Skønne desserter, fulde af smag og super råvarer!Nemme og lidt komplicerede desserter. Du finder citronfromage med citronsirup, Sarah Bernhard med mokkacreme, smuk og lækker vegansk chokolade-hasselnøddemousse kage, og vegansk mangomousse!
Start med at lave citronsirup, da den skal være koldt ved bruge: 1 dl vand 1 dl lys rørsukker 1 øko citron eller yozo (citrusfrugt)
Riv citron eller yozu, halver frugten og pres saften af. Bland vand, sukker, citrussaft og citrusskal i en gryde, og kog det op. Skru ned til det simrer og lad det koge til sirup-konsistens, det varer cirka 10 minutter, måske lidt mere. Hæld i en lille skål og afkøl.
Lav fromagen: Pisk fløden halvstiv. Tilsæt skyr, frisk revet citronskal, citronsaft, citrin sirup og flormelis og pisk igen til en fluffy konsistens, smag til med flormelis, sirup, evt. mere revet citronskal – efter egen smag! Pisk igen til fromagekonsistens, det stivner lidt mere når det står.
Hæld på skåle eller glas. Pyntes med lidt citronsirup ved serveringen.
Sarah Bernhard med mokkacreme, 16-24 stk.
Kagebund: 2 æggehvider (blommerne bruges i cremen) 4 spsk. flydende honning eller agavesirup 100 g fin mandelmel 50 g kokosmel et nip fint uraffineret havsalt
Lav bunde: Tænd ovnen på 180 grader. Pisk æggehviderne godt med det valgte sødestof i et minuts tid. Tilsæt salt, mandelmel og kokos og rør det godt sammen. Brug en spiseske og dine hænder til at forme golfbold store kager, som du anbringer på en bageplade med bagepapir, og flad dem lidt ud. Du kan lave kagerne mindre, hvis du foretrækker en ‘petit’ (lille) version. Bag kagerne 8-10 minutter og afkøl dem helt.
Lav mokkacreme: Pisk æggeblommerne skummende, og pisk så blødt smør i klumper, kold kaffe, og sødestof i. Pisk til det bliver en blød creme, og pisk så kakaoen ind i cremen. Sæt cremen koldt til du skal bruge den.
Samling af kagerne: Smør kold mokkacreme på bagsiden af de kolde kager med en palet eller en kniv i en pyramideform. Afkøl kagerne mindst et kvarter i køleskab eller fryser.
Smelt chokoladen over vandbad, og lad det afkøle et par minutter. Dyp de meget kolde kager i den smeltede chokolade, og sæt efterhånden kagerne på et fladt fad. Når alle kager er dyppet i chokolade skal de opbevares koldt til de skal spises.
Kagerne kan fryses.
Opskrift fra bloggen “Green Kitchen Stories”.
Smuk og lækker vegansk chokolade-hasselnøddemousse kage: Bund: 2,5 dl hasselnødder 3 spsk. rå kakao pulver 2 udstenede Medjool dadler 2 spsk. flydende honning alle agavesirup et drys fint uraffineret salt
Chokolade-nøddefyld: 5 dl cashewnødder, udblødt i koldt vand i minimum 2 timer, gerne mere 2,5 dl hasselnødder, ristet, afskallet og udblødt i minimum 2 timer, gerne mere 125 g rå kakaosmør (kan købes i Føtex, Bilka, Menu eller en helsekostbutik) 1,2 dl koldt vand 1,2 dl flydende honning 0,6 dl kakao 1 tsk. vaniljepulver 1 nip fint uraffineret havsalt
Lav bund: Kør alle ingredienserne i en foodprocessor til en klistret masse. For bunden i en springform med plastfolie, så kagen slipper lettere, når den er færdig. (Skil bund og kant. Læg plastfolie over bunden, så det hænger udenfor, sæt kanten på igen, og plastfolien sidder nu i spænd) Pres massen ned på springformens bund, så den er dækket af et jævn lag. Sæt bunden i køleskabet.
Lav chokolade-nøddefyld: Sæt cashewnødderne i blød i koldt vand. Rist hasselnødderne let, fjern den brune hinde ved at gnide nødderne mellem fingrene. Sæt de afskallede nødder i blød i koldt vand. Efter minimum 2 timer gås videre til næste trin: Anbring hasselnødderne i en foodprocessor og kør dem til mel. Smelt kakaosmørret over et vandbad. Hæld hasselnøddemelet, cashewnødderne, kakao, sirup, salt og vaniljepulver i en stærk blender, kør det til en glat og ensartet masse. Hæld så smeltet kakaosmør i og blend igen til en sammenhængende masse.
Tag springformen med kagebunden ud af køleskabet, hæld chokolade-nøddefyldet ud på bunden, glat det og sæt kagen i køleskabet.
Lav chokolade mønster: Smelt kokosolien i et vandbad, tilsæt de øvrige ingredienser og rør det hele til en ensartet masse.
Tag kagen ud af køleskabet, hæld chokoladen på kagen i en spiral, og træk spiralen ud til et mønster med en spisepind/strikkepind eller lignende. Hæld mere chokolade på og træk det ud, hvis mønsteret ikke bliver som ønsket første gang. Sæt kagen i køleskabet igen, gerne natten over eller i minimum 4 timer.
Kagen kan sættes i fryseren, og tages op et par timer før den skal spises – spis den eventuelt halvfrossen, som islagkage.
Mangomousse: 2,5 dl usaltede cashewnødder 1 stor moden mango den fede del af en dåse kokosmælk (ikke kokosmælk med stabilisator, og ikke kokosmælk på karton, for der er tilsat stabilisering, så fedt og vand blander sig) lidt citronsaft vanilje 1 tsk. revet øko citronskal ristet kokos granatæblekerner (evt. optøede fra frost) eller bær
Ublød cashewnødderne, gerne natten over men mindst 1 time. Hvis du skal blende dem efter en time, så lad dem opbløde i vand, der er kogende fra starten.
Kokosmælk: Går du i gang dagen før, så sæt dåsen med kokosmælk i køleskabet, men desserten kan godt laves uden denne proces. Du skal bruge den fede del, som kan løftes ovenud af dåse uden at kokosvandet følger med.
Vanilje: Du kan bruge vaniljepulver, vaniljesukker, korn fra 1 cm vaniljestang eller et helt 1 cm stor stykke vaniljestang (hvis din blender kan klare at blende den helt ud i moussen).
Hæld vandet fra de udblødte cashewnødder, skyl dem let og afdryp. Læg dem i en blender sammen med kokosfedtet, kødet fra den modne mango, 1/2 juice/saft, revet citronskal og vanilje. Blend til en homogen blanding. Tilsæt lidt mere citronsaft, evt. en ganske lille sjat vand, hvis det bliver for “tørt”, det skal få en mousse-agtig konsistens. Smag til om du vil have lidt sukker eller honning tilsat.
Anret i små skåle eller glas og pynt med ristet kokos og granatæblekerne.
Lette og lækre starters og forretter, nogen lette og andre lidt mere tidskrævende!Østers med 3 slags vinaigrette og en drink, sushi-tang skåle med bagt laks, rejer og laks i salatskåle, salat med varmrøget laks, tigerrejer og bærvinaigrette.
Starter– østers med 3 slags vinaigrette: Æblevinaigrette – 1/4 dl rapsolie, 1/2 dl æbleedikke, salt, peber og lidt honning røres sammen. Rør evt. små friske æbletern i til sidst. Rødbedevinaigrette – 1 dl rødbedejuice, 1/2 dl æbleedikke, salt, peber og honning koges ind til halv mængde og køles ned. Rør evt. lidt fint hakket rå rødbede i til sidst, eller lidt kapers. Ingefærvinaigrette – 1 stor spsk. revet ingefær, 2 spsk. meget finthakket skalotteløg, 2 spsk. limejuice, 1 spsk. hvidvinseddike (eller æbleedikke), 2 tsk. soyasauce, 1/2 dl olivenolie, 1 tsk. ristet sesamolie, peber røres sammen.
Åbn dine østers (se her) kort før de skal spises. læg dem på et smukt fad, dryp med vinaigrette eller server dem til i små skåle.
Server en granatæble champagne drink til dine østers: pr. drink: 0,5 dl gin 0,3 dl citronsaft 0,5 dl granatæblejuice (lav selv eller køb i indvandrerbutik) champagne
Sushi-tang skåle med bagt laks, laves i muffinsforme: 12 stk 3 ark nori tang 3,5 dl kogt sushi ris blandet med 3 spsk., riseddike, 2 spsk. sukker og lidt salt Laks og marinade: 500 g fersk lakseside 2 spsk. sesamolie/olivenolie 2 spsk. soyasauce 1 spsk. flydende honning 1 finthakket løg 1/2 tsk. af hver af følgende krydderier: hvidløgspulver, løgpulver, chili pulver, paprika, oregano salt Topping: 1 avocado skåret i tern 2 tsk. sorte sesam
Tænd ovnen på 200 grader. Klip hvert noritang-ark i 4 lige store stykker. Skær laksesiden i tern uden skind. Mariner stykkerne med ovennævnte ingredienser. Læg sushiris på hvert stykke noritang, og læg stykkerne ned i muffinsform-hullerne, så du får en lille kop. Læg de marinerede laksestykker heri, ca. 4 tern i hver kop. Bag dem omkring 15 minutter. Afkøl et og læg så avocadotern og sesamfrø på. Kan pyntes med chilisauce eller japansk mayo.
Salatskålemed rejer og laks 4 krumme salatblade fra iceberg eller romainesalat Salat: 200 g pillede forkogte pil-selv rejer/eller god kvalitet store rejer i lage 250 g bagt laks (jeg bagte en lakseside, og brugte resten af laksen til andet formål) 1/2 moden mango eller melon 4 spsk. bær, du kan bruge semifrosne 1/4 lille squash skal fra en revet øko lime lidt urtesalt eller fint salt friskkværnet peber 1 bdt. frisk koriander
Drys laksesiden med salt og peber. Bag laksesiden 20 minutter ved 140 grader/eller bag 2 laksesteaks 15 minutter ved 140 grader. Afkøl fuldstændigt, og pluk 250 g i mundrette bidder.
Pil rejerne, hvis de er med skal.
Skær nogle skiver af mangoen (ind mod stenen), og skær frugtkødet fri fra skallen. Skær frugtkødet i strimler og så i små tern. Ved melon skæres kødet fri af skallen og så i tern.
Skyl og tør squashen. Halver den, skær i tynde strimler. Fjern kerneområdet på hver strimmel, så der kun er lidt hvidt og den sprøde grønne skal. Skær i små tern.
Bland laksebidder, rejer, mango- melontern, squashtern og bær i en skål. Riv skal fra en øko lime over. Krydr med en smule salt og friskkværnet peber. Bland det forsigtigt sammen.
Læg blandingen i salatskålene, og pynt med frisk koriander.
Salat med varmrøget laks, tigerrejer og bærvinaigrette: 125 g varmrøget laks 150 forkogte tigerrejer en håndfuld optøede edamamebønner 1 pose øko salatblanding eller 1 salathoved efter eget valg 1/2 mango 60 g øko blåbær 10 radisser 5 stilke frisk koriander 75 g hindbær 1/2 dl olivenolie 1-2 spsk. lys eller frugtrig vineddike salt og friskkværnet peber
Læg to tredjedele af din (skyllet og tørret) salat i bunden af en skål eller et fad.
Fordel edamamebønner over salaten.
Fordel halvdelen af blåbærrene på salaten.
Skyl, tør radisserne og skær dem i skiver, fordel dem over salaten.
Pluk laksen i mundrette stykker og fordel laks og rejer på salaten.
Skær mango i tern og læg på salaten.
Mas bærrene i en skål og hæld olivenolie og eddike på. Rør det rundt og smag til med salt og peber, evt. 1 stk. flydende honning. Det bliver en tyk dressing.
Fordel dressingen på salaten i små klatter. Pynt med korianderblade eller persille.
Forslag til delikate retter, der kan fryde ganen nytårsaften!Bøf filét med kanteralsauce, oksehøjreb med senneps-birkes skorpe og rodfrugter, svinekæber med svampe og glaserede gulerødder.
Bøf filét med kanteralsauce og kartoffel-squash gratin!
1 bøf af kalve- eller oksefilet til hver person på 100-150 g (eller som du synes er passende) smør eller olivenolie til stegning 2-300 g kantareller eller brune mark champignon 1 mellemstort løg 1 spsk. hvedemel (kan erstattes af Maizena for glutenfri sauce) 2 dl sødmælk 2 dl fløde salt, peber
Krydr bøfferne med salt og peber på begge sider. Put smør på panden (eller olivenolie, eller lidt af hvert) og varm det op til det bruser og skifter til en gyldenbrun farve. Rosa bøffer: læg bøfferne på panden og steg dem 2-3 minutter på hver side ved høj varme, men ikke så høj at kødet branker. Steg mindre, hvis du ønsker røde bøffer, de skal kun have godt 1 minut på hver side. Rens kantarellerne med køkkenrulle, om nødvendigt, undgå at vaske dem. Skær dem i grove stykker inklusiv stokken. Pil løget, skær det i både og så i tern. Tør panden ren, læg nyt smør eller olivenolie på panden, lad det bruse op, og sauter så løgtern ved middelvarme til de bliver klare. Smid kantarellerne på panden og steg 4-5 minutter ved højere varme. Svampene skal smide deres væske, der skal stege næsten væk. Drys 1 skefuld mel på løg-svampeblandingen, og lad det brune med et minuts tid. Juster varmen til middelvarme, tilsæt så mælk og kog saucen op, kog et minut, tilsæt fløde, salt og peber, og kog saucen igennem et par minutter. Glutenfri: Udelad mel i starten, jævn med Maizena til sidst.
Kartoffel-squash gratin: 6-8 mellemstørrelse kartofler (el. kinaradise, der bliver mild og kartoffelagtig ved bagning) 1 mellemstor squash, ikke for tyk squash 10-12 cherrytomater olivenolie salt (gerne urtesalt) og friskkværnet peber
Tænd ovnen på 201 grader varmluft. Skær kartofler og squash i tynde skiver. Halver tomaterne. Bland kartoffelskiver, squashskiver, olivenolie og salt og peber i en skål. Sørg for at alt er dækket af et tyndt lag olie og krydderier. Bred kartoffel-squash skiver ud i en ovnfastfad eller på en bageplade med bagepapir. Læg de halve tomater over og drys dem med lidt urtesalt. Bag grøntsagerne til de begynder at brune og er møre.
Server bøffen med sauce og en portion gratin.
Tyndstegsfilet (højreb eller mørbrad) med sennep-birkes skorpe, rodfrugt gratin, og grønkåls-grapefrugt salat: Steg ca. 1 kg 3-4 spsk. Dijonsennep 100 g blå birkes evt. 1 æg eller en æggeblomme salt og peber Pynt: semitørrede tomater soltørrede oliven (købes i supermarked eller hos indvandrer grønthandlere) 1 håndfuld hakket bredbladet persille
Puds stegen, så den er pæn og rimelig glat i overfladen. Rør sennep, birkes, salt og peber sammen til en masse, og smør det ud i et jævnt lag over hele stegen. Læg stegen i et ovnfast fad og steg den ca. 45-50 minutter ved 200 grader. Brug gerne et stegetermometer, der stikkes ind i stegens tykkeste sted. Når termometeret viser: 55 grader får du en meget rød steg 58 grader får du en rød steg 60-62 grader får du en rosa steg Stegen får en sprød skorpe, som knækker når du skærer stegen i skiver. Saml skorpen op og læg den på skiverne, det smager lækkert. Arranger skiverne pænt på et fad og pynt med semitørrede tomater, soltørrede oliven og lidt friskhakket persille
Rodfrugtgratin: 1 kg rodfrugter: gulerod, jordskokker, rødbeder, pastinak, persillerod, selleri 4 mellemstore kartofler (kan erstattes af flere rodfrugter) 1 stor porre eller 1 stort løg, evt. rødløg 2 fed hvidløg 1 lille rød chili 1-2 tsk. tørret timian 7 dl. piskefløde salt, peber
Skræl de valgte rodfrugter og kartoflerne, og høvl dem i skiver. Skær den rensede porre/løg i tynde skiver. Hvis der vælges løg skal løgskiverne halveres og de enkelte lag adskilles. Fjern kernerne fra chilien og hak den meget fint. Fjern hinderne fra hvidløgsfeddene og pres dem i hvidløgspresser eller skær dem i bittesmå stykker. Rør timian, chili og 1 spsk. salt og nogle vrid sort peber i piskefløden. Vend rodfrugtskiverne plus kartoffelskiverne, porre/løgskiver og hvidløg i. Smag evt. på fløden, du skal kunne smage saltet, ellers tilsæt lidt mere. Hæld op i et smurt ildfast fad og bag ved 200 grader i min. 1 time. Det skal bage sammen til en egentlig gratin.
Grønkålssalat med druer, grape og saltede valnødder: 2-3 grapefrugter 150 g hakket, skyllet grønkål 2 håndfulde søde stenfri druer 100 g saltede valnødder. 1 spsk. økologisk ekstra jomfruolivenolie, 1 tsk. ristet sesamolie, 1 spsk. soya
Start med de saltede valnødder, opskriften er til 200 g, du skal bruge de 100 g til salaten:
Bland 300 g vand med 30 g salt, vend 200 g valnødder heri. Hæld det ud i et ovnfast fad og bag ca. 20 minutter (tjek efter 15 minutter), til de er tørre og salte. Afkøl helt.
Skræl grapefrugterne med en skarp kniv (følg linket her). Skær derefter grapefrugtfilterne fri af hinderne.
Skyl og tør grønkålen. Rip bladene fra stænglerne og hak dem fint.
Skyl og tør druerne, del dem i halve.
Læg alt pynteligt og i lag på et fad.
Pisk dressingen sammen og dryp den over salaten, pynt med de saltede valnødder.
Svinekæber med svampe og glaserede gulerødder! 6-8 svinekæber, afhængig af størrelse på kæberne og appetitten rødvin vand eller bouillon 1-2 spsk. rød balsamico 2-4 laurbærblade 1 løg, et fed til to hvidløg og en gulerod
Fjern hinderne på svinekæberne. Brun dem i olivenolie, drys begge sider med salt og peber. Tilsæt balsamico og kog det væk. Tilsæt så 2-4 dl rødvin, + bouillon (ell. vand), så det står halvt op om kæberne. Læg et løg med skal, hvidløg med skal og en stor gulerod ved. Kog væsken op, og skru så ned til simretemperatur – lad kæberne simre 1,5 -2,5 timer (det er ret forskelligt hvor hurtigt de er møre, alt efter størrelsen på kæberne, gryden og varmekilden). Når de virker helt bløde og møre ved prik med en gaffel er de klar. Tag kæberne op, hold dem varme. Fjern laurbærblade og de kogte grøntsager, og kog væsken ind, så der bare er 4-6 dl afhængig af, hvor mange kæber saucen skal anvendes til. Hvis væsken er kogt meget væk under kæbe-kogning, så tilsæt bouillon til passende mængde og kog til saucen er kogt godt sammen. Smag saucen til med salt og peber, evt. lidt honning, jævn evt. med lidt Maizena (se på pakken hvordan), læg kæberne tilbage i saucen, og så er de klar til servering.
Svampe: 1 bakke markchampignon og 1 bakke kantereller 1 lille løg 1 stort fed hvidløg 1 spsk. god sennep (ikke Dijon, den for skarp) smør og olivenolie salt og peber
Tør svampene rene for jord, skær bunden af, halver dem og skær i skiver eller stykker. Pil løget og skær det i tern Opvarm 1-2 spsk. olivenolie, og steg svampene ved god varme til de smider væsken og derefter koger næsten tørre. Tilsæt så omkring 20 g smør, løgtern, og forsæt stegning ved god middelvarme til alt er godt brunet, men ikke brændt, omkring 5 minutter. Tilsæt nu revet eller presset hvidløg og sennep, salt og peber. Steg videre et par minutter. Smag til. Så er svampene klar.
Glaserede gulerødder: 6 mellemstore gulerødder vand smør, 10-20 g 1-2 stk. tørret timian eller et par kviste frisk timian ca. 2 spsk.. honning, salt og peber
Tænd ovnen på 220 grader. Skræl gulerødderne, og skær den i stænger cirka 1×1 cm på langs af gulerødderne. Læg gulerodstængerne i et lavt smørsmurt ovnfast fad. Drys med timian, læg klatter af honning og smør på. Drys med salt og peber. Bag gulerødderne 30-40 minutter til de er møre og har brune pletter. Pynt evt. med frisk timian. Så er klar de til servering.
Retten kan serveres med kartofler, kartoffel- eller rodfrugtmos – evt. bagt som små toppe – eller ris. Gerne med persilledrys.
Skønne grønne retter, festlige til det vegetariske bord!
Opskrifter på linseblinis med shawarma dip, bagt selleri ala andebryst med citrusmarinerede bønner og kartofler, eller tempeh og svampe bourguignon! Alle retter er til 4 personer.
Kasser vandet, læg linserne i en blender, tilsæt: 3 dl vand 2 tsk. fint salt 1 tsk. bagepulver
Blend til en relativt tyk dej. Skal bages straks, da den bliver tykkere ved at stå.
Smør lidt olie på en blinispande eller en pande til pandekager. Varm godt op, skru ned til god mellemvarme. Hæld dej på og bag nogle minutter på hver side. Bages pandekager smør så dejen ud på panden, så de ikke bliver for tykke.
Hold varme på en rist i ovn ved 80-90 grader.
Server med hummus smagt til med spidskommen, stødt koriander og lidt chili. Toppet med ristede kikærter, tomattern, finthakket løg, hakket persille og chilisauce.
Bagt selleri ala andebryst med citrusmarinerede kartofler og salat: 2 selleri, så runde som muligt salt, peber, olivenolie, laurbærblade marinade: 3/4 dl soya 3/4 dl mild eddike 3 spsk. miso 2 spsk. flydende honning 1 tsk. tørret timian stegning: olivenolie, 2 spsk. vegansk smør
Tænd ovnen på 200 grader. Skræl dine selleri, del hver selleri i 4 stykker, skær dem til i andebryst facon. Gem fraskær til andet formål. Gnid hver stykke med olivenolie, salt og peber. Læg 4 styks i bagepapir og luk dette som en pakke. gentag med de øvrige 4. Læg på en bageplade, og bag i 20 minutter.
Lav marinade. Ingredienserne piskes sammen.
Tag selleristykkerne ud og afkøl.
Når de kan berøres snittes overfladen i tern som andebryster. De pensles med marinaden, lægges på bagepapir og sættes i ovnen. Læg et laurbærblad under hvert stykke. Bages 40 minutter, hvor de pensles med marinade hvert 5-7 minut. Tages så ud og afkøles.
Ved serveringen steges “andebrysterne” i olie og smør til de er sprøde og lækkert brune. Overhældes med olie/smørblandingen hele tiden under stegningen.
Citrusmarinerede bønner og kartofler: 1000-1200 g små øko kartofler eller aspargeskartofler ca. 500 g haricot verts bønner 1 øko æble 2 øko tomater 1 øko citron 2 spsk. sennep olivenolie, salt, peber, flydende honning
Trim kartofler for eventuelle pletter. Kog til de er let al dente, ca. 10 minutter. Afkøl. Kog bønner efter anvisning på posen. Afkøl. Skær æbler og tomater i tern. Pisk olivenolie, citronskal, citronsaft, sennep, salt, peber og honning til en tyk syrlig-sød dressing. Vend kartofler og bønner med æble- og tomattern og citrusdressing.
Salat: 1 rødt spidskål el. 1/2 rødt og 1/2 almindeligt spidskål 1 lille rødløg 1/2 granatæble 8 udstenede dadler, ikke for bløde 2 appelsiner 30 g rå pistacienødder olivenolie, salt, peber, flydende honning
Snit kålen fint. Tag granatæblekernerne ud af skallen, se evt. hvordan på YouTube. Skær løget ultrafint, evt. på mandolinjern. Skær dadlerne i strimler. Fjern skallen på appelsinerne og skær i fileter.
Læg først kål, så appelsin, løg, dadler, granatæblekerne og pistacienødder på et fad. Dryp med olivenolie, drys med salt og friskkværnet peber, plus lidt flydende honning.
Tempeh og svampe bourguignon: 1 stort løg 500 g svampe 2 mellemstore gulerødder 1 dl rødvin 2 dl vegetabilsk bouillon 2 fed hvidløg 2 tsk. Dijonsennep 4 kviste frisk timian eller 2 tsk. tørret timian 1 spsk. tomatpure 1 tsk. engelsk sauce 2 tsk. mel
Skær tempeh i tern. Pisk ingredienser til marinade sammen. Læg tempeh i marinade 15-20 minutter.
Bourguignon: Skær løget og svampene i grove tern, gulerødderne i mundrette bidder. Brun i olie, tilsæt øvrige ingredienser, minus væske, plus melet og rør det godt ud i grøntsagerne. Tilsæt bouillon og rødvin, og rør alt godt sammen. lad det simre i 20-25 minutter til en god tyk ret. Steg i mellemtiden tempehstykkerne (uden marinade) brune i olie. Tilsæt marinaden og steg det ind i stykkerne. Tilsæt de stegte tempehstykker til bourguignonen efter 20-25 minutter. Server varm med kartoffelmos, bagt kartoffelmos, ris, quinoa eller lignende. Evt. med en frisk grøn salat.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.