Lav selv koldskål, eller brug eventuelt den økologiske koldskål fra Thise. Isen bliver syrlig og let, og børn er vilde med den!
1/2 l koldskål, eller 3 dl koldskål og 2 dl piskefløde 1 æg eller 2 æggeblommer 1/2 tsk. vaniljepulver revet skal og saft af 1/2 øko citron evt. lidt ekstra rørsukker
Alle ingredienser skal være køleskabskolde.
Lav koldskålen, tag det fra du skal bruge til isen.
Pisk æg/æggeblomme luftig, evt. med 25 g rørsukker, hvis du har en sød tand. Pisk fløden let, hvis du bruger fløde i isen. Rør koldskål, fløde, vaniljepulver, citronsaft og skal godt sammen.
Med ismaskine: Hæld ismassen i maskine, og kør til den ønskede konsistens i følge maskinens instruktion. Spis med det samme, eller hæld isen i en fryseboks og frys til du skal bruge det.
Uden ismaskine: Hæld ismassen op i en fryseform og sæt den i fryseren. Rør i isen 2 gange i timen de første 2-3 timer. Tø isen op på køkkenbordet 10 minutter, før du skal spise den.
Sommeren og sensommeren er lig med bær. Jordbær, solbær, ribs, stikkelsbær, hindbær, kirsebær, blåbær og brombær, er sunde og fyldt med god smag. Egnet til såvel søde som salte retter!
Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks. tomat eller solbær. I daglig tale bruges ordet bær om mange små kødede frugter, særligt dem som er søde og/eller spiselige, også dem der som f.eks. jordbær og kirsebær botanisk set ikke er bær.
Nogle bær er kun i sæson en enkelt måned herhjemme, mens andre kan plukkes hele sommeren.
Jordbær er i sæson fra juni til juli, og er derfor indbegrebet af dansk sommer. De søde bær findes i over 20 sorter, men det mest kendte herhjemme er have-jordbær og skovjordbær. Skønne i saft (evt. sammen med hyldeblomster), syltetøj, muffins, smoothies, desserter og salat. I salat sammen med ærter er de bare himmelske.
Stikkelsbærret er i sæson fra juni til august, og er med sin helt specielle og skønne sød-syrlige smag det tætteste dansk frugt kommer på noget eksotisk. Mange kender bærrene på deres grønne farve, men de findes også røde og gule. Stikkelsbær er skønne i saft, is, smoothies, kager og desserter, men de kan også serveres til kylling, svinekød og fisk, hele eller som kompot.
De røde, bløde ribs er i sæson fra juli til august. Frugtkødet er klart og blødt, og indeholder en stor mængde pektin, der gør ribs velegnet til geléer. Rysteribs til aftensmaden er sommer for mig, og ribs er f.eks. også gode i syltetøj og marmelade, i kager, i muffins, i saft og smooties, og i is sammen med hvid chokolade, ummm. Kan også bruges i salat i mindre mængder, hvor de er et syrlig-sødt element.
De mørke solbær er i familie med ribs og er i sæson fra juli til august. Solbærrets dybe, aromatiske smag gør det også vidunderligt i isdesserter og i kager, muffins, smoothies, saft, syltetøj og marmelade, og som saft. Kan også serveres i salater til aftensmaden, hvor de tilfører en skøn syrlig-sød og eksplosiv intens smag. Solbær indeholder store mængder af antioxidanterne, C- & E-vitamin.
Mørkerøde kirsebær! Kirsebær er i sæson fra juli til september og findes i to typer; sødkirsebær og surkirsebær. Surkirsebærrene er syreholdige og anvendes derfor primært til julens kirsebærsaucer, og til saft og syltning. Sødkirsebærrene smager skønt friske, som sommersnack, i desserter, i saft, og i salater, med eller uden sten. Har du en dehydrator, kan du tørre kirsebær til vinteren.
Hindbær er i sæson fra juli til september. Bærrene er skrøbelige og bør derfor behandles nænsomt. Hindbær smager skønt som de er, i salater, i is, smoothies, desserterer og kager. Men prøv dem også i søde salater (sammen med anden frugt), grønne salater, og i dressinger (vinaigrette), hvor de tilfører en vidunderlig smag!
De lækre blåbær er i sæson fra juli til september. Der findes tre sorter af bær, almindelige blåbær, amerikanske blåbær og mosebøllebær. Almindelige blåbær har blåt frugtkød, mens amerikanske blåbær og mosebøllebær har klart frugtkød. Almindelige blåbær, som der er mange af i Sverige, har den bedste og stærkeste blåbærsmag, men i Danmark er størstedelen af blåbærrene i supermarkedets kølediske amerikanske blåbær. Blåbær er gode i smoothies, i overnight oats, kager og muffins, og i salater, hvor de passer godt sammen med alle grøntsager, ost, kød og fisk, på grund af deres milde smag og sprøde konsistens. De kan tørres i dehydrator og anvendes hen over vinteren, som pulver eller tørre bær.
Brombær er i sæson fra august til oktober. Bærrene vokser vildt i hele Danmark og busken har skarpe torne. I haven findes en tornfri udgave. Brombærret har en aromatisk, sød smag. Frugtsaften er dyb rød og kan derfor give skøn farve til både snapse og safter. Brombær er også gode i is, smoothies, salater, marmelade og kager.
Midterlag: 5 dl mandelmælk 5 dl udblødte cashewnødder (udblødes minimum 4 timer i vand, der dækker. Vandet hældes bort og de udblødte nødder anvendes) 1 stor frossen banan 5 dl frosne bær 1 tsk. vaniljepulver eller vaniljesukker
Øverste lag 1 dl kokosmel 2 store bananer
Topping: 2,5-5 dl frosne bær, evt. lidt sukkerdrys
Instruktion: Læg bagepapir i en 22 cm springform. Læg en bund, og skær strimler, der passer til kanten, sæt kanten fast, evt. med tape. Eller for formen med plastikfolie.
Læg alle ingredienser til bunden i en foodprocessor, kør til en klistret masse, og pres denne masse i bunden af springformen.
Læg så alle ingredienser til midterlaget i foodprocessoren, kør 2 minutter til en blød og cremet, med lidt frugtstykker. Læg cremen på bunden. Sæt bund og creme i fryseren 1 time.
Så kommes ingredienserne til øverste lag i foodprocessoren, kør 1 minut til cremet konsistens. Når bund og midterlag har været 1 time i fryseren, tages kagen ud og det øverset lag smøres på. Sæt kagen i fryseren 4-6 timer.
Tag kagen ud af fryseren 15 minutter før den skal spises. Pynt med klargjorte bær.
Et sommerrødkål eller et rødt spidskål er fantastisk med en raffineret sprødhed og let kålsmag. Alle tiders til en crunchy og indbydende salat på sommerbordet!
1/2 dansk sommer rødkål ell. et rødt spidskål 1 glaskål (en skøn mildt smagende og meget crunchy grøntsag) 1-2 syrlige æbler 1 håndfuld persille 40 g hakkede valnødder feta efter lyst 1/2 dl god øko jomfruolivenolie eller valnøddeolie 1/4 dl æbleeddike salt, peber, agavesirup (ell. honning)
Fjern grove blade fra rødkålet/spidskålet. Skær det over i to halvdele. Skær den ene halvdel i stykker på langs (rødkål, brug hele spidskålet), og snit kålen fint.
Skræl glaskålen, skær den i 1 cm tykke skiver, i strimler og i tern, 1×1 cm.
Fjern kernehuset fra æblet(erne), skær i både og så i tern.
Hak persille groft. Hak valnødderne groft.
Bland alt undtagen fetaost (gem lidt persille og valnødder til pynt) med let hånd.
Pisk dressingen sammen, den må gerne være lidt syrlig skarp, tilsæt evt. lidt mere eddike, hvis du kan lide den smag, og bland den i salaten. Hold eventuelt lidt tilbage, hvis du ikke bryder dig om for megen dressing på din salat.
Hak fetaosten, og pynt salaten med feta, persille og valnødder.
Sommer på terrassen, for store og små. Kan serveres i stedet for is, da smoothien er fyldig!
2 store glas: 1/4 lille stenfri vandmelon 1,5 frossen banan (hvis du har, ellers brug en banan og flere isterninger) 1 moden avocado 2 spsk. friskpresset citronsaft (kan udelades) 1,5 dl mælk (plantemælk, kokosmælk, eller vand) 1/2 dl fløde (kan erstattes af 1/2 dl mælk mere, plantefløde, kokosmælk eller vand) 2 cm skrællet frisk ingefær evt. 1 lille håndfuld frisk mynte eller basilikum 1 håndfuld isterninger.
Skær melonkødet fri af skallen, og skær den i store stykker. Skræl avocadoen, fjern stenen og tag kødet ud med en ske. Læg melon, avocado,og alt andet inkl. isterningerne i en blender, blend til en ensartet masse. Drikkes straks.
Når sundhed skal være smukt, dansk sommermad der funkler!
1 spidskål 1/2 honningmelon 10-12 små tomater 1 bk. danske sugarsnaps 1/2 gul (ell. grøn) squash 2 majskolber en håndfuld spiselige blomster 2 spsk. revet frisk ingefær 1/2 dl god øko olivenolie salt, peber, 1 spsk. honning
Skær spidskålen over i 2 halvdele og fjern stokken. Del halvdelene i flere stykker på langs, og snit kålen fint. Halver melon, fjerne kernerne, skær melonkødet ud af skallen, skær det i mindre både, og i tern. Skyl og tør tomater, og skær dem så i kvarte. Skyl ærterne og skær hver bælg i halve eller i tre dele. Skyl og tør squashen, skær den igennem på langs og skær hver halvdel igennem igen. Skær derefter små halvmåneformede stykker. Fjern de tørre blade om de friske majs, og skær kernerne løs af kolben med en skarp kniv (på langs af kolben). Riv frisk 2-3 cm frisk ingefær, og bland det med olivenolie, salt, peber og 1 spsk. honning.
Vi er alle unikke biologisk, og selv om vi spiser den samme mad i en familie, så reagerer vi anderledes på maden fra familiemedlem til familiemedlem.Et barn bliver buttet af den mad, der spises, en anden gør ikke. En siger nej til maden hver anden dag, en anden er altid begejstret. Mor kan bedst lide kød, men får det alt for sjældent, far synes at familien får for få grøntsager…
Vores forskellige reaktioner kan skyldes vores blodsukkertype, eventuelle allergi og overfølsomheder, madpræferencer, eller sygdom, som gør mad til en udfordring. Kræsenhed kan i virkeligheden dækker over at maden ikke er den bedste for den kræsne, på grund af overfølsomhed eller blodsukkertype. Tvinges vi alle til at spise det samme, så risikerer man overvægt hos nogle børn, madlede hos andre, og måltider der ender i magtkampe.
Nogle mennesker, herunder børn, trives bedst med mager mad (blodsukkertype A for voksne), andre bliver bedst mæt med lidt fedt i maden. De fleste voksne ved hvad de trives bedst med, nogen børn fornemme det, andre kan lære det, hvis de voksne hjælper.
Det er bedst hvis måltiderne, på grund af vores bio-individualitet, er tilpasset hvert enkelt familiemedlem, men det kan være noget af en udfordring for familiens madansvarlige, både i forhold til tid og økonomi.
En løsning er at lade måltiderne være små tag-selv-anretninger, der gør det muligt for hver enkelt at sammensætte sit eget måltid, for så spiser alle med glæde. Børn skal ikke tvinges til at spise, men de kan få en lang og ubehagelig dag i institution, skole, fritidstilbud, med ustabilt blodsukker, træthed og dårligt humør, hvis de ikke spiser, eller spiser mad der er pustet op af madkemi, sukker og smagsforstærkere.
Nedenstående kan være hjemmelavede fødevarer eller indkøbte kvalitets fødevarer, tiden skal jo også kunne hænge sammen. Det er ideer til at plukke i, og det er ikke sådan at alle måltider skal rumme det hele.
Morgenmaden kunne blive sammensat af nogle af følgende elementer, lad alle vælge selv, hvad der skal på tallerkenen: Skyr, yoghurt eller andet surmælksprodukt uden sukker (soyayoghurt for veganere) – tilsæt selv sødme via Stevia, frugt, lidt marmelade, lidt tørret frugt, kokosmel, kakao etc. havregryn eller havregrød mysli uden sukker mælk eller plantemælk bær frugt i skiver nødder og kerner flydende honning marmelade med højt frugtindhold og lidt sukker god kvalitet pålægschokolade grovboller/grovbrød/groft knækbrød smør eller nøddesmør hytteost skæreost, og/eller brie, blå ost mv. skinke eller andet skiveskåret pålæg (god kvalitet uden madkemi) grøntsager i stave æg rester af aftensmad fra dagen før øllebrød
+ til weekenden: pandekager/vafler på havregryn eller med lidt groft mel i omelet spejlæg og bacon æggemuffins overnight oats (havregryn + chiafrø med mælk og surmælksprodukt = rørt sammen aftenen før, sat i køleskabet, rørt op næste dag med mere mælk/surmælksprodukt eller juice, frugt og honning eller stevia) røget laks pølse i skiver eller små stegte pølser (kvalitet uden madkemi) salat med masser af bladgrønt
Frokost kunne væresammensat af nogle af følgende elementer, både når der spises hjemme og i madpakke. Lad barnet selv vælge, hvad det kan lide, og sammensæt ud fra det: rugbrød (bagt med rugmel, ikke hvedemel eller kun lidt hvedemel) grov boller (bag selv, eller tjek varedeklarationen, at der er grov mel i, ikke bare “brunt mel”) pålæg med lidt eller ingen madkemi fiskepålæg æg, omelet rester fra aftensmaden (lasagne, pastaretter, deller, kartoffelsalat, kogte, stegte, bagte grøntsager…) små pizzaer små madmuffins pølsehorn (fuldkorn, pølser uden kemi) fuldkornswraps med fyld, skåret i mindre stykker salat med grøntsager, måske med brune ris, quinoa, kartofler, fuldkornsnudler, fuldkornspasta, bønner/linser grøntsagsstave frugtstave ostestave lidt tørret frugt og nødder
Prøv at lægge mærke til, hvad der kommer med tilbage i madkassen, måske er det de elementer barnet ikke trives med, så prøv noget andet. Nogle børn kan slet ikke klare fede ting, andre bliver glade, når der er oliven, ost, laks, pate, nødder eller lignende med – de har måske brug for disse fedtstoffer! Lad ikke din egen fedtforskrækkelse, måske fra diverse slankekure, betyde at barnet ikke må få fedt med måde.
Aftensmad kunne væresammensat af nogle af følgende elementer. Lad alle selv vælge, hvad de kan lide, og sammensætte deres tallerken ud fra det: salat med bladgrønt eller kål grøntsager, rå eller let tilberedte (stave, buketter, klodser) rå: avocado, agurk, tomater, peberfrugter, majs, gulerødder frugt kartofler, brune ris, quinoa, fuldkornspasta/nudler, kogte bønner eller linser kød i stykker eller skiver, kødboller, kyllingelår eller vinger enkle gryderetter (måske bare kød i god sauce, så kan hver enkelt selv tilsætte grønt, ris eller kartofler etc….) pølser med meget kød i (tjek ingredienslisten) vegedeller fisk, fiskedeller madmuffins, tærte, pizza grovbrød, grov pita eller wraps, pandekager, omelet smør ost i tern, fetaost, halloumiost dressing på olivenolie eller rapsolie, god eddike, salt, peber og lidt honning, måske sennep eller krydderier som karry, paprika, krydderurter, hvidløg… eller en god olivenolie til at dryppe maden med + en god balsamico dressing på surmælksprodukt som yoghurt, A 38 eller skyr med krydderier, krydderurter oliven, kapers, nødder, croutoner, (ristet) kokosmel, chutney, sennep, ketchup, syltede eller fermenterede grøntsager som agurk, rødbede, kål, asier, græskar…
Det er en god ide at lade maden være enkel, og så lade hvert familiemedlem tilsætte, hvad de har det bedst med. Så kan der laves god mad til alle, selv om nogen i familien “skal passe lidt på kalorierne”, andre skal have fyldt depoterne op, nogen har allergi/overfølsomhed, andre måske specifikke madpræferencer.
En frisk og velsmagende salat, godt tilbehør til al slags mad i sommertiden! Modvirker dehydrering på varme dag.
1 lille vandmelon (gerne øko) 2 håndfulde meget frisk rucola 30 g fast lagret ost (jeg brugte Vesterhavsost), brug i stedet vegansk ost eller tofu for en laktosefri udgave 30-50 g saltede mandler eller peanuts 1/4 dl olivenolie med frugtrig smag (eller bare en god olivenolie og lidt ristet sesamolie) 2 spsk. mild eddike (hvid balsamico eller æbleeddike) 1 tsk. salt friskkværnet peber 1 tsk. honning
Halver melon og skær den i både. Skær melonkødet fri af skallen og skær det i tern, fjern kernerne hvis der er mange af dem. Skyl og tør rucolaen, og riv eller skær salaten i grove bidder. Skær osten i tern. Bland vandmelon, rucola og ost. Pisk olivenolie, eddike, salt, peber og honning sammen. Hæld det på salaten. Pynt med hele eller hakkede saltmandler.
400 g bagt ørredfilet 1/2 moden mango 1 lille moden avocado 4 dadeltomater (ell. store cherrytomater) 4 stykker frisk kokos (1,5 x1,5 cm) eller 1 topspiseskefuld revet kokosmel 1/2 bdt. purløg saft af 1/2 citron 2-3 top spiseskefulde 38 % creme fraiche (18 % duer ikke, så bliver terrinen ikke fast) 2 top spiseskefulde mayo 2-3 tsk. ristet sesamolie (prøv dig frem, det har en markant smag) 10 stænk tabasco 1 spsk. balsamicoeddike salt, peber
Grønt til at drysse med – jeg brugte tangdrys fra Clearspring, men hakket purløg eller persille ville også kunne bruges 1 spsk. sesamfrø
Bag ørredfileten (drysset med lidt salt og peber) 15 minutter ved 200 grader. Afkøl fisken helt. Pluk fisken i stykker på størrelse med en teske, fjern eventuelle ben. Skær stykker af en mango svarende til ca. 1/2 mango. Skær kødet fri af skindet og skær det i meget små tern. Halver avocadoen, fjern stenen, tag kødet ud af skindet, skær det i både og så i små tern. Bland mango- og avocadotern, hæld citronsaft på og rør det forsigtigt sammen. Halver tomaterne, fjern kernerne, skær i både og i små tern. Bland med avocado-mangoen. Skær den friske kokos i små bitte tern, og bland med avocado-mango-tomatmassen. Rør mayo og creme fraiche sammen med fint hakket purløg, tabasco, balsamico, sesamolie, salt og peber. Smag til i den “stærkhedsgrad” du selv kan lide, mit var mere krydret end stærkt.
Rør avocado-mango-tomatsalsa med dressingen, massen skal være både fast og samtidig cremet. Virker det tørt, så tilsæt lidt mere creme fraiche eller mayo. For 4 små terrineforme med plastfolie, så er terrinerne nemme at få ud, når de skal serveres.
Fordel fiskemassen i terrineformene, og sæt på køl i mindst 1 time.
Ved serveringen vendes de ud på en tallerken, plastfolien fjernes, de drysses med lidt sesamfrø, og ganske lidt grønt. Der drysses grønt omkring dem, og ganske lidt sesamfrø.
Du kan selv gøre en del for at vedligeholde, eller opbygge, et godt fordøjelsessystem, og styrke din glæde ved livet!
Forskning har vist, hvor vigtigt det er med sunde tarmbakterier. Tarmene er vores 2. hjerne, og bakterierne her er med til at regulere vigtige kropslige processer, som f.eks. hormonregulering. Hormonerne er med til at styre vores humør, se mere her, så vi kan leve et gladere og mere tilfredsstillet liv, når vi hjælper vores sunde tarmbakterier med at trives .
Du kan med syv simple råd styrke din tarmflora:
spis bladgrønt hver dag. Det er grønne lækkerier som spinat, grønkål. bladbede, frisé, romaine, krølsalat, rucola, feldsalat og sommersalat – eller vilde urter som løgkarse, mælkebøtte, skvalderkål, brændenælde + krydderurter
begræns dit indtag af alkohol, sukker og simple kulhydrater (hvidt sukker, hvidt brød, hvid pasta etc.) og sodavand
spis en kost der er rig på antioxidanter og præbiotika: (frugt og grønt, nødder, byg, majs, hirse, rødvin, chokolade, kaffe, the), + komplekse og langsomme kulhydrater, proteiner og sundt fedt
spis probiotisk mad der indeholder levende mikroorganismer, som Acido, Cultura, Skyr, yoghurt, tykmælk, fermenterede grøntsager, miso og kombucha
drik masser af vand og urtethe
bevæg dig hver dag, gå, løb, cykel, dyrk yoga, crossfit…
sov nok, husk at søvn er vigtig for at din krop kan vedligeholde sig selv
Nok vand Nogle gange kan det være en udfordring at drikke vand nok, det bliver så kedeligt. Du kan berige dit vand med smag uden at gå på kompromis med sundheden, ved at tilsætte frugtskiver eller grøntsager til dit vand. Det samme kan du gøre med kold urtethe.
Tilsæt f.eks. bær, æbleskiver, agurkestrimler, blegselleristænger, gulerodsstrimler, friske ananasstykker eller krydderurter som mynte, citronverbena og citrontimian. Du kan også bruge citronskiver, skiver af appelsin, eller kiwiskiver.
Du skal bruge en 12 hullers muffinsform, eller 12 muffinsforme.
8 æg 4 spsk. mayonnaise 1spsk. kapers 150 g store rejer, friske, optøede fra frost eller fra lage 1 dl friske hakkede krydderurter, jeg brugte purløg, løvstikke, oregano og persille salt, peber
Tænd ovnen på 200 grader. Skyl, tør og hak krydderurterne. Rør æg, mayonnaise, hakkede krydderurter, kapers, salt og peber sammen. Vend rejerne i.
Sæt muffinsformen på bagepladen, den er svær at flytte, når formene er fyldt. Smør de 12 muffinshuller med olie, og fordel æggemassen i formene. Sæt formen i ovnen og bag muffinsene i 20-25 minutter. De hæver meget på, men falder sammen når de kommer ud af ovnen.
Server eventuelt med blomkåls-grønkåls couscous: Kør i en foodprocessor et lille blomkål og blade fra 5-6 stilke grønkål (skyllede og tørrede), sammen med en håndfuld græskarkerner til couscous struktur (lidt grovere end fuldkornsmel). Rør en dressing af 1/2 dl olivenolie, saft og revet skal fra en øko citron, lidt honning og salt og peber. Bland i de blendede grøntsager.
En super lækker sandwich/madpakkebolle med vilde urter i. Jeg brugte strandkarse, brændenælde og mælkebøtte. Start mindst 10 timer før bollerne skal bruges!
20-24 boller: 15 g gær 7 dl koldt vand 1/2 dl olivenolie 1,5 spsk groft uraffineret havsalt 2,5 dl hakket vildt grønt eller krydderurter fra haven (pluk topskud af brændenælde med handsker på, skold bladene før du hakker dem, så brænder de ikke) 250 g fint rugmel eller fuldkornsmel 5-600 g hvedemel, gerne stenformalet
Start med at bruge et kraftigt piskeris, eller røremaskine. Pisk gær ud i vandet, tilsæt salt og olie og pisk igen, til gæren er opløst. Tilsæt hakket grønt. Tilsæt rug- eller fuldkornsmel og pisk det hele sammen med piskeriset. Brug nu grydeske (eller røremaskine). Tilsæt hvedemel af flere omgange og rør kraftigt i flere minutter til dejen slipper skålen, men stadig klistrer ganske lidt på fingrene, når du rører ved den. Måske bruger du ikke 600 g hvedemel!
Lad dejen hæve mindst 6 timer, gerne 12 timer i køleskab. (Kan hæves 4 timer på køkkenbordet, men bliver ikke lige så luftige så). Tag dejen ud af køleskabet 1-2 timer, før du vil forme bollerne, så den kan hæve yderligere.
Hæld den hævede dej ud på et meldrysset bord, den er meget levende og lidt svær at arbejde med. Del dejen i 4 pølser, som du vender let i mel, så de er til at arbejde med. Del hver pølse i 5-6 klumper, og rul klumperne til ovale boller. Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med lunkent vand, tjat lidt vand på pladen, så hæver de bedre. Tænd ovnen på 200 grader varmluft, bollerne efterhæver imens ovnen varmer op. Bag bollerne ca. 25 minutter. Afkøl bollerne, før de skæres op og spises.
En sund, grøn og mættende salat. Server med lidt brød, og middagen er hjemme!
1 spidskål 1 lille futura- eller honningmelon 2 modne avocadoer (el. 1 stor) 2-3 stængler blegselleri 400 g bagt laks persille eller Clearspring Green Nori Sprinkle (tangdrys)
Dressing: 3/4 dl ekstra jomfru olivenolie 1/2 dl citronbalsamico (eller hvid balsamico og lidt revet citronskal) honning salt og peber
Bag laksefileten ca. 30 minutter ved 150 grader, den skal kun lige være gennembagt. Det er den, når den virker fast ved et let tryk, og ser lyserød ud og ikke pink, som da den blev sat ind i ovnen. Afkøl laksen, og bræk den så i mindre stykker.
Skær spidskålen over, fjern stokken, skær kålen i både på langs og så i fine strimler. Halver melonen, fjern kernerne, skær melonkødet fri af skrællen, skær kødet i både og så i tern. Skyl og tør blegselleri stænglerne, og skær dem så i tynde halvmåneformede skiver. Halver avocadoerne, skær kødet fri af skrællen, skær avocadoen i både og så i tern.
Pisk olivenolie, eddike, honning, salt og peber sammen til en syrlig dressing.
Bland forsigtigt alle grøntsagerne, læg dem på et fad, læg laksestykkerne oven på, hæld dressing over, og pynt salaten med hakket persille eller tangdrys.
Det kan være udfordrende at finde rundt i alle de sundhedsinformationer og bæredygtighedsinformationer, vi hele tiden får fra diverse medier, og i alle de opskrifter, der ligeledes kan findes i tusindevis på de samme medier.Alle disse mange informationer kan ligefrem føre til øget passivitet, for hvad skal man dog gribe til…
Her er nogle enkle, simple, råd, der kan kick-starte en grønne, sundere og mere bæredygtig livsstil:
rør dig hver dag, gerne hverdagsbevægelse som trapper i stedet for elevator og cykel/gåben i stedet for bil – så vinder både du og miljøet
spis efter årstiden
tænk grøntsager og/eller frugt ind i alle måltider, også morgenmaden, og lad ikke brød, havregryn, bulgur, quinoa, pasta, ris, kartofler og andet tilbehør fylde mere end 25 % af en tallerken
spis fuldkorn, men lad ikke kornprodukter o.lign. fylde for meget i kosten, for frugt og grønt er det vigtigste!
spis varieret, i mange farver, teksturer, smage…
spis sundt protein og fedt fra velfærdsdyr (mejeriprodukter, kød)
spis sund protein fra bønner, linser, kikærter o.lign.
drik masser af vand
begræns indtaget af sukker, både som slik, sodavand, fast food, kage, is, kiks mm., især fra det der ikke er hjemmelavet
køb økologisk varer i det omfang du har råd, også kaffe, te, skønhedsprodukter og rengøringsmidler
undgå færdiglavet mad af ringe kvalitet – lav selv maden, eller køb kvalitetsmad fra en seriøs madproducent
køb lokale kvalitetsfødevarer – støt lokale fødevareproducenter og fødevarefællesskaber
begræns madspild, lav madplaner, indfør dage hvor der laves mad efter ideen: hvad køleskabet rummede!
lav en lille “have” i vindueskarmen, i genbrugt rengjort emballage fra kød og andre varer, anlæg en lille “have” på altanen/i dine altankasser – eller lav et højbed, en urtehave og måske et drivhus i parcelhushaven
pluk urter og frugt i naturen
affaldssorter, så meget du kan overkomme – og lav kompost i haven!
smid ikke affald på gaden og i naturen, og forklar dine børn hvorfor det er vigtigt
genbrug så meget du kan
lev dit liv med omtanke, når du køber mad og når du køber tøj, køber bil, tager på rejse, og lad omtanken for vores klode indgå i alle dine valg!
Spis årtidernes frugt og grønt, og indkøb så få fødevarer som muligt, der er fremdrevet i drivhus uden for sæson. Altså køb ikke jordbær i januar, vent til de kommer fra friland i maj/juni/juli, som eksempel. Spis gerne dansk, det vil sige spis flest grøntsager og frugt, som kan dyrkes i Danmark. Undgå dermed lang transport af fødevarene, det hjælper jordens bæredygtighed.
Grøntsager og frugt tilfører os vigtige vitaminer, mineraler, fytokemikalier, antioxidanter med mere – og de bør være vores basisføde. De er sunde og de belaster ikke jorden så meget som dyreproduktion.
Madens farver betyder noget for sundheden, da der er bundet sunde egenskaber til grøntsagerne farver, hvid, grøn, gul, orange, rød, violet mm. Så spis alle farverne!
Fuldkorn er langsomme kulhydrater/sunde kulhydrater, og fuldkorn bør derfor være det foretrukne valg, når der skal bages, vælges brød hos bageren, vælges morgenmadsprodukter, vælges tilbehør til aftensmaden osv. Og der skal helst så ofte som muligt vælges fuldkorn, der ikke er i kompagniskab med sukker! Om at undgå gluten, se her.
Undgå unødvendigt sukker. Brug sukker som et krydderi, ikke som basis for mad eller drikke. Grøntsager, frugt, kød og fuldkornsprodukter er basismad, sukker sætter bare prikken over i’et. Sodavand, billig kulørt saftevand, fast food, lavkvalitets færdigmad mv. bruger sukker som smagsforstærker, i et alt for stort omfang. Så stort at det påvirker vores sundhed i en negativ retning, og for mange bliver en væsentlig faktor i udvikling af overvægt. Læs mere her og her.
Tænk i dyrevelfærd og egen sundhed, og spis velfærdsdyr, gerne fra lokale producenter, som du kan kigge over skulderen. Undgå grisefarme og køer bundet fast i stalde (som eksempel), støt bæredygtig lokal fødevareproduktion, det er bedst for naturen, og for dig og familien! Der er forskning, der peger på, at stresset kød er kød, der kan give os hjertekarproblemer, hvor imod velfærdskød ikke påvirker os negativt (ved et hensigtsmæssigt indtag).
Hjemmelavet mad er oftest sundest, for så undgår du madkemi. Mange fødevareproducenter laver maden efter maksimering af deres indtjening, og tilsætter derfor maden kemi, som kan gøre maden billigere, forlænge holdbarheden, give en god konsistens, ramme vores smagsløg – og sikre at maden kan passe til bestemte indpakningstyper, som eksempel. Det kan lyde uskyldigt, og ikke alle tilsætningsstoffer er problematiske, men ofte dekonstrueres naturlige fødevarer, og sammensættes igen ved hjælp af kemi, for at få fødevaren til at passe i et stor-konsum koncept, og dermed forsvinder fødevarernes sunde ingredienser oftest. Forskning viser også, at disse højt forarbejdede fødevarer kan være en del af problemet med vores samfundsmæssige overvægtproblem. Måske kan kroppen simpelthen ikke genkende maden, og kemien påvirker dermed vores naturlige energiomsætning i en forkert retning.
Økologiske fødevarer, skønhedsprodukter og rengøringsmidler rummer ikke pesticider, kemi, der påvirker vores biologi i en forkert retning både det enkelte menneskes biologi og naturens kredsløb. Så køb økologisk, hvis du kan, og styrk familiens sundhed og en bæredygtig jord.
Lav haver, hvor du kan, og kom tæt på “jord til bord” tanken. Det kan hjælpe os alle, ikke mindst børnene, til at huske at grøntsager, krydderurter, frugt, er naturlige fødevarer, der dyrkes, og som bliver bedre jo mere omsorg vi giver dem. Meget få familier kan leve af hjemmeavl, men det er vigtigt at sende vores bevidsthed i den rigtige retning, og at forstå at liv bygger på liv.
Affaldssortering og genbrug er også elementer, der kan styrke bæredygtigheden. Familien kan selv genbruge så meget som muligt, og desuden være gode til affaldssortering til understøttelse af den offentlige affaldssortering. Det er vigtigt at lære ens børn om genbrug, for det umådeholdne forbrug af ressourcer er kilden til vores ikke-bæredygtige liv på jorden, og det kan vi så let glemme i hverdagen. Corona har betydet at vi her i 2020 rejser mindre, flyver mindre, transporterer os mindre, kører mindre på ferie i udlandet i bil, og vores mindre forbrug af olie og benzin kan tydeligt ses på satellitfotoes som mindre forurening, mindre smog.
Vil du have hjælp til at starte en proces frem mod en mere sund, grøn og bæredygtig livsstil, så kontakt mig for støtte hertil. Se under kontakt!
Forslag til nødde-kerne mysli, med eller uden sukker:
Megasund udgave: Rist 100 g græskarkerner, 50 g hørfrø eller sesamfrø, 100 g hakkede nødder/mandler og 100 g solsikkekerner let på panden ved lav varme, hak groft. Tilsæt 50 g hampefrø og 50 g chiafrø. Afkøl blandingen. Bland derefter med 400 g havregryn, ruggryn, quinoaflager, hirseflager eller lignende, plus eventuelt med økologiske rosiner, tranebær eller andet tørret frugt.
Sød og semisund udgave: 200 g havregryn (eller andre gryn/flager) 400 g nødder og kerner (bland ingredienserne anvist ovenfor, eller som du kan lide det. Udelad evt. hampefrø, hvis du ikke har det) 10-20 g smør 3-4 spsk. flydende honning, agavesirup, ahornsirup, eller kokossirup Evt.: 2 tsk. kanel eller kardemomme (eller 1 tsk. af hver) 1-2 spsk. usødet kakao
Hak græskarkerner, hørfrø, hakkede nødder/mandler/solsikkekerner groft, og bland med havregryn, ruggryn, quinoaflager, hirseflager eller lignende. Rist det hele let på pande ved middel varme, og når det er lysebrunt tilsættes smør og flydende sødestof, og der ristes et par minutter mere til alt er lysebrunt og knasende. Forsøg hele tiden at forhindre at blandingen bliver en stor klump ved at hakke i blandingen med din palet/grydeske. Tilsæt nu kanel eller kardemomme og usødet kakao, hvis du vil bruge det – tilsæt det til blandingen gennem en sigte for at undgå klumper. Rør igen, hak igen. Tilsæt derefter hampefrø og chiafrø, + rosiner, tranebær eller andet tørret frugt, hvis du ønsker det – og rør så det hele godt sammen. Tag panden af varmen og afkøl blandingen på bagepapir. Opbevar blandingerne i lufttæt boks og brug det oven på morgenmad, som f.eks. avocadocreme eller yoghurt/skyr.
Variationer: Tilsæt under ristning: Kokos, så din kokos bliver brunet med. Hel boghvede eller quinoa, det knaser og smager skønt!
Tilsæt til den afkølede mysli: Kokosmel eller kokosflager Kakaonibs eller hakket chokolade. Frysetørrede bær som jordbær, hindbær, havtorn, blåbær eller prøv morbær, der smager som karamel. Hele krydderier som fennikelfrø eller anisfrø.
En let og alligevel mættende ret, lidt eksotisk på grand af mango og cashewnødderne, men disse ingredienser er jo til at få i alle supermarkeder i dag.
Salat: 5-600 g kold kylling økologisk uden skind og ben 1/2 mellemstort hvidkål eller et spidskål 1 bk. sugar snaps (tykke sukkerærter) 1 stor økologisk rød peber 1 æble 1/2 bdt. bredbladet persille 75 g cashewnødder
Rist cashewnødderne og afkøl dem. Skær kyllingen i passende bidder. Skær hvidkålen i mindre stykker og så i fine strimler. Skyl og tør æblet, peberfrugt og persille. Fjern kernehus i æblet og frøstand i peberfrugten. Hak alle tre dele mellemfint i en foodprocessor eller i hånden. Skyl ærterne, og skær dem i strimler på langs. Hak cashewnødderne groft. Bland alt i en salatskål.
Dressing: 1 moden, men fast, mango 1-2 fed hvidløg 2 dl. fed kokosmælk 1-2 tsk. chilipulver (alt efter pulveret styrke og din appetit på stærke sager) 1-2 tsk. fint uraffineret havsalt 1 spsk. honning, agavesirup eller sukrin 1 spsk. citronsaft evt. 2 tsk. revet skal af øko citron eller øko lime
Skræl mangoen og skær alt frugtkød fra stenen. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i fine tern. Rør kokosmælken godt sammen, så fedt og vand er blandet til en mælkeagtigt konsistens. Blend mangokødet med de øvrige ingredienser, og smag til. Det skal smage syrlig/sødt og lidt stærkt.
Hæld lidt dressing på salaten og vend det hele rundt. Server resten af dressingen til!
Lav coleslaw først: 1 lille sommerhvidkål eller spidskål 4 gulerødder, skrællet 2 æbler, skylle og tørret, kernehuset fjernet 1 rød peberfrugt uden ribber og kerner 3 stilke blegselleri uden top, skyllet og tørret 2 håndfulde friske krydderurter – jeg brugte 2 slags mynte, selleritop og persille 50 g mandler
4 små nektariner, skyllet og tørret, kødet taget af stenene 2,5 dl yoghurt 10 % 2 cm frisk skrællet og revet ingefær salt, peber, 1-2 spsk. honning
Læg alle grøntsagerne, krydderurterne og mandler, minus en håndfuld til pynt, i en foodprocessor og kør det til en mellemfint salat. Blend kødet af nektarinerne med yoghurt, revet ingefær, salt og peber, til en lind dressing. Smag til med lidt honning til en syrlig-sød dressing. Bland grøntsager og dressing, pynt med mandler og lidt krydderurter.
800 g frisk rødfisk filet smør salt og peber evt. citron- eller limebåde
Skær fisken i stykker på 6-7 cm længde. Varm godt med smør i en pande, lad det bruse af, og blive gyldent, skru blusset ned til middelvarme, og læg så fiskestykkerne i panden med skindsiden nedad. Drys godt med salt og peber på fiskestykkerne. Steg 3-4 minutter, alt efter stykkernes tykkelse, vend stykkerne og steg yderligere et par minutter til fisken er hvid og fast. Server straks.
Her finder du sunde og lækre antiinflammatoriske opskrifter, og opskrifterne er til 4 personer, hvis ikke andet er nævnt.
Jeg har altid været optaget af at lave mad, helt siden barndommen, plus jeg er optaget af at udvikle opskrifter, og har vundet et par madkonkurrencer. Men allermest er jeg optaget af at gøre mad både sund og lækker på samme tid. Anti-inflammatorisk, grøn og sund mad er først rigtig et hit, når det også smager forrygende. Desuden er det vigtigt for mig, at mad er klimamæssigt og økonomisk bæredygtigt.
Du finder også artikler om den antiinflammatoriske livsstil, f.eks. om hvorfor vi får inflammationer, allergier, intolerancer, kronisk træthed, hjernetræthed, mental mistrivsel og stress – og hvad vi kan gøre ved det.
Tilgangen i artiklerne er forskningsbaseret, men også ret udogmatisk, for jeg tror ikke på at man opnår sundhed gennem angst for sygdom eller ved at blive dunket i hovedet med trusselsbilleder. Derimod tror jeg på grundig nede-på-jorden information – og er viden ikke nok , så tror jeg på at personlig vejledning kan være en vej til en transformation til en sundere, personligt tilpasset, livsstil. Det kan du få via mine onlineforløb.
Vi er alle biologisk unikke,og en sund livsstil er i høj grad forskellig fra person til person
Hvordan kan det være rigtigt? Jo, det handler om epigenetik!
Epigenetik, hvad er det, og hvilken betydning har det? Vi tillægger ofte generne en afgørende betydning for, hvilket niveau af sundhed og sygdomme vi får, og hvor gamle vi bliver. Nyere forskning viser, at det er en sandhed med modifikationer: sundhed, sygdom og den potentielle livslængde er i høj grad defineret af andet generne. Heldigvis, for det betyder at vores sundhed ikke er skæbnebestemt, men er noget vi selv har en stor indflydelse på, uanset vores gener. Generne er nemlig under indflydelse af såkaldte epigenetiske faktorer, dvs. faktorer, der regulerer vores arvede egenskaber, uden at genernes DNA-koder ændres.
Visse træk f.eks. øjenfarve kan forklares ud fra generne, men de fleste træk ved et menneske er ikke kun kontrolleret af generne. F.eks. afhænger vores bindevævsstruktur, energiomsætning, stofskifte, og sygdomme som sukkersyge eller kræft af godt nok af et samspil mellem ofte flere hundrede forskellige gener – men også i høj grad af vores livsomstændigheder = epigenetik. Studier på enæggede tvillinger har vist, at trods deres meget ens gener og en eventuel ens opvækst i barndommen, så vil deres livsomstændigheder som voksne betyde at de udvikler sig forskelligt med hensyn til disponering for sygdom = epigenetik.
Generne tændes og slukkes ikke af vores livsomstændigheder, vores epigenetik, men livsstilens betydning for vores sundhed og tilstedeværelse eller fravær af sygdom kan skrues op og ned afhængig af det miljø vi lever i, og de livsstilsvalg vi træffer. Den nyeste forskning inden for epigenetik viser, at det indre biokemiske, hormonelle, psykiske og fysiologiske miljø i kroppen og det ydre miljø, inklusiv kost og forurening og miljøgifte, som vi har levet i i vores opvækst, og lever i nu, kan ændre det genetiske udtryk.
Med andre ord, så er det liv vi lever, vores epigenetiske miljø, med til at definere vores sundhed, uanset hvad vores gener disponerer os for.
At leve sundt! Når vi ønsker at leve sundt, etablere en epigenetisk bæredygtig livsstil, så handler det om at finde ud af, hvad der er bæredygtigt for en selv. Hvilken mad passer til mig, når jeg vil spise sundt, hvilken fysisk aktivitet er god for mig, hvor megen stress kan jeg håndtere, for at det opleves som god stress, hvordan skal mine relationer være for at jeg kan udfolde mig positivt, hvilket job skal jeg være i for at føle mig glad, hvordan skal min økonomi skrues sammen for at den føles fornuftig og holdbar, bor jeg i et sundt fysisk miljø eller kan jeg skabe nogle forbedringer, har jeg nok tid til egenomsorg, har jeg nok tid til at drage omsorg for mine nærmeste… Alt sammen elementer i dit liv, som er med til at skabe dit epigenistiske miljø, som dine gener udfolder sig i, om som derfor er med til at definere din sundhed.
Ikke mange kost- eller træningsprogrammer kan tilbyde at hjælpe dig med alle elementer i det epigenetiske miljø , og derfor er mange af de livsstilsændringer der opnås med kost- eller træningsprogrammer ikke langtidsholdbare. Diæter og træning kan skabe kortvarige ændringer, men i sidste ende vinder det samlede epigenetiske miljø over mindre ændringer i livsstilen, hvis ændringerne ikke bliver et element i dit samlede epigenetiske miljø.
Sagt mere simpelt, du skal arbejde med kost- og træningsprogrammer i en kontekst, der tager hånd om dit samlede helbred, hvis du skal se langvarige resultater af din indsats, hvis du vil bruge din indsats til at sikre dig sundhed, og ikke kun et (måske) kortvarigt vægttab.
Ønsket om en generelt sundere livsstil, herunder måske et vægttab, bør omfatte fokus på både dit fysiske og psykiske miljø, herunder dit arbejdsmiljø, dit relationelle og sociale miljø, dit finansielle miljø, dit kreative miljø (egenomsorg, kreativitet, glæde) og dit spirituelle miljø (fordybelse, meditation, mindfullness, evt. religion), søvn og stressniveau. Disse faktorer er med til at definere dit fysiske og psykiske miljø, og de er dermed med til at afgøre i hvor høj grad ændringer i din adfærd/dine vaner vil medføre reelle kropslige (og psykiske) kvalitetsforbedringer; bedre velbefindende fysisk såvel som psykisk, større sundhed (fravær af sygdom), og en fysisk fremtræden som du er glad ved!
Vaner, kulturog overbevisninger.. Elementer, som du har arvet fra dit oprindelige miljø og/eller taget på dig fra dit nuværende miljø, præger din adfærd og dine værdisæt, og det kan en stor indflydelse på hvor let eller svært du har ved at lave ændringer i dit liv. Spisevaner, kostvaner, træningsvaner, og andre epigenetiske faktorer, kan være afgørende for hvor svært eller let det er at ændre sine vaner.
Mahatma Gandhi siger det meget poetisk: Din tro bliver dine tanker Dine tanker bliver dine ord Dine ord bliver dine handlinger Dine handlinger bliver dine vaner Dine vaner bliver dine værdier Dine værdier bliver din skæbne
I nogle familier har man f.eks. ikke fokus på sundhedsvaner som kost, motion, eller ens relationelle velbefindende, og så kan det være svært at skulle ændre på det, og oven i købet fortælle ens omgivelser at man er i gang med at ændre på disse faktorer – for hvilken respons vil man så få? Og det er svært at lave grundlæggende vaneændringer, hvis man ikke involverer sine nære omgivelser, og får deres støtte.
Hvordan får jeg hul på et sundere liv? En sundhedsrejse er ikke let, så allierer dig først og fremmest med et mennesker eller et lille team af mennesker, der kan støtte dig, venner eller professionelle. – Jeg tilbyder dig både at følge dig på rejsen, og give dig adgang til mit lille engagerede team af andre “rejsende” på Facebook, hvis det kan hjælpe dig.
Du kan eventuelt finde et kost- eller træningsprogram, der hjælper dig i gang med at få fokus på kost og motionsvaner. Søg efter programmer der har så bredt et fokus som muligt, det vil sige har fokus på hele dit bio-individuelle udgangspunkt, din helbredshistorie, dine vaner, og både dit psykiske, sociale, og fysiske miljø. Du skal ikke affinde dig med at være en standardkunde, du skal tilgås med udgangspunkt i dine specifikke behov! – Du er også velkommen til at kontakte mig, jeg kan både rådgive dig om sund kost, motion, og de øvrige elementer, som indgår i et godt og sundt liv med udgangspunkt i din bio-individualitet!
Suppler altid et valgt kost- eller motionsprogram med selv at sætte fokus på de øvrige faktorer i dit liv, fungerer de? Hvordan er dine relationer, hvordan er din økonomiske situation (stresser den/er den i orden), er du glad for dit arbejde, har du tid til egenomsorg, er du glad og føler du at du kan udfolde dine potentialer, har du tid til fordybelse (mindfullness, meditation, religion, filisofi…), fordybelse kan være et meget effektivt antistressmiddel.
En måde at få fokus på disse ting er at skrive dagbog, føre journal eller lignende, hvor du via at skrive dine tanker ned får mere bevidsthed om disse. Du kan også finde en god samtalepartner og dele dine tanker med vedkomne, og det kan både være en teurapeut eller en god ven. At ændre vaner, få nye vaner og overbevisninger kan godt være en ensom proces, en skræmmende proces, så allierede er vigtige! Men hvis målet er et sundere liv og mere helt og autentisk liv, så er det rejsen værd!
Du er klar til forandring, men ikke klar til en stor omvæltning! Hvis du gerne vil gøre noget her og nu, men ikke har overskud til at starte på en større indsats, så fokus på: – at spise megen frugt og grønt (særlig grøntsager), fuldkornsprodukter og lav din mad selv. Færdiglavet fabriksfremstillet mad indeholder ofte ingredienser, der påvirker din sundhed i en negativ retning. – at trave eller cykle nogle ture, lav lidt gymnastik hjemme (der er masser af programmer på internettet), og brug tid på at tænke på om du grundlæggende er glad, og overvej hvordan du kan finde energi til at ændre de områder, hvor du ikke er i trivsel. Før gerne dagbog, da det hjælper til at samle tankerne og holde fokus.
Ovenstående indlæg baserer sig dels på viden fra min sundhedsuddannelse, dels fra forskellige forskningsartikler om epigenetik.
En herlig og ret billig sommerkage, ideel til en brunch, men den går også fint til eftermiddagskaffen og teen.Du kan bruge både friske og frosne bær!Gluten- og laktosefri, hvis du ønsker det!
3 3/4 dl havregryn 3 3/4 dl sødmælk eller plantemælk 1 1/4 dl blød peanutbutter eller anden nøddesmør 2 spsk. kokosolie (eller smør) 1 æg 1 spsk. Sukrin, sukker eller honning 1 tsk. stødt kanel 1/2 tsk. fint salt 1 tsk. bagepulver
3 dl friske danske sommerbær efter eget valg – jeg brugte hindbær, solbær, ribs og skovjordbær drysset med lidt sukker 1 dl bær uden sukker evt. spiselige blomster
Tænd ovnen på 170 grader varmluft. Rør de friske og pynede bær (dvs. bær uden stilk og blomst) eller frosne bær med 2-3 spsk. Sukrin eller sukker, og lad dem stå mens du rører kagen. Pisk den bløde eller smeltede kokosolie, peanutbutter, ægget og mælken godt sammen i en en skål. Bland havregryn, salt, kanel og bagepulver og de sukrede bær i. Rør dejen godt sammen. Hæld dejen i et tærtefad, der er smurt eller foret med bagepapir.
Bag kagen midt i ovnen 30-35 minutter til den er fast og gylden. Afkøl kagen, pynt med de ikke-sukrede bær, evt. lidt blomster og lidt (Sukrin) flormelis. Spis med skyr-fløde med lidt vaniljestevia/honning, græsk yoghurt med honning/vaniljestevia, flødeskum, is eller plantefløde.
Rodfrugtnudler kræver en Spiralizer, en mandolin, en tyndskræller eller lignende. Denne salat er let, fungerer bedst som tilbehør til noget andet, og kan ikke alene udgøre et måltid.
1 lille knoldselleri 3-4 tykke gulerødder og/eller rødbede 1/4 dl ekstra øko jomfruolivenolie 4 spsk. ristet sesamolie saft og skal af 2 øko lime eller 1 øko citron salt, peber Dukkah usaltede pistacienødder (eller andre nødder)
Skræl sellerien, det er lettest med en skarp grøntsagskniv. Skær den i blokke, gerne mindst 4-5 cm i bredden, hvis du bruger en Spiralizer, så er det lettest at få lavet dine nudler. Ellers skær i lidt mindre blokke og kør strimler på en mandolin eller med en tyndskræller. Skræl gulerødderne, skær i halve, brug kun tykke stykker, gem tynde ender til anden brug. Kør gulerødderne på Spiralizer eller hvad du bruger, til nudler. Vend hvide og gule (måske røde) nudler sammen.
Dressing: Pisk olivenolie, sesamolie, citrussaft, citrusskal, salt og peber sammen. Smag til, så du får en asiatisk smagende dressing, med en tydelig sesamsmag. Hæld dressing over nudlerne, og bland det sammen. Pynt med Dukkah og hakkede pistacienødder. Spises straks.
Dukkah: 50 g hasselnøddekerner + 50 g mandler 1 spsk hel koriander 2 tsk hel spidskommen 2 tsk hel fennikelfrø 1 tsk sorte peberkorn 2 spsk sesamfrø evt. lidt tørret chili
Hak hasselnødderne og mandlerne groft. Stød krydderierne i en morter og bland med hasselnødder og sesamfrø. (Eller rist alt uden at hakke og morte det på forhånd, giv nødder og mandler 5 minutter mere end krydderierne) Rist blandingen på en tør pande ved jævn varme, til det begynder at dufte, og nødderne er gyldne. Giv det hele en tur i en foodprocessor til ønsket malingsgrad, blandingen er god både i grov og fin konsistens.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
