Balance i mikronæringsstofferne kulhydrat, protein og sundt fedt. Fyldt med fibre, polyfenoler og fytokemikalier, der styrker dit immunsystem.
4 personer:
Minimum 1,5 kg grønt, ex. kartofler, søde kartofler, kål, løg/porre, rodfrugter, tomater, fennikel, bælgfrugter. Bruges grønkål lægges dette på retten sammen med nødder og æg.
100 g nødder el. mandler
4-8 æg
evt. halloumiost
olivenolie, salt, peber, røget paprika, sød paprika, hvidløgspulver, chili
Tænd ovnen på 220 grader.
Trim grøntsagerne og skær dem i mundrette bidder.
Bruges halloumiost skæres det også i tern. Vend med olie, salt, peber og krydderier, og læg i en bradepande med bagepapir.
Bag 20-25 minutter eller til grøntsagerne har fået noget farve. Tag bradepanden ud, hæld nødder/mandler på, og slå æggene ud på grøntsagerne, se ingrediensliste for bemærkning om grønkål. Drys æggene med lidt salt. Bag videre til æggene er faste.
Kan serveres med chilisauce, soyasauce og den slags.
Sunde lækkerier til en søndag i advent. Prøv en december med mindre sukker og et stabilt blodsukker, følg mine adventsforslag!
Let at lave, tager lidt tid, laves helst samme dag som de skal spises.
4 personer:
1 bk. meget friske hindbær
100 g hvid chokolade (det er nok for meget, men svært at bruge en mindre portion, brug resten til andet formål, f.eks de nedenstående blåbær)
1 bk. øko blåbær
150 g 70% chokolade
evt. lidt afskallede hampefrø, hakkede pistacienødder el. hvid chokolade til pynt
Hindbær:
Hak chokoladen og smelt 2/3 dele af chokolade over vandbad. Når det er smeltet irøres den sidste tredjedel. På den måde fås den lækreste og blanke chokolade.
Afkøl et par minutter, hæld i en sprøjteposen med helt lille tut, eller en plastikpose, hvori der klippes et lille bitte hul i et hjørne.
Sprøjt chokolade ind i hindbærrene, og stil dem til stivning på en helt plan flade, da de ikke må tippe mens de stivner. Kan sættes i køleskabet, når alle hindbær er fyldt.
Blåbær:
Skyl og tør omhyggeligt en pakke blåbær.
Læg dem i små klynger med 3-4 blåbær sammen, på en bageplade med bagepapir.
Hak chokoladen og smelt 2/3 af chokoladen over vandbad, tilsæt så den sidste tredjedel, og rør ud i massen.
Brug evt. det sidste hvide chokolade som små dutter under eller over den mørke chokolade.
Hæld chokolade på klyngerne af blåbær, pynt og afkøl et køligt sted, evt. i køleskabet.
Køb chokolade fra en kvalitetsproducent. Køb 70 % mørk chokolade.Køb med mindst mulig sukker, sukkerindholdet kan læses af i oversigten over kulhydrat, protein og fedt.
Udstyr: en minihakker eller foodprocessor, silikone muffins- eller chokoladeforme. Har du ikke det, så læg smurte (smør med ganske lidt smør eller kokosolie) papirforme i dine muffinsforme.
Smelt chokolade: Bræk chokoladen i tern og smelt 2/3 dele af chokoladen over et vandbad (en stor skål med chokoladen over en lille gryde med vand, der koger, uden at vandet kommer i kontakt med chokoladen). Når det er smeltet tilsættes den sidste tredjedel, og der røres til alt er smeltet. Sådan bevarer chokoladen sin glans. Chokoladetyperne kan blandes. Mine chokolader med rosa chokoladeknapper/nødder er lavet på en blanding af mørk og hvid chokolade.
Chokolade, mørk, lys, hvid – hvad du har/ønsker at lave dine chokolader i…
Indhold 1 – små kugler af frugt og nødder: Kør frugt og nødder (evt. fra julen) til en klæg masse i en minihakker eller foodprocessor. Eller rul kugler fra frugtstænger med nødder i. Tilsæt lidt evt. chokolade, lidt Nutella eller lignende. Rul 2 tsk. fyld til en kugle. Fortsæt til alt dit fyld er brugt. Sæt i køleskab til stivnet.
Fyld 1 stor spiseskefuld smeltet chokolade i dine forme. Læg din fyld-kugle på, hæld 1 topskefuld smeltet chokolade over til kuglen er dækket. Pynt evt. med sesamfrø, finthakkede nødder, krymmel el. lign…
Indhold 2 – rosa chokoladeknapper (fra Odense chokolade/marcipan fabrik) , pistacienødder (med eller uden salt) el. andre nødder. Er nødderne store hakkes de let: Læg chokolade i flade forme eller lav det som små cirkler på let smurt bagepapir/madpapir. Læg rosa chokoladeknapper og nødder på. Sæt i køleskabet til stivnet.
Indhold 3 – frugtmos: Mos optøede eller friske hindbær, evt. jordbær og hindbær. Bland med chiafrø og sukker, og sæt i køleskab 2 timer. Til 3 dl frugtmos brugte jeg 3/4 dl chiafrø og 3/4 dl sukker.
Lav cirkler af frugtmos på en bakke, der kan gå i fryseren, cirka 1 spsk. pr. stk. Når de er frosne tages frugtklatterne ud og vendes i chokolade – det skal gå stærkt. Pas på, at der ikke kommer for meget chokolade med op, dryp godt af. Opvarm chokoladen lidt, hvis det bliver for stift. Sæt i køleskab til de stivner.
Skønne desserter, fulde af smag og super råvarer!Nemme og lidt komplicerede desserter. Du finder citronfromage med citronsirup, Sarah Bernhard med mokkacreme, smuk og lækker vegansk chokolade-hasselnøddemousse kage, og vegansk mangomousse!
Start med at lave citronsirup, da den skal være koldt ved bruge: 1 dl vand 1 dl lys rørsukker 1 øko citron eller yozo (citrusfrugt)
Riv citron eller yozu, halver frugten og pres saften af. Bland vand, sukker, citrussaft og citrusskal i en gryde, og kog det op. Skru ned til det simrer og lad det koge til sirup-konsistens, det varer cirka 10 minutter, måske lidt mere. Hæld i en lille skål og afkøl.
Lav fromagen: Pisk fløden halvstiv. Tilsæt skyr, frisk revet citronskal, citronsaft, citrin sirup og flormelis og pisk igen til en fluffy konsistens, smag til med flormelis, sirup, evt. mere revet citronskal – efter egen smag! Pisk igen til fromagekonsistens, det stivner lidt mere når det står.
Hæld på skåle eller glas. Pyntes med lidt citronsirup ved serveringen.
Sarah Bernhard med mokkacreme, 16-24 stk.
Kagebund: 2 æggehvider (blommerne bruges i cremen) 4 spsk. flydende honning eller agavesirup 100 g fin mandelmel 50 g kokosmel et nip fint uraffineret havsalt
Lav bunde: Tænd ovnen på 180 grader. Pisk æggehviderne godt med det valgte sødestof i et minuts tid. Tilsæt salt, mandelmel og kokos og rør det godt sammen. Brug en spiseske og dine hænder til at forme golfbold store kager, som du anbringer på en bageplade med bagepapir, og flad dem lidt ud. Du kan lave kagerne mindre, hvis du foretrækker en ‘petit’ (lille) version. Bag kagerne 8-10 minutter og afkøl dem helt.
Lav mokkacreme: Pisk æggeblommerne skummende, og pisk så blødt smør i klumper, kold kaffe, og sødestof i. Pisk til det bliver en blød creme, og pisk så kakaoen ind i cremen. Sæt cremen koldt til du skal bruge den.
Samling af kagerne: Smør kold mokkacreme på bagsiden af de kolde kager med en palet eller en kniv i en pyramideform. Afkøl kagerne mindst et kvarter i køleskab eller fryser.
Smelt chokoladen over vandbad, og lad det afkøle et par minutter. Dyp de meget kolde kager i den smeltede chokolade, og sæt efterhånden kagerne på et fladt fad. Når alle kager er dyppet i chokolade skal de opbevares koldt til de skal spises.
Kagerne kan fryses.
Opskrift fra bloggen “Green Kitchen Stories”.
Smuk og lækker vegansk chokolade-hasselnøddemousse kage: Bund: 2,5 dl hasselnødder 3 spsk. rå kakao pulver 2 udstenede Medjool dadler 2 spsk. flydende honning alle agavesirup et drys fint uraffineret salt
Chokolade-nøddefyld: 5 dl cashewnødder, udblødt i koldt vand i minimum 2 timer, gerne mere 2,5 dl hasselnødder, ristet, afskallet og udblødt i minimum 2 timer, gerne mere 125 g rå kakaosmør (kan købes i Føtex, Bilka, Menu eller en helsekostbutik) 1,2 dl koldt vand 1,2 dl flydende honning 0,6 dl kakao 1 tsk. vaniljepulver 1 nip fint uraffineret havsalt
Lav bund: Kør alle ingredienserne i en foodprocessor til en klistret masse. For bunden i en springform med plastfolie, så kagen slipper lettere, når den er færdig. (Skil bund og kant. Læg plastfolie over bunden, så det hænger udenfor, sæt kanten på igen, og plastfolien sidder nu i spænd) Pres massen ned på springformens bund, så den er dækket af et jævn lag. Sæt bunden i køleskabet.
Lav chokolade-nøddefyld: Sæt cashewnødderne i blød i koldt vand. Rist hasselnødderne let, fjern den brune hinde ved at gnide nødderne mellem fingrene. Sæt de afskallede nødder i blød i koldt vand. Efter minimum 2 timer gås videre til næste trin: Anbring hasselnødderne i en foodprocessor og kør dem til mel. Smelt kakaosmørret over et vandbad. Hæld hasselnøddemelet, cashewnødderne, kakao, sirup, salt og vaniljepulver i en stærk blender, kør det til en glat og ensartet masse. Hæld så smeltet kakaosmør i og blend igen til en sammenhængende masse.
Tag springformen med kagebunden ud af køleskabet, hæld chokolade-nøddefyldet ud på bunden, glat det og sæt kagen i køleskabet.
Lav chokolade mønster: Smelt kokosolien i et vandbad, tilsæt de øvrige ingredienser og rør det hele til en ensartet masse.
Tag kagen ud af køleskabet, hæld chokoladen på kagen i en spiral, og træk spiralen ud til et mønster med en spisepind/strikkepind eller lignende. Hæld mere chokolade på og træk det ud, hvis mønsteret ikke bliver som ønsket første gang. Sæt kagen i køleskabet igen, gerne natten over eller i minimum 4 timer.
Kagen kan sættes i fryseren, og tages op et par timer før den skal spises – spis den eventuelt halvfrossen, som islagkage.
Mangomousse: 2,5 dl usaltede cashewnødder 1 stor moden mango den fede del af en dåse kokosmælk (ikke kokosmælk med stabilisator, og ikke kokosmælk på karton, for der er tilsat stabilisering, så fedt og vand blander sig) lidt citronsaft vanilje 1 tsk. revet øko citronskal ristet kokos granatæblekerner (evt. optøede fra frost) eller bær
Ublød cashewnødderne, gerne natten over men mindst 1 time. Hvis du skal blende dem efter en time, så lad dem opbløde i vand, der er kogende fra starten.
Kokosmælk: Går du i gang dagen før, så sæt dåsen med kokosmælk i køleskabet, men desserten kan godt laves uden denne proces. Du skal bruge den fede del, som kan løftes ovenud af dåse uden at kokosvandet følger med.
Vanilje: Du kan bruge vaniljepulver, vaniljesukker, korn fra 1 cm vaniljestang eller et helt 1 cm stor stykke vaniljestang (hvis din blender kan klare at blende den helt ud i moussen).
Hæld vandet fra de udblødte cashewnødder, skyl dem let og afdryp. Læg dem i en blender sammen med kokosfedtet, kødet fra den modne mango, 1/2 juice/saft, revet citronskal og vanilje. Blend til en homogen blanding. Tilsæt lidt mere citronsaft, evt. en ganske lille sjat vand, hvis det bliver for “tørt”, det skal få en mousse-agtig konsistens. Smag til om du vil have lidt sukker eller honning tilsat.
Anret i små skåle eller glas og pynt med ristet kokos og granatæblekerne.
Forslag til delikate retter, der kan fryde ganen nytårsaften!Bøf filét med kanteralsauce, oksehøjreb med senneps-birkes skorpe og rodfrugter, svinekæber med svampe og glaserede gulerødder.
Bøf filét med kanteralsauce og kartoffel-squash gratin!
1 bøf af kalve- eller oksefilet til hver person på 100-150 g (eller som du synes er passende) smør eller olivenolie til stegning 2-300 g kantareller eller brune mark champignon 1 mellemstort løg 1 spsk. hvedemel (kan erstattes af Maizena for glutenfri sauce) 2 dl sødmælk 2 dl fløde salt, peber
Krydr bøfferne med salt og peber på begge sider. Put smør på panden (eller olivenolie, eller lidt af hvert) og varm det op til det bruser og skifter til en gyldenbrun farve. Rosa bøffer: læg bøfferne på panden og steg dem 2-3 minutter på hver side ved høj varme, men ikke så høj at kødet branker. Steg mindre, hvis du ønsker røde bøffer, de skal kun have godt 1 minut på hver side. Rens kantarellerne med køkkenrulle, om nødvendigt, undgå at vaske dem. Skær dem i grove stykker inklusiv stokken. Pil løget, skær det i både og så i tern. Tør panden ren, læg nyt smør eller olivenolie på panden, lad det bruse op, og sauter så løgtern ved middelvarme til de bliver klare. Smid kantarellerne på panden og steg 4-5 minutter ved højere varme. Svampene skal smide deres væske, der skal stege næsten væk. Drys 1 skefuld mel på løg-svampeblandingen, og lad det brune med et minuts tid. Juster varmen til middelvarme, tilsæt så mælk og kog saucen op, kog et minut, tilsæt fløde, salt og peber, og kog saucen igennem et par minutter. Glutenfri: Udelad mel i starten, jævn med Maizena til sidst.
Kartoffel-squash gratin: 6-8 mellemstørrelse kartofler (el. kinaradise, der bliver mild og kartoffelagtig ved bagning) 1 mellemstor squash, ikke for tyk squash 10-12 cherrytomater olivenolie salt (gerne urtesalt) og friskkværnet peber
Tænd ovnen på 201 grader varmluft. Skær kartofler og squash i tynde skiver. Halver tomaterne. Bland kartoffelskiver, squashskiver, olivenolie og salt og peber i en skål. Sørg for at alt er dækket af et tyndt lag olie og krydderier. Bred kartoffel-squash skiver ud i en ovnfastfad eller på en bageplade med bagepapir. Læg de halve tomater over og drys dem med lidt urtesalt. Bag grøntsagerne til de begynder at brune og er møre.
Server bøffen med sauce og en portion gratin.
Tyndstegsfilet (højreb eller mørbrad) med sennep-birkes skorpe, rodfrugt gratin, og grønkåls-grapefrugt salat: Steg ca. 1 kg 3-4 spsk. Dijonsennep 100 g blå birkes evt. 1 æg eller en æggeblomme salt og peber Pynt: semitørrede tomater soltørrede oliven (købes i supermarked eller hos indvandrer grønthandlere) 1 håndfuld hakket bredbladet persille
Puds stegen, så den er pæn og rimelig glat i overfladen. Rør sennep, birkes, salt og peber sammen til en masse, og smør det ud i et jævnt lag over hele stegen. Læg stegen i et ovnfast fad og steg den ca. 45-50 minutter ved 200 grader. Brug gerne et stegetermometer, der stikkes ind i stegens tykkeste sted. Når termometeret viser: 55 grader får du en meget rød steg 58 grader får du en rød steg 60-62 grader får du en rosa steg Stegen får en sprød skorpe, som knækker når du skærer stegen i skiver. Saml skorpen op og læg den på skiverne, det smager lækkert. Arranger skiverne pænt på et fad og pynt med semitørrede tomater, soltørrede oliven og lidt friskhakket persille
Rodfrugtgratin: 1 kg rodfrugter: gulerod, jordskokker, rødbeder, pastinak, persillerod, selleri 4 mellemstore kartofler (kan erstattes af flere rodfrugter) 1 stor porre eller 1 stort løg, evt. rødløg 2 fed hvidløg 1 lille rød chili 1-2 tsk. tørret timian 7 dl. piskefløde salt, peber
Skræl de valgte rodfrugter og kartoflerne, og høvl dem i skiver. Skær den rensede porre/løg i tynde skiver. Hvis der vælges løg skal løgskiverne halveres og de enkelte lag adskilles. Fjern kernerne fra chilien og hak den meget fint. Fjern hinderne fra hvidløgsfeddene og pres dem i hvidløgspresser eller skær dem i bittesmå stykker. Rør timian, chili og 1 spsk. salt og nogle vrid sort peber i piskefløden. Vend rodfrugtskiverne plus kartoffelskiverne, porre/løgskiver og hvidløg i. Smag evt. på fløden, du skal kunne smage saltet, ellers tilsæt lidt mere. Hæld op i et smurt ildfast fad og bag ved 200 grader i min. 1 time. Det skal bage sammen til en egentlig gratin.
Grønkålssalat med druer, grape og saltede valnødder: 2-3 grapefrugter 150 g hakket, skyllet grønkål 2 håndfulde søde stenfri druer 100 g saltede valnødder. 1 spsk. økologisk ekstra jomfruolivenolie, 1 tsk. ristet sesamolie, 1 spsk. soya
Start med de saltede valnødder, opskriften er til 200 g, du skal bruge de 100 g til salaten:
Bland 300 g vand med 30 g salt, vend 200 g valnødder heri. Hæld det ud i et ovnfast fad og bag ca. 20 minutter (tjek efter 15 minutter), til de er tørre og salte. Afkøl helt.
Skræl grapefrugterne med en skarp kniv (følg linket her). Skær derefter grapefrugtfilterne fri af hinderne.
Skyl og tør grønkålen. Rip bladene fra stænglerne og hak dem fint.
Skyl og tør druerne, del dem i halve.
Læg alt pynteligt og i lag på et fad.
Pisk dressingen sammen og dryp den over salaten, pynt med de saltede valnødder.
Svinekæber med svampe og glaserede gulerødder! 6-8 svinekæber, afhængig af størrelse på kæberne og appetitten rødvin vand eller bouillon 1-2 spsk. rød balsamico 2-4 laurbærblade 1 løg, et fed til to hvidløg og en gulerod
Fjern hinderne på svinekæberne. Brun dem i olivenolie, drys begge sider med salt og peber. Tilsæt balsamico og kog det væk. Tilsæt så 2-4 dl rødvin, + bouillon (ell. vand), så det står halvt op om kæberne. Læg et løg med skal, hvidløg med skal og en stor gulerod ved. Kog væsken op, og skru så ned til simretemperatur – lad kæberne simre 1,5 -2,5 timer (det er ret forskelligt hvor hurtigt de er møre, alt efter størrelsen på kæberne, gryden og varmekilden). Når de virker helt bløde og møre ved prik med en gaffel er de klar. Tag kæberne op, hold dem varme. Fjern laurbærblade og de kogte grøntsager, og kog væsken ind, så der bare er 4-6 dl afhængig af, hvor mange kæber saucen skal anvendes til. Hvis væsken er kogt meget væk under kæbe-kogning, så tilsæt bouillon til passende mængde og kog til saucen er kogt godt sammen. Smag saucen til med salt og peber, evt. lidt honning, jævn evt. med lidt Maizena (se på pakken hvordan), læg kæberne tilbage i saucen, og så er de klar til servering.
Svampe: 1 bakke markchampignon og 1 bakke kantereller 1 lille løg 1 stort fed hvidløg 1 spsk. god sennep (ikke Dijon, den for skarp) smør og olivenolie salt og peber
Tør svampene rene for jord, skær bunden af, halver dem og skær i skiver eller stykker. Pil løget og skær det i tern Opvarm 1-2 spsk. olivenolie, og steg svampene ved god varme til de smider væsken og derefter koger næsten tørre. Tilsæt så omkring 20 g smør, løgtern, og forsæt stegning ved god middelvarme til alt er godt brunet, men ikke brændt, omkring 5 minutter. Tilsæt nu revet eller presset hvidløg og sennep, salt og peber. Steg videre et par minutter. Smag til. Så er svampene klar.
Glaserede gulerødder: 6 mellemstore gulerødder vand smør, 10-20 g 1-2 stk. tørret timian eller et par kviste frisk timian ca. 2 spsk.. honning, salt og peber
Tænd ovnen på 220 grader. Skræl gulerødderne, og skær den i stænger cirka 1×1 cm på langs af gulerødderne. Læg gulerodstængerne i et lavt smørsmurt ovnfast fad. Drys med timian, læg klatter af honning og smør på. Drys med salt og peber. Bag gulerødderne 30-40 minutter til de er møre og har brune pletter. Pynt evt. med frisk timian. Så er klar de til servering.
Retten kan serveres med kartofler, kartoffel- eller rodfrugtmos – evt. bagt som små toppe – eller ris. Gerne med persilledrys.
3-4 dl friske brombær (gem nogle stykker til pynt på den færdige mousse), alternativt frosne bær 2-3 spsk. flormelis
2 spsk. usaltede afskallede pistacienødder
Mos de friske brombær med gaffel på en tallerken, tilsæt flormelis og lad det stå lidt. Pisk fløden til skum, tilsæt skyr og pisk det homogent. Tilsæt flormelis og vanilje. Rør de moste brombær i fløde-skyrblandingen. Læg moussen i glas, og drys med groft hakkede pistacienødder og pynt med brombær.
NB: Moussen kan blive til en trifli, hvis du lægger makroner eller let knuste Bastognekiks mellem flere lag mousse.
Et herligt tilbehør til allehånde varme retter, billigt, let at lave, sundt og velsmagende! Nemmest at lave med en Spiralizer, men squash kan også skrælles på langs til brede strimler.Er der mange kerner i squashen, så skræl eventuelt ind i dem, og stop der.
Start med at lave nøddedrys! Nøddedrysset har et navn, Dukkah! En kendt mellemøstlig smagsgiver!
Dukkah: 50 g hasselnøddekerner + 50 g mandler Krydderier, brug hele eller stødte. 1 spsk hel koriander (1-2 tsk. stødt) 1 spsk. hel spidskommen (1-2 tsk. stødt) 2 tsk hel fennikelfrø (1/2-1 tsk. stødt) 1 tsk sorte peberkorn (10-15 drej på peberkværnen) 2 spsk sesamfrø evt. lidt tørret chili
Hak hasselnødderne og mandlerne groft. Stød krydderierne i en morter og bland med hasselnødder og sesamfrø. Bruger du stødte krydderier, så bland krydderier og nødder plus sesamfrø. Rist blandingen på en tør pande ved jævn varme, til det begynder at dufte, og nødderne er gyldne. Giv det hele en tur i en foodprocessor til ønsket malingsgrad, blandingen er god både i grov og fin konsistens. Afkøl og drys på squashstrimlerne. Rester kan gemmes i et par uger i en lukket boks. Det holder uendeligt, men taber lidt smag hen ad vejen.
Skær enderne af squasherne. Kør dem på en Spiralizer til spagettiform, eller skræl på langs til brede strimler. Hæld squashstrimlerne op i et fad. Riv skallen af citronen, pres saften af. Bland olie, citronskal, saft, 1 spsk. honning, salt og peber til en dressing. Bland dressingen med spagettierne. Drys godt med Dukkah på og evt. lidt ekstra (urte)salt. Strimlerne skal spises hurtigt efter produktion, da de falder sammen ved længere tids opbevaring.
Sundhed opnået med velfærdskød, grøntsager og nødde-kerneblanding! Guf for de gode tarmbakterier!
4-500 g hakket kød (okse, gris, lam, kylling – velfærdskød) 500 g fint hakkede grøntsager (dannes der væske under hakning/rivning, så hæld det fra) 1 løg og 2 fed hvidløg 1 dl brødkrumme, havregryn elle rasp 1 æg, salt og peber chiafrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, nødder soya eller miso
Tænd ovnen på 200 grader.
Sæt 2 spsk. chiafrø og 2 spsk. hørfrø i vand, det bliver geleagtigt og skal binde din nødde-kerne blanding sammen.
Rør kød med finthakket grønt, finthakket løg og hvidløg, brødkrumme, æg, salt og peber til fars.
Smør et ovnfast fad, læg bagepapir i. Form et farsbrød herpå.
Rør din chia-hørfrøgele med 3-4 dl kerner og hakkede nødder.
Smør nødde-kerne blandingen på farsbrødet med en dejskaber, brug fingerene om nødvendigt, så farsbrødet dækkes.
Rigtig mange af os er fokuseret på at leve sund, og kan derfor let komme til at købe produkter, som kalder sig selv sunde, uden reelt at være det.
Her er eksempler på produkter, som du skal undgå eller gå forsigtigt til!
Planteolie (minus olivenolie, rapsolie, avocadoolie, kokosolie): Mange planteolier ikke sunde. Dels fordi de de er raffineret kemisk, og dels fordi de indeholder for meget omega 6, som giver os helbredsproblemer, hvis vi får for meget af det.
Solsikkeolie, soyaolie, majsolie, der ikke har betegnelsen koldpresset, skal du gå helt uden om. Oftest er den slags olie kemisk presset, og har ingen næringsværdi, tværtimod, så tilfører det din krop kemikalier. Brug i stedet olivenolie, rapsolie, avocadoolie, kokosolie. (Undgå altid olie der kun har titlen “vegetabilsk olie”). Selv når de nævnte olier er koldpresset skal du begrænse dit indtag, da disse olier indeholder meget omega 6. Kost rig på omega 6 kan give inflammation i kroppen. Indtag i stedet omega 3 olie fra fisk, hørfrø, æg og kød fra fritgående dyr.
Ristede nødder fra supermarkedet Nødder og kerner er sunde, men de der sælges i pakker og poser fra supermarkeder har mistet det meste af sundheden. De er ofte ristet i de ovenfor nævnte planteolier, mange indeholder delvist hydrogeneret olie, eller delvist hærdet olie, lig med transfedtsyre, der kan give hjerte-kar problemer.
Desuden er nødder ristet ved så høje temperaturer, at de oxiderer, og der dannes oxidationsprodukter, der er skadelige. Gamle nødder og kerner kan blive harske, lidt af det samme problem.
Køb økologiske neutrale nødder og kerne, udblød dem i vand i 12 timer, og spis dem rå. Eller rist dem i 10-15 minutter ved 140 grader – så får du alle sundhedsværdierne ved nødder og kerner.
Agave nektar Kaldes ofte for et sundt sukkeralternativ, da det har et lavt glykemisk index. Men i virkeligheden er det absolut ikke et sundt alternativ, da agave nektar ofte er meget raffineret og er højt på fructose. Fructose påvirke rikke umiddelbart dit blodsukker, da det er langsommere nedbrydeligt, men til gengæld omdannes fructosen over tid til glucose, glykogen, mælkesyre og fedt i leveren. Det er stressende for din lever og kan føre til insulin resistens og fedtlever.
Brug i stedet stevia, honning, kokosblomstsukker i små portioner, som bedre sukkeralternativer.
Low fat produkter Siden 1950’erne har vi fået at vide at fedt er usundt, fordi fedt kunne sætte sig i vores blodårer give åreforkalkning og gøre os fede. Derfor har vi i mange år gået efter low fat produkter/light produkter. Men vægten øges stadig i vores samfund, og flere lider af hjerte-kar problemer, hvorfor? Sandheden er , at vores krop behøver fedt til optimal funktion. Vores hjerne, immunsystemet, hormonproduktion, og basis cellefunktion er afhængig af fedt, fedt i sin naturlige form. Højt raffinerede madvarer, fulde af madkemi og sukker i stedet for fedt er skadelige for os, skaber inflammation, fylder os med tomme kalorier og giver os vægtproblemer.
Fedt fra stressede dyr i “dyrefabrikker”, delvist hydrogeneret olie fra kemisk raffinerede planteolier, som er basis for megen industrifremstillet mad, det gør os syge. Og den slags mad skal undgås.
Vi skal spise mad rig på naturlige plantefedtstoffer, som kokosolie, olivenolie, avocadoer, oliven, æg, fuldfede syrnede og fermenterede mejeriprodukter (yoghurt med levende bakteriestammer, kefir, gammeldags kærnemælk), Særligt kvinder har glæde af fede syrnede mælkeprodukter. Spis økologiske æg (fritgående høns), vilde fede fisk som laks og makrel, og kød fra fritgående dyr på græs.
Sukkerfri produkter Lige som de fedtfri produkter er sukkerfri produkter oftest fyldt med sundhedsskadelig madkemi. Vi indtager det af hensyn til sundhed og vægt, men resultatet er ofte det modsatte. Sukkerfri produkter forstyrrer kroppens naturlige energiomsætning, får kroppen til at reagere som om der kommer sukker, uden at det kommer. De stoffer kroppen frigiver til sukkerhåndtering ender så med at skabe insulinresistens og et fundament for diabetes 2, for mange mennesker. (Zoe forskning bl.a.)
Undgå sukkerholdige drikke generelt, både med sukker og sukkerfri. Begge dele skader helbredet, på hver sin måde!
Drik vand eller dansk vand med citron, bær eller frugtstykker. Eller drik kombucha!
Naturligt sukker Man kan finde produkter med titlen, naturligt sukker. Det lyder bedre, og er bedre, end kunstigt sukker. Men ahorn sirup, honning, kokosblomstsukker, rørsukker etc. er stadigt sukker med en blodsukker og blodfedt påvirkning, selv om de ikke er raffinerede. Så indtaget skal være begrænset.
Spis frugt i stedet for slik, og spis frugtstykker med nøddesmør til eftermiddagskaffen. Brug frugt og søde grøntsager (ex. sød kartoffel, græskar, gulerod) i kage i stedet for sukker. Eller spis lidt mørk chokolade, når sukkertrangen melder sig, det er faktisk sundhed!
Fuldkornsprodukter Fuldkornsprodukter behøver ikke være sunde, fordi de indeholder fuldkorn. Eksempelvis mysli og myslibarer, der kan være sunde, men absolut ikke altid er det. Tjek produkterne for deres indhold af madkemi, sukker og delvist hydrogeneret olie. Det samme gælder for brød, grødprodukter mm.!
Spis brød, der udelukkende er lavet af naturlige ingredienser, gerne surdejsbrød, hvor kornet er fermenteret og dermed lettere at fordøje, og uden gær, der kan drille nogen menneskers tarme.
Spis mysli, myslibarer og granola, bran flakes og lignende, kun lavet på naturlige ingredienser, uden kemi, hydrolyserede ingredienser, sukkererstatninger etc..
Prøv også fødevarer som boghvede, hirse, teff, quinoa, amarant, sorghum, der er gode sunde supplementer til fuldkorn. Diversitet er sundt!
Glutenfrit brød, snacks og den slags Glutenfrit er kun nødvendigt, hvis du har cøliaki, hvedeallergi eller er meget påvirket af glutensensitiv. For andre kan det være decideret usundt at undgå korn og fuldkorn, da mange glutenfri købeprodukter er stærkt raffinerede og ikke indeholder nogen sundhedsfremmende ingredienser. Hvede, rug og byg derimod, der indeholder gluten, er sunde korn, særlig i fuldkornsform, og er ingredienser i pasta, bulgur, cous cous, freekeh, foruden at disse korn er lækre hele i salater, brød med mere. De er fulde af fibre, der glæder dine tarmbakterier, skaber stærke tarme og giver dig et godt grundhelbred.
Glutenfri købeprodukter indeholder alt for ofte madkemi, så tjek ingredienslisten, før du køber disse produkter. Produkter uden hvede, rug og byg bliver ikke sunde, bare fordi de ikke indeholder korn, og slet ikke når de i stedet er skabt på tvivlsomme fyldstoffer.
Lav selv glutenfrit brød, snacks osv., hvis du har brug for disse, eller bare har mest lyst til det. Eller vælg produkter fra en seriøs producent, hvis kvalitet du kan tjekke op på.
Plantemælk/nøddemælk Er et fint alternativ for mennesker med laktoseallergi, mennesker der ønsker at være veganere, eller bare elsker den slags mælk. Men tjek produkterne for tilsat sukker, planteolie af ovennævnte slags, og stabiliseringsmidler. Et stabiliseringsmidler, som carrageenan, kan være allergifremkaldende for nogen mennesker, eller give tarmirritation.
Lav selv plantemælk eller nøddemælk, og undgå alle disse tilsætninger.
Mad med titlen “all naturel” Naturlig, som definition i fødevaretitel, er ikke et reguleret begreb. Derfor kan raffinerede planteolier, ristede nødder der er oxiderede, mysli med let skjult madkemi, hvidt sukker osv. kaldes naturlige. Men den måde de er raffinerede på gør dem usunde for os.
Læs derfor altid ingredienslisten og ikke kun den smarte omtale af varen på forsiden.
Sund mad og sundhed er svære områder at navigere i. Fødevareproducenter og butikker vil gerne fremstå som dem der kan hjælpe dig til sundhed. Det er dog langt fra altid rigtigt! Vi får mere og mere viden om, hvordan fødevarer med madkemi påvirker vores helbred og skaber inflammation i vores krop, så vær en opmærksom forbruger. Lav gerne selv hovedparten af det mad du indtager, eller køb hos producenter med en sundhedstilgang, der kan tjekkes!
Opskriften rækker til 12-14 cookies. Hvis du laver dem små, så bliver de sprøde, laver du dem store, så bliver de lidt seje og bløde indeni. Begge dele er lækkert!Fin plantediversitet!
3 dl hasselnøddemel, køb det færdigt eller lav det selv i din foodprocesser (evt. 1,5 dl fuldkornsmel og 1,5 dl hasselnøddemel) 1 tsk. vaniljepulver 1/4 stk. fint havsalt 1/2 tsk. bagepulver 60 g hakket 70 % mørk chokolade 1 æg 1/2 dl koldpresset rapsolie eller olivenolie 1/2 dl honning, agavesirup eller anden flydende sødning
Bland de tørre ingredienser først. Bland de våde ingredienser i en anden skål. Rør det hele sammen. Sæt dejen på en bageplade med bagepapir med to teskeer, og flad dem lidt ud. De flyder lidt ud, så sæt dem ikke alt for tæt. Bag dem ved 180 grader i 10-12 minutter, hold øje med dem, så de ikke branker.
Afkøl på bagerist på et stykke bagepapir, og de er bedst kolde. De kan opbevares i kagedåse, men bliver lidt sejere efter nogle dage.
Disse cookies er bagt med overraskende ingredienser, der gør dem sunde, og alligevel smager de sødt og syndigt! God plantediversitet!
250 g kogte kikærter (fra dåse eller kog selv) 40 g hvid chokolade (tjek for mælk, hvis du er laktosefri) 40 g macademianødder, eller cashewnødder 2 spsk. kokosolie eller smør 4 store udstenede Medjoul dadler eller 50 g rosiner 2 tsk. revet skal fra en øko citron 1 spsk. chiafrø 1 banan lidt salt
Tænd ovnen på 180 grader. Brug kogte kikærter eller kikærter på dåse (sidste nævnte skylles og rystes tørre i en sigte). Læg chokolade og nødder i foodprocessoren og blend til en grov mel. Nu skal resten af ingredienserne i foodprocessoren og alt blendes til en dej.
Læg bagepapir på bageplader og sæt bordtennisbold store toppe på pladen med en ske. Glat toppene ud med skeen, der dyppes jævnligt i koldt vand. Bag kagerne 17 minutter. De bliver ikke sprøde, men faste når de er kolde.
Kan pyntes med smeltet hvid chokolade og nødder: Smelt hvid chokolade med lidt kokosolie eller smør (tjek for laktosefri) over vandbad. Smør på de afkølede kager. Drys med hakkede nødder. Afkøl helt før de spises.
Bund: 200 g mandler 50 g cashewnødder 50 g paranødder (ell. 100 g cashewnødder) 10 Medjool dadler 1/2 banan 2 spsk. usødet kakaopulver et lille drys fint havsalt
Fjern stenene fra dadlerne. Blend nødderne til en grov mel, tilsæt de øvrige ingredienser og blend til en sammenhængende masse.
Pres massen ud i en springform, hvor du har lagt plastfolie over bunden: tag kanten af, læg et stykke plastfolie over, der er større end bunden, og sæt igen kanten på. Det gør det lette at få kagen af bunden, når den er færdig. Glat massen til du får en bund af samme tykkelse over det hele. Sæt bunden i køleskabet.
Rør skyr, æg, lakridssirup og lakridspulver sammen. Pisk fløden og vend i.
Udblød husblassen i lidt koldt vand et par minutter. Lun mælken. Tag husblassen op, kram den fri for vand og smelt den i den lune (ikke varme) mælk. Rør i skyr-fløde blandingen, vend det hele grundigt sammen med en dejskraber.
Hæld skyr-flødemassen på bunden, glat overfladen og sæt kagen i køleskab mindst 8 timer. Kan fryses, skal da tø op 3 timer på køkkenbordet.
Tag kagen ud af formen, tag bunden af, kræng plastfolien af, og anbring kagen på et fad. Pynt kagen, jeg har brugt kakaonibs og naturblade.
Let redigeret opskrift fra bloggen www.modernwifestyle.com
MIND kost er “Middelhavsintervention for neurodegenerativ forsinkelse“. Designet af Rush University Medical Center med det formål at optimere hjernesundhed!
Egentlig er denne kost et mix af Middelhavskost og DASH kost, hvor sidstnævnte har fokus på de fødevarer og næringsstoffer, som har størst betydning for vores blodtryk.
Begge kosttyper er kendt for at modvirke demens og beskytte vores hjernefunktion efterhånden som vi bliver ældre, endda reducere Alzheimer.
Du skal ikke vente med denne kosttype til du er er på vej til at blive midaldrene – du skal spise det allerede nu!
Hvad siger videnskaben? Et videnskabligt review i 2021 af 13 ernæringsstudier tyder på, at bestemte kosttyper (kost med masser af grøntsager, frugt, bælgfrugter, olivenolie/rapsolie/avocadoolie mm., fisk og magert kød), og at undgå raffineret kost (ringe færdigmad, mange færdig-pålægstyper, fast food, junkfood…), hjælper til bedre hjerne-integritet og hjernefunktion.
Opsummeret er løsningen: styrk plantesundhedog dit omega 3 indtag!
Her er 8 bud på ernæringselementer, videnskaben ved styrker hjernen og tarmene:
Bladgrønt som grønkål, palmekål, spinat, bladbeder, pak choi, rucola, fennikel, julesalat…
Jeg elsker kålsalater, de er sunde, de kan laves billige og de mætter. Denne version er en hurtig aftensmad, en god frokostsalalat, eller et madpakkehit.
Egnet til lchf og keto diæt!
Bemærk, opskriften er til 2 personer: 1 lille spidskål (eller 1/2 lille hvidkål) 1 moden avocado 1/3 agurk 2 friske modne figner 1/2 bakke blåbær 30 g pekan- eller valnødder 50-100 g frisk gedeost (alternativt gedefeta/anden feta) 100-125 g kold kogt skinke af god kvalitet
Halver kålen, fjern stokken og skær det i fine strimler. Fjer skallen på avocadoen, halver den, fjern stene, skær i både og så i tern. Skyl blåbærrene og dup dem tørre med køkkenrulle. Skær top og bund af fignerne, skær den i halve, i både og så i tern. Halver agurken på langs. lav stave, og skær så i tern. Skær skinken i strimler. Hak usaltede pekannødder groft. Skær gedeosten i tern, eller tag stykker ud af den med en teske.
Læg kål i bunden af et fad, læg halvdelen af skinken, avocado, agurk, blåbær og figener på, og bland let.
Lav dressingen: Riv skallen af lime eller citron. Pres lime (citron). Pisk olie, saft, skal, salt, peber og sødestof sammen. Det skal smage syrligt-sødligt og lidt salt.
Hæld dressing på salaten. Vend det hele let. Pynt med resten af skinken, pekannødder og ost.
Et herligt planterigt, fiberrigt og proteinrigt brød til sandwich og madder! Kan laves med eller uden gluten!
4 æg 1/2 dl olivenolie 2 dl revet ost, mild eller moden efter din egen smag (er du vegetar, så se her) 1 mellemstor squash 2 stilke grønkål eller 2 håndfulde spinat eller persille (grønkål smager mest igennem, spinat og persille giver en mere neutral grøn smag) For andre muligheder se note* 2 spsk hamp protein (kan udelades eller erstattes af andet proteinpulver) 1 tsk. tangsalt ell. alm havsalt 1 dl fuldkornsmel/havremel eller Pofiber 1 dl mandel eller anden nøddemel (lav det bare selv, ved at blende nødder eller kerner til fuldkornsagtigt mel) 2 dl kerner/frø – solsikke, sesamfrø, hørfrø, græskar glutenfri: 1 spsk. Fiber husk Evt. 2 spsk. Nigellafrø
Rib grønkålen. Kør squash og grønkål i foodprocessoren til det er groft revet. Tilsæt æg, ost, olie, proteinpulver, mel (Pofiber), salt og kør det hele en tur i foodprocessoren. Tilsæt nu kerner/frø/nødder (Fiberhusk), kør det hele til en fast masse. Bred ud i en form, ca. 25×35 cm, med bagepapir. Drys med evt med Nigellafrø, der giver en krydret eksotisk smag. Bag 30 minutter ved 200 grader til brødet er lysebrunt. Tjek at det er gennembagt ved at banke på det, det skal lyde hult. Opbevar det køligt.
* Kan også laves med andre grøntsager, f.eks. revne gulerødder for en sødligere smag, eller revet græskar eller græskar mos. Ved mos bruges 2 dl mos og 2 dl rå, revne grøntsager.
Kan laves glutenfri og laktosefrit. Et lækkert bud til en brunch, en hyggelig og langsom søndag morgen eller en feriemorgen!!
1 omelet pr. person. Pr. omelet: 2 æg 3 spsk. mælk (valgfrit: komælk, mandelmælk, havremælk etc.) 1 spsk. fløde (kan erstattes af mælk eller mandelsmør, peanutbutter, kokosolie) 1 moden banan 1 spsk. fuldkornsmel eller kokosfibermel eller havremel (evt. blendet havregryn) 1 knivspids fint havsalt bær og nødder mynte, basilikum, asters eller anden krydderurt 1 spsk. smør
Mos bananen. Pisk æggene med mælk, fløde, salt og mel (eller alternativt valg). Rør den mosede banan i. Opvarm en lille pande med 1 spsk. smør, olivenolie eller kokosolie. Når smørret er let brunet hældes æggemassen på og omeletten bages ca. 5 minutter ved middelvarme. Læg hindbær (kan godt bruges direkte fra frost, da de hurtigt tør på den varme omelet) og hakkede mandler på, og server.
Lav bund: Kør alle ingredienserne i en foodprocessor til en klistret masse. For bunden i en springform med plastfolie, så kagen slipper lettere, når den er færdig. (Skil bund og kant. Læg plastfolie over bunden, så det hænger udenfor, sæt kanten på igen, og plastfolien sidder nu i spænd) Pres massen ned på springformens bund, så den er dækket af et jævn lag. Sæt bunden i køleskabet.
Lav chokolade-nøddefyld: Sæt cashewnødderne i blød i koldt vand. Rist hasselnødderne let, fjern den brune hinde ved at gnide nødderne mellem fingrene. Sæt de afskallede nødder i blød i koldt vand. Efter minimum 2 timer gås videre til næste trin: Anbring hasselnødderne i en foodprocessor og kør dem til mel. Smelt kakaosmørret over et vandbad. Hæld hasselnøddemelet, cashewnødderne, kakao, sirup, salt og vaniljepulver i en stærk blender, kør det til en glat og ensartet masse. Hæld så smeltet kakaosmør i og blend igen til en sammenhængende masse.
Tag springformen med kagebunden ud af køleskabet, hæld chokolade-nøddefyldet ud på bunden, glat det og sæt kagen i køleskabet.
Lav chokolade mønster: Smelt kokosolien i et vandbad, tilsæt de øvrige ingredienser og rør det hele til en ensartet masse.
Tag kagen ud af køleskabet, hæld chokoladen på kagen i en spiral, og træk spiralen ud til et mønster med en spisepind/strikkepind eller lignende. Hæld mere chokolade på og træk det ud, hvis mønsteret ikke bliver som ønsket første gang. Sæt kagen i køleskabet igen, gerne natten over eller i minimum 4 timer.
Kagen kan sættes i fryseren, og tages op et par timer før den skal spises – spis den eventuelt halvfrossen, som islagkage.
Råkost er en herlig blanding af sunde kulhydrater og tarmvenlige fibre. Salaten kan blandes på mange måder, og smages til med diverse dressinger, og der kan bruges mange slags kål, se nederst i opskriften.
Ingredienser til 4, som tilbehør: 1/2 lille hvidkål eller et lille spidskål 2 æbler 1 rød peber 2 stængler blegselleri 1/2 bdt. persille 1-2 gulerødder 1 håndfuld mandler 1/2 pakke blåbær øko jomfru olivenolie citronsaft og skal fra øko citron salt, peber, honning (sødestof udelades på keto/lchf eller erstattes med sukrin sirup)
Alt (minus blåbær) snittes mellemfint i foodprocessoren, og hældes i en skål, eller et fad. Pisk olivenolie, cirtonsaft, revet citronskal, salt, peber og lidt honning sammen, og dryp over. Pynt med blåbær.
2. hvidkål/spidskål, rødkål, gulerødder, friske ananas eller appelsinstykker, æble, nødder/mandler/peanuts – dressing af appelsinsaft eller mangojuice, olivenolie/rapsolie, evt. 1 spsk chutney eller lidt soya
3. gulerødder, æble, evt. blegselleri, rosiner med olivenolie og citronsaft
4. rosenkål snittet fint eller pillet i blade, æble/pære, sharonsfrugt, avocado, rosiner/dadler/figner/abrikoser, ristede nødder/mandler eller rå pistacienødder (uden salt), og dressing af nøddeolie, citron eller appelsinsaft og dadelsirup, evt. lidt rosenvand
Salaten mætter godt, men fungerer nok allerbedst som tilbehør.
God salat til lchf og keto diæt.
1/2 hvidkål i mellemstørrelse 250 g øko cherrytomater, dadeltomater eller andre sødlige tomater 1 stor rød øko peber 2 øko gulerødder 1 håndfuld saltmandler eller peanuts 2 øko avocadoer 1 stor moden mango (gerne øko) saft af 1øko citron salt, peber, lidt chilipulver efter smag
Fjern stok og yderbladene fra hvidkålen. Skær det i både og så i fine strimler. Skyl og tør tomaterne, og skær dem i kvarte. Skyl og tør peberfrugten, del den, fjern kerner og hvide hinder, skær i brede strimler og del så dem i fine stimler. Skræl gulerødderne, skær dem i 3 cm lange stykker, og skræl dem i så i spåner (lige som når du skræller dem, men nu er det “indmaden” du skræller). Hak saltmandlerne groft (hvis du bruger peanuts skal de ikke hakkes).
Dressing: Halver avocadoerne, fjer skallen og stenene, og læg avokadoerne i en blender. Skræl mangoen, og skær mangomassen fra helt ind til stenen. Læg mangomassen i blenderen. Pres citronsaft ned over avocado og mango, og tilsæt krydderierne. Blend til en ensartet grøn masse, smag det til. Det skal smage syrlig-sødt-krydret!
Læg kål, tomat, peberfrugt og gulerodsspåner i en salatskål og bland det let. Hæld dressing over i skefulde, se billedet, og drys til sidst hakkede nødder på.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.