Det er vigtigt at mad er lig med sundt brændstof (vi skal gro ved den kost vi indtager) – men det er også vigtigt at det er forbundet med Glæde, Ro og Omsorg at lave og serverer mad!
Det er omsorg at lave hjemmelavet mad, og for mange er det også en glæde og noget der giver ro i sindet, næsten meditativt, at stå i køkkenet. Og for de der ikke kan finde glæde og ro i at lave mad, er det omsorg for sig selv og familien at færdiggøre og servere sund mad fra en virksomhed der leverer rigtig mad, med masser af grønt, og uden madkemi!
Sund mad på kort tid Selv om vi er mange, der kan lide at lave mad, så behøver madlavningen ikke at tage evigheder, for der er andre vigtige opgaver i hverdagene. Glæde, ro og omsorg kan sagtens give sig udtryk i retter, som er lavet af gode og sunde råvarer, men tilberedt på kort tid.
Plantebaseret mad kræver ikke mange timer i køkkenet Grøntsager og frugt, den gode fibermad, er bedst med kort tilberedning eller rå, og retter med korn/pasta/ris/bønner/kikærter/quinoa o.lign. behøver ikke være tidskrævende.
Kød, æg, fisk, er sundest (og mest økonomisk) i mindre mængder sammen med de plantebaserede ingredienser Farsretter, retter med kylling, æg og fisk tilbyder os gode proteiner og behøver heller ikke at kræve lang tid i køkkenet. Heller ikke selv om de skal tilberedes oveni tilberedning af det grønne. Prepping er et godt hjælperedskab til overskuelig madlavning.
Prepping af mad Sund mad kan være kvik mad, særligt hvis der bruges lidt tid på madprepping i weekenderne. Prepping betyder at du forbereder maden forud for selve måltidstilberedningen, du snitter og hakker det grønne, koger korn/pasta/ris med mere, iblødsætter og koger linser/kikærter/bønner, laver kødboller, steger deller, rører dressing etc. og putter de forberedte elementer i glas- eller plastbokse i køleskabet, til brug for hurtig madlavning i løbet af ugen. Se her!
Kog, steg, bag med omtanke God og sund mad behøver som sagt sjældent lang tilberedning, og det er sundt at lade rå planteelementer indgå i kosten, både for smagen og sundhedens skyld. Men selvfølgelig skal der stadig steges, bages og koges, og det kan gøres sundt, hvis du er opmærksom på nogle få principper: – kog kortvarigt og så vidt muligt med skræl på, det bevarer vitaminer og fibre bedst. Kartofler, gulerødder og andre rodfrugter kan blot skylles og tilberedes med skrællen på. Nødder er sundest med skindet på. Korn er sundest som fuldkorn, ligeså ris. Lav flere one-pot-retter, hvor alt koges sammen i en gryde på kort tid. Her bevares vitaminer og smag i retten, uden megen tilsætning af ekstra smagsgivere. Pastaretter er gode til dette, se her! – steg så kortvarigt som råvaren kan tilberedes ved, og steg ved høj middelvarme (ikke brandvarmt), for mørk stegeskorpe er usund. Steg med middel mængde fedtstof, kasser det brugte stege-fedtstof, og tilsæt frisk olie til retten, hvis der behøves mere fedtstof ved serveringen (læs: et skvat god olivenolie eller oliebaseret dressing), eller server ekstra fedstof som smør, olivenolie, nøddesmør, dressing til retten. Du kan også stege i vand, se her, og tilsætte fedtstof efterfølgende. – bagning af mad gør det lettere at styre bruning med mindre fedtstof og med crispy resultat uden at give maden skadelige sorte brændemærker. Mange retter bliver mere juicy ved kogning eller ovnbagning, fordi disse tilberedningsmetoder lader retten beholde sin væske under tilberedningen, ved låg eller anden overdækning af retten. Ovnbagning frigør også tid til andre formål, fordi maden passer sig selv.
Servering af maden Madglæden højnes ved servering af indbydende mad. Giv den færdige ret lidt friske krydderurter, hakket persille, lidt grøn eller rød krydderi, friske tomatskiver, gulerodsspåner, hakkede nødder, frisk revet ost, ristede brødkrummer, hakkede oliven og lignende, for et smukt resultat. Sæt ekstra tilbehør på bordet i form af rå grøntsager i mundrette bidder, ost til rivning, friskhakkede krydderurter, ristede eller hakkede nødder, oliven, lidt frugtbidder, kvalitetsmajs fra dåse, minimajs, fuldkornsbrød, croutoner på fuldkorns- eller rugbrød, majskager og den slags, så alle kan spise maden med det de holder mest af. Det giver større sandsynlighed for at alle spiser med, og bliver mætte.
Madfællesskab Madglæden bliver ofte større ved fællesskab. Forskning viser at vi spiser mere (i en hensigtsmæssig mængde) og sundere, når vi spiser sammen med andre. Og i en travl hverdag er det godt at mødes om noget, tale sammen, nyde hinandens selskab.
I familier med små børn kan fællesskabet blive løbet over ende af sure og larmende småbørn, så hjælper Ipaden med ro, så de større børn og forældre kan nyde fællesskabet. Så vænnes de små stille og roligt af med elektronikken, så alle efterhånden kan nyde hinandens nærvær, for en hel familie i elektronikkens vold er ikke fremmende for glæde og omsorg, selv om det er et roligt måltid!
Det kan forekomme meget besværligt at skulle lave mere end én slags mad til måltiderne, særligt aftensmåltidet. Med små justeringer kan der laves mad til hele familien med de samme råvarer, selv om én i familien er sygdomsramt, eller har allergi/intolerance, så måltiderne ikke bliver en kæmpe opgave for den madansvarlige. Et barn med meget snævre spisepræferencer kan også være jeres problem, løsningen er den samme!
Jeg tilbyder jer at udvikle et inspirerende kostprogram, der betyder at madlavning ikke er et problem, fordi fællesmåltiderne fortsat kan spises sammen.
Jeg tilbyder:
principper i sammensætning af aftensmåltider, så de kan spises af alle i familien
opskrifter til aftensmad i 14 dage, som alle kan spise
morgenmads- og frokost/madpakkeforslag til den der behøver særlig kost
hjælp til indkøbslister og forslag til relevante indkøbssteder for sær-kost
Forud for opstart af kostprogrammet udfylder I et skema med afklarende spørgsmål til brug for udvikling af jeres specifikke kostprogram. På baggrund af skemaet tager vi en samtale fysisk eller online, så jeg har det bedst mulige grundlag for at udvikle det kostprogram I har brug for, med hensyntagen til den tid og økonomi I kan bruge på maden, og eventuelle madpræferencer og vaner hos familien!
Kontakt mig på mail info@sundmadsundtliv.dk. eller ved et et opkald til 40110314.
En crispy salat i smukke og sunde farver. Farver i grøntsager er fytokemikalier, polyfenoler og quercetin, lig med sundhed.
Den grønne farve stammer fra klorofyller, de gule, orange og røde farver fra karotenoider eller betalainer og de blå, violette og røde farver fra anthocyaniner.
Ikke en mættende salat, så lav den som tilbehør. Brug gerne øko versioner, særligt på jordbær, for ikke-øko indeholder mange pesticider: 1 pose salatblanding 1/2 lille vandmelon 1 bakke jordbær 1 lille agurk 1 håndfuld krydderurter, gerne med blomster 100 g fast feta jomfru olivenolie, salt og peber
Læg salatblanding i bunden af et fad.
Skær skallen af vandmelon, skær i skiver, skær i stave og så til sidst i mundrette tern. Skær den grønne stilk af jordbærrene, fjern eventuelle pletter, og skær så i skiver. Skær tynde skiver af agurken.
Arranger jordbær, melon og agurk på salaten. Drys med salt og peber.
Riv krydderurterne i stykker og læg på, drys med eventuelle blomster fra krydderurterne, eller andre spiselige blomster i blade eller små stykker.
Smuldr fetaosten på salaten til sidst. Brug eventuelt kun halvdelen som drys og server resten til.
Dryp lidt god øko olivenolie på og server olie til salaten, man selv kan dryppe på.
Anti-inflammatorisk og lækker mad, fyldt med omega 3, sundt fedt, protein og langsomme kulhydrater. Godt med fibre, glade tarme, fuld drøn på sundhed!
Thai fish cakes dampes eller steges i ovnen.
Fish cakes: 5-600 g torsk, lange, kulmule, sej eller lignende 100 g grønne bønder, friske eller optøede 2 forårsløg/skalotteløg eller 1 alm. løg, skåret i stykker 1 håndfuld frisk koriander 50 g rød karrypasta 60 g kokoscreme (fra den faste del af en dåse kokosmælk) 1 æg (eller en æggehvide) 1 tsk. salt
Skær fisken i mindre stykker, læg i en foodprocessor og kør til en grov fars.
Læg grønne bønner, løg, koriander, karrypasta, kokoscreme, æg og salt ned til fisken. Kør, evt. med pulsfunktion, til en mellemfin fiskefars.
Form 12 fish cakes (som fiskefrikadeller). Damp i den dampmulighed du har, cirka 20 minutter, til de er faste (ingen rå spots). Eller sæt på en bageplade med bagepapir og bag cirka 20 minutter ved 200 grader.
Server med friskhakket koriander til.
Fritter: 5-1000 g nye kartofler (familiens appetit bestemmer) grønne bønner (kan bruges direkte fra frost) olivenolie, salt og peber
Tænd ovnen på 220 grader. Fjern eventuelle pletter fra kartoflerne og del dem i mundrette stykker. Vend kartofler og grønne bønner med olivenolie, salt og peber. Læg på bageplade med bagepapir, bag 2-25 minutter til både kartofler og bønner har crispy brune pletter.
Avocadomayo: 1 stor moden avocado 3/4 dl øko mayo 1 dl skyr eller A38 1 fed hvidløg lidt olivenolie salt, peber, lidt chilisauce lidt citron eller limesaft
Del avocadoen, fjern stenen. Læg avocado, revet eller presset hvidløg, mayo og surmælksprodukt, plus salt, peber og chili i en blender. Blend til en glat mayo. Smag til med citronsaft eller lime, salt og chili.
Masser af fibre og høj plantediversitet! 2-3 sultne personer, 4 personer, hvis de bruges til vegetarburgere i bolle: 300 g revne rødbeder og gulerødder (kan være pulp fra juiceproduktion) 1/2 pillet løg 1 fed hvidløg uden skal 75 g havregryn 75 g revet ost (kan være vegansk) 2 æg (eller ægge erstatning på hørfrø, se her) 1 spsk. Maizena (med top) 2 fint uraffineret havsalt, friskkværnet peber og 2 tsk. garam masala eller 2 tsk. karry (eller 1 stk. af hver)
Øko rapsolie.
Tænd ovnen på 200 grader, for at bage bøfferne, eller steg bøfferne i olie på en pande!
Start med at rive gulerødder og rødbeder fint, læg dem i et viskestykke og klem/vrid alt det vand du kan ud. Det skal blive tørt! Hæld havregrynene i en foodprocessor og køre dem til grov havremel. Tilsæt ost, og kør igen til mel-lignende konsistens. Tilsæt så revne tørre grøntsager, løg og hvidløg og kør det til en jævn masse. Derefter tilsættes krydderier, Maizena og æg, og maskinen køres til der dannes en ensartet fars. Hvis farsen virker for lind, så tilsæt lidt havregryn og rør det sammen igen.
Bøffer i ovn: Læg bagepapir på en bageplade. Form bøffer, og læg dem på bagepapiret. Smør bøfferne med lidt rapsolie på toppen. Bag dem i 30 minutter til de blive faste og brune i kanterne.
Bøffer på pande: Form bøfferne. Hæld godt med rapsolie i en pande, varm op ved god varme, sæt bøfferne på panden, skru ned til middelvarme og steg dem til de er faste og brune. Steg cirka 5 minutter på hver side.
Enten tilbehør eller en vegetarret med godt surdejsbrød til! Høj plantediversitet, fodrer de gode tarmbakterier og anti-inflammatorisk!
Asparges er rig på aminosyren asparagin og indeholder derudover kalium, calcium, c og b vitamin, folinsyre, betacaroten og hverken fedt eller kolesterol. Asparges er derfor en velsmagende kilde til vitaminer, fibre og mineraler.
Aminosyren asparagin stimulerer nyrefunktionen og har således en blodrensende effekt. Derudover har asparges en positiv effekt på leversygdomme og gigt.
1 bdt. grønne asparges 1 bdt. hvide asparges
1 lille broccolihoved 1/2 rød peber 50 g fast fetaost 2 spsk, sesamfrø 5 cherrytomater 1/2 dl olivenolie 1 lille fed hvidløg revet skal og saft fra 1/2 øko citron salt, peber
Klargør og kog hvide asparges, som beskrevet nedenfor. Klargør grønne asparges, som beskrevet nedenfor, og steg dem 4-5 minutter ved middel varme i lidt olivenolie.
Læg broccoli, rød peber, fetaost, tomater, olie og sesamfrø i en foodprocessor, og kør til en grov mos. Hæld mosen i en skål, og smag til med presset hvidløg, revet og presset citron, salt og peber. Juster med mere olie, hvis du finder mosen for tør.
Læg de kogte og stegte asparges på et fad, og læg grøntsagsmos på. Server resten af mosen til.
Hvordan tilbereder man asparges? Grønne asparges: På grønne asparges knækkes bunden af, hvor det mærkes naturligt at den skal knækkes. Skyl og tør dem, knæk bunden af, skær dem i 1-2 cm stykker, gerne på skrå, det ser godt ud! Steg dem, kog dem, eller spis dem friske og knasende.
Hvide asparges: Hvide asparges skal skrælles. Læg aspargesen på et skærebræt. Brug kartoffelskrælleren og start lige under hovedet og kør ned mod bunden. Skræl hele vejen rundt og tag ikke for meget af. Knæk den nederste del af med fingrene.
Kog hvide asparges med rigeligt vand, lidt salt og en knivspids sukker. De skal have 4-5 minutter. Stik i dem som i en kartoffel og mærk om de er møre.
En let, super sund suppe, god til frokost, eventuelt som madpakke! Fyld med omega 3, og derfor en sundhedsbooster!
Du skal bruge en god blender eller stavblender til suppen.
1 person (kan let laves til flere ved at gange op): 2-3 dl vand eller kold grøntsagsbouillon 2 håndfulde spinatblade 1 moden avocado 1/3 agurk mindst 1 håndfuld friske krydderurter (gerne inkl. mynte) 1-2 spsk. citronsaft evt. lidt frisk hvidløg eller forårsløg 1 lille æble (uden kernehuset) 1 spsk. god ekstra jomfru øko olivenolie salt, peber, evt. lidt honning, evt. lidt chili (brug eventuelt et miks af alm. salt og urtesalt)
100 g laks (jeg brugte varmrøget, men tern af fersk kogt eller bagt, eller røget, laks, vil være lige så fint!
Du kan bruge mange forskellige former for grønt i stedet for det foreslåede, eks. friske ærter, blegselleri, grønkål, frisk salat, spidskål – men hav altid avocado med i suppen!
Del avocadoen, fjern stenen og frigør avocadoen fra skallen. Hæld vand, olie og alt grønt inkl. avocadoen i blenderen, blend til en glat konsistens og smag til med salt, peber og måske lidt mere citron, og lidt honning, for en afbalanceret smag. Hæld i en skål og top op med laks.
Syrenernes blomstring er et af forsommerens højdepunkter. Det er en gammel populær havebusk med smukke blomster og forrygende duft. Blomsterne er hvide, lyserøde, blå eller lilla og sidder i kegleformede blomsterstande. Blomsterne er tvekønnede. De er samlede i store endestillede klaser. Frøene bæres i brune, aflange kapsler, der modnes i august. Hver kapsel er ca. ½-1 cm lang. En sjov parantets er, at syrenen er i familie med oliven.
De små og fine syrenblomster er spiselige og kan bruges direkte som drys på salater, kager og desserter, men de kan også kandiseres eller bruges til syrensaft. Et sjovt tip er at fryse de fine blomster ned i isterninger og servere dem i drinks på terrassen på en varm sommerdag.
Prøv at lave en syrensaft (nedkogt kan det blive en syrensirup): Ingredienser: 3 citroner 40 klaser syrenblomster 1,8 kg sukker 60 g citronsyre 2½ l kogende vand ¼ tsk atamon
Sådan laver du saften: Vask citronerne grundigt, og skær dem i skiver. Læg blomsterne i en skål eller et stort patentglas sammen med sukker, citronsyre og citronskiverne. Hæld det kogende vand over, og rør et par gange i det så sukkeret bliver opløst. Bland Atamon i lidt af den varme saft, og tilsæt det til blandingen. Dette giver en bedre konservering. Skal saften ikke opbevares i længere tid, så spring Atamon over. Dæk skålen med husholdningsfilm, og lad den stå på køl i 3 dage. Si saften, og hæld den på rene, skoldede flasker. Opbevar saften i køleskabet.
Fisk, også den hvide og magre, sikrer et sundt omega 3 niveau i kroppen. Her med et ekstravagant tilbehør! Høj plantediversitet!
4 pæne kullerfileter 1 øko citron 2 æg 1/2 dl olivenolie 200 g rejer i lage 1,5 dl belugalinser + 3 dl vand 250 g friske sukkerærter 1-2 løg smør evt. et skvat hvidvin
Kog æggene 6-7 minutter, og afkøl dem. Pil dem og hak dem. Dræn rejerne og hak dem groft. Riv skallen af citronen, og bland saften fra 1/2 citron med revet skal, 1/2 dl god olivenolie, lidt salt (evt. tangsalt) og peber fra kværn. Vend hakket æg og hakkede rejer i citron-olivenolieblandingen. Smag til med salt og peber, evt. ‘en dråbe’ honning, hvis det virker for syrligt.
Kog linserne med lidt salt ca. 20 minutter.
Skræl løg(ene), og skær dem i helt tynde både. Skyl ærterne, dup dem tørre og snit dem i strimler. Smelt 2 spsk. smør og 2 spsk. olivenolie, og sauter løgbådene til de blive bløde. Tilsæt ærterne og sauter yderligere et par minutter, hæld linserne (ikke nødvendigvis dem alle, men så stor en mængde som du ønsker) op i løg-ærteblandingen. Sauter igen 1-2 minutter, og tilsæt så saft fra den sidste halve citron eller lidt hvidvin. Smag til med salt og peber. Hold blandingen varm.
Skær hver kullerfilet i 2 stykker, og drys alle stykker med fint havsalt og peber. Smelt godt med smør i en pande, og læg fiskestykkerne i smørret med skindsiden nedad. Steg 2-3 minutter ved middel varme, vend stykkerne, steg 1 minut, og sluk for panden.
Læg de stegte kullerstykker på et smukt fad og placer lidt topping på hvert stykke, server med belugalinse-ottoen ved siden af.
En nem, sund, anti-inflammatorisk kage.Ingen raffineret sukker, kun “banan-sukker”. Kan serveres til eftermiddagskaffen eller indgå i en brunch, som det søde element.
100 g hvedemel (kan være fuldkorn, grahamsmel etc.) eller glutenfrit mel som boghvedemel, qinoamel, rismel, sorghummel… 50 g mandelmel (kan erstattes af blendede havregryn) 100 g brunt sukker (farin eller kokosblomstsukker) 1 tsk. bagepulver 1 spsk. mild eddike (hjælper til at hæve kagen) 4 spsk. kakao 4 spsk. koldpresset raps- eller olivenolie 1,25 dl mælk ell. plantemælk 2 moste modne bananer 2 faste bananer i skiver på langs
Tænd ovnen på 180 grader. Bland alle tørre ingredienser godt i en skål. Hæld de våde ingredienser oven i, og pisk dejen sammen med håndmikser. Tilsæt de moste bananer og pisk igen til en ensartet dej. Hæld dejen i en lille springform (20 cm), eller aflang form (max 20×15), med bagepapir eller godt smurt med smør/olie. Skær to bananer i skiver på langs, og pres dem ned i kagens overflade. Bag i 25 minutter til en tandstik stukket i kagen kommer ud uden dej på. Kan serveres med is, creme fraiche, skyr-flødeskum, kokosflødeskum eller andre piskbare planteudgaver.
En sund anti-inflammatorisk morgenmad består af både kulhydrat, fedt og protein, det mætter bedst og holder blodsukkeret stabilt.
Fibrene i havregryn er gode for tarmbakterierne, sænker blodtrykket og mætter, men for at forlænge mætheden og holde blodsukkeret i ro pakker vi kulhydraterne ind i sundt fedt og protein.
1 stor portion: 3 dl mælk (plante- eller komælk el. vand) 4 spsk. finvalsede havregryn med top eller 2 spsk. havregryn og 2 spsk. mandelmel med top (har meget højt proteinindhold) 1 øko æg (kan udelades men mætter fantastisk og medvirker til at holde blodsukkeret stabilt) 2 kugler frossen spinat/grønkål el. 1 håndfuld hakket persille (kan udelades, men det højner fiberindholdet og sundheden) lidt salt
Rør salt, havregryn og mandelmel sammen i en skål. Hæld det i en tykpundet slip-let gryde. Tilsæt mælk, og rør det hele godt sammen. Kog det op ved mellemvarme, rør konstant i grøden, og tilsæt så spinatkugler. Kog grøden op igen, og kog 4-5 minutter ved middelvarme til spinaten er tøet og grøden tykner. Rør jævnligt, for at undgå at grøden sætter sig fast på grydens bund. Tilsæt nu ægget til grøden og kog under lav varme og rør til ægget er absorberet i grøden. Top op med din ønskede topping: – hakkede mandler eller nødder – kerner, solsikke, græskar, hørfrø, sesamfrø – lidt sukker eller honning – en klat kokosolie, nøddesmør eller smør
Salat: 1 stort broccolihoved 2 æbler 3/4 dl soltørrede tomater i strimler 1/2 dl kapers 1 stor rød peberfrugt 1 stor avocado 1 dl ost i tern, vesterhavsost eller anden fast moden ost 3/4 dl græskarkerner 3/4 dl øko olivenolie 3/4 dl citron og appelsinsaft 2 spsk. Dijonsennep salt, peber
Del broccolien i buketter og læg dem i et dørslag/sigte. Kog en kedel vand og hæld den over broccolien, lad dem der efter afkøle, og tør dem så forsigtigt i et rent viskestykke. Del æblerne i kvarte, fjern kernehuset, del æblet i mindre både og så tern. Del peberfrugten, fjern kernerne, skær den i strimler og så i tern. Del avocadoen i kvarte, fjern stenen, tag avocadokødet ud af skallen, skær det i mindre både og så i tern. Skær osten i 1×1 cm tern eller i grove flager. Rist græskarkerne på en tør pande ved middelvarme til de ‘popper’, og afkøl dem så. Bland forsigtigt alle grøntsager med soltørrede tomatstrimler, ost og kapers. Bland dressingen, hæld den over salaten, vend forsigtigt alt sammen igen, og hæld til sidst de ristede græskarkerner på salaten.
4 torskeloins (reelle torskestykker, fås i supermarked) 1 stor squash (helst slank udgave) 250 g cherrytomater eller 1 dåse cherrytomater 2 løg 1,5 dl fløde 2 spsk. grovkornet sennep salt og peber lidt olivenolie
Tilbehør: smørristede aspargeskartofler 400 g kartofler 25 g smør
Tænd ovnen på 200 grader.
Vask og tør squashen. Skær den i skiver, hvis den er meget tyk, så skær skiverne over i halve.
Skræl løgene, skær dem i tynde skiver.
Blend cherrytomaterne.
Rør fløden med sennep, og bland med de blendede tomater.
Smør et fad med olie, og læg squashskiver og løgringe i fadet. Drys med salt og peber. Hæld tomat-senneps sauce over grøntsagerne. Læg torskestykker ned i fadet, ovenpå grøntsager og sauce. Pres dem godt ned i fadet, så de ligger i saucen. Pensl torskestykkerne med lidt øko jomfru olivenolie, og drys dem med salt og peber. Læg folie over fadet og sæt i ovnen, bag i 15 minutter. Tag folien væk og bag i yderligere 15 minutter.
Tilbehør: Kog aspargeskartofler eller andre små lækre kartofler 5-10 minutter, til de lige er møre. (Trick: bring kartoflerne i kog, sluk for gryden og lad kartoflerne stå i vandet 15-20 minutter, så er de tilpas). Smelt smørret, lad det bruse op og blive let brunet. Læg kartoflerne ned i smørret og brun dem ved middel varme i 4-5 minutter, drys med lidt salt.
Vild mad siger: Løgkarse er egentlig en ukrudtsplante, men den er god at kende, fordi den både er smagfuld, let at bruge i køkkenet og altid lige ved hånden i naturen. Og så indeholder den sennepsolier, som stimulerer appetiten.
I mange haver, langs stier og ved grønne pladser er der lige nu masser af løgkarse, som er en fin krydderurt med løg– hvidløgsagtig smag, lidt a la ramsløg. Alt på planten kan spises, både stængel, blade og blomster. Spis den kun som krydderurt, da den som mange planter også indeholder stoffer der kan irritere fordøjelsen i større mængder.
Kartoffelsalat med løgkarse:
800 g nye små kartofler 8 cherrytomater 1 dl creme fraiche 18 % 1,5 dl rygeost på sødmælk lidt mælk 1 håndfuld løgkarseblade og lidt stængel løgkarseblomster til pynt salt, peber
Skær kartoflerne i halve eller kvarte alt efter størrelse, til mundrette bidder. Kog kartoflerne 8-10 minutter med godt med salt, de må ikke koge for meget, men gerne være lidt al dente. Afkøl kartoflerne helt. Del cherrytomaterne i mindre stykker.
Hak løgkarseblade og stængel mellemfint. Rør creme fraiche og rygeost sammen. Rør løgkarsen i. Smag til med salt og peber. Rør de kolde kartofler og tomaterne i dressingen, tilsæt lidt mælk hvis det bliver for stift. Smag igen til med salt og peber. Anret i en skål og pynt med løgkarseblomster.
Sundhed opnået med velfærdskød, grøntsager og nødde-kerneblanding! Guf for de gode tarmbakterier!
4-500 g hakket kød (okse, gris, lam, kylling – velfærdskød) 500 g fint hakkede grøntsager (dannes der væske under hakning/rivning, så hæld det fra) 1 løg og 2 fed hvidløg 1 dl brødkrumme, havregryn elle rasp 1 æg, salt og peber chiafrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, nødder soya eller miso
Tænd ovnen på 200 grader.
Sæt 2 spsk. chiafrø og 2 spsk. hørfrø i vand, det bliver geleagtigt og skal binde din nødde-kerne blanding sammen.
Rør kød med finthakket grønt, finthakket løg og hvidløg, brødkrumme, æg, salt og peber til fars.
Smør et ovnfast fad, læg bagepapir i. Form et farsbrød herpå.
Rør din chia-hørfrøgele med 3-4 dl kerner og hakkede nødder.
Smør nødde-kerne blandingen på farsbrødet med en dejskaber, brug fingerene om nødvendigt, så farsbrødet dækkes.
Skønt salt, syrligt, sødligt tilbehør! 1 fad , 4-5 personer: 3-4 dl græsk yoghurt 150 g blød fetaost Lidt salt og peber 2 håndfulde skyllet og tørret persille (også gerne andre krydderurter som mynte, koriander etc.) 75 g hasselnødder (gerne ristede og afskallede) 30 g sesamfrø 1-2 fed hvidløg Revet skal af en 1/2 øko citron Salt og peber Kalamataoliven, morbær/rosiner
Blend feta blød og cremet, tilsæt yoghurt og blend igen kort til en creme. Smag til med salt og lidt friskkværnet peber. Smør cremen ud på et fad.
Blend hasselnødder og sesamfrø til en fuldkornsagtig tekstur. Tilsæt citronskal, revet hvidløg, persille, salt og peber og kør nøddemix og grønt til en grov tekstur. Smag til med salt.
Læg persille-nødde blandingen på fetacremen. Pynt med kalamataoliven og morbær/rosiner.
Nem og sund avocadocreme sødet med banan og opfrisket med kiwi. Dessert, smoothie eller morgenmad!
4 personer: 3 avocadoer (mellemstr. det vil sige, ikke små og ikke de helt store) 3 store modne, ikke overmodne, bananer (kan være frosne) 4 kiwier (ikke for modne, de skal give syrlighed – er de modne så tilføj 1/2 dl citronsaft til cremen)
Blend alle ingredienser 1 minut i blender eller foodprocessor til en glat creme.
Server eventuelt med små toppe af fløde- eller kokosflødeskum.
Nemt tilbehør eller en vegetarret, fuld af langsomme kulhydrater, gode proteiner og sundt fedt! God plantediversitet!
1 stort blomkål ell. 2 små 650 g små kartofler 125 g cherrytomater 1 pk. paneer, halloumiost eller fast feta 1 æg pr. mand olivenolie, salt, peber, stødt spidskommen og koriander 1 dl ristede cashewnødder
Tænd ovnen på 210 grader varmluft.
Fjern yderblade på blomkål og del i buketter, ikke for små. Fjern eventuelle grimme platter på kartoflerne. Sikr dig at alle kartofler har cirka samme størrelse, så større kartofler skal måske deles en gang.
Rør olivenolie, salt, peber, og stødte krydderier sammen. Vend blomkål, kartofler og tomater heri.
Skær paneer osten i store tern.
Læg alle grøntsager på en bageplade med bagepapir. Læg ostetern på.
Bag i 10 minutter.
Tag pladen ud af ovnen og slå æggene ud over grøntsagerne. Drys med salt.
Lækker suppe med sprød og krydret topping. Pæn plantediversitet.
250 g friske jordskokker 4 mellemstore kartofler 1/2 broccoli 1 porre 1,5 l grøntsagsbouillon (vand og grøntsagspasta eller terning) 1,5 dl fløde 100 g pancetta eller god dansk bacon lidt frisk oregano eller anden krydderurt, ex. basilikum eller hakket persille
Skræl jordskokkerne og skær i tern. Vask kartoflerne og skær i tern. Skær broccoli i mindre buketter. Rens porren og skær den i skiver.
Læg grøntsagerne i en gryde og hæld grøntsagsbouillon på. Kog op og kog i 12-15 minutter til alt er mørt.
Skær i pancetta i tern, strimler, og steg ved god middelvarme til det er sprødt. Tag ternene op fra fedtet med en hulske. Gem. Blend suppen med en stavblender (eller hvordan du nu blender).
Hæld suppen tilbage i gryden, tilsæt fløde og kog op. Må nu kun boble let. Smag til med salt og peber.
Hæld i en skål, pynt med lidt pancetta og frisk grønt.
Server resten af pancettaen til, og godt fuldkornsbrød!
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.