Bygotto med grønkål og hasselnødder!

Bygotto med grønkål og hasselnødder!

Herlig grøn ret med høj plantediversitet! Super anti-inflammatorisk og anti-histaminfremmende ret!

300 g perlebyg, spelt el. lign.
1 l grøntsagsbouillon
100 g skyllet og hakket grønkål fra pose
2 fed hvidløg
1 løg
1 øko citron, skal og saft
olivenolie
4-50 g afskallede og ristede hasselnødder

Pesto
40 g parmesanost
30 g hasselnødder
40 g frisk persille
1-2 fed hvidløg
ca. 1 dl olivenolie
salt og peber

Lav først pesto.
Put alle ingredienser i en foodprocessor, hold evt. lidt olie tilbage.
Kør til en grov pesto. Tilsæt mere olie, måske lidt vand, hvis det er for fast.
Sæt til side.

Bygotto:
Skyl perlebyggen i en sigte under koldt vand, afdryp.

!Kør grønkålen er tur i foodprocessoren for en finere konsistens, hvis det er meget groft hakket.

Pil løget og skær i tern.
Pil hvidløg og hak fint.

Hæld olivenolie i en tykbundet gryde.
Sauter løg og grønkål 4-5 minutter ved middelvarme.
Tilsæt afdryppet perlebyg og sauter yderligere et par minutter.

Hæld grøntsagsbouillon ved.
Kog ved lav middelvarme med låg på i ca. 20 minutter.
Tjek at byggen er kogt, ellers kob 2-5 minutter mere.
Byottoen er færdig, når bygkernerne er kogt. Der må gerne være lidt væske tilbage i retten.

Smag til med salt, peber, citronsaft og revet citronskal.

Server bygottoen med hasselnødder og klatter af pesto på toppen.

Byd på mere pesto og friskrevet parmesan til de spisende.

Views: 77

Cajun inspireret mad – polenta med chorizo og rejer!

Cajun inspireret mad – polenta med chorizo og rejer!

Lækker og lidt anderledes ret, cajun smag, god plantediversitet!

200 g chorizo pølse
250 g store rejer (hvis de er i lage, så afdryppede)
125 g frisk spinat
2 fed hvidløg
1-2 spsk. cajun krydderi (ASA, Santa Maria el.lign.)
1 løg
1/2 dåse eller karton kidneybønner (skyllede og afdryppede) – brug det hele, hvis det er meget sultne gæster!

Polenta:
200 g øko polenta
1 liter vand
fint salt
80 g frisk parmesanost
50 g smør
lidt olivenolie

Skær chorizo pølsen i skiver.

Pil løget, skær i tynde både.
Pil hvidløg og hak det fint.

Opvarm lidt olivenolie i en pande.
Tilsæt chorizo og løg steg til det bruner let, cirka 5 minutter.
Tilsæt cajun krydderi, salt, peber, hvidløg, spinat og kidneybønner og steg endnu et par minutter.
Tilsæt rejer og steg 2 minutter.
Smag til med salt og peber, evt. lidt sukker/honning.
Lad retten stå ved helt lav varme, mens du tilbereder polenta.

Polenta:
Kog vandet op i en gryde og hæld polentamel i under omrøring.
Kog 5 minutter. Juster med lidt mere kogende vand til en blød og smidig konsistens.
Tilsæt smør, revet parmesan og smag til med salt.

Saml retten:
Læg polenta i et fad, glat det ud.
Læg chorizo-retten ovenpå og server straks – ellers stivner polentaen og bliver bastant.

Views: 58

Grønsags- linsefad med salsa verde!

Grønsags- linsefad med salsa verde!

Herlig vegetarisk ret med høj plantediversitet!

Grøntsagsfad:
1000 g grøntsager: rodfrugter, kål, kartofler, jordskokker…
sauce til grøntsager:
40 g vand
40 g frugteddike
20 g øko jomfruolivenolie
salt, peber

Linser:
3 fed hvidløg
200 g puy linser
300 g vand
200 g hakkede tomater eller passata
1 laurbærblad
frisk eller tørret timian
frugteddike
salt, peber

Eller køb en færdig linseret, fås i alle større supermarkeder

Salsa verde:
30 g kapers
45g cornichoner
frisk mynte, persille, og basilikum
olivenolie
2 spsk. frisk citronsaft
salt, peber

Grøntsagsfad:
Tænd ovnen på 210 grader varmluft

Skær rodfrugter og lignende i mundrette bidder, kål i kvarte.
Rør vand, eddike, olie, salt og peber sammen.
Vend grøntsagerne heri.
Læg grøntsager minus kål på en bageplade med bagepapir. bag 10 minutter.
Læg kålen ved og bag videre i 10 minutter.

Linseret:
Pil og hak hvidløg.
Kog linserne med alle ingredienser, cirka 15-20 minutter. Tjek at det ikke koger tørt.

Salsa verde:
Hak kapers, cornichoner og krydderurter groft i en foodprocessor.
Tilsæt olie, citronsaft, salt og peber, og blend kort igen.

Saml retten:
Læg rodfruger, kål etc. i bunden af et fad.
Læg linser ovenpå.
Pynt med klatter af salsa og måske lidt friske krydderurter.

Views: 74

Kyllingebryst med grønt og sur-sød sauce!

Kyllingebryst med grønt og sur-sød sauce!

Herlig thai-inspireret kyllingeret. Høj plantediversitet!

Kylling og grønt:
2 store kyllingebryster, kogt eller stegt. Mine var fra en dampet kylling, hvor resten af kødet gik til andre formål.

6-800 g grøntsager i buketter/stykker/skiver (ikke for små), let kogte, dampede eller ovnstegte -> eksempler: gulerødder, squash, broccoli, blomkål, fennikel, rodfrugter, asparges, løg, porre, peberfrugt…
50 g usaltede cashewnødder

Skær kyllingebrysterne i skiver og hold dem lune.

Kog, damp eller steg grøntsager, og læg dem dekorativt ved kyllingebrysterne.

Rist cashewnødderne let.

Kog ris efter anvisning på pakken.

Sur-sød sauce:
5 dl kogevand fra kylling, grøntsager eller bouillon
1,5 spsk. Maizena
2 fed hvidløg, fint hkket
1×1 cm frisk ingefær revet
1 lille rød chili (valgfri), fint hakket uden kerner
1 spsk. olie
1 tsk. sesamolie (valgfri)
1/2 dl soyasauce
2 spsk. honning
saft fra en øko citron

Rør Maizena op i 1/2 dl koldt kogevæske og sæt til side.

Sauter ingefær, hvidløg og chili i olie et par minutter ved middellav temperatur.

Tilsæt væske og alle øvrige ingredienser, minus Maizena, op kog op.
Lad det simre ved middellav temperatur 4-5 minutter.

Tilsæt Maizenavæsken, og kog kort saucen op. Smag til med salt, honning efter behov.

Hæld lidt sauce på kyllingebryster og grøntsager, og pynt med cashewnødder.
Server resten af saucen og ris til.

Views: 53

Lakse fishcakes med avocado-kålsalat!

Lakse fishcakes med avocado-kålsalat!

En ret med masser af omega 3, fibre og fytokemikalier! Høj plantediversitet!

Lakse fishcakes:
100 g brød
650 g søde kartofler
4-500 g fersk laks
1 øko citron, skræl og saft
1 tsk. korianderfrø
1 håndfuld frisk koriander
salt og peber

Kog kartoflerne og afkøl.

Damp eller steg laksen til den er akkurat mør.
Damp: kog vand med salt op, sluk for gryden, læg laksestykker i og lad dem være i gryden i 15 minutter, før de fiskes op.
Ovn: bag laksen 20 minutter ved 140 grader varmluft.

Kør brødet til grov rasp i en foodprocessor.
Tilsæt revet skal af citronen, koriandrefrø og frisk koriander til raspen i foodprocessoren, og kør igen til en crumble.

Tilsæt de kogte søde kartofler, laks og citronsaft, salt og peber, og kør til en fars.

Form 8 fishcakes, og lad dem hvile 30 minutter i køleskabet.

Opvarm olie på en pande, og steg dine fishcakes 4-5 minutter på hver side.

Avocado-kålsalat:
1 pose flowersprouts (en blanding mellem rosenkål og grønkål, mild og sprød)
eller 1 pose skyllet og hakket grønkål
1 glaskål
2 æbler
2 avocadoer

dressing:
1/2 dl øko jomfru olivenolie
2 spsk. balsamicoeddike
frisk revet ingefær
frisk revet gurkemeje
salt, peber, honning

(Lav en større portion, hvis I er dressing-elskere :))

Flowersprouts:
Skær bunden af hver sprout, og del den i blade.

Skyl og tør æblet, halver, fjern kernehuset. Skær i både og i tern.

Skræl glaskålet, skær i skiver, i strimler og i tern.

Halver avocadoerne, fjern stenen, skær kødet fri af skrællen og skær i både.

Pisk dressingen sammen.

Anret salaten dekorativt, dryp lidt dressing over, og server dressing til.

Et stykke godt brød vil klæde retten!

Views: 30

Saftige frikadeller med bønne-kartoffelsalat!

Saftige frikadeller med bønne-kartoffelsalat!

Tilsæt fintrevet grønt til dellerne, og de bliver smagfulde og sunde, og spis en lækker salat med højt fiberindhold – så har du givet din krop nye kræfter!

Frikadellerne bages i ovnen, så har du god tid til at lave salaten.

Kog 800 g kartofler, og afkøl dem.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Frikadeller:
400 g hakket grisekød (gerne øko og/eller fra fritgående dyr)
250 g fint revet eller finthakkede grøntsager (jeg brugte persillerod, gulerod, løg og squash)
1 æg
1 dl brødkrumme eller 1/2 dl rasp
2 tsk. fint salt (gerne uraffineret)
1 spsk. olie
1 spsk. engelsk sauce og 1 spsk. soya

Riv eller hak grøntsagerne, og rør farsen sammen. Lad den hvile 5 minutter.

Form frikadeller, og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Rør olie, engelsk sauce og soya sammen, og pensl dellerne med dette. det giver farve og smag!

Sæt i ovnen og bag 20 minutter.

Salat:
800 g kolde kartofler
1 stk. 300 g pose bønneblanding (rema) eller en blanding bønneblanding. Bland evt. selv bønner som edamame, haricot verts og hvide bønner/kidney bønner/brune eller sorte bønner, tag hvad du har! Tilsæt 1/2 løg i tern.
4 gode smagfulde tomater
20-25 kalamataoliven uden sten
100 g fetatost
friske krydderurter
1/2 dl olivenolie
2 spsk. æbledikke
1 spsk. Dijon sennep, lidt honning, salt og peber

Kog de frosne bønner op, kog et par minutter, hæld i sigte, afdryp og afkøl.
Bruger du dåsebønner skal de hældes i sigte, skylles og afdryppes.

Skær kartoflerne i tern.
Vask og tør tomaterne. Skær tomaterne i tern.
Skær feta i tern.
PIsk olivenolie, eddike, sennep, salt, peber og honning sammen.

Bland kartofler, bønner, øvrige grøntsager og feta i en skål.
Tilsæt dressingen, og rør sammen med let hånd.
Pynt med friske krydderurter!







Views: 55

Pink hummus!

Pink hummus!

Lidt snack til et glas vin, eller tilbehør til en god frokost! Beriget med nødder, hvilket hæver plantediversiteten!

1 dåse kikærter
1 kogt rødbede (mellemstor)
1/2 dl pecannødder (eller mandler)
4 spsk. øko jomfru olivenolie (el. avocado olie)
saften fra 2 citroner
2 fed hvidløg
1 tsk. stødt spidskommen
salt

Læg alt i blenderen og blend til en ensartet hummus.
Hæld lidt olie over den færdige hummus og pynt med lidt hakket koriander!


Views: 35

Flexitarens hurtige salat!

Flexitarens hurtige salat!

En nem, men meget grøn og sund salat. God plantediversitet!

2 pakker færdig kålblanding, 6-700 g hakket vægt (eller snit selv min. 2 slags kål)
1 pakke asparges eller 200 g champignon i skiver
150 g kogte fuldkornsnudler (ell. glutenfri nudler, hvis du er glutenfri)
200 g koldt kød (jeg brugte en rest roastbeef)
200 g cherrytomater
1/2 dl syltede løgringe (kan erstattes af syltede agurker i skiver eller cornichoner i stykker)
50-75 g saltede peanuts

Dressing (a la coleslaw dressing):
1/2 dl skyr, creme fraiche eller lignende
2 spsk. sød chilisauce
2 spsk. aiola (hvidløgsmayo) eller mayo og lidt presset hvidløg
2 spsk. rød karrypasta eller 2 tsk. karrypulver
salt
revet skal og saft fra en øko citron

Kog nudler og afkøl.

Rør dressingen sammen.

Bland salaterne. Bland med nudler. Rør dressingen ud i salaten.

Skyl og tør aspargeserne, knæk dem ved roden, og skær dem i skrå stykker – eller rengør champignon med køkkenrulle, og skær dem i skiver eller tern. Både asparges og champignon kan tørristes let, hvis du ikke bryder dig om dem rå!

Skyl og tør tomaterne, skær dem så i halve eller kvarte.

Skær kødet i stykker eller strimler. Drys lidt salt over kødet.

Bland salat, asparges, tomat, kød og syltet løg/syltet agurk sammen.
Pynt salaten med peanuts, og server med dressingen, eller rør dressingen i salaten før servering, og pynt så med peanuts!

Views: 36

Blomkåls steaks på puré og med krydret topping!

Blomkåls steaks på puré og med krydret topping!

Blomkål i skiver, penslet med olie og krydderier, og bagt i ovnen! Serveret på blomkålspuré. Mums! Høj plantediversitet!
Retten kan være hovedret med brød eller salat til, eller forret, hvis portionerne ikke laves for store.

Hvis du ikke har blomkål nok til puré, så lav i stedet kartoffelmos eller rodfrugtmos, og læg blomkåls steaks herpå.

4 personer

Blomkåls steaks:
2 frisk og faste blomkål (eller romanesco kål)
olivenolie
tørret oregano

Skær blomkålene i 2 cm tykke skiver.
Brug kun de miderste skiver, så du får 4-6 store skiver. Gem resten til puré.

Pensl skiverne med olivenolie, drys med lidt fint uraffineret havsalt, lidt friskkværnet peber og lidt tørret oregano.
Bag skiverne 12-15 minutter (måske lidt længere tid) ved 200 g grader varmluft. De skal blive gyldne og lidt sprøde.

Mit ene blomkål var lidt for lille, men skiverne kom alligevel med!
Du skal vælge store blomkål!

Blomkåls puré:
blomkålsrester
1 fed hvidløg
100 g mælk/plantemælk/kokosmælk
50 g smør eller kokosolie
10 g olivenolie
1 tsk. fint uraffineret havsalt
friskkværnet peber

Kog blomkålsresterne og hvidløg i vand cirka 20 minutter, til de er helt møre.
Hæld vandet fra, blend med mælk, smør, olivenolie til en lind glat puré.
Smag til med salt og friskkværnet peber, og hold pureen lun.

Topping:
2 spsk. kapers
2 spsk. pinjekerner
1 øko citron
1 håndfuld persille
12-16 kalimataoliven uden sten
lidt goji bær (kan udelades)

Rist pinjekernerne.
Riv skallen af citronen og pres den.
Vask, tør og hak persillen mellemfint.
Hak de stenfri oliven mellemfint.
Bland alle ingredienser sammen.

Læg puré på tallerkner, læg blomkåls steaks over, læg topping på. Drys eventuelt med lidt gojibær, de er syrlige, lidt seje og pynter!

Server straks, så retten ikke bliver kold.

Views: 112

2 citrus-salater egnet kraftig vintermad og julemad!

2 citrus-salater egnet kraftig vintermad og julemad!

To bud på lette citrussalater, der giver vitaminer og krudt til kroppen, og lidt syre til fordøjelse af kraftig vintermad. Høj plantediversitet!

Appelsinsalat med oliven:
1 appelsin pr. gæst
kalamataoliven (eller andre kraftige oliven)
1 lille løg (almindeligt eller rødløg)
Nigellafrø eller sorte sesamfrø (kan udelades, men Nigellafrø er en kraftig anti-inflammations og anti-histamin ingrediens!)
økologisk ekstra jomfruolivenolie

Skræl appelsinerne med en kniv, se billedet nedenfor, fjern alt det hvide! Skær dem derefter i skiver, og læg dem på et fad.

Skræl løget og skær det i ultratynde skiver, helst på mandolin. Har du ikke et mandolinjern, så læg de tyndt skårne skiver i en sigte og overhæld med først kogende og så iskoldt vand. Løgene skal tilføre lidt bid til salaten, men de må ikke smage overdøvende.
Spred de tynde løgskiver ud over appelsinerne, pynt så med oliven og Nigellafrø, og hæld til sidst lidt god olivenolie over salaten.

Salat med grapefrugt, druer og grønkål:
2-3 grapefrugter
2-3 stængler grønkål (til 4)
2 håndfulde søde stenfri druer
1 spsk. økologisk ekstra jomfruolivenolie, 1 tsk. ristet sesamolie, 1 spsk. Tamari (soya)

Skræl grapefrugterne lige som appelsinerne ovenfor. Skær derefter grapefrugtkødet fri af hinderne, se billedet nedenfor.
Skyl og tør grønkålen. Rip bladene fra stænglerne og hak dem fint.
Skyl og tør druerne, del dem i halve.
Læg alt pynteligt og i lag på et fad.
Pisk dressingen sammen og dryp den over salaten.

Views: 73

Salat med røget laks, vintergrønt og snaps, til advents- eller julebordet!

Salat med røget laks, vintergrønt og snaps, til advents- eller julebordet!

Salaten er hurtig at lave, da jeg har komponeret videre på en færdig salatblanding, som sælges i de fleste supermarkeder. Salaten har en pæn plantediversitet og valnødderne tilbyder masser af tarmvenlighed og omega 3 sammen med laksen.

Er dryppet med snaps, gerne en citronsnaps, men det kan udskiftes med citronsaft og lidt revet citronskal.

Salat:
350 g vinterkålblanding ( færdig kålblanding fra supermarked) eller 1 pose skyllet og hakket grønkål
1-2 faste og syrlige æbler
2 bolsjebeder (jeg valgte stribede og gule – alternativt rødbeder))
200 g rigtig god røget laks eller ørred
60 g valnøddekerner
1/2 dl snaps (eller saft og revet skal fra 1 øko citron)

Dressing:
2 dl fraiche 9 %
1-2 spsk. grovkornet sennep
1 spsk. honning
salt, peber

Ps. Hvis der er en færdig sennep-honning dressing i salatblandingen, så brug også den i dressingen!

Del æblet (æblerne) i kvarte, og fjern kernehuset. Skær de kvarte æbler i både og så i tynde skiver.
Læg skiverne i en skål og dryp godt med snaps på.
Skræl bolsjebederne og skær i dem i ultra tynde skiver, gerne på mandolinjern.
Skær laks eller ørred i mundrette bidder, gerne lidt rustikt.
Brun valnødderne let på en varm pande, og bræk dem så i stykker.

Læg kålblandingen (grønkålen) i bunden af et stort fad. Læg skiver af bolsjebeder på, læg æbleskiver på, læg laksestykker på.

Dryp med snaps over hele fadet. Det skal endelig ikke sejle i snaps, blot så meget at ingredienserne på fadet kan opsuge snapsen. Pynt med valnødder.

Rør fraiche, sennep, honning salt og peber sammen, plus dressingen fra pakken, hvis det var en sennep-honning dressing. Smag til med sennep, til en lidt skarp dressing, men hvor honningen også kan smages.

Dryp lidt dressing over salaten, og server resten til.

Salaten uden dressing!

Views: 73

Rød kålsalat med rejer og quinoa!

Rød kålsalat med rejer og quinoa!

En skøn salat med både mange fibre og vigtige omega 3 fedtsyrer. Høj plantediversitet! Kan bruges som forret eller middagsret. Er salaten til 4 som middagsret, skal der serveres brød (og smør) til.

1 mellemstort rød spidskål
2 dl quinoa
2-300 g store rejer (enten pil-selv-rejer som du piller, eller store færdigpillede rejer)
1 moden mango eller 1/2 canteloupe meleon
1 bk øko blåbær
3/4 dl græskarkerner
saft af 1 citron, revet ingefær og revet frisk gurkemeje (eller 1 tsk. stødt gurkemeje)
olivenolie, salt, peber, lidt soya (1-2 spsk.), lidt honning (1 spsk.)
1 håndfuld friske krydderurter

Kog quinoaen i godt med vand efter anvisning på posen. Hæld overskydende vand fra og afkøl.

Rist græskarkernerne på en tør pande til de popper. Sluk for panden. Tilsæt lidt olivenolie, lidt soya og lidt honning, og rør det omgående sammen. Afkøl på en tallerken.

Fjern de yderste blade fra spidskålet. Halver det, fjern stokken. Snit i smalle strimler på langs, og snit så fine små stykker på tværs.

Skær skiver af mangoen, skær mangokødet fri af skallen, og skær i tern (bruges melon fjernes kernerne, melonkødet skæres fri af skallen og i tern).

Skyl og tør blåbærrene.

Rør dressing: 3 spsk. olivenolie røres med revet ingefær (2×1 cm), 1 styk revet gurkemejerod, saft af en citron, salt, peber og lidt honning til en syrlig-sødlig dressing.

Bland spidskål, kogt quinoa og rejer. Tilsæt dressing, mangotern og de fleste blåbær, og vend det sammen. Tilsæt halvdelen af græskarkernerne, og vend forsigtigt sammen.

Pynt salaten med blåbær, græskarkerner og krydderurter.

Server med godt brød til.

Views: 46

Plantedeller på sød kartoffel!

Plantedeller på sød kartoffel!

En lækkert smagende plantedelle, smager så meget af umami, at man ikke savner kød! Pæn plantediversitet!

Opskriften rækker til 3-4 personer, med en fyldig salat til med enten kartofler pasta, quinoa…
Opskriften kan sikkert ganges op, men jeg har ikke prøvet!

250 g sød kartoffel
3 æg
70 g rasp
40 g fine havregryn
(eller 110 g brødkrumme, f.eks. fra surdejsbrød)
1 lille løg
2 fed hvidløg
salt, peber, spidskommen
1 håndfuld groft hakkede korianderblade – kan udelades eller erstattes af andre krydderurter

Skræl de søde kartofler, skær dem i små tern. Put dem i en gryde, dæk med vand, kog op og kog dem ca. 10 minutter, eller til de er møre.

Hæld vandet fra de søde kartofler, og afkøl dem 5-10 minutter. Mos dem så med en gaffel eller i en blender.

Pil løg og hvidløg, og snit dem meget fint.

Rør mosen sammen med æg, tilsæt løg og hvidløg, rør igen, og tilsæt så rasp, havregryn (brødkrummer), salt, peber, spidskommen og krydderurter. Rør alt til en lind fars. Lad farsen hvile 5 minutter, og bliver den meget fast, så tilsæt endnu et æg. – Laver du det i blender kan alle indgredienser blot tilsættes efter at de søde kartofler er blendet til mos, og blendes til fars.

Form 11-12 deller, og læg dem på et stykke bagepapir eller madpapir. Opvarm en pande med godt med olie til en er godt varm, placer forsigtigt dellerne (de er ret bløde, men stivner i varmen fra panden), og steg dem 4 minutter på hver side ved høj middelvarme. Tjek at de ikke brænder på.

Server dem med salat og måske lidt godt brød.

Gode kolde i madpakker.

Inspiration fra mummum.dk

Views: 51

Kartoffel-rødbede galette!

Kartoffel-rødbede galette!

Galette er en dejlig ret, nemmere at lave end en klassisk tærte. Mange fibre og høj plantediversitet!

Rækker kun til 4 personer, hvis der serveres en fyldig salat til.

Beregn lidt ekstra tid til at sautere rødbederne, eller brug sauterede rødbeder fra Meyers køkken.

200 g øko hvedemel
100 g øko fuldkornsmel
125 g koldt smør
1/2 tsk. fint salt
evt. 2-3 spsk. ikke aktiv surdej
1 æg
lidt koldt vand

2 dl øko creme fraiche
2 fed hvidløg
2 rødbeder (ell. det meste af en en pose sauterede rødbeder fra Meyers)
1 lille løg
2 store kartofler
3/4 dl grofthakkede krydderurter
salt, peber, urtesalt (kan udelades)
2 dl friskrevet parmesan (bruges færdigrevet, så er det noget mindre)

Skræl rødbederne, skær dem i skiver og sauter dem i lidt olivenolie, salt, peber og evt. honning til de er sprøde, men ikke hårde. Afkøl.

Tænd ovnen på 210 grader varmluft.

Dej:
Brug en foodprocessor eller fingrene. Kør begge slags mel, salt og smør til en fint klumpet blanding (eller smuldr smøret ud i mel/salt).
Tilsæt ægget og 1 spsk. meget koldt vand, og kør igen 30 sekunder, til dejen samler sig. Gør den ikke det, så tilsæt endnu 1 spsk. vand.

Læg dejen på køkkenbordet (evt. let meldrysset, hvis dejen virker lidt klistret), og rul ud til en cirkel. (Min blev lidt oval, skidt med det). Læg dejcirklen på en bageplade med bagepapir.

Rør creme fraiche op med presset hvidløg, smag til med salt, peber og lidt urtesalt, hvis du har det.

Vask og tør kartoflerne, og skær dem i tynde skiver.
Pil løget, og skær det i meget tynde skiver.

Smør creme fraichen ud på dejen, men efterlad en 4-5 cm bred kant uden creme fraiche hele cirklen rundt. Den skal bruges som lukke-kant.

Læg rødbedeskiver, kartoffelskiver og løgskiver oven på creme fraichen, husk en tom kant. Drys med salt og peber.
Læg grofthakkede krydderurter oven på.

Bøj kanten op over fyldet og glem den pænt på plads.

Drys revet parmesan over galetten, og drys lidt salt eller urtesalt på kanten.

Bag galetten 30 minutter til kanten er fint brun og sprød.

Server med salat!



Views: 66

Kyllinge- og grøntsagsfad!

Kyllinge- og grøntsagsfad!

En letfordøjelig ret, dejlig smag, stor sundhed! Kan spises af stort set alle, uanset eventuelle fordøjelsesirritationer, og tilfører stor plantediversitet og demed sundhed til tarmene.

125 g kyllingbryst pr. person – kan erstattes af kød fra en kogt eller stegt kylling
2 spidskål (1,5 hvis de er store)
1 stor, men tynd squash (fås det ikke, så del den evt. på langs)
250 g svampe
4 tykke skiver grovbrød, gerne surdej
250 g cherrytomater
1 håndfuld krydderurter, gerne med blomster
jomfru olivenolie, sesamolie, salt, peber, soyasauce, honning

Kog, damp, eller stegt kyllingebrysterne. Hold dem varme.
Skær det færdige kød i skiver eller mundrette bidder.

Tænd ovnen på 220 grader.

Vask og tør squashen, skær den i skiver.
Halver spidskål, fjern stokken og skær i kvarte eller brede stykker.
Læg begge dele og cherrytomater på et bagepapir på en bageplade, sprøjt eller pensl med olivenolie, drys med salt og peber, og bag det i 15 minutter.

Tør svampene rene for jord. Skær dem i skiver.
Skær brødet i mundrette tern.
Vend svampe og brød med olivenolie, salt og peber.
Steg det på en varm pande i et par minutter. Tilsæt et par dråber sesamolie og et par skefulde soyasauce, plus en teskefuld honning, og steg videre til svampene er bløde og brødet sprødt.

Skyl, tør og hak krydderurterne.

Arranger alle ingredienser på et fad. Pynt med krydderurter.
Giv eventuelt lidt vinaigrette med olie og citronsaft, måske lidt honning, til.


Views: 32

Grønt oksefarsbrød med avocadomos og kartoffel-valnøddepesto salat!

Grønt oksefarsbrød med avocadomos og kartoffel-valnøddepesto salat!

Sådan kan 500 g hakket oksekød række til 6 spisende! Fyldt op med grøntsager og halloumiost.

Farsbrød
500 g hakket oksekød
500 g hakkede grøntsager inkl. løg
1 æg
1 dl havregryn
salt, peber
1 halloumiost eller 150 g fetaost

Riv/hak grøntsagerne, jeg bruger min foodprocessor.
Bland med det hakkede kød og øvrige ingredienser, minus ost.
Form til farsbrød i et fad (med bagepapir for nemmere rengøring).
Skær osten i stave, og pres det ind i farsbrødet.
Bag ved 200 grader i 35 minutter til det er brunet.

Avocadomos
2 store modne avocadoer
skal og saft af 1/2 øko citron eller 1 øko lime
friskpresset hvidløg eller hvidløgspulver, evt. lidt chili
salt, peber

Halver avocadoerne og fjern stene.
Mos avocadoerne i en skål med en gaffel.
Riv citron/lime, pres citronsaft/limesaft.
Bland alle ingredienser og smag til med salt, peber, hvidløg (evt. chili) og citron.

Kartoffel-valnøddepesto salat
1 kg faste kartofler
1 bdt. persille, vasket og tørret
1,5 dl valnødder
1 lile glas kapers, lage hældt fra
1/2 olivenolie, 2-3 spsk. vineddike, 1 spsk. honning
salt, peber
1 æble i tern
evt. lidt hakket grønkål og/eller rød spidskål, og lidt friske ærter
pynt: blomster, krydderurter

Vask kartoflerne, skær dem i 1,5 cm tykke skiver og kog dem i 1/2 dl groft salt i ca. 10 minutter, til de er kogte men faste.
Afkøl kartoflerne.

Blend persille med valnødder, kapers, olivenolie, vineddike, salt, peber og 1 spsk. honning – til en grov pesto.
Smag til efter egne smagsløg.

Vend pestoen med de kogte kolde kartofler, æbletern, kål/ærter, hvis det anvendes.
Pynt evt. med blomster eller krydderurter.





Views: 34

Hyben-havtorn marmelade!

Hyben-havtorn marmelade!

En rigtig eftersommer marmelade med fuld knald på smagen. Lidt besværlig at lave, men smager himmelsk.
Brug den f.eks. til et ostebord, eller bare på din morgenbolle, mums!
Havtorn er med til at give hyben, der kan være lidt fade, fuld fart på smagen.

Opskriften giver 1 stort eller to mindre glas:
1 l hyben
3 dl havtorn
vand
sukker efter smag

Pluk hyben, og lad blot blomsten (den brune tut for enden af hybenenet) sidde på.
Pluk havtorn, rengør dem (se mere her).

Kog hyben med blomst og kerner i masser af vand til de er møre, det kan tage lang tid, særligt med sene og lidt tørre hyben. Mærk efter hvornår når de begynder at blive så bløde, at de kan mases gennem en sigte.
Hæld hybenene i en sigte, kasser kogevandet. Mas dem igennem en finmasket sigte, så blomst og kerne bliver i sigten, og hybenkødet passerer igennem sigten. Gør det af 4 gange. Skrab hybenkøddet af sigten med jævne mellemrum. Det er hårdt arbejde, men resultatet er en fin og intensiv hybenmasse.

Kog de rengjorte havtorn i lidt vand, cirka 15 minutter, til de blive bløde og kan mases.
Hæld havtorn i en sigte, gem kogevandet.
Mas havtorn gennem sigten, det går let. Kasser de kerner, der bliver tilbage i sigten.

Kog hybenmassen, havtorn massen og det væske havtorn kogte i, sammen. Tilsæt lidt vand, hvis det bliver for fast.
Kog op, tilsæt sukker efter smag, kog op igen.
Hæld marmeladen på rengjorte og atamonskyllede glas. Køl ned og spis!

Views: 90

Grønt frøbrød – både til sandwich og tilbehør til varm mad og salater!

Grønt frøbrød – både til sandwich og tilbehør til varm mad og salater!

Et herligt planterigt, fiberrigt og proteinrigt brød til sandwich og madder! Kan laves med eller uden gluten!

4 æg
1/2 dl olivenolie
2 dl revet ost, mild eller moden efter din egen smag (er du vegetar, så se her)
1 mellemstor squash
2 stilke grønkål eller 2 håndfulde spinat eller persille (grønkål smager mest igennem, spinat og persille giver en mere neutral grøn smag) For andre muligheder se note*
2 spsk hamp protein (kan udelades eller erstattes af andet proteinpulver)
1 tsk. tangsalt ell. alm havsalt
1 dl fuldkornsmel/havremel eller Pofiber
1 dl mandel eller anden nøddemel (lav det bare selv, ved at blende nødder eller kerner til fuldkornsagtigt mel)
2 dl kerner/frø – solsikke, sesamfrø, hørfrø, græskar
glutenfri: 1 spsk. Fiber husk
Evt. 2 spsk. Nigellafrø

Rib grønkålen.
Kør squash og grønkål i foodprocessoren til det er groft revet. Tilsæt æg, ost, olie, proteinpulver, mel (Pofiber), salt og kør det hele en tur i foodprocessoren.
Tilsæt nu kerner/frø/nødder (Fiberhusk), kør det hele til en fast masse.
Bred ud i en form, ca. 25×35 cm, med bagepapir. Drys med evt med Nigellafrø, der giver en krydret eksotisk smag.
Bag 30 minutter ved 200 grader til brødet er lysebrunt. Tjek at det er gennembagt ved at banke på det, det skal lyde hult.
Opbevar det køligt.

* Kan også laves med andre grøntsager, f.eks. revne gulerødder for en sødligere smag, eller revet græskar eller græskar mos. Ved mos bruges 2 dl mos og 2 dl rå, revne grøntsager.

Views: 152

Krydrede fuldkorns-gulerods-kokos madpandekager! Kan være gluten- og laktosefri!

Krydrede fuldkorns-gulerods-kokos madpandekager! Kan være gluten- og laktosefri!

Dejlige små tykke madpandekager, som kan serveres til ex. kylling eller sammen med en vegetarret, sammen med salat.
Brug gerne to slags mel, det øger plantediversiteten!
Der er også en glutenfri version i bunden af indlægget.

Pandekager (der bliver 9-10 pandekager af opskriften, og de mætter meget):
1 1/3 dl fuldkornmel af en slags
1 dl havremel el. mere fuldkornsmel
1/2 dl kokosmel
2 æg
1,5 tsk. bagepulver (kan udelades)
2 spsk. hakkede valnødder
2,5 dl mælk, nøddemælk, rismælk e. lign.
2 spsk. øko raps eller olivenolie
1,25 dl fintrevet gulerod
1 top teskefuld fint uraffineret salt
2 tsk. revet skal af en øko citron
1/2 tsk. stødt spidskommen
1/2 tsk. stødt koriander
1/2 tsk. stødt eller frisk chili
1 tsk. tørret oregano

Smør eller olie til at stege i.

Del æggene i blomme og hvide for sig.
Bland mel, hakkede valnødder, revet kokos, æggeblommer, bagepulver, salt, krydderier inkl. citronskal og chili i en skål.
Bland så mælk, olie og revet gulerod i melblandingen. Rør dejen sammen.
Pisk æggehviderne stive og bland dem forsigtigt i pandekagedejen.

Varm olie eller smør på en pande, og når fedtstoffet er varm sættes en stor spiseskefuld dej på panden og bredes ud med skeen, der kan være 3 pandekager af gangen på en almindelig stegepande.
Pandekagerne bages ved middelvarme ca. 3-5 minutter på hver side, til de er fine lysebrune og faste.
De kan holdes varme i ovnen ved 100 grader efterhånden som de bliver færdige.
Drys lidt revet kokos over ved serveringen.

Glutenfri version:

Pandekager (der bliver 9-10 pandekager af opskriften, og de mætter meget):
1 1/3 dl boghvedemel
1 dl kokosfibermel (ikke revet kokos)
0,6 dl revet kokos
1 top spsk. Husk (knuste loppefrø, fås i supermarkeder)*
1,5 tsk. bagepulver
2 spsk. hakkede valnødder
2,5 dl mælk, nøddemælk, rismælk e. lign.
2 spsk. øko raps eller olivenolie
1,25 dl fintrevet gulerod
1 top teskefuld fint uraffineret salt
2 tsk. revet skal af en øko citron
1/2 tsk. stødt spidskommen
1/2 tsk. stødt koriander
1/2 tsk. stødt eller frisk chili
1 tsk. tørret oregano
1 tsk. honning

Bland boghvedemel, kokosmel, hakkede valnødder, revet kokos, Husk, bagepulver, salt, krydderier inkl. citronskal og chili i en skål.
Bland så mælk, olie og honning plus revet gulerod i melblandingen. Rør dejen godt sammen.
Varm olie eller smør på en pande, og når fedtstoffet er varm sættes en stor spiseskefuld dej på panden og bredes ud med skeen, der kan være 3 pandekager af gangen på en almindelig stegepande. Pandekagerne bages ved middelvarme ca. 3 minutter på hver side, til de er fine lysebrune og faste. De kan holdes varme i ovnen ved 100 grader efterhånden som de bliver færdige. Drys lidt revet kokos over ved serveringen.

  • Husk gør dejen lidt mere luftig
Glutenfri version!

Views: 61

All-in-one-plate med masser af grønt og marineret svinekød!

All-in-one-plate med masser af grønt og marineret svinekød!

Hvert element på tallerkenen er marineret for sig og til sammen giver det megen smag! Grøn mad med stor plantediversitet kræver ikke at du lever vegetarisk, men at du altid indtager meget grønt til måltiderne.

Jeg brugte nedenstående, men brug dine ynglingsgrøntsager eller hvad du har i køleskabet:
4-500g små nye kartofler
1 broccoli
4 store gulerødder
1 squash
250 g cherrytomater
4-500 g svinekød i strimler
øko jomfru olivenolie
blå birkes
Ras El-Hanout eller chilipulver
Røget paprika
Græskarkerner
1 øko citron
salt og peber
1/4 vandmelon i mundrette bidder
2 avocadoer
1 dl creme fraiche
1 spsk. tomatpasta
salt, peber og citronsaft
1-2 fed hvidløg

Tænd ovnen på 210 grader varmluft.

Bruger du helt små kartofler, så anvend dem hele, ellers skær kartoflerne i mundrette stykker.
Vend kartoflerne med salt, peber, olivenolie og blå birkes.

Skær buketter i mundrette stykker fra broccolien. Skræl eventuelt stilken, skær den i skiver og brug også det. Riv skallen af citronen og pres 1/2 citron. Vend broccolibuketterne med salt, peber, olivenolie, citronskal og citronsaft.

Halver squashen på langs, og skær halvmåneformede skiver på tværs. Vend skiverne med salt, peber, olivenolie og Ras El-Hanout eller chilipulver. Bland med halve cherrytomater.

Vask og tør gulerødderne, skær top og bund af, og skær i 4-5 stykker. Halver hvert stykke og skær derefter i stave. Vend med salt, peber, olivenolie og græskarkerner.

Vend svinekødsstrimlerne med salt, peber, olivenolie og røget paprika (evt. alm. paprika og lidt chili).

Læg alt på 2 bageplader med bagepapir.
Bag i ovnen 20-25 minutter til alt har fået farve og er mørt.

Halver avocadoerne, fjern stenen, og mas avocadokødet med en gaffel i en dyb tallerken eller skål.
Bland med tomatpasta, salt, peber, presset hvidløg, citronsaft og creme fraiche. Samg til efter egne smagsløg!

Server eventuelt på tallerkner med en portion af hvert element inklusiv vandmelon på hver tallerken.
Læg klatter af avocadocreme rundt om på elementerne.



Views: 44