Hvad der er sundt eller usundt kan synes at skifte hele tiden! Så er æg usunde, så er de sunde, så er frugt ikke godt, så er rødt kød usundt, og så måske alligevel ikke…
En del udsagn kommer fra forskning, men er måske reelt er forældet, andre udsagn er baseret på diæter, der kan præstere hurtige vægttab ved at udelukke bestemte fødevarer. Men i det lange løb er det ikke sundt at udelukke grupper af fødevarer, hvis der er tale om reel mad. Vores kroppe trives bedst med kvalitets kulhydrat (de langsomme og fiberrige), sundt fedt og gode proteiner.
Her syv bud på udskældte “usunde” fødevarer, som reelt tilbyder en del sundhed til os!
Rødt kød: Rødt kød anses for usundt på grund af dets indhold af fedt, mættet fedt især, hvilket kobles til et højere niveau af det slemme kolesterol (LDL) og inflammation. Spiser du meget rødt kød kobles det også til hjerte-kar problemer. Men rødt kød har også sine sunde sider. Der er meget protein, B vitamin, jern, kreatin og carnosin. Veganere har ofte mangel på disse vitamin og mineraler, der faktisk er essentielle for opbygning af muskler og hjernen. Kodeordet er SPIS KØD MED MÅDE og køb velfærdskød, dvs. fra etisk dyreopdræt.
Æg: Mange tror stadig at æg giver forhøjet kolesterol, selv om det er forskningsmæssigt afvist for en del år siden. Æg kan indgå i en sund og afbalanceret kost. Æg forhøjer ikke kolesterol i mennesker, ligesom at det at spise fedt ikke automatisk forhøjer dit kropsfedt. Æg er en god kilde til protein, D vitamin fra æggeblommen styrker vores immunsystem og knoglerne, cholin regulerer metabolismen (energiomsætningen) og hjælper til en normal leverfunktion. Desuden er æg et relativt billigt kostemne, der kan tilberedes på utallige måder! Husk at købe æg fra fritgående høns!
Kartofler: Kartofler har et dårligt ry, de er fyldt af stivelse og tilfører ingen sundhed. Forkert. Kartoffelretter som pommes frites og chips er usunde, men kartoflen i sig selv har mange sundhedsfordele. De er lave på sodium og fedt, og de er kolesterolfri. De har et højt fiberindhold resistens stivelse, og begge dele er vigtige for vores tarmbiom. De gode tarmbakterier lever af fibre og resistent stivelse. Søde kartofler rummer endda endnu mere fiber, mere A vitamin og lidt mere C vitamin. Husk at sundheden sidder i skindet, så tilberede kartofler med skindet på. Køb øko kartofler!
Mælk: Mælk har mistet sin status som sundt mange steder, og er erstattet af “sund plantemælk”. Hvis man er laktoseintolerant er plantemælk et super alternativ til mælk, men mælk har mange gode egenskaber for alle der tåler det. Mælk har en pæn ratio protein, kalk, B12 vitamin, iodin, og magnesium, alt sammen godt for knoglerne. Og valle og casin i mælken kan sænke blodtrykket! Lad dog ikke mælk overtage pladsen i maven for egentlig mad. Alt med måde!
Morgenmadsprodukter: For mange er morgenmadsprodukter lig med sukrede og farverige små ting, men er del morgenmadsprodukter indeholder sunde elementer. Morgenmadsprodukterne skal dog være baseret på fuldkorn og med lavt sukkerindhold for at være sunde, såsom havregryn, mysli uden sukker, og Urtekram Bran Flakes. Spis gerne grøntsager og ost eller æg til morgenmad også, for at minimere kulhydraternes hurtige optagelse i blodet.
Soya: Der har været rejst mistanke om at soya kunne give et problematisk forøget østrogenindhold i kroppen. Det kræver dog et urealistisk højt indtag af soya. Reelt er soya sundt, og soyabønner er rige på fibre, magnesium, jern og polyfenoler, en type antioxidant, som kan beskytte kroppen mod hjerte-kar sygdomme. Tofu, miso og bønneretter er ren sundhed.
Frugt: Visse diæter, som paleo, low carb og keto diæter foreslår at eliminerer frugt fra kosten på grund af frugtens indhold af kulhydrat, fructose og glucose. De nævnte ting er dog ikke usunde, og frugt er reelt sundt. Frugt har et højt fiberindhold, som til en vis grad modificerer frugtsukkerets påvirkning af dit blodsukker. Det kan dog betale sig at “pakke” sød frugt ind i fedt og protein (spis med nøddesmør, agurk, selleri, grovbrød, ost), spise det efter et måltid i stedet for solo midt på eftermiddagen, hvis man har et påvirkeligt blodsukker, eller lade det indgå i måltidet/salaten for mindre blodsukkerpåvirkning.
Vores mindset om mad: Vi skal holde op med at tale om usund og sund mad, når det drejer sig om reelle madvarer/uforarbejdede fødeemner. Italesættelsen af usund mad fører til misforståelser, der forhindrer at vi spiser sundt, og det kan give en slags skyld og skamfølelse eller spiseforstyrrelse ved det vi spiser.
Spis diverst, det vil sige alsidigt, (diversitet udvikler de sundeste tarme), spis kvalitetsmad, spis hel mad, det vil sige industrielt uforarbejdet mad, baseret på hele råvarer – så går du den sunde vej!
Mørt kød og lækre grøntsager i en salat. Protein, kulhydrat, sundt fedt og omega 3 i en herlig blanding. Kan laves som en hurtig ret eller slow food, afhængig af kødvalg!
400 g frilands-oksekød til lynstegning
eller
1 – 1,5 kg frilandstværreb (hvis meget fedt og ben så 1,5 kg) lidt grønt til kogning salt, peber
Salat: stegte kødstrimler eller tværreb i tern 1 bdt. grønne asparges 250 g cocktailtomater 1-2 røde pebre 1/2 pose skyllet rucola
Pesto (uden ost, med kerner i stedet for nødder): persille/basilikum persille solsikkekerner græskarkerner olivenolie citronsaft og skal hvidløg salt, peber, lidt honning
Lynstegt kød: Steg kødet ved ret høj varme nogle minutter, krydr det med salt, peber og måske lidt chili eller øget paprika under stegning. Afkøl.
Tværreb: Kog tværrebet 2-2,5 timer. Det skal koges meget mørt. Puds det kogte, afkølede kød helt fri for fedt, ben, hinder etc. og skær kødet i mundrette stykker. (Det bliver det skønneste, mest smagfulde kød!)
Pesto: Lav en pesto af nogle store håndfulde persille og basilikum, 1-2 hvidløg, 3/4 dl solsikkekerner, 1/2 dl græskarkerner, saften fra en citron, skallen fra 1/2 økocitron, olivenolie til en passende konsistens (1-1,5 dl), salt, peber og honning efter smag. Blend alt til en grov pesto. Olien tilsættes til du får den konsistens du ønsker. Hvis du synes det bliver for meget olie, så spæd med lidt vand.
Salat: Knæk enderne af aspargesene, og skær dem i stykker på 2 cm. Halver rød peber, fjern frøstand og snit i strimler. Svits asparges og peber let i olie. Skær tomaterne over i halve.
Anretning: Vend det kolde kød med pesto, du bruger sikkert ikke hele den portion du har lavet, men det kan stå min. 1 uge i køleskabet. Bland svitsede asparges, rucola og tomater i kød/pesto blandingen. Riv lidt frisk parmesan over.
Spis med brød, ovnbagte kartofler, mere grøn salat eller hvad du har lyst til.
Helstegt kylling og rabarberkompot er forår. Her er rabarberkompotten lavet på en pande, og serveres varm. Høj plantediversitet!
Til 4-6 personer
Kylling: 1 stor øko kylling 1500-2000 g 2 dl bulgur 1 æggehvide sorte oliven i skiver (12 stk.) 1 lille løg 1 øko citron olivenolie salt, peber tørret hel koriander og spidskommen
kartoffelfad: 1 kg kartofler olivenolie rosmarin, salt og peber
Rabarberkompot: 1-2 bdt. rabarber olivenolie honning salt koriander 1/2 løg
Tør kyllingen af ude og inde. Pensl den med god olivenolie, drys med salt og peber. Lav et fyld til kyllingen: – kog bulgur i det dobbelte vand (se posen), afkøl – skær citronen i skiver , kasser enderne, skær skiverne i 8-dele – hak løget fint, og svits i olie med citronstykkerne, plus 1 tsk. hel spidskommen og 1 tsk. korianderfrø i nogle minutter (citronen skal få brune pletter) – afkøl – vend bulgur, løg-citron-krydderimassen, olivenskiver, 1 tsk. fint salt, peber og en æggehvide sammen – fyld i kyllingen og luk med kødnåle
Steg i ovnen ved 180 grader. 2 kg kylling ca. 1,5, time. Tjek med en kødnål at kødsaften er klar, ikke lyserød.
Kartoffelfad: Vask kartoflerne grundigt, tør dem og riv dem groft. Pres vandet ud af dem, og vend i en skål med olivenolie, 2-3 tsk. salt, peber, 2 tsk. rosmarin. Pres massen ned i en smurt tætteform. Bag 1 time ved 180 grader, får den ikke farve nok så giv den mere ovnvarme og bag 5-10 minutter mere.
Rabarberkompot: Vask rabarberne og skær dem i mundrette stykker. Hak løget fint. Smid 2 tsk. korianderfrø på en tør pande, og når de ‘popper’, så hæld 1/2 dl olie på panden, og der efter løget. Efter 1-2 minutter tilsættes rabarberstykkerne, og der steges fortsat til rabarberne begynder at koge ud. Smag så til med en anelse fint salt og masser af honning, til det smager syrlig-sødt-krydret.
Server kylling med fyldet ved siden af, kartoffeltærten og løg-rabarberkompotten.
Skyl og tør flowersprouts. Fjern bunden og kedelige blade, og del hver flowersprout i lidt mindre dele. Skyl og tør æblet. Halver, fjern kernehuset, skær i skiver og i tern. Pil mandarinen, del i to halve, skær hver halvdel i to på tværs af bådene, og pil stykkerne fra hinanden. Vask og tør peberfrugten. Halver på langs, fjern frøstand og snit i fine strimler på tværs. Halver avocadoen, fjern stenen, skær kødet i strimler og i tern. Bland alt med let hånd. Dryp med olivenolie, citronsaft, salt, peber og lidt honning efter egen smag. Drys ristede, gerne afskallede, hasselnødder på.
Herlig grøn ret med høj plantediversitet! Super anti-inflammatorisk og anti-histaminfremmende ret!
300 g perlebyg, spelt el. lign. 1 l grøntsagsbouillon 100 g skyllet og hakket grønkål fra pose 2 fed hvidløg 1 løg 1 øko citron, skal og saft olivenolie 4-50 g afskallede og ristede hasselnødder
Pesto 40 g parmesanost 30 g hasselnødder 40 g frisk persille 1-2 fed hvidløg ca. 1 dl olivenolie salt og peber
Lav først pesto. Put alle ingredienser i en foodprocessor, hold evt. lidt olie tilbage. Kør til en grov pesto. Tilsæt mere olie, måske lidt vand, hvis det er for fast. Sæt til side.
Bygotto: Skyl perlebyggen i en sigte under koldt vand, afdryp.
!Kør grønkålen er tur i foodprocessoren for en finere konsistens, hvis det er meget groft hakket.
Pil løget og skær i tern. Pil hvidløg og hak fint.
Hæld olivenolie i en tykbundet gryde. Sauter løg og grønkål 4-5 minutter ved middelvarme. Tilsæt afdryppet perlebyg og sauter yderligere et par minutter.
Hæld grøntsagsbouillon ved. Kog ved lav middelvarme med låg på i ca. 20 minutter. Tjek at byggen er kogt, ellers kob 2-5 minutter mere. Byottoen er færdig, når bygkernerne er kogt. Der må gerne være lidt væske tilbage i retten.
Smag til med salt, peber, citronsaft og revet citronskal.
Server bygottoen med hasselnødder og klatter af pesto på toppen.
Byd på mere pesto og friskrevet parmesan til de spisende.
Lækker og lidt anderledes ret, cajun smag, god plantediversitet!
200 g chorizo pølse 250 g store rejer (hvis de er i lage, så afdryppede) 125 g frisk spinat 2 fed hvidløg 1-2 spsk. cajun krydderi (ASA, Santa Maria el.lign.) 1 løg 1/2 dåse eller karton kidneybønner (skyllede og afdryppede) – brug det hele, hvis det er meget sultne gæster!
Polenta: 200 g øko polenta 1 liter vand fint salt 80 g frisk parmesanost 50 g smør lidt olivenolie
Skær chorizo pølsen i skiver.
Pil løget, skær i tynde både. Pil hvidløg og hak det fint.
Opvarm lidt olivenolie i en pande. Tilsæt chorizo og løg steg til det bruner let, cirka 5 minutter. Tilsæt cajun krydderi, salt, peber, hvidløg, spinat og kidneybønner og steg endnu et par minutter. Tilsæt rejer og steg 2 minutter. Smag til med salt og peber, evt. lidt sukker/honning. Lad retten stå ved helt lav varme, mens du tilbereder polenta.
Polenta: Kog vandet op i en gryde og hæld polentamel i under omrøring. Kog 5 minutter. Juster med lidt mere kogende vand til en blød og smidig konsistens. Tilsæt smør, revet parmesan og smag til med salt.
Saml retten: Læg polenta i et fad, glat det ud. Læg chorizo-retten ovenpå og server straks – ellers stivner polentaen og bliver bastant.
Grøntsagsfad: 1000 g grøntsager: rodfrugter, kål, kartofler, jordskokker… sauce til grøntsager: 40 g vand 40 g frugteddike 20 g øko jomfruolivenolie salt, peber
Linser: 3 fed hvidløg 200 g puy linser 300 g vand 200 g hakkede tomater eller passata 1 laurbærblad frisk eller tørret timian frugteddike salt, peber
Eller køb en færdig linseret, fås i alle større supermarkeder
Salsa verde: 30 g kapers 45g cornichoner frisk mynte, persille, og basilikum olivenolie 2 spsk. frisk citronsaft salt, peber
Grøntsagsfad: Tænd ovnen på 210 grader varmluft
Skær rodfrugter og lignende i mundrette bidder, kål i kvarte. Rør vand, eddike, olie, salt og peber sammen. Vend grøntsagerne heri. Læg grøntsager minus kål på en bageplade med bagepapir. bag 10 minutter. Læg kålen ved og bag videre i 10 minutter.
Linseret: Pil og hak hvidløg. Kog linserne med alle ingredienser, cirka 15-20 minutter. Tjek at det ikke koger tørt.
Salsa verde: Hak kapers, cornichoner og krydderurter groft i en foodprocessor. Tilsæt olie, citronsaft, salt og peber, og blend kort igen.
Saml retten: Læg rodfruger, kål etc. i bunden af et fad. Læg linser ovenpå. Pynt med klatter af salsa og måske lidt friske krydderurter.
Herlig thai-inspireret kyllingeret. Høj plantediversitet!
Kylling og grønt: 2 store kyllingebryster, kogt eller stegt. Mine var fra en dampet kylling, hvor resten af kødet gik til andre formål.
6-800 g grøntsager i buketter/stykker/skiver (ikke for små), let kogte, dampede eller ovnstegte -> eksempler: gulerødder, squash, broccoli, blomkål, fennikel, rodfrugter, asparges, løg, porre, peberfrugt… 50 g usaltede cashewnødder
Skær kyllingebrysterne i skiver og hold dem lune.
Kog, damp eller steg grøntsager, og læg dem dekorativt ved kyllingebrysterne.
Rist cashewnødderne let.
Kog ris efter anvisning på pakken.
Sur-sød sauce: 5 dl kogevand fra kylling, grøntsager eller bouillon 1,5 spsk. Maizena 2 fed hvidløg, fint hkket 1×1 cm frisk ingefær revet 1 lille rød chili (valgfri), fint hakket uden kerner 1 spsk. olie 1 tsk. sesamolie (valgfri) 1/2 dl soyasauce 2 spsk. honning saft fra en øko citron
Rør Maizena op i 1/2 dl koldt kogevæske og sæt til side.
Sauter ingefær, hvidløg og chili i olie et par minutter ved middellav temperatur.
Tilsæt væske og alle øvrige ingredienser, minus Maizena, op kog op. Lad det simre ved middellav temperatur 4-5 minutter.
Tilsæt Maizenavæsken, og kog kort saucen op. Smag til med salt, honning efter behov.
Hæld lidt sauce på kyllingebryster og grøntsager, og pynt med cashewnødder. Server resten af saucen og ris til.
En ret med masser af omega 3, fibre og fytokemikalier! Høj plantediversitet!
Lakse fishcakes: 100 g brød 650 g søde kartofler 4-500 g fersk laks 1 øko citron, skræl og saft 1 tsk. korianderfrø 1 håndfuld frisk koriander salt og peber
Kog kartoflerne og afkøl.
Damp eller steg laksen til den er akkurat mør. Damp: kog vand med salt op, sluk for gryden, læg laksestykker i og lad dem være i gryden i 15 minutter, før de fiskes op. Ovn: bag laksen 20 minutter ved 140 grader varmluft.
Kør brødet til grov rasp i en foodprocessor. Tilsæt revet skal af citronen, koriandrefrø og frisk koriander til raspen i foodprocessoren, og kør igen til en crumble.
Tilsæt de kogte søde kartofler, laks og citronsaft, salt og peber, og kør til en fars.
Form 8 fishcakes, og lad dem hvile 30 minutter i køleskabet.
Opvarm olie på en pande, og steg dine fishcakes 4-5 minutter på hver side.
Avocado-kålsalat: 1 pose flowersprouts (en blanding mellem rosenkål og grønkål, mild og sprød) eller 1 pose skyllet og hakket grønkål 1 glaskål 2 æbler 2 avocadoer
Tilsæt fintrevet grønt til dellerne, og de bliver smagfulde og sunde, og spis en lækker salat med højt fiberindhold – så har du givet din krop nye kræfter!
Frikadellerne bages i ovnen, så har du god tid til at lave salaten.
Kog 800 g kartofler, og afkøl dem.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Frikadeller: 400 g hakket grisekød (gerne øko og/eller fra fritgående dyr) 250 g fint revet eller finthakkede grøntsager (jeg brugte persillerod, gulerod, løg og squash) 1 æg 1 dl brødkrumme eller 1/2 dl rasp 2 tsk. fint salt (gerne uraffineret) 1 spsk. olie 1 spsk. engelsk sauce og 1 spsk. soya
Riv eller hak grøntsagerne, og rør farsen sammen. Lad den hvile 5 minutter.
Form frikadeller, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Rør olie, engelsk sauce og soya sammen, og pensl dellerne med dette. det giver farve og smag!
Sæt i ovnen og bag 20 minutter.
Salat: 800 g kolde kartofler 1 stk. 300 g pose bønneblanding (rema) eller en blanding bønneblanding. Bland evt. selv bønner som edamame, haricot verts og hvide bønner/kidney bønner/brune eller sorte bønner, tag hvad du har! Tilsæt 1/2 løg i tern. 4 gode smagfulde tomater 20-25 kalamataoliven uden sten 100 g fetatost friske krydderurter 1/2 dl olivenolie 2 spsk. æbledikke 1 spsk. Dijon sennep, lidt honning, salt og peber
Kog de frosne bønner op, kog et par minutter, hæld i sigte, afdryp og afkøl. Bruger du dåsebønner skal de hældes i sigte, skylles og afdryppes.
Skær kartoflerne i tern. Vask og tør tomaterne. Skær tomaterne i tern. Skær feta i tern. PIsk olivenolie, eddike, sennep, salt, peber og honning sammen.
Bland kartofler, bønner, øvrige grøntsager og feta i en skål. Tilsæt dressingen, og rør sammen med let hånd. Pynt med friske krydderurter!
Dejlig mad med omega 3, fibre og høj plantediversitet!
Laks: 400 g rå laks 2 avocado 1×2 cm frisk ingefær 2 cm frisk gurkemeje (el. 2 tsk. stødt gurkemeje)
Vafler: 4 øko æg 4 dl fuldkornsmel 3 dl friske spinatblade (skyllede og tørrede) 1-2 tsk. fint salt (jeg bruger små 2 tsk.) 150 g revet mozarella eller 125 g fetaost 1,5 -2 dl mælk (el. plantemælk)
Salat: 1 pakke øko rocola (skyllet og tørret) 2 æbler 2-3 stængler bladselleri ca. 20 sorte kalmataoliven uden sten (øko) syltede løg lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber
Lav dampet laks:
Sæt en gryde med 2-3 l vand med godt med salt i over at koge.
Skær laksen fri fra skindet. Skær i mundrette bidder.
Når vandet koger slukkes for varmen og laksestykkerne lempes ned i det næsten kogende vand. Læg låg på gryden og lad laksestykkerne være i det varme vand 15 minutter. Tag stykkerne op med en hulske og afkøl i en sigte.
Halver avocadoerne, og tag forsigtigt avocadoerne ud af skindet. Skær i smalle både.
Arranger avocadostykkerne pænt omkring de afkølede laksestykker.
Riv skrællet frisk ingefær og gurkemeje hen over laksen. Dryp med lidt olivenolie og kværn lidt frisk sort peber over.
Lav spinatvafler:
Tænd vaffeljernet.
Læg alle ingredienser i en blender og kør det til en vaffeldej.
Bag 6-8 vafler. Hold dem lune i en ovn ved 8-90 grader.
Lav salat:
Vask og tør æblerne. Halver dem, fjern kernehuset, skær i både og så i tern.
Vask og tør blegselleristængler. Halver på langs og snit så i små halvmåneformede stykker.
Bland alle ingredienser i en skål og vend det sammen. Gem lidt løg til at pynte med.
Dryp med lidt olivenolie, lidt fint salt og friskkværnet peber.
En herlig salat, der med et stykke brød gør det ud for et måltid, eller tilbehør til en plantedelle eller et stykke kød! Høj plantediversitet og mange fibre!
3 spsk. flydende honning, molassesirup eller lignende 1 spsk. øko jomfru olivenolie 1 spsk. dijonsennep 1 spsk. vand lidt chiliflager eller lidt røget paprika 1 pose skyllet og ribbet grønkål 150 g perlespelt/rug eller byg vand og en terning eller en skefuld vegetarisk bouillon 30 g valnødder 1 pk. halloumiost lidt olivenolie granatæblekerner salt, peber
Start med at koge din perlespelt (eller den kornsort du bruger) efter anvisning på posen. Husk at putte bouillonterning/pulver i.
Et herligt tilbehør med høj plantediversitet og et fermenteret element via yoghurten.
4 personer: 2 knoldsellerier 2 store løg 2 fed hvidløg 1 stor rød peber 2-3 dl yoghurt naturel, ikke den græske type sorte oliven ristede afskallede hasselnødder, køb se her, eller lav dem selv, se her. BRUG BARE ALM. HASSELNØDDER, HVIS DET ER HVAD DU HAR! frisk mynte olivenolie, salt, peber, røget paprika eller chiliflager, karry, lidt honning
Tænd ovnen på 200 grader, varmluft Skræl knoldselleri, halver dem, og skær i skiver på knap 1 cms tykkelse. Læg skiverne på 2 bageplader med bagepapir. Pensl dem med olivenolie og drys med salt og peber. Bag 20-25 minutter til skiverne er bløde og ganske lidt brune.
Pil løg og hvidløg. Skær løg i mundrette tern og hvidløget hakkes fint. Skær peberfrugten i strimler. Opvarm olie til god middelvarme og brænd røget paprika eller chiliflager af. Tilsæt løg og peberfrugt, sauter i 10 minutter ved lav middelvarme, så det bliver blødt og kun ganske let brunt. Tilsæt hvidløg, dryp lidt flydende honning på grøntsagerne og sauter 3-4 minutter mere til alt er blødt og lækkert.
Rør yoghurt med salt, peber og en god kraftig karry, måske ganske lidt flydende honning.
Anret salaten: Læg selleriskiver i bunden. Arranger de sauterede grøntsager over. Pynt med klatter af yoghurtdressing. Læg sorte oliven og ristede afskallede hasselnødder over. Pynt med frisk mynte. Server med resten af karrydressingen til.
Velsmag, skønhed og sundhed i en treenighed! Tærteindholdet er lavet på en base af cashewnødder, men kan i stedet laves på creme fraiche. Cashewnøddecreme giver en højere plantediversitet, hvilket er godt for tarmbakterierne.
Start med cashewcreme: 150 g usaltede cashewnødder vand citronsaft fra 1/2 til 1 citron
Læg cashewnødderne i blød i vand i 4 timer. Hæld udblødningsvandet fra. Læg de bløde cashewnødder i en foodprocessor elelr blender sammen med 2 dl vand og saft af 1/2 citron. Bland til en cremet masse. Måske skal der mere væske til, så suppler med vand og citronsaft til det er lækkert cremet og minder om creme fraiche i smag og konsistens.
Tærtedej: 175 g hvedemel 75 g fuldkornsmel 125 koldt smør 70 g koldt vand 1 tsk. fint salt
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Placer alle ingredienser i en foodprocessor og kør til en dej. Tag dejen ud og saml til en kugle. Smør en tæteform med smør eller olivenolie og pres dejen ud i formen. Bag dejen 10 minutter.
Tærteindhold: cashewcreme eller 2,5 dl creme fraiche 3 æg 150 g skyllet og hakket grønkål 50 g frisk persille chilipulver eller flager efter smag revet skal fra 1/2 øko citron 2 dl revet vesterhavsost, parmesan eller lignende fast ost (evt. vegansk ost) 1 rødløg salt, peber
Riv osten. Put cashewcreme (eller creme fraiche), æg, revet ost, grønkål, persille, chili, revet citronskal og salt og peber i en foodprocessor eller blender og blend til en grøn creme. Smag til med salt, peber og eventuelt chili.
Pil et rødløg og skær det i tynde skiver.
Hæld den grønne creme i den forbagte tærtebund, og pynt med løgskiver. Bag 30 minutter til et fast indhold og en let brun overflade.
En nem, men meget grøn og sund salat. God plantediversitet!
2 pakker færdig kålblanding, 6-700 g hakket vægt (eller snit selv min. 2 slags kål) 1 pakke asparges eller 200 g champignon i skiver 150 g kogte fuldkornsnudler (ell. glutenfri nudler, hvis du er glutenfri) 200 g koldt kød (jeg brugte en rest roastbeef) 200 g cherrytomater 1/2 dl syltede løgringe (kan erstattes af syltede agurker i skiver eller cornichoner i stykker) 50-75 g saltede peanuts
Dressing (a la coleslaw dressing): 1/2 dl skyr, creme fraiche eller lignende 2 spsk. sød chilisauce 2 spsk. aiola (hvidløgsmayo) eller mayo og lidt presset hvidløg 2 spsk. rød karrypasta eller 2 tsk. karrypulver salt revet skal og saft fra en øko citron
Kog nudler og afkøl.
Rør dressingen sammen.
Bland salaterne. Bland med nudler. Rør dressingen ud i salaten.
Skyl og tør aspargeserne, knæk dem ved roden, og skær dem i skrå stykker – eller rengør champignon med køkkenrulle, og skær dem i skiver eller tern. Både asparges og champignon kan tørristes let, hvis du ikke bryder dig om dem rå!
Skyl og tør tomaterne, skær dem så i halve eller kvarte.
Skær kødet i stykker eller strimler. Drys lidt salt over kødet.
Bland salat, asparges, tomat, kød og syltet løg/syltet agurk sammen. Pynt salaten med peanuts, og server med dressingen, eller rør dressingen i salaten før servering, og pynt så med peanuts!
En smoothie, som med sit høje grønne proteinindhold, giver ekstra kræfter til dine udfordringer!Guf for de gode tarmbakterier!
1 person: 3 dl vand 3 kugler frossen spinat eller grønkål 1/2 – 3/4 dl edamame bønner uden skal 1 topspiseskefuld afskallede hampefrø* 1/2 æble 1×1 cm skrællet ingefær 1 skive øko citron med skal 2 øko dadler uden sten, kan erstattes af 1 topspiseskefuld øko rosiner (lchf/keto: sukrin, stevia dråber eller Sukrin fibersirup) evt. 1 spsk. proteinpulver
Blend det hele og drik med velbehag!
* Hampefrø har et højt indhold af protein og kostfibre samt de gode Omega 3- og Omega 6-fedtsyrer. Frøene indeholder desuden vigtige mineraler som magnesium og zink samt A-, D- og B12-vitaminer.
Rigtig mange af os er fokuseret på at leve sund, og kan derfor let komme til at købe produkter, som kalder sig selv sunde, uden reelt at være det.
Her er eksempler på produkter, som du skal undgå eller gå forsigtigt til!
Planteolie (minus olivenolie, rapsolie, avocadoolie, kokosolie): Mange planteolier ikke sunde. Dels fordi de de er raffineret kemisk, og dels fordi de indeholder for meget omega 6, som giver os helbredsproblemer, hvis vi får for meget af det.
Solsikkeolie, soyaolie, majsolie, der ikke har betegnelsen koldpresset, skal du gå helt uden om. Oftest er den slags olie kemisk presset, og har ingen næringsværdi, tværtimod, så tilfører det din krop kemikalier. Brug i stedet olivenolie, rapsolie, avocadoolie, kokosolie. (Undgå altid olie der kun har titlen “vegetabilsk olie”). Selv når de nævnte olier er koldpresset skal du begrænse dit indtag, da disse olier indeholder meget omega 6. Kost rig på omega 6 kan give inflammation i kroppen. Indtag i stedet omega 3 olie fra fisk, hørfrø, æg og kød fra fritgående dyr.
Ristede nødder fra supermarkedet Nødder og kerner er sunde, men de der sælges i pakker og poser fra supermarkeder har mistet det meste af sundheden. De er ofte ristet i de ovenfor nævnte planteolier, mange indeholder delvist hydrogeneret olie, eller delvist hærdet olie, lig med transfedtsyre, der kan give hjerte-kar problemer.
Desuden er nødder ristet ved så høje temperaturer, at de oxiderer, og der dannes oxidationsprodukter, der er skadelige. Gamle nødder og kerner kan blive harske, lidt af det samme problem.
Køb økologiske neutrale nødder og kerne, udblød dem i vand i 12 timer, og spis dem rå. Eller rist dem i 10-15 minutter ved 140 grader – så får du alle sundhedsværdierne ved nødder og kerner.
Agave nektar Kaldes ofte for et sundt sukkeralternativ, da det har et lavt glykemisk index. Men i virkeligheden er det absolut ikke et sundt alternativ, da agave nektar ofte er meget raffineret og er højt på fructose. Fructose påvirke rikke umiddelbart dit blodsukker, da det er langsommere nedbrydeligt, men til gengæld omdannes fructosen over tid til glucose, glykogen, mælkesyre og fedt i leveren. Det er stressende for din lever og kan føre til insulin resistens og fedtlever.
Brug i stedet stevia, honning, kokosblomstsukker i små portioner, som bedre sukkeralternativer.
Low fat produkter Siden 1950’erne har vi fået at vide at fedt er usundt, fordi fedt kunne sætte sig i vores blodårer give åreforkalkning og gøre os fede. Derfor har vi i mange år gået efter low fat produkter/light produkter. Men vægten øges stadig i vores samfund, og flere lider af hjerte-kar problemer, hvorfor? Sandheden er , at vores krop behøver fedt til optimal funktion. Vores hjerne, immunsystemet, hormonproduktion, og basis cellefunktion er afhængig af fedt, fedt i sin naturlige form. Højt raffinerede madvarer, fulde af madkemi og sukker i stedet for fedt er skadelige for os, skaber inflammation, fylder os med tomme kalorier og giver os vægtproblemer.
Fedt fra stressede dyr i “dyrefabrikker”, delvist hydrogeneret olie fra kemisk raffinerede planteolier, som er basis for megen industrifremstillet mad, det gør os syge. Og den slags mad skal undgås.
Vi skal spise mad rig på naturlige plantefedtstoffer, som kokosolie, olivenolie, avocadoer, oliven, æg, fuldfede syrnede og fermenterede mejeriprodukter (yoghurt med levende bakteriestammer, kefir, gammeldags kærnemælk), Særligt kvinder har glæde af fede syrnede mælkeprodukter. Spis økologiske æg (fritgående høns), vilde fede fisk som laks og makrel, og kød fra fritgående dyr på græs.
Sukkerfri produkter Lige som de fedtfri produkter er sukkerfri produkter oftest fyldt med sundhedsskadelig madkemi. Vi indtager det af hensyn til sundhed og vægt, men resultatet er ofte det modsatte. Sukkerfri produkter forstyrrer kroppens naturlige energiomsætning, får kroppen til at reagere som om der kommer sukker, uden at det kommer. De stoffer kroppen frigiver til sukkerhåndtering ender så med at skabe insulinresistens og et fundament for diabetes 2, for mange mennesker. (Zoe forskning bl.a.)
Undgå sukkerholdige drikke generelt, både med sukker og sukkerfri. Begge dele skader helbredet, på hver sin måde!
Drik vand eller dansk vand med citron, bær eller frugtstykker. Eller drik kombucha!
Naturligt sukker Man kan finde produkter med titlen, naturligt sukker. Det lyder bedre, og er bedre, end kunstigt sukker. Men ahorn sirup, honning, kokosblomstsukker, rørsukker etc. er stadigt sukker med en blodsukker og blodfedt påvirkning, selv om de ikke er raffinerede. Så indtaget skal være begrænset.
Spis frugt i stedet for slik, og spis frugtstykker med nøddesmør til eftermiddagskaffen. Brug frugt og søde grøntsager (ex. sød kartoffel, græskar, gulerod) i kage i stedet for sukker. Eller spis lidt mørk chokolade, når sukkertrangen melder sig, det er faktisk sundhed!
Fuldkornsprodukter Fuldkornsprodukter behøver ikke være sunde, fordi de indeholder fuldkorn. Eksempelvis mysli og myslibarer, der kan være sunde, men absolut ikke altid er det. Tjek produkterne for deres indhold af madkemi, sukker og delvist hydrogeneret olie. Det samme gælder for brød, grødprodukter mm.!
Spis brød, der udelukkende er lavet af naturlige ingredienser, gerne surdejsbrød, hvor kornet er fermenteret og dermed lettere at fordøje, og uden gær, der kan drille nogen menneskers tarme.
Spis mysli, myslibarer og granola, bran flakes og lignende, kun lavet på naturlige ingredienser, uden kemi, hydrolyserede ingredienser, sukkererstatninger etc..
Prøv også fødevarer som boghvede, hirse, teff, quinoa, amarant, sorghum, der er gode sunde supplementer til fuldkorn. Diversitet er sundt!
Glutenfrit brød, snacks og den slags Glutenfrit er kun nødvendigt, hvis du har cøliaki, hvedeallergi eller er meget påvirket af glutensensitiv. For andre kan det være decideret usundt at undgå korn og fuldkorn, da mange glutenfri købeprodukter er stærkt raffinerede og ikke indeholder nogen sundhedsfremmende ingredienser. Hvede, rug og byg derimod, der indeholder gluten, er sunde korn, særlig i fuldkornsform, og er ingredienser i pasta, bulgur, cous cous, freekeh, foruden at disse korn er lækre hele i salater, brød med mere. De er fulde af fibre, der glæder dine tarmbakterier, skaber stærke tarme og giver dig et godt grundhelbred.
Glutenfri købeprodukter indeholder alt for ofte madkemi, så tjek ingredienslisten, før du køber disse produkter. Produkter uden hvede, rug og byg bliver ikke sunde, bare fordi de ikke indeholder korn, og slet ikke når de i stedet er skabt på tvivlsomme fyldstoffer.
Lav selv glutenfrit brød, snacks osv., hvis du har brug for disse, eller bare har mest lyst til det. Eller vælg produkter fra en seriøs producent, hvis kvalitet du kan tjekke op på.
Plantemælk/nøddemælk Er et fint alternativ for mennesker med laktoseallergi, mennesker der ønsker at være veganere, eller bare elsker den slags mælk. Men tjek produkterne for tilsat sukker, planteolie af ovennævnte slags, og stabiliseringsmidler. Et stabiliseringsmidler, som carrageenan, kan være allergifremkaldende for nogen mennesker, eller give tarmirritation.
Lav selv plantemælk eller nøddemælk, og undgå alle disse tilsætninger.
Mad med titlen “all naturel” Naturlig, som definition i fødevaretitel, er ikke et reguleret begreb. Derfor kan raffinerede planteolier, ristede nødder der er oxiderede, mysli med let skjult madkemi, hvidt sukker osv. kaldes naturlige. Men den måde de er raffinerede på gør dem usunde for os.
Læs derfor altid ingredienslisten og ikke kun den smarte omtale af varen på forsiden.
Sund mad og sundhed er svære områder at navigere i. Fødevareproducenter og butikker vil gerne fremstå som dem der kan hjælpe dig til sundhed. Det er dog langt fra altid rigtigt! Vi får mere og mere viden om, hvordan fødevarer med madkemi påvirker vores helbred og skaber inflammation i vores krop, så vær en opmærksom forbruger. Lav gerne selv hovedparten af det mad du indtager, eller køb hos producenter med en sundhedstilgang, der kan tjekkes!
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.