Søde lækkeri uden raffineret sukker, med alternative sødemidler, fibre og sundt fedt!Kan laves sammen med børn!
Hjemmelavet marcipan, lækkert, let og sjovt at prøve! 5 dl. mandelmel Køb det eller lav det selv: Blend 5 dl mandler med skind for en mørk marcipan eller blend 5 dl blancherede mandler for en helt lys marcipan! Mandlerne skal køres til mel i en foodprocessor, du bestemmer så selv, hvor fint du vil have det blendet. Lav det ikke for groft, så kan det være sværere at få marcipanen til at hænge sammen. 4 spsk. flydende honning, ahornsirup, agavesirup, kokosblomstsirup, alm. sirup eller andre flydende sødestof + måske 1 spsk. vand
Eksempler på smagstilsætning: – 2 tsk. Amaretto (mandellikør), rom, cognac etc. – garam masala eller rosenvand for en mellemøstlig smag – revet øko appelsin-, clementin-/mandarinskal – revet øko citronskal og lidt citronsaft – vaniljepulver (eller vaniljesukker, men så kommer der lidt raffineret sukker med) – kakao, tilsæt gennem sigte – stødt kanel og eller kardemomme – Nescafé, rørt op i 1 spsk. vand
Ælt mandelmel + det flydende sødestof, og eventuel smagstilsætning, i en skål med fingrene til det hænger sammen.
Kan nu rulles ud i kugler med forskellige ingredienser, overtrækkes med chokolade, rulles i nødder eller kokos – kun din fantasi sætter grænser!
Havregrynskugler som små grankogler, sødet med banan, 25-30 stk.:
2 modne bananer 3 dl havregryn 2 spsk. kold kaffe eller kakaomælk 2 spsk. kakao 1 dl kokosmel (Opskrift på massen er fra nogetiovnen.dk)
Pynt: 1 dl mandelflager, kakao og flormelis
Læg alle ingredienser i en blender og blend til en sammenhængende masse.
Form små pyramideformede havregrynstoppe, i-stik mandelflager til det ligner små kogler, drys med kakaopulver og lidt flormelis til sidst som snedrys (ses ikke på billedet af min).
Kan opbevares op til en uge i køleskab, men de bliver lidt tørre, da de ikke indeholder fedtstof.
Solsikkekager med chokoladebund, sødet med honning, 12 tykke eller 24 tynde kager:
190 g øko solsikkekerner 10 g øko sesamfrø et drys fint salt 2 spsk. flydende honning eller ahornsirup
Til chokoladebund: 60 g mørk chokolade
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Bland alle ingredienser i en skål, og ælt det til en sammenhængende masse.
Smør 12 eller 24 muffinsforme let med olie, og fordel massen heri. Bag 20-25 minutter afhængig af kagernes tykkelse. De er klar, når de er brune og klistrer godt sammen. Afkøl helt, hvorved de bliver faste, sammenhængende og sprøde.
Smelt chokolade og over vandbad, den skal ikke blive alt for flydende, og dyp bunden af de kolde kager i den smeltede chokolade. Afkøl med bunden opad. Kan opbevares i kagedåse.
Dadler med kikærte/nødde/honning-creme:
1 pose udstenede dadler Creme: 1 dåse skyllede og afdryppede kikærter 2 spsk. honning 2 spsk. peanutbutter eller nøddesmør 1 tsk. vaniljesukker 1 tsk. kanel 1/4 tsk. bagepulver (sikrer en mere cremet konsistens) 1/8 tsk. fint salt 1,5 spsk. mælk el. vand el. te
Sunde lækkerier til en søndag i advent. Prøv en december med mindre sukker og et stabilt blodsukker, følg mine adventsforslag!
Let at lave, tager lidt tid, laves helst samme dag som de skal spises.
4 personer:
1 bk. meget friske hindbær
100 g hvid chokolade (det er nok for meget, men svært at bruge en mindre portion, brug resten til andet formål, f.eks de nedenstående blåbær)
1 bk. øko blåbær
150 g 70% chokolade
evt. lidt afskallede hampefrø, hakkede pistacienødder el. hvid chokolade til pynt
Hindbær:
Hak chokoladen og smelt 2/3 dele af chokolade over vandbad. Når det er smeltet irøres den sidste tredjedel. På den måde fås den lækreste og blanke chokolade.
Afkøl et par minutter, hæld i en sprøjteposen med helt lille tut, eller en plastikpose, hvori der klippes et lille bitte hul i et hjørne.
Sprøjt chokolade ind i hindbærrene, og stil dem til stivning på en helt plan flade, da de ikke må tippe mens de stivner. Kan sættes i køleskabet, når alle hindbær er fyldt.
Blåbær:
Skyl og tør omhyggeligt en pakke blåbær.
Læg dem i små klynger med 3-4 blåbær sammen, på en bageplade med bagepapir.
Hak chokoladen og smelt 2/3 af chokoladen over vandbad, tilsæt så den sidste tredjedel, og rør ud i massen.
Brug evt. det sidste hvide chokolade som små dutter under eller over den mørke chokolade.
Hæld chokolade på klyngerne af blåbær, pynt og afkøl et køligt sted, evt. i køleskabet.
Sundere jul med fokus på mindre sukker og sunde råvarer!De lækre nøddecookies er uden æg!
Gulerodskage cookies, 12-16 stk. 150 g gulerod 100 g fuldkornsmel 90 g fine havregryn 100 g lys sirup eller flydende honning 30 g kokosolie 25 g kokosmel 50 g rosiner 1,5 tsk. bagepulver 1,5 tsk. stødt kanel et nip fint salt 1 æg (eller 1 spsk. hørfrø rørt ud i 2 spsk. vand til det gelerer)
Tænd ovnen på 180 grader. Riv gulerod, evt. i foodprocessor. Bland med de øvrige ingredienser. Kan gøres i foodprocessor. Hver kage udgøres af 1 stor spsk. dej, der lægges som en halvkugle på en bageplade med 2 cm imellem. Bages cirka 14 minutter til de er faste. De bliver IKKE sprøde. Kan pyntes med smeltet hvid chokolade i striber.
Mandel-valnødde-choko cookies! 3 spsk. mørk rørsukker, eller kokosblomstsukker, muscovado sukker, farin 3 spsk. olivenolie 2 spsk. hørfrø blendede + 4 spsk. vand 200 g blendede mandler 50 g hakkede valnødder eller pecannødder 80 g mørk chokolade hakket et nip salt
Tænd ovnen på 180 grader. Blend hørfrø og rør med vand, sæt til side 5 minutter. Bland mørkt sukker, olivenolie med hørfrøblandingen. Tilsæt mandelmel, og rør dejen sammen. Tilsæt valnødder, salt og chokolade og rør igen. Rul dejen til 12 kugler, flad dem lidt ud og anbring på en bageplade med bagepapir. Bag ca. 12 minutter. De bliver faste, ikke rigtig sprøde.
4-6 portioner ris a la mande mousse! Laves som en ultralet risalamande med fløde og skyr, og med lag af blendet kirsebærsauce i moussen. 1 dl vand 1 dl grødris 5 dl letmælk 2 spsk. sukker 2,5 dl piskefløde 2,5 dl skyr naturel 50 g mandler uden den brune hinde 2 tsk. vaniljesukker eller 1 tsk. vaniljepulver 1 dl ristede mandelflager
Grød/risalamande: Bring vand og ris i kog i en tykbundet gryde. Kog risene ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min. Tilsæt mælk og bring grøden i kog ved kraftig varme og under omrøring. Skru ned til svag varme, rør i gryden i cirka 1 min og læg låg på. Kog i ca. 40 min, rør af og til. Stil grøden tildækket i køleskabet til den er kold, gerne til næste dag.
Hak de blancherede mandler groft.
Pisk fløden, hæld skyr i og pisk videre til det er fast og luftigt. Overpisk IKKE. Pisk forsigtigt den helt kolde risengrød i lidt af gangen. Moussen skal forblive let og luftig. Vend de hakkede mandler i. Smag til med sukker og vanilje.
Kirsebærsaucelag: 2 dl god kirsebærsauce eller 3/4 dl kirsebærsirup Bruges kirsebærsauce blendes denne, så der ikke er hele kirsebær i.
Samling af moussen: Læg et par skefulde i et højt glas, hæld lidt kirsebærsauce på, rør mousse og sauce let sammen. Fortsæt til du får den ønskede mængde i glasset. Pynt med ristede mandelflager.
En salat til en buffet eller et frokostbord med andre retter også!Høj plantediversitet!
4-500 g andebryst (alternativt rester af and fra juleaften) smør, salt og peber 1 bk. blandet mikro salat eller rucola 300 g kål (hvidkål eller rødkål eller spidskål) 2 spsk. rosiner 1 stort æble (eller to små) 3-4 friske figner (eller tørrede) 1 sharonfrugt 30-40 g hasselnødder
Steg andebrystet i godt med smør på en pande, og drys med salt og peber. De skal stege 5-6 minutter på hver side ved middel varme. Afkøl dem let.
Skyl salaten og dup den tør i et viskestykke. Riv salaten i mindre stykker.
Vask og tør æblet, fjern kernehuset og skær det i både og så i tern.
Snit kål i fine strimler, og anvend kålstrimlerne rå eller steg dem nogle minutter på panden i lidt olivenolie, til kålen falder lidt sammen og får lidt farve. Steger du kålen så krydr det eventuelt let med salt, peber, lidt citronsaft (eller balsamico) og honning.
Skær stilkenden af fignerne og skær dem i tynde både/ skær sharonfrugt i tykke skiver og så i tern.
Hak hasselnødderne groft.
Skær de stegte andebryster i skiver.
Vend alt inklusiv rosiner sammen med let hånd i et stort fad/en stor skål.
Dressing: Forslag 1:Nedkog en fond med lidt piskefløde, salt, peber og honning til en tynd sauce, der afkøles og serveres til salaten i en kande. Forslag 2: Pisk olivenolie, balsamico, salt, peber og honning sammen og server til salaten. (Olie og eddike i forholdet 2:1)
Opskriften rækker til 12-14 cookies. Hvis du laver dem små, så bliver de sprøde, laver du dem store, så bliver de lidt seje og bløde indeni. Begge dele er lækkert!Fin plantediversitet!
3 dl hasselnøddemel, køb det færdigt eller lav det selv i din foodprocesser (evt. 1,5 dl fuldkornsmel og 1,5 dl hasselnøddemel) 1 tsk. vaniljepulver 1/4 stk. fint havsalt 1/2 tsk. bagepulver 60 g hakket 70 % mørk chokolade 1 æg 1/2 dl koldpresset rapsolie eller olivenolie 1/2 dl honning, agavesirup eller anden flydende sødning
Bland de tørre ingredienser først. Bland de våde ingredienser i en anden skål. Rør det hele sammen. Sæt dejen på en bageplade med bagepapir med to teskeer, og flad dem lidt ud. De flyder lidt ud, så sæt dem ikke alt for tæt. Bag dem ved 180 grader i 10-12 minutter, hold øje med dem, så de ikke branker.
Afkøl på bagerist på et stykke bagepapir, og de er bedst kolde. De kan opbevares i kagedåse, men bliver lidt sejere efter nogle dage.
Disse cookies er bagt med overraskende ingredienser, der gør dem sunde, og alligevel smager de sødt og syndigt! God plantediversitet!
250 g kogte kikærter (fra dåse eller kog selv) 40 g hvid chokolade (tjek for mælk, hvis du er laktosefri) 40 g macademianødder, eller cashewnødder 2 spsk. kokosolie eller smør 4 store udstenede Medjoul dadler eller 50 g rosiner 2 tsk. revet skal fra en øko citron 1 spsk. chiafrø 1 banan lidt salt
Tænd ovnen på 180 grader. Brug kogte kikærter eller kikærter på dåse (sidste nævnte skylles og rystes tørre i en sigte). Læg chokolade og nødder i foodprocessoren og blend til en grov mel. Nu skal resten af ingredienserne i foodprocessoren og alt blendes til en dej.
Læg bagepapir på bageplader og sæt bordtennisbold store toppe på pladen med en ske. Glat toppene ud med skeen, der dyppes jævnligt i koldt vand. Bag kagerne 17 minutter. De bliver ikke sprøde, men faste når de er kolde.
Kan pyntes med smeltet hvid chokolade og nødder: Smelt hvid chokolade med lidt kokosolie eller smør (tjek for laktosefri) over vandbad. Smør på de afkølede kager. Drys med hakkede nødder. Afkøl helt før de spises.
Forskning viser, at tømmermænd på grund af for meget alkohol, tunge julemåltider og dårlig søvn, allerbest kan repareres med et grønt fiberrigt måltid!Dine tarmbakterier er ikke vilde med usunde udskejelser og søvnmangel, men de bliver hurtigere glade igen, hvis du indtager et stort grønt måltid!
De tarmbakterier som styrer vores gode helbred, bliver slidte efter indtag af tarmbakteriebelastende fødevarer eller alkohol, ligesom manglende søvn også får de mere kedelige tarmbakterier til at blomstre upassende.
Masser af grøn, fiberrig og tarmvenlig mad kan rette op på dette, og ret hurtigt skabe et godt miljø i tarmen.
Problemet er at vi ofte har meget lyst til ikke-tarmvenlig mad netop når vi har tømmermænd og er trætte. Vores urhjerne får os til at længes efter salt, fedt og sukker, når kroppen er udmattet – og det er netop de smage der er fremtrædende i fastfood/junkfood, cola med mere.
Ergo når vi spiser alt det forkerte i tømmermandssituationen, er det fordi vi spiser emotionelt. Vi spiser på en følelse, som vi har nedarvet genem tusinder af generationer, at mad med højt densitet: fedt, sukker, salt, er det vi behøver når vores kroppe føles nedbrudte.
Det vi i virkeligheden mangler rent fysiologisk når vi har tømmermænd, når vores kroppe er ekstraordinært belastede, er masser af plantebaseret mad og fibre. Efter et eller mange måltider med alkohol, fiskefilet med godt med panering, julemedister og frikadeller af den fedtede slags, sylte med “plastikgele” (gelatine der nærmest er betonagtig), charcuteri med masser af røgaroma, nitrat og salt, masser af ost, blødt lyst brød uden et fiber i, dessert og chokolade, fest til ud på natten, måske lidt cigaretter, – så mangler vi vital grøn sundhed!
Så når du vågner efter festlighederne, kan du med fordel indtage disse grønne retter: – smooties, se her eller greenies, se her – hjemmelavet tomatjuce, se her – surdejstoast med avocadomos, syltede løg og et spejlæg – surdejstoast med pesto og avocado, se her – scrambled æg med chili og ristede grøntsager, se her, og gerne lidt kikærter eller bønner – burger på bønner, godt krydret, se her – tortillas med bønner og grønt, se her – taco med spicy fyld, se her – pasta med trøffel-svampe sauce, se her – pasta med bagte grøntsager, se her
Eller mad med masser af grønt og lidt kød eller fisk: – tortillas med oksekød og grønt, se her – taco med kylling og grønt, se her – burger med grillede grøntsager, se her – hotdog med grøntsager og basilikumcreme, se her – hjemmelavede kartoffelchips til burgeren, se her – pasta med kødboller i krydret tomatsauce, se her
Og til den søde tand: – bananomelet med bær, se her – bærpandekager med blåbærcreme, se her – nicecream med bær, se her – nicecream med kaffe, chia og mandler, se her – søde spinatpandekager, se her
Alt denne mad glæder dine tarmbakterier og sørger for at du hurtigere er frisk igen på både krop og psyke!
To bud på lette citrussalater, der giver vitaminer og krudt til kroppen, og lidt syre til fordøjelse af kraftig vintermad.Høj plantediversitet!
Appelsinsalat med oliven: 1 appelsin pr. gæst kalamataoliven (eller andre kraftige oliven) 1 lille løg (almindeligt eller rødløg) Nigellafrø eller sorte sesamfrø (kan udelades, men Nigellafrø er en kraftig anti-inflammations og anti-histamin ingrediens!) økologisk ekstra jomfruolivenolie
Skræl appelsinerne med en kniv, se billedet nedenfor, fjern alt det hvide! Skær dem derefter i skiver, og læg dem på et fad.
Skræl løget og skær det i ultratynde skiver, helst på mandolin. Har du ikke et mandolinjern, så læg de tyndt skårne skiver i en sigte og overhæld med først kogende og så iskoldt vand. Løgene skal tilføre lidt bid til salaten, men de må ikke smage overdøvende. Spred de tynde løgskiver ud over appelsinerne, pynt så med oliven og Nigellafrø, og hæld til sidst lidt god olivenolie over salaten.
Skræl grapefrugterne lige som appelsinerne ovenfor. Skær derefter grapefrugtkødet fri af hinderne, se billedet nedenfor. Skyl og tør grønkålen. Rip bladene fra stænglerne og hak dem fint. Skyl og tør druerne, del dem i halve. Læg alt pynteligt og i lag på et fad. Pisk dressingen sammen og dryp den over salaten.
Er let at lave, en super lækker småkage på mandler og chokolade! Middel plantediversitet!
Hvis de laves på mandelmel eller mandelmel + havremel (på glutenfri havregryn) er småkagerne glutenfri. Med hvedemel er de ikke.
25-30 stk.: 5 dl fint mandelmel, lav selv eller køb en færdig mandelmel (evt. 2,5 dl havremel* eller hvedemel og 2.5 dl mandelmel) 1/2 tsk. fint uraffineret havsalt 1/4 tsk. bagepulver eller natron 100 g koldt smør i tern 0,6 dl rørsukker eller kokossukker 1 æg 1/2 tsk. vaniljepulver ell. vaniljesukker 70 g grofthakket mørk chokolade (70 %)
Tænd ovnen på 180 grader. Kør alle ingredienserne minus chokoladen i en fodprocessor til en sammenhængende dej. Tag dejen op i en skål og bland hakket chokolade i. Sæt valnøddestore kugler på bageplader med bagepapir, flad dem ud med en finger dyppet i koldt vand. Bag kagerne i 10-12 minutter til de er lysebrune. Afkøl dem helt før du spiser dem, så bliver de sprøde.
* Havregryn kørt til fint mel i foodprocessor eller købt havremel.
Salaten er hurtig at lave, da jeg har komponeret videre på en færdig salatblanding, som sælges i de fleste supermarkeder. Salaten har en pæn plantediversitet og valnødderne tilbyder masser af tarmvenlighed og omega 3 sammen med laksen.
Er dryppet med snaps, gerne en citronsnaps, men det kan udskiftes med citronsaft og lidt revet citronskal.
Salat: 350 g vinterkålblanding ( færdig kålblanding fra supermarked) eller 1 pose skyllet og hakket grønkål 1-2 faste og syrlige æbler 2 bolsjebeder (jeg valgte stribede og gule – alternativt rødbeder)) 200 g rigtig god røget laks eller ørred 60 g valnøddekerner 1/2 dl snaps (eller saft og revet skal fra 1 øko citron)
Ps. Hvis der er en færdig sennep-honning dressing i salatblandingen, så brug også den i dressingen!
Del æblet (æblerne) i kvarte, og fjern kernehuset. Skær de kvarte æbler i både og så i tynde skiver. Læg skiverne i en skål og dryp godt med snaps på. Skræl bolsjebederne og skær i dem i ultra tynde skiver, gerne på mandolinjern. Skær laks eller ørred i mundrette bidder, gerne lidt rustikt. Brun valnødderne let på en varm pande, og bræk dem så i stykker.
Læg kålblandingen (grønkålen) i bunden af et stort fad. Læg skiver af bolsjebeder på, læg æbleskiver på, læg laksestykker på.
Dryp med snaps over hele fadet. Det skal endelig ikke sejle i snaps, blot så meget at ingredienserne på fadet kan opsuge snapsen. Pynt med valnødder.
Rør fraiche, sennep, honning salt og peber sammen, plus dressingen fra pakken, hvis det var en sennep-honning dressing. Smag til med sennep, til en lidt skarp dressing, men hvor honningen også kan smages.
Dryp lidt dressing over salaten, og server resten til.
Giv dine tarme forebyggende førstehjælp, før det store julemads-ræsstarter!
Der er tre alternativer til hvert måltid, der fodrer dine sunde tarmbakterier. Er der fødeemner i forslagene du ikke tåler, så erstat med et af de andre sunde alternativer. Bland opskrifter og retter præcis som det passer dig. Opskrifterne er hovedsaligt fra min hjemmeside, fra Alberte Stengaards hjemmeside (hun er en super dygtig veganer) + lidt andet.
Der er fokus på plantemad, kvalitetskød, og fisk med masser af omega 3. Charcutteri som pølse og røget rullepølse mv. er udeladt, da det indgår i mange julefrokoster og på grund af at røg/røgaroma og nitrat (og andre konserveringsmidler) ikke er tarmvenligt. Røget fisk er en undtagelse.
Da fermenterede fødeemner er super tarmsundheds-optimerende er der opskrifter med surdejsbrød og fermenterede grøntsager. Bag eventuelt selv brødet . Husk surdejsbrød skal startes dagen før du skal spise det. Køb evt. de fermenterede grøntsager, da de tager lidt tid at lave, kan købes i større supermarkeder og helsekostbutikker.
Opskrifter på det gode, sunde brød, surdej og almindeligt fuldkornsbrød, kan du finde her. Bag eventuelt dette ketoinspirerede glutenfri brød, hvis du ikke spiser gluten – eller vil gøre meget ud af at spise med stor plantediversitet, hvilket er super for tarmsundheden. Eller dette glutenfri kernebrød.
Plantedeller, ud over min ene opskrift denne uge, lav selv se her, + se her. Køb se her. Der er masser af andre alternativer, søg selv via Google.
Gode og sunde snack forslag kan du finde her og her.
1. Morgenmad: Surdejsbrød med ost, frugt og grønt Grønne pandekager med revet gulerod, yoghurt og nøddesmør Havregrød eller køleskabsgrød*) med skyr og bær
Frokost: Efterårssalat med skinke og figner, og surdejsbrød Fuldkornspastasalat med masser af grønt og lidt bacon Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og røget laks
Aftensmad: Salat med koldt kød, spidskål og bagt græskar Vegetargryde med cashewnødder Broccolisuppe med topping af løg og æble, og et stykke surdejsbrød
3. Morgenmad: Surdejsbrød med nøddesmør og frugt, + æg og mikrogrønt Grøn omelet med citrusmarineret mozarella Havregrød eller køleskabsgrød med yoghurt, nøddesmør/peanutbutter og blåbær
Frokost: Grøn omelet med citrusmarineret mozarella og fuldkornsrugbrød Rejer og laks bowl Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og grøn omelet
5. Morgenmad: Surdejsbrød med ost eller røget laks, frugt og grønt Havregrød eller køleskabsgrød med bærkompot (mos 200 g optøede eller friske røde bær, tilsæt 1-2 spsk. chiafrø og lad det stå 1/2 time) Græskarmuffins
7. Morgenmad: Surdejsbrød med ost, frugt og grønt Skyr eller yoghurt naturel med bær og hjemmelavet mysli Havregrød eller køleskabsgrød med kakao og kokos
Frokost: Kartoffelsalat med plantedelle eller frikadelle/pølse/bøf Blomkålssalat med plantedelle eller frikadelle/pølse/bøf Brødsalat med masser af grønt Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og makrel i tomat
Uddybende kommentarer: *) Frugt og grønt til morgenmad: Skær mundrette stykker eller skiver af årstidens frugt, spis rå agurk, peberfrugt, gulerod, tomat, avocado eller andet grønt + lidt peanutbutter/anden nøddesmør til at dyppe frugt og grønt i.
*) Rugbrød: Fuldkorns rugbrødsmadder med salat, øko kødpålæg, spirer eller anden mikrogrønt, syltede løg og/eller agurker, kimchi eller kraut, og ekstra grønt til, rå agurk, peberfrugt, gulerod, tomat, avocado, spirer, mundrette bidder af rå blomkål, lidt stegt grønt fra dagen før, hummus, oliven, oliventapanade eller pesto. Eller lidt råkost med nødder.
*) Køleskabsgrød er havregryn, evt. hørfø, chiafrø, tørret eller frisk frugt rørt op med mælk/plantemælk og yoghurt/planteyoghurt om aftenen, natten over i køleskabet og så toppet op med mere frugt, bær, kerner næste morgen, før servering. Se evt. mere her eller hos Alberte, der er ekspert i køleskabsgrød eller overnights oats.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.