Rødkålssalat et hit hele året. Rødkål er høj på fibre, fytokemikalier og quercetin, plantestyrke, der beskytter mod livsstilssygdomme.
Kan være vegetarisk måltidssalat eller tilbehør.
4 personer:
1 lille rødkål
1/ 2 løg
1 ds. bønner
2-3 dl kogt orzo pasta eller ris
feta
1-2 avocado
1 stor gulerod
2 ferskner
50 g ristede afskallede hasselnødder
1 øko citron
olivenolie, salt, peber, chili, lidt flydende honning
Kog orzo pasta eller ris, afkøl.
Trim rødkålen for kedelige yderblade, halver det, fjern stokken og snit fint.
Pil løget, halver det, snit 1/2 løg ultrafint.
Hæld bønnerne i en sigte, skyl med koldt vand og dup tør i et rent viskestykke.
Skyl og tør fersknerne. Skær kødet fri fra stenen og i tern.
Halver avocado, fjern stenen, udtag kødet og skær i tern.
Skræl guleroden og høvl den i spåner.
Rør en citronvinaigrette af revet skal og saft fra citronen, plus olivenolie, chili, salt, peber og lidt honning.
Arranger kål, avocado, gulerod, fersken, orzo pasta og bønner i et fad. Hæld noget af vinaigretten over, pynt med feta og hasselnødder. Giv resten af vinaigretten til. Er det en måltidssalat, så server brød til.

Views: 80