En ret med masser af omega 3, fibre og fytokemikalier! Høj plantediversitet!
Lakse fishcakes: 100 g brød 650 g søde kartofler 4-500 g fersk laks 1 øko citron, skræl og saft 1 tsk. korianderfrø 1 håndfuld frisk koriander salt og peber
Kog kartoflerne og afkøl.
Damp eller steg laksen til den er akkurat mør. Damp: kog vand med salt op, sluk for gryden, læg laksestykker i og lad dem være i gryden i 15 minutter, før de fiskes op. Ovn: bag laksen 20 minutter ved 140 grader varmluft.
Kør brødet til grov rasp i en foodprocessor. Tilsæt revet skal af citronen, koriandrefrø og frisk koriander til raspen i foodprocessoren, og kør igen til en crumble.
Tilsæt de kogte søde kartofler, laks og citronsaft, salt og peber, og kør til en fars.
Form 8 fishcakes, og lad dem hvile 30 minutter i køleskabet.
Opvarm olie på en pande, og steg dine fishcakes 4-5 minutter på hver side.
Avocado-kålsalat: 1 pose flowersprouts (en blanding mellem rosenkål og grønkål, mild og sprød) eller 1 pose skyllet og hakket grønkål 1 glaskål 2 æbler 2 avocadoer
Tilsæt fintrevet grønt til dellerne, og de bliver smagfulde og sunde, og spis en lækker salat med højt fiberindhold – så har du givet din krop nye kræfter!
Frikadellerne bages i ovnen, så har du god tid til at lave salaten.
Kog 800 g kartofler, og afkøl dem.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Frikadeller: 400 g hakket grisekød (gerne øko og/eller fra fritgående dyr) 250 g fint revet eller finthakkede grøntsager (jeg brugte persillerod, gulerod, løg og squash) 1 æg 1 dl brødkrumme eller 1/2 dl rasp 2 tsk. fint salt (gerne uraffineret) 1 spsk. olie 1 spsk. engelsk sauce og 1 spsk. soya
Riv eller hak grøntsagerne, og rør farsen sammen. Lad den hvile 5 minutter.
Form frikadeller, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Rør olie, engelsk sauce og soya sammen, og pensl dellerne med dette. det giver farve og smag!
Sæt i ovnen og bag 20 minutter.
Salat: 800 g kolde kartofler 1 stk. 300 g pose bønneblanding (rema) eller en blanding bønneblanding. Bland evt. selv bønner som edamame, haricot verts og hvide bønner/kidney bønner/brune eller sorte bønner, tag hvad du har! Tilsæt 1/2 løg i tern. 4 gode smagfulde tomater 20-25 kalamataoliven uden sten 100 g fetatost friske krydderurter 1/2 dl olivenolie 2 spsk. æbledikke 1 spsk. Dijon sennep, lidt honning, salt og peber
Kog de frosne bønner op, kog et par minutter, hæld i sigte, afdryp og afkøl. Bruger du dåsebønner skal de hældes i sigte, skylles og afdryppes.
Skær kartoflerne i tern. Vask og tør tomaterne. Skær tomaterne i tern. Skær feta i tern. PIsk olivenolie, eddike, sennep, salt, peber og honning sammen.
Bland kartofler, bønner, øvrige grøntsager og feta i en skål. Tilsæt dressingen, og rør sammen med let hånd. Pynt med friske krydderurter!
Her er et bud på 6 forskellige krydrede havregrødsblandinger til varm grød, grød på farten eller køleskabsgrød.Se tilberedning sidst i indlægget.Høj plantediversitet og fyldt med gode fibre.
Havregrynsbasis er en blanding af finvalsede og grovvalsede havregryn, men du kan bare tage fintvalsede, hvis du har det bedst med det. Tisat chiafrø for sundhed og konsistens.
Du blander ingredienserne, og hælder på glas, bøtter eller lignende. De kan stå flere uger, så længe de er tørre.
Hver version rækker til to gange grød, eller grød til 2 personer!!
Version 1 med rosiner: 2 dl gryn 1 spsk. chiafrø 2 nip fint uraffineret havsalt 1-2 spsk. rosiner, gerne grønne eller gule, de er dybere og mere nuancerede i smagen end de mørke rosiner 12 grofthakkede mandler 1/2 tsk. kanel 1 tsk. vaniljesukker
Version 2 med tørrede hindbær: 2 dl gryn 1 spsk. chiafrø 2 nip fint uraffineret havsalt 1 stor spsk. frysetørrede hindbær (eller andre frysetørrede bær) 12 grofthakkede cashewnødder 1 tsk vaniljesukker 1-2 spsk. kokosmel
Version 3 med Nescafé og kakaonibs: 2 dl gryn 2 nip fint uraffineret havsalt 1 spsk. chiafrø 3 tørrede dadler uden sten skåret i små tern 1 spsk. kakaonibs 1 tsk. Nescafé 1/2 tsk. kardemomme evt. vaniljesukker
Version 4 med chokolade og kakao: 2 dl gryn 2 nip fint uraffineret havsalt 10 groftshakkede hasselnødder 1 spsk. kakao 1 spsk. chiafrø eller brune hørfrø 10 g grofthakket mørk chokolade 1 tsk. vaniljesukker
Version 5 med morbær og peanuts: 2 dl gryn 1 spsk.. chiafrø eller hørfrø (gerne gule hørfrø) 2 spsk. tørrede morbær 1-2 spsk. saltede peanut, evt. lethakkede 1 tsk. vaniljesukker
Version 6 med tørret mango og ristet kokos: 2 dl gryn 2 nip fint uraffineret havsalt 1 spsk. chiafrø eller hørfrø (gerne gule) 1-2 tsk. kokosfibermel (kan udelades, giver en fast grød med meget kokossmag) 1-2 spsk ristet kokos 1-2 spsk. tørret hakket mango 1 tsk. vaniljesukker
Tilberedning:
Havregrød til 1 person Læg halvdelen af en blanding i en tykbundet gryde, tilsæt 1,25 dl vand, mælk/plantemælk. Kog op og lad det simre i 3-5 minutter. Rør hyppigt, tilsæt mere mælk hvis det bliver for fast. Server.
Havregrød på fartentil 1 person Medbring 1/2 blanding i en skål med låg, der tåler kogende vand. Tilsæt kogende vand lidt efter lidt til din grødblanding, rør, og stop påfyldning af vand, når du får den konsistens du kan lide.
Køleskabsgrød til 1 person Aftenen før du vil spise din køleskabsgrød: Rør 1/2 blanding op med med knap 1 dl skyr/græsk yoghurt/alm yoghurt/planteyoghurt (usødede versioner) og 1 dl mælk/plantemælk. Sæt i køleskabet til næste morgen. Rør eventuelt mere mælk i, og server med lidt frisk frugt på toppen.
Køligt vejr giver mulighed for en lækker ragout fyldt med gode sager, som løfter humøret og styrker helbredet.
Ragouten er lavet på både andelår og andebryster. Du kan vælge kun at lave den på andelår, og så bruge 4 lår i stedet for 2.
1. step i ragout: 2 andelår 5 dl grøntsagsbouillon 1 løg (+ evt. porretop) 1 gulerod 4 laurbærblade salt og peber
Brun andelårene på begge sider i olivenolie ved god varme, drys med salt og peber. Tag lårene op, kasser olien. Læg andelårene tilbage i gryden. Læg 1 upillet løg (+ evt. porretop), en uskrællet gulerod og laurbærblade ved. Hæld bouillon på. Kog op og lad det simre i mindst 1,5 time til kødet falder fra benene. Tag andelårene op og pluk kødet af benene. Sæt kødet til side. Kasser de kogte grøntsager og skum saucen for fedt.
2. step i ragout: Tænd ovnen på 170 grader. Læg bagepapir i en ovnfast form. Rids andebrysternes skind i tern, drys med salt og peber. Steg andebrysterne mellem 15 og 20 minutter i den opvarmede ovn. 15 minutter for rosastegt bryst (cirka, afhænger af størrelsen på brysterne), 20 minuter gennemstegt. Afkøl brysterne og skær dem i skiver.
Skræl gulerødder og pastinakker. Skær i tern. Skær blegselleristængler på langs og så på tværs i halvmåneformede stykker. Pil løg og skær i tern. Er det porre så skær i skiver. Pil hvidløg og hak fint.
Brun grøntsagerne let i olivenolie. Tilsæt et par skefulde ml, hvis du vil jævne saucen med mel. Brun mel og grøntsager nogle minutter. Hæld hvidvin over og kog 2 minutter. Tilsæt den skummede sauce og mere bouillon, til den mængde sauce du ønsker. Kog det op, og kog 15 minutter. Hæld fløde i, læg det kogte andekød i saucen og kog op, og kog et par minutter. Smag til med salt og peber. Jævn eventuelt med Maizemel rørt op i koldt vand, se på pakken, hvis du ikke tilsatte mel i starten. Læg skiverne af andebryst i og varm igennem.
Server med kartoffelmos, ovnbagte kartofler, ris, quinoa eller lignende.
Februar er ofte en mørk måned, korte dage, for lidt sol og grønt. Vi længes efter forår med både krop og sjæl. Boost sundheden, det hjælper både på det fysiske og psykiske velbefindende!
Gode råd til et sundhedsboost:
Indtag godt med D-vitamin
Spis champignon og andre svampe Spis øko æg Spis fed fisk, gerne sardiner, der næsten inge kviksølv indeholder. Men tilgengæld masser af omega 3 og jern, magnesium, fosfor og zink
Spis mere E-vitamin
Spis solsikkekerner Spis græskar og græskarkerner Spis avocado
Alt dette er godt i salater, i brød, i smooties/greenies eller varme retter!
Fyld op med A-vitamin
Spis laks, gerne vildlaks (på dåse er ok) Spis søde kartofler Spis tonsvis af mørke grønne grøntsager Her er ingredienser til en herlig fiskeret, eller nyd disse bud hver for sig!
Husk også K-vitamin
Spis grønkål, broccoli, palmekål etc. Spis rosenkål, rå i salat, stegte på panden eller i ovnen, kogte (men kun lidt!) Spis edamame bønner, i salat, i gryderetter, i din smoothie/greenie
Det vigtige C-vitamin
Spis citrusfrugter, i salater, i kager, i smoothies/greenies Spis gul og rød peber, rå, stegte, sauterede, i dressinger og spreads Spis tomater, i salater, pizza, gryderetter, stegte/bagte, smoothies/greenies
Og glem ikke zink
Spis fuldkorn og bønner/linser, i salat, gryderetter, brød, kager, myslibarer og snacks Spis skaldyr, kolde, varme, i salat, fiskeretter, gumbo, paella… Spis kød fra dyr der har gået på græs
Vi skal have magnesium
Spis olivenolie og oliven Spis rapsolie, i dressing, til stegning og bagning Spis nødder, kerner og frø, i salater, i brød, i gryderetter og på ovnretter, kager
Dine celler vil have kalium
Spis kartofler, kogte, stegte, i brødet Spis mejeriprodukter, ost, yoghurt er desuden fermenteret og ekstra sundt Spis uraffineret salt, middelhavs-, atlanterhavs-, himalay-, sten salt
Du skal have masser af fibre
Dit tarmsystem styrer dit velbefindende, så spis fibre, der booster de gode tarmbakterier Fuldkorn har sin fiberindpakning intakt, så spis masser af fuldkorn, også i de søde sager, snacks etc. Plantemad styrker fiberindtaget. Kød, mejeriprodukter og fisk rummer ingen fibre (anden sundhed dog, som set ovenfor!)
Sørg for hverdags-bevægelse og sjov udetid
Nogen kan ikke finde kræfter til motion i den mørke tid. Undervurder endelig ikke værdien af hverdagsbevægelse til vedligeholdelse af muskulatur og humøret! Tag trappen, gør rent, slå græsset, gør haven forårsklar, leg med børnene, gå ud og handle og bær indkøbsposerne hjem… Gå udenfor og få D-vitamin, gå i haven, gå i skoven, gå ved vandet, løb på rulleskøjter eller skateboard… Tempoet er ikke det vigtigste, det er lyset, luften og bevægelsen!
Forkæl dig selv og familien
Spis ekstra lækkert og sundt (snack sundt i stedet for at slikke) Sæt tempoet ned og fokus på glæde, tryghed og fællesskab Inviter familie og gode venner, eller inviterer dig selv hen til dem. De savner også energien og lysere tider, så måske kan I finde energien sammen! Drik god kaffe, the eller et glas rødvin – det er alt sammen med til at styrke din vitalitet!
Dejlig mad med omega 3, fibre og høj plantediversitet!
Laks: 400 g rå laks 2 avocado 1×2 cm frisk ingefær 2 cm frisk gurkemeje (el. 2 tsk. stødt gurkemeje)
Vafler: 4 øko æg 4 dl fuldkornsmel 3 dl friske spinatblade (skyllede og tørrede) 1-2 tsk. fint salt (jeg bruger små 2 tsk.) 150 g revet mozarella eller 125 g fetaost 1,5 -2 dl mælk (el. plantemælk)
Salat: 1 pakke øko rocola (skyllet og tørret) 2 æbler 2-3 stængler bladselleri ca. 20 sorte kalmataoliven uden sten (øko) syltede løg lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber
Lav dampet laks:
Sæt en gryde med 2-3 l vand med godt med salt i over at koge.
Skær laksen fri fra skindet. Skær i mundrette bidder.
Når vandet koger slukkes for varmen og laksestykkerne lempes ned i det næsten kogende vand. Læg låg på gryden og lad laksestykkerne være i det varme vand 15 minutter. Tag stykkerne op med en hulske og afkøl i en sigte.
Halver avocadoerne, og tag forsigtigt avocadoerne ud af skindet. Skær i smalle både.
Arranger avocadostykkerne pænt omkring de afkølede laksestykker.
Riv skrællet frisk ingefær og gurkemeje hen over laksen. Dryp med lidt olivenolie og kværn lidt frisk sort peber over.
Lav spinatvafler:
Tænd vaffeljernet.
Læg alle ingredienser i en blender og kør det til en vaffeldej.
Bag 6-8 vafler. Hold dem lune i en ovn ved 8-90 grader.
Lav salat:
Vask og tør æblerne. Halver dem, fjern kernehuset, skær i både og så i tern.
Vask og tør blegselleristængler. Halver på langs og snit så i små halvmåneformede stykker.
Bland alle ingredienser i en skål og vend det sammen. Gem lidt løg til at pynte med.
Dryp med lidt olivenolie, lidt fint salt og friskkværnet peber.
Mange danskere lider af livsstilsygdomme, har kroniske smerter, og en risiko for dø for tidligt. Inflammation i kroppen er altid involveret i et dårligt helbred i et eller andet omfang, diabetes, gigt, åreforkalkning, autoimmune sygdomme i både den lette og tunge ende af den skala, eksem, lupus, allergier… Så at sætte ind overfor inflammation er en god løsning, både på kort og langt sigt.
Man kan forebygge megen sygdom og måske leve op til 10 år længere med et godt helbred, hvis man lever anti-inflammatorisk. Det vil sige spiser konsekvent sundt, undgår rygning, drikker alkohol med måde, håndterer stress hensigtsmæssigt, får god nattesøvn og motionerer fornuftigt.
Forskning i inflammation har vist, at den kost vi spiser har afgørende indflydelse på, om en eventuel inflammation bliver kortvarig eller kronisk. Usund mad forøger inflammation, sund mad bekæmper inflammation.
Bekæmpelse af inflammation fordrer dog, at vi er konsekvente med den sunde kost, og især har fokus på fødeemner med anti-inflammatoriske egenskaber.
Immunforsvaret på overarbejde Nogle af de belastninger, der kan sætte immunforsvaret på overarbejde, er en stor mængde frie radikaler, overforbrug af især de hurtige kulhydrater og en skæv fordeling mellem omega 6- og omega 3-fedtsyrer.
De frie radikaler er kemisk ustabile, og for at at blive stabile forsøger de at forbinde sig med stoffer i kroppen, og det er ofte arvematerialet DNA, LDL-kolesterol, forskellige enzymer og endda helt almindelige cellemembraner, det går ud over. De oxideres og ødelægges, og der opstår celleforandringer, som baner vej for inflammationer.
Frie radikaler dannes i store mængder i forbindelse med forurening, den mad, vi spiser, og tilmed vores eget stofskifte forsyner os med frie radikaler. Det er ikke noget problem, så længe vores immunsystem kan stå mål med mængden og stabilisere de frie radikaler ved hjælp af antioxidanter. Men overstiger mængden af frie radikaler mængden af antioxidanter, udsættes vi for oxidativt stress, som øger risikoen for inflammationer.
Spis anti-inflammatoriske fødevarer som forsvar Nogle fødevarer indeholder antioxidanter, som beskytter mod oxidation ved at stabilisere de frie radikaler og dermed hindre deres skader på cellevæv og membraner, som giver inflammation. Andre stoffer sætter gang i kroppens inflammationsdæmpende processer. Det vil sige, at de virker ved at aktivere eller forstærke kroppens immunforsvar.
Spis: Mad med et højt omega 3 indhold. Fede fisk som laks, ørred, makrel, hellefisk, sild, sardiner, skaldyr, torskerogn har et meget højt omega 3 niveau, der kan stimulere immunforsvaret til øget modstandskraft. Men det skal indtages regemæssigt, for at få effekten, gerne dagligt. Så spis fisk hver dag, eventuelt som pålæg, hvor det er lettest at få det ind i kosten dagligt. Fisk på dåse er helt ok. 100 g fed fisk om dagen giver optimal effekt, men mindre kan også gøre det! Omega 3 fra fisk er særligt gode for din krop, fordi fiskeolie har nogle langkædede umættede fedtsyrer – kaldet EPA og DHA – som er ekstra værdifulde. De nedsætter dit blods indhold af triglycerid, som er en type fedt, der øger risikoen for hjertesygdomme, foruden den anti-inflammatoriske effekt. Alger er også en god ressource, og er på vej ind i både kost og kosttilskud.
Omega 3 findes også i rapsolie, hørfrøolie, valnøddeolie, soyaolie, plus i valnødder, hampefrø, hørfrø, chiafrø og soyabønner. Omega 3 fra landplanter er dog kortere og typisk ALA (alfa-linolensyre), som ikke giver de samme effekter i sig selv, som EPA og DHA – men er stadig vigtige anti-inflammatoriske fødeemner.
Vælg kvalitet, når du indtager mættet fedt fra kød, ost og mejeriprodukter. Man kan sagtens spise mættet fedt og være sund. (Der er dog problematisk, når folk øger deres indtag af mættet fedt, fordi de tror at dette er direkte sundt, for det er der ingen evidens for). Undgå billig købemad med mættet fedt, da det er inflammationsfremmende Æg, ost, fed yoghurt, kokos og mørk chokolade i de rette mængder (bør være mindre end indtaget af plantemad og umættet fedt), er styrkende og godt for helbredet. Modnet ost er fermenteret, det samme er yoghurt og chokolade, hvilket er sundt, og kokosbaserede fødeemner har antibakteriel effekt.
Spis gerne umættet fedt, MUFA, fra nødder og kerner, nøddesmør, olivenolie, oliven, avocado og avocadoolie.
Spis plantebaseret mad, gerne 30 slags om ugen. Særligt kål og mørke bær er anti-inflammatoriske. Det skyldes plantestoffet glucosinalat, fytokemikalier, polyfenoler, quercetin, og andre vigtige plantestoffer. Grønkål, rosenkål, broccoli, blomkål, palmekål, rødkål, hvidkål – alle er de super sunde og anti-inflammatoriske. Spis det råt, dampet, kogt. stegt. Varme sprænger plantecellerne, så vi lettere kan optage de vigtige stoffer, men men tilbered kortvarigt, for at beskytte de vigtige plantestoffer. I suppe og sammenkogte retter bliver de sunde stoffer i væsken, så betyder kogetiden ikke så meget.
Brug løs af løg og hvidløg. Rødløg tilbyder ekstra sundhed på grund af sin farve. Og spis løs af violette kåltyper, violette gulerødder, rødbeder og tomater, som også kan tilbyde ekstra kraft knyttet til den røde farve. Svampe har ligeledes mange anti-inflammatoriske sundhedsegenskaber, som først er ved at blive udforsket i i disse år.
Brug friske krydderurter, for basilikum, mynte. persille, koriander mv. er anti-inflammatoriske. Og brug toppen af grøntsagerne, f.eks. fra bladselleri, selleri og gulerødder, de har også gavnlig effekt på grund af vigtige plantestoffer.
Frisk ingefær og gurkemeje er meget anti-inflammatoriske, så put dem i alle retter, hvor de kan passe, salte som søde. Riv dem i dressingen, steg, kog – så tit som muligt. Friskkværnet sort peber sammen med gurkemeje fremmer gurkemejens virkning.
Mørke bær indeholder anthocyaniner, som er gavnlige for immunforsvaret og anti-inflammatoriske. Dyreforsøg har vist at disse kraftfulde stoffer kan mindske inflammation med op til 50 %, og intet tyder på at de ikke skulle gælde for mennesker. Spis gerne 50-100 g om dagen af blåbær, brombær, solbær, hyldebær, mørke kirsebær og hindbær. Men alle slags bær er sunde og gavnlige, lige som al frugt er. Spis dog mindst af meget sød frugt, og helst efter et sundt måltid, af hensyn til blodsukkeret.
Spis fuldkorn, både i brød, pasta, og ris. Spis fuldkorns bulgur og cous cous, og hele kerner som hvede, havre, byg, rug, spelt. Spis havregrød. Bag med fuldkorn og hele kerner. Spis quinoa, gerne både hvid, rød og sort, der hver især har sunde egenskaber knyttet til farven.
Undgå inflammationsfremmende mad Pas på med for meget omega 6 fedtsyrer fra solsikkeolie, vindruekerneolie, majsolie og margarine. Og fisk på dåse, hvor fisken er lagt i omtalte olietyper. Når omega-3-fiskeolier og omega-6-planteolier er blevet optaget i kroppen, indbygges de i den membran, som ligger omkring hver celle. Fra cellemembranen omdannes fedtsyrerne til nogle hormonlignende signalstoffer, eicosanoider. Disse har stor indflydelse på, om vi rammes af inflammation, om vi har smerter, om vores blodkar kan trække sig sammen, og om blodpladerne klumper sig sammen og bliver til blodpropper. Din krop kan ikke danne ubegrænsede mængder af signalstoffer, så omega-3-fiskeolier og omega-6-planteolier konkurrerer om at blive omdannet til signalstoffer.
Fordi planteolierne ofte er i overtal gennem vores kost, er det overvejende dem, der lægger beslag på enzymerne i stofskiftet. Dermed dannes der mange flere signalstoffer fra omega-6-planteolie end fra omega-3. Problemet er, at omega-3-fiskeolier er meget bedre til at dæmpe inflammation og modvirke blodpropper, dæmpe smerter, sænke blodtrykket og beskytte dig mod alle de andre sygdomme, som kronisk inflammation kan føre med sig. Så hvis du ikke retter op på ubalancen mellem omega-3 og omega-6, risikerer du let at blive inflammeret.
Undgå sukker i sodavand, saft, juice med sukker eller et højt frugtsukkerindhold, slik, færdigkøbte brød og kager, morgenmadsprodukter, frugtyoghurt – det giver et højt blodsukker, som tærer på kroppens celler og skabe rinflammation.
Undgå de kridhvide kulhydrater fra franskbrød, toastbrød og pasta uden fuldkorn, og ris i kogeposer. Slut med færdigkøbt brød, som er lavet på pulver, uanset om det er med eller uden gluten. Der er ingen næringsstoffer i den type mad, og den er inflammationsskabende gennem dens negative påvirkning af din insulinbalance og metabolisme, foruden de tilsætningsstoffer er oftest er i den type mad.
Undgå kødpålæg og pålægssalater, der indeholder meget sukker, nitrit og usundt fedt, som fører til forhøjet kolesteroltal og inflammation.
Undgå fastfood, junkfood – chips, frysedisk pizza, burgere, frysedisk kartoffelprodukter på grund af usundt fedt, for meget salt og sukker, tilsætningsstoffer som stabiliseringsmidler, farve, smagsforstærkere med mere – som fører til forhøjet kolesteroltal og inflammation, plus madkemi forstyrrer signalstofferne i kroppen og kan være inflammationsfremmende.
Anti-inflammatorisk strategi Du skal spise anti-inflammatorisk hver dag, hvis der skal opnås en egentlig effekt. Et måltid i ny og næ, der ikke er decideret anti-inflammatorisk ødelægger ikke det du opnår ved denne kostform, men du kan ikke nøjes med at spise anti-inflammatorisk fra tid til anden, hvis du vil have effekt. Du kan roligt drikke et glas rødvin til maden.
Dine tarme spiller en stor rolle i udvikling og “drift” af dit immunsystem. 70-80 % af immunsystemet ligger i tarmen, og er oplært af og hele tiden influeret af dit mikrobiom. Jo mere diverst dit mikrobiom er. det vil sige jo flere forskellige gode bakterier du har i tarmene, jo stærkere er dit tarmbiom og dit immunsystem. Du kan udnytte og optimere dit tarmbiom i den anti-inflammatoriske strategi. De gode tarmbakterier lever først og fremmest af kostfibre. De trives ikke med sukker, dårlig mad og meget rødt kød. Så spis groft, masser af plantefibre, fuldkornspasta og naturris (gerne både brune, røde og sorte), bønner. linser og kikærter, fermenteret mad og syrnede mejeriprodukter. Mange fibre er lig tamsundhed, tarmsundhed er lig et godt grundhelbred, som igen er lig med et godt forsvar mod inflammation.
Bemærk: Anti-inflammatorisk kost ikke kan erstatte betændelsesdæmpende medicin som f.eks. binyrebarkhormon, som man jo får, når man har brug for det, men man kan måske ruste sin krop til at klare medicinen bedre ved at give den gode næringsstoffer, som er med til at bygge den op. For eksempel afkalker binyrebarkhormon knoglerne, mens mange anti-inflammatoriske fødevarer indeholder kalcium, som kan modvirke afkalkningen.
Når du planlægger dine måltider, så tænk fibre/plantemad og de øvrige anti-inflammatriske fødevarer ind i centrum af måltidet. Tag det grønne med ind i alle måltider, også morgenmaden. F.eks. kan din morgenmad rumme fuldkornsbrød, lidt god moden ost, grøntsagsstænger og frugtbidder, måske suppleret af en håndfuld nødder. Eller spis en omelet med krydderurter, grøntsager og valnødder, måske lidt ost eller fisk, eller køleskabsgrød, som er havregryn med yoghurt, chiafrø og frugt, der står i køleskabet natten over. Og husk at tænke fisk eller andre omega 3 rige fødevarer ind i mindst et måltid hver dag, men reducer til gengæld kødet til et tilbehør til alle de sunde sager!
Så snart du begynder at spise anti-inflammatorisk konsekvent, tilføjer du kroppen forsvarsstoffer mod ødelæggelse og aktiverer kroppens eget immunforsvar, og du vil kunne mærke en lindring i eventuelle inflammatoriske sygdomme allerede efter få dage på anti-inflammatrisk kost.
Mine opskrifter er udviklet til at give dig inspiration til antiinflammatorisk aftensmad!
Inspiration: Sygeforsikring: Martin Kreutzer I form: Martin Kreutzer martinkreutzer.dk Dr. Will Cole, drwillcole.com Dr. Megan Rossi, guthealthdoctor.com Gigtforeningen Hjerteforeningen
Bemærk: Ved autoimmune sygdomme, herunder allergier og intolerancer, kan der være fødevarer, som du skal vænne din krop til, før du tåler det. Her er en eliminationsperiode efterfulgt af en indfasningsperiode påkrævet. Kontakt mig på info@sundmadsundtliv.dk, hvis du ønsker hjælp til kostændringer!
En herlig salat, der med et stykke brød gør det ud for et måltid, eller tilbehør til en plantedelle eller et stykke kød! Høj plantediversitet og mange fibre!
3 spsk. flydende honning, molassesirup eller lignende 1 spsk. øko jomfru olivenolie 1 spsk. dijonsennep 1 spsk. vand lidt chiliflager eller lidt røget paprika 1 pose skyllet og ribbet grønkål 150 g perlespelt/rug eller byg vand og en terning eller en skefuld vegetarisk bouillon 30 g valnødder 1 pk. halloumiost lidt olivenolie granatæblekerner salt, peber
Start med at koge din perlespelt (eller den kornsort du bruger) efter anvisning på posen. Husk at putte bouillonterning/pulver i.
Sundt fedt er vigtigt for vores krop, og det er omega 3 fedtstof især. Her i en nem frokostsalat!
Din krop fortæller dig, når du mangler fedt, fordi den skal bruge fedt til at bygge cellevægge.
Du har millioner af celler i din krop, og de behøver alle sundt kvalitets fedt.
Opmærksomhedspunkter, der kan betyde mangel på sundt fedt: – din hud er tør, kløende og falder af i små flager – dine negle bliver bløde, flossede eller skøre – du producerer hårdt ørevoks – du har små hårde bumseagtige knopper bag på dine overarme eller på torsoen – dine led føles stive og ømme – du kæmper med dårligt humør
Sundt kvalitetsfedt forbedrer humøret, hud, hår og negle, beskytte dig mod prædiabetes og diabetes 2, demens, visse cancertyper med mere…
Sundt fedt er bl.a.:avocado, nødder og kerner (sesamfrø, græskarkerner, solsikkekerner, chiafrø, hampfrø), fed fisk, ekstra jomfru olivenolie, rapsolie, mørk chokolade, kokos, fedtholdig øko yoghurt, æg fra fritgående høns, kvalitetsost og kød fra dyr der har gået frit og græsset!
Her kommer så en opskrift på en nem frokostsalat med røget torskelever, fyldt med sundt omega 3 fedt:
1 person:
1 dåse røget torskelever 1 stor håndfuld blandet mikrosalat eller ærteskud (eller begge dele) 1/4 øko agurk 5 øko cherrytomater 1 gulerod olievnolie, citronsaft, salt og peber
Skræl og riv guleroden. Skær agurken i skiver.
Arranger grøntsagerne på en tallerken. Læg torskelever ovenpå. Dryp med en anelse olivenolie, citronsaft, salt og peber.
Spis lidt fuldkornsbrød/surdejsbrød til, og du har en perfekt frokostret!
Et herligt tilbehør med høj plantediversitet og et fermenteret element via yoghurten.
4 personer: 2 knoldsellerier 2 store løg 2 fed hvidløg 1 stor rød peber 2-3 dl yoghurt naturel, ikke den græske type sorte oliven ristede afskallede hasselnødder, køb se her, eller lav dem selv, se her. BRUG BARE ALM. HASSELNØDDER, HVIS DET ER HVAD DU HAR! frisk mynte olivenolie, salt, peber, røget paprika eller chiliflager, karry, lidt honning
Tænd ovnen på 200 grader, varmluft Skræl knoldselleri, halver dem, og skær i skiver på knap 1 cms tykkelse. Læg skiverne på 2 bageplader med bagepapir. Pensl dem med olivenolie og drys med salt og peber. Bag 20-25 minutter til skiverne er bløde og ganske lidt brune.
Pil løg og hvidløg. Skær løg i mundrette tern og hvidløget hakkes fint. Skær peberfrugten i strimler. Opvarm olie til god middelvarme og brænd røget paprika eller chiliflager af. Tilsæt løg og peberfrugt, sauter i 10 minutter ved lav middelvarme, så det bliver blødt og kun ganske let brunt. Tilsæt hvidløg, dryp lidt flydende honning på grøntsagerne og sauter 3-4 minutter mere til alt er blødt og lækkert.
Rør yoghurt med salt, peber og en god kraftig karry, måske ganske lidt flydende honning.
Anret salaten: Læg selleriskiver i bunden. Arranger de sauterede grøntsager over. Pynt med klatter af yoghurtdressing. Læg sorte oliven og ristede afskallede hasselnødder over. Pynt med frisk mynte. Server med resten af karrydressingen til.
Dejlige små tykke madpandekager, som kan serveres til ex. kylling eller sammen med en vegetarret, sammen med salat. Brug gerne to slags mel, det øger plantediversiteten! Der er også en glutenfri version i bunden af indlægget.
Pandekager (der bliver 9-10 pandekager af opskriften, og de mætter meget): 1 1/3 dl fuldkornmel af en slags 1 dl havremel el. mere fuldkornsmel 1/2 dl kokosmel 2 æg 1,5 tsk. bagepulver (kan udelades) 2 spsk. hakkede valnødder 2,5 dl mælk, nøddemælk, rismælk e. lign. 2 spsk. øko raps eller olivenolie 1,25 dl fintrevet gulerod 1 top teskefuld fint uraffineret salt 2 tsk. revet skal af en øko citron 1/2 tsk. stødt spidskommen 1/2 tsk. stødt koriander 1/2 tsk. stødt eller frisk chili 1 tsk. tørret oregano
Smør eller olie til at stege i.
Del æggene i blomme og hvide for sig. Bland mel, hakkede valnødder, revet kokos, æggeblommer, bagepulver, salt, krydderier inkl. citronskal og chili i en skål. Bland så mælk, olie og revet gulerod i melblandingen. Rør dejen sammen. Pisk æggehviderne stive og bland dem forsigtigt i pandekagedejen.
Varm olie eller smør på en pande, og når fedtstoffet er varm sættes en stor spiseskefuld dej på panden og bredes ud med skeen, der kan være 3 pandekager af gangen på en almindelig stegepande. Pandekagerne bages ved middelvarme ca. 3-5 minutter på hver side, til de er fine lysebrune og faste. De kan holdes varme i ovnen ved 100 grader efterhånden som de bliver færdige. Drys lidt revet kokos over ved serveringen.
Glutenfri version:
Pandekager (der bliver 9-10 pandekager af opskriften, og de mætter meget): 1 1/3 dl boghvedemel 1 dl kokosfibermel (ikke revet kokos) 0,6 dl revet kokos 1 top spsk. Husk (knuste loppefrø, fås i supermarkeder)* 1,5 tsk. bagepulver 2 spsk. hakkede valnødder 2,5 dl mælk, nøddemælk, rismælk e. lign. 2 spsk. øko raps eller olivenolie 1,25 dl fintrevet gulerod 1 top teskefuld fint uraffineret salt 2 tsk. revet skal af en øko citron 1/2 tsk. stødt spidskommen 1/2 tsk. stødt koriander 1/2 tsk. stødt eller frisk chili 1 tsk. tørret oregano 1 tsk. honning
Bland boghvedemel, kokosmel, hakkede valnødder, revet kokos, Husk, bagepulver, salt, krydderier inkl. citronskal og chili i en skål. Bland så mælk, olie og honning plus revet gulerod i melblandingen. Rør dejen godt sammen. Varm olie eller smør på en pande, og når fedtstoffet er varm sættes en stor spiseskefuld dej på panden og bredes ud med skeen, der kan være 3 pandekager af gangen på en almindelig stegepande. Pandekagerne bages ved middelvarme ca. 3 minutter på hver side, til de er fine lysebrune og faste. De kan holdes varme i ovnen ved 100 grader efterhånden som de bliver færdige. Drys lidt revet kokos over ved serveringen.
Nice-cream er godt både til morgenmad, mellemmåltid eller dessert! Du skal bruge frosne bananer, som sødestof og til at ‘fryse’ massen, og en god blender til at mikse det hele!
Opskriften rækker til 4 mindre portioner. Hvis I er storspisende, så læg en halv gange flere ingredienser til opskriften. Tilsæt evt. almindelig mælk eller nøddemælk i stedet for mere kokosmælk, hvis du øger opskriften.
Denne opskrift er bedst med kokosmælk med stabilisator for en cremet konsistens. Men tjek at der kun er kokos, vand og en enkelt stabilisator – for din sundhed!
Ingredienser: 1 dåse kold kokosmælk af en cremet kvalitet (med stabilisator, se bag på dåsen) eller 400 g fra karton, f.eks. kokosmælk fra kokobio, der er tyk og cremet pga. tilsætning af lidt xanthangum 1 moden avocado XL 2 store frosne bananer (evt. tre små) 40 g rå afskallede og ikke salte pistacienødder (kan erstattes af andre nødder eller hampefrø) evt. 1 kugle frossen spinat, det forhøjer sundhed og giver en fin farve
Hæld kokosmælken i blenderen, blend nogle sekunder. Hak 20 g pistacienødder og læg dem op i kokosmælken. Skræl avocadoen, tag stenen ud og læg avocado-stykkerne op i blenderen. Skær de to store frosne bananer i stykker, og læg dem i blenderen. Blend det hele til en pragtfuld svagt grøn kokos- og pistacieduftende softice.
Hak de sidste 20 g rå pistacienødder og bland dem i den færdige softice. Læg lidt oven på hver portion, det ser så lækkert ud! Pynt eventuelt også med frisk frugt i små stykker. Server straks.
En let og alligevel mættende ret, lidt eksotisk på grand af mango og cashewnødderne, men disse ingredienser er jo til at få i alle supermarkeder i dag.
Salat: 5-600 g kold kylling økologisk uden skind og ben 1/2 mellemstort hvidkål eller et spidskål 1 bk. sugar snaps (tykke sukkerærter) 1 stor økologisk rød peber 1 æble 1/2 bdt. bredbladet persille 75 g cashewnødder
Rist cashewnødderne og afkøl dem. Skær kyllingen i passende bidder. Skær hvidkålen i mindre stykker og så i fine strimler. Skyl og tør æblet, peberfrugt og persille. Fjern kernehus i æblet og frøstand i peberfrugten. Hak alle tre dele mellemfint i en foodprocessor eller i hånden. Skyl ærterne, og skær dem i strimler på langs. Hak cashewnødderne groft. Bland alt i en salatskål.
Dressing: 1 moden, men fast, mango 1-2 fed hvidløg 2 dl. fed kokosmælk 1-2 tsk. chilipulver (alt efter pulveret styrke og din appetit på stærke sager) 1-2 tsk. fint uraffineret havsalt 1 spsk. honning, agavesirup eller sukrin 1 spsk. citronsaft evt. 2 tsk. revet skal af øko citron eller øko lime
Skræl mangoen og skær alt frugtkød fra stenen. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i fine tern. Rør kokosmælken godt sammen, så fedt og vand er blandet til en mælkeagtigt konsistens. Blend mangokødet med de øvrige ingredienser, og smag til. Det skal smage syrlig/sødt og lidt stærkt.
Hæld lidt dressing på salaten og vend det hele rundt. Server resten af dressingen til!
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
