fantastisk smag!
Jævn maden med Maizenamel rørt op i lidt koldt vand, det giver en fin cremet konsistens. Brug IKKE for meget, for så bliver retten som gele :). Læs bag på pakken.
Sød mad/dessert: Brug laktosefri mælk/fløde/flødeost/surmælksprodukter og smør fra Arla og andre mælkeproducenter- eller læs nedenfor!
Nødde- og planteprodukter: Brug nødder, nøddesmør og vegansk smør! Gå udenom produkter med mange tilsætningsstoffer og sukker, tilsæt selv sukker. Nødde- og plantemælk blendet op med syrlige elementer som citron/appelsin, passionsfrugt, æble, stikkelsbær giver en smag a la surmælksprodukter. Ret godt til en alternativ koldskål eller panne cotta!
Cremet konsistens: Jævn med Maizemel, agar agar (helsekost eller større supermarkeder) æg, eller husblas.
Du kan også tykne og jævne med kokosfedt/kokossmør og kakaosmør (det fås i helsekost og supermarkeder som Føtex, Bilka, og Meny) i desserter og kager, der ikke skal opvarmes.
Udblød tørret frugt, og blend det, eller blend frisk frugt. Begge dele er storartede smagsgivere i desserter, og de giver desserterne en fin fløjlsblød konsistens.
Bær og chokolade kan blendes med avocado, for fedme og for en god konsistens. Avocadoen er mild og næsten smagsneutral, så den forstyrrer ikke ikke smagen i din dessert.
Udblødte cashewnødder (og macademianødder) kan blendes og blive til en lækker creme. Blend gerne med lidt hel vaniljestang og flormelis eller flydende sødestof, og du får en skøn glat creme. (Mandler og hasselnødder kan også bruges, men kan ikke blendes helt så fløjlsbløde).
inspiration til laktosefri madlavning og bagning:
Du kan finde inspiration på min blog, se under laktosefri.
400 g pasta olivenolie 2 små øko squash 1 stor øko aubergine 1 stor øko porre eller to mindre (evt. 1-2 løg) 1 øko citron frisk revet parmesanost 30 g pinjekerner 1 håndfuld persille 2-3 spsk. kapers
Tænd ovnen på 210 grader varmluft. Skyl og tør grøntsagerne. Rengør porren, og halver den på langs. Skær 3 cm lange stykker på tværs. Skær squashen i 5 mm tykke skiver. Skær aubergine i 2 mm tykke skiver. Læg begge slags grøntsagsskiver og porrestykker på bageplader med bagepapir, og pensl med godt med øko olivenolie. Drys med salt og peber. Bag skiverne i 20 minutter.
Kog pastaen efter anvisning på pakken. Afdryp den og vend med en lille sjat olivenolie. Rist pinjekernerne. Riv øko citronen, halver den og pres saften ud af 1/2 citron. Skyl, tør og hak persillen.
Vend den friskkogte pasta med bagte grøntsager. Riv parmesanost hen over. Drys citronskal hen over pastaen, og hæld saften fra 1/2 citron hen over. Vend forsigtigt alt sammen. Drys med hakket persille, kapers og til slut pinjekerner.
En anderledes vaffel, hvor kartofler er hovedingrediensen. Smager virkelig lækkert!
6 vafler: 500 g kartofler 1 mellemstort løg 50 g havregryn 75 g hvedemel (eller glutenfrit mel) 2 æg str. L 2 tsk. salt (uden top)
3-4 dl creme fraice, græsk yoghurt eller skyr masser af grønt: persille, purløg, karse, dild, basilikum – lidt af hvert eller en af delene
200 g røget laks.
Thermomixer: Læg kartofler i 2×2 cm stykker, pillet løg i kvarte, havregryn, mel, salt og æg i thermomixeren. Kør 9 sekunder på speed 5.
Foodprocessor: Læg kartofler i mindre stykker i foodprocessoren, og riv det mellemfint. Tilsæt de øvrige ingredienser og kør det hurtigt til en grov dej.
I hånden: Riv kartoflerne groft, rør sammen med de øvrige ingredienser til en grov dej.
Opvarm dit vaffeljern, smør det let med olivenolie, og bag vaflerne, 5 minutter hver. Hold de bagte vafler varme ved 100 grader i din ovn – på bageristen med et stykke bagepapir.
Creme: Rør creme fraice eller græsk yoghurt op med salt, peber og masser af hakket grønt.
Server kartoffelvaflerne med creme og skiver af en god røget laks.
Et herligt tilbehør til kød, fisk eller vegetarretter. Jeg serverede det til bagte rødspættefileter.
300 g fuldkornsnudler 1/4 rød-, hvid-, eller spidskål (spidskål 1/2) 2 gulerødder 1/2 stor fennikel 1 stort løg 1 broccoli 1 rød peber 1 spsk. øko olivenolie salt og peber
Smag til nudler og grøntsager: 1 spsk. olivenolie 1 tsk. mørk sesamolie (kan udelades) 1 spsk. soyasauce 1 spsk. fishsauce 1 tsk. sød paprika 1 tsk. stærk paprika 2×2 cm frisk ingefær, revet evt. 2 cm frisk gurkemeje, revet 1 spsk. sød chilisauce ell. 1/2 tsk. chilipulver skræl og saft fra 1/2 øko citron eller 1 øko lime 1 fed hvidløg, presset, revet eller hakket ultrafint
Ovenstående var det grønt jeg brugte, du kan bruge hvad du vil af grøntsager!
Kål: fjern kedelige kålblade. Snit i både på cirka 5-6 cm længde og 2-3 cm bredde. Skræl gulerødderne og skær den i 4 cm stykker, og så i stave. Fennikel: fjern yderblade og stokke, og skær i tynde både/strimler. Skræl løget, og skær det i tynde både. Skær broccolihovedet af stokken. Skræl stokken, og skær den i tynde både. Del hovedet i små buketter. Del peberfrugten, fjern kerner og de hvide frøstande, snit i strimler på langs eller tværs.
Sauter grøntsagerne i 1-2 spsk. olivenolie med lidt salt og peber, til de er al dente (knap møre).
Kog nudlerne efter anvisning på pakken.
Pisk smagsingredienserne sammen. Rør dem i de sauterede grøntsager. Klip de kogte afdryppede nudler i mindre stykker, og vend dem i grøntsagerne. Varm det hele igennem et par minutter ved middelvarme. Tilsmag retten med salt, eventuelt lidt sukker/ honning, hvis du ikke har brugt sød chilisauce.
Bagt havregrød er en nem kage, en sund morgenmad, et herligt brunch indslag… Jeg serverer den med flødeskum til, men græsk yoghurt, Skyr eller kokosfløde kan også bruges.
Kan være både gluten- og laktosefri. God ved histaminintolerence, da der ikke er hævemiddel, æg og lignende i.
5 dl fint valsede økologiske havregryn 5 dl sød æblejuice eller æblemost (min var en hjemmelavet juice og en blanding af æble og pære) lidt fint havsalt 1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker, fås hos Urtekram) evt. friskrevet ingefær 2 dl bær, friske eller frosne (jeg brugte frosne solbær og ribs) 2 spsk. øko olivenolie, smeltet smør eller smeltet kokosolie 1 håndfuld græskarkerner
Rør alle ingredienser sammen, og lad det trække 30 minutter. Kagen er ikke meget sød, så der kan blandes sukker eller honning i, hvis man har en meget sød tand.
Hæld grøden op i en smurt tærteform og bag 25-30 minutter ved 200 grader. Drys med græskarkerner.
1 æg eller en æggehvide til at pensle bollerne med
Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl og riv gulerødderne.
Kør mandlerne kort i en foodprocessor, tilsæt havregryn og kør begge dele til en grov mel.
Pisk Skyr, vand, olie, revne gulerødder og æg sammen, tilsæt mandel-havremel, majsmel, solsikkekerner, salt og bagepulver. Rør alt sammen til en lind dej, tilsæt Fiberhusk og rør igen. Nu bliver dejen fast og kan formes med hænderne til boller.
Form det antal boller du ønsker, læg dem på en bageplade med bagepapir, pensl dem med æg og bag dem 15-17 minutter til de er lysebrune og sprøde i overfladen.
En let sødlig bolle, a la tebolle, smager skønt. Kan laves på en eftermiddag til kaffen/teen. Æblemosen erstatter sukker og fedtstof.
Cirka 12 boller: 3,5 dl vand, mælk, plantemælk 100 g æblemos uden sukker eller let sødet 20 g gær 200 g fuldkornshvedemel ca. 350 g hvedemel 1,5 tsk. fint uraffineret havsalt
Brug røremaskine eller rør i hånden. Lun væsken til den er håndvarm. Rør gæren ud i væsken. Rør æblemosen i. Rør derefter mel og salt i. Rør til du får en fast, men smidig, dej.
Lad dejen hæve cirka 1 time et lunt sted, til dobbelt størrelse. Beklæd en bageplade med bagepapir. Slå forsigtigt dejen ned, del den i to dele, der rulles ud til pølser, Skær til det ønskede antal boller ud. Rul hver bolle, sæt den på bagepladen og flad den ganske let ud. Pensl bollerne med mælk eller vand, og lad dem hæve 30 minutter, dækket af et fugtigt klæde.
Tænd ovnen på 220 grader. Jeg bagte med bagestål, så min ovn med bagestål varmede op i 45 minutter (tændte derfor 15 minutter før jeg trillede bollerne). Sæt bagepladerne i ovnen, efter 30 minutters hævning. Bages med bagestål skal de bage 11-12 minutter. Bages traditionelt skal de bage i 15-20 minutter afhængig af din ovn. De skal blive let brune og lyde hult, når du banker på dem,
Rødbedebøf: 400 g kogte kolde belugalinser, bønner, ris, hirse eller lignende – ønskes en proteinrig bøf, så er linser/bønner valget! 250 rå rødbede 2 store eller 4 små forårsløg 1-2 fed hvidløg 80 g polenta (groft majsmel) 15 g persille skal og saft fra 1/2 øko citron 2×2 cm frisk ingefær 1 tsk. Ras El-Hanout (arabisk krydderi) eller 1 tsk. stødt koriander 2-3 tsk. fint uraffineret havsalt + lidt friskkværnet peber
Rengør forårsløg, og skær det resterende grønne og al det hvide af løget i mindre stykker. Pil hvidløg, og hak det groft. Skræl rødbede, og skær det i grove stykker. Riv 1/2 citron og pres saften herfra. Vask og tør persillen.
Læg alle ingredienser i en foodprocessor (eller blender), og kør til du får en fast, men fugtig fars.
Tænd ovnen på 200 grader. Læg bagepapir på en bageplade og pensl det let med olie. Form 6-8 bøffer, afhængig af, hvilken størrelse du ønsker. Læg bøfferne på bagepapiret, og drys med lidt polenta.
Bag bøfferne ca. 25 minutter, til de er faste og lidt sprøde. Tjek bøfferne efter 15 minutter. Skru op på 220 grader de sidste 10 minutter, hvis bøfferne virker ubagt.
Kartoffelsalat: 500 g øko kartofler 2,5 dl 18% creme fraiche salt, peber, karry, evt. lidt mango chutney mikrogrønt (purløg, karse, frisk koriander, frisk basilikum – vælg, hvad du har)
Skær kartoflerne i mundrette stykker, og kog dem omkring 5 minutter, til de lige er møre. Hæld vandet fra, og afkøl.
Rør creme fraiche op med salt, peber, karry og måske lidt chutney til en krydret dressing. Husk godt med salt, for kartofler kræver en saltet dressing. Rør lidt mikrogrønt i.
Rør de kogte og kolde kartofler i dressingen. Pynt med friskklippet mikrogrønt.
En hurtig pizza med fuldkorn, færdiglavet tomatsauce, røget skinke og ost! Dejen giver to pizzaer. Nok til 3-4 portioner!
Pizza skal have et tyndt lag tomatsauce og fyld ellers bliver det en våd affære!
Dej: 220 g lunken vand 30 g jomfru olivenolie 1 tsk. sukker 20 g gær 300 hvedemel (jeg brugte økologisk Tippo 00) 100 g fuldkornsmel 2 tsk. fint uraffineret havsalt
Jeg brugte røremaskine. Rør gæren ud i vandet. Bland hvedemel og fuldkornsmel, salt og sukker sammen, og tilsæt det lidt efter lidt til til væsken. Rør min. 5 minutter til du får en smidig og fast dej. Læg dejen i en oliesmurt skål, dæk den til og lad den hæve lunt i 1 time.
Tænd ovnen på 250 grader, evt. med bagesten/bagestål.
Del den hævede dej o to dele. Træk eller rul de to dejstykker ud til den ønskede pizzaform. Læg på bageplader (den store bagespatel, hvis du bruger bagesten/bagestål) med bagepapir.
Fyld: 1 glas økologisk pizzasauce 1/2 fennikel eller 1 lille løg 1 pk. røget tørret skinke (100 g) 2 økologiske mozarellaoste 1 spsk, oregano
Smør et tyndt lag tomatsauce på hver pizza. Gem lidt til at dryppe på til sidst. Rengør fennikel eller løg, og skær det i ultra tynde skiver. Fordel på pizzaerne. Træk skinkeskiverne fra hinanden i store stykker og læg dem lidt rustikt på pizzaerne. Drys oregano jævnt over pizzaerne. Tag ostene ud af poserne, afdryp dem, træk dem fra hinanden i stykker og fordel dem på pizzaerne. Dryp det sidste tomatsauce på.
Sæt pladen i ovnen (skub pizzaen fra bagespatel til bagesten/bagestål), og bag 12 minutter. Gentag med pizza nr. 2.
Læg gerne lidt rucola eller mikrogrønt på pizzaerne efter bagning!
En herlig crunchy salat, velegnet som tilbehør til kød, fisk eller en vegetarhovedret.
1 romanesco kålhoved 2 små røde æbler (eller 1 stort) 2 stilke blegselleri 1 lille rød peberfrugt 30 g fast ost (evt, vegansk ost eller fetaost) 1 håndfuld saltmandler eller ristede mandler
Dressing: 1/4 dl øko jomfru olivenolie 1/4 dl øko piskefløde (kan erstattes med kokoscreme, plantefløde eller mere olivenolie) 2 spsk. hvid balsamico eller æbleeddike 1-2 spsk. honning lidt salt frisk kværnet peber
Fjern blade fra kålen. Skyl og tør det. Del kålen i 4 dele, fjern stokken i midten og skær kålen i tynde skiver.
Skær æblerne i kvarte og fjern kernehuset. Skyl blegselleristænglerne og tør dem, fjern eventuelt rodenden, hvis den ser grov ud. Del peberfrugten i to og fjern frødelene.
Put æble, blegselleri, peberfrugt og nødder i din foodprocessor og kør det mellemfint. Alternativt skær det hele i små tern.
Skær osten i små tern.
Bland kål og de øvrige ingredienser.
Rør dressingen sammen, den skal være syrlig-sød, og hæld den på salaten, der nu er klar til servering.
400 g fuldkornspasta 250 g spansk pølse (tapaspølse) 1/2 savoykål, ell. spidskål, ell. 1 salathoved 1 bundt foråsløg 2 fed hvidløg 1 øko citron, skal og saft 2-3 dl friskrevet parmesanost (1 dl hvis det er købt revet ost) ell. Vesterhavsost olivenolie, salt og friskkværnet peber, evt. paprika
Kog pastaen efter anvisning på pose/pakke.
Skær pølsen i store tern. Snit kål (ell. salat) i strimler. Rengør forårsløgene for de tørre yderblade. Skær de øverste 5 cm af, hvis de er lidt tørre eller brune. Snit løgene i skiver knap 1 cm brede. Pil hvidløg og hak det fint. Riv og pres citronen. Riv parmesanosten
Brun pølseternen i olivenolie i 5 minuter, de skal få lidt farve. Tilsæt forårsløg og kål, og sauter det blødt ved middelvarme. Krydr med salt og peber, eventuelt lidt paprika, hvis det passer til den valgte pølse. Tilsæt hvidløg og sauter et par minutter mere.
Bland den kogte pasta med pølse-grøntsagsblandingen. Tilsæt citronskal, citronsaft (hold lidt igen, måske skal det hele ikke i) og ost. Rør det godt sammen. Smag til med salt og peber.
En vegetarpasta, hvor tofu sikrer et komplekst måltid med både langsomme kulhydrater, fedt og protein!
400 g pasta 250 g champignon (eller andre svampe) 1 løg 1-2 fed hvidløg olivenolie 200 g fast tofu 2 tsk. tørret oregano 2-3 dl friskrevet fintrevet parmesanost (1 dl hvis du bruger færdigrevet ost) 1 håndfuld persille 1 øko citron salt og friskkværnet peber
Kog pastaen efter anvisning på pose/pakke.
Tør svampene af, og skær dem i skiver. Pil løg og hvidløg. Skær løget i tern og hak hvidløg fint. Skær tofuen i tern 1×1 cm. Opvarm olivenolie ved middelvarme, steg løg og tofu sammen med tørret oregano 5-6 minutter til det får lidt farve. Skyl og hak persillen. Riv parmesan. Tilsæt hvidløg til løg-tofu og steg yderligere et par minutter.
Hæld kogevandet fra pastaen, og vend pastaen med løg-tofu blandingen. Tilsæt hakket persille, revet citronskal, saft fra 1/2 citron (måske mere, tilsæt til det passer dig i smag), og salt og peber. Varm det hele igennem 1 minut.
4-500 g hakket kød (okse, kylling, kalkun, gris, lam…) 300 g optøet spinat 100 g fetaost 1 hakket løg 2 fed hvidløg olivenolie 2 æg 1 dl væske: mælk/plantemælk/vand 2 spsk. soltørrede tomater i små strimler/tern 1,5 dl rasp salt, peber 2 top teskefulde af henholdsvis tørret oregano og basilikum 1 glas tomatsauce (pastasauce), hjemmelavet tomatsauce, eller mosede tomater – 350 til 400 g
Optø spinaten, og knug den fri for væde.
Sikr dig at den tomatsauce du bruger er fast, ingen tynd og løbende væske. Laver du selv tomatsauce, så lav den godt tyk. Bruger du mosede tomater, så rør dem op med lidt oregano, salt og peber – og lidt rasp, hvis det virker tyndt og løbende.
Tænd ovnen på 200 grader.
Rør det hakkede kød op med rasp, væske, soltørrede tomater, oregano, basilikum, salt peber og æg til en fast fars.
Pil løget og skær det i tern. Pil hvidløg og hak det fint.Opvarm 1 spsk. olivenolie i en dyb pande. Sauter hakket løg 4-5 minutter ved middelvarme til de bliver bløde og klare. Tilsæt optøet spinat og og sauter det hele 3-4 minuttert mere. Tilsæt så hvidløget og sauter videre nogle minutter. Smag til med LIDT salt og peber (der er salt i fetaosten også). Tag væk fra varmen, og rør smuldret fetaost i.
Smør et ovnfastfad eller læg bagepapir i. Læg 60 % af farsen i bunden i form som et brød. Læg fyldet på og fordel det jævnt over bunden. Læg resten af farsen på, fordel det, og giv farsbrødet form.
Dæk farsbrødet med tomatsauce. Bag farsbrødet 45-50 minutter ved 200 grader.
Server med bagte grøntsager, bagte kartoffelbåde, salat, bulgur, quinoa, pasta, godt brød…
Lider du af en, flere eller mange mærkelige og uforklarlige symptomer, som du ikke rigtig kan finde en forklaring på? Hovedpine, kvalme, ondt i maven, luft i maven, diarre, migræne, ondt i led og muskler, eksem, astma, kredsløbsforstyrrelser, menstruationsproblemer, acne, psykiske udfordringer, symptomer der i stritter i forskellige retninger, så det er svært at finde ud af, hvad der i vejen – og både dine omgivelser og lægen er på nippet til at mene at du er hypokonder!
Det kan være histaminintolerence! En allergisk reaktion, der foregår i din krop på celleniveau, men kan vise sig ret konkret flere steder i din krop! Og som gør livet besværligt, både på grund af de gener du har, og på grund af den mangel på forståelse for dine problemer, som du ofte kan blive mødt med!
Her er 10 tegn, der ofte viser sig ved histaminintolerence:
1. Hudproblemer: Eksem eller hudproblemer er et af de mest almindelige tegn på histaminintolerence. Blæner, bumser, knopper, der viser sig hurtigt efter indtagelse af mange jordbær eller andre hustaminholdige fødevarer, er et typisk tegn. (Se mere om disse fødevarer her) Stærk rødmen i ansigtet, f.eks. ved indtagelse af vin, er et andet typisk tegn. En histaminrespons kan være akut eller kronisk. Eksem, nældefeber, kronisk hudrødmen, overreaktion på insektbid og langsom heling af hudirritation, kan være tegn på kronisk histaminintolerence.
2.Inflammation: Alle inflammationer kan potentielt have en forbindelse til histaminintolerence. Men behøver ikke have det! Det kan optræde meget konkret og synligt som rødmen, opsvulmethed (med eller uden smerte), men må ikke forveksles med forstuvning, rødmen ved et almindelig sår etc. Har du histaminintolerence, så har du nok oplevet det i andre forbindelser, så du kan kende forskel på en almindelig reaktion og en mere ualmindelig reaktion. Det kan også vise sig som en forstørret lever eller milt, som smerter i lever/nyrer/milt/blære, der ikke vil gå væk, og uden at årsagen kan findes umiddelbart. Her kan der være tale om histaminintolerence, så tal med lægen om det!
3. Hjerte-kar-problemer: Histaminintolerence kan være årsag til ualmindelige og sjældne hjerte-kar problemer. F.eks. tilbagevende for hurtig hjerterytme, arytmisk hjerterytme, pludselig fald i blodtryk, brystsmerter, at du meget tydeligt kan mærke dit hjerte slå – symptomer som ikke kan forklares ved hjerteundersøgelser, kan skyldes histaminintolerence. Uforklarlige blå mærker og rødmen i huden uden slag kan også skyldes histaminintolerence.
4. Vanskelighed ved regulering af kropstemperaturen: Histaminintolerence kan gøre det svært for kroppen at selvregulere og forblive i homeostase. Det kan betyde perioder med lav kropstemeratur, hedeture med voldsom svedproduktion, og ekstrem sensibilitet overfor varme og kulde.
5. Kroniske smerter og migræne: Hvis din histaminintolerence har medført kronisk inflammation i kroppen kan det selvsagt medføre uforklarlige kroniske smerter. Det opleves typisk som muskel- og ledsmerter, et generelt højt smerteniveau i kroppen, bindevævssmerter, hovedpine og migræne. For nogen udvikler det sig til fibromyalgi, kronisk træthed, eller kronisk migræne.
6. Sensitivitet overfor mad- og miljøpåvirkning: Har du glutenintolerence, er du følsom overfor starinlys, parfume eller bezinos? Mennesker med histaminintolerence er sensible overfor kraftig påvirkning, både fra mad og fra dufte. Det er som om al stimulering af sanserne kan sende den histaminintolerente op i det røde felt. Mange er sensitive overfor stærk sollys, stærke dufte, høj støj, visse fødevarer og medicintyper (se mere hos histaminintolerence.dk) og får også let en reaktion i tænderne af varme og kulde (ikke pga. blottede tandhalse, huller i tænderne osv.).
7. Fordøjelsesproblemer: Histamin påvirker fordøjelsessystemet på en række områder, og det viser sig ved: mavepine, luft i maven, diarre, kronisk forstoppelse, mavesyre refluks, kvalme, opkastning, irritable tyktarm, leaky gut (dine tarme er utætte), Chrons, Colitis ulcerosa, og i visse tilfælde manglende optagelse af vigtige vitaminer og mineraler som B12 og jern.
8. Træthed: Uforklarlig træthed, udmattelse, svaghed, åndenød, pluselig besvimelse, er noget der kan følge histaminintolerence, og som kan gøre det svært at træne, og for nogen blot at gå en tur. Følelse af tåge i hjerne, du kan ikke samle dig om noget (ikke kortvarigt, men over en længere periode) kan også være et tegn på histaminintolerence, hvis du også kan identificere andre tegn på intolerencen.
9. Nerveproblemer: Nogle af de mærkeligste symptomer kan være knyttet til dine nerveforbindelser. Du kan opleve kriblen i ansigtet, fingrene eller hændere (må ikke forveksles med sclerose, så gå til lægen, hvis du oplever dette) eller din hud kan føles som om den brænder. Du kan opleve neuropatiske nervesmerter selv om ved du ikke har diabetes – og du kan opleve pludselige anfald af uforklarlig angst, enten pga. af de mange problemer histaminen skaber, eller fordi histamin kan tricke angst.
10. Hormon ubalancer: Histamin kan skabe mange hormonproblemer, f.eks ved at påvirke skjoldbruskkirtlen. Østrogen ubalance kan også ofte relateres til histaminintolerence. Kraftig menstruation, stærke menstruationsmerter kan ofte finde sin forklaring i histaminintolerence. Kvinder i overgansgalderen kan opleve en stigning i deres intolerence efter menopausen.
Øvrige tegn kan være uforklarlige problemer med: hævede lymfeknuder immunproblemer tinitus hårtab synsproblemer svimmelhed
Du må aldrig undlade at gå til lægen med nogen af de omtalte problemer. Men kan der ikke findes en forklaring efter undersøgelser og test, så tjek om du kan være ramt af histaminintolerence. Det er særlig sandsynligt, hvis du lider af høfeber, pollenallergi, fødevareallergier, eksem, migræne, menstruationsproblemer, eller senfølger af flåtbid – at andre problemer så kan skyldes histaminintolerence.Du kan f.eks. få det tjekket her: annelindhardsen.dk. eller tage en hjemmetest (cerascreen.dk, on-line apoteket…).
Tjek mere om histaminintolerence på: www.histaminintolerence.dk, www.mastercellmaster.com, healinghistamin.com., sund-forskning.dk og i denne podcast hos Dr. Mark Hyman, specialist i Funktionel Medicin.
Et lækkert og smukt tilbehør til alle former for middagsretter eller til et brunch/buffet bord.
kan spises på en keto eller lchf diæt!
Til 4: 2 små squash 5 store tomater 5 store kartofler (alternativt på lchf/keto: glaskål, kina radisse, selleri) 3 mozarellaoste 1 øko citron lidt purløg, karse, persille eller mikrogrønt salt, peber (+gerne urtesalt) olivenolie
Tænd ovnen på 200 grader. Skyl og tør alle grøntsagerne. Skær dem i tykke skiver, ca. 1/2 cm, særligt tomaterne må ikke skæres for tyndt, så bager de helt væk. Læg skiverne på et bageplader med bagepapir, pensl dem med olivenolie, og drys med fint salt (gerne urtesalt) og friskkværnet peber. Bag grøntsagerne 20-25 minutter. de skal få lidt farve og blive semibløde. Afkøl let.
Riv og pres citronen. Bland med 1-2 spsk. olivenolie og lidt salt og peber. Træk mozarellaostene fra hinanden og marinerer stykkerne i citronolien, mens grøntsagerne bager. Bland lidt hakket grønt i marinaden lige før du skal bruge osten.
Arranger de bagte grøntsager i overlappende lag på et fad, og læg den marinerede mozarella dekorativt ved siden af, eller oven på.
Vigtige faktorer i at undgå smitte er social afstand, mundbind, håndvansk og høj hygiene. Det viser sig dog, gennem forskning, at en velfungerende metabolisme (energistofskifte), som har betydning for dit immunforsvar, således også yder beskyttelse mod Covid.
Du kan med fordel booste din modstandskraft, måske undgå smitte, eller blive mindre syg, hvis du smittes, ved at styrke din metabolisme (dit energistofskifte), og dit immunforsvar, gennem sund mad, rig på vitaminer, mineraler, antioxidanter og fytokemikalier.
Ved en infektion er der to hovedfaktorer, virus/bakterie og værten, kroppen. Vi kan ikke gøre noget ved den indtrængende virus eller bakterie, men vi kan gøre noget ved kroppen, og dens evne til at modstå bakterier og vira. En krop med en velfungerende metabolisme (energistofskiftet) er en krop med et velfungerende immunforsvar, og dermed en krop bedre rustet til at afvise Covid eller reducere skadesvirkningen af sygdommen.
En effektiv metabolisme er afhængig af en fornuftig kost, det vil sige en naturlig kost med mange grøntsager og frugt, kød og mejeriprodukter fra dyr der har gået frit og græsset uden pesticider, bønner og linser (særligt hvis du er vegetar eller veganer), fuldkorn, gode fedtstoffer og vand.
Metabolismen behøver vitaminer, til Covid -modstand, særligt D-vitamin, zink og selen, og vi i vesten tror ofte, at det får vi nok af, og at mangelsygdomme hører u-lande til. Men virkeligheden er, at mange danskere får for få vitaminer og andre værdifulde næringsstoffer, fordi vores mad er for ringe, og for forarbejdet. Plus at den ofte stressede tilværelse vi lever kræver flere næringsstoffer end vi fodrer den med. Desuden ved vi dag, at sukkerholdig mad, slik, sodavand “æder” af vores næringsstofreserver ved en energiomsætning, der grundet et alt for højt indhold af sukker i blodet, løber af sporet. Et blodsukker der kører op og ned er en væsentlig risiko for dit immunsystem, og den bedste måde at styre blodsukkeret er at undgå fødevarer med et højt sukkerindhold, særligt tilsat sukker er en risikofaktor. Frugt og frugtsukker er kun et problem, hvis man har diabetes eller præ-diabetes, eller bliver meget oppustet af frugtsukker, andre kan roligt spise frugt, men ikke i mængder så det fortrænger grøntsagerne.
Vi skal også undgå også dårlig kvalitets fabriksfremstillet mad, hvor madens naturlige komponenter nedbrydes, for at øge produktets holdbarhed, og som oftest også indeholder for megen salt og sukker og dårlige fedtstoffer. Det gælder f.eks købebagværk som, muffins, kager, cookies, småkager, frokostretter som billige indpakkede sandwich, færdige pizzaer og pastaretter, meget pålæg og smørebrød med pålæg rig på nitrat/salt/røgaroma og dårlige fedtstoffer, og aftensmad som færdige supper, pizzaer, tærter, gratiner, kød-, pasta og nudelretter mv. fra køleboks/frost. Læs altid ingredienslisten, og hvis der står noget du ikke kan genkende som en naturlig ingrediens, så køb det ikke. Ringe præfabrikeret mad forvirrer og ødelægger vores fintfølende metabolisme, og på grund i stigningen i indtag af præfabrikeret eller anden form for næringsfattig mad er der reelt mange i dag, der mangler vitaminer og andre vigtige næringsstoffer. Noget der bl.a. kan aflæses i det høje antal af mennesker med livsstilsygdomme, hjerte-kar sygdomme, auto-immune sygdomme og visse cancertyper.
Vi ved i dag, at 60 % af vores immunsystem sidder i vores slimhinder, som næse/svælg/hals, urinvej, lunger, og vores tarme, og er styret af vores slimhindeflora, med tarmfloraen i førerposition. Slimhinderne beskytter os mod bakterier og vira, og er slimhindefloraen svag og udfordret af mange uhensigtsmæssige bakterier, så er dit immunsystem dårligere fungerende.
Din kost er den afgørende faktor for en velfungerende slimhinde-tarmflora, derfor kan din mad være dit forsvar mod Covid. Du får en sund slimhinde- og tarmflora, hvis du fylder din tallerken med grønt og frugt, langsomme kulhydrater som fuldkorn, ris, pasta og bønner, og kvalitetsprotein og fedt, som æg, godt kød, fisk, avocado, nødder, oliven, gode mejeriprodukter uden sukker, lidt smør, kokosolie, olivenolie, rapsolie eller lidt avocadolie og nøddeolie. For mennesker med diabetes eller prædiabetes skal der være tredjedel af hver kategori, for andre fungerer det med halvdelen af tallerknen som grønt og frugt, en fjerdedel med kulhydrat og en fjerddel protein. Når du er svækket efter sygdom, så hæv dit proteinindtag, for det opbygger din krop og beskytter mod tab af muskelmasse, der er en del af alle sygdomme.
Lad din mad være naturlig, for naturlig mad indeholder de nødvendige vitaminer, mineraler og sporstoffer, som din sunde slimhinde-tarmflora og dermed dit immunsystem behøver. Sporstoffet zink findes i mange af de ovenfor nævnte fødevarer, og forskning viser at zink er et af de sporstoffer, der skal bruges i bekæmpelse af Covid 19 virus. Zinktilskud kan være problematisk, fordi for meget zink er ikke godt, men som det forekommer naturligt i mælk, ost, kød, fisk, nødder, bønner og fuldkorn er det en vigtig del af et sundt immunsystem. Mange indlagte Covid patienter mangler K-vitamin, som du også kan booste hos dig selv, ved at spise sundt og grønt, og spise velfærdskød og ost og fermenterede fødevarer (uddybes nedenfor).
Spis frugt og grønt fra hele farvepaletten, for hver farve indeholder stoffer som har gode sundhedsmæssige kvaliteter. OBS: Grøntsager og frugt indeholder også vigtige fytokemikalier, og særlige stoffer som beskytter dem mod deres fjernder i naturen. Disse stoffer er man ved at opdage også hjælper os til at bekæmpe bakterier og vira!!!
Brug krydderier, både friske og tørrede, de har også gode “bekæmpelsesmekanismer” i sig, f.eks. har hvidløg, ingefær og gurkemeje særligt antibakterielle egenskaber. Drik te og kaffe (uden pesticider) i hensigtsmæssige mængder, de indeholder også antioxidanter og “bekæmpelsesmekanismer”, der hjælper det de gode slimhinder/det gode immunsystem på vej.
Præbiotika og probiotika er også vigtige. Præbiotika er fibre, der skal hjælpe de gode tarmbakterier med at være i overtal. Det får du fra fuldkorn, hørfrø, chiafrø, bønner, linser, frugt og grønt. Probiotika er er gode bakterier og gærbakterier, der sikrer en hensigtsmæssig balance i tarmen, og det kan indtages som fermenterede fødevarer (surdejsbrød, kimchi, kraut, kombucha, sauerkraut, yoghurt, kefir, kærnemælk, hytteost, miso) eller som probiotika tabletter eller pulver.
Konklusion: mad er forebyggende “medicin”, så spis sundt og varieret. Følgende hjælper også din sundhed på vej: bevæg dig moderat, lad være at ryge (rygning oxiderer dine celler og er skadelig på alle celleniveauer), drik alkohol i moderate mængder (alkohol forstyrrer den gode metabolisme), sørg for at sove tilstrækkeligt, og pas på med for megen stress, idet hård/langvarig stress også forstyrrer metabolismen og nedbryder immunsystemet.
NB: Tag en daglig dosis D-vitamin, som man nu verden over ved vi ofte får for lidt af, hvilket har betydning i beskyttelsen mod Covid og i at komme sig efterfølgende. Du kan også få det fra æg, fed fisk og ost, og grøntsager, men det kan være svært at få nok fra kosten.
Retten er fyldt med friske og tørrede krydderier, der booster sundheden: Fisk indeholder sunde omega 3 fedtstoffer og gurkemeje er et krydderier, der har positiv indflydelse på celleniveau. Både omega 3 og gurkemeje støtter cellerne i at kæmpe mod sygdom, som f.eks. gigt og cancer. Ingefær indeholder A vitmanin, B vitamin, C vitamin, E vitaminer plus magnesium, kalium, fosfor, silicium, jern, natrium, calcium og zink.
Kan spises på keto og lchf.
4-500 g hvid, fast fisk (kan være torsk, kuller, lange, mørk og lys sej…) 400 g hokkaidogræskar eller butternut squash 400 g kartoffel (på lchf/keto: selleri, glaskål, kål, kina radisse) 1 lille fennikel (kan udelades) 1-2 løg 1 stor rød peber 1 stor gulerod 2×2 cm frisk ingefær 2 fed hvidløg 2-3 spsk. karry 1 spsk. stødt gurkemeje kokos- eller olivenolie 3 dl basmatiris* (lchf/keto: blomkålsris) 6 dl vand, fiske- eller grøntsagsbouillon salt, peber
Skær fisken i store bidder (3×3 cm) eller strimler.
Skræl græskaret og skær det i tern på 2×2 cm. Skyl og tør kartoflerne, og skær dem i 2×2 cm tern. Skræl løg og skær det i tern. Skyl og tør peberfrugt, halver den, fjern frøstand, og skær i strimler på langs og så i strimler på tværs. Fjern de grønne stængler og det yderste lag på fenniklen, skær i både og så i tern. Skyl og tør guleroden, skræl den kun hvis den er grim i skralden, skær den i tynde skiver eller tern. Skræl ingefæren og skær det i små tern. Pil hvidløget og skær det i små tern. Skyl risen.
Varm olien 2-3 spsk op i en tykbundet gryde ved høj middelvarme. Tilsæt krydderier og brænd dem af. Tilsæt alle grøntsagerne, minus ingefær og gurkemeje, og rør dem godt rundt i krydderierne. Steg dem let i 4-5 minutter, men de skal ikke rigtigt brune, bare blive blødere og godt krydrede. Tilsæt salt og peber, og rør det godt ind i grøntsagerne.
Tilsæt hvidløg og ingefær og rør det godt ind i grøntsagerne. Steg 1-2 minutter. Tilsæt risene og steg dem med yderligere 2 minutter.
Tilsæt vand eller bouillon, og kog det hele op, skru ned, og kog ved middelvarme i 30-40 minutter til risene bliver kogt al dente. Tilsæt lidt mere vand/bouillon, hvis det koger tørt, før risene er møre.
Læg så fiskestykkerne i, rør forsigtigt rundt i retten, og kog det let i 4-5 minutter.
Tilsæt evt. 1 dl fløde eller 1 dl kokoscreme (den fede del af kokosmælken, øverst i dåsen), og kog 1-2 minutter ved lav middelvarme, rør i retten et par gange. Jævn let med Maizena rørt ud i vand, hvis du synes det er for tyndt.
Smag til med salt og peber.
* Hvis du ikke kan lide al dente ris (ris med lidt bid), så læg risene i blød i koldt vand med 1 spsk. eddike eller citronsaft, der dækker risene, mindst 6 timer før du kommer dem i retten (udblødningsvandet kasseres), så bliver de blødere. Skyl dem efter udblødning.
En herlig cremet tærte med et fyld lavet på kogt blomkål og rodselleri, pyntet med provence-inspirerede elementer. Tærtefyldet forbliver cremet, ikke fast, efter bagning, hvilket er super lækkert.
Bund: 175 g hvedemel 75 g fuldkornsmel 125 g koldt smør 1/2 tsk. fint uraffineret havsalt 1 æg 1/2 dl koldt vand
Tænd ovnen på 200 grader. Læg hvedemel, fuldkornsmel, smør og salt i en foodprocessor og kør til smøret er indarbejdet i melet. Tilsæt ægget og lidt vand, kør igen til dejen samler sig. Gør den ikke helt det, så tilsæt mere koldt vand, til du får en samlet dej. Pres dejen ned i et smurt tærtefad, og bag den 10 minutter.
Fyld: 1 lille rodselleri (1/2 stor) 1 lille blomkål 2,5 dl creme fraiche 18 % (ell.: Skyr, fraiche 9 % , creme fraiche 38 %) – eller plantemælk/fløde!! 2 æg salt, urtesalt, peber 2 dl revet frisk parmesanost (bruger du færdigrevet, så nok mindre, det er meget mere kompakt) – evt. vegansk parmesanost!!
Pynt: 1/3 squash i skiver 6-8 cherrytomater i halve 3/4 dl sorte oliven uden sten, halverede (helst kalamati eller andre kvalitetsoliven) 2 tsk stødt oregano og 1 tsk. stødt timian (eller friske blade)
Skræl sellerien, og del blomkålen i buketter. Kog begge dele i 20 minutter (måske lidt mindre, hvis grøntsagerne ikke er helt friske, mærk efter, de skal være kogte, så de kan blendes). Hæld vandet fra grøntsagerne i en skål, du skal bruge lidt kogevæske. Blend de kogte grøntsager med meget lidt kogevand, tilsæt mere, hvis du ikke umiddelbart får en tyk, cremet masse – men ikke så meget at din masse bliver våd og sjasket. Tilsæt æg, creme fraice, 2 tsk salt, lidt urtesalt (kan udelades) og friskkværnet peber, og blend igen. Til sidst røres parmesanosten i.
Hæld grøntsags-ostemassen i den forbagte bund. Pynt og sæt i ovnen.
Bag i 30 minutter.
Server med en salt, måske kartoffelsalat, hvis det er sultne spisere!
En kalorielet ret med masser af smag! Der anvendes elementer med både protein, langsomme kulhydrater og fedt i retten! Kan være lchf og keto ved at udskifte kartofler med alternativ, angivet i opskrift!
Der skal kogt quinoa eller lignende i retten, så det skal koges, før du starter på selve pien.
Tænd ovnen på 180 grader.
Kyllingepie: 500 g hakket kyllingekød 2 dl kogt quinoa (kan erstattes af ris, bulgur o. lign., men det sænker proteinindholdet og hæver kulhydratindholdet – der er dog meget protein i kyllingekødet) 6-7 dl finthakkede grøntsager inkl. løg (jeg brugte fennikel, løg, hvidløg, squash) salt, urtesalt, friskkværnet peber
Hak grøntsagerne fint i foodprocessor eller riv dem. Bland kyllingekød, grøntsager, salt og peber, gerne med hænderne.
Bund: 4 store kartofler (lchf/keto: selleri, persillerod, pastinak, kina radisse, glaskål) lidt salt og peber
Skyl og tør kartoflerne (ell. alternativ). Skær dem i tynde skiver. Læg dem i munden af et smurt ovnfast fad. Smuld 50 g fetaost på. Drys med salt og peber.
Læg kyllingepieindholdet oven på. Glat det ud. Til toppen skæres skyllede og tørrede tomater i tykke skiver. Læg tomatskiver på kyllingepieindholdet. Drys med lidt salt og peber. Smuldr resten af (100 g) fetaosten oven på.
Top: 2-3 store tomater 150 g fetaost lidt salt og peber
Bag pien 35-40 minutter. Fetaosten skal brune og karamellisere lidt. Hvis den er for bleg efter 30 minutter så skru ovnen op til 200 grader.
Jeg er ikke god til rugbrød, eller min mave er ikke, så her er et af mine alternativer, grønne vafler! Skaber bund for en sund frokost!
3 vafler (x med 1,5 hvis I er to):
2 dl havregryn (grove, hvis du foodprocessor, fine hvis du laver alt manuelt) 1 tsk. Maizenamel (kan udelades) 2 æg 2 dl fint hakket eller revet grøntsager (jeg anvendte fennikel, gulerod, broccoli og persille) 1 dl vand eller mælk 1 tsk. fint uraffineret havsalt eller urtesalt
Kør evt. grøntsagerne på en foodprocessor til de er fint hakkede. Tilsæt havregryn og kør det sammen i foodprocessoren (eller rør fine havregryn med revne grøntsager). Tilsæt Maizena, æg, salt og væske og kør (eller rør) det hele sammen. Lad det hvile, mens du opvarmer dit vaffeljern. Bag 3 vafler, afkøl dem og anret med godt pålæg!
Ps. vaflerne bliver sprøde ved bagning, men blødere når de står. Læg dem på en bageplade med bagepapir i ovnen ved 100 grader, efterhånden som de bages, hvis du bevare dem sprøde!
Lækker vegetarret – tager lidt tid at lave, men smager så godt!
Jeg bagte en mellemting mellem omelet og pandekager, for at hæve proteinindholdet i retten, men almindelige pandekager kan også bruges.
Kan spises på keto og lchf diæt.
Til 4 personer:
Gyros 2 store auberginer 2 tsk. mild paprika 2 tsk. stærk paprika eller chili (evt. røget paprika) 1 tsk. hvidløgspulver (kan erstattes af 1 presset fed hvidløg) 1 tsk. løgpulver (kan erstattes af 1/2 lille løg revet) 2 tsk. stødt spidskommen 1 spsk. oregano 2 spsk. brun farin, ell. mørk sirup (jeg brugte kokosblomstsirup) (lchf/keto: Sukrin fibersirup) 1 spsk. havsalt, friskkværnet peber 1/2-1 dl olivenolie
Tænd ovnen på 210 grader. Skyl og tør auberginerne. Skær dem over på langs. Skær hver halvdel i både på langs, og så i aflange tern/strimler på tværs. Læg strimlerne i en skål, tilsæt alle krydderierne og 1/2 dl olie. Rør det godt sammen. Hvis det virker tørt (auberginer suger megen olie), så tilsæt yderligere olie. Bred strimlerne ud på en bageplade med bagepapir i et lag. Bag auberginestrimlerne 20-30 minutter til de er sprøde og brunlige. Vend eventuelt rundt i strimlerne undervejs, så de bager jævnt.
Æggepandekager 1 pandekage: 1 æg 1 spsk. fuldkornsmel/ell. havremel (udelades på lchf/keto, eller erstattes med nøddemel) 1 spsk. mælk (eller fløde), der kan bruges plantemælk lidt salt og peber
Pisk ingedienserne sammen og bag med lidt olie på en varm pande. Læg hver æggepandekage på en tallerken under folie, for at holde dem varme.
Guacemole 2 avocadoer saft fra 1 citron 1-2 dl skyr, yoghurt, tykmælk eller creme fraiche (til ønsket konsistens) – brug vegansk hvis du ønsker det laktosefrit salt, peber, lidt chili (kan udelades)
Salat 1 crisp salat (sprød salat) eller 1/2 spidskål 8 små cherrytomater 1 lille agurk syltede løg 100 g fetaost (vgansk ved lakosefri udgave) lidt olivenolie (1/4 dl max), lidt lys eddike eller citronsaft, salt, peber og lidt honning
Snit salat eller spidskål fint. Skær tomaterne i kvarte: Halver agurken, fjern kernerne, skær hver halvdel i to stykker, og skær så halvmåneformede stykker. Smuldr fetaosten.
Bland forsigtigt salaten, dryp olie, eddike, salt peber og lidt honning over, vend det hele forsigtigt sammen.
Hver spisende laver sine egne ruller med gyros, guacemole og salat!
Gyros-ideen er fra bloggen “Planteæderen”, men den er omskabt til mine smagsløg og måder at lave mad på!
Kan indgå i keto eller lchf diæt ved et kartoffel-alternativ, se opskrift!
3-400 g kartofler (lchf/keto: kina radisse, selleri, pastinak, persillerod, glaskål) 4-500 g hakket oksekød (ell. svin, lam, kylling) 1l finthakkede grøntsager (jeg brugte blegselleri, gulerødder, rød peber, romanescokål, persillerod, løg, hvidløg – men alt kan bruges + løg og hvidløg) evt. 1 stor porre, rengjort, halveret og skåret i skiver olie 1 lille dåse tomatpasta engelsk sauce + evt. soya 2-3 dl vand 2 tsk. stødt paprika + 2 tsk. stødt stærk paprika ell. røget paprika ell. 1 tsk stødt chili salt, friskkværnet peber 250 g mascapone 1 dl revet parmesan- eller Vesterhavsost 2 æg salt, peber
Tænd ovnen på 200 grader. Rengør grøntsagerne og hak dem fint i en foodprocessor.
Brænd krydderierne af i oliven- eller rapsolie. Tilsæt det hakkede kød, salt og peber, og svits til det får lidt farve og falder sammen. Til de hakkede grøntsager, + lidt mere salt, og brun videre 5 minutter. Tilsæt tomapasta og rør det godt ud i kød-grøntmassen. Tilsæt engelsk sauce, jeg brugte mellem 1/4 og 1/2 dl, tilsæt også lidt soyasauce, hvis du kan lide det. Brun endnu et par minutter, og tilsæt så 2-3 dl vand, så retten kan koge sammen, men uden at blive våd. Kog retten sammen i 5-10 minutter.
Skær kartofler i tynde skiver. Rør mascapone med æg, salt pg peber og revet ost.
Tag et dybt ovnfastfad, smør det med lidt olie. Læg et lag kød-grøntsauce i (halvdelen af saucen). Dæk med karoffelskiver og drys med lidt salt eller urtesalt. Læg resten af kød-grøntsaucen på, dæk igen med kartoffelskiver. Bred mascaponemassen over. Bag retten 30 minutter til mascaponelåget er smukt brunt.
Lav dine egne fyldte chokolader, undgå tilsætningsstoffer og unødigt sukker, og få tilgengæld en himmerrigs mundfuld! Kan spises på keto og lchf diæt.
Jeg lavede mine fyldte chokolader i en silikoneform med 24 små huller. Du kan anvende små folie- eller papirsforme i stedet.
Chokolade med nøddesmør er lidt Snickersagtigt, chokolade med kokossmør er Bountyagtigt, chokolade med hasselnøddecreme er lidt Marsagtigt!
24 små chokolader og 12 peanut-choko-toppe:
Chokolader: 400 g mørk chokolade med et lavt kulhydratindhold (gerne omkring 25 g pr. 100 g) nøddesmør (jeg brugte mandelsmør, men andet nøddesmør eller peanutbutter dur) kokosnøddesmør (køb det kokosnøddemør ell. lav det ved at blande kokosolie med revet kokos i ratio 60 blød kokosolie:40 revet kokos) hasselnøddesmør, hasselnøddecreme (Nutella kan anvendes)
Pynt: frysetørrede hindbær kakaonibs revet kokos
Smelt chokoladen over vandbad. Jeg smelter den cirka 60-70 %, tager den af vandbaddet og rør til alt er smeltet, så holder chokoladen sig balnkere, idet smeltningen går langsommere og ved lavere temperatur.
Hæld chokolade i de forme du anvender, de skal fyldes 40 procent. Læg så 1/2 teskefuld fyld i hver form. Jeg lavede 8 med kokossmør, 8 med mandelsmør og 8 med en hasselnøddecreme (en sundere Nutella).
Hæld igen chokolade på til formen er fyldt. Drys pynt på, og afkøl i køleskabet eller et koldt sted.
Der er sikkert noget chokolade tilbage i skålentil peanut-choko-toppe: Jeg hældte saltede peanuts og græskarkerne ned i skålen, rørte det hele godt sammen, og satte så små chokoladetoppe på et stykke madpapir. Der blev 12 styks.
Fyldte chokolader og toppene opbevares i køleskab eller et køligt sted til de skal spises.
NB: Der var stadig chokolade i skålen, så jeg hældte ristede havregryn i, brug evt. mysli, og rørte resten af chokoladen op i dette. Ud på papir med havregrynsblandingen til afkøling, og så i en plastik- eller glasbeholder. Lækker chokolademysli til mellemmåltid eller til en trifli.
En skøn muffin med hasselnødder og creme med æblesmag. Lækker og kun lavet med sunde råvarer, der gør at de med god samvittighed kan spises på alle tider af dagen!Kan med de i opskriften nævnte modificationer spises på keto og lchf.
OBS: Sæt 3 dl cashewnødder til frostning i blød minimum 2 timer før du skal lave dine muffins. Du skal bruge æblemos til cremen.
Ikke glutenfri version: 2 dl hvedemel og 1 dl grahamsmel + basisingredienser
Alle tre versioner – basisingredienser: 2 dl hasselnøddemel (kan købes eller laves selv) 50 g hakkede hasselnødder 1,5 tsk. bagepulver 0,5 tsk. natron (eller 2 tsk. bagepulver i alt) 1 tsk. stødt kanel 1/2 stk. stødt nellike 1/2 tsk. uraffineret havsalt 2 æg (kan erstattes af hørfrø æg) 1/2 dl øko jomfru olie (raps, oliven eller kokos) 3 dl mælk (komælk, kokosmælk eller nøddemælk) 4 spsk. sukker
Frosting: 3 dl udblødte cashewnødder (keto: i alt 5 dl udblødte cashewnødder) 2 dl god æblejuice (keto: 1 revet æble og vand, i alt 2 dl) 50 g kakaosmør eller kokosolie 2 dl sød fast æblemos (keto: udblødte cashewnødder) 1/2 tsk. Urtekram vaniljepulver (ikke vaniljesukker) – (keto: 1 vaniljestang) 2 spsk. citronsaft evt. 2 spsk. honning (lchf/keto: Sukrin)
Sådan laves muffins: Bland de tørre ingredienser i en skål og pisk de våde ingredienser sammen i en anden. Rør indholdet i de to skåle sammen til en sammenhængende dej. Smør muffinsforme og fyld dem 3/4 op. Bag dine muffins 15 minutter ved 180 grader. Tjek med en tynd genstand, f.eks. en grillnål eller tandstik, at der ikke hænger dej ved, når du prikker i en muffin, så er de bagte. Afkøl de bagte muffins helt.
Sådan laves frosting: Riv kakaosmørret eller smelt det over vandbad. Anvendes kokosolie kan det bruges direkte, hvis det er blødt eller varmes over vandbad. Blend alle ingredienserne, minus honning, i en god blender til en helt glat creme. Smag til om det skal være sødere, og tilsæt så honning. Afkøl cremen 30 minutter i køleskabet. Hæld så cremen i en sprøjtepose og pynt de kolde muffins. Afslut eventuelt med en tørret æblechips, lidt hakket hasselnød eller en spiselig blomst.
Velsmag og sundhed går hånd i hånd i denne vegetarret.
400 g fuldkornspasta 1 til 1,5 l grøntsager i mundrette bidder Jeg brugte: romanescokål, beder, tomater, gulerødder, glaskål (kartofler, al slags kål, andre rodfrugter, fennikel, bladselleri, broccoli… brug hvad du har og godt kan lide) syltede rødløg ell. skær løg i grove bidder og bag dem med de øvrige grøntsager olivenolie, salt+ urtesalt, friskkværnet peber, Ras el hanout (arabisk krydderi), gurkemeje, oregano parmesan eller Vesterhavsost evt. revet citronskal (øko citron), hakket persille/purløg ell. friske krydderurter
Tænd ovnen på 220 grader.
Skræl rodfruger, hvis du bruger dem, og skær alt i mundrette bidder. Vend grøntsagerne med 1 dl olivenolie, fint uraffineret havsalt, urtesalt, friskkværnet peber og ktrydderier. Brug de krydderier du har og godt kan lide, og brug godt med krydderier, grøntsager “spiser” meget krydderi. Riv fast ost til du har en god deciliter, bland med grøntsagerne.
Hæld grøntagerne på en bageplade med bagepapir, fordel i 1 lag. Bag grøntsagerne ca. 15 minutter, til de har fået farve og er semibløde.
Kog fuldkornspasta, frisk ell. tørret, efter tid på pakken. Afdryp pastaen efter endt kogning.
Bland pasta og bagte grøntsager med lidt ekstra olivenolie. Drys med hakket grønt, hvis du har det. Riv ost og drys over + server ekstra ost til, som de spisende selv kan rive på retten.
En dejligt smagende tærte med fyld af røget laks og bolsjebeder! Bolsjebederne kan erstattes af almindelige rødbeder.
Bund: 175 g hvedemel 75 g fuldkornsmel 125 g koldt smør (ell. kokosolie ved stuetemperatur) 1/2 tsk. salt ca. 1/2 dl vand ell. 1 æg
Tænd ovnen på 200 grader. Kør begge slags mel, salt og koldt smør i tern i en foodprocessor til smøret er integreret i melet. Tilsæt vand eller 1 æg og puls til du får en sammenhængende dej. Pres dejen ud i en tærteform, og prik den med en gaffel. Bag bunden 10 minutter.
Fyld: 100 g røget laks 2 bolsjebeder 2 dl fraiche 9% ell. creme fraiche 18% (Skyr kan også bruges) 3 store ell. 4 mellem str. æg saft og revet skal fra 1 øko citron uraffineret fint havsalt, peber + evt. urtesalt evt. hakket persille ell. purløg 1/2 dl græskarkerner
Skær røget laks i strimler. Skræl bolsjebederne og skær dem i tynde skiver. Riv skallen af citronen og pres den. Skyl, tør og hak persille ell. purløg, hvis du bruger det.
Rør fraiche og æg sammen, tilsæt 2 tsk. salt (+ evt. lidt urtesalt), og masser af friskkværnet peber, citronsaft og skal (og evt. grønt), og rør igen.
Hæld æggemassen i den forbagte bund, fordel laksestrimlerne på tærten, fordel så bolsjebedeskiverne, og drys tilslut med græskarkerner.
De nye kostråd og vores belastede klima indikerer at vi skal spise flere bælgfrugter og mindre kød. Her er et bud på en velsmagende karry-grøntsagsret med røde splitlinser. Linser er billige, har kort kogetid, og de fleste mennesker tåler dem, da de indeholder meget lidt lektin (der kan give oppustet mave).
Kan spises på keto og lchf, nedsæt eller udelad linsemængden og erstat med revet græskar/hokkaido.
1,5 l grøntsager i grove tern (jeg brugte champignon, gulerødder, fennikel, broccoli, squash, løg, men alle grøntsager, også kål og kartofler kan bruges) 2 fed hvidløg og 2×2 cm frisk ingefær 2,5 dl røde splitlinser (købes enten som splitlinser eller linser, det betyder ikke noget hvilke du bruges, men splitlinser koger mere ud i retten) 2 topfyldte spsk. ghee, kokosolie eller olivenolie 2 spsk, karry (brug den du bedst kan lide) 2 tsk. gurkemeje (kan udelades, men det er sundt) 1 spsk. garam masala ell. stødt spidskommen og stødt koriander ca. 1 l grøntsagsbouillon 1 ds. fuldfed kokosmælk salt og peber
Skær alle de valgte grøntsager i store tern. Skræl ingefær og skær det i små tern. Pil hvidløgsfed og skær i små tern. Opvarm fedtstoffet og brænd krydderierne af. Skru ned til god middelvarme. Tilsæt grøntsagerne inkl. ingefær og hvidløg, og vend dem godt rundt i fedtstof og krydderier 4-5 minutter. Krydr med salt og peber. Tilsæt linser (revet græskar) og vend dem med rundt et minut. Tilsæt bouillon og kokosmælk, så grøntsagerne er dækket 1 cm over overfladen, bring retten i kog. Skru ned til lav middelvarme og kog 20 minutter. Smag til med salt. Jævn evt. med lidt Maizena rørt ud i koldt vand. Kog retten op 1 minut efter jævning. Udelades på lchf og keto!
Samfundet fokuserer meget på befolkningens stigende vægt, som et sundhedsproblem, men har generelt et diffust fokus på hvad sundhed er, udover et spørgsmål om vægt! Det gør os fokuserede på vores vægt, men ikke på hvor sunde vi er, hvilket er den omvendte verden, i min optik!
Jeg interesserer mig ikke umiddelbart så meget for vægt, men i stedet for det enkelte menneskes tilgang til at leve et sundt liv og godt liv, hvorefter resultatet ofte er en bæredygtig vægt. Måske ikke bæredygtig baseret på BMI, men på egen oplevelse af et sundt og godt liv, og fravær af vægtrelateret sygdom.
Hvis du skal have hjælp fra mig (eller andreprofessionelle ) til at ændre livsstil hen imod et vægttab, så mener jeg ikke at det handler om at opnå et hurtigt (og måske ikke bæredygtigt) vægttab), men om grundlæggende livsstilsændringer! Hvis du kan finde ind i en livsstil, som baserer sig på masser grønt, frugt, gode og langsomme kulhydrater f.eks. fra fuldkorn og fibre, kvalitetskød og andre gode proteiner, kvalitetsfedstoffer, rigeligt med vand (ikke sodavand), bevægelse hver dag, og har et psykisk godt velbefindende – så lever du grundlæggende sundt, og din vægt er af mindre betydningfor at få et langt og godt liv!
Mine råd til et sundt liv:
1. Køb og spis “rigtig mad”, ikke ringe halv- eller helfabrikata fra supermarkedsdisken, men råvarer, som du selv laver mad af. Megen fabriksfremstillet mad rummer madkemi og nedbrudte og genopbyggede dele af den oprindelige fødevare, som kan påvirker din krop på en måde, som kan medføre overvægt og tære på din naturlige sundhed. Ringe fabriksfremstillet mad rummer desuden oftest for meget sukker og for meget salt, hvilket også kan gøre det svært at holde vægten. Tjek ingredienslisten før du køber færdigmad, og hvis den indeholder mærkelige elementer du aldrig har hørt om, så lad være at købe det. Det er godt, hvis fødevarerne er økologisk, det booster din sundhed yderelige, fordi økologiske fødevarer er uden pesticider og med et højere indhold af vitaminer, moneraler og sporstoffer. Spar gerne på chips og sodavand, så bliver der måske råd til økologi. Er økonomien ikke til økologi, så er rådet: køb ikke billigt kødpålæg, frysemad, færdige nudelretter og den slags – køb fersk kød og lav deller, bøffer, karbonader mv., både til aftensmad og madpakker, og køb masser af grønt, frugt, spis masser af kartofler og fuldkornspasta og ris, og brug resterne i madpakkerne. Har du brug for halvfabrikata, så køb hos seriøse leverandører, som der efterhånden er en del af: Aarstiderne, Simple feast, Rigtig mad, Nemt måltid, Fitnessboksen, nemlig.com, Halkær Ådal, Måltidskassen… Der er både dyre og billigere løsninger!
2. Den rigtige madkvalitet handler også om at finde den form for mad, som er optimal for din krop. Nogle mennesker er gode til at omsætte kulhydrater, nogle er mindre gode til det – og din kost skal helst passe til dig. Får du for meget kulhydrat, som du ikke kan omsætte, så kan du få problemer med dit blodsukker og dit insulinniveau, og risikerer dermed overvægt, og der er derfor diæter, der fokuserer på at nedbringe indtaget af kulhydrater. Måske har du også problemer med et svingende blodsukker, men har ikke lyst til at droppe kulhydraterne, og så handler det om at finde de kulhydrater, der giver din krop mindst belastning. For mange vil det sige at gå fra hurtige kulhydrater (hvidt brød, hvid paste, hvide ris, slik, kager…) til grove kulhydrater fra fuldkorn, grove grøntsager og lidt frugt i stedet for slik, – og sådanne ændringer kan gøre en stor forskel, både i velbefindende, reel fysisk sundhed og i nedsat sult, som måske giver et vægttab. Andre skal gå mere drastisk til værks for at nedbringe kulhydratforbruget til et niveau, som kroppen kan håndtere, og de kan med fordel spise mere protein og fedt, for at opnå et velbefindende (læs: mæthed, fortsat glæde ved mad, styrke til at lave det man skal/gerne vil, fravær af sygdom), eksempelvis mennesker med insulinresistens, eller diabetes 2. Nogle mennesker trives omvendt bedst med ret meget kulhydrat i kosten, og ret lidt fedt, også i forbindelse med et eventuelt vægttab. Arne Astrup og Christian Bitz har beskrevet det indgående og læseligt i bogen: “Spis efter dit blodsukker”. Følg dem og deres forskning via hjemmesiden “Kostkalenderen”.
Vores madpræferencer, energibehov og energiomsætning er bio-individuelle, og det handler om at kunne mærke, hvad det er der fungerer for en selv. Et godt vebefindende, – fravær af fysisk ubehag som: smerter, en mave der er i uorden, ondt i ledene, ondt i hovedet, eksem, allergi, – er en del af det du kan opnå ved at spise den kost, der er den rette for dig!
3. Hensigtsmæssige mængder af mad handler om at spise til man er mæt og ikke mere. Mætheds- og sulthormonerne fungerer dog ikke ens hos os, og jo dårligere ens sukkeromsætning er jo sværere har man ved at føle mæthed på kulhydrater, og skal have fedt og protein for at blive mæt, så mæthed handler også om blodsukkertype. Psykologi spiller også en rolle, så det kan også handle om at blive opmærksom på, hvornår man faktisk er mæt, blive opmærksom på om man spiser for meget som trøst, af vane, fordi det gør ens omgivelser, det har man med hjemmefra (spisekultur), eller fordi man er madglad ud over hvad ens krop kan omsætte. Se note! For mange kan der ske det at man bliver hurtigere mæt, når man spiser rigtig mad, mad der lavet af kvalitative fødevarer, mad der passer ens blodsukkertype – og når man giver sig tid til at spise, og gør madsituationen til noget hyggeligt!
4. Drik masser af vand, eller væske uden tilsat sukker/fructose. Det er vigtigt at være hydreret, så drik masser af vand, eller grøn juice eller greenies, dvs. juice eller smoothies lavet på grøntsager. The og kaffe er også ok, sammen med vand, men undgå drikkevarer med sukker og store mængder af mælk (indeholder laktose=mælkesukker), for det påvirker dit blodsukker, og kan skabe unødig sult og cravings. At være hydreret kan ofte hjælpe til at ikke at føle sult så ofte, da kroppen nogle gange forveksler sult og tørst.
5. Rør dig hver dag. Find en flere måder at bevæge dig på, der giver dig glæde og får dine muskler i gang. Det er vigtigt at bruge både de små og de store muskelgrupper, og bevægelse kan være gennem motion som: løb, cykelløb, styrketræning, sjipning, boksning osv., men det kan også være gåture med hund eller børn, rolige cykelture ud i naturen, eller en tur rundt i kvarteret på rulleskøjter. Det kan være hverdagsbevægelse, som at tage trappen i stedet for elevatoren, at gå eller cykle hen at handle, gøre rent uden hjælp af robotter, slå græs (ikke lade robotten gøre arbejdet), pudse vinduer, lege og tumle med børnene, slendre rundt i byen og nyde alle de skønne pletter på torve og i parker med mere. Gør ikke bevægelse til en stor udfordring, gør bevægelse til en glædelig del af dit liv, og nyd at du kan bruge din krop!
6. Psykisk velbefindende. En anden type næring i dit liv kommer fra et afbalanceret psykisk velbefindende. Faktorer som: gode menneskelige relationer, et godt arbejdsliv, ro på privatøkonomien, tid til kreativitet og leg, et godt og sundt hjemmemiljø, og tid til fordybelse, spiritualitet, forstået som optagethed af indre livsværdier, – spiller en kæmpe rolle i dit liv. Slankekure og sundhedskure holder ikke i det lange løb, hvis din primære livsnæring ikke er på plads, for det er disse faktorer der holder os oprejst igennem svære kampe, som for eksempel at skulle betræde nye livsstilsveje. Et godt fysisk helbred er vigtigt, men det psykiske velbefindende er vores støttekorset. Så husk at indtænke eventuelle nødvendige opretninger i dit psykiske velbefindende, hvis dit fysiske helbred skal ændres!
Du velkommen til at kontakte mig for hjælp til livsstilsændringer, inklusiv et fokus på dit psykisk velbefindende. Jeg er både sundhedsrådgiver og terapeutisk uddannet. Se mere her.
Note: Hvis du har problemer med overspisning, så tjek eventuelt Jette Uhres hjemmeside, hvor hun deler fakta og tanker om mad og overspisning.
Note: Hvis du ønsker at fordybe dig mere i ideen om at spise efter sin blodsukkertype, så tjek her!
Note: Hvis du har et udfordret blodusukker, evt. diabetes, og ønsker inspiration til low carb madplaner, så se her eller tjek for ketogen spisning her…
Bemærk: Jeg henviser her til nogen, der laver seriøs forskning eller giver gode ideer til at spise sundt, indenfor den diæt de baserer deres livsstil på – men jeg har ikke ansvaret for deres ideer eller forslag! Husk at mennesker er bio-individuelle, og en diæt passer ikke til alle. Tænk selv, mærk selv efter, hvad der er godt for dig!
Start med at lave citronsirup, da den skal være koldt ved bruge: 1 dl vand 1 dl lys rørsukker 1 øko citron eller yozo (citrusfrugt)
Riv citron eller yozu, halver frugten og pres saften af. Bland vand, sukker, citrussaft og citrusskal i en gryde, og kog det op. Skru ned til det simrer og lad det koge til sirup-konsistens, det varer cirka 10 minutter, måske lidt mere. Hæld i en lille skål og afkøl.
Lav fromagen: Pisk fløden halvstiv. Tilsæt skyr, frisk revet citronskal, citronsaft, citrin sirup og flormelis og pisk igen til en fluffy konsistens, smag til med flormelis, sirup, evt. mere revet citronskal – efter egen smag! Pisk igen til fromagekonsistens, det stivner lidt mere når det står.
Hæld på skåle eller glas. Pyntes med lidt citronsirup ved serveringen.
Lav bund: Kør alle ingredienserne i en foodprocessor til en klistret masse. For bunden i en springform med plastfolie, så kagen slipper lettere, når den er færdig. (Skil bund og kant. Læg plastfolie over bunden, så det hænger udenfor, sæt kanten på igen, og plastfolien sidder nu i spænd) Pres massen ned på springformens bund, så den er dækket af et jævn lag. Sæt bunden i køleskabet.
Lav chokolade-nøddefyld: Sæt cashewnødderne i blød i koldt vand. Rist hasselnødderne let, fjern den brune hinde ved at gnide nødderne mellem fingrene. Sæt de afskallede nødder i blød i koldt vand. Efter minimum 2 timer gås videre til næste trin: Anbring hasselnødderne i en foodprocessor og kør dem til mel. Smelt kakaosmørret over et vandbad. Hæld hasselnøddemelet, cashewnødderne, kakao, sirup, salt og vaniljepulver i en stærk blender, kør det til en glat og ensartet masse. Hæld så smeltet kakaosmør i og blend igen til en sammenhængende masse.
Tag springformen med kagebunden ud af køleskabet, hæld chokolade-nøddefyldet ud på bunden, glat det og sæt kagen i køleskabet.
Lav chokolade mønster: Smelt kokosolien i et vandbad, tilsæt de øvrige ingredienser og rør det hele til en ensartet masse.
Tag kagen ud af køleskabet, hæld chokoladen på kagen i en spiral, og træk spiralen ud til et mønster med en spisepind/strikkepind eller lignende. Hæld mere chokolade på og træk det ud, hvis mønsteret ikke bliver som ønsket første gang. Sæt kagen i køleskabet igen, gerne natten over eller i minimum 4 timer.
Kagen kan sættes i fryseren, og tages op et par timer før den skal spises – spis den eventuelt halvfrossen, som islagkage.
Kagebund: 2 æggehvider (blommerne bruges i cremen) 4 spsk. flydende honning eller agavesirup 100 g fin mandelmel 50 g kokosmel et nip fint uraffineret havsalt
Lav bunde: Tænd ovnen på 180 grader. Pisk æggehviderne godt med det valgte sødestof i et minuts tid. Tilsæt salt, mandelmel og kokos og rør det godt sammen. Brug en spiseske og dine hænder til at forme golfbold store kager, som du anbringer på en bageplade med bagepapir, og flad dem lidt ud. Du kan lave kagerne mindre, hvis du foretrækker en ‘petit’ (lille) version. Bag kagerne 8-10 minutter og afkøl dem helt.
Lav mokkacreme: Pisk æggeblommerne skummende, og pisk så blødt smør i klumper, kold kaffe, og sødestof i. Pisk til det bliver en blød creme, og pisk så kakaoen ind i cremen. Sæt cremen koldt til du skal bruge den.
Samling af kagerne: Smør kold mokkacreme på bagsiden af de kolde kager med en palet eller en kniv i en pyramideform. Afkøl kagerne mindst et kvarter i køleskab eller fryser.
Smelt chokoladen over vandbad, og lad det afkøle et par minutter. Dyp de meget kolde kager i den smeltede chokolade, og sæt efterhånden kagerne på et fladt fad. Når alle kager er dyppet i chokolade skal de opbevares koldt til de skal spises.
En chokoladebombe, god til kaffe, men endnu bedre til dessert sammen med frugt coulis, flødeskum, creme fraiche, is eller lignende.
Ca. 15 kager i muffins- eller cupcake størrelse:
300 g mørk chokolade min. 70 % 50 g kakao nips eller yderligere 50 g mørk chokolade 70 % 150 smør (ell.kokosolie for laktosefri udgave) 200 g kokossukker eller mørk rørsukker 4 store æg 100 g mandelmel (køb eller lav det selv i blender/foodprocessor) 1 top teskefuld uraffineret havsalt 1 spsk. Maizena olie eller smør til at smøre forme med NB: evt. frosne hindbær til fyld
Kage: Tænd ovnen på 170 grader. Lav så et vandbad sæt en lille gryde på komfuret med lidt vand i bunden, og sæt en skål over gryden, der skal være en del større end gryden. Bring vandet i kog. Bræk de 300 g chokolade i mindre stykker, skær de 150 g smør i mindre stykker også, og læg chokolade og smør i skålen. Smelt begge dele over vandbadet. Når det er smeltet tages gryden af, og sukkeret røres i. Afkøl massen let. Pisk de fire æg et par minutter, og vend dem så i chokoladeblandingen. Vend derefter mandelmel, salt, kakaonips (eller hakket chokolade) og sigt Maizena i. Fyld dejen i en smurt firkantet form eller i muffins-/cupcakeforme, der er smurte. NB: hvis du vil have hindbær i kagerne, så fyldes formene halvt op og du lægger 2-3 frosne eller friske hindbær i formen, gentag med alle kagerne og fyld formene 3/4 op med dej. I en firkantet form fordeler du halvdelen af dejen i formen, lægger hindbær ud over som et lag, og lægger resten af dejen over.
Muffins/cupcakes bages ca. 15 minutter, til en tandstik i kagen kommer op uden dej på. Bages kagen i firkantet form, så skal den bages 20-25 minutter, prøv også tandstiktricket her.
Pynt kagerne med lidt kakao, der drysses over gennem en sigte, eller top dem op med en cremet frosting, evt. lavet på halvt Skyr og halvt flødeskum med hindbær, vanilje og lidt sukker i:
Mulig frosting: 2 dl Skyr naturel eller græsk yoghurt 10 % 2 dl fløde pisket til skum 2 dl friske eller optøede hindbær lidt vaniljepulver sukker efter smag
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
