Vores helbred og velvære er designet af det vi putter i munden!

Vores helbred og velvære er designet af det vi putter i munden!

Vores tarmvæg huser 70 procent af vores immunsystem, så hvis du vil arbejde med din sundhed, så start med at gøre dine tarme sunde!

Sundheden i tarmen påvirker hele kroppens helbred. Dine tarme skal nedbryde din mad, absorbere vitaminer, mineraler, polyfenoler og så videre, holde giftstoffer ude, og samtidig selv producere mange af de kemiske stoffer er holder dig kørende: hormoner, signalstoffer, vitaminer, med mere. Noget af en opgave, og for at disse opgaver kan løses skal dine tarme fungere optimalt.

Selv i en perfekt verden er det et stort arbejde for vores tarme at afbalancere sit arbejde.
I den reelle verden er der mange ting der kan slå tarmbiomet ud af balance:

1.
Junk food, fast food, højt raffineret mad, mad uden fibre, færdigretter af lav kvalitet med madkemi og stoffer tarmen ikke kan genkende. Disse sundhedsfattige fødevareemner giver de dårlige tarmbakterier og gær mulighed for at gro i tarmen, hvilket nedbryder tarmens økosystem.

2.
Overforbrug af medicin som penicillin, anti-inflammatorisk medicin som Ipuprofen, aspirin, visse gigtmidler, midler mod for meget mavesyre og steroider ødelægger tarmens normale fordøjelsessystem.

3.
Tarminfektioner og tarmubalancer som bakterieovervækst i tyndtarmen, irritabel tyktarm, candida svamp og parasitter i fordøjelsessystemet.

4.
Påvirkning af giftstoffer fra vores miljø, herunder kviksølv og skimmelsvamp.

5.
Utilstrækkeligt med fordøjelsesenzymer på grund af stress, mavesyredæmpende medicin, og mangel på zink, kan alle føre til at din fordøjelse ikke fungerer som den skal.

6.
Stress. Kronisk stress ændrer dit tarmbiom med en opblomstring af dårlige tarmbakterier, hvilket kan medføre en utæt tarm (leaky gut), der igen kan medføre inflammation.

Prøv at arbejde dig ud af det der påvirker din tarm – og dermed dit generelle helbred – og begynd at arbejde bevidst med:
– fiberrig plantebaseret mad (30 slags om ugen, diversitet betyder mere end mængde, for alle plantefibre gør noget forskelligt i tarmen) – helst grøntsager med masser af farve: rød, grøn, gul, violet…
fermenteret og syltet mad (pickles, syltetede grøntsager, kimchi, kraut, kombucha, kefir, yoghurt, parmesanost og blå ost)
– omega 3 rige fødevarer (fisk, skaldyr, rapsolie, valnøddeolie, valnødder, olivenolie, mandler, sesam, avocado og jordnødder, soyaolie, soyabønner, hørfrø, chiafrø)

– zinkholdige fødevarer (kød, fisk, skaldyr, valnødder, fuldkorn)
mad af god kvalitet, gerne økologisk (dine tarmbakterier reager negativt på pesticider og anden kemi)
gennemgå hjemmet, tøjet, makeup og andre skønhedsprodukter, og kontoret, for skadelig kemi og tjek for skimmelsvamp
brug mad som medicin og drop eller skær ned på håndkøbsmedicin som Ipuprofen og mavesyredæmpere

Så får dit helbred et spark i den rigtige retning!

Læs mere i sitets øvrige indslag om tarmbakterier, for mere specifik viden på de omtalte områder!

Inspiration fra funktionel mediciner Dr. Mark Hyman, dr.hyman.com

Grøn efterårspasta med trøffel-svampesauce!

Grøn efterårspasta med trøffel-svampesauce!

En nem ret, hvor saucen er baseret på en flødeost fra Philadelphia med svampe og trøffel, som kan købes hos Føtex, Bika, Coop, nemlig etc. Retten har en pænt høj plantediversitet, og fodrer dine sunde tarmbakterier!

1 savoykål (måske knap det hele)
1 stort løg (eller 2 mindre)
2 dl edamamebønner, optøede fra frost
2 faste pærer
olivenolie, salt, peber
1 bæger Philadelphia trøffel smøreost

400 g fuldkornspasta

Sæt vand over til pasat, og kog pastaen som angivet på posen.

Fjern de yderste blade fra savoykålet. Skær det i skiver, og så i strimler.
Pil løget og skær det i tynde både.
Halver pærerne, fjern kernehuset og skær i tynde både.

Opvarm olivenolie til god middelvarme, og sauter savoykål og løg 5 minutter, tilsæt salt og peber undervejs.

Tilsæt edamamebønner og pærer, og sauter videre 5 minutter, mens der tilsættes yderligere lidt salt og peber.

Tilsæt flødeosten i skefulde, måske af to gange, hvor der røres mellem tilsætningerne, til flødeosten smelter ud i grøntsagerne. Det tager cirka 5 minutter.

Smag til med salt og peber.

Læg pasta i bunden af et fad, læg grøntsagssaucen ovenpå, bland ganske let og server straks.

Smuk salat med jordbær, vandmelon og agurk!

Smuk salat med jordbær, vandmelon og agurk!

En crispy salat der hydrerer kroppen, og med sit fetadrys forbedrer saltbalancen!
Ikke en mættende salat, så lav den som tilbehør.

Farverne i grøntsager og krydderurter er sundhed i sig selv. Farverne bruger planterne til at tiltrække insekter og/eller til beskyttelse, og disse farver er også sunde for os mennesker.

Den grønne farve stammer fra klorofyller, de gule, orange og røde farver fra karotenoider eller betalainer og de blå, violette og røde farver fra anthocyaniner.

Brug gerne øko versioner, særligt på jordbær, for ikke-øko indeholder mange pesticider:
1 pose salatblanding
1/2 lille vandmelon
1 bakke jordbær
1 lille agurk
1 hårndfuld krydderurter, gerne med blomster
100 g fast feta
jomfru olivenolie, salt og peber

Læg salatblanding i bunden af et fad.

Skær skallen af vandmelon, skær i skiver, skær i stave og så til sidst i mundrette tern.
Skær den grønne stilk af jordbærrene, fjern eventuelle pletter, og skær så i skiver.
Skær tynde skiver af agurken.

Arranger jordbær, melon og agurk på salaten. Drys med salt og peber.

Riv krydderurterne i stykker og læg på, drys med eventuelle blomster fra krydderurterne, eller andre spiselige blomster i blade eller små stykker.

Smuldr fetaosten på salaten til sidst. Brug eventuelt kun halvdelen som drys og server resten til.

Dryp lidt god øko olivenolie på og server olie til salaten, man selv kan dryppe på.


Hvordan får jeg en sund, alsidig og grøn kost med histaminintolerance og andre fødevareintolerancer?

Hvordan får jeg en sund, alsidig og grøn kost med histaminintolerance og andre fødevareintolerancer?

Mange med histaminintolerance og andre intolerancer eliminerer grøntsager, der indeholder histamin eller trigger histamin i kroppen, eller giver uro i maven, og får derved en begrænset plantediversitet! Det er uheldigt, for plantediversitet er vigtig for din tarmsundhed, og tarmsundhed er vigtig for et godt helbred!

Når du eliminerer mange grøntsager og andet fra planteriget konsekvent, fordi de synes at belaste dit helbred, så kan det være en trussel mod dit helbred på langt sigt. Elimination er ikke vejen til et bedre helbred, heller ikke for de af os med histaminintolerance eller andre fødevarerelaterede intolerancer!

Plantediversitet er vejen til et stærkere og bedre helbred, da plantediversitet er det bedste middel til en stærk og god tarmflora, og tarmfloraen er det der afgør om dit helbred er godt eller skidt.

De fleste af vores hormoner og signalstoffer produceres i tarmen, også de der styrer humøret, og tarmen styrer vores immunsystem. Med det i mente er det ikke så svært at forstå, at en god tarmflora er adgangsbilletten til et godt helbred. Læs mere her og her!

Generelle fødevareintolerancer behandles i andre artikler, nedenfor gennemgås histaminintolerance. Dog er de generelle råd gældende ved alle intolerancer.

Histaminintolerance
En intolerance, som ikke kan beskrives meget konkret, for den er svær at forske i, men det er intolerance, hvor man får oparbejdet et histaminoverskud i kroppen. Formodentlig enten fordi:
– du mangler et eller flere enzymer i kroppen, som skal nedbryde histamin (alle producerer histamin, som en del af fordøjelsen, og i forbindelse med inflammation)
– du producerer mere histamin end din krop kan nedbryde grundet allergier, andre intolerancer, inflammation, herunder stress

Histaminintolerance kan give en række ubehagelige reaktioner fra mave-tarmproblemer til hudreaktioner, hjertebanken, migræne, ledsmerter, angst, depression mm. Se mere på histaminintolerance.dk. Vær dog opmærksom på, at også andre intolerancer, allergier og sygdomme giver den slags reaktioner. Registrer dine reaktioner over en rum tid, før du giver dig selv “diagnosen”, eller tag en test, se her eller her.

Histaminintolerance, hvad og hvordan?
Find listen, der siger noget om histaminniveauer i frugt og grønt, + andre plantebaserede fødevarer som diverse slags mel, te, kaffe, kakao, og kød/mejeriprodukter mm, på histaminintolerance.dk. Eller download appen: “All I can eat” i Apple App Store (gratis).

Lagrede, røgede og meget modnede fødevarer, herunder dåsemad, lagrede oste og vin kan ofte give udfordringer ved histaminintolerance. De er dog ikke farlige for dig, men kan udløse ubehag. Og disse fødevarer kan du udelade, hvis du kan mærke at de sender din krop på en ubehagelig rejse, uden at du kommer i mangeltilstand.

Plantebaserede fødevarer (minus det der kan drikkes) kan kroppen dog ikke undvære uden konsekvenser for dit helbred.

Histaminintolerance og plantefødevarer
Nogle grøntsager og frugter indeholder histamin, andre kan trigge histamin i din krop. Men at du kan finde en grøntsag, en frugt, mel etc. på en histaminliste er ikke det samme som at du reagerer på det, selv om du har histaminreaktioner. Du skal selv mærke efter, hvad der giver dig ubehagelige symptomer (se ovenfor). Bemærk også, at selv om en grøntsag (frugt etc.) giver dig problemer på et tidspunkt, så er det ikke sikkert det er sådan nogle uger senere, for dagsformen i din krop betyder meget for, hvordan dit histaminniveau er/opleves.

Bemærk at stress, forårsaget af psykiske påvirkninger, eller fysisk stress forårsaget af fødevarer af dårlig kvalitet (fast food, færdig mad af ringe kvalitet), og sukker, alkohol, rygning, madkemi, pesticider i mad eller i dit miljø, kan medvirke til at du får intolerancesymptomer, idet disse faktorer svækker din krop. Og når din krop råber “hjælp”, så vil det foregå som smerter, maveproblemer, eksem, hovedpine og den slags.

Histaminintolerancens double loop problem!
Som ovenfor beskrevet vælger mange med histaminintolerance at eliminere mange grøntsager, frugt og andre fødevarer fra deres diæt, i angst for at disse skal hæve deres histaminniveau og give problemer. Og når man udelukker mange fødevarer, så sænker man diversiteten i bakterieindholdet i tarmen, og hæver kroppens “bekymringsniveau”.

Det får to negative konsekvenser for helbredet:
A:
For få typer af grøntsager gør det svært for de gode bakteriestammer i tarmen at trives.
Det vigtigt for fordøjelsen med en høj plantediversitet (se mere her om hvad der falder under planteføde) for sikring af en stærk tarmflora med gode bakteriestammer. Og tarmfloraen er din krops styringscentral, den der sikrer dig sundhed!

B:
Stærkt begrænsende elimininationsdiæter “bekymrer” din fordøjelse/tarmen, den bliver svag, og reagerer med smerter, forstoppelse eller diarre, hvilket igen kan give ubehag og smerter andre steder i kroppen.

Elimination betyder oftest udelukkelse af fødevarer, der kan styrke dit helbred helt generelt grundet elementes indhold af vitaminer, mineraler, antioxidanter – og antihistamin. En del fødevarer indeholder både komponenter der kan hæve dit histaminniveau og sænke det!!

Med andre ord, når man bruger elimination som værktøj mod histaminproblemer, kan man risikere at svække sin fordøjelse og sit helbred, og opleve flere helbredsproblemer end før diæten.

Disse negative konsekvenser kan forøge dit problem med nedbrydning af histamin, og du vil derfor forøge dit problem i stedet for at løse det!

Hvordan tackler jeg så mine histaminudfordringer i forhold til plantefødevarer?
Hav højest strikse eliminationsperioder på 4 uger af gangen, og med lange perioder i mellem, hvor du ikke spiser strikst.

Spis så mange grøntsager/så meget plantebaseret mad som muligt. Både grøntsager (inkl. natskyggefamilien), frugt, krydderurter, krydderier, korn, mel, ris, hirse, amarant, boghvede, nødder, kerner, oliven, planteolie, kaffe, te etc.
Hvis du fjerner en grøntsag/et fødevareelement for en periode, så tilføj et andet, så du hele tiden spiser diverst, for en god tarmflora og et robust fordøjelsessystem.

Sæt dig ind hvilke fødevarer der tilbyder naturlig antihistamin, som kan styrke dig og din krop, se f.eks. her.
Men igen spis så bredt så muligt, udelad så lidt som muligt. Plantebaserede fødevarers vitamin og antioxidant indhold er det bedste forsvar mod histaminoverskud i kroppen. Spis også gerne lidt fermenteret mad og surdejsbrød, det kan du træne dig op til at kunne tåle, og når du kan det, så booster det fermenterede dit tarmmiljø til nye og bedre højder.

Før gerne maddagbog, hvor du noterer, hvordan du har det efter indtagelse af diverse fødevarer. Men husk at det kun sjældent er nødvendigt helt at bandlyse en plantefødevare.
Eliminer kun fødevarer, der får dig til at have det dårligt, og kun for en kort periode – så genintroduceres det i et lille omfang. Skriv så, hvordan fødevaren nu influerer på din krop.

Træn din krop til at kunne tåle stort set al plantebaseret mad. Vores fordøjelse, tarme, nervesystem og metabolisme kan trænes lige som dine muskler.

Træningen foregår som en kombination af at spise stort set alt plantebaseret, og at overbevise din vagusnerve og din hjerne om, at det kan du godt tåle.
Vedrørende tarm-vagusnerve-hjerne forbindelsen, læs her.
*Tænk-positivt-træningen består i at du fokuserer på al det gode (anti-inflammation, anti-histamin, antioxidanter) du får ind i kroppen, når du spiser planteføde, som styrker din krop og hjælper den til at slippe af med sit histaminoverksud, gennem bedre tarmflora og mindre stress (at fokusere på fødevareintolerancer er meget stressende for både krop og hjerne).

Og endeligt består træningen i at undgå at spise og gøre det, der virkelig kan hæve histaminoverskuddet i din krop, nemlig ringe mad, stress og inaktivitet.

Undgå!!
Mad med madkemi, junk food, dårlige færdigretter med ingredienser som hverken du eller din krop forstår.
Dårligt fedtstof, friture, transfedt, chips o. lign. på tvivlsomme olier…
Raffineret sukker, flydende sukker (sodavand, også light).
(Industrielt fremstillet) brød af ringe kvalitet, overgæret, og bagt på mel af korn med kunstigt vokseværk , pesticider ec.
Pesticider, køb så økologisk som du kan.

Miljøgifte i tøj, skønhedsprodukter, dit hus, møbler, rengøringsmidler, plastik mv.

Diæter der fokuserer på at udelukke fødevarer, som kulhydrater, fedt eller lignende.

Stress, og for lidt søvn.

Ikke at bevæge dig, men sidde stille og føle dig elendig. Bevæg dig så godt du kan, det er ikke intensiteten, men det at bruge kroppen, der sender vigtige signalstoffer rundt i kroppen om at livet er godt!

*Beskrives af Yasmine, der en heling histamin veteran (www.healinghistamine.com) i indledningen til hendes kogebog “The anti-cookbook paleo”.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har behov for at arbejde med din histaminintolerence, og mener at ovennævnte kan blive en vej for dig til et stærkere helbred! info@sundmadsundtliv.dk.




Kødboller i krydret tomatsauce med pasta!

Kødboller i krydret tomatsauce med pasta!

En tomatsauce fyldt med grøntsager og varme krydderier, intens og krydret. Høj plantediversitet.

Jeg lavede retten med kyllingekødboller fra Allegården (øko kyllinger), men alle slags kød- eller vegeboller kan bruges. Bruges færdiglavede kød-vegeboller, så sikr dig at der kun er naturlige bindemidler som æg, mel, havregryn, ris, loppefrø o. lign. i.

Lav selv kødboller, så har jeg en opskrift her.

Tomatsauce:
500 g hakkede (eller revne) øko grøntsager inkl. løg
2 pakker purede tomater eller 2 dåser hakkede tomater, som du blender
2 fed hvidløg eller 1 tsk. hvidløgspulver
1-2 tsk. Ras El-Hanout eller 1 tsk. chilipulver
2 tsk- røget paprika
2 tsk. sød paprika
1/2 til 3/4 dl olivenolie (en god olivenolie giver tomatsaucen karakter!)
salt, peber, lidt honning

Varm olien op og brænd krydderierne af.

Tilsæt alle de hakkede grøntsager, og sauter dem 5 minutter.

Tilsæt de purede tomater, salt og peber, kog det hele op, og kog det i 30 minutter ved middelvarme.
Smag til med salt, peber og lidt honning eller sukker.

Læg de færdige kød- eller vegeboller i tomatsaucen og kog dem med i 7-8 minuter.

Kog pasta efter anvisning på posen. Hæld vandet fra og bland pasta i saucen.

Server gerne med parmesanost, som man selv river over retten.


Blomkåls-tabbouleh, et herligt tilbehør!

Blomkåls-tabbouleh, et herligt tilbehør!

En smagfuld og kraftfuld blomkålssalat!

1 stort blomkålshoved
250 g øko cherrytomater
1 dl friskbælgede ærter (eller frosne små fine ærter, optøede)
1 lille øko agurk
1/2 salatløg
50 g pistacienødder (med eller uden salt)

Dressing:
1/2 dl øko olivenolie
1-2 tsk. sesamolie
salt, peber, flydende honning
1-1,5 dl friskhakkede krydderurter (kan være persille, basilikum, oregano, timian, koriander, kørvel, purløg – alt hvad haven eller butikken byder på)
1 øko citron, revet skal og saft

Kør blomkål til en rislignende konsistens i en foodprocessor.

Bælg ærterne.

Vask, tør og halver cherrytomaterne (eller skær i kvarte).

Vask og tør agurk, halver den, og skær halvmåneformede skiver af hver halvdel.

Pil løget, og hak 1/2 løg fint.

Vask. tør og hak alle krydderurterne.

Riv og pres citronen.

Rør dressingen sammen til en grøn, syrlig-sødlig dressing.

Bland salatingredienserne, gem lidt pistacienødder, hæld dressing på, pynt med de sidste pistacienødder, og server.


Surdejsbrød kan styrke vores gode tarmflora og immunsystem!

Surdejsbrød kan styrke vores gode tarmflora og immunsystem!

Surdejsbrød bagt på økologisk pesticidefri mel, fuldkorn og kerner supporterer god tarmflora og et effektivt immunsystem!

“Surdej er levende, og en del af vores mikrobiom. Bakterierne er på vores hænder og i melet. En af vores stærkeste allierede til at holde vores immunsystem stærkt er vores egne gode bakterier, som vi kan styrke yderligere med godt surdejsbrød.” Citat Vanessa Kimbell, engelsk surdejsspecialist.

God tarmflora er essentiel for et sundt og godt liv, og hjerneforsker og sundhedsekspert Miguel Toribio-Mateas siger:
” Vores egne mikrober er på arbejde i hele kroppen, både indeni og uden på, som vores allierede. Vores tarmbakterier sikrer to vigtige former for beskyttelse imod patogener (sygdomsfremkalden bakterier). Først, så konkurrerer de med patogenerne om plads og næring. Hvis vi spiser mad som understøtter de sunde tarmbakterier, kan de undertrykke patogenernes mulighed for at vokse og til sidst udradere dem. De gode tarmbakterier kan også forstærke vores krops immunsystem, og og trigge vores tarmforing til producere anti-patogene substanser. De gode tarmbakterier bor i og rundt om et slimlag, som beklæder indersiden af af vores epitelcellelag. Dette gode slimlag gør det svært for patogener at bevæge sig fra tarmen ud i blodet, og det er en af grundene til, at det er vigtig at understøtte dine gode tarmbakterier med sund mad.”

Fibre
Fibre er meget vigtige fordi de fodrer de gode tarmbakterier. Hvis du spiser for få fibre har studier vist, at tarmbakterierne kankan begynde at spise af slimlaget i tarmen, for at få næring, og det kan medføre utætte tarme, der igen medfører at patogner kan passere ud i din krop.

Fibre fodrer som sagt de gode tarmbakterier, f.eks. stammerne Bifodobakterium og Lactobacillus. Når de vokser sig stærke kan de konkurrere med patogener om pladsen i dine tarme, og om den gode næring.

Fermenterede fibre (fermenterede gennem dejens tilblivelse), som din egen krop ikke kan nedbryde, producerer kort-kædede fedtsyrer (SCFA). Disse fedtsyrer hjælper dine tarmbakterier med at beskytte dine tarmslimhinder og slimlaget i tarmen.

Vigtigheden af bio-tilgængelighed i fibrene!
Surdejens langsomme fermentering øger biotilgængeligheden af vigtig næringsstoffer i brødet. Det hjælper med at nedbryde fytinsyren i hveden, hvilket igen åbner op for tilgængeligheden af kornets mineraler, vitaminer og polyfenoler i tarmen. Syrningsprocessen der sker under surdejens fermentering øger den proteolytiske aktivitet i enzymer og proteiner, hvilket hjælper med at nedbryde gluten. Alle med utætte tarme har risiko for at få en inflammationsrespons på gluten, hvor denne ikke nedbrydes, og det er vigtigt at hjælpe kroppen mod unødig inflammation, for det sætter kroppen i alarmtilstand.

Surdejsbrød kan hjælpe til kontrol af dit blodsukker
Surdejsbrød kan hjælpe mange med kontrol af deres blodsukkerniveau. Den lange fermentering nedbryder sukkeret i melet og skaber blandt andet resistent stivelse.
Modsat almindelig stivelse, kan vores egne fordøjelsesenzymer ikke nedbryde resistent stivelse og optage sukkeret fra stivelsen til resten af kroppen. Almindelig stivelse bliver nedbrudt til sukker/glukose, som kroppens celler kan udnytte til at producere energi. Resistent stivelse er derimod ufordøjeligt. Det passerer direkte gennem din tarm og ender i tyktarmen, hvor det nedbrydes af de gode tarmbakterier. Nøglen til et frodigt og sundt økosystem i tarmen ligger derfor i et dagligt indtag af både resistent stivelse og kostfibre (Citat: Stig Ladefoged, se mere her).

Øg diversiteten i tarmen
Generelt kan man sige, at et diverst tarmbiom er lig med et stærkere immunsystem og et bedre helbred. Og det du spiser spiller en kæmpe rolle i forhold til at opretholde et sundt mikrobiom i tarmene. Anvend derfor gerne en botanisk blanding indeholdende fuldkorn, krydderurter, spiselige planter, quinoa, hirse, tørrede linser eller bønner (kørt i en mølle eller blended til pulver, se her), kerner og frø, krydderier mv. Og brug ølandshvede, purpurhvede, byg, rug, plus gamle kornsorter som emmer, enkorn og spelt. Alt sammen giver en forhøjet diversitetsscore, som påvirker dit tarmbiom til større diversitet, som igen giver dig et stærkere immunsystem.

Indarbejd mere probiotica i din kost
Der er evidens for, at du kan understøtte dit immunsystem ved at indtage flere levende gode tarmbakterier. Spis fermenterede fødevarer til dit brød, som kraut, sauerkraut, kimchi, og suppler med kombucha, kefir og god yoghurt. Brug miso i madlavning i stedet for bouillon, og brug gerne tang i mange retter, som smagsforstærker. Svampe og krydderurter er også probiotica, ligesom hvidløg og løg.

Sænk dit stressniveau
Det sænker dit stressniveau at bage surdejsbrød. Stress kompromitterer dit immunsystem, da høje niveauer af stress reducerer din evne til at bekæmpe sygdomsangreb på din krop. Det er stressbekæmpende at fokusere på øjeblikket, være hundrede procent til stede i det du laver. Prøv når du blander mel og vand til dej virkelig at mærke dejen blive til under dine fingre. Tænk på hvordan dette brød nærer dig og dine nærmeste med optimal sundhed. Del gerne brødet med både familie og venner og mærk hvordan de gode relationer næres!

Gå endelig i gang med at bage surdej – hvis du ikke allerede gør det!

Grøn sommer gæstefrokost med starter, forret, salat og dessert!

Grøn sommer gæstefrokost med starter, forret, salat og dessert!

En let og grøn frokostmenu, overskuelig i tid og stor i smag!

Starter: crudite (rå grøntsagerstave) med mayonnaise

Første ret: omelet med citrus-marineret mozarellaost

Anden ret: grøn salat med varmrøget laks, tigerrejer og hindbær vinaigrette

Dessert: bær på mascaponecreme med mysli

Starter:
6-8 små nye gulerødder
1 bdt grønne asparges
8 spsk. god mayo

Små nye gulerødder (inkl. lidt af toppen) og grønne asparges skæres i tynde stave, sættes i et højt glas med et par spiseskefulde god mayo i bunden. Jeg brugte en trøffel-pesto mayo. Hver gæst skraber mayo op med sine grøntsagsstave.

Omelet med citrusmarineret mozarella:
4 øko æg
8 spsk. vand
krydderurter, gerne med blomster
salt og peber
olivenolie
2 store mozarellaer
skal og saft fra 1/2 øko citron
8 cherrytomater

Citrus-marineret mozarella
Riv citron, pres saft. Rør begge dele med 2 spsk. olivenolie og lidt salt og peber.
Pil de to mozeraller fra hinanden i store flager/stykker. Læg dem i skålen med marinade, rør forsigtigt rundt.

Omelet
Skyl og tør krydderurter. Pluk bladene af. Nogle bruges på omeletten, andre blade gemmes til afsluttende pynt.
Pisk 4 æg med 8 spsk. vand. Tilsæt en 1 stor tsk. fint salt og godt med friskkværnet peber.
Opvarm lidt smør eller olivenolie på en pande, og når det er varmt tilsættes æggemassen, der skal være på panden til den er stivnet – ved middelvarme. Læg krydderurter på omelette, så de bager med og bliver integreret i omeletten.

Skær omeletten i kvarte, læg på 4 tallerkner. Læg marineret mozarella på. Der er måske lidt for meget ost, gem det til en salat eller pastaret dagen efter!

Pynt med halve cherrytomater, friske krydderurter og blomster.

Salat med varmrøget laks, tigerrejer og hindbærvinaigrette:
125 g varmrøget laks
150 forkogte tigerrejer
10-15 friske ærtebælge
1 pose øko salatblanding eller 1 salathoved efter eget valg
8 ananaskirsebær eller 1/2 mango
60 g øko blåbær
1 majskolbe (måske bruger du ikke det hele, hvis kolben er stor)
10 radisser
5 stilke frisk koriander
75 g hindbær
1/2 dl olivenolie
1-2 spsk. lys eller frugtrig vineddike
salt og friskkværnet peber

Læg to tredjedele af din (skyllet og tørret) salat i bunden af en skål eller et fad.

Bælg ærterne og fordel det meste på salaten.

Skær majskernerne fri af kolben og drys en stor del over salaten.

Fordel halvdelen af blåbærrene på salaten.

Skyl, tør radisserne og skær dem i skiver, fordel så de fleste over salaten.

Pluk laksen i mundrette stykker og fordel laks og rejer på salaten.

Læg resten af ærterne, radisserne og majsene på salaten.

Skær ananaskirsebær i halve eller mango i tern og læg på salaten.

Mas hindbærrene i en skål og hæld olivenolie og eddike på. Rør det rundt og smag til med salt og peber, evt. 1 stk. flydende honning. Det bliver en tyk dressing.

Fordel dressingen på salaten i små klatter. Pynt med korianderblade eller persille.

Bær på mascaponecreme med mysli:
10 jorbær
10 hindbær
200 g mascarpone
2 spsk. flydende honning
1/2 revet tongabønne (Mille og Mortar), ell. vaniljekorn fra 1/2 vaniljestang eller vaniljepulver (ell. vaniljesukker)

Rør mascarpone op med revet tongabønne eller vanilje og flydende honning.

Fjern den grønne stilk på dine jordbær og skær dem i tykke skiver.

Læg halvdelen af mascarponecremen i bunden af 4 små glas, læg bær på, læg mascarpone på igen, og drys med lidt god mysli. Læg evt. lidt bær på toppen.

Lånt billede, da jeg glemte at tage billede af min dessert, men ligner ret godt.








Sommerjuice eller smoothie, to dejlige læskedrikke!

Sommerjuice eller smoothie, to dejlige læskedrikke!

Kold hjemmelavet juice er skøn på en varm dag, ingen tilsætningsstoffer bare flydende sundhed, mums!
Sodavand og saft med sukker svækker dine gode tarmbakterier, mens juice på frisk frugt gør det modsatte.
Har du let til ustabilt blodsukker, så spis en sund snack samtidig med juicen, for at undgå blodsukkerstigning.

Er lavet på en juicer, men kan laves på en blender – så kan den sigtes, eller serveres som en smoothie.

Opskrifterne er til 1 stort glas eller to små.

Juice med ananas:
2-3 gulerødder afhængig af størrelsen
1/2 lille (eller 1/4 stor) ananas
1 tyk skive vandmelon
1×1 cm frisk ingefær
1/2 skive øko lime eller citron (juices med skrællen på)

Skær skrællen af ananassen og vandmelonen, og skær alt i passende størrelser til din juicer.
Juice gulerødder, vandmelon, ananas, ingefær og lime.
Hæld på glas med isterninger og nyd det!

Rødbede-vandmelon juice:
1-2 små rødbeder (ell. 1/2 stor rødbede)
1 tyk skive vandmelon
1/2 (måske lidt mindre) agurk
1×1 cm ingefær

Skær melonkødet fri fra skallen. Skræl rødbeden eller vask den grundigt, og skær alt i passende størrelser til din juicer.
Juice rødbede, agurk, melon og ingefær.
Hæld på glas med isterninger og nyd det!

Salat med avocado, kirsebær, feta og mormordressing!

Salat med avocado, kirsebær, feta og mormordressing!

En herlig og enkel salat, god til grillmad! God for dine tarme!

Jeg serverer salaten i portionsforme, men den kan også arrangeres på et fad!

Salat:
2 salatblade pr. spisende, jeg brugte hjertesalat, men al god crispy salat kan bruges
1 avocado pr. spisende
5-6 kirsebær pr. spisende
25-30 g fetaost pr. spisende
friske krydderurter

Vask og tør salatbladene grundigt. Der må ikke være vand på, det fortynder dressingen, når den hældes over.

Halver avocadoen, fjern stenen, skær i kvarte, fjern skallen og skær i både.

Vask og tør kirsebærrene, og fjern stenen. Brug en udstener eller skær kødet fri i en lang streng rundt om stenen.

Skær fetaen i tern.

Arranger salaten med salatblade i midten, avocado yderst, kirsebær og feta ovenpå. Drys med smukke krydderurter.

Dressing til 4 portioner:
2 spsk. øko jomfru olivenolie
2-3 spsk. piskefløde
saft og skal af en 1/2 øko citron (evt. lidt mere efter egen smag!)
1 tsk. fint salt
2 tsk. lys rørsukker

Pisk ingredienserne sammen, smag til, til en syrlig-sød flødesmag.

Hæld lidt over salaten, og server resten til.

Surdejsbrød med purpurhvede og rød botanisk blanding!

Surdejsbrød med purpurhvede og rød botanisk blanding!

Purpurhvede er en hvedesort med med et purpurfarvet skær. Farven kommer fra dets naturlige indhold af antioxidanten anthocyanin, det samme stof som findes i blå vindruer, blåbær og aroniabær. Farven er sundhed i sig selv. Kan bl.a. købes hos Meyer, Aurion og Danish rye and more.

1 brød:

400 g stærk øko hvedemel (proteinindhold over 11, kan tilsættes Manitoba, men brug ikke ikke Manibo alene, det overfermenterer let )
100 g fuldkorns purpurhvede
1/2 dl rød botanisk blanding (kan udelades, men øger plantediversiteten i brødet)
100 g opfrisket surdej
325 g vand + 25 g
12 g salt

NB: se forklaring på fagudtryk her! Se videoer om autolyse, pre-shape og final-shape, score (ridsning af brød) på You-tube, søg blot på disse udtryk.

Autolyse. Rør din surdej op i 325 g, 27 grader varmt, vand, i en stor skål.
Tilsæt alt mel og botanisk blanding til væsken, og rør eller ælt det sammen til en grød. Alt mel skal være opfugtet.
Lad det stå mellem 30-60 minutter på køkkenbordet, overdækket med et fugtigt klæde.

Tilsæt 12 g gær og 25 g vand (27 grader), og kram salt og vand ind i dejen.
Tildæk dejen og lad den hvile 15 minutter.

Fold dejen 3-4 gange med 30 minutters mellemrum de næste 2-2,5 timer. Stop ved 3 foldninger, hvis du kan mærke dejen begynder at hæve op, for så slår du luften ud af dejen.
Lad derefter dejen hvile 1-3 timer, overdækket med et fugtigt klæde, på køkkenbordet, til dejen er 20-30 % hævet, og/eller har fine luftbobler i overfladen.

Pre-shape dejen. Lad den hvile 10 minutter på køkkenbordet.

Final-shape. Form dejen og læg den i en oval hævekurv med et klæde i. Husk at drysse hævekurven med mel, så dit brød ikke hænger fast i kurven.
Pak hævekurven ind i et tørt viskestykke og sæt den til fermentering i køleskabet, minimum 8 timer og op til 24 timer.

Tænd ovnen på 250 grader (ikke varmluft) med et bagestål eller en pizzasten i ovnen. Alternativt sæt en støbejernsgryde i ovnen.
Ovnen skal varme op i minimum 50 minutter.
Læg bagepapir på en bagespade, pizzaspade eller kombispade. Har du ikke det, så på en bageplade.
Tag din hævekurv ud, vend dit brød forsigtigt ud på spaden/pladen. Rids brødet.
Åbn ovnen, og lad nu bagepapiret med brødet glide ind på bagestålet/pizzastenen. Hæld 1 dl kogende vand ind i bunden af ovnen, og luk ovnlågen.
Bag brødet 20 minutter ved 250 grader, skru ned på 230 grader og bag yderligere 12-15 minutter, afhængig af hvor mørk og tyk en skorpe du ønsker.

Bruger du gryde, så tag gryden ud af ovnen, brug bagepapirets hjørner til at løfte brødet (på papiret) ned i gryden. Læg låget på gryden og sæt den tilbage i ovnen.
Sænk temperaturen til 240 ° C. Bag brødet ved almindelig varme 25 minutter med låg og derefter 10-20 minutter uden låg eller til brødet er god mørkt, men ikke brændt.

Afkøl brødet på en bagerist, uden bagepapiret, til det er helt koldt.

Opbevar det i en viskestykke/klæde på bordet det første døgn, derefter med klædet i en plastikpose 1-2 døgn mere.
Er fryseegnet.


Brødsalat med masser af grønt!

Brødsalat med masser af grønt!

Jeg holder af salat med forskellige teksturer, så her er både dampede, stegte og rå grøntsager.

4 tykke skiver daggammelt fuldkornsbrød af god kvalitet, gerne surdejsbrød
1 broccoli
200 g cherrytomater
1-2 små squash
syltede løg
(syltede løg kan erstattes af et par spiseskefulde kapers, eller oliven)
1 pose øko rucola, skyllet og klar til brug (eller anden salat)
1 håndfuld krydderurter
ekstra jomfru olivenolie
salt, peber

Skær brødet i tern, læg ternene i en skål og dryp olie på, drys med salt og et par drej frisk peber fra kværn.
Lad det stå og trække mens resten tilberedes.

Skyl og tør squash. Halver på langs, skær i lange både, og i tern.
Rist squashternene i olivenolie, salt og peber til de får brune pletter og falder lidt sammen. De må ikke blive splattet-bløde.
Tag dem af varmen og afkøl.

Skær broccolien i mundrette bidder, brug det stok, der sidder tættest på hovedet, kasser resten. Gem evt. stokken til en gryderet, suppe eller lignende.
Damp broccolien, eller kog den kort. (Jeg har cooker, og hælder kogende vand over af 2 omgange). Den skal have bid. Overhæld så med iskoldt vand, hæld det fra (det sikrer en flot grøn farve), og læg broccolien til tørre på en viskestykke.
Efter 5 minutter duppes broccolien helt tør, og drysses med lidt fint uraffineret havsalt.

Skær tomaterne i halve, eller kvarte, hvis de er store.

Opbyg salaten på en fad eller i en skål:
Læg salat i bunden.
Læg lidt af hvert over salaten, herunder også syltede løg.
Læg igen lidt salat på, og lav et sidste lag med de resterende ingredienser.
Til sidst pyntet med plukkede krydderurter efter eget valg.

Salaten har ikke dressing på, fordi der olie, salt, peber, syre fra syltede løg, og krydderurter i salaten. Men den kan fint dryppes med en god jomfruolivenolie, lidt mild vineddike eller citronsaft, inden, eller under måltidet.








Maven driller – skal jeg undlade fibre fra grøntsager, frugt osv…?

Maven driller – skal jeg undlade fibre fra grøntsager, frugt osv…?

Maven, eller rettere sagt tarmene, er vores kraftcenter.
Kraftcenteret behøver diverse plantefibre, gerne fra 30 planter om ugen, for at give dig et godt helbred.
Så svaret er: NEJ, du skal ikke undgå grøntsager og fibre, du skal spise dem med omtanke!

Der findes forskellige dårligdomme som oppustet mave, luft i maven, refluks, mavekramper, irritabel tyktarm (IBS), diarre, og histamin intolerance, hvor af flere hænger sammen, som påvirkes af indtaget af fibre fra frugt, grøntsager og andre fiberholdige planteemner.
Det får en del mennesker til at skære ned på deres indtag af frugt, grønt og andre fibre – men det er ikke godt for din tarmsundhed, og dermed dit generelle helbred.

Vores sundhed, også mave-tarmsundheden, og vores generelle helbredstilstand styres i høj grad af hensigtsmæssige bakterier i tarmene, som lever af plantefibre fra frugt, grønt, korn, ris, nødder, kerner etc. Så det er at forstærke fordøjelsesproblemerne, at undlade at spise fibre.

Det er en hønen og ægget problematik, hvad kommer først: den oppustede mave og dårlige fordøjelse der ikke kan lide fibre – eller fibre som en trigger af dårlig fordøjelse?
Med den viden vi har i dag, så kan et svar være: du har spist for lidt plantefibre i mange år, så der er vokset for mange uhensigtsmæssige tarmbakterier frem i din tyktarm, og dermed er dine tarme er blevet sarte, for der mangler bakterier til nedbrydelse af de fibre, som de gode tarmbakterier kan lide at spise! Og er der overtal af de dårlige (uhensigtsmæssige, når de er i overtal) tarmbakterier, så nedbrydes din mad ikke hensigtsmæssigt og der sker luftdannelse!

Jamen jeg får ondt i maven, når jeg spiser disse fibre, så hvad skal jeg gøre, for at undgå det?
Du skal sørge for at spise plantefibrene i en form, som din mave/dine tarme kan håndtere.

De fleste med fordøjelsesproblemer, minus forstoppelse, tåler ikke så godt rå grøntsager.
Spis dine grøntsager kogte, dampede, let stegte eller bagte, i gryderetter, i pastasauce, og fermenterede, alt efter hvad din mave og dine tarme kan tåle. Spis gerne mange forskellige grøntsager, og hvis nogen grøntsager giver særlige problemer, så spis mindst af dem. Prøv at variere dit grøntindtag så meget som muligt, for diversitet er vigtigt.

En del tåler kun frugt i små eller moderate mængder, så spis kun lidt/moderat, og spis det frugt der forstyrrer maven mindst. Prøv dog gerne med små mængder af en ny slags frugt også, for diversiteten er rigtig vigtig for dine tarmbakterier.
Drik f.eks. smoothies/greenies med frugt og bær (gerne i kompagniskab med grøntsager), spis gerne kogt og bagt frugt (frugt fra frost er fint), men spar på sukkeret, der ikke gør noget godt for tarmbakterierne. Spis gerne tørret frugt, uden tilsat sukker, hvis du tåler det, eller brug tørret frugt som sødemiddel i mysli, smoothies, grød, marmelade mv. i stedet for sukker.

Spis korn/brød, bulgur, cous cous, pasta, ris, hirse, quinoa m.m., gerne fuldkorn. Det hører til planteriget og tilbyder din tarm gode fibre. Bag, kog, steg, damp, hvad der er bedst for dig.

Du kan med fordel spire korn/quinoa/visse plantefrø og linser/bønner, det øger fordøjeligheden, da korn/frø/bønner mv. ved spiring udvikler sig fra en hård lille tingest til en blød miniplante. Spirer er gode i salat, de kan blendes med i smoothies og greenies, bages ind i dine brød, rugbrød og boller, lægges på din pizza, koges i din gryderet. Spirer er allersundest rå, men brug dem alle de steder du kan finde på! De er værdifulde fibre og fulde af naturlige vitaminer, mineraler, enzymer, proteiner, antioxidanter, plantefibre, klorofyl og livskraft. Læs mere om spirer her!

Linser og bønner tilbyder dine tarme fantastiske plantefibre, men de er svært fordøjelige. Udblød og kog bønner længe, hvis du har en irriteret fordøjelse. Se mere her!

Spis nødder og kerner. Hvis du er allergisk overfor nødder, så udblød (kasser udblødningsvandet) og opvarm dem inden du spiser dem, det plejer at fjerne allergenerne, men bevarer fibrene. Nødder og kerner tilbyder desuden gode fedtstoffer til dit system.

Spis krydderier, spis krydderurter, spis vilde planter og blomster, det tilbyder let nedbrydelige fibre, og gør de fiberglade tarmbakterier glade.

Spis fermenteret mad, som yoghurt, ost og surdejsbrød. Spis kimchi, kraut, og drik kombucha, hvis du tåler det. Fermenteret mad og drikkevarer er nedbrudt til næringsstoffer, som gode tarmbakterier profiterer af.
Tåler du ikke fermenterede fødevarer, så kan du udelade dem, men prøv gerne at spise små mængder i stedet for at udelade dem, og spise det gerne flere gange om ugen, for lidt er bedre end ingenting!

Drik økologisk te, drik økologisk kaffe og øko kakao – det er alt sammen planter, der tæller i dit planteredskab. Drikkene har ikke fibre i sig, men de nærer de gode tarmbakterier.

Gode råd!
Du skal spise fibre, både grove og lettere nedbrydelige, og dermed fodre de gode tarmbakterier, så de kan vokse, spise flere fibre og fore dine tarmvægge med proteiner og slim, der holder dem tætte og sunde, og dermed holder din fordøjelse sund!

Og du skal selvfølgelig hele tiden mærke efter, hvad der gør dig godt, og hvad der er provokerende for fordøjelsen.
Men plantediversitet er meget vigtig, så prøv at undgå at udelukke nogle sunde fødevarer for altid, spis lidt af dem, og prøv at spise dem igen efter 8-14 dage (måske efter et par måneder), for at se om du nu kan fordøje det. Din tarm skal have tid til at hele sammen med sine nye venlige tarmbakterier, og pludselig er den blevet mere robust og kan klare nye fødevarer!

Før gerne dagbog over det du spiser, og hvordan du har det med de fødevarer du indtager. Det kan hjælpe dig med at navigere i, hvad du kan tåle og i hvilke mængder. Husk at udfordre dig selv og din fordøjelse lidt hele tiden med at spise nye plantefibre, for det vejen til en bedre fordøjelse og et bedre helbred.

7 måder til at styrke dit tarmbiom og dermed dit helbred!

7 måder til at styrke dit tarmbiom og dermed dit helbred!

Al sundhed starter i tarmene, så det er vældig vigtigt at gøre noget godt for alle de små vigtige bakterier i dine tarme!

Hvad er mikrobiom!
Mikrobiom, eller mikrobiota, er en betegnelse for alle de bakterier som findes på, og i din krop, og som interagerer med din krop. Dit mikrobiom findes overalt på din overflade. På din næse, dine kinder, i dine øregange, i din hårbund, overalt på din hud, og inde i dig – altså overalt på dig.
Alle levende dyr har særlige bakteriestammer, som har udviklet sig sammen med dem over tusinder eller millioner af år. En elefant, en kat og en kolibri har altså også sit eget særlige mikrobiom.

Det fylder ikke meget i kroppen vægtmæssigt, men styrer det meste!
Menneskets krop rummer mere end ti gange så mange mikrobielle celler som menneskeceller, skønt det totale mikrobiom kun skønnes at veje mellem 200 og 1.400 gram, og det samlede mikrobiom indeholder mindst 100 gange så mange gener som det humane genom.

For hver gang du har tre menneskeceller, som byggesten i din krop, findes der fire bakterieceller i din tyktarm.
Hvordan de overhovedet kan få lov til at leve der, har i mange år været lidt af et mysterie. Et af svarene er at menneskeracens immunsystem, gennem tusinder af år, har lært at acceptere nogle bestemte bakteriers nære tilstedeværelse, så længe de enten holder sig inde i tarmen eller uden på huden. Faktisk kan vi dårligt undvære dem dér.

Bakterieceller er langt mindre end vores egne celler. De allerstørste som findes er på størrelse med dette punktum. I vores tarme alene findes et sted mellem 500 og 1000 forskellige arter af bakterier, og de lever i symbiose med os. Uden dem kunne vi ikke leve. Bakterierne hjælper os for eksempel med at nedbryde cellulose, som vi får ned i maven hver gang vi spiser planter. Efter bakterierne har nedbrudt cellulosen kan vi optage den over tarmvæggen. Vi er således fuldstændigt afhængige af bakterier og har mere kontakt med dem på en god måde, end på en dårlig.

Hvad gør tarm-mikrobiomet?
I dag ved vi, at vi i tarmen har vitaminproducerende tarmbakterier, at mikrobiomet er vigtigt for normal udvikling og vækst, og for udvikling/ikke-udvikling af auto-immune sygdomme som diabetes, leddegigt,  muskeldystrofi, dissemineret sklerose, fibromyalgi og måske visse former for kræft. . Mikrobiomet kan have en sammenhæng med nervefunktioner, idet neurotransmittere kan produceres eller modificeres af visse mikroorganismer.
Fedme kan måske også skyldes eller forværres af en dårlig blanding af mikroorganismer i tarmen.
Danske forskere har i 2016 vist at der er en årsagssammenhæng mellem forekomsten af tarmbakterierne Prevotella copri og Bacteroides vulgatus, forhøjet BCAA og insulinresistens, der kan føre til sygdommen type 2 diabetes.
Forsøg med mus har vist at Clostridia-bakterier kan forhindre allergi.

Læs mere om bakterier og se en lille film herom på: bakterieliv.ku.dk

Mad er medicin, så du kan støtte dine tarmbakterier og dermed dit helbred gennem din kost:
Note:
Præbiotika og probiotika er vigtige begreber ifm. tarmbiomet.
Præbiotika er det fiberindhold, der fungerer som mad for de gode tarmbakterier.
Probiotika er lig med de gode tarmbakterier, der fremmer vores sundhed, styrker vores helbred.

  1. Spis mange fibre, og fibre finder du i plantemad: korn, ris, quinoa, grøntsager, frugt, blomster, krydderurter med mere…

2. Spis med stor diversitet: spis mindst 30 forskellige slags plantemad om ugen, da de hver især fodre forskellige tarmbakterier!

3. Spis fermenteret mad, da det øger mængden af gode bakterier og støtter disse bakterier i deres vigtige arbejde: surdejsbrød, fermenterede grøntsager og frugt, syrnede mælkeprodukter…

4. Øg mængden af antioxidanter (antioxidanter er vigtige, da de angriber de frie radikaler) i din mad, ved at spise flere polyfenoler og flavonoider: polyfenoler findes i rigtig mange frugter, bær, grønsager, bælgfrugter, fuldkorn og nødder. Flavonoider findes både i træer, frugt og grøntsager, f.eks. citrusfrugter, æbler, abrikoser og i de fleste bær, vi kender. Grøntsager som grønne peberfrugter, tomater, løg, broccoli, grønkål, spinat, bladselleri og aubergine indeholder også flavonoider. Desuden indeholder rødvin, grøn te og chokolade også mange flavonoider.

5. Øg mængden af probiotika i tarmene ved at øge mængden af prebiotika i du bager: i både brød og kager kan du øge mængden af præbiotika, plantefibre, og ved at anvende mange forskellige fibre og fermenterede fødevarer. Vælg fuldkorn, brug mange kornsorter, hvede, rug, byg, havre, + quinoa, amaranth, ris med videre, og selvfølgelig grøntsager, frugt, krydderurter, blomster, syrnede mælkeprodukter, fermenteret grønt og frugt, i både brød og sødt bagværk.

6. Reducer brugen af raffineret sukker, da det fører til inflammation i kroppen! Brug meget lidt sukker, og når sødning er nødvendigt, så brug frugt (frisk og tørret), grøntsager (en del grønt giver smag og naturlig sødme), honning, rørsukker, ahorn sirup, yacon sirup, og andre ikke raffinerede sødestoffer.

7. Gennemfør livsstilsændringer, der supporter hele kroppen: dyrk hensigtsmæssig motion, spis sundt som beskrevet ovenfor, sov godt, vær sammen med mennesker du holder af, hav et formål med livet som også rækker ud over dig selv, husk tid til mindfulness… Alt det styrker dit tarmbiom, via sammenhængen mellem tarm og hjerne, læs mere her!

Pas godt på dig selv!

Inspiration til artiklen er fra KU “Bakterieliv” og Venessa Kimbell “The sourdough school sweet baking”.

Plantebaserede fødevarers “fiber-indpakning” betyder rigtig meget for din sundhed og energiomsætning!

Plantebaserede fødevarers “fiber-indpakning” betyder rigtig meget for din sundhed og energiomsætning!

“Sund mad er meget mere end næringsindhold – det er også struktur, som afhænger af forarbejdningsgraden af din mad. Madens struktur er vigtig for din tarmflora og dermed også for dig og din sundhed.

Mange mennesker bruger fødevarernes mængde af kalorier samt næringsstofferne fedt, protein og kulhydrat som rettesnor til at skelne mellem sunde og usunde fødevarer.

Fødevarernes struktur, altså næringsstoffernes indpakning, bliver sjældent taget med i overvejelserne.

Men det er en fejl. Fødevarestrukturens myriade af sundhedsfremmende effekter på mennesker er nemlig ganske velkendt.   

Fødevarestrukturen har en enormt stor betydning for vores sundhed og den symbiose, vi lever i med vores mikrobiota, det vil sige de milliarder af bakterier og andre mikroorganismer, der bor i vores fordøjelsessystem.”

Sådan siger forskerne Anette Sams og Nina Wærling Hansen.

Det betyder, at vi skal se meget mere på, hvad den mad vi spiser er “pakket ind i.” Og den skal helst være pakket ind i sin egen oprindeligt fiberkonvolut.

Grøntsager, frugt, korn, ris med mere skal altså helst spises uraffineret, hvilket vil sige at fødevarerne ikke er skilt ad og sat sammen igen, som det sker for mad der forarbejdes industrielt. Det er ikke problematisk at mad steges, bages, koges, dampes næmsomt, men når det forlader sin oprindelig form, hydroiseres og samles igen, som et produkt der ikke er naturskabt, så opstår der problemer.

Hvad er en fiberkuvert?
Det er den cellestruktur som grøntsager, frugt, korn også videre er født med. Det er fødevarernes struktur, hvor fødevarens næringsstoffer ligger i særlige ‘rum’ inde i plantecellen, der er pakket ind i en væg af fiber.

Når vi spiser vores plantemad med fiberkuverten intakt opnår vi en masse sundhedsmæssige fordele:

  • Madens næringsstoffer frigives langsomt, og påvirker derfor vores blodsukker minimalt – og et stabilt blodsukker er bl.a. vigtigt for ikke at udvikle diabetes 2, og få hjerte-kar sygdomme.
  • Næringsstofferne i uraffinerede fødevarer, som vores fordøjelse selv skal pakke ud af fiberkuverten, optages både af os selv og vores tarmbakterier, så ved uforarbejdet mad deler vi kalorierne med tarmbakterierne. Når vi spiser meget forarbejdet mad, mad uden en fiberkuvert, så optager vi selv langt de fleste kalorier, og sulter vores gode tarmbakterier, der bedst kan lide fibre. Risikoen for overvægt stiger derfor ved indtagelse af stærkt forarbejdet mad, samtidig med, at tilvæksten af dårlige tarmbakterier stiger.
  • Velnærede gode tarmbakterier opnås ved at spise en høj diversitet af planteføde i sin oprindelige form (fiberkuvert), og mange gode tarmbakterier beskytter mod livsstilssygdomme, som diabetes 2, hjerte-kar sygdomme og og inflammationssygdomme som gigt, Colitis ulcerosa og Crohns sygdom med mere.
  • Gode tarmbakterier danner vitaminer og kortkædede fedtsyrer, til glæde for kroppen.
  • Når næringsstoffer langsomt frigives, kan de binde sig til receptorer (signalmodtagere) i tarmvæggen. Den proces medfører, at tarmcellen frisætter hormoner, som regulerer vores mæthed, evnen til at tåle sukker og insulinbehov, alt sammen noget der er vigtigt for vores energiomsætning og hjerte-kar system.
  • En velnæret og mangfoldig mikrobiota frigiver stoffer, som direkte og inddirekte indgår i opbygning og vedligeholdelse af vores immunsystem.

De officielle danske kostråd bygger på ‘low fat’-princippet, og selvom man opfordrer til at indtage rigeligt fiber fra fuldkorn, frugt og grønt, bruger man ikke fødevarestrukturen som forklaring.

Derfor er den almindelige forbruger tilbøjelig til at sidestille en forarbejdet og uforarbejdet fødevare med lignende næringsindhold/kalorieindhold ved vurdering af fdevarens sundhed. Det er en stor fejl, for den forarbejdede mad tilbyder langt mindre sundhed i form af hjælp til de gode tarmbakterier, der skal sikre os vitaminer og hormoner, der styrer mæthed og energiomsætningen, og holde styr på inflammationen i kroppen. Den forarbejde mad giver derfor på sigt langt større risiko for overvægt, overvægtssygdomme som diabetes 2, og inflammationssygdomme.

Drop diæter med et ensidigt fokus på low-carb eller low-fat, og spis i stedet naturlig, hjemmelavet mad (eller mad fra kvalitetsleverandører med fokus på sundhed) med stor plantediversitet, masser af fiberkuverter – og sikr dig naturlige sundhed og vægtkontrol!

Inspireret af artikel fra Videnskab.dk:
Sund mad handler ikke kun om næringsindhold: Madens struktur og forarbejdning spiller også ind. Af Anette Sams Phd og seniorforsker ved Rigshospitalet, og Nina Wærling Hansen, forskningsassistent ved Institut for Endokrinologi ved Odense Universitetshospital.


Kartoffelsuppe med chorizo-bacon crumble!

Kartoffelsuppe med chorizo-bacon crumble!

En herlig krydret suppe til en kold dag!

4 store tallerkner:
300 g kartofler
300 g æbler
2 små løg eller 1 stort
2 stilke blegselleri med top, hvis den er frisk, ellers uden top
2 fed hvidløg
ca. 7 dl vand
salt, peber, honning
2 laurbærblade
3 dl mælk
1,5 dl piskefløde

150 chorizopølse (ikke spegepølsetypen, men pølser til at stege)
150 g god mager bacon

Vask kartoflerne, fjern evt. pletter. Skær dem i grove stykker.
Fjern kernehuset fra æblerne, og skær dem i grove stykker.
Skyl selleristænglerne og skær dem i 1 cm stykker.
Pil løgene og skær dem i tern.
Pil hvidløgsfeddene.

Læg alle grøntsager i en tykbundet gryde, hæld vand på, det skal dække grøntsagerne. Kom salt på, og de 2 laurbærblade.
Kog det op, og kog ved middel varme i 12-15 minutter. Kartoflerne skal være helt møre.

Fjern laurbærbladene. Blend alt (vand og grøntsager), hæld det tilbage i gryden, tilsæt mælk og fløde og kog forsigtigt op. Smag til med salt og peber, evt. lidt honning. Hold suppen varm på lavt blus, men pas på den ikke koger på i bunden.

Skær chorizopølse og bacon i små tern og steg det ved god varme i ca. 5 minutter, til det er sprødt og gennemstegt.

Server suppen i terrin eller tallerken med chorizo-bacon crumble i midten, og godt brød til.