Jeg ønsker mig nogle bud på jeres interesse for mit arbejde, og til gengæld kan I deltage i en konkurrence om en ny e-bog om sunde, grønne og bæredygtige madpakker og frokostretter!
Jeg tilbyder jer jo kulinarisk sundhed her på Facebook (og på Instagram og min hjemmeside) – det vil sige lækre og sunde opskrifter til fremme af det sunde liv. Og I er mange, som finder glæde og hjælp i det, og min indsats skaber heldigvis hele tiden nye følgere! Men jeg har brug for hjælp til vores fælles videre vej mod sundhed, for mit arbejde giver kun mening, hvis det er til gavn for jer.
Status: Jeg har en e-bog om sund mad til børn liggende i shoppen på min hjemmeside, som der er et lille engageret publikum til.
Jeg har som sagt en e-bog om sunde, grønne bæredygtige madpakker og frokostretter på vej, som jeg håber får et publikum blandt jer.
Hvad skal være fremtiden? Jeg har brug for nogle bud på, hvad I allerhelst vil have fra mig, både mht. gratis opskrifter/artikler – og bøger eller andre ydelser, som I vil betale betale for.
Jeg har stor viden indenfor følgende emner, så hvad synes du at jeg skal give jer materiale om i 2024:
sundhed og vægt
kost til forebyggelse af mave-tarm uro og leaky gut
kost til forebyggelse af histaminintolerance
kost til forebyggelse af intolerancer og allergier
kost til en lettere overgangsalder
Min viden kan også anvendes på andre temaer, som jeg måske ikke lige har fået øje på, så giv din mening til kende her, hvis du savner viden på et tema, som ikke er angivet her! Skriv endelig, hvad du har brug for opskrifter, viden og materiale om?
Desuden vil jeg gerne have jeres mening om, hvordan fordelingen i materialet (både her på Facebook og i nye e-bøger) skal være:
hvor meget skal være fagligt input, forskningsresultater og lignende fylde, hvor meget skal eventuelle gode råd fylde, og hvor meget skal opskrifterne fylde?
Hvis du vil hjælpe mig videre i min faglige indsats, så giv mig et par bud i kommentarfeltet. Alt er velkomment.
Jeg trækker lod mellem alle der ytrer sig, om gratis eksemplar af min kommende e-bog om sunde, grønne og bæredygtige madpakker og frokostretter. Konkurrencen løber til 14.1.2024. Der trækkes to vindere, som får direkte besked herom, og tilsendt et eksemplar af bogen, når den om kort tid er færdig!
Jeg glæder mig til at høre fra jer, og ønsker jer en rigtig god, om end kold, søndag.
Måske skulle du prøve denne varme cashew-kaffe-latte, for at holde varmen:
en kop kaffe (250 ml) 30 g ristede cashewnødder (usaltede) 1 dadel
Blend alle tre elementer sammen til en skummende drik, og smag til med sødme, hvis du har behov for det, eller lidt kardemomme eller kanel, hvis du kan lide det!
Rigtige mad (se nedenfor hvad det er) forebygger og helbreder – uden bivirkninger! Du skal ikke acceptere at kroniske smerter, inflammationer, allergier, intolerancer, histaminproblemer, problematisk fordøjelse eller et ustabilt blodsukker styrer dit liv! For du kan spise dig rask, eller forbedre din livskvalitet betragteligt, ved at spise den rette kost! Forskning, bl.a. tvillingestudier, har vist, at vores gener kun fylder 30 % i udfoldelsen af vores sygdoms-/sundhedspotentiale. Din mad (og dine livsomstændiger) har 70 % betydning for, hvordan din genetik udfolder sig i forhold til at forblive rask eller blive syg. Maden er så vigtig, fordi mad er kommunikation til vores krop, som kan opgradere eller nedgradere vores biologiske software, læs: de gener vi er født med!Når vi sender den rigtige sunde mad ind i kroppen, så opgraderer vi vores helbred, når vi sender ringe mad ind, nedgraderer vi helbredet!
Vores livsomstændigheder, stress, miljøgift, forurening etc. fylder naturligvis også i forhold til dit sundhedspotentiale, men det tager vi i en anden artikel!
Der findes ikke en “one size fits all” på kostområdet, da vi alle er bio-individuelle. Men der er principper omkring kost, som er til gavn for alle, som styrker alle menneskers helbred.
Disse generelle principper er:
Spis løs af fødevarer fra planteriget Vi har i længere tid kendt til kroppens største byggesten, de såkaldte makronæringsstoffer: kulhydrater, proteiner og fedt. De er afgørende for vores velbefindende og sundhed, og alle tre kategorier bør forefindes i alle de måltider vi indtager. Langsomme kulhydrater er: grøntsager og fuldkorn af alle slags (korn, ris, bønner og linser), frugt sammen med fuldkorn/protein/fedtstof. Kvalitetsprotein er: nødder, kerner, bønner og linser, animalske produkter fra fritgående og græssende dyr. Sundt fedtstof er: øko oliven- og rapsolie, oliven, avocado, kokosolie og kokos, nødder og kerner, mørk chokolade, animalsk fedt (inkl. æg) fra fritgående og græssende dyr (høns, gris, ko, lam etc.)
Men udover disse stoffer har kroppen brug for mikronæringsstoffer som vitaminer, mineraler, og nyere opdagelser som fytokemikalier og polyfenoler. Fytokemikalier og polyfenoler hentes fra planter, og de viser sig at have stor indflydelse på vores sundhed. Vi har de senere år kendt dem fra såkaldte “super foods”, men i virkeligheden findes de i alle planter, i større eller mindre omfang. Fytokemikalier kommer hovedsaligt fra skrællen eller ydersiden af planter, hvor det beskytter planter mod udefrakommende trusler, som sollys, skadedyr, svampe etc. Det er stærke sager, og forskning viser, at det også kan beskytte os mod trusler, f.eks. madkemi, forurening, aldring, cancerceller mm. Polyfenoler er stærke antioxidanter, og er en del af den gruppe molekyler, som kan fange og standse frie radikaler. Frie radikaler er molekyler, som kan forårsage skade inde i cellerne. Frie radikaler er molekyler, der er ustabile og derfor meget gerne vil koble sig på et stof og ødelægge (oxidere) det. De frie radikaler prøver konstant at indgå i reaktioner med andre stoffer for at blive stabile igen. På den måde kan de skabe ravage, som kan forårsage celleforandringer i vores krop.
Forskning har vist, at det ikke er en god ide at styrke kroppen med de kemiske forbindelser fra fytokemikalier og polyfenoler i pilleform. Men som alsidig plantebaseret kost er disse stoffer geniale og et fantastisk forsvar mod sygdom og for tidlig aldring!
Spis plantefibre, de er essentielle for vores tarmsundhed. De gode tarmbakterier, der styrer både vores fysiske og mentale helbred, lever af fibre. Vores tarmsund, det indre af vores tarme, som har stor betydning for ikke at udvikle autoimmune sygdomme, allergier og intolerancer, er afhængig af fibre, der forer tarmene og gør dem uigennemtrængelige. Desuden er plantefibrene med til at stabilisere vores blodsukker, blodfedt og de signalstoffer, der styrer vores metabolisme (energiomsætning), og andre vigtige ting. Læs mere herom i andre artikel på websitet.
Der er ikke fibre i animalske produkter, selv om vi taler om kødfibre. Vi kan kun få de livsvigtige fibre fra plantemad!
Spis og drik kvalitetsfødevarer Vores krop og fødevareomsætning er stadig baseret på fødevareemner, der er naturligt forekommende, og ikke alt for forarbejdede. Let kogning og stegning er ok, faktisk gør disse processer det lettere at optage rigtigt mange fødevarer, men forskning viser at (dårlig kvalitet) industrielt fremstillet mad skaber sundhedsproblemer. Kroppen kan ikke genkende fødevarer, som er nedbrudt fra sin naturlige form, og sat sammen igen til en form, der er mere langtidsholdbar og dermed mere salgbar, for industrien.
Kroppen kan ikke håndtere store mængder af konserveringsmidler og diverse tilsætningsstoffer, som ikke er kendte for kroppen, fordi det ikke er naturlig kost for kroppen. Konsekvenserne ved indtagelse af disse for kroppen unaturlige stoffer er bl.a. opblomstring af dårligt tarmbakterier som kan give: hormonudfordringer, tendes til uhensigtsmæssig inflammation, for nogen overvægt for andre undervægt, diabetes 2, autoimmune sygdomme, gigt, og visse cancertyper.
Undgå derfor billige færdigretter, kage, brød fyldt med tilsætningsstoffer. Undgå fast food, junk food, ofte fyldt med usundt fedt og madkemi. Undgå det alt for meget sukker der er i købe marmelade og spreads, og flydende sukker i sodavand, softdrinks, og mange købe milk shakes og smoothies. Drop eller spis meget lidt slik, der kun er sukker, farve og tilsætningsstoffer.
Lav dine måltider selv af uraffinerede og usminkede fødevarer, eller køb dem af måltidsleverandører som leverer kvalitetsmad uden madkemi.
Eksemplerpå fødevarer, der med fordel kan laves hjemme, fordi købeeksemplarerne ofte er ringe og sundhedsskadelige: snacks som energikugler, kager/muffins, der bør fyldes med fuldkorn, frisk eller tørret frugt og sundt fedtstof. Greenies og smoothies, saft og sodavandis, der bør være fyldt med grøntsager og frugt med skræl på . Hvis du køber, så køb mærker uden tilsætningsstoffer, farve og med meget lidt sukker i/uden kunstigt sukkerl Både børn og voksen kan få brug for lidt ekstra energi, men gå endelig udenom det meste købesnacks, da de kun forringer dit velbefindende, efter de første 5 minutters sukkerrus!
Køb øko, når du kan/har råd. Skrællen på grøntsager og frugt er et vigtigt fibertilskud, og er derfor bedst øko og uden pesticider. Fuldkorn, ris, pasta, bønner og linser spises hele, og er derfor også bedst øko.
Spis fermenteret mad Fermenteret mad som kombucha, kimchi, kraut, øvrige fermenterede grøntsager, kefir, yoghurt, parmesanost, modnet ost, surdejsbrød og andre fødevarer med syrnet korn, syltede fødevarer uden overflødigt sukker er godt for os. det fodrer de gode tarmbakterier, og giver dermed hele kroppen overskud til at modstå og bekæmpe vira og bakterier. Desuden øger fermentering vitaminoptagelsen far de fermenterede emner.
Spis helst mindst 2, og for nogen endda tre eller fire måltider, om dagen. Både fysisk aktivitet og hjerneaktivitet kræver kalorier, og mange mennesker spiser for lidt, de holder kroppen i et evigt kalorieunderskud, og det er ikke er sundt. Når kroppen ikke får kalorier nok til det arbejde den skal udføre, så er det din muskelmasse der tæres på. Antallet er fedtceller i kroppen er konstant, de kan vokse eller formindskes i omfang, men de forsvinder ikke fordi du sulter, det gør din muskelmasse til gengæld. Derfor skal du spise nok til din krops behov! (Periodisk kontrolleret faste eller 12 timers daglig spisefri periode kan være sundt, men spis nok indenfor dit “spisevindue”).
Emotionel spisning, hvor man overspiser af følelsesmæssige årsager, er naturligvis ikke sundhedsfremmende, og man bør tale med en professionel om hjælp. Se evt. artikel om emnet på dette website.
Gode pejlemærker for, at det er den rette mad, og den rette mængde af mad du indtager, er: – du har styr på din afføring, rette konsistens, daglig afgang, ro i tarmene! – du er mæt efter hvert måltid. Ikke tung og dvask, men klar til de udfordringer du skal i gang med! – du tænker ikke konstant på mad og på at spise! – du har ikke cravings efter ulødige snacks, snacks med meget fedt, sukker eller salt! – du har ikke pludselige blodsukkerudsving med kvalme, svimmelhed, hovedpine til følge! – du føler dig rolig det meste af tiden, selv når tingene går stærkt! – du er klar i hovedet det meste af tiden, og har ikke dybe dyk i energi og humør midt på dagen, om eftermiddagen osv.! – du føler dig ikke hele tiden udmattet! – du har overskud til at dyrke en vis mængde motion, dyrke dine relationer, lege med dine børn, have sex osv.! – du sover godt om natten, vågner ikke op pga. sult i utide og skal lige ud og nuppe et eller andet for at sove videre! – du er sjældent syg, når du rammes af virussygdomme som influenza, klarer du sygdommen ok, og bliver ret hurtigt rask!
Og at når du spiser den for dig rette mad i den rette mængde, så behøver du ikke: – cigaretter og alkohol til opkvikning eller stressdæmpning – stimulanser i pilleform som sovepiller, hovedpinepiller, smertestillende piller, for at komme igennem dagen – kosttilskud der lover mirakler, for at få hverdagen, arbejdslivet, familielivet og dine øvrige relationer til at hænge sammen – mirakelkure/diæter så du kan tabe dig eller slippe af med ubehag og smerter
Ud over disse generelle råd om mad og sundhed, skal du selvfølgelig tage hensyn til dine individuelle behov eller udfordringer! Mave-tarmproblemer, allergier, intolerancer, kroniske sygdomme, autoimmune sygdomme mv. kan betyde særlige koststrategier i perioder.
Du kan følge min gratis madplaner, der er funderet på ovenstående principper, eller kontakte mig for individuel kostvejledning, hvor du lærer at finde frem til det, der er den rette kost for dig – og lærer at lave de koststrategier, som virker for dig!
Min kostvejledning er baseret på de principper, der ligger bag de officielle danske kostråd (med mere vægt på at spisesunde fedtstoffer), funktionel medicin og funktionel ernæring, plus ayurveda principper(gamle indiske koststrategier, der stadig er aktuelle).
Se mere om disse principper her: Officielle kostråd: foedevarestyrelsen.dk Funktionel ernæring: Mark Hyman/drhyman.com, IIN/Integrativenutrition.com Funktionel medicin: Institute for functionel medicin/ifm.org, drwaynejonas.com Nordic ayurveda, nordicayurveda.com
NB: Livets udfordringer, sorg, stress, voldsomme begivenheder, traumer, psykisk sygdom, alvorlig sygdom, alvorlige uheld m.m. kan selvfølgelig bringe os alle ud af den normale spiral, og medføre at der skal mere end sund mad til at få livet på rette køl. Men kosten spiller stadig en stor rolle i helbredelsen!
Faglige input: Institute for Integrative Nutrition, integrativenutrition.com Dr. Megan Rossi, theguthealthdoctor.com Dr. Mark Hyman, drhyman.com Nordic ayurveda, nordicayurveda.com
Forskning har vist, at der nogle helbredsfordele ved at spise sine måltider indenfor en maksimalt 12-timers ramme, hovedsaligt fordi det giver din fordøjelse ro i 12 timer.For nogen mennesker er det også en god måde at opnå et let vægttab.
I al sin enkelthed går det ud på at du spiser morgenmad, frokost, aftensmad + eventuelle snacks indenfor 12 timer! Eksempelvis således at spiser du dine måltider mellem klokken 7-19, og ikke spiser/snacker efter dette klokkeslet. Princippet kaldes for periodisk faste, fordi du undlader at indtage mad en god lang nat hver dag (de fleste dage).
Så får hele dit system ro i 12 timer til fordøjelse og håndtering af din mad. Det har vist sig at følgende fordele:
man får reduceret sit kropsfedt, mens man stadig vedligeholder sit muskelvæv
kroppen får ro til at bekæmpe inflammation og oxidativ stress (Når kroppens indhold af antioxidanter er for lavt i forhold til antallet af frie radikaler i kroppen, opstår der oxidativt stress)
kroppen får ro til at reparere og regenere mitokondrierne (mitokondrierne kan betragtes som vores energicellers kraftværker)
hjernen får ro til at forbedre vores kognitive funktioner (hjernen medvirker til fordøjelse og hele energiomsætningen/signalstofproduktion og signalstoffordeling mm., og den arbejder bedre, når der ikke er gang i fordøjelsen hele tiden)
kroppen kan forstærke sin autofagi (autofagi er kroppens måde at fjerne beskadigede celler på, så kroppen kan skabe nye velfungerende celler)
Det er IKKE en diæt. Man spiser det samme som man plejer, gerne sundt og med masser af plantebaseret mad selvfølgelig, men begrænser sin indtag-tidsramme, for at give sin krop ro!
Du kan også skabe en endnu kortere tidsramme for måltider, f.eks 8 timer, men de fleste mennesker kan bedre håndtere et “spisevindue” på 12 timer, når det gerne skal være et kontinuerligt kostprincip. Eller du kan nøjes med en 10 timers fasteramme, hvor du altså kan spise fra klokken 7 og frem til klokken 21, men kroppens fordele er større ved en længere periode uden indtag af mad.
Hvis du skal opnå de nævnte fordele kræver det, at du spiser således de fleste af ugens dage, og hele tiden. Du ødelægger ikke noget ved at have dage, hvor det ikke lykkes at spise sådan pga. fest og lignende, men du får ikke de omtalte fordele, hvis du kun spiser efter princippet en gang i mellem.
Ideen om at tælle de kalorier du spiser, og holde det op imod det antal kalorier du forbrænder, for at få eller vedligeholde din optimale vægt, er et uddateret syn på energiomsætning/metabolisme.
Du skal i stedet spise sundt, det vil sige spise plantebaseret og kvalitetsbevidst, undgår raffineret færdigmad/fastfood/junkfood, slik, billigt brød/købekager, flydende sukker fra saft og sodavand, begrænser dit sukkerindtag generelt– og undgå alt der hedder light!
Du skal ikke tælle kalorier, udregne kalorieprocenter, veje maden og lignende. For disse kalorietiltag siger alligevel ingenting om, hvordan din krop reagerer på din mad, herunder i forhold til vægttab, stabilisering af vægt.
Din krops reaktion på det du spiser er det der afgør, hvordan din vægt, og sundhed, udvikler sig.
Følgende faktorer kan være med til at vise, at basale metabolistiske faktorer (energiomsætning)er vigtigere at kende, end diæter og kalorieberegninger.
Metabolistiske faktorer: A. Din krop forbrænder kalorier mens du spiser, kaldet termogeneffekten: energiforbruget i kroppen øges, når et måltid begynder, og energiforbruget varer 3-12 timer afhængig af måltidets energiindhold og fordøjelighed. 90% af energistigningen sker indenfor de første 4 timer. Kilde: Københavns Universitet, Institut for idræt og ernæring. Når du spiser hel, uforarbejdet mad, som grøntsager, frugt, nødder, bælgfruger, fuldkorn, kræver tygning og nedbrydning af maden i fordøjelsen mange kalorier – fordi de har en høj termogeneffekt (fødens termogene effekt defineres som den energistigning der sker i forbindelse med et måltid). Studier har vist, at op til 50 % flere kalorier blev forbrændt ved spisning af uraffineret mad versus forbrændingen af raffineret mad – selv om måltiderne i følge kalorieberegning indeholdt det den samme mængde kalorier.
B. Kalorieberegningen bag på fødevarer eller i diverse apps er ikke akkurate. De fortæller noget om kaloriedensitet i fødevaren målt i et laboratorium, men intet om hvordan din krop reagere på denne fødevare. Din krop udtrækker ikke alle kalorier fra uraffineret mad. F.eks. har studier har vist at mandler giver kroppen 30 % mindre fedt end der står på posen. I raffineret, stærkt tilberedt/forarbejdet mad er det modsat, her er maden så nedbrudt at din krop optager alle kalorier.
Opsummering Kalorieoplysninger på en fødevare eller i kalorietælling-apps siger ikke noget om, hvordan din krop optager fødeemnets kalorier. Jo mere forarbejdet en fødevare er, jo flere kalorier optager du direkte. Jo mere din fordøjelse skal arbejde for at forbrænde føden, jo mindre er det direkte kalorieoptag.
Eksempler Eksempelvis kan en “kalorielet” færdigret med angiveligt lavt kalorieindhold altså risikere at påvirke dit kalorieoptage mere end et hjemmelavet måltid med kvalitetskød, grøntsager og kartofler, (kalorietæt mad). Dette fordi kalorieoptaget er højt ved raffineret mad, og lavere ved mad der kræver arbejde af din fordøjelse.
Et andet eksempel: der er lige så mange kalorier i en avocado som i en bruger, med de påvirker vores sundhed og vægt meget forskelligt, fordi: det er ikke kalorierne der tæller, det er hvad kalorierne har at tilbyde din krop!
Raffineret mad med diverse tilsætningsstoffer og helbreds-vægtproblemer Studier viser at mad med nedbrudte fødevareemner og madsminke, kemi, hydrolisering, stabilisering, aroma, farve, ekstrakter med mere, påvirker kroppen til ringere energiomsætning. Din krop kan ikke genkende nedbrudte og sminkede fødevarer som værende mad, ved ikke hvad den skal gøre med disse fødevarer, bliver forvirret, og får ødelagt/nedsat sin naturlige energiomsætning, både blodsukker og blodfedt omsætningen. Det kan føre til overvægt.
Kunstigt sukker og helbreds-vægtproblemer Nogle studer (bl.a. hos Zoe) har vist at kalorielave produkter med kunstig sukker tilsat kan føre til metaboliseringsproblemer (dårlig energiomsætning) og endog diabetes 2. Kunstigt sukker får hjernen/kroppen til at tro, at der er sukker på vej, hvorfor den den udløser insulin og fedt-opbevaringshormoner til nedbrydning af sukkeret, selv om der reelt ikke kommer noget sukker. Fedtopbevaringshormonerne kan medføre vægtøgning, særligt sætter det sig som mavefedt. For eksempel har sukkererstatningen sucralose, som findes i en del Easis lavkalorieprodukter vist sig at påvirke hjernen og vores mæthedshormoner negativt. Du kan få cravings (vild trang til sødt, fedt, salt mad), og du kan risikere at føle dig kronisk småsulten, efter indtag af sucralose. Kunstig sukker kan altså forvirre vores hormonproduktion (insulin er et hormon, der styrer metabolismen), og utilsigtet medføre overvægt, fordi kroppens naturlige reaktioner på mad forvirres og ødelægges. Bemærk, det påvirker især kvinder.
Konklusion Selvfølgelig betaler det sig at tænke over mængden af mad man putter i munden. Men meget tyder på, at kroppen regulerer din metalbolisme, og dit kaloriebehov og dit kalorieindtag, betydeligt bedre, hvis du indtager regulær mad. Mad af naturlige råvarer, mad uden label der siger: light, kalorielet, uden tilsat sukker og i stedet med kunstigt sukker, low carb, zero sugar, proteinkur, diet, slim, one meal pulver etc.
Et review paper (link hertil kan findes hos theguthealthdoctor) baseret på 15 vægtstudier viste at deltagerne tabte sig uden kalorietælling ved simpelthen at gå over til sundere og hel mad (mad som kød, fisk, grøntsager og frugt, vi køber rå og tilbereder selv, fuldkorn mm.), *plantebaseret og uraffineret mad.
Hvorfor er det sådan? Ja, en del af svaret fik du i afsnittet om termogeneffekt og afsnittet om at vi ikke optager alle kalorier fra uraffineret mad. En anden del af fremgik af afsnit om metaboliseringsproblemerne ved raffineret mad og kustigt sukker. Madkemi og kunstigt sukker forvirrer og forstyrrer kroppen (hormonsignalforstyrrelser, hovedsaligt insulinforstyrrelser, som kan medføre insulinresistens*) og forhindrer en naturlig mæthed-sult regulering, hvilket er lig med risiko for overvægt.
Uanset din vægt, er en sund livsstil vigtigere end antallet af kilo. Der er så mange faktorer i livet, der kan påvirke din vægt, fra kost over sygdom til psykiske faktorer, at kalorietælling ikke giver nogen mening, hvis du vil ændre på vægten. Fokuser i stedet på sundhed, det kan give vægttab, men giver i hvert tilfælde et bedre liv og sikkert også længere liv!
Spis som beskrevet ovenfor, bevæg dig hver dag, få en god nattesøvn, dyrk gode relationer, dyrk glæden, find et formål med livet, dyrk sex, find et job og en karriere du trives med, få styr på økonomien – det medvirker alt sammen til et godt helbred, og en sund vægt.
Emotionel sult og problemer med vægten er lidt i en liga for sig selv. Så hvis det er din udfordring, så er kalorietælling direkte usundt og et fokus på sund kost og et godt liv er heller ikke ikke umiddelbart løsningen, der skal mere til.
Emotionel sult/emotionel spisning kan være betinget af: Undertrykning af ubehagelige følelser. Mad kan virke som en midlertidig “løsning” på problemer. Overdreven selvkontrol. Overdrevet forsøg på at undertrykke sin sult, måske pga. et radikalt ønske om at styre sin vægt. Mad er den eneste kilde til glæde. Og det man griber til, når verden er imod en.
Mad bliver ofte brugt som en beskyttende strategi til at dulme de ubehagelige følelser, der ellers er svære at håndtere. At spise, typiske søde eller fede madprodukter, giver en kortsigtet tilfredsstillende følelse bl.a fordi der sker en aktivering af de samme strukturer i hjernen som minder om tryg social kontakt. Mad er fra den tidlige barndom er en af de naturlige måder vi er blevet trøstet på.
Emotionel sult og spisning kræver hjælp til at få mere styr på de situationer, hvor ens impulskontrol udfordres samt en generel forbedring af muligheden for at træffe livshensigtsmæssige valg. Så hvis det er din situation, så søg gerne hjælp til dette.
Vil du generelt læse mere om sundhed og vægt, så søg under “vægt” på mit website og læs flere artikler! Du er også velkommen til at kontakte mig, for rådgivning om vægt og sundhed!
Uddybende forklaringer: *Husk at plantebaseret ikke behøver betyde vegetarisk eller vegansk mad, det betyder blot en kost med RIGTIGT mange forskellige planter om ugen, helst mindst 30 forskellige. Plantebaseret betyder: grøntsager, frugt, korn (fuldkorn: rugbrød, brød, pasta, kogt eller spiret korn i mad/salater), ris, bælgfrugter (bønner og linser), quinoa, soyabaserede produkter som tofu og lignende, fermenterede fødevarer, krydderurter, krydderier, koldpressede planteolier, oliven, kvalitetskaffe, te/urtete og vin (gerne øko). Også plantemælk og plantebaseret is, men tjek at de ikke er fyldt med stabilisering, aroma eller kunstige farvestoffer. Brug også gerne produkter som hirse, teff, sorghum, amarant, det er basisprodukter i andre verdensdele, rimelige i pris og velsmagende. Kan findes i større supermarkeder og helsekost.
*Hvis kroppen ikke reagerer normalt på insulin, har man insulinresistens. Det betyder, at omsætningen af glukose i kroppen blive forstyrret. Kroppen reagerer på dette ved at udskille stadig mere insulin i et forsøg på at få glukosen ind i cellerne.Ved insulinresistens forbliver ens blodsukker højt efter måltider, men cellerne får ingen energi. Insulinet også styrer mange andre funktioner, som relaterer til kredsløb, fedtdeponering, hormonsystem og immunsystem. Insulinresistens kan derfor føre til et svækket immunforsvar, prædiabetes eller diabes 2.
Inspiration: theguthealthdoctor.com Shawn Stevenson: Eat smarter Joinzoe.com Dr. Mark Hyman, drhyman.com Patienthåndbogen sund-forskning.dk
Giv dine tarme forebyggende førstehjælp, før det store julemads-ræsstarter!
Der er tre alternativer til hvert måltid, der fodrer dine sunde tarmbakterier. Er der fødeemner i forslagene du ikke tåler, så erstat med et af de andre sunde alternativer. Bland opskrifter og retter præcis som det passer dig. Opskrifterne er hovedsaligt fra min hjemmeside, fra Alberte Stengaards hjemmeside (hun er en super dygtig veganer) + lidt andet.
Der er fokus på plantemad, kvalitetskød, og fisk med masser af omega 3. Charcutteri som pølse og røget rullepølse mv. er udeladt, da det indgår i mange julefrokoster og på grund af at røg/røgaroma og nitrat (og andre konserveringsmidler) ikke er tarmvenligt. Røget fisk er en undtagelse.
Da fermenterede fødeemner er super tarmsundheds-optimerende er der opskrifter med surdejsbrød og fermenterede grøntsager. Bag eventuelt selv brødet . Husk surdejsbrød skal startes dagen før du skal spise det. Køb evt. de fermenterede grøntsager, da de tager lidt tid at lave, kan købes i større supermarkeder og helsekostbutikker.
Opskrifter på det gode, sunde brød, surdej og almindeligt fuldkornsbrød, kan du finde her. Bag eventuelt dette ketoinspirerede glutenfri brød, hvis du ikke spiser gluten – eller vil gøre meget ud af at spise med stor plantediversitet, hvilket er super for tarmsundheden. Eller dette glutenfri kernebrød.
Plantedeller, ud over min ene opskrift denne uge, lav selv se her, + se her. Køb se her. Der er masser af andre alternativer, søg selv via Google.
Gode og sunde snack forslag kan du finde her og her.
1. Morgenmad: Surdejsbrød med ost, frugt og grønt Grønne pandekager med revet gulerod, yoghurt og nøddesmør Havregrød eller køleskabsgrød*) med skyr og bær
Frokost: Efterårssalat med skinke og figner, og surdejsbrød Fuldkornspastasalat med masser af grønt og lidt bacon Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og røget laks
Aftensmad: Salat med koldt kød, spidskål og bagt græskar Vegetargryde med cashewnødder Broccolisuppe med topping af løg og æble, og et stykke surdejsbrød
3. Morgenmad: Surdejsbrød med nøddesmør og frugt, + æg og mikrogrønt Grøn omelet med citrusmarineret mozarella Havregrød eller køleskabsgrød med yoghurt, nøddesmør/peanutbutter og blåbær
Frokost: Grøn omelet med citrusmarineret mozarella og fuldkornsrugbrød Rejer og laks bowl Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og grøn omelet
5. Morgenmad: Surdejsbrød med ost eller røget laks, frugt og grønt Havregrød eller køleskabsgrød med bærkompot (mos 200 g optøede eller friske røde bær, tilsæt 1-2 spsk. chiafrø og lad det stå 1/2 time) Græskarmuffins
7. Morgenmad: Surdejsbrød med ost, frugt og grønt Skyr eller yoghurt naturel med bær og hjemmelavet mysli Havregrød eller køleskabsgrød med kakao og kokos
Frokost: Kartoffelsalat med plantedelle eller frikadelle/pølse/bøf Blomkålssalat med plantedelle eller frikadelle/pølse/bøf Brødsalat med masser af grønt Rugbrød (gerne ægte surdejsrugbrød) med plantedelle, tyndskåret øko pålæg (ikke røget) og makrel i tomat
Uddybende kommentarer: *) Frugt og grønt til morgenmad: Skær mundrette stykker eller skiver af årstidens frugt, spis rå agurk, peberfrugt, gulerod, tomat, avocado eller andet grønt + lidt peanutbutter/anden nøddesmør til at dyppe frugt og grønt i.
*) Rugbrød: Fuldkorns rugbrødsmadder med salat, øko kødpålæg, spirer eller anden mikrogrønt, syltede løg og/eller agurker, kimchi eller kraut, og ekstra grønt til, rå agurk, peberfrugt, gulerod, tomat, avocado, spirer, mundrette bidder af rå blomkål, lidt stegt grønt fra dagen før, hummus, oliven, oliventapanade eller pesto. Eller lidt råkost med nødder.
*) Køleskabsgrød er havregryn, evt. hørfø, chiafrø, tørret eller frisk frugt rørt op med mælk/plantemælk og yoghurt/planteyoghurt om aftenen, natten over i køleskabet og så toppet op med mere frugt, bær, kerner næste morgen, før servering. Se evt. mere her eller hos Alberte, der er ekspert i køleskabsgrød eller overnights oats.
Råkost er en herlig blanding af sunde kulhydrater og tarmvenlige fibre. Salaten kan blandes på mange måder, og smages til med diverse dressinger, og der kan bruges mange slags kål, se nederst i opskriften.
Ingredienser til 4, som tilbehør: 1/2 lille hvidkål eller et lille spidskål 2 æbler 1 rød peber 2 stængler blegselleri 1/2 bdt. persille 1-2 gulerødder 1 håndfuld mandler 1/2 pakke blåbær øko jomfru olivenolie citronsaft og skal fra øko citron salt, peber, honning (sødestof udelades på keto/lchf eller erstattes med sukrin sirup)
Alt (minus blåbær) snittes mellemfint i foodprocessoren, og hældes i en skål, eller et fad. Pisk olivenolie, cirtonsaft, revet citronskal, salt, peber og lidt honning sammen, og dryp over. Pynt med blåbær.
2. hvidkål/spidskål, rødkål, gulerødder, friske ananas eller appelsinstykker, æble, nødder/mandler/peanuts – dressing af appelsinsaft eller mangojuice, olivenolie/rapsolie, evt. 1 spsk chutney eller lidt soya
3. gulerødder, æble, evt. blegselleri, rosiner med olivenolie og citronsaft
4. rosenkål snittet fint eller pillet i blade, æble/pære, sharonsfrugt, avocado, rosiner/dadler/figner/abrikoser, ristede nødder/mandler eller rå pistacienødder (uden salt), og dressing af nøddeolie, citron eller appelsinsaft og dadelsirup, evt. lidt rosenvand
Vi er alle unikke biologisk, og selv om vi spiser den samme mad i en familie, så reagerer vi anderledes på maden fra familiemedlem til familiemedlem.Et barn bliver buttet af den mad, der spises, en anden gør ikke. En siger nej til maden hver anden dag, en anden er altid begejstret. Mor kan bedst lide kød, men får det alt for sjældent, far synes at familien får for få grøntsager…
Vores forskellige reaktioner kan skyldes vores blodsukkertype, eventuelle allergi og overfølsomheder, madpræferencer, eller sygdom, som gør mad til en udfordring. Kræsenhed kan i virkeligheden dækker over at maden ikke er den bedste for den kræsne, på grund af overfølsomhed eller blodsukkertype. Tvinges vi alle til at spise det samme, så risikerer man overvægt hos nogle børn, madlede hos andre, og måltider der ender i magtkampe.
Nogle mennesker, herunder børn, trives bedst med mager mad (blodsukkertype A for voksne), andre bliver bedst mæt med lidt fedt i maden. De fleste voksne ved hvad de trives bedst med, nogen børn fornemme det, andre kan lære det, hvis de voksne hjælper.
Det er bedst hvis måltiderne, på grund af vores bio-individualitet, er tilpasset hvert enkelt familiemedlem, men det kan være noget af en udfordring for familiens madansvarlige, både i forhold til tid og økonomi.
En løsning er at lade måltiderne være små tag-selv-anretninger, der gør det muligt for hver enkelt at sammensætte sit eget måltid, for så spiser alle med glæde. Børn skal ikke tvinges til at spise, men de kan få en lang og ubehagelig dag i institution, skole, fritidstilbud, med ustabilt blodsukker, træthed og dårligt humør, hvis de ikke spiser, eller spiser mad der er pustet op af madkemi, sukker og smagsforstærkere.
Nedenstående kan være hjemmelavede fødevarer eller indkøbte kvalitets fødevarer, tiden skal jo også kunne hænge sammen. Det er ideer til at plukke i, og det er ikke sådan at alle måltider skal rumme det hele.
Morgenmaden kunne blive sammensat af nogle af følgende elementer, lad alle vælge selv, hvad der skal på tallerkenen: Skyr, yoghurt eller andet surmælksprodukt uden sukker (soyayoghurt for veganere) – tilsæt selv sødme via Stevia, frugt, lidt marmelade, lidt tørret frugt, kokosmel, kakao etc. havregryn eller havregrød mysli uden sukker mælk eller plantemælk bær frugt i skiver nødder og kerner flydende honning marmelade med højt frugtindhold og lidt sukker god kvalitet pålægschokolade grovboller/grovbrød/groft knækbrød smør eller nøddesmør hytteost skæreost, og/eller brie, blå ost mv. skinke eller andet skiveskåret pålæg (god kvalitet uden madkemi) grøntsager i stave æg rester af aftensmad fra dagen før øllebrød
+ til weekenden: pandekager/vafler på havregryn eller med lidt groft mel i omelet spejlæg og bacon æggemuffins overnight oats (havregryn + chiafrø med mælk og surmælksprodukt = rørt sammen aftenen før, sat i køleskabet, rørt op næste dag med mere mælk/surmælksprodukt eller juice, frugt og honning eller stevia) røget laks pølse i skiver eller små stegte pølser (kvalitet uden madkemi) salat med masser af bladgrønt
Frokost kunne væresammensat af nogle af følgende elementer, både når der spises hjemme og i madpakke. Lad barnet selv vælge, hvad det kan lide, og sammensæt ud fra det: rugbrød (bagt med rugmel, ikke hvedemel eller kun lidt hvedemel) grov boller (bag selv, eller tjek varedeklarationen, at der er grov mel i, ikke bare “brunt mel”) pålæg med lidt eller ingen madkemi fiskepålæg æg, omelet rester fra aftensmaden (lasagne, pastaretter, deller, kartoffelsalat, kogte, stegte, bagte grøntsager…) små pizzaer små madmuffins pølsehorn (fuldkorn, pølser uden kemi) fuldkornswraps med fyld, skåret i mindre stykker salat med grøntsager, måske med brune ris, quinoa, kartofler, fuldkornsnudler, fuldkornspasta, bønner/linser grøntsagsstave frugtstave ostestave lidt tørret frugt og nødder
Prøv at lægge mærke til, hvad der kommer med tilbage i madkassen, måske er det de elementer barnet ikke trives med, så prøv noget andet. Nogle børn kan slet ikke klare fede ting, andre bliver glade, når der er oliven, ost, laks, pate, nødder eller lignende med – de har måske brug for disse fedtstoffer! Lad ikke din egen fedtforskrækkelse, måske fra diverse slankekure, betyde at barnet ikke må få fedt med måde.
Aftensmad kunne væresammensat af nogle af følgende elementer. Lad alle selv vælge, hvad de kan lide, og sammensætte deres tallerken ud fra det: salat med bladgrønt eller kål grøntsager, rå eller let tilberedte (stave, buketter, klodser) rå: avocado, agurk, tomater, peberfrugter, majs, gulerødder frugt kartofler, brune ris, quinoa, fuldkornspasta/nudler, kogte bønner eller linser kød i stykker eller skiver, kødboller, kyllingelår eller vinger enkle gryderetter (måske bare kød i god sauce, så kan hver enkelt selv tilsætte grønt, ris eller kartofler etc….) pølser med meget kød i (tjek ingredienslisten) vegedeller fisk, fiskedeller madmuffins, tærte, pizza grovbrød, grov pita eller wraps, pandekager, omelet smør ost i tern, fetaost, halloumiost dressing på olivenolie eller rapsolie, god eddike, salt, peber og lidt honning, måske sennep eller krydderier som karry, paprika, krydderurter, hvidløg… eller en god olivenolie til at dryppe maden med + en god balsamico dressing på surmælksprodukt som yoghurt, A 38 eller skyr med krydderier, krydderurter oliven, kapers, nødder, croutoner, (ristet) kokosmel, chutney, sennep, ketchup, syltede eller fermenterede grøntsager som agurk, rødbede, kål, asier, græskar…
Det er en god ide at lade maden være enkel, og så lade hvert familiemedlem tilsætte, hvad de har det bedst med. Så kan der laves god mad til alle, selv om nogen i familien “skal passe lidt på kalorierne”, andre skal have fyldt depoterne op, nogen har allergi/overfølsomhed, andre måske specifikke madpræferencer.
Mange er kostforvirrede og ved ikke hvordan de skal fordele kulhydrat, protein og fedt i kosten, hvis de vil leve sundt!
En aktiv voksen kvinde (aktiv det vil sige at du ikke kun sidder på din flade ende hele dagen, men går eller cykler, tager trappen i stedet for elevatoren, eventuelt løber korte motionsture og i den dur, men ikke dyrker hård sport) og ikke skal tabe sig, skal have cirka 2000 kalorier om dagen, for en stabil vægt med en intakt muskelmasse. Mænd skal have lidt mere.
Hvordan indtager jeg sundest de 2000 kalorier? Udgangspunktet for min kost og sundhedsfilosofi er, at vi er bio-individuelle, og skal lære at finde den kostform, som passer bedst til vores egen sundhed (sundhed som i et fysisk velbefindende og fravær af sygdom). Men selvfølgelig er der nogle fornuftige guideline, når man skal navigere i kost- og sundhedsuniversetet.
Blodsukkertyper Sundhed og velbefindende afhænger bl.a. af din energiomsætning, og din blodsukkertype, hvilket Arne Astrup overlæge, dr.med., professor, Christian Bitz, cand.scient. i human ernæring,, og Mads Fiil Hjorth BSC i idræt, cand.scient. i human ernæring, ph.d. inden for forebyggelse og behandling af fedme, har forsket i og udviklet en diæt til, som gælder både ved vægttab og vægtvedligeholdelse. Se mere i Verdens bedste kur. Så Verdens bedste kur vol. 2.0, Spis dig slank efter dit blodsukker, og deres bøger om kost til blodsukkertyper A, B og C.
Du kan måle dit blodsukkerniveau med et lille apperat fra apoteket eller på nettet, hvis du ikke selv kan mærke hvilken type du er.
Kort sagt, siger de ovennævnte forskere, at vi kan inddeles i blodsukkertype A, B og C.
Blodsukkertype A. Mennesker med et stabilt blodsukker og en hensigtsmæssigt energiomsætning, der trives bedst med en kost på en del kulhydrat, moderat med protein og lidt fedt. Og det gælder uanset om de skal holde vægten eller tabe sig.
Blodsukkertype B. Mennesker med et ustabilt blodsukker og eventuelt en let insulinresistens, som lever bedst og sundest på en kost med et moderat indtag af kulhydrat, en del protein og en del fedt, idet denne kost giver mæthed, et stabilt blodsukker og en stabil vægt.
Blodsukkertype C, er mennesker med en kraftig insulinresistens, prædiabetikere eller diabetikere. De lever bedste og sundest på en kost med et meget moderat kulhydratindtag, en del protein og meget fedt. Den kosttype hjælper med at holde blodsukkeret stabilt, og er en kost blodsukkertype C endda kan tabe sig på, og som diabetiker, holde vægten på. Nogen prædiabetikere får så stabilt et blodsukker på denne kost, at de ændrer blodsukkertype til B eller måske A.
Almene kostrådfor alle tre blodsukkertyper Uanset blodsukkertype, så er der nogle kostråd, der er gode for alle: 1. Spis mindst mulig lavkvalitets forarbejdet mad fra frysediske og supermarkedshylder. Der er ofte uhensigtsmæssigt meget salt, sukker og usund fedt, foruden madkemi, i disse varer. Lav selv din mad, eller køb den hos kostbevidste leverandører! Og spis i stedet masser af grøntsager, bær, frugt, nødder, lige fra posen eller let tilberedt. 2. Spis så meget økologi som din pengepung tillader. Så undgår du madkemi, pesticider og fødevarer fra udpint jord. Økologisk mad rummer ikke pesticider (eller så lidt som det er muligt, når pesticiderne er alle steder, selv i regnvandet). Øko grøntsager og korn kommer fra en naturligt næringsholdig jord, og de økologiske animalske produkter kommer fra landbrug med langt større dyrevelfærd. Glade dyr giver gode og næringsrige fødevarer! 3. Kulhydrater er bedst som grove og langsomme kulhydrater, dvs. fuldkornsbrød med kerner, havregryn/ruggryn, brune ris, grov pasta, nødder med den brune hinde på, grøntsager rå eller let tilberedte, og bælgfrugter som bønner og linser. Glutenallergikere bør vælge glutenfri fuldkornsmel, som fuldkornsrismel, havremel, hirsemel mv. Spis gerne frugt i moderater mængder, men vær opmærksom på deres glykæmiske indeks = glykæmisk indeks (GI) er et mål for, hvor meget blodsukkeret stiger i løbet af 2-3 timer, efter man har spist eller drukket. Frugt med et højt GI kan sende blodsukkeret hurtigt i vejret, og resultere i et hurtigt fald i blodsukkeret – noget der belaster blodsukkertype B og C meget, men som også godt kan gøre at blodsukkertype A går sukkerkold midt på eftermiddagen, selv om hun/han næsten lige har spist frugt, der skulle øge energiniveauet. 4. Spis kvalitets-proteiner. Proteinpulver er ikke usundt, men det bør ikke erstatte rigtig mad. Spis økologisk bælgfrugter (bønner, linser…) Spis god velmodnet ost, hytteost, masser af nødder, og æg og kød fra fritgående velfærdsdyr. Glem ikke fisk, rejer, muslinger og østers, et skønt proteintilskud. Vegetarer og veganere skal spise tørrede bælgfrugter, quinoa, tofu og nødder, evt. nøddesmør (peanutbutter, mandelsmør, cashewnøddesmør etc.). 5. Spis sundt fedt. Mejeriprodukter som ost, syrnede mælkeprodukter med mælkesyrebakterier og uden sukker (Skyr, yoghurt, cultura, ymer, fromage frais, creme fraiche, kærnemælk). Vælg efter hvad din blodsukkertype bedst tåler, magre eller mere fede produkter. Spis smør, fløde og flødeost, mængden vælges ud fra din blodsukkertype, men det er god sund mad for alle uden laktoseintolerance. Har du laktoseintolerance, så drik nøddemælk , kokosmælk og lignende, og syrn det eventuelt selv med mælkesyrebakterier. Se mere hos PlantePusherne. Spis økologisk jomfru oliven- og rapsolie, og også gerne noget jomfru kokosolie. Spis avocado, nødder og nøddesmør, og kød med fedtmarmorering, men undlad forarbejdet fedtholdigt pålæg, der er madkemi i. Spis gerne chokolade med et højt kakaoindhold (min. 70%), og med en begrænet mængde tilsat sukker. 6. Spis dig glad! Spis det du kan lide, spis i mange farver (røde og blå bær og frugter, grønne, røde og violette grøntsager – listen er lang) og mange teksturer (blød, sprødt, crunchy…), og spis endelig varieret! Men spis rigtig mad, ikke færdigprodukter med masser af tilsætningsstoffer og tvivlsomme variationer af sukker og fedt. Husk,at hvis der står ting i ingredienslisten på en fødevare, som du ikke kan genkende, så køb den ikke, for så er det et element der er nødvendig for fødevareproducenten, men ikke for din krop!
Kostråd og blodsukkertyper Blodsukkertype A: Har en fornuftigt energiomsætning, et stabilt blodsukker og bliver behageligt mæt af kulhydrat, i kombination med noget protein og fedt. Spis relativt mager mad med masser af langsomme kulhydrater, grøntsager og frugt, suppleret med magre mejeriprodukter, lidt velmodnet ost (både på brød og i revet form f.eks. parmesanost), smør, oliven- og rapsolie, og æg, kød, fisk, nødder, oliven. Til dessert i weekenden kan tåle du tåle at spise et stykke kage, gerne en klassisk bagt æble- eller gulerodskage, hvor kulhydrat, fedt og sukker er afstem til en helhed. Er der is på menuen, så vælg sorbetis fremfor flødeis. Lav selv en frugtsorbet, eller måske en Skyris.
Blodsukkertype B: Har et ustabilt blodsukker og et let insulinresistens. Bliver ikke mæt af kulhydrat, da det grundet insulinresistensen ikke sender et mæthedssignal til kroppens mæthedshormoner. Skal derfor have protein og fedt, for at føle sig mæt, da det lægger en dæmper på insulinresistensen. Spis moderat med langsomme kulhydrater fra brød/ris/pasta kategorien og altid i kombination med protein og fedt. Spis masser af grøntsager (spis også kartofler) og moderat med frugt, spis godt med protein, f.eks. fra bælgfrugter (bønner, linser…). Spis velmodent ost, mejeriprodukter som 18% creme fraiche, 45% ost, flødeost mv. (hvis du ikke har laktoseintolerance). Spis oliven- og rapsolie, lidt kokosolie, spis oliven, avocado, laks, makrel, skaldyr, plus nødder, og æg og kød fra velfærdsdyr. Desserten i weekenden kan være æble-crumble kage med crumble af havregryn og nødder, sødet med lidt marcipan, serveret med creme fraiche eller fløde-skyr (halvt flødeskum-halvt skyr) tilsat vanilje, da du dermed får mindre kulhydrat end i den klassiske bagte kage med mel. I den omtalte crumblekage får du ret lidt sukker, og du får fedt af den gode slags. Er du vegetar eller veganer serverer du kokosflødeskum til! Er der is på menuen, så vælg flødeis med lavt sukkerindhold fremfor sorbetis. Er der is på menuen, så vælg vælg flødeis med lavt sukkerindhold fremfor sorbetis. Lav gerne isen selv på eksempelvis fløde (eller fløde og Skyr), creme fraiche eller kokosmælk, og sød med mørk chokolade og frugt, evt. lidt Stevia.
Blodsukkertype C: Svær insulinresistens, præbiabetes eller diabetes. Spis masser af grøntsager, lidt frugt, meget moderate mængder af langsomme kulhydraterne fra brød/ris/pasta kategorien, altid i en fuldkornsversion, og altid i kombination med protein og fedt. Spis en god portion protein fra bønner, linser kikærter (hvis du kan tåle det). Spis fed fisk som laks og makrel, og spis skaldyr, gerne i en dressing eller sauce med noget fedtstof. Spis æg og kød fra velfærdsdyr, og du kan godt spise kyllingeskindet og fedtkanten på koteletten. Spis jomfru oliven- og rapsoliven, og spis lidt kokosolie. Spis avocado, nødder og nøddesmør, god veldmodnet 45% ost, og du kan spise fed creme fraiche som dressing ind i mellem. Men husk at de fede ting fordrer, at dit kulhydratindtag er baseret på få langsomme kulhydrater, for ellers går “regnskabet” ikke op, og du får for mange kalorier. Desserten i weekenden er god mørk chokolade, eventuelt hjemmelavet, se her. Er der is på menuen, så vælg flødeis med lavt sukkerindhold fremfor sorbetis. Lav gerne isen selv på eksempelvis fløde, creme fraiche eller kokosmælk, og sød med mørk chokolade og frugt, evt. lidt Stevia.
Læs mere om kosten til blodsukkertype B og C på hjemmesiden her!
En let og alligevel mættende ret, lidt eksotisk på grand af mango og cashewnødderne, men disse ingredienser er jo til at få i alle supermarkeder i dag.
Salat: 5-600 g kold kylling økologisk uden skind og ben 1/2 mellemstort hvidkål eller et spidskål 1 bk. sugar snaps (tykke sukkerærter) 1 stor økologisk rød peber 1 æble 1/2 bdt. bredbladet persille 75 g cashewnødder
Rist cashewnødderne og afkøl dem. Skær kyllingen i passende bidder. Skær hvidkålen i mindre stykker og så i fine strimler. Skyl og tør æblet, peberfrugt og persille. Fjern kernehus i æblet og frøstand i peberfrugten. Hak alle tre dele mellemfint i en foodprocessor eller i hånden. Skyl ærterne, og skær dem i strimler på langs. Hak cashewnødderne groft. Bland alt i en salatskål.
Dressing: 1 moden, men fast, mango 1-2 fed hvidløg 2 dl. fed kokosmælk 1-2 tsk. chilipulver (alt efter pulveret styrke og din appetit på stærke sager) 1-2 tsk. fint uraffineret havsalt 1 spsk. honning, agavesirup eller sukrin 1 spsk. citronsaft evt. 2 tsk. revet skal af øko citron eller øko lime
Skræl mangoen og skær alt frugtkød fra stenen. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i fine tern. Rør kokosmælken godt sammen, så fedt og vand er blandet til en mælkeagtigt konsistens. Blend mangokødet med de øvrige ingredienser, og smag til. Det skal smage syrlig/sødt og lidt stærkt.
Hæld lidt dressing på salaten og vend det hele rundt. Server resten af dressingen til!
Her finder du sunde og lækre antiinflammatoriske opskrifter, og opskrifterne er til 4 personer, hvis ikke andet er nævnt.
Jeg har altid været optaget af at lave mad, helt siden barndommen, plus jeg er optaget af at udvikle opskrifter, og har vundet et par madkonkurrencer. Men allermest er jeg optaget af at gøre mad både sund og lækker på samme tid. Anti-inflammatorisk, grøn og sund mad er først rigtig et hit, når det også smager forrygende. Desuden er det vigtigt for mig, at mad er klimamæssigt og økonomisk bæredygtigt.
Du finder også artikler om den antiinflammatoriske livsstil, f.eks. om hvorfor vi får inflammationer, allergier, intolerancer, kronisk træthed, hjernetræthed, mental mistrivsel og stress – og hvad vi kan gøre ved det.
Tilgangen i artiklerne er forskningsbaseret, men også ret udogmatisk, for jeg tror ikke på at man opnår sundhed gennem angst for sygdom eller ved at blive dunket i hovedet med trusselsbilleder. Derimod tror jeg på grundig nede-på-jorden information – og er viden ikke nok , så tror jeg på at personlig vejledning kan være en vej til en transformation til en sundere, personligt tilpasset, livsstil. Det kan du få via mine onlineforløb.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
