Sundere jul med fokus på mindre sukker og sunde råvarer!De lækre nøddecookies er uden æg!
Gulerodskage cookies, 12-16 stk. 150 g gulerod 100 g fuldkornsmel 90 g fine havregryn 100 g lys sirup eller flydende honning 30 g kokosolie 25 g kokosmel 50 g rosiner 1,5 tsk. bagepulver 1,5 tsk. stødt kanel et nip fint salt 1 æg (eller 1 spsk. hørfrø rørt ud i 2 spsk. vand til det gelerer)
Tænd ovnen på 180 grader. Riv gulerod, evt. i foodprocessor. Bland med de øvrige ingredienser. Kan gøres i foodprocessor. Hver kage udgøres af 1 stor spsk. dej, der lægges som en halvkugle på en bageplade med 2 cm imellem. Bages cirka 14 minutter til de er faste. De bliver IKKE sprøde. Kan pyntes med smeltet hvid chokolade i striber.
Mandel-valnødde-choko cookies! 3 spsk. mørk rørsukker, eller kokosblomstsukker, muscovado sukker, farin 3 spsk. olivenolie 2 spsk. hørfrø blendede + 4 spsk. vand 200 g blendede mandler 50 g hakkede valnødder eller pecannødder 80 g mørk chokolade hakket et nip salt
Tænd ovnen på 180 grader. Blend hørfrø og rør med vand, sæt til side 5 minutter. Bland mørkt sukker, olivenolie med hørfrøblandingen. Tilsæt mandelmel, og rør dejen sammen. Tilsæt valnødder, salt og chokolade og rør igen. Rul dejen til 12 kugler, flad dem lidt ud og anbring på en bageplade med bagepapir. Bag ca. 12 minutter. De bliver faste, ikke rigtig sprøde.
4-6 portioner ris a la mande mousse! Laves som en ultralet risalamande med fløde og skyr, og med lag af blendet kirsebærsauce i moussen. 1 dl vand 1 dl grødris 5 dl letmælk 2 spsk. sukker 2,5 dl piskefløde 2,5 dl skyr naturel 50 g mandler uden den brune hinde 2 tsk. vaniljesukker eller 1 tsk. vaniljepulver 1 dl ristede mandelflager
Grød/risalamande: Bring vand og ris i kog i en tykbundet gryde. Kog risene ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min. Tilsæt mælk og bring grøden i kog ved kraftig varme og under omrøring. Skru ned til svag varme, rør i gryden i cirka 1 min og læg låg på. Kog i ca. 40 min, rør af og til. Stil grøden tildækket i køleskabet til den er kold, gerne til næste dag.
Hak de blancherede mandler groft.
Pisk fløden, hæld skyr i og pisk videre til det er fast og luftigt. Overpisk IKKE. Pisk forsigtigt den helt kolde risengrød i lidt af gangen. Moussen skal forblive let og luftig. Vend de hakkede mandler i. Smag til med sukker og vanilje.
Kirsebærsaucelag: 2 dl god kirsebærsauce eller 3/4 dl kirsebærsirup Bruges kirsebærsauce blendes denne, så der ikke er hele kirsebær i.
Samling af moussen: Læg et par skefulde i et højt glas, hæld lidt kirsebærsauce på, rør mousse og sauce let sammen. Fortsæt til du får den ønskede mængde i glasset. Pynt med ristede mandelflager.
Retten er vegetarisk, men der kan tilsættes kød (mørt og til hurtigstegning), hvis det ønskes! Serveres med quinoa, ris, kartoffelmos, hasselbach kartofler, rodfrugtgratin eller lignende.
Rens svampene, skær dem i skiver. Vend dem med soya, lidt salt, peber og lidt flydende honning. Lad dem marinere mens saucen laves.
Sauce: 1 stor gulerod 1 pastinak 2 løg 2 fed hvidløg 1 blok røget tofu (kan du ikke få det, så almindelig tofu og røget paprika) 1-2 spsk. paprika (+ evt. røget paprika) olivenolie salt, peber 2 – 3 dl bouillon 2,5 dl fløde (kan være plantefløde) 3 spsk. hvedemel
Kør gulerod, pastinak, løg, hvidløg og tofu i en blender til fars konsistens. Opvarm olivenolie i en tykbundet gryde, tilsæt paprika, steg paprika et par minutter. Tilsæt den plante-tofu-fars du har lavet og sauter 4-5 minutter. Hæld 3 spsk. hvedemel på, rør det godt ind i grydens indhold. Tilsæt bouillon lidt efter lidt, så der opstår en sauce. Skru ned for varmen, så retten bare bobler, læg låg på og lad det simre 10 minutter. Hæld fløde på retten, kog op og lad det, skru ned og lad det boble 10 minutter igen.
Sauter imens de marinerede svampe i lidt olivenolie. De skal få farve og smide lidt væske, men ikke steges til de skrumper ind.
Smag saucen til med salt og peber, og læg de sauterede svampe heri. Drys hakket persille over.
En anderledes fiskedelle til frokostbordet! Sprængfyldt med smag og omega 3!
175 g dåsefisk, sardiner, laks, tun… (jeg brugte sardiner), drænet vægt 1 lille løg 1-2 fed hvidløg 3 soltørrede tomater i olie, afdryppet 1/2 dl rasp 1 æg 1 tsk. sesamolie 1 tsk. fint salt, peber, lidt chili
Alt kommes i en blender og blendes til fiskefars.
Form 6 fish cakes.
Ovn: Læg dem på en plade med bagepapir, pensl med lidt sesamolie (olivenolie) og bag dem 18-20 minutter ved 200 grader til de er faste og har fået farve.
Airfryer: Smør skuffen, læg fish cakes derned, pensl med lidt sesamolie og bag 15 minutter ved 200 grader. Tjek at de er faste, ellers giv dem 3-5 minutter ved 180 grader.
Pandestegning: Opvarm sesamolie eller olivenolie, læg fish cakes på panden og steg dem 5 minutter på hver side ved god middelvarme.
Omelet er en skøn frokostret, om det er lavet med æg eller ej. Her er en klassisk version med æg og en med tofu og kikærtemel. Begge dele er fyldt med protein, der holder dig kørende hen over dagen!
Klassik omelet med æg og krydderurter
1 person: 1-2 æg 2 spsk. vand pr. æg lidt salt og peber, olivenolie en håndfuld krydderurter skinke, tomat, æble
Pisk æg og vand, salt og peber. Opvarm olie ved god middelvarme. Hæld æggemassen på og skru ned til lav middelvarme. Når omeletten begynder at stivne ovenpå lægger du krydderurteblade på. Bag færdig til omeletten er fast. Tag den forsigtigt af panden, og server evt. med skinke, tomat og æblebåde – eller hvad du nu har lyst til.
Blend alle ingredienser til en glat masse, tilsæt en anelse vand, hvis det er meget tykt.
Hæld lidt olie på en pande og fordel det på panden, evt. med en bagepensel. Opvarm til god middelvarme. Hæld halvdelen af massen på panden og bred den forsigtigt ud med bagsiden af en grydeske. Bag omeletten til den stivner ovenpå, vend den så forsigtigt og bag et par minutter på den anden side. Tag omeletten op på en tallerken, og gentag processen med resten af dejen. Server evt. med tomat, feta, løg, oliven og lidt grønt.
En nyfortolkning af en elsket ret, med samme gode smag og masser af plantefibre!
Lasagneplader 1 dåse afdryppede linser eller 300 g kogte linser efter eget valg 250 g brune øko champignon 1 stor gulerod 2 stilke blegselleri 1 stort eller to mindre løg 2 fed hvidløg 1 dåse hakkede flåede tomater øko 1 brik passata tomat 75 g baby spinat olivenolie salt, peber, tørret basilikum, oregano, timian, paprika lidt rød balsamico
hvid sauce: 2 spsk. olivenolie 45 g hvedemel 700 g plantemælk salt, peber, revet muskatnød 100 g revet ost, kan være vegansk
Rengør grøntsagerne og hak dem fint, eller giv dem en kort tur i en foodprocessor. Det må ikke blive for vådt.
Opvarm olivenolie ved god middelvarme og sauter de tørrede krydderier. Efter 1-2 minutter tilsættes grøntsagerne og de sauteres godt i 5-8 minutter. Tilsæt balsamico og steg det væk. Tilsæt nu hakkede tomater og passata, salt og peber, kog saucen op. Skru ned og lad det simre 30 minuter. Smag til med salt og eventuelt en sjat flydende honning til en dyb tomatsauce-smag!
Tænd ovnen på 200 grader.
Mens saucen koger laves hvid sauce:
Opvarm olivenolie, tilsæt mel og pisk mens de to elementer koger sammen. Tilsæt mælk, gerne varm, lidt efter lidt, til alt mælk er inkorporeret. Tilsæt 1 tsk. fint salt og friskkværnet peber, kog saucen op og lad det småsimre 5 minutter til melsmagen er væk. Riv muskatnød i og smag til med salt.
Skyl og tør babyspinaten.
Saml nu lasagnen. Linsetomatsauce i bunden, lasagneplader, sauce, spinatblade, lidt sauce. Gentag. Afslut med sauce.
Drys revet ost over. Sæt i ovnen og bag 30 minutter.
En god vinterret, der giver varme og velbehag plus fibre til de gode tarmbakterier.
4 personer:
8 stykker fuldkornsbrød, gerne surdej 2 dåser baked beans eller chili beans 100 g god bacon, kan udelades eller erstattes af lidt smuldret tofu 1 dåse hakkede flåede tomater eller passata 1 lille broccoli 1 løg 2 stængler blegselleri 1 bakke champignon 4-8 æg olivenolie, salt, peber, chili
Tænd ovnen eller airfryer på 180 grader.
Rengør og snit alt grønt i tern.
Vend grøntsagerne og bacon/tofu med olivenolie, salt, peber og eventuelt lidt chili. Læg grøntsagerne og bacon/tofu på en bageplade med bagepapir (airfryer blot i skuffen), og bag det 10-12 minutter til det bliver blødere og får lidt farve. Tilsæt bønner og tomat, start med 1/2 dåse tomat. Retten skal ikke blive for våd. Rør grønt, bønner og tomat sammen. Bag igen 8-10 minutter. Tilsæt mere tomat undervejs, hvis du synes det er for tørt. Smag retten til. Slå æg ud på retten, 1-2 pr. person, og bag yderligere 10-15 minutter til æggene er stivnet.
Rist brødet, dryp med lidt olivenolie, og top op med grøntsags-bønneretten og æg.
4 personer: 8 tortillas 1 stor selleri eller 400 g kød Olivenolie, røget paprika/stødt spidskommen/koriander/chili/hvidløgspulver/soya/fint salt/lidt flydende honning 1,5 dl quinoa og 3 dl vand 1 pose rucola 1 stor moden avocado 10 cherrytomater Syltet rødløg eller ultrafint snittet løg 2 dl optøede edamamebønner 4 dl yoghurt naturel Salt, peber og friskpresset hvidløg plus lidt chili
Kog quinoa efter anvisning på posen og afkøl.
Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl sellerien og skær den i tynde stave.
Vend stavene eller kødstrimler med olie og krydderier. Læg på en bageplade med bagepapir eller i en airfryer. Bag cit ka 20 minutter til sellerien er mør og let crispy, men ikke helt udsplattet. Bruges kød skal det også blive crispy, men ikke tørt.
Halver avocado, fjern stenen og skallen og skær i tern.
Skyl og tør tomater og skær i halve.
Skyl og tør rucola, det skal være helt tørt.
Vend kold quinoa og salat med avocado, optøede edamamebønner, tomat, løg. Drys med lidt salt, peber og olivenolie og vend det sammen.
Rør yoghurt med salt, peber, friskpresset hvidløg og lidt chili.
Opvarm tortilla som anvist på pakken. Dæk med et viskestykke, så de forbliver bløde.
Det er bare så dejligt at spise en salat, der knaser godt i munden. Det gør denne salat, og så er den ud over de gode langsomme kulhydrater fyldt med fibre, sundt fedt og gode proteiner!
1 spidskål 2 syrlige æbler 1 pose sugar snaps 2-3 stængler blegselleri 50 g mandler 8 dadler uden sten 50 g blåbær Dressing: olivenolie, salt, peber, saft og skal af en øko citron, flydende honning
Rist mandlerne og sæt til afkøling.
Del spidskålet i to. Fjern stokken. Skær i skiver på langs og snit i fine strimler på tværs. Skyl blegselleri, æbler, blåbær og ærter og tør det. Del æblet, fjern kernehuset, skær i både og i tern. Fjern eventuelt kedelige ender fra blegselleristænglerne, skær på langs, hvis de er meget tykke. Skær i fine både. Skær sugar snaps på langs til fine strimler. Striml dadlerne på langs.
Læg alle elementer pænt i et fad. Gem lidt blåbær.
Pisk dressing. Hæld noget over salaten, server resten til. Pynt med mandler og blåbær.
Hygge til fredag eller lørdag aften, måske i gæsters selskab! Næsten udelukkende baseret på plantebaserede ingredienser – men store på smag!
Græskardippen fordrer, at du har en græskarpure. Let lavet ved at bage et hokkaido- eller butternutgræskar med skal, men uden kerner, i ovnen ved 200 g til det falder sammen. Ca. 1/2 time. Blendes så til pure. Eller køb i Bilka Togo, eller helsekostbutikker.
Opskrifter rækker til 8 personer.
Edamame- og spinatdip! 300 g optøede edamamebønner 150 g skyllet frisk babyspinat 30 g ekstra jomfruolivenolie 50-80 g vand 30 g citronsaft 1 håndfuld frisk koriander 1-2 fed hvidløg uden skal 1 tsk. fint salt, lidt friskkværnet peber og 1/2 tsk. chiliflager eller efter egen smag
Læg alle ingredienser, 50 g vand, i en blender og blend til en dip. Er det for tørt, så tilsæt lidt mere vand. Smag til med salt og chili. Server i en skål med lidt korianderblade på toppen.
Svampedip! 30 g brødkrumme 20 g løg 1 tsk. fint salt 120 g smør, evt. vegansk smør som f.eks. Naturli’ 250 g svampe, champignon eller svampeblanding 100g flødeost, evt. vegansk smøreost 1/2 tsk. revet muskatnød 1 tsk. citronsaft lidt friskkværnet peber 1 håndfuld frisk persille
Rengør svampene, skær i stykker og sauter dem let i 50 g smør.
Læg alle ingredienser, inkl. de sauterede svampe og det resterende smør, i en blender og blend til en grov !”fars”. Tilsæt skyllet og afdryppet persille og blend igen til dip-konsistens. Smag til med salt og peber. Server i en skål med lidt svampepulver eller sorte sesamfrø/nigellafrø på toppen.
Græskardip! 1 dåse/brik hvide bønner 2,5 dl græskarpure 0,6 dl vand 1 tsk. røget paprika (almindelig paprika kan bruges, men giver ikke helt så interessant en smag) 1/2 tsk. løgpulver eller 1 tsk. fintrevet løg 1/2 tsk. Ras El Hanout eller chili. 1 tsk. fint salt
Læg alle ingredienser i en blender og blend til dip. Smag til med salt og Ras El Hanout/chili. Server i en skål med lidt sesamfrø på toppen.
Mine salater kan stort set alle indgå i vægttabs program, da de indeholder ret få, men vigtige kalorier, er fyldt med fibre, som fodrer dine gode tarmbakterier, og dermed dine positive humørhormoner – og holder dig længe mæt.
Lav selv pesto efter nedenstående opskrift, eller køb en god pesto.
1 mellemstørrelse blomkål 1 dåse kidneybønner 3 modne figner 1-2 syrlige æbler 20 grønne oliven uden sten 1-2 spsk. kakao nibs (kan udelades, men tilfører en herlig eksotisk bitterhed til salaten + sundhed, se tips!) 1/4 dl olivenolie 1/4 dl mild eddike (eller saften af 1 øko citron) salt, peber, lidt flydende honning
Pesto: 2,5 dl friske krydderurter 1 dl friskrevet parmesanost 1/2 dl afskallede hampefrø (kan udelades eller erstattes af flere pinjekerner) 1/2 dl pinjekerner 1-2 fed revet hvidløg 1/2 til 3/4 dl ekstra jomfru olivenolie revet skal af en øko citron (kan udelades) saft af en øko citron eller 2 spsk. mild eddike salt, peber
Pesto: Vask og tør det grønt du anvender.
Læg alle ingredienser i en blender og blend til pesto. Smag til.
Salat: Hæld kidneybønnerne i en sigte og skyl dem grundigt.
Del blomkålen i to. Fjern den grove del af stokken, snit alle buketter i tynde skiver.
Læg blomkål og bønner i en skål, hæld lidt olie og eddike, salt, peber og ganske lidt honning på. Rør godt sammen.
Læg derefter blomkål/bønner i et fad.
Fjern top og bund på fignerne og skær i skiver.
Skær tynde skiver af æblet (æblerne). Læg i citronvand, hvis din salat ikke serveres umiddelbart efter færdiggørelse.
TIPS: Kakao nibs er fuld af antioxidanter og kalcium, magnesium og jern. Indholdet af E- og B-vitamin, protein, fibre og monoumættet fedt er ligeledes meget højt i kakao nibs.
Lækker og let kage med intens smag af blommer og et pift kardemomme.
2 meget store modne blommer (størrelse som små æbler, eller flere mindre, se note)* 100 g grahamsmel eller havremel (blendede havregryn) 75 g mandelmel (kan være fint blendede mandler) 30 g Maizena, gør kagen sprød 65 g smør (eller kokosolie for laktosefri udgave) 3 store æg 120 ml flydende honning 1 tsk. fint salt 1/2 tsk. vaniljepulver (Urtekram), alternativt 1 tsk. vaniljesukker 1/2 tsk. stødt kardemomme 1 tsk. citronsaft eller vineddike 1/2 tsk. bagepulver
Tænd ovnen på 160 grader varmluft. Smør en 15 cm rund kageform (eller en 22 cm springform, men så bliver kagen fladere), og læg et stykke smurt bagepapir i bunden af formen. Så er kagen let at få ud efter bagning.
Smelt smørret over svag varme, og sæt det så til side til en let afkøling.
Rør mel, mandelmel, salt og Maizena samme til det er klumpfrit.
Del æggene i hvider og blommer, i hver sin skål. Pisk æggeblommerne med det smeltede smør, honning, vanilje, kardemomme og citronsaft, til det er godt blandet.
Pisk æggemassen og melet sammen. Pisk æggehviderne stive, vend bagepulveret i de stiftpiskede hvider, og bland så forsigtigt hviderne i ægge-mel blandingen, gerne med en dejskraber. Vend til hviderne er stort set indarbejdet, men rør ikke for meget, for så bliver dejen for tung.
Hæld dejen i den smurte form. Del blommerne i to, fjern stenen, og del blommerne i mindre stykker. Læg blommestykkerne ned i kagen.
Bag kagen 35-45 minutter (ovne bager meget forskelligt), til en strikkepind eller en grillnål ikke viser spor af ubagt dej, efter at have været stukket i kagen.
Afkøl bagen 5-10 minutter i formen, og tag den så ud af formen, og afkøl den på en rist. Kan serveres kold eller lun, eventuelt med flødeskum, creme fraiche, skyr, eller en blanding af skyr og flødeskum.
*Note: eller 4-8 mindre blommer afhængig af størrelsen på blommerne!
GRO- kostprincippet siger: spis med glæde, ro og omsorg! Familielivet, med få eller mange medlemmer, kan være stresset. Muligheden for ikke at skulle stresse over den sunde madlavning er værdifuld, og det behøver ikke være svært eller langsommeligt at lave sund mad. Frosne grøntsager, sågar grøntsager på dåse og lige så bønner, kikærter og linser på dåse kan blive til sund mad. Tjek blot ingredienslisten, at der ikke er tilsat sukker, aroma, stabiliseringsmidler, konservering etc.Gå gerne efter øko, det giver en sikkerhed for udeladelse af pesticider.
Frosne grøntsager og frugt Det er langt bedre at gribe frosne grøntsager/lødige dåsegrøntsager for en hurtig sund mad på eget komfur/ovn end at købe frossen færdigmad (selv om de også findes i lødige versioner, men sjældent uden brug af tilsætningsstoffer, der er nødvendige for lang opbevaringstid).
Frosne grøntsager bevarer stort set alle sine vitaminer, polyfenoler og lignende, og mad på dåse kan også sagtens bevare mange af de gode næringsstoffer, når blot de ikke er druknet i tilsætningsstoffer. Det er klart, at friske grøntsager, der kommer lige fra haven, har et højere næringsindhold, men frost og dåsevarer holder ganske fint på vitaminer og mineraler sammenlignet med grøntsager fra supermarkedets grøntsagshylder, som jo typisk har haft en rigtig lang transporttid, før de ender i forretningerne. Bemærk at frosne grøntsager mister lidt af sundheden ved optøning, så anvend gerne det frosne direkte i en ret.
Frossen spinat, grønkål, blomkål, hvidkål indeholder flere vitaminer og mineraler end grøntsager, der har ligget længe i supermarkedets eller din grøntsagsskuffe, da de super sunde indholdsstoffer forsvinder lidt efter lidt ved opbevaring. Frosne blomkålsris er sundere end dem der ligger i en pose! Konsistensen i optøede frostvarer kan så være mindre attraktiv end ikke-frosne, så vælg ud fra den mad du skal fremstille.
Frosne grøntsagsblandinger er lige ledes gode, men ligger de i en sauce eller dressing så tjek indholdet her for sukker og tilsætningsstoffer. Der er kommet blandinger på markedet med bønner, kikærter etc. – en glimrende kombi!
Frossen frugt uden tilsætningsstoffer er ligeledes et meget lødigt produkt, der kan indgå i yoghurt, overnight oats, havregrød, desserter, smoothies, greenies etc.
Dåsegrønt og frugt Bælgfrugter (bønner, kikærter, linser) på dåse har et fint næringsindhold og udmærket konsistens. Hæld blot indholdet ud af dåsen, skyl og anvend.
I nogle etniske butikker kan du finde færdige velkrydrede grøntsagssaucer på hylderne, der ikke indeholder ubehagelige tilsætningsstoffer. De er helt ok at bruge, særligt hvis de fyldes op med masser af friske eller frosne grøntsager.
Majs, bønner, ærter (dog ikke i miks med gulerødder), asparges og champignon har et godt til rimeligt indhold af vitaminer, polyfenoler og fibre, og er derfor fine at spise. Nogen mener at kartofler på glas er ok, men jeg vil ikke anbefale dem. Kartofler skal spises friske, og de tager ingen tid at tilberede. Vask dem, skræl eller pil ikke, kog dem, evt. i mundrette bidder, og haps, du har en sund og smagfuld spise. Giv dem lidt smør eller olivenolie og salt, og du har et halvt måltid!
Tomat på dåse eller karton er et godt produkt, da opvarmede tomater indeholder mere af antioxidanten lycopene end friske, i en form som kroppen lettere kan optage, og desuden masser af vitamin K.
Undgå frugt på dåse, da det er næsten umuligt at finde uden sukker eller sukkererstatning. Om det ligger i sukkerlage eller juice er næsten underordnet – gå uden om det. Vælg frisk eller frossen frugt.
Sund økonomi og mindre madspild Mad fra frost og dåse er ofte billigere end det friske, det kan tælle for mange familier. At anvende frosne produkter og produkter fra dåse kan også give et mindre madspild, da det kan købes i præcis den mængde/vægt du har brug for! Det sparer både dit budget og kloden for et overforbrug.
Spis varieret, spis med stor diversitet, spis gerne 30 forskellige plantebaserede kostelementer om ugen Plantebaseret diversitet styrker dine tarmbakterier, der så styrker dit helbred. Diversitet er det er det bedste sundhedsråd jeg kan give. Husk at plantebaseret er brød af alle slags, korn, ris, pasta, quinoa, bælgfrugter, grøntsager, frugt både frisk og tørret, nødder, soyaprodukter som tofu og tempeh, soyasauce, oliven, syltede grøntsager, chutney, pickles, chokolade/kakao, olivenolie/rapsolie/avocado og nøddeolie, honning, frugtsaft, kaffe, te, vin, øl – helst øko og uden tilsætningsstoffer! I alle farver, for farverne er sundhed (polyfenoler), og rå, kogte, stegte, dampede, marinerede, for den gode madoplevelse.
Vigtigt Det er bedre at spise fra frost og dåse og lave mad hurtig mad uden tilsætningsstoffer, end at indtage færdigmad med alt for meget salt og sukker, dårlige planteolier, madkemi, pesticider med mere! Dine hjælpsomme tarmbakterier kan ikke se de gode og sunde ingredienser kommer fra frostdisken, men den registrerer det omgående når du sender usund mad derned, som slår de gode tarmbakterier ihjel.
1/2 spidskål 1/2 blomkål 2 æbler 4 stilke blegselleri 1 dåse butter beans olivenolie 70 g grønne oliven 1/2 lille glas kapers 1/4 saltet citron eller skal og saft af en øko citron 1 håndfuld friske krydderurter 40 g mandler miso (kan udelades) soya
Blend olivenolie, citron, afdryppet kapers, friskkværnet peber, krydderurter til en tyk dressing, mariner afdryppede butter beans heri.
Rist mandler. Vend med lidt olie, miso, lidt soya til de er dækket heraf. Afkøl.
Trim spidskål og blomkål for kedelige blade, snit fint.
Vask, tør æbler, skær i tern.
Vask, tør blegselleristængler, halver på langs, skær i halvmåneformede skiver.
Vend spidskål, blomkål, oliven, marinerede bønner, æbler, bladselleri sammen. Sørg for at marinaden fra bønnerne fordeles rundt i salaten.
Til 1 person, kan let ganges op: 1 moden banan 2 håndfulde baby spinatblade 2 æg 1 spsk. havregryn lidt fint havsalt olivenolie eller smør
Blend alt med en stavblender til en ensartet masse.
Smelt 1 spsk. smør eller olivenolie og steg det antal pandekager du kan have på panden. De skal have ca. 3 minutter på hver side ved middel varme. Fortsæt til al pandekagedej er brugt, husk fedtstof på panden mellem hver portion. Ps. Kan bages i en blinispande!
Kan spises med et syrnet mælkeprodukt og bær, krydrede og måske ristede kikærter/bønner eller ristet bacon/skinke/revet ost.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.