En lækker krydret ret fyldt med grønne kulhydrater, gode proteiner fra kylling og sundt fedt fra olivenolie.
Wok 1 øko kylling 12-1300 g eller 1 kyllingebryst pr. spisende
4 små bok choy eller 2 store 2 små spidskål eller 1 stort 2 peberfrugter 250 g brune champignon (eller andre svampe) 2 løg 2 fed hvidløg hvidløgsspirer/andre spirer/andet mikrogrønt (kan udelades) tangdrys fra Clearspring (kan udelades) olivenolie
Dressing: 2 spsk. olivenolie 4 spsk. soyasauce 2 spsk. sød chilisauce, eller 1 spsk. honning/sukker 3-4 spsk. peanutbutter eller tahin 1 øko lime eller øko citron 3×3 cm frisk ingefær lidt kogende vand
Kog, ovnsteg eller damp din kylling/kyllingebryst.
Fjern roden på bok choy, skil dem i blade, og skyl og tør dem. Skær i strimler, hvis bladene er store og grove ellers bare behold dem i blade.
Fjern eventuelle kedelige yderblade på spidskål. Halver spidskål, fjern roden, skær i strimler.
Skyl og tør rød peber. Halver, fjern frøstand og frø, skær i strimler, gerne på skrå, det ser godt ud!
Tør svampene med køkkenrulle, fjern bunden på stilken med jord på, skær i skiver.
Pil løg, halver og skær så i både.
Pil hvidløg, hak det fint.
Tilbered din kylling, skær brystfileterne af, og pil al kødet fra benene, del i mindre bidder, sæt tilside og hold lunt.
Tænd ovnen på 100 grader. Hæld 1-2 spsk. olivenolie i wokpande eller tykbundet gryde. Når det er varmt sauteres bok choy til det falder sammen og får lidt farve. Hæld det i et fad og sæt i ovnen, for at holde det varmt.
Tilsæt et skvæt olivenolie til din varme gryde, og sauter nu spidskålsstrimlerne til de falder lidt sammen og får lidt farve. Hæld dem ned til den stegte bok choy, tilbage i ovnen, så grøntsagerne holdes varme.
Igen lidt olie i gryden, og sauter nu løg, svampe og rød peber til det falder lidt sammen og får farve. Tilsæt hakket hvidløg og sauter det hele 2 minutter.
Mens grøntsagerne sauterer rører du dressing og koger ris.
Dressing: Riv og pres lime/citron. Skræl og riv ingefær. Rør dressingen sammen, tilsæt kogende vand til en passende tyk, men dog hældbar konsistens.
Nu samles retten. Gerne i det fad du har haft i ovnen for at holde grøntsagerne lune. Læg alle grøntager pænt i fadet, læg kyllingebidder over, pynt med spirer. Hæld eller læg dressing på, og drys med lidt tang, hvis du bruger det. Server resten af dressingen til retten.
For at øge dit indtag af forskellige planter, hvilket er essentielt for din tarmsundhed/dit helbred, kan du tilsætte en botanisk blanding til dit brød!
Disse botaniske blandinger kan tilsættes dit mel, før du blander dejen, eller drysses i dejen når din gærdej færdigæltes, eller din surdej foldes en af de sidste gange.Brug 1/2 dl pr. 1000 g dej (cirka) (500g mel/3-500 g vand). Husk at blandingen ingen hævekraft har. Når du har bagt med blandingerne nogen tid, kan du selv fornemme om du kan putte mere i uden at kompromitere din dej.
Blandingerne kan også bruges i (små mængder) tærtedej, pastadej, crackers, kiks, kager, cookies…
Kræver en god blender, en Thermomixer eller en lille melkværn.
Har du en melkværn, så kan du kværne blandingen sammen med korn til mel, har du en Thermomixer kan du også kværne korn og botaniske ingredienser til mel eller blot lave den botaniske blanding, og har du en blender så blend ingredienserne og tilsæt det til dit mel, når du bager.
Nedenfor følger forslag til blandinger, men lav mix af det du har i dit køkken. Brug hele korn, linser, bønner, tørrede ærter, byg- og havregryn/flager, krydderier, tørrede blomster, tørret frugt, te, kaffe, ris, majskorn, tørrede tomater, tørrede oliven, tang, kerner og frø, nødder, friske blomster og krydderurter, vegetarisk bouillonpulver uden tilsætningsstoffer…
Forslag til botaniske blandinger:
Rød botanisk blanding, polyfenoler: 1 dl røde splitlinser 1 dl rød quinoa de ydre papiragtige skaller fra et rødløg (sikr dig at der ikke er mug eller skidt på) – indeholder polyfenoler og fytokemikalier 1 spsk. rød frugt-te (tørret frugt/blomster, ingen sort te) 1 håndfuld tørrede hybenroseblade 10 røde peberkorn 1 spsk. Tang Mix Isefjord
Gul botanisk blanding, carotenoider: 1 dl gule splitlinser 1 dl havregryn de ydre papiragtige skaller fra et alm. gult løg (sikr dig at der ikke er mug eller skidt på) – indeholder carotenoider 2 spsk. tørrede hyldeblomster 2 spsk. tørrede kamilleblomster 3 spsk. gule hørfrø 1 spsk. tørret stødt gurkemeje
Kværn eller blend ingredienserne til et pulver, du kan bruges i din bagning.
Maven, eller rettere sagt tarmene, er vores kraftcenter. Kraftcenteret behøver diverse plantefibre, gerne fra 30 planter om ugen, for at give dig et godt helbred. Så svaret er: NEJ, du skal ikke undgå grøntsager og fibre, du skal spise dem med omtanke!
Der findes forskellige dårligdomme som oppustet mave, luft i maven, refluks, mavekramper, irritabel tyktarm (IBS), diarre, og histamin intolerance, hvor af flere hænger sammen, som påvirkes af indtaget af fibre fra frugt, grøntsager og andre fiberholdige planteemner. Det får en del mennesker til at skære ned på deres indtag af frugt, grønt og andre fibre – men det er ikke godt for din tarmsundhed, og dermed dit generelle helbred.
Vores sundhed, også mave-tarmsundheden, og vores generelle helbredstilstand styres i høj grad af hensigtsmæssige bakterier i tarmene, som lever af plantefibre fra frugt, grønt, korn, ris, nødder, kerner etc. Så det er at forstærke fordøjelsesproblemerne, at undlade at spise fibre.
Det er en hønen og ægget problematik, hvad kommer først: den oppustede mave og dårlige fordøjelse der ikke kan lide fibre – eller fibre som en trigger af dårlig fordøjelse? Med den viden vi har i dag, så kan et svar være: du har spist for lidt plantefibre i mange år, så der er vokset for mange uhensigtsmæssige tarmbakterier frem i din tyktarm, og dermed er dine tarme er blevet sarte, for der mangler bakterier til nedbrydelse af de fibre, som de gode tarmbakterier kan lide at spise! Og er der overtal af de dårlige (uhensigtsmæssige, når de er i overtal) tarmbakterier, så nedbrydes din mad ikke hensigtsmæssigt og der sker luftdannelse!
Jamen jeg får ondt i maven, når jeg spiser disse fibre, så hvad skal jeg gøre, for at undgå det? Du skal sørge for at spise plantefibrene i en form, som din mave/dine tarme kan håndtere.
De fleste med fordøjelsesproblemer, minus forstoppelse, tåler ikke så godt rå grøntsager. Spis dine grøntsager kogte, dampede, let stegte eller bagte, i gryderetter, i pastasauce, og fermenterede, alt efter hvad din mave og dine tarme kan tåle. Spis gerne mange forskellige grøntsager, og hvis nogen grøntsager giver særlige problemer, så spis mindst af dem. Prøv at variere dit grøntindtag så meget som muligt, for diversitet er vigtigt.
En del tåler kun frugt i små eller moderate mængder, så spis kun lidt/moderat, og spis det frugt der forstyrrer maven mindst. Prøv dog gerne med små mængder af en ny slags frugt også, for diversiteten er rigtig vigtig for dine tarmbakterier. Drik f.eks. smoothies/greenies med frugt og bær (gerne i kompagniskab med grøntsager), spis gerne kogt og bagt frugt (frugt fra frost er fint), men spar på sukkeret, der ikke gør noget godt for tarmbakterierne. Spis gerne tørret frugt, uden tilsat sukker, hvis du tåler det, eller brug tørret frugt som sødemiddel i mysli, smoothies, grød, marmelade mv. i stedet for sukker.
Spis korn/brød, bulgur, cous cous, pasta, ris, hirse, quinoa m.m., gerne fuldkorn. Det hører til planteriget og tilbyder din tarm gode fibre. Bag, kog, steg, damp, hvad der er bedst for dig.
Du kan med fordel spire korn/quinoa/visse plantefrø og linser/bønner, det øger fordøjeligheden, da korn/frø/bønner mv. ved spiring udvikler sig fra en hård lille tingest til en blød miniplante. Spirer er gode i salat, de kan blendes med i smoothies og greenies, bages ind i dine brød, rugbrød og boller, lægges på din pizza, koges i din gryderet. Spirer er allersundest rå, men brug dem alle de steder du kan finde på! De er værdifulde fibre og fulde af naturlige vitaminer, mineraler, enzymer, proteiner, antioxidanter, plantefibre, klorofyl og livskraft. Læs mere om spirer her!
Linser og bønner tilbyder dine tarme fantastiske plantefibre, men de er svært fordøjelige. Udblød og kog bønner længe, hvis du har en irriteret fordøjelse. Se mere her!
Spis nødder og kerner. Hvis du er allergisk overfor nødder, så udblød (kasser udblødningsvandet) og opvarm dem inden du spiser dem, det plejer at fjerne allergenerne, men bevarer fibrene. Nødder og kerner tilbyder desuden gode fedtstoffer til dit system.
Spis krydderier, spis krydderurter, spis vilde planter og blomster, det tilbyder let nedbrydelige fibre, og gør de fiberglade tarmbakterier glade.
Spis fermenteret mad, som yoghurt, ost og surdejsbrød. Spis kimchi, kraut, og drik kombucha, hvis du tåler det. Fermenteret mad og drikkevarer er nedbrudt til næringsstoffer, som gode tarmbakterier profiterer af. Tåler du ikke fermenterede fødevarer, så kan du udelade dem, men prøv gerne at spise små mængder i stedet for at udelade dem, og spise det gerne flere gange om ugen, for lidt er bedre end ingenting!
Drik økologisk te, drik økologisk kaffe og øko kakao – det er alt sammen planter, der tæller i dit planteredskab. Drikkene har ikke fibre i sig, men de nærer de gode tarmbakterier.
Gode råd! Du skal spise fibre, både grove og lettere nedbrydelige, og dermed fodre de gode tarmbakterier, så de kan vokse, spise flere fibre og fore dine tarmvægge med proteiner og slim, der holder dem tætte og sunde, og dermed holder din fordøjelse sund!
Og du skal selvfølgelig hele tiden mærke efter, hvad der gør dig godt, og hvad der er provokerende for fordøjelsen. Men plantediversitet er meget vigtig, så prøv at undgå at udelukke nogle sunde fødevarer for altid, spis lidt af dem, og prøv at spise dem igen efter 8-14 dage (måske efter et par måneder), for at se om du nu kan fordøje det. Din tarm skal have tid til at hele sammen med sine nye venlige tarmbakterier, og pludselig er den blevet mere robust og kan klare nye fødevarer!
Før gerne dagbog over det du spiser, og hvordan du har det med de fødevarer du indtager. Det kan hjælpe dig med at navigere i, hvad du kan tåle og i hvilke mængder. Husk at udfordre dig selv og din fordøjelse lidt hele tiden med at spise nye plantefibre, for det vejen til en bedre fordøjelse og et bedre helbred.
Det er ikke så sjovt at spise grøntsager, hvis de bare bliver kogt og ligger i en stor bunke, når de serveres. Server dem i forskellige teksturer, og præsenter dem pænt! Det vækker den grønne appetit!
Fad med grøntsager til 4 (brug hvad du har, her er hvad jeg havde):
Forslag til topping/pynt: blomster nødder/kerner revet ost fetaost dukkah friske ærter syltede løg friske forårsløg i strimler mikrogrønt
Skær det groveste af stokken på broccolien. Del i mundrette buketter. Læg buketterne i en skål, hæld kogende vand på, lad det stå et par minutter, hæld vandet fra, læg på et viskestykke til de skal bruges.
Tænd ovnen på 200 grader. Halver spidskålet, fjern stokken. Skær i brede stykker på langs. Læg stykkerne i en skål, dryp olivenolie på, drys med salt og peber. Rør forsigtigt rundt så olien fordeles. Læg kålen på en bageplade med bagepapir.
Skær kartoflerne i grove tern. Læg dem i en skål, dryp med olivenolie, drys med salt og peber, rør rundt til olien er fordelt. Læg kartoffelbidderne ved siden af kålstrimlerne.
Tør svampene med køkkenrulle, hvis de er beskidte. Skær dem i grove stykker. Vend dem med lidt olivenolie og en sjat soyasauce. Læg dem på bagepladen ved siden af de øvrige grøntsager.
Halver cherrytomater, drys dem med salt og peber. Læg tomaterne oven på de øvrige grøntsager.
Sær bagepladen i ovnen, bag grøntsagerne 20-25 minutter til de har brune pletter og er møre.
Skræl gulerodden (evt. 2). Skær den i 2 til 3 stykker af cirka 3 cm længde. Fortsæt med at skrælle spåner af med skrællekniven.
Læg de tilberedte grøntsager på en fad, dekorer med gulerodspåner og den valgte topping/pynt. Server straks.
Grøntsagsrisotto – enten som en vegetarret eller tilbehør til kød!Retten understøtter plante-diversitet i din mad!
320 g risottoris 1,5 l grøntsagsbouillon lidt jomfru olivenolie 1 løg 3 fed hvidløg 1 bdt. grønne asparges 3 stilke blegselleri 1 broccoli (kun 1/2 til 2/3 hvis det er stort) 1 bdt. persille evt. 10 mandler 8 cherrytomater, gerne i forskellige fraver parmesanost (kan udelades eller erstattes af vegansk ost til en vegansk ret) revet skal af 1 øko citron salt, peber
Lav 1,5 l grøntsagsbouillon på terning eller herbamare bouillonpasta. Pil løget, skær det i både, og i tern. Pil hvidløgsfed og hak dem fint. Skær blegselleristængler i tynde skiver. Knæk asparges, og skær dem i stykker på ca. 1×1 cm.
Opvarm lidt olie i en tybundet gryde. Sauter løg, hvidløg og blegselleri 7-8 minutter, til det bliver blødt. Tilsæt asparges, ris, lidt salt (bouillonen salter) og peber og sauter endnu et par minutter. Tilsæt 0,5 l bouillon, kog op, skru lidt ned igen og lad det boble. Bouillonen skal tilsættes lidt efter lidt over de næste 20-22 minutter, efterhånden som risene har suget bouillonen.
Skær broccoli i buketter, og smid dem i en foodproccessor (eller riv broccolien). Skyl og tør persillen, og smid den ned til broccolien. Smid evt. lidt mandler ved, men det kan udelades. Kør det til en grov-melsagtig konsistens. Riv skallen af citronen.
Skær cherrytomaterne i grove stykker. Riv parmesanost til 1-2 dl.
Efter 20 minutters kogning tilsættes broccoli-persille blandingen og revet citronskal til risottoen. Kog det med i 2-3 minutter. Tilsæt tomat og parmesanost. Varm igen 1-2 minutter. Smag til med salt og peber.
Server gerne med et stykke surdejsbrød med ost, bagt til osten smelter!
Server bær, når som helst i sæsonen. Jordbærmælk (bærmælk) er en økonomisk måde at bruge bær på, men samtidig få smag og sundhed fra bærrene. Bærmælk er godt til havregryn eller andre cereals eller bare som en forfriskende drik!
4 gange morgenmad eller 4 store glas:
1 l mælk (komælk, plantemælk, kokosmælk fra karton) 250 g øko jordbær (eller andre bær) – mindre kan også gøre det! lidt sukker eller flydende honning, hvis I har en sød tand
Blend det hele kortvarigt til en tyk mælkedrik, nyd omgående!
Bær indeholder masser af sunde stoffer, der blandt andet nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes og kræft:
Solbær er en C-vitamin bombe, der sammen med andre antioxidanter gør det lille sorte bær til en effektiv forkæmper for dit immunforsvar. Antioxidanter er bl.a. medvirkende til at forebygge hjerte-kar-sygdomme og kræft.
Hindbær er spækket med næringsstoffer, der styrker dit immunforsvar, modvirker inflammation og beskytter dine knogler, bl.a. C-vitamin, plantestofferne anthocyaniner og kalcium. Hindbær har et højt fiber-indhold, så de friske sommerbær mætter også godt.
Kirsebær er rig på både vitaminer, mineraler og antioxidanter, der styrker kroppen og øger din sundhed. Kirsebær indeholder af A-vitamin og C-vitamin, der både er godt for dine øjne, dit syn, og dit immunforsvar. Kirsebær er også rig på kalium, der forebygger hjerte-kar-sygdomme og reducere højt blodtryk.
Stikkelsbær er rige antioxidanter, der beskytter dine celler, og på betacarotener, som er vigtige for dit syn. Stikkelsbær indeholder også C-vitamin og kalium.
Hyldebær har et højt indhold betacarotener, der er vigtige for dine øjne og dit syn. De små bær er også spækket antioxidanter og kalium, der beskytter dine celler og dit kredsløb. Samt et meget højt indhold af kostfibre, der er godt for din fordøjelse.
Brombær rige på kalium og E-vitaminer, der effektivt bekæmper skadelige stoffer og infektioner.
Blåbær har meget højt indhold af C-vitamin og andre antioxidanter, der beskytter kroppens cellerne mod skadelige stoffer og forebygger kræft.
Jordbær er så spækket med C-vitamin, at lidt over 100 gram er nok til at dække dit daglige behov, og er derfor super godt for dit immunforsvar. Jordbær er også rig på antioxidanter og kalium, folat og kostfibre, der altså sammen har effekt på din sundhed og bl.a. forebygger inflammation og hjerte-kar-sygdomme.
Ribs er en regulær C-vitaminbombe, der sammen med andre antioxidanter styrker kredsløbet og immunforsvaret, bekæmper infektioner og modvirker inflammation. Ribs er også rig på kalium, der godt for celler og muskler, og på kalcium, der styrker knoglerne.
Kilde: Lena Vindt Holm, professionsbachelor i Ernæring og Sundhed.
En nudelret fuld af umamismag, server gerne med en frisk salat!
300 g fuldkornsnudler 300 g svampe 400 g kokosmælk (dåse eller karton) 3 fed hvidløg 1-2 tsk. stødt gurkemeje 1 tsk. chili pulver (kan udelades) saft af en citron 1-2 spsk. blød og cremet peanutbutter 2 spsk. tamari (soyasovs) 1 spsk. brun miso pasta (kan erstattes med ekstra 2 tsk. grøntsagsbouillon) 1 spsk. ristet sesamolie 1 spsk. grøntsagsbouillon (herbamare er bedst) 1 tsk. flydende honning 1 stor håndfuld frisk koriander 1 lille rød chili (kan udelades) 1 håndfuld peanuts lidt olivenolie
Tænd ovnen på 180 grader.
Rengør dine svampe, om nødvendigt, med køkkenrulle, ikke vand. Hak svampene groft.
Pisk miso (ell. bouillonpulver), sesamolie og lidt salt sammen. Bland svampene i blandingen, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag svampene 30 minutter.
Peanutsauce: Rør grøntsagsbouillonpulver op i 3 dl kogende vand. Tilsæt peanutbutter, tamari, honning og citronsaft, og rør det godt sammen.
Hak eller pres dine hvidløgsfed. Sæt en tybundet gryde på komfuret, middelvarme. Tilsæt lidt olivenolie. Når det er varmt tilsættes hvidløg, chili pulver og gurkemeje. Sauter det et par minutter og tilsæt så peanutsauce og kokosmælk. Bring det i kog, og skru lidt ned. Tilsæt nudler og de bagte svampe. Bland det hele og kog til nudlerne er bløde, 10-15 minutter.
Server med groft hakket frisk koriander, fint skåret rød chili og peanuts på toppen.
Kan også tilsættes: – forårsløg – kapers – oliven – fetaost – fintsnitte kål – ristede hakkede nødder elelr kerner
Kog kartofler 10-12 minutter til de er kogte, men faste. Afkøl og skær dem i skiver.
Skær top og bund af radisserne, skær dem i tykke skiver og læg dem evt. i koldt vand en times tide, så de bliver helt sprøde. Tørres af før de komme ri salaten! Knæk asparges, og skær dem i mundrette stykker. Bælg ærterne (eller brug små fine frosne ærter, der tøs op). Skær tomater i smalle både eller store tern.
Bland alle grøntsager med let hånd.
Pisk dressingen sammen, den bliver næsten mayonnaise-agtig. Bland dressingen i salaten med let hånd. Server helst ved stuetemperatur.
350 g vand + 25 g 100 g boblende surdej 12 g fint salt 50 g speltmel 50 g fuldkornsmel eller fuldkornsspelt (eller mere spelt) 400 g stærkt hvidt mel (se her) 1/2 dl tørrede æblestykker fra Urtekram 2 spsk. tørrede tranebær
Opskriften fordrer, at du har en surdej, fodret og klar til brug. Se her.
Rør surdejen ud i 27 grader varmt vand. Tilsæt alt mel, og rør det hele godt sammen = autolyse (der må ikke være tørt mel). Lad det stå i 20-30 minutter.
Tilsæt de sidste 25 g vand + salt, og ælt saltet ind i dejen. Lad det hvile 15 minutter.
Så skal dejen foldes, se her: Brug evt. fugtige hænder til foldning. Grib fat i dejen, og fold den hen over sig selv. Drej skålen og fold igen, fortsæt hele vejen rundt. Gentag evt. 1 gang mere. Lad dejen hvile 30 minutter, og gentag foldningen. Gentag 2 gange mere med 30 minutter i mellem. Ved sidste foldning drysses æblestykker og tranebær over dejen, og foldes med ind i dejen. Lad så dejen hvile 1-2 timer i sin skål på køkkenbordet.
Læg mærke til om dejen får små bobler i overfladen, så er den nemlig klar til næste step. Er der ingen bobler, så vent op til 2 timer mere, måske er der køligt i dit køkken, og det sænker fermenteringen.
Næste step, preshape af brødet: Fugt køkkenbordet med lidt vand, der hvor du vil hælde dejen ud. Tag dejen ud på køkkenbordet, og form den til en kugle ved hjælp af en metal dejskraber, se her! Lad dejen hvile 10 minutter.
Nu skal dejen færdig formes/shape: Drys lidt mel på bordet. Bred dejen let ud som en firkant. Fold dejen som en kurvert. Enden nær dig foldes op til midten, træk venstre hjørne over som en snip, træk højre hjørne modsat, og tag sidste halvdel og fold den ned over disse foldninger. Vend dejen og brug hænderne til at forme en dejkugle, med lette bevægelser. Brug dejskraberen, hvis det forekommer dig lettere.
Læg brødet i en hævekurv med et hæveklæde (hørklæde eller viskestykke drysset med mel) med sømmen/samlingen/bunden opad. Lad brødet i kurven stå på køkkenbordet 10 minutter, og sæt det så i køleskabet til koldhævning i 8-24 timer.
Tænd ovnen på 250 grader (ikke varmluft) med en støbejerngryde i eller et bagestål. Læg bagepapir på en bagespade (eller se her), hvis du har en, eller et stk. bagepapir på køkkenbordet. Når ovnen har opvarmet 50 minutter tager du brødet ud af køleskabet, vipper det over på bagepapiret, og snitter det. Skub nu bagepapir/brød ind på bagestålet (Brødet kan bages uden bagepapir både på bagestål og i gryde, hvis du foretrækker det), eller tag i hjørnerne på bagepapiret og læg det ned i den glovarme gryde. Sæt gryden i ovnen.
Bagestål: bag brødet 20 minutter ved 250 grader, skrue ned til 230 grader og bag 10-12 minutter mere.
Grydebagning: skru ned til 240, når der bages. Bag 25 minutter med låg på, tag så låget af og bag 10-20 minutter mere.
Det bagte brød lægges til afkøling på en bagerist. Pak det eventuelt ind i et viskestykke, indtil det skal spises, så forbliver det sprødt, men er knap så hårdt.
Frilandskoteletter med masser af crunchy grøntsager i en let karrysovs!
1 mager frilandskotelet på 100-150 pr. deltager (vægt efter kødlyst) 1 bdt. grønne asparges 1 lille squash 1 peberfrugt 1 broccolihoved 1 glaskål eller 1/2 blomkål 1-2 gule løg 1-2 fed hvidløg 2-3 spsk. karry 1 ds. kokosmælk eller 400 ml kokosmælk fra karton 1-2 spsk. mel salt, peber oliven-, raps-, eller kokosolie
Krydr dine koteletter med salt og peber. Opvarm 1-2 spsk olie på en pande, til god mellemvarme. Steg koteltetterne et par minutter på hver side, og sæt dem så til side, men hold dem varme.
Skyl og tør dine asparges. Knæk aspargesroden af, og snit dem i 1,5 cm stykker. Skyl og tør squashen. Halver den på langs, skær i strimler på langs og så i tern på tværs. Vask og tør peberfrugten. Halver den, fjern kernerne, snit i strimler og så i tern. Skær de små broccolibuketter fri af stokken. Del i mundrette bidder. Skræl gerne stokken, og skær den i skiver. Skræl glaskål, skær i skiver, i strimler og så i tern. Bruges blomkål så gør som med broccoli. Pil løg, halver, skær i både og så i tern. Pil hvidløgsfed, og hak dem mellemfint.
Opvarm en tykbundet eller non-stick gryde med 2 spsk. olie, brænd din karry af, og tilsæt grøntsagerne. Drys salt og peber på, og sauter grøntsagerne 5-7 minutter ved mellemvarme. Tilsæt mel, og varm/rør det hele godt sammen, så der ikke ses mel. Tilsæt kokosmælken, kog det op, skru ned igen til mellemvarme og kog det hele cirka 10 minutter. Tjek nu om grøntsagerne har den mørhed du kan lide, ellers kog et par minutter mere. Tilsæt evt. lidt vand, hvis sovsen er for tyk. Smag til med salt.
Læg koteletterne ned i grøntsags-sovseblandingen, og varm dem igennem 5 minutter.
Server med ris, quinoa, bulgur eller et godt brød.
Det vrimler med spiselige blomster i haven, det kom denne salat til gode! Blomsterne bidrager med plantediversitet, og dermed tarmbakterier-diversitet til sundhedsfremme!
Salat-ingredienser: 1 lille spidskål 2 syrlige æbler 1 glaskål, kan erstattes af 1 squash ell. 1/2 lille blomkål 1 gulerod 2-3 stængler bladselleri
stedmoderblomster, syrener, blomst fra løgkarse 2 spsk. hampefrø
Halver spidskålet. Fjern stokken og snit det fint. Halver æblerne, fjern kernehuset, skær i både og i tern. Skræl glaskålet skær det i skiver, i stænger og så i tern. Skræl guleroden, skær den i 5 cm stykker, skræl den i spåner ind til kernen. Fjern top og endestykke på bladselleristænglerne, skær dem i tynde halvmåneformede stykker (halver eventuelt på langs først).
Læg ingredienserne pænt på et fad eller i en salatskål.
Dressing: 2 spsk. jomfru olivenolie revet skal og presset saft af 1 øko citron salt, peber, honning (kan udelades eller erstattes af Sukrin Fibersirup på lchf/keto)
Pisk ingredienserne sammen og hæld over salaten, smag til med salt, peber og honning til en lidt skarp sur-sød smag. Gem eventuelt noget af dressingen og server til, ikke alle er glade for dressing.
Drys med hampefrø. Pluk blomsterhoveder og pynt salaten.
“Sund mad er meget mere end næringsindhold – det er også struktur, som afhænger af forarbejdningsgraden af din mad. Madens struktur er vigtig for din tarmflora og dermed også for dig og din sundhed.
Mange mennesker bruger fødevarernes mængde af kalorier samt næringsstofferne fedt, protein og kulhydrat som rettesnor til at skelne mellem sunde og usunde fødevarer.
Fødevarernes struktur, altså næringsstoffernes indpakning, bliver sjældent taget med i overvejelserne.
Men det er en fejl. Fødevarestrukturens myriade af sundhedsfremmende effekter på mennesker er nemlig ganske velkendt.
Fødevarestrukturen har en enormt stor betydning for vores sundhed og den symbiose, vi lever i med vores mikrobiota, det vil sige de milliarder af bakterier og andre mikroorganismer, der bor i vores fordøjelsessystem.”
Sådan siger forskerne Anette Sams og Nina Wærling Hansen.
Det betyder, at vi skal se meget mere på, hvad den mad vi spiser er “pakket ind i.” Og den skal helst være pakket ind i sin egen oprindeligt fiberkonvolut.
Grøntsager, frugt, korn, ris med mere skal altså helst spises uraffineret, hvilket vil sige at fødevarerne ikke er skilt ad og sat sammen igen, som det sker for mad der forarbejdes industrielt. Det er ikke problematisk at mad steges, bages, koges, dampes næmsomt, men når det forlader sin oprindelig form, hydroiseres og samles igen, som et produkt der ikke er naturskabt, så opstår der problemer.
Hvad er en fiberkuvert? Det er den cellestruktur som grøntsager, frugt, korn også videre er født med. Det er fødevarernes struktur, hvor fødevarens næringsstoffer ligger i særlige ‘rum’ inde i plantecellen, der er pakket ind i en væg af fiber.
Når vi spiser vores plantemad med fiberkuverten intakt opnår vi en masse sundhedsmæssige fordele:
Madens næringsstoffer frigives langsomt, og påvirker derfor vores blodsukker minimalt – og et stabilt blodsukker er bl.a. vigtigt for ikke at udvikle diabetes 2, og få hjerte-kar sygdomme.
Næringsstofferne i uraffinerede fødevarer, som vores fordøjelse selv skal pakke ud af fiberkuverten, optages både af os selv og vores tarmbakterier, så ved uforarbejdet mad deler vi kalorierne med tarmbakterierne. Når vi spiser meget forarbejdet mad, mad uden en fiberkuvert, så optager vi selv langt de fleste kalorier, og sulter vores gode tarmbakterier, der bedst kan lide fibre. Risikoen for overvægt stiger derfor ved indtagelse af stærkt forarbejdet mad, samtidig med, at tilvæksten af dårlige tarmbakterier stiger.
Velnærede gode tarmbakterier opnås ved at spise en høj diversitet af planteføde i sin oprindelige form (fiberkuvert), og mange gode tarmbakterier beskytter mod livsstilssygdomme, som diabetes 2, hjerte-kar sygdomme og og inflammationssygdomme som gigt, Colitis ulcerosa og Crohns sygdom med mere.
Gode tarmbakterier danner vitaminer og kortkædede fedtsyrer, til glæde for kroppen.
Når næringsstoffer langsomt frigives, kan de binde sig til receptorer (signalmodtagere) i tarmvæggen. Den proces medfører, at tarmcellen frisætter hormoner, som regulerer vores mæthed, evnen til at tåle sukker og insulinbehov, alt sammen noget der er vigtigt for vores energiomsætning og hjerte-kar system.
En velnæret og mangfoldig mikrobiota frigiver stoffer, som direkte og inddirekte indgår i opbygning og vedligeholdelse af vores immunsystem.
De officielle danske kostråd bygger på ‘low fat’-princippet, og selvom man opfordrer til at indtage rigeligt fiber fra fuldkorn, frugt og grønt, bruger man ikke fødevarestrukturen som forklaring.
Derfor er den almindelige forbruger tilbøjelig til at sidestille en forarbejdet og uforarbejdet fødevare med lignende næringsindhold/kalorieindhold ved vurdering af fdevarens sundhed. Det er en stor fejl, for den forarbejdede mad tilbyder langt mindre sundhed i form af hjælp til de gode tarmbakterier, der skal sikre os vitaminer og hormoner, der styrer mæthed og energiomsætningen, og holde styr på inflammationen i kroppen. Den forarbejde mad giver derfor på sigt langt større risiko for overvægt, overvægtssygdomme som diabetes 2, og inflammationssygdomme.
Drop diæter med et ensidigt fokus på low-carb eller low-fat, og spis i stedet naturlig, hjemmelavet mad (eller mad fra kvalitetsleverandører med fokus på sundhed) med stor plantediversitet, masser af fiberkuverter – og sikr dig naturlige sundhed og vægtkontrol!
Inspireret af artikel fra Videnskab.dk: Sund mad handler ikke kun om næringsindhold: Madens struktur og forarbejdning spiller også ind. Af Anette Sams Phd og seniorforsker ved Rigshospitalet, og Nina Wærling Hansen, forskningsassistent ved Institut for Endokrinologi ved Odense Universitetshospital.
En superlækker raw jordbærkage lagt sammen af 2 lag creme og 2 raw bunde. Det er en ‘tung’ kage, og opskriften giver 12 til 16 stykker. Kagen er god til en buffet!
Bunde:
400 gr mandler
3½ dl udstenede bløde dadler (evt. Medjool)
4 spsk. kokosolie
saften af ½ citron
et drys salt
Fyld:
5 dl cashewnødder, udblødt min. 2 timer (gerne natten over)
100 g kakaosmør (fås i Menu, Bilka og Føtex, + helsekostbutikker)
400 g friske jordbær (jordbær fra frost kan også bruges, men skal være optøede ved brug)
1/2-1 dl agavenektar, kokosblomstsukker eller rørsukker. Hyldeblomstsaften søder også, smag dig frem
saften af ½ citron
1 vaniljestang
2 spsk. lecitin (kan erstattes af blød kokosolie eller udelades)
Først laves bundene i en foodprocessor: Mandlerne køres til mel i en foodprocessor. Dadler, kokosolie, citronsaft og salt hakkes derefter i foodprocessoren, og mandelmelet tilsættes. Kør til en sammenhængende masse. Deles i to portioner og den første del trykkes ud i en smurt springform. Tegn et omrids af springformen på bagepapir og tryk resten af dejen ud i den tegnede cirkel til bund nr. 2.
Lav derefter fyldet klar i en blender: Smelt kakaosmørret i et vandbad ved svag varme (smelter ved 30 grader). Blend alle ingredienser, undtagen lecitin og flydende kakaosmør, til en tyk cremet masse. Tilsæt lecithin og kakaosmør mens der blendes ved laveste hastighed.
Hæld halvdelen af jordbærfyldet på bunden. Sæt kagen på køl et kvarter. Læg bund nr. 2 oven på bund nr. 1 med fyld, og hæld den sidste del af jordbærfyldet på. Glat det ud med en dejskraber. Sæt kagen på køl til den skal spises, gerne et par timer. Pynt med jordbær og evt. spiselige blomster ved serveringen.
Opskriften er en modificeret opskrift fra “raw and more”.
4 store tallerkner: 300 g kartofler 300 g æbler 2 små løg eller 1 stort 2 stilke blegselleri med top, hvis den er frisk, ellers uden top 2 fed hvidløg ca. 7 dl vand salt, peber, honning 2 laurbærblade 3 dl mælk 1,5 dl piskefløde
100 g chorizopølse (ikke spegepølsetypen, men pølser til at stege) 100 g god mager bacon
Vask kartoflerne, fjern evt. pletter. Skær dem i grove stykker. Fjern kernehuset fra æblerne, og skær dem i grove stykker. Skyl selleristænglerne og skær dem i 1 cm stykker. Pil løgene og skær dem i tern. Pil hvidløgsfeddene.
Læg alle grøntsager i en tykbundet gryde, hæld vand på, det skal dække grøntsagerne. Kom salt på, og de 2 laurbærblade. Kog det op, og kog ved middel varme i 12-15 minutter. Kartoflerne skal være helt møre.
Fjern laurbærbladene. Blend alt (vand og grøntsager), hæld det tilbage i gryden, tilsæt mælk og fløde og kog forsigtigt op. Smag til med salt og peber, evt. lidt honning. Hold suppen varm på lavt blus, men pas på den ikke koger på i bunden.
Skær chorizopølse og bacon i små tern og steg det ved god varme i ca. 5 minutter, til det er sprødt og gennemstegt.
Server suppen i terrin eller tallerken med chorizo-bacon crumble i midten, og godt brød til.
Tilsæt evt. kogt fuldkornspasta, hvis det er meget sultne spisende!
En frisk og velsmagende salat, godt tilbehør til al slags mad i sommertiden! Modvirker dehydrering på varme dag.
1 lille vandmelon (gerne øko) 2 håndfulde meget frisk rucola 30 g fast lagret ost (jeg brugte Vesterhavsost), brug i stedet vegansk ost eller tofu for en laktosefri udgave 30-50 g saltede mandler eller peanuts 1/4 dl olivenolie med frugtrig smag (eller bare en god olivenolie og lidt ristet sesamolie) 2 spsk. mild eddike (hvid balsamico eller æbleeddike) 1 tsk. salt friskkværnet peber 1 tsk. honning
Halver melon og skær den i både. Skær melonkødet fri af skallen og skær det i tern, fjern kernerne hvis der er mange af dem. Skyl og tør rucolaen, og riv eller skær salaten i grove bidder. Skær osten i tern. Bland vandmelon, rucola og ost. Pisk olivenolie, eddike, salt, peber og honning sammen. Hæld det på salaten. Pynt med hele eller hakkede saltmandler.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
