Her passer stegen sig selv, så der er tid til at lave salater!
4 personer
Tyksteg: 1 tyksteg min. 1000 g 1/2 l rødvin, bouillon eller vand + lauerbærblade, 1 løg med skræl delt i halve, 1/2 gulerod i skiver salt og peber pesto (evt. lidt creme fraiche)
Tænd ovnen på 70 grader. Tykstegen krydres med salt og peber, anbringes i et ovnfast fad med væske (og grønt) op til midten af stegen (vin, bouillon eller vand) og sættes i ovnen. Her passer den sig selv i mellem 3-4,5 timer, afhængig af dens størrelse til den har en kernetemperatur på mellem 55 (Rød steg) og 60 grader (rosa steg). Stegen bliver fantastisk på denne måde, samme farve hele vejen igennem og mør som fløjl. Væden fra stegen kan sies, koges ind til en sauce, krydres og evt. jævnes med lidt Maizena oprørt i vand, eller piskes op med koldt smør. Skær stegen i skiver, læg på fad og smør pesto (evt. rørt op med lidt creme fariche) på.
Boghvedesalat: 150 g hel boghvede 25 g kokosolie eller smør 1 spsk. hel spidskommen, stødt i morter eller hakket let på spækbrættet 1 stor gul peberfrugt 1 squash 1 bdt. grønne asparges 15 småtomater 2 store fed hvidløg 100 g fast fetaost i tern 100 g stenfri sorte eller brune oliven 2 håndfulde hakkede krydderurter (jeg brugte basilikum, timian og persille) 1/4 dl øko jomfruolivenolie citronsaft og revet citronskal fra 1 øko citron salt, peber, lidt chili 25 g usaltede mandler eller pistacienødder
Kog boghveden i det dobbelte vand med lidt salt i 8-10 minutter, den må godt have lidt bid. Rør lidt olivenolie i og afkøl. Skyl og tør grøntsagerne. Halver peberfrugten, fjern frøstokken indeni, skær i både og i store tern. Halver squashen på langs og tværs. Skær i både på langs og så i store tern. Bræk enderne af aspargesene og skær dem i 2 cm stykker. Halver tomaterne. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i ultratynde skiver. Opvarm en dyb pande med smagsneutral kokosolie eller smør, tilsæt spidskommen, rist det let og tilsæt på peberfrugt, squash og asparges. Stegt ved god varme til grøntsagerne falder lidt sammen og får brune pletter, og tilsæt så tomater og hvidløg. Steg det hele 2 minutter mere, krydr med godt med salt og peber, og tag det af varmen. Afkøl et par minutter og bland så grønsagsblandingen med den kogte boghvede. Afkøl. Rør en dressing af en god økologisk jomfru olivenolie, saften og revet skal af 1 øko citron, salt, peber og evt. lidt chilipulver eller frisk hakket chili. Rør dressingen i den afkølede, men stadig lune salat. Afkøl salaten helt, men ved stuetemperatur, ikke i køleskabet. Tilsæt masser af frisk hakkede krydderurter, fetaost og oliven. Drys til sidst med hakkede mandler eller pistacienødder og server.
Grøn kartoffelsalat: 6 nye kartofler på størrelse med blommer 1 lille spidskål 100 g edemamebønner 50 g sugersnaps 1/2 dl god øko olivenolie 1/4 dl hvid balsamicoeddike salt, peber, honning efter smag – evt. 1 spsk. dijonsennep
Læg kartoflerne med skræl på i en gryde, hæld vand og 1 spsk, salt på, kog op til kogepunktet, sluk og lad kartofler stå 20-30 minutter i gryden i det varme vand. Tjek om de er kogte, de skal være al dente, og hæld så vandet fra – eller, hvis du synes der for hårde, så kog dem lige op, og hæld så vandet fra. Afkøl, og skær i tern. Halver spidskålet, fjern stokken, snit kålen på langs og så i strimler. Nu skal edemamebønnerne lynkoges. Hvis du har købt edemamebønner i skræl, så læg dem i en gryde, varm dem lige op til de bobler, og tag dem så af. Hæld dem i et grydeslag, skyl med koldt vand, og bælg dem så, og dup dem tørre i et viskestykke. Hvis de er uden bælg, så læg dem i et dørslag, hæld dem over først over med kogende vand, så med koldt vand og dup dem så tørre dem i et viskestykke. Skyl og tør sugarsnapærterne. Skær dem så i tynde strimler med en skarp kniv. Pisk ingredienserne til dressing sammen, og smag den til, den skal være lidt eddikeskarp, men også sødlig. Bland kartofler, edamamebønner og sugarsnaps sammen i en skål, hæld dressingen på, bland igen og server.
Er en af forårets/forsommerens dejlige spiser, både i det søde og det salte køkken.
Fakta Rabarbersorter er meget forskellige. Nogle er tidlige, andre er sene. Nogle er små og med fine stilke som f.eks. jordbærrabarber, andre kan vokse til næsten halvanden meter høje planter på en god og godt gødet jord. Nogle er meget sure, andre knap så sure. Der er også forskel på stænglernes farve, fra helt grønne til helt røde, og saftens farve kan være fra farveløs til ret rødlig.
Rabarbers indhold af oxalsyre er en af grundene til, at tænderne kommer til at føles ru efter spisning. Syren kan neutraliseres med calciumchlorid, men der er intet bevis for at oxalsyre er skadelig, hvis den kun indtages i små mængder. Der er kommet et par nye sorter med lavt oxalsyreindhold. Indholdet af oxalsyre har ingen indvirkning på smagen. Især rabarbladene har et højt indhold af oxalsyre. Så højt, at de er let giftige. Derfor må du aldrig spise dem. Indholdet af oxalsyre i stilkene er mere begrænset og varierer betydeligt fra sort til sort. Hvis du ikke spiser rabarbergrød hver dag, er oxalsyren ikke noget problem.
Rabarbersorterne har varierende indhold af røde farvestoffer, hvilket er af stor betydning for udseendet af rabarberretter. Nogle stilke er gennemfarvede, andre er grønne indvendig. Men selv de rabarber, hvor stænglerne er grønne inden i bliver rødlige ved kogning.
Rabarber og sundhed Du får få kalorier og masser af mæthed, når du spiser rabarber, og så viser undersøgelser, at rabarberen får sin røde farve fra antocyaniner, der er farvestoffer og antioxidanter, som undersøgelser har vist kan beskytte os mod flere former for hjerte-kar-sygdom.. Rabarber har et højt indhold af C-vitamin, der styrker immunforsvaret.
Botanisk set er rabarber en grøntsag, der har et lavt kalorieindhold (40 kcal pr. 100 gram) og et højt indhold af fibre. Det vil sige, at du får meget mæthed for få kalorier, når du spiser rabarber. Takket være et højt fiberindhold er rabarber også godt for fordøjelsen og har været brugt som et middel mod forstoppelse.
Opskrifter med rabarber
Her følger nogle forslag fra mit website til brug af rabarber:
To dejlige marmelade med lidt et forskelligt twist! Opskrifterne her giver en meget fast marmelade.
Rabarbermarmelade med frisk mynte: 1 bdt. rabarber vand 2-4 spsk. frisk hakket mynte rørsukker eller kokossukker efter smag (ca. 100 g)
Skær top og bund af rabarberne, vask dem, og snit dem stykker på 1-2 cm. Læg rabarberstykkerne i en tykbundet gryde med 1 cm vand i bunden. Læg et tætsluttende låg på, og kog til rabarberne begynder at koge ud. (10-15 minutter). Hold øje med, at de ikke koger tør, hvis det er ved at ske så tilsæt lidt mere vand. Hak imens frisk mynte. Brug 2 spsk. for en mild myntesmag, 4 spsk. for en markant myntesmag. Rør rabarberne godt igennem til den bliver en homogen mos, smag til med rørsukker, kog det op, tilsæt mynte, kog 1 minut og tag gryden af varmen. Hæld marmeladen på en plastikbøtte, hvis du vil have marmeladen i fryseren. Afkøles helt inden den sættes i fryseren. Eller et skoldet glas eller lignende, hvis marmeladen skal spises med det samme. Lad marmeladen afkøle, før der lægges låg på og den sættes i køleskab.
Rabarbermarmelade med frisk ingefær: 1 bdt. rabarber vand revet ingefær af 2-3 cm frisk ingefær rod rørsukker eller kokossukker efter smag (ca. 100 g) lidt vaniljepulver (Urtekram)
Skær top og bund af rabarberne, vask dem, og snit dem stykker på 1-2 cm. Læg rabarberstykkerne i en tykbundet gryde med 1 cm vand i bunden. Læg et tætsluttende låg på, og kog til rabarberne begynder at koge ud. (10-15 minutter). Hold øje med, at de ikke koger tør, hvis det er ved at ske så tilsæt lidt mere vand. Skræl 2-3 cm frisk ingefærrod og riv den fint. Brug gerne et Microplane rivejern, da det ikke trækker saften ud af ingefæren, ellers sørg for at opsamle både saft og ingefær. Rør rabarberne godt igennem til den bliver en homogen mos, smag til med rørsukker, kog det op, tilsæt revet ingefær og lidt vaniljepulver, kog 1 minut, smag til om du vil have mere ingefær i, og tag gryden af varmen, når smagen er perfekt. Hæld marmeladen på en plastikbøtte, hvis du vil have marmeladen i fryseren. Afkøles helt inden den sættes i fryseren. Eller et skoldet glas eller lignende, hvis marmeladen skal spises med det samme. Lad marmeladen afkøle, før der lægges låg på og den sættes i køleskab.
En salat med en intens smag af sommer. Salaten mætter godt, da den er fyldt med fibre, og den smager herlig til både kød og vegetarmad.
4 personer: 1 spidskål, hvor alle grove blade er fjernet 1/2 pose rucola (eller to håndfulde rucola fra haven) 1 bakke med 500 g friske danske ærter 1 bakke 4-500 g friske danske jordbær 1 håndfuld mandler
Dressing: creme fraiche rørt op med salt og hakkede friske krydderurter eller vinaigrette på hyldeblomsteddike eller hvidvinseddike (eddike pisket med olivenolie, salt, peber og honning til en delikat syrlig-sød smag)
Fjern alle grove blade fra spidskålet. Halver det, fjern stokken fra begge halvdele, skær hver halvdel i både og snit så kålen i fine strimler. Skyl og tør rucolaen, og snit den i mindre stykker. Bælg ærterne. Skyl og tør jordbærrene forsigtigt. Fjern stilken på jordbærrene, og skær dem i skiver. (Hvis du synes der er for mange ærter og jordbær, så gem lidt til andet formål) Hak mandlerne groft. Bland alle ingredienser forsigtigt sammen, gem lidt mandler til at pynte med til sidst. Server salaten med dressing til.
Til 2-3 personer (10 deller): 1 ds. økologiske kikærter (eller 300 g mosede kolde, kogte kartofler) 1,5 dl 16% revet mozzarellaost + 1 spsk. revet parmesan (umami smag) 4 kugler frossen spinat (elller grønkål, optøet og knuget helt fri for væde, eller et bundt persille eller 2 håndfulde babyspinat) 2 tsk. fint havsalt og friskkværnet sort peber 1 dl øko havregryn med top på 2 øko æg
Hæld alt i din foodprocessor og kør til en grov fars. Varm en mellemstor stegepande op med smør eller kokosolie, sæt farsen på panden med en ske som deller. Tryk dellerne lidt flade, og steg dem 5 minutter på hver side ved middel varme. De skal stege i godt med fedtstof, så de ikke hænger i panden.
Spis med salat til, eventuelt små smørristede kartofler.
En robust salat, hvor resterne af lørdagens lækre aftensmad kan komme i nye klæder!
1/2 lille hvidkål eller spidskål 1/2 pose hakket og skyllet grønkål (eller 5-6 grønkålsblade, ribbet, skyllet godt og hakket) 2 røde og syrlige æbler i tern 3 store kolde kogte eller ovnstegte kartofler i tern 250-300 g koldt (røget) kød, jeg brugte en rest kogt koldrøget kalkunfilet (kan erstattes af hamburgryg, skinke, kylling, lammekølle, culottesteg…) i tern
Snit hvidkålen fint, bland med grønkål, æbler i tern, kolde kartofler i tern, koldt kød i tern, og bland alt forsigtigt sammen. Tilsæt evt. hakkede valnødder eller hasselnødder.
4 personer: 1 spsk. jomfru olivenolie 6 fed pillede hvidløg skåret i skiver 1 løg i både (halver det pillede løg, og skær i både) 2 store øko gulerødder med skræl skåret i skiver (fjern top og bund og trim for pletter) 2 stilke øko bladselleri, fjern bund og top, og skær i skiver 1 spsk. revet frisk ingefær 1 spsk. revet frisk gurkemeje (eller 1 spsk. stødt gurkemeje) 1,5 l kyllingesuppe (kogt på kyllingeskrog) 500 g fersk kyllingekød (brystkød i tern, eller bryst og kød fra lår) 1 tsk. hakket frisk rosmarin (brug friske krydderurter ikke tørrede, de indeholder gode næringsstoffer og vigtige olier) 1 tsk. friske timianblade 1,5 dl friske eller frosne ærter salt, peber 2 dl cous cous, bulgur, eller perlebyg (glutenfri: brug quinoa eller hel boghvede) – kan udelades eller eventuelt erstattes af croutoner!
Start med at skære kødet af en økologisk kylling, vej 500 g af, frys resten til en anden gang. Kog kyllingeskroget et par timer eller tre, med et helt løg og 2 fed hvidløg (løg og hvidløg med skal), 2 gulerødder og et par stilke blegselleri. Afkøl, kasser grøntsagerne og skroget, sigt eventuelt suppen hvis du ønsker den helt klar, og vej 1,5 liter af til suppen. Sæt til side.
Varm olien op og svits løgbåde, gulerod-, hvidløgs- og bladselleriskiver ved middel varme til løgskiverne bliver gennemsigtige. Tilsæt så kyllingekødet, revet ingefær og gurkemeje, rosmarin og timian, og svits endnu et par minutter. Tilsæt så couscous eller de kerner du bruger, drys 1 tsk. salt på, og kværn peber hen over. Hæld nu kyllingesuppen på, og sikrer dig at kyllingestykkerne og kernerne er dækket af væske. Kog i 20 minutter, hold øje med at der er suppe nok til at dække kyllingestykker og kernerne, ellers tilsæt mere suppe eller lidt vand. Tilsæt ærter, kog 2 minutter, og smag til med salt og peber. Spis suppen varm og liflig – og mærk styrken vende tilbage til din krop :).
3 dl vand 3 kugler frossen spinat eller 2 håndfulde skyllet frisk spinat 1/2 – 3/4 dl afskallede edamame bønner (NB: edamamebønner gør smoothien lidt gryntet, men giver protein og energi!) 1 topspiseskefuld hampefrø 1/2 æble 1×1 cm skrællet ingefær 1 skive øko citron med skal 2 øko dadler uden sten (kan erstattes af 1 topspiseskefuld øko rosiner)
Blend det hele og drik, eller sæt det i køleskabet til senere brug!
En herlig og ret billig sommerkage, ideel til en brunch, men den går også fint til eftermiddagskaffen og teen.Du kan bruge både friske og frosne bær!Gluten- og laktosefri, hvis du ønsker det!
3 3/4 dl havregryn 3 3/4 dl sødmælk eller plantemælk 1 1/4 dl blød peanutbutter eller anden nøddesmør 2 spsk. kokosolie (eller smør) 1 æg 1 spsk. Sukrin, sukker eller honning 1 tsk. stødt kanel 1/2 tsk. fint salt 1 tsk. bagepulver
3 dl friske danske sommerbær efter eget valg – jeg brugte hindbær, solbær, ribs og skovjordbær drysset med lidt sukker 1 dl bær uden sukker evt. spiselige blomster
Tænd ovnen på 170 grader varmluft. Rør de friske og pynede bær (dvs. bær uden stilk og blomst) eller frosne bær med 2-3 spsk. Sukrin eller sukker, og lad dem stå mens du rører kagen. Pisk den bløde eller smeltede kokosolie, peanutbutter, ægget og mælken godt sammen i en en skål. Bland havregryn, salt, kanel og bagepulver og de sukrede bær i. Rør dejen godt sammen. Hæld dejen i et tærtefad, der er smurt eller foret med bagepapir.
Bag kagen midt i ovnen 30-35 minutter til den er fast og gylden. Afkøl kagen, pynt med de ikke-sukrede bær, evt. lidt blomster og lidt (Sukrin) flormelis. Spis med skyr-fløde med lidt vaniljestevia/honning, græsk yoghurt med honning/vaniljestevia, flødeskum, is eller plantefløde.
En fiskeret til både en kølig og en varm aften – god gæstemad.
6-700 g langefilet, torskefilet eller anden fast hvid fisk 500 g friske muslinger 2 mellemstore porrer 1 stor rød peber 1 stor stilk blegselleri 2 fed hvidløg 2 spsk. smør salt, peber 2 cm frisk ingefær saft af 1 citron 2 dl piskefløde valgfrit: 2 spsk. Gomasio (sesamfrø, salt, tang blanding) 3-4 dl vand salt (gerne tangsalt fra Urtekram) friskhakket persille
Tænd ovnen på 200 grader. Vask de friske muslinger under koldt vand, og kasser dem der ikke lukker sig. Fjern alle ben fra fisken. Rens porren, skyl den grundigt. Skyl peberfrugten og blegselleristænglen. Fjern kernerne fra peberfrugten, og skær den i strimler. Skær blegsellerien over på langs og så i tynde skiver. Skær porrerne i tynde skiver, og hak hvidløgsfeddene fint. Smelt smørret i en bred gryde og sauter alle grøntsagerne heri til de bliver bløde. Tilsæt så de vaskede muslinger og rør rundt i gryden. Tilsæt vand og citronsaft, salt og peber, læg låg på gryden og lad muslinger og grøntsager simre i 5 minutter. Riv ingefæren. Tag så muslingerne op af gryden uden væde, hæld fløde og revet ingefær i gryden, kog op og lad det koge kraftigt i 5 minutter, for at koge væsken ind. Smag til slut fond/grøntsagerne til med salt og peber. Skær fisken i store stykker, og læg stykkerne i et smurt ovnfast fad. Drys med (tang)salt (og evt. Gomasio). Tag muslingerne ud af skallerne (kasser alle der ikke har åbnet sig), og læg dem oven på fiskestykkerne. Hæld til sidst fond og grøntsager over. Læg stanniol over fadet og sæt i en 200 grader varm ovn, og bag retten i 15 minutter. Tag så folien af og giv det 5-7 minutter mere. Drys med friskhakket persille og server.
En fin forret eller let hovedret med en fyldig salat til.
8 portobellosvampe (2-3 svampe pr. spisende afhængig af om det er forret eller hovedret) 400 g kold kogt eller stegt kylling 1 løg 2-3 fed hvidløg 1 stilk blegselleri 50 g frisk blød gedeost 2 spsk. kapers 2 spsk. soltørrede tomater i strimler (i olie eller blot tørrede) 1 top teskefuld paprika olivenolie, salt og peber 1 spsk. god balsamicoeddike
Start med at fjerne en eventuel stok fra svampene, gem den til fyld. Tør svampene med et fugtigt stykke køkkenrulle. Pensl dem på ydersiden og lamellerne med lidt olivenolie og drys med salt og peber. Bag dem 10-12 minutter ved 180 grader.
Pil løg og hvidløg og hak det fint. Skær blegsellerien over på langs og snit hver halvdel i små tern. Hak stokkene, hvis der var nogen. Skær det kolde kylling i mundrette bidder. Sauter grøntsagerne i et par skefulde god olivenolie et par minutter ved middel varme, tilsæt kyllingebidderne og sauter et par minutter mere. Tilsæt så paprika, rør godt rundt, tilsæt balsamico, og rør igen. Nu skal kapers og soltørrede tomater i, og til sidst tilsættes gedeosten i mindre stykker, som lige akkurat smeltes sammen med det øvrige. Smag til med salt og peber. Læg fyldet på svampene, og server.
Tilbehør, men en dejlig fyldig ret. Kan være en vegetarhovedret med en salat til.
1 stor buket broccoli ell. to mindre 1 rødløg 250 g brune mark champignon eller andre svampe 20 g smør 1 dl creme fraiche 18 % 1 dl neutral flødeost 3 æg (eller 2 dl af enten creme fraiche eller flødeost) 30 g revet parmesanost salt, peber
Skyl og tør broccolien. Kør den til en meget grov ‘mel’ i foodprocessoren. Pil løget og skær det i tern. Børst svampene, del dem i mindre stykker. Smelt smørret i en pande, og hæld løg og svampe på panden. Sauter det ved blid varme til løgene er klare og svampene bløde. tag panden af varmen og afkøl. Pisk æg, creme fraiche, flødeost og revet parmesan sammen. Bland broccolimassen og løg-svampeblandingen i. Smag til med salt og frisk kværnet peber.
Tænd ovnen på 200 grader. Hæld gratinmassen i et smurt fad, og sæt fadet i ovnen. Bag gratinen 30 minutter.
Jeg serverede gratinen til pocherede kyllingebryster, der blev vendt med oliventapanade og grillede peberfrugter.
En fyldig og fiberrig boller til både morgenmad, madpakke og mellemmåltid.Bruges nøddemel har de et højt proteinindhold, ved brug af havremel er de lidt mindre proteinrige.
12-15 boller: 1 dl hel boghvede (+ 2 dl vand til udblødning) 1/2 l koldt vand 10 g gær 1 dl hørfrø 1 dl solsikkekerner 1 dl sesammel (købes bl.a. hos www.viivaa.dk eller 1 dl havremel, kan købes i rema) 1 dl mandelmel (køb eller lav selv i en blender/Foodprocessor eller havremel, kan købes i rema) 1 dl kokosfibermel (fås hos også hos Viivaa) 0,7 dl Fiberhusk 2 dl boghvedemel 2 tsk fint uraffineret havsalt 2 spsk. økologisk rapsolie 1 dl revet pastinak eller selleri (kan udelades) 1 tsk. stødt kardemomme eller fennikelfrø (kan udelades)
Start med at udbløde de hele boghvedekerner i 2 dl vand i min. 30 minutter. De svulmer lidt op og bliver blødere. Hæld så udblødningsvandet fra og skyl dem. Hæld den halve liter kolde vand op i en bageskål, tilsæt gær, salt og olie og rør til gæren er opløst. Tilsæt så krydderi, revet pastinak, de udblødte boghvedekerner, hørfrø, solsikkekerner, sesammel og mandelmel, og rør det hele godt sammen. Tilsæt derefter kokosfibermel, boghvedemel og Fiberhusk og rør igen. Ælt eventuelt dejen lidt med hænderne, den bliver fast, men også klistret. Dæk den færdige dej godt med folie eller plastfolie og et viskestykke, og sæt den til hævning ved stuetemperatur i ca. 24 timer.
Bollerne laves med hænderne, som du dypper i koldt vand mellem hver bolle. Tag en håndfuld dej op, form klumpen til en bolle, pres den fladere, og sæt den på en bageplade med bagepapir. Fortsæt til alle bollerne er formet. Pensl bollerne med vand med honning i, og lad dem efterhæve ca. 30 minutter.
Mens bollerne efterhæver, tændes ovnen på 220 grader med en bageplade i ovnen. Når bollerne er efterhævet, tager du den varme bageplade ud af ovnen og lader dine boller med bagepapir glide fra den kolde plade og over på den varme plade. Den varme plade hjælper bollerne med at hæve. Sæt straks pladen i ovnen og bag bollerne 20-25 minutter. De er bagt, når de lyder hule ved at banke på dem. De skal afkøles før de spises.
En lille delikatesse, som kan spises når som helst med god samvittighed, da den er bagt uden tilsætning af sukker. Den er sødet med moden pære.Det lyder aparte at tilføje revet pastinak, men resultatet er ret forrygende.
Ca. 35 små kokosmakroner: 200 g kokosmel 175 g revet pastinak eller sød kartoffel (pastinak er smagsneutral og påvirker ikke den fine kokossmag, sød kartoffel søder lidt og gør makronerne gullige) 2,5 dl revet moden pære 4 æg 1 dl vand saft og skal af 1/2 øko citron 2 cm frisk revet ingefær et nip fint havsalt 100 g 70 % chokolade (laktosefri – se efter chokolade uden tilsat mælk)
Rør alle ingredienser sammen. Pres kokosmakronmasse ned i et lille æggebæger (eller anden form), glat makronen i bunden, og ryst derefter den formede kokostop ud i hånden og sæt den på en bageplade med bagepapir. Fortsæt til al koksmakronmassen er brugt. Bag kokosmakronerne 15-20 minutter ved 200 grader. Pas på de ikke får brændte spidser. De er færdige, når de har lysebrune pletter og er faste. Afkøl makronerne helt. Smelt 100 g chokolade over et vandbad, og dyp bunden af kokosmakronerne i den smeltede chokolade. Læg dem på siden til chokoladen er stivnet. Spis dem så med nydelse og god samvittighed.
De har kort holdbarhed, og skal opbevares køligt. Frys dem eventuelt og tag det antal du skal bruge af gangen op.
Salat: 1 stort blomkål 3 stængler blegselleri 1 lille bundt persille 2 store syrlige æbler 4 kålpølser eller Løgismosepølser efter eget valg, blot pølser med masser af kød i (kan erstattes af kylling i tern, røget fisk, tofu) 50 g tør moden ost (evt. vegansk ost) 1 håndfuld mandler 2 spsk. græskarkerner
Dressing: 0,6 dl god jomfru olivenolie 1 tsk. sesamolie 2 spsk. æbleeddike 2 tsk. Dijonsennep salt og peber
Skær pølserne i skiver og steg dem i lidt smør eller rapsolie til de har fået brune pletter, og sæt skiverne til afkøling. Skær osten i små tern. Skyl og tør blomkålen og del det i kvarte. Skær en del af stokken væk (gem den, den kan bruges en anden dag i en gryderet), del i buketter og skær tynde skive af de små buketter. Skyl og tør de øvrige grøntsager, skær det i stykker og læg det sammen med mandlerne i en foodprocessor. Kør det til råkost, og vend det sammen med de tynde skiver blomkål. Pisk dressingen sammen.
Vend pølseskiver, ostetern og dressing i salaten, drys med græskarkerner og velbekomme!
Det tager mindre end 30 minutter at frembringe denne sunde suppe. Opskriften rækker til 4 portioner, som en forret – skal det være en hovedret til fire, så forøg opskriften med 50 %, og server brød eller lignende til.
1 lille rødløg 1 rødt æble 2 spsk. citronsaft (eller æbleeddike), 1 tsk. fint uraffineret havsalt, 1 spsk. Agavesirup/honning eller tilsvarende mængde Stevia et stykke frisk ingefær cirka 2×2 cm 50 g solsikkekerner 4-500 g broccoli 1/2 l vand 2 top teskefulde uraffineret havsalt 3 dl mælk (evt. usødet mandelmælk) 1 dl piskefløde/plantefløde (eller 1 dl mælk + 2 spsk. Maizena)
Start med at riste solsikkekernerne. Derefter røres citronsaft (eddike) sammen med salt, revet ingefær og sødestof. Pil så løget og skær det i ultra tynde skiver, helst med et mandolinjern. Del æblet i kvarte, fjern kernehuset, skær æblet i både og så i 1×1 cm stykker. Vend løgskiver og æblestykker med citronblandingen, og lad det trække til suppen er færdig. Skyl broccolihovedet og skær det i små buketter, der lægges i en tykbundet gryde, tilsættes 1/2 vand + salt og bringes i kog. Det skal koge 5 minutter, hvor efter broccoli og vand blendes fint. Tilsæt mælk og fløde og bring suppen i kog ved middel varme, smag så til med salt. Hæld suppen i en terrine eller suppetallerkner og læg løg-æble blandingen op i suppen. Drys til sidst de ristede solsikkekerner på, og server!
2,5 dl havregryn (alternativt ruggryn) 2,5 dl mandler (alternativt solsikkekerner) 2,5 dl bær (friske eller optøede fra frost) – jeg brugte jordbær og blåbær 2 modne bananer (alternativt pærer) 2 spsk. honning eller agavesirup (alternativt nogle dråber Stevia efter egen smag) 1/2 tsk. vaniljepulver evt. 1 tsk. lakridspulver 75-100 g smeltet kakaosmør, giver en dejlig chokoladeagtig smag i den færdige müsslibar alternativt brug100 g: nøddesmør (mandelsmør, hasselnøddesmør, peanutbutter), smør eller kokosolie (smør og kokosolie skal også smeltes, mens nøddesmør kan bruges direkte) 100 g græskarkerner/solsikkekerner, birkes, sesamfrø og/eller nødder, vælg det du bedst kan lide evt. lidt tørrede bær
Tænd ovnen på 130 grader. Smelt kakaosmør over vandbad (smør og kokosolie kan smeltes direkte i en gryde). Kør havregryn og mandler i foodprocessoren til en grov mel, tilsæt bær, bananer, honning, vaniljepulver og fedtstof, og kør det hele til en sammenhængende masse. Hak de 100 g kerner/nødder groft og bland dem i massen. Hæld massen op i en 22×30 cm form, der er foret med bagepapir . Sæt formen i ovnen og bag massen 5 kvarter. Tag formen ud, afkøl 15 minutter, tag den bagte müsslimasse inkl. bagepapir op på et skærebræt, og skær massen i passende stykker – skil dem ikke ad. Sæt bagepapir med müsslistængerne tilbage på bagepladen og bag 3/4-1 time mere ved 130 grader. Müsslibarene skal virke faste, men de bliver først helt faste, når de er afkølede. Afkøl og læg dem i en kagedåse. Kan eventuelt pyntes med striber af smeltet hvid chokolade.
NB: På grund af indholdet af frugt har de kort holdbarhed. Opbevar dem evt. i fryseren og tag den ønskede mængde ud om morgenen.
400-500 g rå frisk laks 1/2 mellemstort sommerhvidkål eller spidskål 1/2 bakke rucola (et par gode håndfulde) 500 g friske ærter, der bælges 2 friske rå majs (eller optøede frosne majskolber) 200 g blåbær 100 g friske, frosne ribs (er de frosne, så råsyltes de frosne) eller tørrede goribær øko olivenolie rørsukker eller honning (eller Stevia) flagesalt og frisk kværnet peber evt. 40-50 g hakkede nødder
Sæt en gryde over at koge med 1,5 liter vand og 2 spsk. havsalt. Skyl ribsene (ikke hvis de er frosne) og råsylt dem: hæld dem i en skål med 4-5 spsk. rørsukker eller honning (alternativt Stevia). Lad dem stå mens resten af salaten laves.
Skær laksen fri fra skindet, skær laksekødet i tern. Når vandet koger, slukkes for gryden og lakseternene kommer i vandet, hvor det skal være i minimum 15 minutter. Der efter tages lakseternene op og afkøles.
Skær kålen i stykker på langs og så i strimler på tværs. Skyl rucolaen, tør den og snit den i mindre stykker. Skær majskernerne af majskolberne (de skal ikke koges) ved at skære på langs af kolberne med en skarp kniv. Bælg ærterne. Skyl blåbærrene og tør dem forsigtigt på køkkenrulle.
Læg kål i bunden af en salatskål eller et fad. Læg rucola oven på, der på lægges majskernerne og ærterne. Nu lægges lakseternene på, og så blåbærrene. Til slut lægges de råsyltede ribs på, og sukkerlagen dryppes over salaten. Dryp olivenolie på salaten, drys flagesalt over og giv salaten et par gode vrid af peberkværnen. Du kan afslutte med hakkede nødder, hvis det ønskes.
Rodfrugtnudler kræver en Spiralizer, en mandolin, en tyndskræller eller lignende. Denne salat er let, fungerer bedst som tilbehør til noget andet, og kan ikke alene udgøre et måltid.
1 lille knoldselleri 3-4 tykke gulerødder og/eller rødbede 1/4 dl ekstra øko jomfruolivenolie 4 spsk. ristet sesamolie saft og skal af 2 øko lime eller 1 øko citron salt, peber Dukkah usaltede pistacienødder (eller andre nødder)
Skræl sellerien, det er lettest med en skarp grøntsagskniv. Skær den i blokke, gerne mindst 4-5 cm i bredden, hvis du bruger en Spiralizer, så er det lettest at få lavet dine nudler. Ellers skær i lidt mindre blokke og kør strimler på en mandolin eller med en tyndskræller. Skræl gulerødderne, skær i halve, brug kun tykke stykker, gem tynde ender til anden brug. Kør gulerødderne på Spiralizer eller hvad du bruger, til nudler. Vend hvide og gule (måske røde) nudler sammen.
Dressing: Pisk olivenolie, sesamolie, citrussaft, citrusskal, salt og peber sammen. Smag til, så du får en asiatisk smagende dressing, med en tydelig sesamsmag. Hæld dressing over nudlerne, og bland det sammen. Pynt med Dukkah og hakkede pistacienødder. Spises straks.
Dukkah: 50 g hasselnøddekerner + 50 g mandler 1 spsk hel koriander 2 tsk hel spidskommen 2 tsk hel fennikelfrø 1 tsk sorte peberkorn 2 spsk sesamfrø evt. lidt tørret chili
Hak hasselnødderne og mandlerne groft. Stød krydderierne i en morter og bland med hasselnødder og sesamfrø. (Eller rist alt uden at hakke og morte det på forhånd, giv nødder og mandler 5 minutter mere end krydderierne) Rist blandingen på en tør pande ved jævn varme, til det begynder at dufte, og nødderne er gyldne. Giv det hele en tur i en foodprocessor til ønsket malingsgrad, blandingen er god både i grov og fin konsistens.
Jeg har lavet disse cookies på mandelpulp fra mandelmælk, men de kan laves med mandelmel, som du selv laver ved at give mandlerne en tur i foodprocessoren.
Ca. 20 cookies: 3 dl mandelpulp eller mandelmel (de bliver lidt blødere, når der bruges mandelpulp) 0,6 dl hakket mørk chokolade 70 % eller kakao nips 1,25 dl revet kokos 0,5 dl kokospalmesukker, rørsukker, Sukrin, eller 1 moden banan 1/2 tsk. bagepulver 1/4 tsk. fint havsalt 3 spsk. kokosolie (eller olivenolie) 1/2 tsk. vanilje eller stødt kanel (eller begge dele) 1 æg
Bland mandelmel, hakket chokolade, revet kokos, sukker/Stevia (banan), vanilje/kanel, salt, og bagepulver godt. Pisk ægget luftigt, hæld olien i, og bland det i de tørre ingredienser. Form valnøddestore kager, flad dem lidt ud, og læg dem på en bageplade med bagepapir. De flyder IKKE ud, så de kan godt stå tæt.
Tænd ovnen på 180 grader. Hvis du bruger mandelpulp (som giver fugtige kager) skal kagerne bage 15-17 minutter. Hvis du bruger mandelmel, skal de bage 10-12 minutter.
Du kan også bruge kaffegrums i komposten, til mødelpoolish, til skønhedspleje med mere, prøv at se her hos det gode kaffefirma ØNSK.
Flere firmaer har sat genbrug af kaffegrums i produktion til bl.a. skønhedsprodukter, se her!
Hvordan bruges kaffegrums til bagning og madlavning?
Til bagning tørrer jeg kaffegrumset 2 timer ved 100 grader, og lader det derefter tørre på køkkenbordet natten over. Så puttes det i en boks med låg, og er klar til at indgå i din bagning, eller i din isproduktion, hvor det tilsættes ismassen før indfrysning.
Bruges kaffegrumsen til marinade kan grumsen blot tages direkte fra kaffefilteret og anvendes, det samme gælder hvis det skal bruges til at krydre dine ovnbagte grøntsager.
Bland alle tørre ingredienser, inkl. gær, i en stor skål eller røreskål til en røremaskine. Tilsæt vand lidt efter lidt, mens du rører med grydeske eller rørekrog. Når dejen hænger sammen tilsættes ikke mere vand, men rør videre i 5-10 minutter. Bliver dejen for tør, så tilsæt lidt mere vand. Ælt til du kan mærke at dejen er luftig og sej.
Sæt skålen til hævning på køkkenbordet i 2 timer. Form et brød, læg på en bageplade med bagepapir, efterhæv 30 minutter, Tænd ovnen på 200 grader, eller 180 grader varmluft. Rids brødet, sæt det i ovnen og bag det 35-40 minutter. Bank på brødets bund, lyder det hult er det bagt. Afkøl helt på en rist.
Glutenfrit brød uden gær eller æg Du skal bruge en foodprocesser til at lave denne dej. 2,5 dl mel: quinoa, boghvede, havremel, amaranth, hirse, en blanding eller blot én slags mel efter eget valg. 1,5 dl hørfrø 2,5 dl solsikkekerner (solsikkekernerne skal males til mel, du kan i stedet bruge mandelmel) 1,25 dl hampefrø eller chiafrø 1 dl kaffegrums 2,5 dl gul Fiberhusk (knuste loppefrø) 4,25 dl vand saft af 1 citron 1 tsk. havsalt 1 spsk honning 1/2 dl jomfru olivenolie
Start med at blende hørfrøene til mel i en foodprocesser. Hæld det i en skål. Kør så solsikkerkernerne til mel i foodprocessoren. Hæld hørfrømelet tilbage i foodprocesseren, sammen med solsikkekernemelet. Hæld al anden mel i foodprocesser, sammen med hampe- eller chiafrøene og Fiberhusk. Hæld vand, citronsaft, salt og honning i blenderen, tilsæt til sidst olien og blend den godt ind i væsken. Start din foodprocesser, med melet, og hæld så lidt efter lidt væsken i melet, gennem røret i foodprocesseren. Fortsæt til alt er godt blandet og begynder at danne en sammenhængende masse/kugle i maskinen. Det bliver en fast masse, og nu er dejen klar! Tag dejen ud af maskinen, og form et eller flere brød af dejen. Du kan lave flûtes, aflange brød, runde brød, rulle pølser og lave fletninger oven på brødet… Glat overfladen med våde hænder, pensl med lidt honning og drys lidt frø på.
Bag ved 180 grader i 40-60 minutter til brødet er brunt og lyder hult, når du banker på det. Det har en fast krumme og smager hen ad et landbrød/surdejsbrød.
En herlig sommerret, der lader de nye grøntsager komme til deres ret.
1 topspiseskefuld smør 5-600 g oksekød i tern (gerne øko, fra fritgående kvæg) 1/2 l vand salt, peber, 2 laurbærblade 2 dl mælk + 1 dl piskefløde evt. 2 spsk. Maizena 1 bdt. asparges 2 små gulerødder med friske toppe (toppene hakkes og bruges til drys på retten – alternativt bruges persille) 1 stor frisk majskolbe (eller 1 ds. kvalitetsmajs) sugarsnaps eller tynde ærter med bælg 1 håndfuld hakket persille
Brun smørret og steg kødet til alt har fået lidt farve. Krydr med 1 spsk. uraffineret havsalt og 10-15 vrid fra peberkværnen. Hæld 1/2 l vand og 2 laurbærblade i gryden, læg låg på, skru ned til simrevarme, og lad det koge sagte i 45 minutter. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis det er kogt meget ned.
Rens imens alle grøntsager og skær dem i mundrette stykker. Gem gulerodstoppene, de skal bruges til drys. Majsene skæres af kolben ved at holde den lodret og skære kernerne af ned mod et spækbræt. Når kødet er kogt lægges grøntsagerne, minus majskernerne, i gryden og koges med i 4 minutter. Derefter kommes majskernerne i, og der koges1-2 minutter mere.
Bland mælk og fløde, og rør 2 spsk. Maizena (kan udelades) ud i blandingen. Hæld det op i gryden og kog 1-2 minutter mere. Smag til med salt og peber, fjern laurbærbladene, drys med hakket gulerodstop. Server evt. med lidt grøn salat, nye kartofler eller lys quinoa.
Asparges, forårets dronninger! Smager forrygende og er sund!
Asparges er rig på aminosyren asparagin og indeholder derudover kalium, calcium, c og b vitamin, folinsyre, betacaroten og hverken fedt eller kolesterol. Asparges er derfor en velsmagende kilde til vitaminer, fibre og mineraler.
Aminosyren asparagin stimulerer nyrefunktionen og har således en blodrensende effekt. Derudover har asparges en positiv effekt på leversygdomme og gigt.
Asparges er en af de ældste dyrkede køkkenurter. Helt fra oldtiden har asparges været kendt og dyrket i Ægypten, og i Romerriget var asparges værdsat som en stor delikatesse. Her i landet omtales aspargesplanten fra det 16. århundrede, hvor den dog hovedsagelig blev dyrket i herregårdshaverne.
Forskellen på hvide og grønne asparges er primært af dyrkningsmæssig art. Hvide vokser i volde, hvorimod de grønne skyder op fra bedene på flad mark og dermed får det lys, der giver dem farve.
Hvad skal man kigge efter, når man køber asparges?
Grønne asparges fås fra foråret, hen over sommeren og ind i efteråret, fordi grønne asparges importeres fra hele verden. Mærk efter, at de ikke er slatne, hænger med hovedet og ikke lugter mugne. Læg dem dem gerne i iskoldt vand en times tid før brug, hvis de ikke er helt friske, for så får de lidt sprødhed igen. Asparges består af 95% vand, og jo mere fugt de taber jo mere bitre bliver de i smagen.
Er det de dyre hvide asparges, som fås i foråret, så køb så friske asparges som muligt. Hovederne må helst ikke være beskadigede. Aspargesen skal være tyk og lige. Kig også på snitfladen på aspargesstænglen, denne skal være ubeskadiget og må ikke være indtørret. Man kan teste om en asparges er frisk, ved at gnide to asparges mod hinanden, er aspargesene friske, vil de knirke, når de gnides mod hinanden.
Hvordan opbevares asparges?
Asparges bør tilberedes og spises så hurtigt som muligt. De kan opbevares på køl i 3-4 dage, hvis de indkøbes friske.
Asparges kan fryses. Blanchér dem kort og frys dem herefter hurtigst muligt, så smagen bevares bedst muligt. Asparges kan holde sig op til 9 måneder i fryseren, men vil miste noget af deres smag.
Tip: Frys aspargesene i deres kogevæske, så smagen forstærkes, dermed har man også en god basis for en lækker aspargessuppe.
Hvordan tilbereder man asparges? Grønne asparges: Knæk bunden af aspargesen af, det mærkes naturligt hvor den skal knækkes. Grønne asparges er gode lynstegte alle grøntsagsretter, som wok, i stuvninger sammen med ærter til f.eks. tarteletter, i tærter, og i , suppe. Desuden er de gode rå i salater, hvis de er friske. Skyl og tør dem, knæk bunden af, skær dem i 1-2 cm stykker, gerne på skrå, det ser godt ud! Steg dem, kog dem, eller spis dem friske og knasende. Du kan finde retter med asparges på bloggen, søg under asparges.
Hvide asparges: Hvide asparges skal skrælles. Læg aspargesen på et skærebræt. Brug kartoffelskrælleren og start lige under hovedet og kør ned mod bunden. Skræl hele vejen rundt og tag ikke for meget af. Knæk den nederste del af med fingrene.
Kog hvide asparges med rigeligt vand, lidt salt og en knivspids sukker. De skal have 4-5 minutter. Stik i dem som i en kartoffel og mærk om de er møre.
Hvide asparges kan serveres for sig selv, som en eksklusiv forret, med lidt smør. 2-3 stk. per person. Eventuelt med lidt god kogt eller røget skinke til – eller sammen med lidt grønne asparges, og en citron-olie dressing og et drys grønt, som en vegetarisk forret.
Opskrifter!
Aspargesskræller fra både grønne og hvide asparges kan blive til en herlig aspargesbouillon, se her!
Aspargessalat med grønne og hvide asparges, og grov grøntsagsmos: 1 bdt. grønne asparges 1 bdt. hvide asparges
1 lille broccolihoved 1/2 rød peber 50 g fast fetaost 2 spsk, sesamfrø 5 cherrytomater 1/2 dl olivenolie 1 lille fed hvidløg revet skal og saft fra 1/2 øko citron salt, peber
Klargør og kog hvide asparges, som beskrevet ovenfor. Klargør grønne asparges, som beskrevet ovenfor, og steg dem 4-5 minutter ved middel varme i lidt olivenolie.
Læg broccoli, rød peber, fetaost, tomater, olie og sesamfrø i en foodprocessor, og kør til en grov mos. Hæld mosen i en skål, og smag til med presset hvidløg, revet og presset citron, salt og peber. Juster med mere olie, hvis du finder mosen for tør.
Læg de kogte og stegte asparges på et fad, og læg grøntsagsmos på. Server resten af mosen til.
12 stk.: 2 æg* 140 g kokosblomstsukker (det har et lavt glykemisk indeks, dvs. lav blodsukkerpåvirkning) (kan erstattes af rørsukker eller andre sødestoffer, følg så blot anvisningerne på det valgte sødestof) 2,5 dl yoghurt naturel (evt. soyayoghurt eller plante-/nøddemælk) 1 dl mandelsmør (alternativt alm. smør eller vegetarsmør) 175 g quinoamel (eller andet glutenfri mel, evt. havregryn, der køres til mel i foodprocessor) 100 g mandelmel 2,5 tsk. bagepulver 1/2 tsk. natron (valgfrit) 1 tsk. fint uraffineret havsalt 60 g finthakkede hasselnødder 2 spsk. usødet kakao 4 spsk. mælk (nødde-, plante- eller alm. komælk
*(eller 2 hørfrø æg, dvs. 2 spsk. hørfrø sat i blød i 1 dl vand, til der dannes hørfrø gele)
Pisk æggene i en skål, tilsæt sukker, mandelsmør og yoghurt. Blend 100 g mandler med skind til mel i blender eller foodprocessor. Bland mandelmel og qinoamel, bagepulver, natron og en knivspids salt i en anden skål. Vend så melblandingen i yoghurtblandingen, og rør det godt sammen. Del dejen i 2 lige store dele, tilsæt kakao og mælk til den ene del, og finthakkede hasselnødder til den anden. Smør formene, og læg en skefuld af hver dej i hver fordybning, bland evt. let med en gaffel.
Bag 20-25 minutter ved 180 grader.
NB: Kan evt. pyntes med en en frosting på cashewcreme og vanilje, en frosting på flødeost og vanilje, eller smørcreme.
Crispy salatat, velegnet som tilbehør til alle former for varme retter, kød, fisk, vegetar…
200 g frisk rucola 2-3 faste, syrlige røde æbler 1 håndfuld hasselnødder, helst uden skind
Dressing: 1/2 dl koldpresset øko rapsolie evt. 1 tsk. ristet sesamolie eller nøddeolie 1/4 dl god øko æbleeddike salt, peber, honning efter smag
Skyl og tør rucolaen. Skær den eventuelt i lidt mindre stykker. Skyl og tør æblerne, skær dem over, fjern kernehuset og skær dem i tynde både. Rist hasselnødder uden skind, afkøl, hak godt halvdelen og gem resten.
Rør dressingen sammen.
Bland rucola, æbler og hakkede hasselnødder sammen. Hæld dressing på og bland igen. Pynt til sidst med de hele hasselnødder. Server.
Et dejligt tilbehør til en kødret, eller en vegetarret med salat til!
4 personer: olivenolie 4 dl hel boghvede 8 dl bouillon 1 spsk sød hvid miso (kan udelades) salt, peber 6-7 dl hakket grønt ink. løg eller porre (jeg brugte grønkål, broccoli, porre og champignon, men squash, spinat, brændenælde, mynte, ærter, edamamebønner, grønne bønner, asparges, ville også fungere) – kørt i foodprocessor eller skåret i små tern, bruges ærter skal de i hele, bønner halveres. Gem 1 dl hakket grønt (uden løg/porre) til tilsætning sidst i retten, for en friskere smag og farve. 1 dl revet parmesanost
Skyl boghvedekernerne under koldt vand og lad dem dryppe af i sigten. Rør kogende vand, bouillonterning, eller hvad du bruger til bouillon, og miso sammen. Svits løg i olie et par minutter, tilsæt de øvrige grøntsager og sauter 5-6 minutter ved mellemhøj varme. Tilsæt boghvedekernerne, skru varmen en tak op, og svits det hele et par minutter. Tilsæt bouillon til det hele er dækket, kog ved middelvarme. Tilsæt mere bouillon hver gang væsken ikke dækker kernerne. Regn med en kogetid på cirka 20 minutter, men smag dig frem til den blødhed i boghveden du bedst kan lide. Stop kogningen når al bouillon er brugt, eller når du synes kernerne er bløde nok. Smag til med salt og peber. Tilsæt det sidste hakkede grønt og parmesanost og server straks.
Jeg fik 18 små barer ud af portionen, 9 bagt i en silkoneform til barer, 9 bagt i muffinsforme, der var fyldt halvt op.
Opskriften er med æg eller Fiberhusk: 70 g hasselnøddekerner 100 g mørk chokolade 200 g havregryn (køb dem hvor der står glutenfri på, hvis du har cøliaki*) 120 g solsikkekerner 50 g græskarkerner 80 g hørfrø 12 g salt 20 g sukker 15 g kakao 4 M/L størrelse æg + 1 dl koldt vand, eller 20 g Fiberhusk + 380 g vand
Rist hasselnøddekerner, og gnid noget af skallen af. Hak hasselnødder og chokolade groft. Bland nødder, chokolade, alle kernerne, salt, sukker og kakao i en skål.
Bruger du æg: Rør 4 æg og 1 dl vand i de tørre ingredienser og bland til til en sammenhængdende masse.
Bruger du loppefrø: I en anden skål piskes loppefrø ud i vandet i 10 sekunder. Så tilsættes 1/3 del af de tørre ingredienser, og der piskes igen. Tilsæt så resten af de tørre ingredienser og rør med en grydeske det hele sammen.
Pres dejen ned i formene. Glat overfladen med våde fingre. Kan evt. drysses med sesamfrø.
Lad barerne hvile 1 time på køkkenbordet med film over.
Bag barerne ved 190 grader i 25-30 minutter. Køl dem af på bageristen. Kan fryses, opbevares i brødkasse eller i køleskabet. Kan varmes let op før de spises.
*) Havregryn er glutenfri, men valses ofte på valser, hvor der også valses hvede, så når der står glutenfri på posen er der garanti for at de er valset, hvor der kun valses havre.
Uhhh, lækkert, lidt udfordrende at lave, men det hele værd! Du skal bruge en god foodprocessor eller en thermomixer (og med den er det IKKE svært). Naturligt gluten- og laktosefrit!
Smagsvariationer Sødet med frugt: 5 Medjool dadler uden sten eller 5 store svedsker uden sten eller 5 store usvovlede abrikoser Tørret frugt udblødes, hvis de ikke er helt bløde, og frugten blendes til en pasta inden det kommes i mandelsmørret
Smagt til med kakao: 2 spsk. god usødet kakao og/eller 2 spsk. kakaonibs (evt. også kokospalmesukker)
Chokolade-sødet: 1/2-1 dl smeltet mørk chokolade – så får du en avanceret Nutella, meget sundere end originalen
Blidt sødet: 2 spsk. kokospalmesukker (så bliver smagen lidt karamelagtig)
Tænd ovnen på 180 grader. Bred mandlerne ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem godt 20 minutter til de bliver lysebrune. Afkøl dem lidt.
Hæld mandlerne op i en foodprocessor og blend dem til de afgiver olie. Det tager tid, hvor meget, det afhænger af din maskine, og oliemængden i mandlerne (5-15 minutter). Du skal regne med at skulle skrabe mandelmasse ned af siderne på foodprocessoren en del gange undervejs.
Processen gennemgår flere stadier, først bliver mandlerne til mel, så bliver massen mere og mere kompakt, og så så begynder den stille og roligt at udskille olie. Bliv ved til olien er synlig oven på mandelmassen, der nu er flydende.
Tilsæt nu salt og den smagstilsætning du vil have, hvis det ikke blot skal være clean mandelsmør, som på billedet.
Kør foodprocessoren til alt er godt blandet, og fremstår som en ensartet masse.
Et vidunderligt spicy og let sødligt fladbrød, helt uden sukker! Både lækkert med smør, ost, eller søde ting som marmelade, Nutella, honning etc… Lavet på grød og mandel-hasselnøddemel.
2 dl ‘Flad mave grød fra Aurion’, en glutenfri grødblanding – (alternativt havregryn eller en blanding af havregryn, quinoa, hirse og hvad du ellers har af glutenfri produkter…) 5 dl vand 1 tsk fint uraffineret havsalt 100 g mandelmel (lavet på mandler med skind) 100 g hasselnøddemel (også lavet på nødder med skind) 2 øko æg (evt. chia-æg eller hørfrø-æg i stedet til veganere og histaminintolerente) revet skal af 1/2 stor økologisk appelsin 2 tsk. finthakket frisk rosmarin (kan ikke erstattes af tørret rosmarin, der smager helt anderledes, men kan udelades)
Kog grødblanding, salt og vand 5 minutter (evt. længere tid , hvis du bruger quinoa eller hirse). Lad så grøden afkøle min. 30 minutter. Rør mandel- og nøddemel i, og rør det hele godt sammen, Tilsæt æggene, og rør igen til en sammenhængende masse. Tilsæt nu revet appelsinskal og rosmarin, og rør igen til de to ting er godt blandet i dejen.
Tænd ovnen på 110 grader. Fordel dejen på en bageplade med bagepapir på. Brug en spatel til at fordele dejen jævn over hele pladen, det er vigtigt, at den har samme tykkelse over det hele. Skær dejen i passende stykker. Bag brødene i 2 timer. Tag pladen ud af ovnen, læg brødene over på et nyt stykke bagepapir med bagsiden opad, læg bagepapir med brød tilbage på pladen, sæt pladen i ovnen igen og bag 30-45 minutter til. Tag pladen ud af ovnen, læg bagepapir med brød over på en rist og afkøl helt før det pakkes i en lufttæt bøtte.
Opbevares i køleskabet. Kan blive lidt blødere efter et par dage – så varm dem på brødristeren og de er sprøde igen!!
Et squashbrød, vegansk, og egnet for både laktose, gluten, og æggeallergikere.
100 g boghvede mel 100 g glutenfri havremel (købt som mel, eller lavet ved at blende glutenfri havregryn) 50 g mandelmel (købt, eller ved at male mandler meget fint) 5 spsk. hørfrømel (mal hørfrø i blender, kaffemølle eller lignende, evt. sammen med havregrynene) 2,5 tsk. stødt kanel 1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker) 1 tsk. fint havsalt 2,5 tsk. bagepulver 3/4 dl. øko raps- eller olivenolie 2 spsk. æbleeddike (hjælper til hævning) 3 spsk. honning 2 dl vand eller nøddemælk (+ 1/2 dl ekstra om nødvendigt) 2,5 dl revet squash 50 g hakkede valnødder
Bland de tørre ingredienser i en stor skål. Riv squash. Bland de våde ingredienser i en anden skål: pisk væske, olie og honning sammen. Bland de våde ingredienser i de tørre. Tilsæt mere væske, hvis dejen er meget tør. Vend til sidst de hakkede valnødder i. Put massen i en bageform eller en lille firkantet form med bagepapir eller smurt og drysset med lidt mel. Bag 40-45 minutter ved 180 grader. En tandstik, der stikkes i brødet skal komme op uden dej på – så er brødet færdigt!
Hurtigt lavet middagsret, men fuld af saft og kraft.
5-600 g mørt svindekød til lynstegning (kan erstattes af andre kødtyper) 4-500 g friske eller frosne rosenkål 1 stort løg, evt. rødløg for farvens skyld 200 g optøede fine haricots verts bønner 1-200 g optøede edamamebønner 2 fed hvidløg 2×2 cm frisk ingefær 30 g smør (eller kokosolie) 2-3 dl vand 2,5 dl creme fraiche 38 % (eller kokosmælk) 1/2 til 1 tsk. chilipulver salt, peber
Skær kødet i strimler. Halver det skrællede løg og skær det i helt tynde både. Rens rosenkålene for stokken (bunden) og grimme blade, og skær dem så i tynde skiver. (Bruges frosne rosenkål, så optø, og skær dem over). Skræl ingefæren og skær ingefær og de pillede hvidløg i ultra fine tern.
Brun smørret (kokosolie) i en tykbundet gryde, og steg kødet i nogle minutter til strimlerne har fået farve. Tilsæt rosenkål, løg, hvidløg og ingefær og svits et par minutter. Krydr med salt, peber og chili. Tilsæt vand og kog retten 5 minutter ved middel varme. Smid nu haricots verts og edamamebønnerne i gryden og kog yderligere et par minutter. Tilsæt creme fraiche (kokosmælken), og kog retten igennem. Smag til med salt og peber, evt. ganske lidt honning, og jævn eventuelt retten med 1-2 tsk. Maizena rørt ud i koldt vand. Drys gerne friskhakket persille på toppen.
Et velsmagende og sundt fladbrød bagt på en kombination af grøntsager og mel, der kan anvendes til hot dogs eller som wrap. Det er laktosefrit og kan laves glutenfrit og vegansk, se nedenfor!
8 fladbrød: ca. 600 g broccoli 2 dl hvedemel, gerne fuldkornshvedemel, (gutenfri: kikærtemel /ell. anden glutenfri mel + 1 spsk. Husk) 2 dl vand 2 store æg 1/2 dl øko olivenolie 3 teskefulde salt, 20 vrid peber fra kværn
Fjern kun det groveste af stænglen på broccolien. Skær resten i inkl. stængel i stykker/buketter, og læg det i en foodprocessor, (der skal være ca. 600 g).
Kør broccolien helt fint på foodprocessoren.
Hæld det hakkede broccoli op i en skål og bland med de øvrige ingredienser.
Smør dejen ud i cirkler på en bageplade beklædt med bagepapir, glat med fugtige fingre til en ensartet få millimeters tyk ‘pandekage’. Der kan være 2 brød på en plade. Bag kun 1 plade ad gangen. Bag i en ovn forvarmet til 220 grader i 15 minutter. Løsn straks fladbrødet med en palet. Bør bruges kort tid efter bagning.
Vegansk udgave: Erstat æg med 1/2 dl hørfrø udblødt i 1 dl vand i min. 15 minutter
Panna cotta: 1/2 mandelmælk (se under mandelmælk på bloggen) evt. 2 spsk. mandelsmør, for en federe dessert med mere smag af mandel 1 dl. sukker (brug Stevia eller Birkesød i stedet, tilpas efter sødestoffets sødeevne) 1 økologisk vaniljestang 3 blade husblas
Makroner: mandelpulp 1 bæger æggehvide 175 g. flormelis (brug andet flormelislignende sødestof, doser efter pakkens anvisning)
Lav panne cotta: Lav mandelmælk og gem ‘pulpen’ dvs. det der sies fra mandelmælken, det skal bruges til kagerne (hvis du vil have mandelsmør i, blendes mælken kort med mandelsmørret, efter at pulpen er siet) . Læg husblasen i blød i koldt vand. Flæk vaniljestangen, skrab vanlijekornene ud. Kom vaniljekorn og den tomme stang i mandelmælken, sammen med sukkeret. Kog mælk og vaniljestang i 5 minutter. Tag gryden af varmen, fisk vaniljestangen op, og pisk den krammede opblødte husblas i mælken. Hæld det på 4 glas eller skåle, og sæt i køleskabet mindst 2 timer. Pynt med friske eller frysetørrede bær ved serveringen.
Lav mandelmakroner: Pisk ægehviderne stive, pisk flormelis i, og vend til sidst 200 g mandelpulp i, Lad dejen hvile 10 minutter. Sæt dejen på en bageplade med bagepapir med teskeer, valnøddestørrelse. Gør plads mellem kagerne. Pres dem flade med teskeens bagside, og bag dem ca. 10 minutter ved 180 grader, til de er gyldne. Drys evt. med flormelis før de serveres til panne cottaen.
En dejlig sommerdessert, også for mælkeallergikere. Hvis du vil lave dine egne mandel-kokosflakes, så lav eventuelt mandelmælk og mandel-kokosflakes dagen før du skal spise desserten, for de hjemmelavede flakes skal tørre længe.
Stikkelsbærrene syrner mandelmælken, som derfor optræder lidt som kærnemælk.
Koldskål: 1 l sødet mandelmælk 5 dl friske stikkelsbær uden blomst og stilk
Blend sødet kold mandelmælk med friske stikkelsbær, hvor blomst og stilk er fjernet. Det bliver en fluffy og cremet konsistens. Smag til om du vil søde det lidt mere, men det skal være frisk i smagen. Hæld i en smuk skål eller terrin, og pynt evt. med spiselige blomster eller nogle friske stikkelsbær. Server med dit ynglings koldskålsknas eller hjemmelavede mandel-kokosflakes, der kan laves på mandelpulpen, du får til overs efter at have lavet mandelmælken.
Mandel-kokosflakes: 1 portion pulp fra produktion af mandelmælk (se opskriften på mandelmælk) 1 dl revet kokos 3 spsk. kokosolie eller kokossmør (kokosolie med revet kokos i) 3 spsk. flydende honning 1 nip fint havsalt 1/2 tsk. vaniljepulver eller flydende vanilje
Læg bagepapir på en bageplade, og smør det let med olie. Rør alle ingredienser sammen og smør (brug hænderne eller en spatel) dejen meget tyndt ud på bagepladen. Bag først dejen 45 minutter ved 120 grader, så den får lidt farve og karamelsmag. Tør derefter dejen 6 timer ved 60 grader i ovnen eller dehydrator, til massen er crunchy og kan brækkes op i små stykker/flakes.
Mandelmælk er super lækkert, både at drikke direkte, og til smoothies og lignende.
Det er lettest at lave med en nøddemælkspose, men massen kan sigtes gennem et ostelærred, en saftpose, et tyndslidt viskestykke etc. Mælken kan også laves med andre former for nødder og frø, hasselnødder, sesamfrø, cashewnødder, solsikkekerner, græskarkerner, hampefrø…
Indhold: 200 g mandler (med skind, så bliver mælken kitfarvet, uden skind så bliver den kridhvid) 1 l koldt vand et nip fint uraffineret atlanterhavssalt
Til sød mandelmælk, skal der tilsættes lidt sødestof, vælg selv, hvad du foretrækker af følgende:
2-3 Medjool dadler, eller andre dadler, så dog nok 3-4 stk.
et par spiseskefulde lys agavesirup
et par spiseskefulde flydende honning
et par spiseskefulde lucuma pulver
lidt Steviadråber
1/2 tsk. vaniljepulver eller flydende vanilje
lidt stødt kanel eller kardemomme
Sådan gør du: Sæt eventuelt mandlerne i blød natten over, kasser udblødningsvandet.
Afvej 200 g mandler og 1 liter koldt vand. Skyl mandlerne, hvis de er med skind.
Hæld vand og mandler i en god blender og blend ved højeste hastighed til alle mandler er blendet ud i vandet (emulgeret). Sigt mandelmælken gennem en nøddemælkspose eller lignende ned i en skål. Vrid forsigtigt posen/klædet for at få alt mælk med. Pulpen er nu tilbage i posen/klædet, og mælken er i skålen. (For brug af pulp, se nedenfor).
Hæld den siede mælk tilbage i blenderen, tilsæt salt og sødestof, og blend igen til alt er emulgeret. Hæld mælken i en flaske, kande eller lignende og opbevar det i køleskab til brug. Det kan stå 3-4 dage i køleskabet. Vær omhyggelig med hygiejnen, når du laver mælken. Brug en helt ren nøddemælkspose eller andet klæde, mit bliver kogt efter brug. Vask den flaske du opbevarer mælken i omhyggeligt før brug.
Mandelpulp: Det der bliver tilbage efter sining af mælken kaldes pulp, og det kan bruges til utallige ting. Det kan jævne gryderetter – put det i retten lige før servering, så jævner det. Super i karryretter. Det kan bruges i smoothies, som jævner og til at give smag og sundhed. Det kan bruges i brødbagning og cookies. Se her på bloggen bl.a.: mandelmælk panne cotta og mandelkager + mandelmælk-stikkelsbærkoldskål med mandel-kokosflakes + mandel-chokolade cookies. Det kan bruges i hjemmelavet is, som en del af isbasen. Det kan tørres i en dehydrator og bruges til mandelmel. Det kan bruges til hjemmelavet mandelmüesli.
Det er en fathead opskrifter, hvilket vil sige, at ost spiller en væsentlig rolle i dejen, og “melet” er havregryn eller havremel. Det giver nogle meget lette scones. Brug evt. rester af hård ost, som du selv river.
3,5 dl revet ost 60 g flødeost med grønne urter 1 spsk. hakket persille 1 æg L 3,5 dl fine øko havregryn eller havremel 1 tsk. natron (eller 1 spsk. bagepulver)
Tænd ovnen på 200 grader, jeg bruger varmluft. Varm revet ost og flødeost op i mikrovnen i 1 min på fuld styrke. Rør rundt i massen, og giv det 1/2 minut mere. Hæld massen over i en foodprocessor sammen med ægget og kør det godt sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser, og kør til en fast dej. Læg bagepapir på en bageplade, og form med en ske og dine hænder 8 scones, der lægges på bagepladen. Bag scones 12-15 minutter. Server dem straks lune, eller frys dem og varm let op ved serveringen. De er gode som madbrød/madpakkebrød.
En robust salat, med brug af koldt kød fra dagen før…
2 pakker færdig salatblanding på kål, eller spidskål/hvidkål/rødkål, 6-700 g hakket vægt 1 pakke asparges 150 g kogte fuldkornsnudler (eller glutenfri nudler) 200 g koldt kød (jeg bruget en rest roastbeef) 200 g cherrytomater 1/2 dl syltede eller let stegte løgringe 50-75 g saltede peanuts
Dressing (a la coleslaw dressing): dressing fra kålblandingerne (eller 1/2 dl skyr, creme fraiche eller lignende + 2 spsk. sød chilisauce) + 2 spsk. aiola (hvidløgsmayo) eller mayo og lidt presset hvidløg 2 spsk. rød karrypasta salt revet skal og saft fra en øko citron
Rør dressingen sammen. Bland salaterne. Bland med nudler. Rør dressingen ud i salaten. Skyl og tør aspargeserne, knæk dem ved roden, og skær dem i skrå stykker. Skyl og tør tomaterne, skær dem så i halve eller kvarte. Skær kødet i stykker eller strimler. Drys lidt salt over kødet. Bland salat, asparges, tomat, kød og løg sammen. Pynt salaten med peanuts.
Lav 1 omelet/pandekage af gangen: 1 øko æg 2 spsk. plantemælk/mælk/fløde 2 spsk. hasselnøddemel (kan laves af blendede hasselnødder ell. andre nødder) 1 knivspids fint salt Lidt olie
Pisk æg, mælk/fløde, nøddemel og salt sammen. Smør en dyb tallerken med lidt olie eller spray lidt fedtstof på. Hæld ægge-nøddemassen i. Sæt tallerkenen i mikro-ovnen i 2 minutter fuld effekt. Tag den bagte pandekage fra den dybe tallerken og op på en flad tallerken, fortsæt med de næste pandekager. Bag 2 til hver, hvis det er morgenmad. Spis med lidt nøddesmør og frugt.
Et robust, tæt flutes, der smager af rigtig meget!
2 stk: 4 æg 1/3 lille squash 1 håndfuld spinat eller persille 1 1/2 dl valnøddemel (valnødder kørt til mel i foodprocessor) 1/2 dl hørfrø 1 dl græskarkerner 50 g revet ost 1 tsk. tørret oregano (kan udelades) 1 tsk. tørret basilikum (kan udelades) 3 spsk. Fiberhusk 3 spsk. Pofiber (kan fås i Fakta og Føtex bl.a.) 1 tsk. bagepulver 1-2 tsk. fint uraffineret havsalt
Tænd ovnen på 180 grader. Riv squash og hak spinat/persille. Pisk æggene sammen. Bland alle ingredienser, og lad dejen hvile 10 minutter. Form 2 flutes med våde hænder, og læg dem på en plade med bagepapir. Drys med flagesalt, krydderier, græskarkerner, lidt revet ost eller hvad du har lyst til. Bag dem 25-30 minutter til de er gyldne.
Let redigeret opskrift fra ‘Brød og kager’ af Jane Faerber.
Ps: Alternativt kan du røre 1/2 dl frysetørret æble (eller finthakkede tørrede æbleringe) i, i stedet for spinat/persille, og 1/2 dl rosiner – giver et mere sødligt brød, godt til et ostebord. Så er brødet dog ikke rigtig LCHF.
4 torskeloins (reelle torskestykker) 1 stor squash (helst slank udgave, den har færrest kerner) 250 g cherrytomater eller 1 dåse cherrytomater 2 løg 1,5 dl fløde 2 spsk. grovkornet sennep salt og peber lidt olivenolie
Tilbehør: smørristede aspargeskartofler 400 g kartofler 25 g smør
Tænd ovnen på 200 grader. Vask og tør squashen. Skær den i skiver. Hvis den er meget tyk, så skær skiverne over i halve. Skræl løgene, skær dem i tynde skiver. Blend cherrytomaterne. Rør fløden med sennep, og bland med de blendede tomater.
Smør et fad med olie, og læg squashskiver og løgringe i fadet. Drys med salt og peber. Hæld tomat-senneps sauce over grøntsagerne. Læg torskestykker ned i fadet, ovenpå grøntsager og sauce. Pres dem godt ned i fadet, så de ligger i saucen. Pensl torskestykkerne med lidt øko jomfru olivenolie, og drys dem med salt og peber. Læg folie over fadet og sæt i ovnen, bag i 15 minutter. Tag folien væk og bag i yderligere 15 minutter.
Tilbehør: Kog aspargeskartofler eller andre små lækre kartofler 5-10 minutter, til de lige er møre. (Trick: bring kartoflerne i kog, sluk for gryden og lad kartoflerne stå i vandet 15-20 minutter, så er de tilpas). Smelt smørret, lad det bruse op og blive let brunet. Læg kartoflerne ned i smørret og brun dem ved middel varme i 4-5 minutter, drys med lidt salt. Server fiskefad og kartofler.
En herlig dessert, som en variation af citronfromagen. Ikke kaloriefri, men heller ikke vildt syndig!
2,5 dl piskefløde 2,5 dl Skyr 4-5 spsk. flormelis (evt. stevia og flormelis) 4 makroner 1 øko citron 16 friske eller frosne hindbær 1 tsk. lakridspulver lidt frysetørret bær 50 g hvid chokolade (Bag evt. 100 g og gem resten til en anden dessert)
Hak det hvide chokolade, læg det på bagepapir på en bageplade og bag det 10 minutter ved 150 grader. Afkøl Riv citronen og pres saften af den. Pisk fløden til let skum, pisk flormelis, citronskal, citronsaft og Skyr ind i fløde.
Knus de 4 makroner. Læg et lag mousse i 4 portionskåle eller glas, læg 4 hindbær på, læg et lag mousse mere, læg knust makron på, og læg det sidste lag mousse på. Sæt på køl til desserten skal spises.
Pynt med det bagte hvide chokolade, lidt lakridspulver og lidt frysetørret bær lige før serveringen.
Pisk æggene skummende. Tilsæt kondenseret mælk, og pisk æg og kondenseret mælk sammen. Tilsæt æblegrøden og pisk igen. Tilsæt piskefløde, vanilje og kanel, og pisk til massen er fyldt med luftbobler.
Hæld massen på ismaskinen og kør til softice konsistent, hæld i en frysegenet form og frys mindst 4 timer før isen skal spises.
Uden ismaskine: hæld massen i en form, sæt i fryseren. Rør i massen hver halve time, så længe det er muligt (endnu ikke er stivnet) – og frys færdigt min. 4 timer.
En fyldig, fiberrig og mættende salat. Kan være et måltid med brød til, men kan også serveres til kød, frikadeller, pølser mv. 125 g vasket og hakket frisk grønkål 300 g kartofler 1/2 knoldselleri (eller 2 store pastinak/persillerod) 3 store gulerødder 2 store rødbeder eller 4 små syltede løg (se her ) koldpresset rapsolie salt, peber, 1 tsk. stærk paprika/chili eller ras el hanout 1-2 spsk. honning.
Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl sellerien, og skær den i skiver og i mundrette stykker. Vask og tør kartofler, og skær dem i mundrette stykker (ikke små stykker). Skræl gulerødder og rødbeder og skær ligeledes dem i mundrette stykker. Bland kartofler, selleri og gulerødder – men ikke rødbederne, med rapsolie, og krydr med salt, peber og et stærkt krydderi efter eget valg. Bland rødbedetern med olie, salt og peber, ras el hanout og lidt honning. Anbring dem ved siden af de øvrige rodfrugter og bag dem. Hæld grøntsagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i 20 minutter. Afkøl dem. Bland de afkølede, men gerne lune, rodfrugter MINUS rødbedetern med hakket grønkål og syltede løg inkl. lidt af sylteeddiken fra de syltede løg. Læg 3/4 dele af rødbedeternene på salaten, bland forsigtigt, og læg til sidst de sidste rødbeder på som pynt. Rødbederne farver salaten, så derfor holdes rødbederne adskilt ved bagning, og vendes forsigtigt i til sidst. Men de smager forrygende i salaten.
Et bud på et vitamin-kick fra dagens start, i en økonomisk udgave! 1 person: 2-3 dl vand 1/2 agurk 1 håndfuld persille uden stilke 10 sprøde salatblade eller et par fine kålblade 1 lille syrlig-sødt æble 1 cm frisk ingefær
Halver agurkestykket Skyl persillen, fjern stilkene og tør det i køkkenrulle. Skyl salatbladede, tør dem let og fjern rodstykket Fjerne kernehuset fra æblet og skær det i stykker
Prop alt i blenderen og kør til en grøn masse. Drik med det samme, evt. med isterninger!
Fatheaddej: en dej, hvor ost mere eller mindre afløser mel. Ost opfører sig lidt som mel, og kan danne en struktur der minder om gluten. Det er et brød med et betydeligt fedtindhold, hvilket dog ikke virker sådan når det spises, det er let som et traditionelt valnøddebrød, og spises primært af mennesker på LCHF kost. Det er glutenfrit og hvis det spises i moderater mængder kan det spises af alle, der har ønsker et glutenfrit brød.
Tænd ovnen på 170 grader varmluft Kør osten i en foodprocessor til en grovmel konsistens. Hak valnødderne groft. Pulveriser pulverkaffen til et fint pulver. Bland mandelmel/havremel, valnødder, salt, bagepulver, Pofiber, Fiberhusk, pulverkaffe sammen i en skål. Tilsæt æg, æggehvider og olie, og rør dejen sammen. Hvis den er tør og ikke helt vil samle sig, så tilsæt et par skefulde koldt vand og rør til det samler sig, det må ikke blive vådt og klistret, men fast og ganske let fugtigt. Lad dejen hvile et par minutter. Saml dejen til et brød på en bageplade med bagepapir, glat overfladen med fugtige hænder til alle revner er væk. Rids evt. toppen. Pensl med æg, yoghurt, kaffe, nøddeolie eller lignende, hvis du vil have en skinnende overflade, men det skal nok blive brunt/gyldent uden strygelse. Sæt brødet i ovnen, og bag 55-65 minutter, afhænger af din ovn, hold øje med brødet de sidste 55 minutter, så det ikke får for meget. Det skal lyde hult, når du banker på skorpen og i bunden. Det bliver meget fastere at føle på, når det afkøler.
Lækkert smagende og nemme glutenfri boller med et godt tilskud af grønt, eller rødt☺ Bagt uden hævemiddel, så de er gode for mennesker med histamin-intolerance. De hæver ikke, men bager sig lette, luftige og sprøde.
Opskrift 10 -11 boller: 500 ml lunkent vand 3 tsk. Fiber Husk eller 3 spsk. loppefrøskaller (Fiber Husk kan opsuge mere vand end loppefrøskaller, derfor mere når der bruges loppefrøskaller) 2 spsk. raps eller olivenolie 2 tsk. salt Evt. 2 tsk. kanel eller kardemomme eller begge dele, eller fennikel frø sammen med pastinak! 150 revne grøntsager, f.eks. persillerod/pastinak/rødbede/gulerod/rød peber/æble – jeg brugte gulerødder i første portion og rødbede i anden portion, super godt begge dele 100 g havregryn 100 g havremel (evt. blendede glutenfri havregryn) 125 g hirse- eller boghvedemel 100 g solsikkekerner eller græskarkerner
Tænd ovnen på 200 grader. Riv grøntsagerne. Rør havregryn, havremel, og hirse- eller boghvedemel sammen i en skål. (Tilsætter du krydderier, så rør det ud i melet) Bland lunkent vand og loppefrøskaller (Fiber Husk) i en anden skål, pisk det sammen i 10 sekunder med et piskeris. Tilsæt olie og salt og pisk det sammen, tilsæt grøntsager og pisk igen. Pisk melblandingen i væsken med grøntsager lidt efter lidt, hvis det bliver for stift til piskeriset, så rør med en grydeske. Ælt dejen sammen med hænderne et par minutter til sidst. Det er en klistret og lidt tung dej, tilsæt IKKE mere mel, selv om den er ret klistret. (Bollerne bliver helt lette ved bagning). Læg bagepapir på en bageplade, sæt dejen på pladen med fugtige hænder eller en ske. Glat bollerne med bagsiden af en ske du fugter hele tiden i koldt vand, pensl med lidt olie og drys evt. havregryn eller frø på. Tryk toppingen fast på bollen. Sæt i ovnen og bag bollerne i 40 minutter. Afkøl bollerne helt, før du skærer dem over.
Hampefrø er sundt og lækre, de har et optimalt forhold mellem omega 3 og 6 fedtsyrer, brug dem f.eks. til drys på salat!
Et lille øko hokkaido eller butternut græskar økologisk jomfru raps- eller olivenolie salt, peber (evt. røget paprika) 250 g øko cherrytomater 100-150 fetaost (gerne den i krydderolie) 1 lille bdt. persille 4-6 spsk. rå øko hampefrø Evt. saft og skal fra en øko citron
Tænd ovnen på 200 grader. Skær græskarret i stykker/skiver med skræl, men uden kerner. Pensl stykkerne/skiverne med lidt olie, og drys eller kværn salt og peber, og måske røget paprika, på. Bag græskarret 20-30 minutter ved 200 grader, afhænger af hvor bagte du bedst kan lide græskarskiverne. Afkøl let. Skær tomaterne i halve eller kvarte. Skyl, tør og hak persillen. Læg græskar i bunden af serveringsfadet, kværn lidt salt og peber over, læg tomat på, læg fetaost på. Dryp eventuelt citronsaft/revet citronskal på, og drys så persille og hampefrø over.
En herlig påskespise – en herlig ret hele året i virkeligheden!! Tager lang tid at lave, men smager så forrygende at det er det hele værd.
4-6 personer:
1 stor lammekølle eller lammebov med ben (mindst 2 kg, gerne mere) vand laurbærblade salt, peber 3-4 fed hvidløg 1 spsk. Herbamare urtebouillon skræl fra 1 øko citron (i lange strimler, ikke revet)
Krydderblanding 1: 5 hele allehånde og 5 hele nelliker, hel lille stykke hel kanel, 1 stjerneanis, 1 tørret chili, 1 spsk. hel spidskommen, 1 spsk. hel koriander
Lav nogle dybe rids i køllen (boven), og masser salt og peber godt ind i kødet. Læg den i en bradepande, hæld ca. 2 cm. koldt vand i bunden. Læg laurbærblade, krydderier, citronskal og bouillon ned i vandet. Dæk bradepanden med folie. Sæt i en 110 grader varm ovn, og lad det hele står og hygge sig i 10-12 timer. Tag køllen op af kogelagen, og gem lagen. Afkøl kødet, riv så det møre kød fra benet og læg det i en skål.
Lav en marinade af: sigtet kogelage, hvor krydderierne er fjernet 1 dl æbleeddike (eller anden mild eddike) 1-2 spsk. honning salt eller Tamari (god soyasauce) friskpresset hvidløg eller hvidløgspulver 1 tsk. chilipulver/chiliflager
Kog det hele sammen et par minutter, smag til efter egen smag. Afkøl lagen lidt, og hæld den så over det revne lammekød.
Hak 1/2 bdt. bredbladet persille groft, og riv skallen af en øko citron. Bland persille og citronskal med lammekødet. Anret det marinerede lammekød i et smukt fad. Pynt med lidt mere persille eller andre friske krydderurter, evt. citronbåde.
NB. Der kan bruges andre krydderier i stegningen, eller blot suppeurter. Og det færdige kød kan vendes med urter, kapers, barbecue dressing, der er ingen begrænsning.
Kage i glas, praktisk at tage med på tur, spise udendørs, eller bare fordi det er sjovt!
4 glas:
4 skiver kage i mindre stykker 2 dl creme fraiche vaniljepulver 50 g hvid chokolade frysetørret hindbær
Rør creme fraiche op med lidt viljepulver (ell. vaniljesukker). Skær 4 stykker kage ud, og skær hver stykke kage i mindre stykker. Smelt hvid chokolade over vandbad, og bland den smeltede chokolade med lidt frysetørret hindbær. Jeg brugte et fintmalet frysetørret hindbærpulver, men frysetørrede hindbærpulver, som er mere crunchy kan også bruges.
Fordel først creme fraichen i glassene. Læg kagestykker ovenpå, og pynt med smeltet hindbærchokolade. Sæt køligt til de skal spises.
Start dagen før salaten skal bruges med at koge kyllingen!
Kyllingesalat til 6 personer: 1 øko kylling cirka 1300 g vand, løg, salt, peberkorn, laurbærblade 1 øko squash 250 cherrytomater 2 håndfulde friske øko basilikumblade 100-150 g grønne oliven uden sten 1/2 dl koldpresset øko jomfru olivenolie 1/4 til 1/2 dl øko æbleeddike 1 spsk. honning salt, friskkværnet peber evt. 2 tsk. tørret basilikum eller oregano
Kog kyllingen eller læg den i en stegesom med vand mindst halvt op af kyllingen. Læg 1 løg (halveret) og 4 laurbærblade i gryde eller stegeso, plus 1 spsk. salt og 10 hele peberkorn. Koges kyllingen skal den have 1 time, steges den i stegeso skal den have mellem 5 og 6 kvarter. Bruger du stegeso skal kyllingen lægges med brystet ned i væsken, så det ikke bliver tørt. Efter kogning/stegning afkøles kyllingen helt, evt. natten over. Parter og pil kyllingen, alt skind fjernes, og kødet rives eller skæres i mundrette bidder.
Skyl, tør og halver tomaterne. Er de store kan de skæres i kvarte. Skyl og tør squashen. Halver den på tværs, halver halvdelene på langs, skær de kvarte squash i strimler og så i små tern. Tag olivenerne op af evt. væske. Pisk dressingen sammen. Læg kyllingestykkerne på et fad. Placer alle grøntsager og olivenerne rundt i kanten, hæld dressing over grøntsagerne og lidt på resten af kyllingen i midten. Pynt med friske basilikumblade.
PS: Kyllingesuppen (uanset om den er kogt eller “stegt” i stegeso er en glimrende grundsuppe til en fiskesuppe, grøntsagssuppe eller gryderet.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.