Let dækker både over en let syltemetode, og en let syltning idet syltevæsken er eddike og vand, hvilket giver mindre syrlige elementer end ved ren eddikesyltning. De syltede elementer kan holde sig et par uger i køleskab.
Syltning med eddike er ikke helt så sundhedsfremmende som fermentering, men eddikesyltede elementer i kosten er med til at modvirke en uhensigtsmæssig blodsukkerstigning efter det måltid, som de syltede elementer indgår i.
Jeg syltede tomater og gulerødder, men vindruer, asparges, broccoli, bønner, græskar, agurker, beder m.m. kan syltes på samme måde.
2,5 l syltevæske (gav 3 glas a 1 liter hos mig): 1,5 l vand 7,5 dl lys vineddike eller lagereddike 3 top spsk. groft salt (jeg bruger uraffineret Atlanterhavssalt) 1 spsk. lys rørsukker (ell. hvidt sukker) 20 peberkorn
Kog det hele op, og lad det simre 3-4 minutter til salt og sukker er opløst.
2 glas syltede cherrytomater: 1 l tomater 4 pillede fed hvidløg 1 skive løg (pillet) 1 bundt dild, ell. dildfrø, ell. fennikelfrø ell. en håndfuld løvstikkeblade 1 skyllet egeblad skåret i strimler eller en håndfuld skyllede blade fra frugtbuske, det holder det syltede sprødt – kan udelades ell. erstattes af 4 laurbærblade 2 små chilipebre – kan udelades
Tør tomaterne rene, prik hver tomat nogle milimeter ind i hver ende med en tandstik. Læg tomaterne i to steriliserede* glas (volumen 1 liter). Læg hvidløgsfed, løgskive, krydderier og blade ned til tomaterne. Hæld brandvarm lage over. Afkøl til stuetemeratur, læg låg på og sæt i køleskabet.
Syltede gulerødder: 5-700 g gulerødder + 1 portion ingredienser som ved tomater (halvdelen af det ovenfor angivne), tilsæt evt. kardemommefrø fra 2 hele kardemommekaplser, og resten af syltelagen.
Skræl gulerødderne og skær dem i halveeller i kvarte (som tynde gulerødder). Pres dem ned i et glas med 1 liter volumen, så de står tæt, og hæld brandvarm lage over. Afkøl, sæt låg på, og så ind i køleskabet.
Anvendelse: Tilbehør til smørrebrød, i salater, blendede i dressing, i gryderetter, i tærter, i suppe… Giver mere smag end den friske udgave af de samme grøntsager.
*Sterilisere glas: Skyl renvaskede glas i kogende vand, evt. med lidt Atamon, se på Atamonflasken hvordan.
NB: Grøntsagerne kan henkoges, og dermed holde sig i flere måneder. Kog glassene i en gryde med vand (eller stilles i ovnen), hvor de varmes langsomt op og ned. Opvarmningen forlænger holdbarheden. Læs mere her.
Sund morgenmad eller mellemmåltid! Det er en ret mættende smoothie, og den udgør derfor et morgenmads-alternativ eller et mellemmåltid. Smoothien er ret tyk og kan også serveres i en skål med drys, som nicecream. Høj plantediversitet og meget tarmvenlig!
Kokosfløden betyder, at frugtsukkeret i smoothien påvirker kroppen mindre.
2 store glas: 4 kugler frossen grønkål, eller 2 gode håndfuld friske let hakkede grønkålsblade 1 håndfuld frosne eller friske broccolibuketter 1 æble, skåret i kvarte og kernehuset fjernet 1/2 lille agurk eller 1/4 lille squash (skyllet og tørret) 1 dl kokosfløde, den fede del fra kokosmælk (kan erstattes af en håndfuld cashewnødder) 2 dl vand eller æblemost (helst ikke lavet på koncentrat) 2 dl vand 2 spsk. rosiner, gerne lyse 4 store isterninger Evt. lidt chiafrø til pynt
Hæld alt i en god blender, og blend til alt er en ensartet og glat masse. Det er en tyk smoothie, og kan du ikke lide det, så tilsæt lidt mere vand eller æblemost.
Der er en del frugtsukker i, så hvis du har et let påvirkeligt blodsukker, så spis lidt fuldkornsbrød, gerne surdejsbrød der har en meget lav blodsukkerpåvirkning, eller fiberrigt knækbrød, med smør/ost eller plantesmør (peanutbutter, mandelsmør etc.) efterfølgende.
At holde sig sund og rask, forsøge at undgå Covid-19, eller i hvert tilfælde at kunne klare sig godt igennem det, er denne vinters topprioritet, for de fleste af os. Din kost betyder rigtig meget i den sammenhæng.
Pas på dit immunsystem gennem tarmvenlig plantebaseret mad! Rundt regnet 60-70 procent af vores immunsystem ligger i tarmene, og det betyder faktisk at dine tarme fungerer som immunsystemet “kontroltårn”, der opretholder og vedligeholder sundheden i hele din krop via tarm-immun forbindelsen.
Et mere diverst tarmbiom betyder bedre coaching af dine immunceller, og researchprojektet The American Gut project har vist at det at spise mere plantebaseret er lig med større tarmdiversitet.
Et Zoe reseach projekt, der blev offentliggjort i “BMJ Gut” i 2020 (se note), viste at en tarmvenlig kost karakteriseret ved masser af plantemad betød mindre risiko for, og væsentlig færre følger af, Covid-19.
At arbejde mod senfølger af Covid-19! Selv mennesker, der oplever få symptomer på Covid kan komme til at opleve senfølger, måske endda slemmere end de oprindelige symptomer. Dette skyldes den måde din krop vælger, eller har mulighed for, at bekæmpe virussen.
Der ses derfor senfølger på både mave, lunger og hjerte, og symptomer som: – træthed (træthedssyndrom) – åndenød – brain fog (omtågethed i hjernen) og svimmelhed – tab af eller ændringer i smags- og lugtesans – uro i fordøjelsen – ændringer i tarmbiom – muskel- og ledsmerter – depression og angst symptomer
Vores tarmbiom og lunger kan influere på hinanden, og ligesom at Covid kan påvirke stort set alle organer i kroppen, således kan også tarmbakterierne.
Som beskrevet ovenfor giver et stærkt tarmbiom et stærkere immunsystem, der igen kan kommunikere med hjernen, lungerne, hjertet og andre organer. Altså områder i kroppen, der ofte ses som et led i senfølger af Covid.
Derfor spis sundt, forstærk dine tarmbakterier og forstærk derved dit immunsystem!
Præcisering! Sunde tarme vil IKKE gøre dig imun overfor Covid eller senfølger af Covid. Men ved at styrke dine tarme/tarmbakterier med en divers plantebaseret kost (kost med mange planter i, men ikke nødvendigvis uden kvalitetskød/fisk/mejeriprodukter/æg) har du større modstandskraft og bedre ressourcer til at bekæmpe senfølger af Covid.
Hvis du lider af senfølger: – divers plantebaseret kost kan hjælpe ved tab af, eller ændringer i, smags- og lugtesans. Udfordr sanserne med mad i forskellige temperaturer, konsistenser, smage. Tilsæt ingefær, chili, hvidløg, masser af krydderier til maden. Erfaringer viser at det hjælper nogen mennesker. – har du tabt appetitten, så prøv med mange små måltider, det stimulerer appetitten og virker ikke så overvældende. – husk at træthedsyndrom ikke er almindelig træthed, så husk at være god ved dig selv. Sørg for lang nattesøvn, 7-9 timer, tag små lure, hvis det bekommer dig vel. Men sørg også for let motion, gåture, strækøvelser eller yoga for eksempel. – spis D vitaminpiller. Store undersøgelser på tværs af landegrænser har vis at mennesker med D vitaminmangle lettere for Covid, og har sværere ved at bekæmpe det. – hvis du får forstoppelse på grund af mangel på motion eller medicin, så drik ekstra meget vand og sørg for at spise en fiverrig kost. Tag ikke fibertilskud, bare spis mange fibre i maden. Lad være at skrælle gulerødderne, spis havregryn, spis rugbrød eller fuldkornsbrød, bønner og linser, fuldkornspasta, grove grøntsager. – drik alkohol med stor moderation. Alkohol har en negativ effekt på dit immunsystem, og kan forstyrre nattesøvnen. Drik mineralvand, kombucha, akoholfri spiritus, øl eller vand, som der i dag findes mange gode af.
Læs mere her om infalammationsbekæmpelse, og herom kost efter sygdom.
Jeg ønsker for dig at du ikke får Covid, eller kommer let igennem det, hvis du smittes! Men gør forarbejdet, og brug maden som medicin, både forebyggende og helbredene!
Inspiration fra: Tim Spector, tim-spector.co.uk theguthealthdoctor.com
Note: Gut is a Plan S compliant Transformative Journal.Gut is a leading international journal in gastroenterology and hepatology and has an established reputation for publishing first class clinical research of the alimentary tract, the liver, biliary tree and pancreas. Gut delivers up-to-date, authoritative, clinically oriented coverage in all areas of gastroenterology and hepatology. Regular features include articles by leading authorities describing novel mechanisms of disease and new management strategies, both diagnostic and therapeutic, likely to impact on clinical practice within the foreseeable future. Gut is an official journal of the British Society of Gastroenterology and has two companion titles, Frontline Gastroenterology for education and practice and BMJ Open Gastroenterology for sound science clinical research. Editor-in-Chief: Professor Emad El-Omar, University of New South Wales, Sydney, Australia
For at få en større plantediversitet ind i måltiderne har jeg tilført kål og squash til den traditionelle løgkopot til hakkebøffen!
5-600 g hakket velfærds oksekød salt og peber
2 mellemstore rødløg 1 rødt spidskål 1 squash olivenolie salt, peber og lidt honning, 1-2 spsk. (kan udelades på keto/lchf, eller anvend lidt Sukrin fibersirup)
Form 4 bøffer, krydr dem med salt og peber. Steg dem efter temperament (røde, medium, gennemstegte) i olivenolie eller smør. Hold dem varme.
Fjern de yderste blade på spidskålen, hvis de er grimme. Halver kålen og fjern stokken. Snit kålen groft.
Skyl og tør squashen, skær den over på langs, skær i både og i tern.
Pil løgene, halver dem, skær dem i både og i tern.
Varm panden op igen med lidt mere olivenolie. Tilsæt grøntsagerne, salt og peber, og lidt honning. Steg grøntsagerne på mellemvarme til de falder sammen/steger sammen, og bliver kompotagtige. Smag til med salt og peber.
Server eventuelt med kogte eller ovnbagte kartofler, eller lidt grovbrød. Alternativt server med en grøn syrlig salat for endnu flere grøntsager!
Magnesium er utroligt vigtigt for et godt helbred!Og det fås bedst gennem kosten!
Når noget i kroppen føles stramt, irritabelt, i krampe, eller stift, uanset om det er kropsdele eller dit humør, når du føler træthed, hovedpine, nedsat appetit og muskelsmerter, så er det ofte et tegn på magnesium mangel!
Dine celler behøver magnesium for at lave energi, mange af din krops kemiske processer er afhængige af magnesium, dine cellemembraner behøver magnesium, og magnesium skal til for at dine muskler kan slappe af.
Mangel på mineralet kan være fatalt, da det er væsentligt for bl.a. kroppens stofskifte, herunder funktionen af insulin, muskelaktivitet og knoglesundhed. Og du kan nærmest ikke spise for meget magnesium.
Men hvorfor mangler mange af os magnesium til disse funktioner? Fordi mange mennesker spiser en kost med et lavt indhold af magnesium: raffineret mad (færdiglavet mad af ringe kvalitet), masser af hvidt mel, kød og mejeriprodukter.
Spis i stedet: Fuldkorn, fx fuldkornsbrød, hvedekim og klid, havregryn, rug og byg Fulkornsris Fisk og skaldyr Indmad Forskellige grøntsager, fx spinat og andre grønne bladgrøntsager, kartofler, squash, hvidkål og diverse salater Frugt, fx bananer, hindbær, kiwi og tørret frugt Bælgfrugter: Kikærter og tørrede ærter, bønner og linser Forskellige nødder samt mandler, peanuts og pinjekerner, græskarkerner og sesamfrø Mørk chokolade Drik vand: Er rigt på magnesiumsalt.
Spis også gerne magnesium som kosttilskud, men det skal være magnesium citrat, der er det mest effektive kosttilskud. Eller brug magnesium oliespray, der sprayes på kroppen, og optages let i kroppen.
Bemærk: At et højt indtag af magnesium gennem kosten mindsker risikoen for type 2-diabetes. At et højt indtag af magnesium gennem kosten reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme. At et højt indtag af magnesium gennem kosten er koblet til en lavere risiko for slagtilfælde, og muligvis også knogleskørhed og komplikationer ved hjerteoperationer (ved de to sidstnævnte er forskningsresultaterne ikke entydige).
Inspiration fra funktionel mediciner Dr. Mark Hyman, netdoktor.dk, Videnskab.dk, Hjerteforeningen
Det der adskiller mennesker med få helbredsudfordringer fra mennesker med mange helbredsudfordringer er hovedsaligt deres tarmbakterie-diversitet. Og høj tarmbakterie-diversitet er afhængig af at man spiser op til 30 forskellige planter om ugen!
Planter skal i den sammenhæng anskues bredt: det er både grøntsager, frugt, krydderurter, krydderier, vilde og spiselige planter og blomster, bær, nødder, kokos, kerner, oliven, bønner/linser, ris og alle slags korn.
Økologisk kød, fisk, mejeriprodukter er også gode fødevareemner, men de har ikke det samme potentiale for at fremme tarmsundhed, og dermed generel sundhed, som planter har.
Tarmens øko system og biodiversitet! I disse år forskes der aktivt i de grupper af mikroorganismer, der lever overalt på kroppens ydre og indre overflader, og deres betydning for vores sundhed. En af de vigtigste mikroorganisme grupper er dem, der lever i vores tarm. Tarmen bebos af op til 100 billioner mikroorganismer, der tilsammen kaldes for tarmens mikrobiota.
Der gælder de samme betingelser i tarmens økosystem, som gælder i økosystemer generelt. Hvis en bakterieart skal blive en del af tarmmikrobiotaen, skal den komme derind, have vækstbetingelser, der tillader den at dele sig, og kunne konkurrere med de andre bakterier under disse vækstbetingelser. En vigtig betingelse for bakteriel vækst er, at bakterien har de næringsstoffer, den har brug for. Bakterierne i tarmen får næring dels fra fra vores mad (eksempelvis fibre), som ikke er blevet fordøjet af vores eget fordøjelsessystem, og dels fra indersiden af tarmslimhinden, som løbende udskiftes, hvorved slimlag og celler stødes ud til bakterierne i tarmkanalen.
Tarmbakterierne, som i antal overstiger antallet af menneskelige celler i kroppen, kan samlet set betragtes som én stor biokemisk fabrik. En fabrik, der konstant producerer tusindvis af gavnlige såvel som skadelige stoffer alt afhængig af, hvad vi fodrer vores tarmbakterier med, læs: hvad vi spiser! Disse stoffer er af de seneste år blevet sat i forbindelse med alt fra fedme, diabetes, hjertekarsygdomme til tyktarmskræft. Derfor arbejder forskere verden over på at forstå hvilke faktorer, der påvirker tarmbakteriernes produktion af disse stoffer.
Vores kost er helt afgørende, da kosten som sagt er næring for vores tarmbakterier, og kosten spiller en afgørende rolle for sammensætningen af tarmbakterierne igennem hele livet. Som voksne er sammensætningen af tarmbakterier sværere at ændre på, og meget tyder på, at det for mange mennesker kræver markante kostændringer at skubbe til tarmbakteriesammensætningen. Og aktuel forskning viser, at en planterig kost, som defineret i indledningen, er den mest positivt markante vej til fremme af de gode tarmbakterier.
Forklaringen er, at vi skal sørge for at fodre vores bakterier, før de spiser os! Spiser vi ufordøjelige fibre, som er tilstede i planter, så nedbryder bakterierne dem til kortkædede fedtsyrer, som dels er en energikilde for vores celler i tarmen, og dels modvirker inflammation i tarmen.
Disse kortkædede fedtsyrer er helt afgørende for en sund tarm, for løber tarmbakterierne tør for kostfibre, så begynder de i stedet at gnaske i alternative lækre næringskilder. De lækre sager er bl.a. proteiner fra kosten samt overflademolekyler fra vores tarmceller, som beskytter vores celler. Når bakterierne kaster sig over disse næringskilder, dannes der stoffer fra nedbrydningen af proteiner, som kan være skadelige. Desuden sker der en nedbrydning af det beskyttende lag på vores tarmceller, hvilket absolut ikke er hensigtsmæssigt. Det øgede niveau af skadelige stoffer i tarmen kombineret med et nedbrudt beskyttende lag på vores tarmceller vil sandsynligvis øge risikoen for skader på vores tarmceller, hvilket over tid vil øge risikoen for tyktarmskræft og andre tarmsygdomme.
Derfor er en af pointerne fra bl.a. DTUs forskning, at vi skal sørge for at holde vores tarmbakterier beskæftiget med nedbrydning af kulhydrater i form af kostfibre fremfor proteiner. Hvis vi spiser rigeligt med kostfibre fra grøntsager, frugter og andre langsomme kulhydrater, minimerer vi bakteriernes produktion af skadelige stoffer fra deres nedbrydning af proteiner, da bakterierne primært vil være beskæftigede med fordøjelse af fibre. Desuden undgår vi, at bakterierne ”spiser os” – altså det beskyttende lag på vores tarmceller, som forklaret ovenfor.
Vær varsom med diæter og med industrielt fremstillet mad! Nye diæter kommer hele tiden til, og fødevareindustrien forsøger konstant at sælge os nye forarbejdede fødevarer, alt imens forekomsten af livsstilssygdomme er stærkt stigende, derfor er det vigtigt at forstå, hvordan vores daglige kost påvirker vores sundhed/sundheden i den biokemiske fabrik i tarmen, vores tarmbakterier.
Mange diæter er smalsporede i tilladte fødevarerelementer, og mange industrielt fremstillede fødevarer er raffineret til elementer som tarmbakterierne ikke kan genkende som mad, der kan bruges af de gode tarmbakterier. Begge dele kan være en hæmsko for et godt tarmbakterieklima.
Spis i stedet en alsidig kost med mange plantebaseret fødevareelementer, da alsidigheden i sig selv er sundhedsfremmende, idet det fremmer væksten hos flere “stammer” af gode tarmbakterier. Alsidig og sund tarmvenlig kost er også en vej frem mod et vægttab, eller en stabil og fornuftig vægt, da vores tarmbakterier er med til at regulere vores vægt. Gode tarmbakterier er sult- og mæthedsregulerende, mens dårlige tarmbakterier forstyrrer denne proces. Ensidig og/eller usund kost kan derfor være hæmmende for en stabil vægt eller et vægttab.
Individuel kostplanlægning! Fremtidens kostplanlægning vil læne sig op af, at vi alle er individuelle, og at vi skal spise i overensstemmelse med vores bio-individualitet, herunder vores individuelle tarmflora. Væk med one-size-fits-all diæter, når vi vil spise os sunde. Ind med forståelse for vores egen sundhedsprofil, der i øvrigt vil ændre sig med alderen og med forskellige livsbetingelser, så vi hele tiden spiser det der er bedst for os! Som eksempel, så har et nyligt studie*) har vist, at information om et menneskers tarmbakteriesammensætning kan bruges til at forudsige dets blodsukkerrespons på en række forskellige fødevarer langt bedre end traditionelle metoder, som f.eks. beregning af fødevarers glykæmiske indeks. Studiet tydeliggjorde, hvordan vores tarmbakterier har indflydelse på, hvordan vi hver især udnytter kosten. Selvom der er meget, vi endnu ikke ved, så står det klart, at tarmbakterierne kan blive kilde til en revolution i individuel kostplanlægning.
Så husk på at du er, hvad du spiser – og at du er også, hvad dine tarmbakterier gør med det, du spiser, hvilket igen er påvirket af hvad du spiser… Så spis sundt, alsidigt med mange plantefødevarer, uden madkemi og pesticider – det er vejen til et (tarm)sundt liv!
Inspiration fra: Professor Tim Spector of Genetic Epidemiology Kings College London (forfatter til bl.a. “The Diet Myth” og “Your Genes Unzipped”, forord til “The sourdough school sweet baking” af Vanessa Kimbell
“Den mikrobielle verden indeni os – En kort introduktion til tarmens mikrobiom” Af Tine Rask Licht, DTU Fødevareinstituttet
“Samspillet mellem kost og tarmbakterier” Af Henrik Munch Roager, DTU Fødevareinstituttet
*) Zeevi D, Korem T, Zmora N, Israeli D, Rothschild D, Weinberger A, et al. Personalized Nutrition by Prediction of Glycemic Responses. Cell [Internet]. 2015 Nov 19
Vigtige faktorer i at undgå smitte er social afstand, mundbind, håndvansk og høj hygiene. Det viser sig dog, gennem forskning, at en velfungerende metabolisme (energistofskifte), som har betydning for dit immunforsvar, således også yder beskyttelse mod Covid.
Du kan med fordel booste din modstandskraft, måske undgå smitte, eller blive mindre syg, hvis du smittes, ved at styrke din metabolisme (dit energistofskifte), og dit immunforsvar, gennem sund mad, rig på vitaminer, mineraler, antioxidanter og fytokemikalier.
Ved en infektion er der to hovedfaktorer, virus/bakterie og værten, kroppen. Vi kan ikke gøre noget ved den indtrængende virus eller bakterie, men vi kan gøre noget ved kroppen, og dens evne til at modstå bakterier og vira. En krop med en velfungerende metabolisme (energistofskiftet) er en krop med et velfungerende immunforsvar, og dermed en krop bedre rustet til at afvise Covid eller reducere skadesvirkningen af sygdommen.
En effektiv metabolisme er afhængig af en fornuftig kost, det vil sige en naturlig kost med mange grøntsager og frugt, kød og mejeriprodukter fra dyr der har gået frit og græsset uden pesticider, bønner og linser (særligt hvis du er vegetar eller veganer), fuldkorn, gode fedtstoffer og vand.
Metabolismen behøver vitaminer, til Covid -modstand, særligt D-vitamin, zink og selen, og vi i vesten tror ofte, at det får vi nok af, og at mangelsygdomme hører u-lande til. Men virkeligheden er, at mange danskere får for få vitaminer og andre værdifulde næringsstoffer, fordi vores mad er for ringe, og for forarbejdet. Plus at den ofte stressede tilværelse vi lever kræver flere næringsstoffer end vi fodrer den med. Desuden ved vi dag, at sukkerholdig mad, slik, sodavand “æder” af vores næringsstofreserver ved en energiomsætning, der grundet et alt for højt indhold af sukker i blodet, løber af sporet. Et blodsukker der kører op og ned er en væsentlig risiko for dit immunsystem, og den bedste måde at styre blodsukkeret er at undgå fødevarer med et højt sukkerindhold, særligt tilsat sukker er en risikofaktor. Frugt og frugtsukker er kun et problem, hvis man har diabetes eller præ-diabetes, eller bliver meget oppustet af frugtsukker, andre kan roligt spise frugt, men ikke i mængder så det fortrænger grøntsagerne.
Vi skal også undgå også dårlig kvalitets fabriksfremstillet mad, hvor madens naturlige komponenter nedbrydes, for at øge produktets holdbarhed, og som oftest også indeholder for megen salt og sukker og dårlige fedtstoffer. Det gælder f.eks købebagværk som, muffins, kager, cookies, småkager, frokostretter som billige indpakkede sandwich, færdige pizzaer og pastaretter, meget pålæg og smørebrød med pålæg rig på nitrat/salt/røgaroma og dårlige fedtstoffer, og aftensmad som færdige supper, pizzaer, tærter, gratiner, kød-, pasta og nudelretter mv. fra køleboks/frost. Læs altid ingredienslisten, og hvis der står noget du ikke kan genkende som en naturlig ingrediens, så køb det ikke. Ringe præfabrikeret mad forvirrer og ødelægger vores fintfølende metabolisme, og på grund i stigningen i indtag af præfabrikeret eller anden form for næringsfattig mad er der reelt mange i dag, der mangler vitaminer og andre vigtige næringsstoffer. Noget der bl.a. kan aflæses i det høje antal af mennesker med livsstilsygdomme, hjerte-kar sygdomme, auto-immune sygdomme og visse cancertyper.
Vi ved i dag, at 60 % af vores immunsystem sidder i vores slimhinder, som næse/svælg/hals, urinvej, lunger, og vores tarme, og er styret af vores slimhindeflora, med tarmfloraen i førerposition. Slimhinderne beskytter os mod bakterier og vira, og er slimhindefloraen svag og udfordret af mange uhensigtsmæssige bakterier, så er dit immunsystem dårligere fungerende.
Din kost er den afgørende faktor for en velfungerende slimhinde-tarmflora, derfor kan din mad være dit forsvar mod Covid. Du får en sund slimhinde- og tarmflora, hvis du fylder din tallerken med grønt og frugt, langsomme kulhydrater som fuldkorn, ris, pasta og bønner, og kvalitetsprotein og fedt, som æg, godt kød, fisk, avocado, nødder, oliven, gode mejeriprodukter uden sukker, lidt smør, kokosolie, olivenolie, rapsolie eller lidt avocadolie og nøddeolie. For mennesker med diabetes eller prædiabetes skal der være tredjedel af hver kategori, for andre fungerer det med halvdelen af tallerknen som grønt og frugt, en fjerdedel med kulhydrat og en fjerddel protein. Når du er svækket efter sygdom, så hæv dit proteinindtag, for det opbygger din krop og beskytter mod tab af muskelmasse, der er en del af alle sygdomme.
Lad din mad være naturlig, for naturlig mad indeholder de nødvendige vitaminer, mineraler og sporstoffer, som din sunde slimhinde-tarmflora og dermed dit immunsystem behøver. Sporstoffet zink findes i mange af de ovenfor nævnte fødevarer, og forskning viser at zink er et af de sporstoffer, der skal bruges i bekæmpelse af Covid 19 virus. Zinktilskud kan være problematisk, fordi for meget zink er ikke godt, men som det forekommer naturligt i mælk, ost, kød, fisk, nødder, bønner og fuldkorn er det en vigtig del af et sundt immunsystem. Mange indlagte Covid patienter mangler K-vitamin, som du også kan booste hos dig selv, ved at spise sundt og grønt, og spise velfærdskød og ost og fermenterede fødevarer (uddybes nedenfor).
Spis frugt og grønt fra hele farvepaletten, for hver farve indeholder stoffer som har gode sundhedsmæssige kvaliteter. OBS: Grøntsager og frugt indeholder også vigtige fytokemikalier, og særlige stoffer som beskytter dem mod deres fjernder i naturen. Disse stoffer er man ved at opdage også hjælper os til at bekæmpe bakterier og vira!!!
Brug krydderier, både friske og tørrede, de har også gode “bekæmpelsesmekanismer” i sig, f.eks. har hvidløg, ingefær og gurkemeje særligt antibakterielle egenskaber. Drik te og kaffe (uden pesticider) i hensigtsmæssige mængder, de indeholder også antioxidanter og “bekæmpelsesmekanismer”, der hjælper det de gode slimhinder/det gode immunsystem på vej.
Præbiotika og probiotika er også vigtige. Præbiotika er fibre, der skal hjælpe de gode tarmbakterier med at være i overtal. Det får du fra fuldkorn, hørfrø, chiafrø, bønner, linser, frugt og grønt. Probiotika er er gode bakterier og gærbakterier, der sikrer en hensigtsmæssig balance i tarmen, og det kan indtages som fermenterede fødevarer (surdejsbrød, kimchi, kraut, kombucha, sauerkraut, yoghurt, kefir, kærnemælk, hytteost, miso) eller som probiotika tabletter eller pulver.
Konklusion: mad er forebyggende “medicin”, så spis sundt og varieret. Følgende hjælper også din sundhed på vej: bevæg dig moderat, lad være at ryge (rygning oxiderer dine celler og er skadelig på alle celleniveauer), drik alkohol i moderate mængder (alkohol forstyrrer den gode metabolisme), sørg for at sove tilstrækkeligt, og pas på med for megen stress, idet hård/langvarig stress også forstyrrer metabolismen og nedbryder immunsystemet.
NB: Tag en daglig dosis D-vitamin, som man nu verden over ved vi ofte får for lidt af, hvilket har betydning i beskyttelsen mod Covid og i at komme sig efterfølgende. Du kan også få det fra æg, fed fisk og ost, og grøntsager, men det kan være svært at få nok fra kosten.
Mange er her i vinteren svækkede efter Corona, virus-angreb, lungebetændelsemv.! Svær sygdom som kræft og kemo er hård ved kroppen, gigt kan udmatte kroppenover mange år, fibromyalgi gør en træt helt ind i knoglerne, diabetes er en evig udfordring for kroppen, irritabel tyktarm og mavesmerter tager måske noget af livsglæden, KOL trætter voldsomt, depression og angst er helt ubærlig forbåde krop og sjæl, stress tærer på alle reserverne... Alle disse midlertidige og kroniske svækkende sygdomme kan der delvist rådes bod på med en kost, der styrker immunforsvaret, dæmper inflammation og bygger reserverne op.
Først og fremmest skal du spise masser af frugt og grønt, da frugt og grønt indeholder fytokemikalier. Dette er en relativt nyopdaget gruppe af næringsstoffer, som har en meget kraftfuld virkning på vores sundhed, og vi ved, at der findes flere tusinde forskellige slags. De er antiinflammatoriske, forebygger degeneration af kroppen og styrker immunforsvaret. -Spis fra hele farvepalletten fra grønt over rødt til violet og orange, gult, sort ….
Eksempler på gode fytokemikalier:
Rødbeder er sprængfyldte med B- og C-vitaminer samt kalium, alt sammen noget du har brug for bl.a. til dit immunforsvar og din muskelfunktion.
Lav rødbedesmoothie, kog eller bag rødbeder, smut skrællen af, skær rødbederne i tern og anvendt dem lune eller kolde i salater. Bag dem sammen med andre rodfrugter som tilbehør til middagsmaden.
Grønkål strutter af C-vitaminer, der er med til at beskytte kroppen mod virus og bakterier. Spis i varme retter, salater eller smoothies.
Blåbær er spækket med antocyaniner, en aktivt antioxidant, der udretter små mirakler for dit immunforsvar. De fleste af de sunde stoffer sidder i skallen, og da bær har en stor skal-overflade i forhold til dens indre, er bær i særklasse. Blåbær indeholder desuden masser af C-og E-vitamin, der også styrker dit immunforsvar. Du kan ikke spise for mange blåbær. Mellem 100 og 250 gram blåbær eller ca. 2 dl om dagen ser ud til at kunne give en målbar gevinst for din sundhed. Spis blåbær i smoothie, på grød eller yoghurt/skyr, i pandekager, i myslibarer eller i salaten.
Broccoli er et eksempel på en bemærkelsesværdig og særdeles næringsrig grøntsag. Broccoli har et højt indhold af antioxidanter, og desuden også en afgiftende effekt. Gode opskrift med broccoli, gratin her og suppe her!
Hvis du tåler det, så spis også yoghurt, Skyr eller andet med mælkesyrebakterier, det hjælper på et udfordret tarmsystem. Tåler du ikke mælkeprodukter, så køb og spis mælkesyrebakterier, evt. mælkesyre med kollagen, det hjælper både tarmflora og tarmvæg. Du kan også lave din egen yoghurt på kokosmælk, som du syrmer med mælkesyrebakterier, eller havreyoghurt, som du selv syrner på samme måde.
Reducer inflammation med kollagen! Kollagen er en vigtig spiller til at forbedre fordøjelsen og tarmenes sundhed. Det hjælper med at danne bindevæv og med tætne og genopbygge tarmslimhinden, så madpartikler, større molekyler og giftstoffer holdes inde i tarmene, hvor de hører til, og ikke slipper ud i blodbanen, hvor de kan skabe inflammationer.
“Bone broth” eller bouillon kogt på ben fra dyr: Ved regelmæssigt at drikke bouillon eller bruge det i suppe, varme retter mv., kan man fremme en sund tarm og reducere inflammationer. Bouillon er let fordøjeligt og beroligende for fordøjelsessystemet. Både kollagen, glycin og gelatine er de vigtige spillere i suppe fra knogler.
Undersøgelser viser, at gelatine styrker tarmene, og tarmslimhinden, hvilket kan være en hjælp efter en penicillinkur. Boullionen hjælper med at øge vækst af probiotika (gode bakterier) i tarmen, og understøtter sunde inflammationsniveauer i fordøjelseskanalen. Glycin modvirker den uheldige inflammation.
Disse tarmhelende egenskaber er altså med til at styrke og støtte immunforsvaret og gendanne en sund inflammationsrespon i kroppen!.
Kræfterne forsvinder ofte efter sygdom, og så kan det være svært at forholde sig til sin kost, også selv om man godt ved at det er nødvendigt.Det er klogt at starte med at tænke i at styrke dit immunforsvar, og bekæmpe inflammationen i kroppen.
Der er mange muligheder for at styrke immunforsvaret og bekæmpe inflammation med mad. Mad, som frugt, grønt, kød og fisk kan alle hjælpe din krop til kræfter efter hård sygdom.Men det handler også i høj grad om at spise mad du selv kan lide, for velbefindende, glæde, tryghed, er en del af processen med at genfinde det gode helbred.
Her er nogle bud på helsebringende fødevarer, pluk lige det du kan lide, lav et godt måltid, og så er du godt i gang med rekonvalsensen!
Fudkorn er helsebringende fibre (præbiotika) til udfordrede tarme, surdej er helbredende som probiotika, f.eks. efter en penicillinkur. Køb godt brød eller bag selv: fuldkornsbrød, solsikkeboller, valnøddeboller, knækbrød… Se mere på websitet.
Hvide grøntsager såsom løg, peberrod og hvidløg indeholder bakteriehæmmende stoffer. Så spis masser af fx blomkål, champignon, persillerod, pastinak, hvidløg og løg.
God yoghurt (helst uden sukker), kefir, kimchi, kombucha, surkål, indeholder probiotika, som medvirker til opblomstring af de sunde tarmbakterier, efter diarre eller efter en heftig pencillinkur.
Fisk, skaldyr og tang. Talrige undersøgelser har vist, at fede fisk er blandt de mest antiinflammatoriske madvarer på grund at deres høje indhold af fiskeolie, de såkaldte omega 3-fedtsyrer. Fed fisk er f.eks. laks, ørred, makrel, hellefisk og sild. For at omega 3- fedtsyrerne kan stimulere immunforsvaret til øget modstandskraft, kræver det, at man beslutter sig for at spise meget fed fisk og eventuelt også tage tilskud af fiskeolie for at komme op på de rigtige mængder. Generelt er fisk sundt, så spis alle slags fisk og skaldyr, og suppler gerne med tang. Tang indeholder 10-100 gange højere koncentrationer af vitaminer og mineraler end almindelig frugt og grønt. Tang indeholder desuden sunde kostfibre, gode fedtstoffer (især omega 3-fedtsyrer), et højt indhold af protein, sporstoffer, antioxidanter og bioaktive stoffer.
Undersøgelser har vist, at mørke bær indeholder såkaldte anthocyaniner, der er plantestoffer, som er meget gavnlige for immunforsvaret og beskyttende mod inflammation. Og de dæmper stress!
Omkring 50-100 gram dagligt er tilstrækkeligt for at opnå effekt. De sunde bær er især blåbær, brombær, solbær, hyldebær, mørke kirsebær og hindbær.
Chokolade Chokolade påvirker hjernen til blandt andet at frigive de kemiske stoffer dopamin og opioider, der gør dig glad. Du skal hest spise mørk chokolade, for jo højere kakaoindholdet er, jo bedre er virkningen. Chokolade indeholder også masser af antioxidanter, der hjælper kroppen til større sundhed.
Spis gerne ost! Ost indeholder tryptofan, der delvist omdannes til serotonin, et glæde-hormon, det også kan hjælpe dig med at falde i søvn og sove godt. Ost rummer også proteinet kasein, der ligeledes hjælper til god søvn, og B12, som nogen mener spiller en rolle for dannelse af glæde-hormonerne.
Mine kostråd – officielle kostråd!
Det mad jeg anbealer er baseret på en tilpasset udgave af de officielle kostråd, og de kostråd, som du finder hos de forskellige patientforeninger, som Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Scleroseforeningen, Diabetesforeningen mv., der mere eller mindre er bygget op om de officielle råd.
Mine tilpasninger går på, at jeg lægger vægt på at grøntsager og frugt fylder meget i kosten, at man spiser kvalitetsmad, det vil sige mad uden kemi, gerne økologisk og bæredygtigt, og jeg lægger vægt på at minimere sukkerforbruget og anvende gode fedtstoffer – i et omfang tilpasset det enkelte menneske. Desuden anvender jeg både magre og fede kød-, fisk- og mejeriprodukter, for jeg mener, at rigtig mad er sund mad! I et fornuftigt omfang er det ikke fedtet der gør os syge, men i stedet mad, der er fyldt med kemi, herunder transfedt og mættet fedt fra ikke-bæredygtigt opdrættede dyr. Min mad indeholder også elementer til at fodre vores gode tarmbakterier, som vi i dag ved har stor betydning for sundheden.
Maden er og så tænkt som GLAD MAD! Der skal glæde til at gøre os raske. Sundheden må ikke være lig med begrænsninger, men skal i stedet betyde et varieret, spændende og sprudlende liv!
Vi skal spise hele farvepaletten, alle smagsnuancerne og alle konsistenserne! Se her!
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
