Nøddesmør bidrager til din sundhed og løfter dit humør!

Nøddesmør bidrager til din sundhed og løfter dit humør!

Nøddesmør, alt fra peanutbutter til mandel- eller hasselnøddesmør, valnødde- og cashewsmør etc. indeholder en masse gode ting, der kan løfte din sundhed. Protein, sundt fedt, fibre, og andre vigtige næringsstoffer.

Nødder er en god kilde til E-vitamin og plantepolyfenoler, et stærkt antioxidant i alle planter, med antiinflammatoriske egenskaber, styrker bl.a. din hjernesundhed og reducerer effekten af oxidativ stress, som kan udløse angst.

Nødder er naturligt rige på magnesium, et essentielt næringsstof, der medvirker til at regulere vores nervesystems evne til at opfatte omgivelserne som rolige.

Nødder er en fantastisk kilde til prebiotiske fibre, som hjælper med at fodre de gode tarmbakterier for et afbalanceret tarmbiom, og prebiotika påvirker vores stresserespons positivt (dæmper stressoplevelse).

Nøddesmør er energitungt, og du behøver ikke spise meget for at opnå effekt. Et par spiseskeer om dagen er en perfekt mængde.

Put nøddesmør på brød, i smoothie (hvor det øger sundhedsværdien betragteligt), i din yoghurt, på din morgengrød, eller i bladselleristænger som en snack.

Du kan lave nøddesmør selv i en stærk blender eller foodprocesser, se opskrift et andet sted på bloggen. Du kan købe peanutbutter i alle supermarkeder, og de øvrige typer i helsekost/på nettet, men se efter i ingredienslisten at produktet kun indeholder nødder og lidt salt. Med tilsat sukker og andet falder sundhedsværdien betragteligt.

Views: 3

Salat som tilbehør til grill eller andre sommerretter!

Salat som tilbehør til grill eller andre sommerretter!

Fyldt med farver og fibre, der booster din sundhed.

4 personer:

1 rødt spidskål

1 lille radicchiosalat

1 fennikel

2 stængler bladselleri

2 æbler

1 agurk

1 passionsfrugt (kan udelades)

1 øko citron

20 g pistacienødder

olivenolie, spidskommen, chili, salt, peber, flydende honning

Trim spidskålen for kedelige blade og stok. Gør det samme med radicciosalaten. Snit begge dele fint.

Trim fenniklen, halver den, snit den i tynde skiver med kniv eller mandolinjern.

Skær æblerne i tynde skiver eller tern.

Fjerne enderne på bladsellerien og skær i tynde skiver.

Skær agurken i stykker af 6-7 cm og skræl dem i spåner, skræl indtil du støder på blød agurk. Skræl hele agurken på den måde.

Rør dressing af olivenolie, revet skal og saft af citronen, salt, peber og lidt stødt spidskommen og chili.

Rist pistacienødder let og hak dem groft.

Arranger alle grøntsager i en skål eller et fad og hæld dressing på. Pynt med passionsfrugt og pistacienødder.

Views: 49

Chili sin carne, søde kartofler, ris pilaf og stegt halloumiost!

Chili sin carne, søde kartofler, ris pilaf og stegt halloumiost!

Et mættende måltid med meget protein, langsomme kulhydrater og lidt sundt fedt.

Til 4 personer:

Chili sin carne

2 ds. blandede bønner

7 dl tomatpassata

1 ds. tomatkoncentrat

2 løg

2 fed hvidløg

1 stor sød kartoffel

2 stængler bladselleri

olivenolie, salt, røget paprika, paprika, chiliflager, stødt spidskommen og stødt koriander, et lille drys kanel – vælg selv mængderne af krydderier

1 espresso shot

2 spsk. kakaonibs el. 20 g hakket mørk chokolade

Skyld bønnerne.

Trim grøntsagerne og hak dem, riv den søde kartoffel.

Brænd dine krydderier af i olivenolie, tilsæt grøntsagerne og sauter dem, tilsæt salt. Tilsæt bønnerne og stegt et par minutter. Hæld tomatpassata, tomatkoncentrat, espresso og kakao nibs/chokolade på, kog op, skru ned til retten simrer, og lad den simre uden låg i 15 minutter. Retten skal blive fast. Smag til med salt, lidt sukker og chili. Kog videre ved lav varme til ris og ost er klar.

Ris pilaf

Kog dine ynglingsris efter anvisning på pakken med en tynd bouillon i stedet for vand. Når de er kogte vendes de med et lille drys spidskommen, rosiner og ristede mandelflager, og trækker under låg i 5-10 minutter.

Stegt halloumiost

2 pk halloumiost skæres i tykke skiver og steges brune i olivenolie.

Arranger chili sin carne, ris pilaf og halloumi pænt og nyd det.

Views: 189

Klassisk gryderet med masser af grønt!

Klassisk gryderet med masser af grønt!

Skøn at skue og lækker smag!

4 personer:

400 g svinekød i strimler (kylling, oksekød til lynstegning kan også bruges)

4 forårsløg

1 stort broccoli

100 g frisk skyllet spinat

2 dl ekstra fine grønne ærter

en håndfuld friske krydderurter

7 dl grøntsagsbouillon el. misobouillon

olivenolie, salt, peber

1,5 dl piskefløde el. plantefløde

maizenamel

Trim broccoli og skær i mundrette bidder.

Trim forårsløg, bortskær ikke pæn grøn top, snit i tynde skivet.

Brun kødet let i olie 5 minutter, og krydr med salt og peber. Tilsæt forårsløg og sauter nogle minutter.

Tilsæt broccoli, spinat og bouillon. Kog op og kog 10-12 minutter. Tilsæt ærter og fløde og kog 2 minutter.

Jævn med maizena efter anvisning på pakken. Smag til med salt og peber. Drys med hakkede friske krydderurter før servering. Kan spises med ris, nye kartofler eller quinoa.

Views: 30

Verdens smukkeste gulerodssalat!

Verdens smukkeste gulerodssalat!

Serveret til fiskefrikadeller med rejer, nye kartofler og kapersdressing!

4 personer:

600 g færdig lakse- og torskefars

150 g rejer

500 g nye kartofler

4 store gulerødder

50 g græskarkerner

olivenolie, salt, peber, flydende honning, lidt stødt spidskommen

saft af 1/2 citron

3 dl græsk yoghurt

2 dl kefir el. mere græsk yoghurt

masser af friskhakkede krydderurter, jeg brugte vild løgkarse og ramsløg

3 spsk. kapers

Afdryp rejerne og kram dem fri for væske. Bland dem i den færdige fiskefars. Form fiskedeller og steg dem i olivenolie til de er faste og sprøde. Hold dellerne varme.

Kog de nye kartofler i vand med godt med salt til de akkurat er møre. Tilsæt gerne frisk løvstikke til vandet. Hæld vandet fra, så snart de er kogte. Hold kartoflerne varme til alt er færdigt.

Rør græsk yoghurt med kefir, hakkede krydderurter, afdryppede kapers, lidt mere salt og godt med friskkværnet peber.

Skræl gulerødderne, del i halve på tværs. Fortsæt med at skrælle ned i en skål. Midten af gulerødderne spiser du mens du laver maden. Hæld lidt olivenolie, citronsaft, lidt salt, godt med peber, et drys stødt spidskommen og en skefuld flydende honning på gulerodsspånerne, bland salaten. Rist græskarkerner og drys på gulerodssalaten.

Views: 31

Grøn bønnehumus!

Grøn bønnehumus!

Masser af protein, fibre, stor smag og mange anvendelsesmuligheder!

1 ds. hvide bønner

1/4 dl tahin

1/4 dl olivenolie

saft af 1/2 citron

1 dl fine ærter

1 dl edamame bønner

1 håndfuld baby spinat

2 fed hvidløg el. en masse ramsløg

hakket frisk koriander og basilikum

salt, peber, chili

Hæld væsken fra de hvide bønner, skyl dem og læg dem i en blender sammen med de øvrige ingredienser. Blend til en fin glat humus. Smag til med salt.

Hos mig blev humussen brugt til en lækker frokosttallerken og pastasauce i en ovnbagt pastaret med masser af sauterede grøntsager og et låg af ost og hakkede mandler.

Masser af protein, fibre, stor smag og mange anvendelsesmuligheder!

1 ds. hvide bønner

1/4 dl tahin

1/4 dl olivenolie

saft af 1/2 citron

1 dl fine ærter

1 dl edamame bønner

1 håndfuld baby spinat

2 fed hvidløg el. en masse ramsløg

hakket frisk koriander og basilikum

salt, peber, chili

Hæld væsken fra de hvide bønner, skyl dem og læg dem i en blender sammen med de øvrige ingredienser. Blend til en fin glat humus. Smag til med salt.

Hos mig blev humussen brugt til en lækker frokosttallerken og pastasauce i en ovnbagt pastaret med masser af sauterede grøntsager og et låg af ost og hakkede mandler.

Views: 20

Grøntsagsreder med bagte spejlæg!

Grøntsagsreder med bagte spejlæg!

Super sundhedsprofil, smagfuld, bæredygtig ret! Kan være gluten- og laktosefri.

Spis en eller to pr. spisende, suppler med brød, salat, humus, guacamole…

4 “reder”:

4-500 g fintsnittede og revne grøntsager, her er valgt spidskål, rød peber, gulerod og krydderurt

1 dl mælk/plantemælk el. tynd yoghurt

1 dl hvedemel el. glutenfrit mel

2 tsk. fint salt, friskkværnet peber + evt. chiliflager, løg og hvidløgspulver

4 æg

Tænd ovnen på 200 grader.

Snit dine grøntsager fint eller riv dem groft. De må ikke blive våde.

Rør hvedemel og mælk med salt og peber. Vend grøntsagerne og eventuelle krydderier heri, og fordel massen som fire reder på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag rederne 15 minutter eller til de er faste og har lidt sprødhed i kanterne.

Tag bagepladen ud og slå forsigtigt et æg ud i hver rede. Drys salt og kværn peber over.

Sæt tilbage i ovnen og bag omkring 10 minutter eller den tid det tager at få den æggekonsistens du kan lide!

Views: 21

Antiinflammatorisk spidskålssalat med sennepsdressing, ost og hasselnødder!

Antiinflammatorisk spidskålssalat med sennepsdressing, ost og hasselnødder!

Nem og smagfuld måltidssalat. Her er både langsomme kulhydrater, protein og sundt fedt. Whats not to like!

4 personer:

1 stort spidskål

2 æbler

1 rød peber

1 stor gulerod

100 g fast ost (jeg brugte gouda)

50 g hasselnødder, helst ristede og afskallede

20 g tørrede tranebær

1/2 dl olivenolie, 2 spsk. æbleeddike, 2 spsk. dijonsennep, salt, peber og lidt honning

Trim spidskålen og snit den fint.

Skyl og tør æblerne, skær i tern.

Skyl og tør peberfrugten, skær i strimler.

Skær ost i tern.

Arranger kål, æble, peberfrugt, ost, tranebær og nødder smukt.

Pisk olie, eddike, sennep, salt, peber og honning til en skarp dressing. Dryp noget på salaten og server resten til. Der kan spises godt brød til salaten.

Views: 102

Små lækre kartoffelmuffins med en krydret kødsauce og ost!

Små lækre kartoffelmuffins med en krydret kødsauce og ost!

Kartoflerne afkøles før brug, og de danner dermed resistent stivelse, en virkelig god og tarmvenlig fiberform.

Kan laves vegetarisk med plantefars, smuldret tofu el. tempeh.

12 muffins, 2 personers aftensmad plus lidt til madkassen, portionen kan nemt fordobles:

12 mellemstore kartofler

200 g hakket kød, jeg brugte frilands oksekød

1 løg

2 fed hvidløg

125 g markchampignon

1 lille ds. tomatkoncentrat

1/2 pose revet ost

paprika, røget paprika, chili, spidskommen, salt og peber

Kog kartofler med skræl på helt møre. Afkøl.

Tænd ovnen på 220 grader. Smør muffinsforme med olie. Mas de kogte kartofler og pres dem ned i muffinshullerne, så de bliver en bund for resten af ingredienserne. Sæt dem i ovnen, mens resten tilberedes.

Pil og hak løg og hvidløg. Rens og hak champignon.

Opvarm olivenolie og brænd krydderierne af. Tilsæt hakket kød, salt og peber og brun det godt. Tilsæt tomatkoncentrat og evt. lidt ketchup og steg det med nogle minutter. Smag til.

Tag dine kartoffelbunde ud. Fordel den færdige kødsauce på bundene. Fordel ost på og sæt tilbage i ovnen. Bag omkring 12 minutter til dine muffins er lækre brune og sprøde. Server med med en syrlig grøn salat.

Views: 17

Bagte grøntsager med honning, pesto og fetaost!

Bagte grøntsager med honning, pesto og fetaost!

Middelhavskost møder Norden! Langsomme kulhydrater, protein og sundt fedt, i den lækreste kombi. Tilbehør, der matcher kylling, deller, gode pølser, fisk, tofu snitzler….

4 personer:

4 porrer

2 rigtig store gulerødder

2 store persillerødder

250 g cherrytomater

olivenolie, salt, peber, honning, citrontimian el. timian

pesto, 100-150 g fetaost, pinjekerner

Bruger du øko grøntsager behøver de ikke skrælles. Vask og tør dem blot.

Tænd ovnen på 220 grader varmluft.

Skær top og bund af gulerødder og persillerødder, skær dem i 5 cm stykker, der halveres og skæres i stave.

Trim porrerne, skyl dem godt og dup dem tørre. Skær i 5 cm lange stykker og så i strimler.

Smør et ovnfast fad med olivenolie og arranger porrer, gulerødder og persillerødder pænt.

Halver tomaterne og arranger oven på.

Drys med salt, peber og lidt timian. Dryp olivenolie og honning på. Bag grøntsagerne 30 minutter eller til de er bagte og har brune pletter, hold øje med det ikke brænder på pga. honningen.

Rist lidt pinjekerner eller grofthakkede mandler, hvis du har.

Tag retten ud og læg gode klatter pesto og godt med fetaost på. Dryp med lidt mere honning. Drys nødder på.

Views: 20

Omeletrulle med hytteost og krydderurter!

Omeletrulle med hytteost og krydderurter!

Proteinrig ret, god hvis du er på low carb kost!

1 person:

2 æg

2 spsk. vand

salt og peber, olivenolie

125 g hytteost

1 dl friskhakkede krydderurter, gerne inklusiv løgkarse og andet fra havens vilde flora

1-2 spsk. Ajvar (peberfrugt relish)

Pisk æg, vand, salt og peber sammen. Opvarm en pande med olie og bag en tynd omelet.

Rør hytteost med krydderurter, salt og peber.

Tag omeletten op på en stor tallerken, læg 3/4 dele af hytteosten på midten og rul omeletten til en roulade. Skær den over på skrå og pynt med det sidste hytteost, Ajvar eller friske tomatskiver.

Omeletrulle med hytteost og krydderurter og lidt Ajvar!

1 person:

2 æg

2 spsk. vand

salt og peber, olivenolie

125 g hytteost

1 dl friskhakkede krydderurter, gerne inklusiv løgkarse og andet fra havens vilde flora

1-2 spsk. Ajvar (peberfrugt relish)

Pisk æg, vand, salt og peber sammen. Opvarm en pande med olie og bag en tynd omelet.

Rør hytteost med krydderurter, salt og peber.

Tag omeletten op på en stor tallerken, læg 3/4 dele af hytteosten på midten og rul omeletten til en roulade. Skær den over på skrå og pynt med det sidste hytteost, Ajvar eller friske tomatskiver.

Views: 12

Kylling i grøn karry og en ris/quinoablanding!

Kylling i grøn karry og en ris/quinoablanding!

Let og hurtigt lavet, fyldt med fibre, sundt fedt og protein.

Kylling i grøn karry til 4 personer:

1 stort kyllingebryst omkring 400 g

1 broccoli

1 stort løg

2 fed hvidløg

100 g øko babyspinat (skyllet)

2,5 dl edamamebønner

1 bdt. frisk koriander

2-3 spsk. grøn thaikarry pasta (el. stødt krydderi)

olivenolie, salt og peber

2 dl bouillon

2 spsk. hvedemel (el. jævn med maizena)

1 ds. kokosmælk

Skær kyllingen i mundrette bidder.

Steg 5 minutter i olivenolie, drys med salt og peber.

Trim broccoli og riv det, hak det, eller puls i en blender til en grov konsistens.

Pil løg og hvidløg, hak det fint.

Skyl, tør og hak koriander.

Smid broccoli, løg, hvidløg og spinat ned til kyllingekødet. Steg videre. Tilsæt edamamebønner og grøn thaipasta og steg til pastaen er masseret ind i retten. Tilsæt 2 spsk. mel og arbejd det ind i retten. Hæld 2 dl bouillon på, kog op og rør til en tyk konsistens. Tilsæt kokosmælk, kog op, skrue ned til simreniveau og lad retten simre 5 minutter. Tilsæt hakket koriander, kog 1 minut. Smag til med salt.

Ris/quinoa:

Kog 3 dl basmatiris, 1,5 dl hvid quinoa med 7,5 dl vand og lidt salt i 12 minutter. Lad ris/quinoablandingen hvile 5 minutter, og server til kyllingkarryretten. Giv gerne lidt peanuts til.

Views: 44

Taknemlighed kan øge din sundhed!

Taknemlighed kan øge din sundhed!

Det lyder ugebladsagtigt, men forskning viser at det at møde verden med taknemlighed og positivitet kan forbedre ens sundhed.

Forskningen viser nemlig, at mennesker, der oplever sig selv som taknemlige og positive er mindre depressive, angste og stressede, de sover bedre og er mere resiliente ved alvorlig sygdom.

Ingen af os kan gå gennem livet med et evigt glad smil, men nogle mennesker møder livets genvordigheder med en tilgang om, at modstand som kritiske hændelser og sygdom kan man altid forholde sig aktivt og forvandlede til, mens andre møder modstand, som endnu et slag fra tilværelsen, som kun kan lægge en yderligere ned, måske endda nedlægge en. Kritiske hændelser og sygdom kan alle møde i livet, det kan en positiv livstilgang ikke ændre, men vi kan være med til at bestemme, hvordan det skal påvirke os.

Der kan være mange grunde til den forskellighed med hvilken vi møder livet, men baseline er, at ens livstilgang har en betydning for ens helbred, både fysisk og psykisk.

Du kan faktisk træne taknemlighed overfor livet og et mere positivt livssyn på flere forskellige måder. Helt simpelt kan vi huske at sige tak og vise vores taknemlighed, når andre gør noget godt for os – og selv gøre noget godt for andre, hvor det er muligt. Det kan give en en oplevelse af at der altid er er gode stunder i livet, og at man selv altid kan vælge handle aktivt positivt i livet.

Vi kan afslutte hver dag med at tænke med taknemlighed på dagens gode stunder, venskaber, familie, sjove oplevelser med andre etc., for gode sociale relationer er vigtige for ens trivsel. Se mere her: https://psykologeridanmark.dk/2018/08/faellesskaber/

https://hjerteforeningen.dk/…/sociale-relationer…/

https://sundaldring.ku.dk/…/gode-sociale-relationer…/, https://www.dgi.dk/…/gode-sociale-relationer-oeger…

Se mere om det positive livssyn her: https://we.care/saadan-oever-du-dig-i-taknemmelighed/, https://udforsksindet.dk/taknemmelighed-godt-helbred/, https://www.maanedsskriftet.dk/files/pdf/12536.pdf

Mere offensivt, så kan man dyrke metoder til at slippe fri af overtænkning, for overtænkning har det med at blive til katastrofetænkning, og går man af den vej kan den slags negative tankemønstre blive styrende for ens livstilgang, hvilket påvirker helbredet negativt. Se mere om det her: https://charlottegade.dk/overtaenkning/, https://psykologeridanmark.dk/…/tankemylder-kan-jeg…/, https://sund-forskning.dk/…/tankemylder-hvordan-bryder…/, https://www.neokognitivtinstitut.dk/…/FaengslendeTanker…, https://seminarer.dk/nyheder/ruminere/

Jeg ønsker ikke at sende dig af en vej med evige selvtjek og jubeloptimisme, men giv det alligevel en tanke, at du selv kan gøre noget for at møde livet med taknemlighed, og at det er et sundhedstilskud!

Views: 15

Nem, grøn og sund middagsret med stor plantediversitet!

Nem, grøn og sund middagsret med stor plantediversitet!

Balance i mikronæringsstofferne kulhydrat, protein og sundt fedt. Fyldt med fibre, polyfenoler og fytokemikalier, der styrker dit immunsystem.

4 personer:

Minimum 1,5 kg grønt, ex. kartofler, søde kartofler, kål, løg/porre, rodfrugter, tomater, fennikel, bælgfrugter. Bruges grønkål lægges dette på retten sammen med nødder og æg.

100 g nødder el. mandler

4-8 æg

evt. halloumiost

olivenolie, salt, peber, røget paprika, sød paprika, hvidløgspulver, chili

Tænd ovnen på 220 grader.

Trim grøntsagerne og skær dem i mundrette bidder.

Bruges halloumiost skæres det også i tern. Vend med olie, salt, peber og krydderier, og læg i en bradepande med bagepapir.

Bag 20-25 minutter eller til grøntsagerne har fået noget farve. Tag bradepanden ud, hæld nødder/mandler på, og slå æggene ud på grøntsagerne, se ingrediensliste for bemærkning om grønkål. Drys æggene med lidt salt. Bag videre til æggene er faste.

Kan serveres med chilisauce, soyasauce og den slags.

Views: 30

Lækker fiskeret med masser af middelhavssmag!

Lækker fiskeret med masser af middelhavssmag!

Sundhed fra resistent stivelse i rodfrugter, sundt fedtstof og protein.

4-6 personer:

400 g fast hvid fisk, ex. torsk, sej eller lange

2 gulerødder

2 persillerødder el. pastinak

2 porrer

10-12 cherrytomater skåret i halve

2 fed hvidløg

revet skal og saft af 2 øko citroner

lidt frisk salvie (kan udelades)

10 grønne oliven

2 spsk. kapers

6 stykker grillet artiskok i olie

1/2 dl skyllet og hakket persille

evt. lidt friskhakket oregano el. basilikum

Tænd ovnen på 160 grader.

Trim fisken for eventuelle ben, og skær i mundrette bidder. Drys med salt og lad dem hvile, mens du forbereder resten.

Vask og tør rodfrugterne, skræl dem ikke, men skær i store bidder. Vend disse bidder og halve cherrytomater i olivenolie med citronsaft og skal, presset hvidløg, salt og peber.

Trim porrer, skyl og tør. Skær i 5 cm lange stykker, der skæres i strimler på langs.

Smør et ovnfast fad med olivenolie. Læg grøntsagerne i fadet. Bag 25 minutter.

Lav nu topping:

Læg oliven, artiskok, kapers, citronskal, citronsaft, olivenolie, persille, 1 tsk. salt og lidt peber i en minihakker (el. blender) og blend til en ikke alt for fin mos. Smag til med salt.

Læg fiskestykkerne på grøntsagerne efter 25 minutter, og bag 5 minutter.

Afkøl let og fordel så topping på retten.

Retten kan servers lun eller ved stuetemperatur, skal helst ikke serveres fra køleskab.

Views: 17

Salat, antiinflammatorisk, fiberrig, proteinrig og med sundt fedt fra nødder, olivenolie og ost!

Salat, antiinflammatorisk, fiberrig, proteinrig og med sundt fedt fra nødder, olivenolie og ost!

Smuk og sund salat til genopretning af tarmfloraen! Antiinflammatorisk, fiberrig, proteinrig og med sundt fedt fra nødder, olivenolie og ost!

4 personer:

1 rødt spidskål

1 ds. linser el. 3-4 dl kogte grønne linser

2 æbler

100 g fast ost

50 g græskarkerner

2 dl vindruer

1/2 dl olivenolie

2 spsk. dijonsennep

1 spsk. æbleeddike

salt, peber, flydende honning

Rist græskarkerner til de popper let, og afkøl.

Trim spidskålen for eventuelle kedelige yderblade. Snit kålen fint.

Halver æbler, fjern kernehus, skær i både og så i tern.

Skær osten i tern.

Halver vindruerne, fjern eventuelle sten.

Hæld linserne ud af dåsen, skyl dem grundigt og dup dem tørre i et viskestykke.

Rør olivenolie, sennep, eddike, salt, peber og honning til en cremet vinaigrette.

Læg kål, æbler, vindruer, ost og linser i en skål. Hæld vinaigrette på, bland salaten, og hæld græskarkerner over.

Views: 18

Gryderet til en kold dag – med bl.a. kål, chilipølser, kartofler og bønner!

Gryderet til en kold dag – med bl.a. kål, chilipølser, kartofler og bønner!

Fibre, antioxidanter, polyfenoler og masser af kræfter til at modstå voldsomt vejr!

4 personer:

250 g gode krydrede pølser

1/2 hvidkål af mellemstørrelse

400 g kartofler

1 ds. skyllede kidney beans

1 stort løg el. 1 porre

1 pose skyllet babyspinat

2-3 fed hvidløg

500 g tomatpassata

2 spsk. tomatpuré

1 lille dåse majs

2 tsk. røget paprika, 2 tsk. sød paprika, 1 tsk. chiliflager

1/2 l kraftig grøntsagsbouillon (lav 3/4 l)

olivenolie, salt og peber

Trim hvidkålen, fjern stok, og snit mellemfint.

Pil løg og hvidløg og hak.

Skær pæne rene kartofler med skræl på i mundrette bidder.

Skær pølserne i mundrette bidder.

Brænd krydderierne af i en god sjat olivenolie i en tykbundet gryde. Tilsæt grøntsager inkl. kartofler, pølser, salt og peber til gryden og svits alt 5-7 minutter.

Tilsæt nu spinat og bønner, og svits endnu et minuts tid. Hæld tomatpassata og tomatpuré ved og arbejd det ind i retten. Tilsæt bouillon, bring i kog og lad retten simre 20 minutter. Tjek løbende at der er væske nok til at retten kan koge mør, ellers tilsæt mere bouillon. Tilsæt majs nogle minutter før retten er færdigkogt, og kog dem med.

Smag retten til med salt og lidt honning.

Views: 17

Grøntsagstærte på blomkålsbund!

Grøntsagstærte på blomkålsbund!

Glutenfri, kan være laktosefri. Fiberrig og fyldt med sundhed fra skønne grøntsager.

4 personer

Bund:
1 blomkålshoved
4 dl kikærtemel
3-4 dl vand
1 æg
2 dl friskrevet parmesanost (el. gærflager)
salt og lidt olivenolie

Lav bund: Trim blomkålen og del i buketter. Kog mørt 12-15 minutter og afkøl let. Hæld buketterne i et rent viskestykke og pres alt vand ud i en skål. Eventuelt af flere gange. Hæld det “tørre” blomkål i en anden skål. Skrab til sidst viskestykket fri for blomkålsmos, og hæld det ned til det øvrige blomkålsmos.

Tænd ovnen på 200 grader.

Bland blomkålsmos med kikærtemel lidt efter lidt (brug kun mel til dejen føles fast) med hænderne eller en grydeske. Tilsæt friskrevet parmesan, et æg, salt, lidt olivenolie og ælt igen. Tilsæt afdryppet blomkålsvand til du får en fast tærtedej, der kan presses ud i en tærteform.

Smør en tærteform og fordel dejen heri ved at presse den ned i formen og lidt op af kanten.

Bag 15 minutter.

Fyld:
3 dl mælk/plantemælk
3 æg (vegansk, brug 1 blok tofu i stedet for æg og feta)
1- 2 dl fetaost/vegansk feta el. tofu
250 g svampe
2 store tomater el. 1 peberfrugt
50 g babyspinat
salt, peber

Lav fyld: Rens svampe og skær i skiver. Steg til de smider deres væske, tilsæt spinat, steg tørt.

Pisk mælk, æg, salt og peber.

Skær tomat/peberfrugt i skiver.

Læg alle grøntsager på den forbagte bund. Hæld mælk-æg over. Pynt med feta.

Bag 20-25 minutter til fast konsistens. Kan bages i airfryer med kortere bagetid.

Views: 58

Stegt laks i gult!

Stegt laks i gult!

En sund antiinflammatorisk ret med fibre, omega 3 og et sundhedsspark fra gurkemeje.

4 personer:
4 laksefileter a 125 g
4-5 dl ris + vand
1 spsk. friskrevet gurkemeje el. 2 tsk. stødt gurkemeje
2 store søde kartofler
2 store gulerødder
1 stort gult løg
olivenolie, hvidløgspulver, garam masala (eller din ynglingskarry)
salt og peber

Sæt ris over at koge efter anvisning på posen med lidt salt. Riv frisk gurkemeje heri eller tilsæt stødt gurkemeje og kog.

Skræl sød kartoffel og gulerødder, skær i små tern. Pil løg, skær i små tern. Bland grøntsagerne og rør med olie og krydderier inkl. salt og peber.

Bag 15-20 minutter ved 200 grader i ovn el. airfryer.

Steg laksefileter på panden. 3-4 minutter på skindsiden og 5-6 minutter på modsatte side til laksen er fast og hvidlig i kødet.

Server ris og grøntsager sammen med laks ved siden af.

Views: 12

Sunde maver giver glade børn!

Sunde maver giver glade børn!

I næste uge udkommer min e-bog “Sunde maver giver glade børn”. En bog, der giver dig som forælder input til måltider med sund energifordeling, via masser af lækre og sjove opskrifter.

De rette mængder af makronæringsstofferne kulhydrat, protein og fedt og et stabilt blodsukker, er essentielle for mætte, sunde børn, der er i trivsel og i hensigtsmæssig udvikling.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn over 2 år siger:

  • Kulhydrater skal udgøre cirka 55 % af barnets daglige energiindtag
  • Fedt skal udgøre omtrent 30 % af barnets daglige energiindtag
  • Protein  skal udgøre cirka 15 % af barnets daglige energiindtag

Det er hensigtsmæssigt, hvis denne fordeling gør sig gældende ved de fleste måltider, da der så både er størst mulig sandsynlighed for, at barnet bliver mæt og at det udvikler sig sundt.

Der er dog forskel på børn, da stress, blodsukkerniveauer, energibehovet ved vækst, og energibehov til henholdsvis fysisk og intellektuelt arbejde, er vidt forskellige, og det kan påvirke børnenes behov for mere af et af makronæringsstofferne end angivet i anbefalingerne, over kortere eller længe perioder.

Forskning viser at et stabilt blodsukker er super vigtigt for både børn og voksne, da vores blodsukker styrer rigtigt mange processer i kroppen, herunder vores vores humør og energi. Vi har alle forskellige blodsukkerniveauer, både arveligt og livsstilsmæssigt disponeret, og har du flere børn i familien kan det være ret forskelligt kostmæssigt, hvordan de får et stabilt blodsukker. Nogen får det via kulhydratrige måltider, andre via mere fedt i maden, nogen skal have mere protein, og nogen børn skal have en kombination af mere fedt og protein end anbefalingerne siger, for at trives.

Bemærk:
Makronæringsstoffer er byggestenene til trivsel, men makronæringsstoffernes indpakning er selvfølgelig heller ikke ligegyldig.
Sund kost skal hos mig læses som mad uden unødige tilsætningsstoffer/madkemi, med et lavt indhold af sukker og sukkererstatning, og uden industrielt fedt fra færdigkager og kiks, friture, chips etc. Fyldt med grønt og frugt i alle regnbuens farver, fibre, sundt fedt fra nødder, oliven, fisk, lækker ost og lignende plus dejlige proteiner fra velfærdskød, fiks, øko æg, yoghurt uden sukker, ost og fantastiske bælgfrugter som bønner, kikærter og linser.

Mærk, sammen med dit barn, hvilken kost barnet har brug for til at trives!

Det er rigtig godt, hvis du og barnet kan mærke, hvilken kost dit barn trives med og udvikler sig bedst med.

Vækst og vægt kan være parametre for at måle god eller mindre hensigtsmæssig udvikling, men også humør, energi og generel trivsel kan fortælle noget om, hvorvidt dit barn spiser hensigtsmæssigt.

I kan prøve jer frem med at justere på mængden af makronæringsstofferne, for at se om det hjælper på trivslen.
Der vil være børn, der stortrives med masser af pasta og lidt rå grøntsager til måltidet, mens andre børn skal have noget ost, oliven, nødder eller andet sundt fedt for at føle mætte, og andre igen har brug for kød, fisk, æg, ost eller bælgfrugter med masser af protein for at være mætte og glade.

Vi voksnes valg sammensætning af makronæringsstoffer er ikke en guide for, hvad der er godt for dit barn. Der har hersket en angst for kulhydrat, for at det ville skabe fedme, men børn kan ikke undvære kulhydrat. Andre frygter fedt, men børn kan ikke undvære sundt fedt. Nogen har meget fokus på protein i kosten, men fordi du som voksen, som f.eks. en der træner meget, har brug for protein ud over gennemsnits anbefalingerne, så gælder det ikke nødvendigvis dit barn.

Mærk efter om dit barn er glad og mæt, og om vækst, vægt, humør og energi viser at barnets udvikling er på rette vej. Og husk at søskende ikke nødvendigvis har samme behov, for børn er lige så bio-individuelle som voksne.

“Sunde maver giver glade børn”

Min bog giver dig som sagt masser af gode opskrifter på sund morgenmad, frokost/madpakker, aftensmad, snacks og brød.
Ved hver opskrift, undtagen ved brødopskrifter (som til gengæld findes i udgaver med mest kulhydrat, fedt eller protein) , er angivet rettens makronæringsstof sammensætning, og der er forslag til justering af opskriften, så den kan få et højere indhold af andre makronæringsstoffer, hvor det måtte være relevant for dit barn.

Du er velkommen til at kontakte mig på info@sundmadsundtliv.dk, hvis du gerne vil tale om sund kost til lige netop dit barn!

Views: 25