En nem ret, hvor saucen er baseret på en flødeost fra Philadelphia med svampe og trøffel, som kan købes hos Føtex, Bika, Coop, nemlig etc. Retten har en pænt høj plantediversitet, og fodrer dine sunde tarmbakterier!
1 savoykål (måske knap det hele) 1 stort løg (eller 2 mindre) 2 dl edamamebønner, optøede fra frost 2 faste pærer olivenolie, salt, peber 1 bæger Philadelphia trøffel smøreost
400 g fuldkornspasta
Sæt vand over til pasat, og kog pastaen som angivet på posen.
Fjern de yderste blade fra savoykålet. Skær det i skiver, og så i strimler. Pil løget og skær det i tynde både. Halver pærerne, fjern kernehuset og skær i tynde både.
Opvarm olivenolie til god middelvarme, og sauter savoykål og løg 5 minutter, tilsæt salt og peber undervejs.
Tilsæt edamamebønner og pærer, og sauter videre 5 minutter, mens der tilsættes yderligere lidt salt og peber.
Tilsæt flødeosten i skefulde, måske af to gange, hvor der røres mellem tilsætningerne, til flødeosten smelter ud i grøntsagerne. Det tager cirka 5 minutter.
Smag til med salt og peber.
Læg pasta i bunden af et fad, læg grøntsagssaucen ovenpå, bland ganske let og server straks.
Jeg elsker kålsalater, de er sunde, de kan laves billige og de mætter. Denne version er en hurtig aftensmad, en god frokostsalalat, eller et madpakkehit.
Egnet til lchf og keto diæt!
Bemærk, opskriften er til 2 personer: 1 lille spidskål (eller 1/2 lille hvidkål) 1 moden avocado 1/3 agurk 2 friske modne figner 1/2 bakke blåbær 30 g pekan- eller valnødder 50-100 g frisk gedeost (alternativt gedefeta/anden feta) 100-125 g kold kogt skinke af god kvalitet
Halver kålen, fjern stokken og skær det i fine strimler. Fjer skallen på avocadoen, halver den, fjern stene, skær i både og så i tern. Skyl blåbærrene og dup dem tørre med køkkenrulle. Skær top og bund af fignerne, skær den i halve, i både og så i tern. Halver agurken på langs. lav stave, og skær så i tern. Skær skinken i strimler. Hak usaltede pekannødder groft. Skær gedeosten i tern, eller tag stykker ud af den med en teske.
Læg kål i bunden af et fad, læg halvdelen af skinken, avocado, agurk, blåbær og figener på, og bland let.
Lav dressingen: Riv skallen af lime eller citron. Pres lime (citron). Pisk olie, saft, skal, salt, peber og sødestof sammen. Det skal smage syrligt-sødligt og lidt salt.
Hæld dressing på salaten. Vend det hele let. Pynt med resten af skinken, pekannødder og ost.
Lækker aftensmad på en lidt kølig regnvejrsaften! Høj plantediversitet!
1 Hokkaido græskar 1 stor aubergine 1 stort løg eller 2 små 1 gulerod (kan udelades) 2-3 fed hvidløg 3 stilke blegselleri 1 ds. fed kokosmælk 5 dl vand, mælk eller kokosjuice 1 spsk. karry 1-2 tsk. Harissa eller chilipulver eller 1 frisk rød chili (en frisk chili skal hakkes fint, tag kernene ud, hvis du ikke vil have det meget stærkt) saft af 1 citron salt, og flydende honning frisk basilikum eller persille 300 g rejer uden skal (i lage, kogte eller på anden måde klar til spisning)
Flæk græskarret i 2 halvdele. Tag kernerne ud og læg de to udhulede halvdele med den buede side opad på en bageplade med bagepapir. Skær bunden af auberginen, del den i to på langs, og læg de to halvdele med den buede side opad ved siden af græskarrene. Bag græskar og aubergine 30-40 minutter ved 200 grader til det er blødt, brunt og boblende. Afkøl og skær det i store grove stykker.
Skræl gulerødder og skær dem i skiver eller tern. Pil løget(ene) og skær det i tern. Skyl blegselleristilkene, tør dem og skær dem i skiver eller tern. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i små tern. Sauter ovennævnte grøntsager i olivenolie og karry plus chili til de blive bløde, dog ikke gulerødderne, de må godt bevare lidt modstand.
Hæld kokosmælken og den øvrige væske i blenderen, og læg græskar og auberginestykkerne op i. Blend til alt er en ensartet mos. Tilsæt så de sauterede grøntsager og blend kortvarigt, så grøntsagerne ikke bliver helt findelt.
Hæld det hele op i en gryde (tilsæt evt. mere væske, hvis du synes, at suppen er for tykt), kog op og smag til med salt, citronsaft og honning, evt. mere chili! Sluk gryden, tilsæt rejerne, lad det hele stå et par minutter, pynt med basilikumblade eller hakket persille, og server så.
En varmt krydret vegetargryde, der tilfredsstiller alle smagsløg! Høj plantediversitet. Kan bruges sammen med pølser, en delle, kotel eller lignende!
400 g kartofler 1 stor sød kartoffel 1 stor squash 2 fed hvidløg 1 bundt palmekål eller 4-5 stilke grønkål (ell. en pose skyllet og hakket grønkål) 1 stort løg 2 spsk. cajunkrydderi (fås hos Urtekram eller ASA spice i Torvehallerne/evt. online) 2 tsk. røget paprika eller lidt chilipulver salt, peber 4-5 dl grøntsagsbouillon olivenolie 1 dl rå cashewnødder
Skyl og tør kartoflerne. Skær dem i mundrette bidder.
Skræl den søde kartoffel, og skær den i mundrette bidder.
Skyl og tør squashen. Halver den på langs, skær i strimler på langs og i tern.
Skyl og tør palmekålen. Fjern grove stængler, og snit kålen i strimler på tværs af hvert kålblad.
Pil løg og hvidløg. Skær løget i tern, og hvidløg i fine skiver.
En letfordøjelig ret, dejlig smag, stor sundhed!Kan spises af stort set alle, uanset eventuelle fordøjelsesirritationer, og tilfører stor plantediversitet og demed sundhed til tarmene.
125 g kyllingbryst pr. person – kan erstattes af kød fra en kogt eller stegt kylling 2 spidskål (1,5 hvis de er store) 1 stor, men tynd squash (fås det ikke, så del den evt. på langs) 250 g svampe 4 tykke skiver grovbrød, gerne surdej 250 g cherrytomater 1 håndfuld krydderurter, gerne med blomster jomfru olivenolie, sesamolie, salt, peber, soyasauce, honning
Kog, damp, eller stegt kyllingebrysterne. Hold dem varme. Skær det færdige kød i skiver eller mundrette bidder.
Tænd ovnen på 220 grader.
Vask og tør squashen, skær den i skiver. Halver spidskål, fjern stokken og skær i kvarte eller brede stykker. Læg begge dele og cherrytomater på et bagepapir på en bageplade, sprøjt eller pensl med olivenolie, drys med salt og peber, og bag det i 15 minutter.
Tør svampene rene for jord. Skær dem i skiver. Skær brødet i mundrette tern. Vend svampe og brød med olivenolie, salt og peber. Steg det på en varm pande i et par minutter. Tilsæt et par dråber sesamolie og et par skefulde soyasauce, plus en teskefuld honning, og steg videre til svampene er bløde og brødet sprødt.
Skyl, tør og hak krydderurterne.
Arranger alle ingredienser på et fad. Pynt med krydderurter. Giv eventuelt lidt vinaigrette med olie og citronsaft, måske lidt honning, til.
En slow-food ret med masser af smag og masser af grønt!Jeg har lavet en let bitter salat til, dels er bitterstoffer sunde, dels er de et godt modspil til svinekød og ærtemos.Men en anden, ikke bitter salat, kan fint bruges.
Pulled pork 1,5 kg svineskank (eller vælg nakkefilet, og læs så her) 1 stort løg 2 gulerødder 4 laurbærblade salt 10 peberkorn
Marinade: 0,6 dl øko olivenolie 2 spsk. æbleddike salt, peber, lidt honning røget paprika eller chili friskhakkede krydderurter lidt hvidløg- og løgpulver (eller 1 fed hvidløg presset og lidt revet løg)
Kog svineskanken op og skum væsken. Læg grøntsager med skal/skræl ned til kødet plus peberkorn, lauerbær og salt. Kog det hele i 1,5-2 timer til kødet falder fra benet. Afkøl let, fjern skindet og pil kødet fra benet i mundrette stykker.
Rør marinaden sammen, hæld den over kødet, rør rundt og lad det hvile til det skal spises. (I køleskab, hvis det laves lang tid før måltidet, men tag det så ud 1-2 timer før I spiser det. Kødet er bedst lunt eller ved stuetemperatur).
Naanbrød Køb evt. naanbrød eller bag selv. Jeg brugte en opskrift med surdej (på engelsk), for gærdejsversion se f.eks. opskrift hos Loui og Bernaisen her.
Salat 1 stort radicchio salathoved 1 håndfuld valnødder gojibær eller rosiner olivenolie, en skefuld æbleeddike, salt og peber
Snit radicchiosalaten mellemfint. Hak nødderne mellemfint. Bland med gojibær eller valnødder. Dryp lidt olie, eddike, salt og peber på salaten.
Ærtemos 2-3 dl fine ærter 1/2 dl olivenolie (måske en anelse mere) revet skal og citronsaft fra 1/2 øko citron (måske lidt mere) salt, peber, lidt hvidløgspulver eller friskpresset hvidløg, evt. lidt chili
Giv ærterne et opkog på max. 2 minutter. Afdryp. Blend ærterne med de øvrige ingredienser til e grov mos, smag til med salt, peber og hvidløg.
Spis: Læg pulled pork, salat og ærtemos på et brød, og nyd det!
Tilsæt alle de hakkede grøntsager, og sauter dem 5 minutter.
Tilsæt de purede tomater, salt og peber, kog det hele op, og kog det i 30 minutter ved middelvarme. Smag til med salt, peber og lidt honning eller sukker.
Læg de færdige kød- eller vegeboller i tomatsaucen og kog dem med i 7-8 minuter.
Kog pasta efter anvisning på posen. Hæld vandet fra og bland pasta i saucen.
Server gerne med parmesanost, som man selv river over retten.
Sådan kan 500 g hakket oksekød række til 6 spisende!Fyldt op med grøntsager og halloumiost.
Farsbrød 500 g hakket oksekød 500 g hakkede grøntsager inkl. løg 1 æg 1 dl havregryn salt, peber 1 halloumiost eller 150 g fetaost
Riv/hak grøntsagerne, jeg bruger min foodprocessor. Bland med det hakkede kød og øvrige ingredienser, minus ost. Form til farsbrød i et fad (med bagepapir for nemmere rengøring). Skær osten i stave, og pres det ind i farsbrødet. Bag ved 200 grader i 35 minutter til det er brunet.
Avocadomos 2 store modne avocadoer skal og saft af 1/2 øko citron eller 1 øko lime friskpresset hvidløg eller hvidløgspulver, evt. lidt chili salt, peber
Halver avocadoerne og fjern stene. Mos avocadoerne i en skål med en gaffel. Riv citron/lime, pres citronsaft/limesaft. Bland alle ingredienser og smag til med salt, peber, hvidløg (evt. chili) og citron.
Kartoffel-valnøddepesto salat 1 kg faste kartofler 1 bdt. persille, vasket og tørret 1,5 dl valnødder 1 lile glas kapers, lage hældt fra 1/2 olivenolie, 2-3 spsk. vineddike, 1 spsk. honning salt, peber 1 æble i tern evt. lidt hakket grønkål og/eller rød spidskål, og lidt friske ærter pynt: blomster, krydderurter
Vask kartoflerne, skær dem i 1,5 cm tykke skiver og kog dem i 1/2 dl groft salt i ca. 10 minutter, til de er kogte men faste. Afkøl kartoflerne.
Blend persille med valnødder, kapers, olivenolie, vineddike, salt, peber og 1 spsk. honning – til en grov pesto. Smag til efter egne smagsløg.
Vend pestoen med de kogte kolde kartofler, æbletern, kål/ærter, hvis det anvendes. Pynt evt. med blomster eller krydderurter.
En rigtig eftersommer marmelade med fuld knald på smagen. Lidt besværlig at lave, men smager himmelsk. Brug den f.eks. til et ostebord, eller bare på din morgenbolle, mums! Havtorn er med til at give hyben, der kan være lidt fade, fuld fart på smagen.
Opskriften giver 1 stort eller to mindre glas: 1 l hyben 3 dl havtorn vand sukker efter smag
Pluk hyben, og lad blot blomsten (den brune tut for enden af hybenenet) sidde på. Pluk havtorn, rengør dem (se mere her).
Kog hyben med blomst og kerner i masser af vand til de er møre, det kan tage lang tid, særligt med sene og lidt tørre hyben. Mærk efter hvornår når de begynder at blive så bløde, at de kan mases gennem en sigte. Hæld hybenene i en sigte, kasser kogevandet. Mas dem igennem en finmasket sigte, så blomst og kerne bliver i sigten, og hybenkødet passerer igennem sigten. Gør det af 4 gange. Skrab hybenkøddet af sigten med jævne mellemrum. Det er hårdt arbejde, men resultatet er en fin og intensiv hybenmasse.
Kog de rengjorte havtorn i lidt vand, cirka 15 minutter, til de blive bløde og kan mases. Hæld havtorn i en sigte, gem kogevandet. Mas havtorn gennem sigten, det går let. Kasser de kerner, der bliver tilbage i sigten.
Kog hybenmassen, havtorn massen og det væske havtorn kogte i, sammen. Tilsæt lidt vand, hvis det bliver for fast. Kog op, tilsæt sukker efter smag, kog op igen. Hæld marmeladen på rengjorte og atamonskyllede glas. Køl ned og spis!
Et herligt planterigt, fiberrigt og proteinrigt brød til sandwich og madder! Kan laves med eller uden gluten!
4 æg 1/2 dl olivenolie 2 dl revet ost, mild eller moden efter din egen smag (er du vegetar, så se her) 1 mellemstor squash 2 stilke grønkål eller 2 håndfulde spinat eller persille (grønkål smager mest igennem, spinat og persille giver en mere neutral grøn smag) For andre muligheder se note* 2 spsk hamp protein (kan udelades eller erstattes af andet proteinpulver) 1 tsk. tangsalt ell. alm havsalt 1 dl fuldkornsmel/havremel eller Pofiber 1 dl mandel eller anden nøddemel (lav det bare selv, ved at blende nødder eller kerner til fuldkornsagtigt mel) 2 dl kerner/frø – solsikke, sesamfrø, hørfrø, græskar glutenfri: 1 spsk. Fiber husk Evt. 2 spsk. Nigellafrø
Rib grønkålen. Kør squash og grønkål i foodprocessoren til det er groft revet. Tilsæt æg, ost, olie, proteinpulver, mel (Pofiber), salt og kør det hele en tur i foodprocessoren. Tilsæt nu kerner/frø/nødder (Fiberhusk), kør det hele til en fast masse. Bred ud i en form, ca. 25×35 cm, med bagepapir. Drys med evt med Nigellafrø, der giver en krydret eksotisk smag. Bag 30 minutter ved 200 grader til brødet er lysebrunt. Tjek at det er gennembagt ved at banke på det, det skal lyde hult. Opbevar det køligt.
* Kan også laves med andre grøntsager, f.eks. revne gulerødder for en sødligere smag, eller revet græskar eller græskar mos. Ved mos bruges 2 dl mos og 2 dl rå, revne grøntsager.
Dejlige små tykke madpandekager, som kan serveres til ex. kylling eller sammen med en vegetarret, sammen med salat. Brug gerne to slags mel, det øger plantediversiteten! Der er også en glutenfri version i bunden af indlægget.
Pandekager (der bliver 9-10 pandekager af opskriften, og de mætter meget): 1 1/3 dl fuldkornmel af en slags 1 dl havremel el. mere fuldkornsmel 1/2 dl kokosmel 2 æg 1,5 tsk. bagepulver (kan udelades) 2 spsk. hakkede valnødder 2,5 dl mælk, nøddemælk, rismælk e. lign. 2 spsk. øko raps eller olivenolie 1,25 dl fintrevet gulerod 1 top teskefuld fint uraffineret salt 2 tsk. revet skal af en øko citron 1/2 tsk. stødt spidskommen 1/2 tsk. stødt koriander 1/2 tsk. stødt eller frisk chili 1 tsk. tørret oregano
Smør eller olie til at stege i.
Del æggene i blomme og hvide for sig. Bland mel, hakkede valnødder, revet kokos, æggeblommer, bagepulver, salt, krydderier inkl. citronskal og chili i en skål. Bland så mælk, olie og revet gulerod i melblandingen. Rør dejen sammen. Pisk æggehviderne stive og bland dem forsigtigt i pandekagedejen.
Varm olie eller smør på en pande, og når fedtstoffet er varm sættes en stor spiseskefuld dej på panden og bredes ud med skeen, der kan være 3 pandekager af gangen på en almindelig stegepande. Pandekagerne bages ved middelvarme ca. 3-5 minutter på hver side, til de er fine lysebrune og faste. De kan holdes varme i ovnen ved 100 grader efterhånden som de bliver færdige. Drys lidt revet kokos over ved serveringen.
Glutenfri version:
Pandekager (der bliver 9-10 pandekager af opskriften, og de mætter meget): 1 1/3 dl boghvedemel 1 dl kokosfibermel (ikke revet kokos) 0,6 dl revet kokos 1 top spsk. Husk (knuste loppefrø, fås i supermarkeder)* 1,5 tsk. bagepulver 2 spsk. hakkede valnødder 2,5 dl mælk, nøddemælk, rismælk e. lign. 2 spsk. øko raps eller olivenolie 1,25 dl fintrevet gulerod 1 top teskefuld fint uraffineret salt 2 tsk. revet skal af en øko citron 1/2 tsk. stødt spidskommen 1/2 tsk. stødt koriander 1/2 tsk. stødt eller frisk chili 1 tsk. tørret oregano 1 tsk. honning
Bland boghvedemel, kokosmel, hakkede valnødder, revet kokos, Husk, bagepulver, salt, krydderier inkl. citronskal og chili i en skål. Bland så mælk, olie og honning plus revet gulerod i melblandingen. Rør dejen godt sammen. Varm olie eller smør på en pande, og når fedtstoffet er varm sættes en stor spiseskefuld dej på panden og bredes ud med skeen, der kan være 3 pandekager af gangen på en almindelig stegepande. Pandekagerne bages ved middelvarme ca. 3 minutter på hver side, til de er fine lysebrune og faste. De kan holdes varme i ovnen ved 100 grader efterhånden som de bliver færdige. Drys lidt revet kokos over ved serveringen.
Hvert element på tallerkenen er marineret for sig og til sammen giver det megen smag!Grøn mad med stor plantediversitet kræver ikke at du lever vegetarisk, men at du altid indtager meget grønt til måltiderne.
Jeg brugte nedenstående, men brug dine ynglingsgrøntsager eller hvad du har i køleskabet: 4-500g små nye kartofler 1 broccoli 4 store gulerødder 1 squash 250 g cherrytomater 4-500 g svinekød i strimler øko jomfru olivenolie blå birkes Ras El-Hanout eller chilipulver Røget paprika Græskarkerner 1 øko citron salt og peber 1/4 vandmelon i mundrette bidder 2 avocadoer 1 dl creme fraiche 1 spsk. tomatpasta salt, peber og citronsaft 1-2 fed hvidløg
Tænd ovnen på 210 grader varmluft.
Bruger du helt små kartofler, så anvend dem hele, ellers skær kartoflerne i mundrette stykker. Vend kartoflerne med salt, peber, olivenolie og blå birkes.
Skær buketter i mundrette stykker fra broccolien. Skræl eventuelt stilken, skær den i skiver og brug også det. Riv skallen af citronen og pres 1/2 citron. Vend broccolibuketterne med salt, peber, olivenolie, citronskal og citronsaft.
Halver squashen på langs, og skær halvmåneformede skiver på tværs. Vend skiverne med salt, peber, olivenolie og Ras El-Hanout eller chilipulver. Bland med halve cherrytomater.
Vask og tør gulerødderne, skær top og bund af, og skær i 4-5 stykker. Halver hvert stykke og skær derefter i stave. Vend med salt, peber, olivenolie og græskarkerner.
Vend svinekødsstrimlerne med salt, peber, olivenolie og røget paprika (evt. alm. paprika og lidt chili).
Læg alt på 2 bageplader med bagepapir. Bag i ovnen 20-25 minutter til alt har fået farve og er mørt.
Halver avocadoerne, fjern stenen, og mas avocadokødet med en gaffel i en dyb tallerken eller skål. Bland med tomatpasta, salt, peber, presset hvidløg, citronsaft og creme fraiche. Samg til efter egne smagsløg!
Server eventuelt på tallerkner med en portion af hvert element inklusiv vandmelon på hver tallerken. Læg klatter af avocadocreme rundt om på elementerne.
En let ret med masser af sommergrønt og lækre skaldyr! Kan laves som grillret. Med brød og smør er det fin let hovedret, men serveringen kan også være en robust forret til en let hovedret.
En super sund ret, som booster omega 3, og er en cancer-forebygger gennem øgning af selenniveauet!
2 poser pil-selv-rejer (frosne skal optøs) 16-20 kammuslinger (kan fint købes på frost og optøs) 4 små bok choy 2 bdt. grønne asparges 1 stor eller 2 små fennikel øko ekstra jomfru olivenolie, salt, peber saft en øko citron en stor håndfuld friske krydderurter (hakkede, skyllede og tørrede)
Tænd grill eller tænd ovnen på 220 grader.
Pil rejerne, læg dem i en skål og hæld et godt skævt olivenolie, citronsaft, krydderurter, salt og friskkværnet peber på. Rør rundt, og lad dem marinere, mens resten forberedes.
Drys kammuslinger med lidt salt og friskkværnet peber, og steg kammuslinger i lidt olivenolie, 1-2 minutter på hver side ved god middelvarme. Sæt til side.
Bok choy bruges hel. Skyl bok choy grundigt, tør dem grundigt, også ned blandt bladene.
Skyl og tør asparges, knæk bunden af.
Fjern yderblade fra fennikel, vask, tør dem, og skær i kvarte eller 8-dele afhængig af størrelsen.
Bruges ovn: læg et bagepapir på en ovnplade. Læg grøntsagerne herpå, dryp dem med olivenolie, salt og friskkværnet peber. Bag dem ved 220 grader i 10-12 minutter. Hold øje med dem, bok choy brænder hurtigt på.
Grill: pensl grøntsagerne med olivenolie, drys med salt og friskkværnet peber. Grill til de har den ønskede farve.
Arranger grøntsager og skaldyr smukt på fad eller tallerkner.
Kan laves glutenfri og laktosefrit. Et lækkert bud til en brunch, en hyggelig og langsom søndag morgen eller en feriemorgen!!
1 omelet pr. person. Pr. omelet: 2 æg 3 spsk. mælk (valgfrit: komælk, mandelmælk, havremælk etc.) 1 spsk. fløde (kan erstattes af mælk eller mandelsmør, peanutbutter, kokosolie) 1 moden banan 1 spsk. fuldkornsmel eller kokosfibermel eller havremel (evt. blendet havregryn) 1 knivspids fint havsalt bær og nødder mynte, basilikum, asters eller anden krydderurt 1 spsk. smør
Mos bananen. Pisk æggene med mælk, fløde, salt og mel (eller alternativt valg). Rør den mosede banan i. Opvarm en lille pande med 1 spsk. smør, olivenolie eller kokosolie. Når smørret er let brunet hældes æggemassen på og omeletten bages ca. 5 minutter ved middelvarme. Læg hindbær (kan godt bruges direkte fra frost, da de hurtigt tør på den varme omelet) og hakkede mandler på, og server.
En galette er en tærte bagt uden tærteform. Det er en nem tærte, og den smager skønt med et fyld af sommerfrugt og “marcipan”.
Fibre og frugter fodrer dine gode tarmbakterier, og kagen er sød på ret lidt sukker, så her kan du spise dig sund i lækkerier.
4 personer:
Galettedej: 150 g hvedemel 50 g fuldkornsmel 50 g rørsukker et nip salt 100 g koldt smør 2-3 spsk surdej (kan udelades) 1 æg, hvis du ikke bruger surdej 1 spsk iskoldt vand
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Rør alle ingredienser i en foodprocessor til en let sammenhængende dej. Klem forsigtigt dejen sammen til en kugle. Afkøl dejen 10 minutter i køleskabet. Rul eller pres dejen ud til en cirkel på en bageplade med bagepapir. Dejen må max være 3-4 mm tyk.
Fyld: 50 g mandelmel 50 g rørsukker 1 tsk. vanlijesukker Eller 100 g revet marcipan 5 fersker/nektariner (bland som du lyster, eller brug kun 1 slags) lidt jordbær
1 æg og sukker til kanterne
Rør mandelmel og sukker sammen. Drys det på bunden i et godt lag, men lad 5 cm stå hele vejen rundt til opbuk/kant på galetten.
Halver stenfrugterne, fjern stene og skær i både. Vend bådene med vaniljesukker. Læg bådene på mandelsukkerlaget (marcipanlaget), læg blot frugten i flere lag, det synker sammen under bagningen. Du kan lægge lidt jordbær på, men de brænder hurtigt på, så pynt hellere med jordbær efter bagning. Buk kanten op og pres den sammen og ned mod frugten.
Rør et æg sammen og pensl kanten med æggeblanding eller æggehvide, drys med rørsukker.
Sæt galetten i ovnen og bag 30 minutter. Tag den ud og pynt med lidt skovjordbær eller jordbærstykker, og måske lidt krydderurter.
Server den lun med flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis!
Så skal der gang i opskrifter med hyldeblomst – sommerens guld! Kokosmælken i denne smoothie sikrer et stabilt blodsukker trods sukker fra hyldeblomstsaften.
4 glas: 500 g jordbær, friske eller frosne 1 ds. kokosmælk, ell. 1/2 l plantemælk, ell. komælk 1/2 dl ufortyndet hyldeblomstsaft (alternativt vand med citronsaft og honning/agavesirup til en syrlig-sød drik). 2 små modne bananer, friske eller frosne – drikken bliver tykkest med frosne elementer
Bruges frisk ufrossen frugt skal der tilsættes en håndfuld isterninger!
Fjern den grønne blomst fra jordbærrene, hæld dem i blenderen. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend. Server kold!
Variation: Smid en håndfuld basilikumblade eller citronverbena med i blenderen. Det giver en let krydret tone i smoothien.
Kold hjemmelavet juice er skøn på en varm dag, ingen tilsætningsstoffer bare flydende sundhed, mums! Sodavand og saft med sukker svækker dine gode tarmbakterier, mens juice på frisk frugt gør det modsatte. Har du let til ustabilt blodsukker, så spis en sund snack samtidig med juicen, for at undgå blodsukkerstigning.
Er lavet på en juicer, men kan laves på en blender – så kan den sigtes, eller serveres som en smoothie.
Opskrifterne er til 1 stort glas eller to små.
Juice med ananas: 2-3 gulerødder afhængig af størrelsen 1/2 lille (eller 1/4 stor) ananas 1 tyk skive vandmelon 1×1 cm frisk ingefær 1/2 skive øko lime eller citron (juices med skrællen på)
Skær skrællen af ananassen og vandmelonen, og skær alt i passende størrelser til din juicer. Juice gulerødder, vandmelon, ananas, ingefær og lime. Hæld på glas med isterninger og nyd det!
Rødbede-vandmelon juice: 1-2 små rødbeder (ell. 1/2 stor rødbede) 1 tyk skive vandmelon 1/2 (måske lidt mindre) agurk 1×1 cm ingefær
Skær melonkødet fri fra skallen. Skræl rødbeden eller vask den grundigt, og skær alt i passende størrelser til din juicer. Juice rødbede, agurk, melon og ingefær. Hæld på glas med isterninger og nyd det!
En herlig islagkage, der er gluten- og laktosefri.
Kagebund: 200 g mandler 250 g bløde dadler, gerne Medjool evt. lidt vand
Fyld: 2 håndfulde jordbær 3 modne bananer 2 spsk. honning eller agavesirup (eller sødestof efter eget valg) friskpresset saft af 1 lime eller 1 lille citron et nip vaniljepulver
NB: Start med at pakke bunden i en 23 cm springform ind i plastfolie, så slipper kagen bedre, når den er færdig.
Bund: Blend mandlerne til fuldkornskonsistent. Kom udstenede dadler i og blend til det hænger sammen, tilsæt evt. lidt vand. Pres dejen ud på bunden af springformen, hvor bunden er pakket ind i plastfolie. Stil den koldt.
Fyld: Kom alle ingredienserne i en blender og blend det hele godt sammen. Hæld massen på bunden, glat den pænt, overdæk med plastfolie og sæt kagen i fryseren mindst 2-3 timer. Tag kagen ud 15 minutter før du skal spise den. Tag kagen ud af formen, sæt den på et fad eller portionsanret den. Pynt med friske jordbær og eventuelt chokoladestriber på kagen eller tallerkenen.
Redigeret opskrift af Vibeke Amdisen ‘Glød og glæde med raw food’.
En lækker krydret ret fyldt med grønne kulhydrater, gode proteiner fra kylling og sundt fedt fra olivenolie.
Wok 1 øko kylling 12-1300 g eller 1 kyllingebryst pr. spisende
4 små bok choy eller 2 store 2 små spidskål eller 1 stort 2 peberfrugter 250 g brune champignon (eller andre svampe) 2 løg 2 fed hvidløg hvidløgsspirer/andre spirer/andet mikrogrønt (kan udelades) tangdrys fra Clearspring (kan udelades) olivenolie
Dressing: 2 spsk. olivenolie 4 spsk. soyasauce 2 spsk. sød chilisauce, eller 1 spsk. honning/sukker 3-4 spsk. peanutbutter eller tahin 1 øko lime eller øko citron 3×3 cm frisk ingefær lidt kogende vand
Kog, ovnsteg eller damp din kylling/kyllingebryst.
Fjern roden på bok choy, skil dem i blade, og skyl og tør dem. Skær i strimler, hvis bladene er store og grove ellers bare behold dem i blade.
Fjern eventuelle kedelige yderblade på spidskål. Halver spidskål, fjern roden, skær i strimler.
Skyl og tør rød peber. Halver, fjern frøstand og frø, skær i strimler, gerne på skrå, det ser godt ud!
Tør svampene med køkkenrulle, fjern bunden på stilken med jord på, skær i skiver.
Pil løg, halver og skær så i både.
Pil hvidløg, hak det fint.
Tilbered din kylling, skær brystfileterne af, og pil al kødet fra benene, del i mindre bidder, sæt tilside og hold lunt.
Tænd ovnen på 100 grader. Hæld 1-2 spsk. olivenolie i wokpande eller tykbundet gryde. Når det er varmt sauteres bok choy til det falder sammen og får lidt farve. Hæld det i et fad og sæt i ovnen, for at holde det varmt.
Tilsæt et skvæt olivenolie til din varme gryde, og sauter nu spidskålsstrimlerne til de falder lidt sammen og får lidt farve. Hæld dem ned til den stegte bok choy, tilbage i ovnen, så grøntsagerne holdes varme.
Igen lidt olie i gryden, og sauter nu løg, svampe og rød peber til det falder lidt sammen og får farve. Tilsæt hakket hvidløg og sauter det hele 2 minutter.
Mens grøntsagerne sauterer rører du dressing og koger ris.
Dressing: Riv og pres lime/citron. Skræl og riv ingefær. Rør dressingen sammen, tilsæt kogende vand til en passende tyk, men dog hældbar konsistens.
Nu samles retten. Gerne i det fad du har haft i ovnen for at holde grøntsagerne lune. Læg alle grøntager pænt i fadet, læg kyllingebidder over, pynt med spirer. Hæld eller læg dressing på, og drys med lidt tang, hvis du bruger det. Server resten af dressingen til retten.
For at øge dit indtag af forskellige planter, hvilket er essentielt for din tarmsundhed/dit helbred, kan du tilsætte en botanisk blanding til dit brød!
Disse botaniske blandinger kan tilsættes dit mel, før du blander dejen, eller drysses i dejen når din gærdej færdigæltes, eller din surdej foldes en af de sidste gange.Brug 1/2 dl pr. 1000 g dej (cirka) (500g mel/3-500 g vand). Husk at blandingen ingen hævekraft har. Når du har bagt med blandingerne nogen tid, kan du selv fornemme om du kan putte mere i uden at kompromitere din dej.
Blandingerne kan også bruges i (små mængder) tærtedej, pastadej, crackers, kiks, kager, cookies…
Kræver en god blender, en Thermomixer eller en lille melkværn.
Har du en melkværn, så kan du kværne blandingen sammen med korn til mel, har du en Thermomixer kan du også kværne korn og botaniske ingredienser til mel eller blot lave den botaniske blanding, og har du en blender så blend ingredienserne og tilsæt det til dit mel, når du bager.
Nedenfor følger forslag til blandinger, men lav mix af det du har i dit køkken. Brug hele korn, linser, bønner, tørrede ærter, byg- og havregryn/flager, krydderier, tørrede blomster, tørret frugt, te, kaffe, ris, majskorn, tørrede tomater, tørrede oliven, tang, kerner og frø, nødder, friske blomster og krydderurter, vegetarisk bouillonpulver uden tilsætningsstoffer…
Forslag til botaniske blandinger:
Rød botanisk blanding, polyfenoler: 1 dl røde splitlinser 1 dl rød quinoa de ydre papiragtige skaller fra et rødløg (sikr dig at der ikke er mug eller skidt på) – indeholder polyfenoler og fytokemikalier 1 spsk. rød frugt-te (tørret frugt/blomster, ingen sort te) 1 håndfuld tørrede hybenroseblade 10 røde peberkorn 1 spsk. Tang Mix Isefjord
Gul botanisk blanding, carotenoider: 1 dl gule splitlinser 1 dl havregryn de ydre papiragtige skaller fra et alm. gult løg (sikr dig at der ikke er mug eller skidt på) – indeholder carotenoider 2 spsk. tørrede hyldeblomster 2 spsk. tørrede kamilleblomster 3 spsk. gule hørfrø 1 spsk. tørret stødt gurkemeje
Kværn eller blend ingredienserne til et pulver, du kan bruges i din bagning.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.