af Mette Lund | apr 18, 2020 | Glutenfri, Middagsmad
En herlig sommerret, der lader de nye grøntsager komme til deres ret.
1 topspiseskefuld smør
5-600 g oksekød i tern (gerne øko, fra fritgående kvæg)
1/2 l vand
salt, peber, 2 laurbærblade
2 dl mælk + 1 dl piskefløde
evt. 2 spsk. Maizena
1 bdt. asparges
2 små gulerødder med friske toppe (toppene hakkes og bruges til drys på retten – alternativt bruges persille)
1 stor frisk majskolbe (eller 1 ds. kvalitetsmajs)
sugarsnaps eller tynde ærter med bælg
1 håndfuld hakket persille
Brun smørret og steg kødet til alt har fået lidt farve.
Krydr med 1 spsk. uraffineret havsalt og 10-15 vrid fra peberkværnen.
Hæld 1/2 l vand og 2 laurbærblade i gryden, læg låg på, skru ned til simrevarme, og lad det koge sagte i 45 minutter. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis det er kogt meget ned.
Rens imens alle grøntsager og skær dem i mundrette stykker. Gem gulerodstoppene, de skal bruges til drys.
Majsene skæres af kolben ved at holde den lodret og skære kernerne af ned mod et spækbræt.
Når kødet er kogt lægges grøntsagerne, minus majskernerne, i gryden og koges med i 4 minutter. Derefter kommes majskernerne i, og der koges1-2 minutter mere.
Bland mælk og fløde, og rør 2 spsk. Maizena (kan udelades) ud i blandingen. Hæld det op i gryden og kog 1-2 minutter mere. Smag til med salt og peber, fjern laurbærbladene, drys med hakket gulerodstop.
Server evt. med lidt grøn salat, nye kartofler eller lys quinoa.
Views: 71
af Mette Lund | apr 16, 2020 | Brunch, Glutenfri, Laktosefri, Morgenmad, Vegetarisk
Uhhh, lækkert, lidt udfordrende at lave, men det hele værd! Du skal bruge en god foodprocessor eller en thermomixer (og med den er det IKKE svært). Naturligt gluten- og laktosefrit!
500g mandler (gerne økologiske)
1 tsk. fint uraffineret havsalt
Smagsvariationer
Sødet med frugt:
5 Medjool dadler uden sten
eller 5 store svedsker uden sten
eller 5 store usvovlede abrikoser
Tørret frugt udblødes, hvis de ikke er helt bløde, og frugten blendes til en pasta inden det kommes i mandelsmørret
Smagt til med kakao:
2 spsk. god usødet kakao
og/eller 2 spsk. kakaonibs
(evt. også kokospalmesukker)
Chokolade-sødet:
1/2-1 dl smeltet mørk chokolade – så får du en avanceret Nutella, meget sundere end originalen
Blidt sødet:
2 spsk. kokospalmesukker (så bliver smagen lidt karamelagtig)
Tænd ovnen på 180 grader.
Bred mandlerne ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem godt 20 minutter til de bliver lysebrune. Afkøl dem lidt.
Hæld mandlerne op i en foodprocessor og blend dem til de afgiver olie. Det tager tid, hvor meget, det afhænger af din maskine, og oliemængden i mandlerne (5-15 minutter). Du skal regne med at skulle skrabe mandelmasse ned af siderne på foodprocessoren en del gange undervejs.
Processen gennemgår flere stadier, først bliver mandlerne til mel, så bliver massen mere og mere kompakt, og så så begynder den stille og roligt at udskille olie. Bliv ved til olien er synlig oven på mandelmassen, der nu er flydende.
Tilsæt nu salt og den smagstilsætning du vil have, hvis det ikke blot skal være clean mandelsmør, som på billedet.
Kør foodprocessoren til alt er godt blandet, og fremstår som en ensartet masse.
Views: 69
af Mette Lund | apr 13, 2020 | Dessert, Glutenfri
En herlig dessert, som en variation af citronfromagen. Ikke kaloriefri, men heller ikke vildt syndig!
2,5 dl piskefløde
2,5 dl Skyr
4-5 spsk. flormelis (evt. stevia og flormelis)
4 makroner
1 øko citron
16 friske eller frosne hindbær
1 tsk. lakridspulver
lidt frysetørret bær
50 g hvid chokolade (Bag evt. 100 g og gem resten til en anden dessert)
Hak det hvide chokolade, læg det på bagepapir på en bageplade og bag det 10 minutter ved 150 grader. Afkøl
Riv citronen og pres saften af den.
Pisk fløden til let skum, pisk flormelis, citronskal, citronsaft og Skyr ind i fløde.
Knus de 4 makroner.
Læg et lag mousse i 4 portionskåle eller glas, læg 4 hindbær på, læg et lag mousse mere, læg knust makron på, og læg det sidste lag mousse på.
Sæt på køl til desserten skal spises.
Pynt med det bagte hvide chokolade, lidt lakridspulver og lidt frysetørret bær lige før serveringen.
Views: 70
af Mette Lund | apr 12, 2020 | Middagsmad, Salat, Vegetarisk
En fyldig, fiberrig og mættende salat. Kan være et måltid med brød til, men kan også serveres til kød, frikadeller, pølser mv.
125 g vasket og hakket frisk grønkål
300 g kartofler
1/2 knoldselleri (eller 2 store pastinak/persillerod)
3 store gulerødder
2 store rødbeder eller 4 små
syltede løg (se her )
koldpresset rapsolie
salt, peber, 1 tsk. stærk paprika/chili eller ras el hanout
1-2 spsk. honning.
Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl sellerien, og skær den i skiver og i mundrette stykker.
Vask og tør kartofler, og skær dem i mundrette stykker (ikke små stykker).
Skræl gulerødder og rødbeder og skær ligeledes dem i mundrette stykker.
Bland kartofler, selleri og gulerødder – men ikke rødbederne, med rapsolie, og krydr med salt, peber og et stærkt krydderi efter eget valg.
Bland rødbedetern med olie, salt og peber, ras el hanout og lidt honning. Anbring dem ved siden af de øvrige rodfrugter og bag dem.
Hæld grøntsagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i 20 minutter. Afkøl dem.
Bland de afkølede, men gerne lune, rodfrugter MINUS rødbedetern med hakket grønkål og syltede løg inkl. lidt af sylteeddiken fra de syltede løg. Læg 3/4 dele af rødbedeternene på salaten, bland forsigtigt, og læg til sidst de sidste rødbeder på som pynt.
Rødbederne farver salaten, så derfor holdes rødbederne adskilt ved bagning, og vendes forsigtigt i til sidst. Men de smager forrygende i salaten.
Views: 69
af Mette Lund | apr 11, 2020 | Bio-individualitet, Det gode liv ♥, Relationer
Relationer er med i den livscirkel, der fortæller dig om dit liv er balance, fordi vores relationer sætter gang i vores hormondannelse, noget som har stor betydning for vores velbefindende!
Sundhedsforskning har vist, at sundhed ikke kun er et spørgsmål om sund, grøn mad og motion, men også handler om fællesskaber, om at have gode og tætte relationer til andre mennesker. Vi mennesker er, i større eller mindre grad, et flokdyr, vi skal helst føle os som en del af noget, føle os inkluderede, for at have et fuldt tilfredsstillende – og dermed sundt – liv!
Relationer har betydning for både den fysiske og psykiske sundhed, som du kan læse om nedenfor.
Et intellektuelt behov for fællesskab
Vi mennesker har brug for at kende andre mennesker, deres følelser og livsrefleksioner på et dybere niveau, og vi har brug for at de kender os, og interesserer sig for hvad der sker inde i os.
Verden bliver let kaotisk, og derefter måske sort-hvid, hvis vi ikke kan dele vores oplevelser og anskuelser med andre.
Uanset om de andre har de samme holdninger som os selv eller ej er det vigtigt at kunne spejle sine følelser i andre, og få deres reaktion, for at kunne forstå og håndtere verden omkring os.
Vi har oftest flest venner og bekendte, der deler vores anskuelser, for de fleste af os kan godt lide at blive bekræftet og dermed føle os inkluderede/være i et fællesskab. (Men heldigvis har mange af os også venner, der kan ser verden lidt anderledes, for det bringer perspektiv i vores liv!)
Et følelsesmæssigt fællesskab
Om de der er omkring os er præcis lige som os selv eller ej, så er det vigtigt at de er en positiv ressource i vores liv. Mennesker, der dræner os for energi, fordi vi er utrygge og føler os personlighedsmæssigt og følelsesmæssigt ekskluderede i deres selskab, tilfører ikke noget godt til vores liv – og dem skal vi måske lære at give slip på. Læs ikke dette som om, at de der ind i mellem konstruktivt kritiserer os ikke kan være vores venner, vi har alle godt af både med- og modspil, men mennesker der bare vil pille os ned, måske for selv at føle sig stærke, dem har vi ikke godt af!
De gode relationer er det tilgengæld vigtigt at holde fast i, for det er dem der kan få os til at føle os anerkendte og hele. Og når vi er godt tilpas og har overskud, nogen gange lykkelige, så kan vi også give glæde tilbage, få andre til at føle sig inkluderede – og så er ringen sluttet!
De negative relationer, dem der øger eksklusionsfølelsen, de kan til gengæld gøre os syge, så dem skal vi se at komme ud af.
Og dette gælder både i parforholdet, venskaberne, på arbejde og i familien!
Lykkehormoner
Glæde, lykke, følelsen af at høre til, det udløser lykkehormoner fra hjernen, som igen betyder at vi føler lykke, dyb tilfredshed:
Èt af hormonerne er dopamin, der spiller en vigtig rolle i forhold til at regulere vores adfærd. De handlinger, der udløser dopamin, vil vi gerne gentage, fordi dopamin giver os en følelse af lykke. Dopamin kan blive udløst af mange forskellige ting: Når vi oplever os inkluderede i samværet med venner, når vi har sex, når vi bliver færdige med en svær opgave, når vi vinder i spil eller sport, eller når vi får mange likes på et opslag på de sociale medier. Dopamin er en af hjernens neurotransmittere, som har betydning for blandt andet stemningsleje, tankevirksomhed/indlæring og hukommelse – og altså oplevelsen af lykke og velvære.
Ligesom dopamin er endorfiner også med til at give en følelse af lykke. Endorfiner er en gruppe af hormoner, som eksempelvis udløses af sport, når du griner sammen med andre, er forelsket eller har sex. Udover at give en følelse af velbehag i hele kroppen, så dæmper endorfin også smerter med en morfinlignende effektivt. Det er blandt andet derfor, at smerter aftager, når du griner.
Serotonin, et tredje hormon, som udløses af glæde, er en neurotransmitter, der påvirker reguleringen af blandt andet vores appetit, søvn og hukommelse, og øger vores evne til at føle velvære og lykke.
Med andre ord – glæde og lykke udløser hormoner, som øger glæden og lykken!
Utryghed, stress og hormoner
Tunge negative relationer kan til gengæld udløse stresshormoner som kortisol, katekolaminer (bl.a. adrenalin), noget der kan udløse depression og angst.
En stærk følelse af utryghed kan også udløse andre stresshormoner, som påvirker hjerte, blodårer, lunger, lever, skelettets muskulatur og immunsystemet, det vil sige reguleringen af immunologiske processer og inflammation. Det kan have effekter på en række fysiske sygdomme.
Ps: Også fysiske relationer har en betydning
Vi mennesker har også brug for at have fysisk kontakt med andre og blive berørt – det er et urinstinkt i os.
Ikke alle har lige meget behov for berøring, men alle kan blive ramt af hudsult, hvis de slet ikke har en positiv og tæt fysisk med andre mennsker.
Behagelig fysisk berøring får hjernen til at udskille oxytocin, det fjerde hormon i rækken, (også kaldet ‘kærlighedshormonet’), der dæmper stress, angst, smerter og får puls og blodtryk til at falde. Mangel på dette hormon kan blandt andet føre til stress og depression. Oxytocin findes naturligt i kroppen, og det udskilles blandt andet, når vi kysser, krammer, har øjenkontakt og sex.
Oxitocin giver os en følelse af lykke og velvære, og studier har vist, at oxytocin også påvirker os til at blive mere empatiske, gavmilde og samarbejdsvillige. I hjernen virker hormonet som en del at vores belønningssystem i samspil med dopamin, og det er generelt med til at sænke stressniveauet i kroppen. Derfor skal vi helst have fysisk kontakt, gerne hud til hud, med andre mennesker.
Så af både psykologiske og fysiske, grunde er det vigtigt for os med gode sociale relationer, for at være blive og forblive sunde mennesker!
Views: 84
af Mette Lund | apr 11, 2020 | Glutenfri, Salat
Start dagen før salaten skal bruges med at koge kyllingen!
Kyllingesalat til 6 personer:
1 øko kylling cirka 1300 g
vand, løg, salt, peberkorn, laurbærblade
1 øko squash
250 cherrytomater
2 håndfulde friske øko basilikumblade
100-150 g grønne oliven uden sten
1/2 dl koldpresset øko jomfru olivenolie
1/4 til 1/2 dl øko æbleeddike
1 spsk. honning
salt, friskkværnet peber
evt. 2 tsk. tørret basilikum eller oregano
Kog kyllingen eller læg den i en stegesom med vand mindst halvt op af kyllingen. Læg 1 løg (halveret) og 4 laurbærblade i gryde eller stegeso, plus 1 spsk. salt og 10 hele peberkorn.
Koges kyllingen skal den have 1 time, steges den i stegeso skal den have mellem 5 og 6 kvarter. Bruger du stegeso skal kyllingen lægges med brystet ned i væsken, så det ikke bliver tørt.
Efter kogning/stegning afkøles kyllingen helt, evt. natten over.
Parter og pil kyllingen, alt skind fjernes, og kødet rives eller skæres i mundrette bidder.
Skyl, tør og halver tomaterne. Er de store kan de skæres i kvarte.
Skyl og tør squashen. Halver den på tværs, halver halvdelene på langs, skær de kvarte squash i strimler og så i små tern.
Tag olivenerne op af evt. væske.
Pisk dressingen sammen.
Læg kyllingestykkerne på et fad. Placer alle grøntsager og olivenerne rundt i kanten, hæld dressing over grøntsagerne og lidt på resten af kyllingen i midten.
Pynt med friske basilikumblade.
PS: Kyllingesuppen (uanset om den er kogt eller “stegt” i stegeso er en glimrende grundsuppe til en fiskesuppe, grøntsagssuppe eller gryderet.
Views: 34
af Mette Lund | apr 11, 2020 | Glutenfri, Salat
Dejlig fiskesalat med masser af grønt, super til et påskebord.
Fiskesalat til 6 personer:
250 g laksefilet
250-300 g torske- eller sejfilet
2 røde syrlige æbler
1 stor fennikel
100 g sugar snaps
1/2 dl koldpresset jomfru oliven- eller rapsolie
2 tsk. hvid miso (kan udelades)
saft og skal af en øko citron
revet ingefær (2×2 cm)
1-2 tsk. honning
salt og friskkværnet peber
Skær laksekød og torskekød fri for skindet, skær det i tern 1×1 cm.
Kog 2-3 l vand op med 1 top spiseske havsalt, når vandet koger slukkes for det, fisketernene kommes i, der lægges låg på, og det står i 15 minutter (kogepladen er slukket).
Tag fisketernene op af vandet og afkøl dem på et fad.
Skær æbler i ultra tynde skiver, læg dem i en skål og dryp lidt citronsaft over.
Fjern roden på fenniklen, fjern de yderste lag, hvis de er grove eller grimme, og fjern de øverste stængler. Gem det grønne pjuskede topgrønt . Skyl fenniklen, tør den, og skær den i ultra tynde skiver.
Skyl og tør sugars snaps, og skær dem i tynde strimler på langs.
Riv eller hak fint skallen fra citronen, og pres saften af den.
Skræl, hak eller riv ingefær.
Pisk dressingen sammen.
Læg de afkølede fisketern på et fad.
Læg fennikel, æbler og sugar snaps rundt i kanten.
Hæld dressing over grøntsager, og lidt dressing på fisketernene i midten.
Skyl og hak det grønne fra fenniklen, og pynt med det til sidst.
Der kan også drysses tang over, eksempelvis fra Clearspring.
Views: 25
af Mette Lund | feb 16, 2020 | Glutenfri, Middagsmad
1 stort broccolihoved
1 flødeost med urter (ex. Buko Pikant, som er ren fløde og kærnemælk, ingen tilsætningsstoffer)
1 dl mælk
3 æg
2 tsk. uraffineret havsalt og peber
200 g god bacon
Tænd ovnen på 180 grader.
Skær baconen i strimler eller tern og rist dem let brune på en tør pande. (Er det en meget mager bacon, så tilsæt lidt olivenolie).
Skyl broccolien, skær det groveste stængel fra, del i mindre buketter, og kør dem til en grov ‘mel’ i en foodprocessor.
Bland ‘broccolimel’, flødeost, mælk godt sammen, rør æggene i. Rør bacon, salt og frisk kværnet peber i.
Hæld massen i et smurt ildfastfad og bag den 30 minutter ved 180 grader. Spis gratinen med det samme, evt. med en god salat og lidt brød!
Views: 606