Kalkunruller med tomatsauce og squash!

Kalkunruller med tomatsauce og squash!

En smagfuld og lidt anderledes ret! God som nem gæstemad!
Server blot med ristede kartofler eller kogt pasta, hvis du ikke kan undvære det, og brug squashen som grøntsagstilbehør.

Kan spises på keto og lchf diæt.

Kalkunruller:
4 kalkunsnitzler eller 4 skiver af et kalkunbryst (gerne fra fritgående fjerkræ, se evt. hos Allegaarden)
1 stor mozzarella 
8 basilikumblade 
8 soltørrede tomater 
Salt og peber 

Skær mozzarellaen i 4 skiver. Læg en skive på hver snitzel, der lukkes med kødsnor, og svitses af på pande, til de har farve på alle sider. Så lægges rullerne i et fad og overhældes med tomatsaucen. Tilberedes færdig i varm tomatsauce i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.  

Tomatsauce:
30 g smør
1-2 dl piskefløde 
2 dl rødvin 
2 ds. flåede tomater 
1-2 spsk. oregano 
1-2 spsk. honning (udelades ved keto)
2 fed hvidløg 
1 stort løg 

Tænd ovnen på 200 grader.
Pil løget, halver det og skær det i tern. Pil hvidløget og hak det fint. Svits begge dele i smør og oregano til det bliver blødt. Tilsæt rødvin og kog op, tilsæt så flåede tomater, og kog nogle minutter. Hæld fløde på, kog op igen og smag til med salt, peber og honning.
Lad saucen koge 2 minutter og hæld den så over kalkunrullerne i det ovnfaste fad.
Bag rullerne i ovnen i 20 minutter.

Squash med pesto:
1 lille squash pr. person
1 glas grøn pesto af god kvalitet (ell. hjemmelavet pesto)

Skær tynde skiver på langs af små squash, evt. ved hjælp af et mandolinjern, eller en skarp kniv.
Sauter skiverne i lidt olie på panden ved lav middelvarme til de bliver bløde.
Vend de sauterede squashskiver med pesto.

Views: 81

Lam, tomatrisotto og salat!

Lam, tomatrisotto og salat!

En herlig ret med varme smagsnuancer! Risottoen er lavet på basmatiris, ikke risottoris, da den er inspireret af mellemøstlige retter.

Nærmest en flexitarret, da kødforbruget er ganske lavt i denne ret. Lammeculotter er små, og her lægges op til 5-5 små skiver pr. spisende. Derfor serveres godt med ris og salat til, evt. også et stykke fuldkornsbrød.

2 store lammeculotter
4 dl basmati ris (blomkålsris ved lchf/keto)
2 ds. hakkede øko tomater
1/2 l bouillon (plus et par dl i reserve, hvis risottoen koger tør)
olie
2 mellemstore løg ell. et stort
3 fed hvidløg
2 tsk. spidskommen
2 tsk. paprika
2 tsk. oregano
1 håndfuld frisk persille, skyllet, tørret og hakket
salt, peber, 1-2 spsk. mango chutney, ell. 1 spsk. honning ell. sukker (lchf/keto: sukrin sirup, eller udelades))

Råkost, se her!

Tænd ovnen på 250 grader.
Rids lammeculotterne på langs og på tværs. Læg culotterne i et fad. Krydr med salt og peber.
Steg dem 10 minutter ved 250 grader, skru så ned på 180 grader og steg omkring 20 minutter (lidt kortere tid, hvis du vil haved dem rødlige i midten).
Lad de stegte culotter hvile i 10 minutter, skær dem så i skiver.

Pil og hak løg. Pil og hak hvidløgsfed fint.
Varm olien op ved høj middelvarme, og brænd krydderierne af (betyder opvarm dem i den varme olie, så frigiver de mere smag).
Tilsæt løg og hvidløg og brun det let ved middelvarme. Tilsæt ris og brun dem med et par minutter.
Tilsæt 2 dåser tomater og 1/2 l bouillon, plus lidt salt. Bring i kog, og skru risottoen ned på lav middelvarme. Kog efter anvisning på posen (cirka 20 minutter).
Tjek risen hvert 5 minut, om der mangler væske, risottoen skal koge sammen, men må ikke brænde på. Tilsæt lidt bouillon om nødvendigt.
Efter end kogning smages risottoen til med salt, peber og lidt sødme fra mango chutney, honning eller sukker.
Til slut røres hakket persille i.

Server culotte, risotto og salat sammen!


Views: 34

Råkost – råstof til sundhed!

Råkost – råstof til sundhed!

Råkost er en herlig blanding af sunde kulhydrater og tarmvenlige fibre. Salaten kan blandes på mange måder, og smages til med diverse dressinger, og der kan bruges mange slags kål, se nederst i opskriften.

Ingredienser til 4, som tilbehør:
1/2 lille hvidkål eller et lille spidskål
2 æbler
1 rød peber
2 stængler blegselleri
1/2 bdt. persille
1-2 gulerødder
1 håndfuld mandler
1/2 pakke blåbær
øko jomfru olivenolie
citronsaft og skal fra øko citron
salt, peber, honning (sødestof udelades på keto/lchf eller erstattes med sukrin sirup)

Alt (minus blåbær) snittes mellemfint i foodprocessoren, og hældes i en skål, eller et fad.
Pisk olivenolie, cirtonsaft, revet citronskal, salt, peber og lidt honning sammen, og dryp over.
Pynt med blåbær.

Andre blandinger:

1. hvidkål/spidskål/rødkål, gulerødder, æbler, melon, nødder, hakket persille – dressing af appelsinsaft, olivenolie, honning

2. hvidkål/spidskål, rødkål, gulerødder, friske ananas eller appelsinstykker, æble, nødder/mandler/peanuts – dressing af appelsinsaft eller mangojuice, olivenolie/rapsolie, evt. 1 spsk chutney eller lidt soya

3. gulerødder, æble, evt. blegselleri, rosiner med olivenolie og citronsaft

4. rosenkål snittet fint eller pillet i blade, æble/pære, sharonsfrugt, avocado, rosiner/dadler/figner/abrikoser, ristede nødder/mandler eller rå pistacienødder (uden salt), og dressing af nøddeolie, citron eller appelsinsaft og dadelsirup, evt. lidt rosenvand

Views: 91

Mangomousse!

Mangomousse!

En eksotisk dessert med nye smagsnuancer!

2,5 dl usaltede cashewnødder
1 stor moden mango
den fede del af en dåse kokosmælk (ikke kokosmælk med stabilisator, og ikke kokosmælk på karton, for der er tilsat stabilisering, så fedt og vand blander sig)
lidt citronsaft
vanilje
1 tsk. revet øko citronskal
ristet kokos
granatæblekerner (evt. optøede fra frost) eller bær

Ublød cashewnødderne, gerne natten over men mindst 1 time. Hvis du skal blende dem efter en time, så lad dem opbløde i vand, der er kogende fra starten.

Kokosmælk: Går du i gang dagen før, så sæt dåsen med kokosmælk i køleskabet, men desserten kan godt laves uden denne proces. Du skal bruge den fede del, som kan løftes ovenud af dåse uden at kokosvandet følger med.

Vanilje: Du kan bruge vaniljepulver, vaniljesukker, korn fra 1 cm vaniljestang eller et helt 1 cm stor stykke vaniljestang (hvis din blender kan klare at blende den helt ud i moussen).

Hæld vandet fra de udblødte cashewnødder, skyl dem let og afdryp.
Læg dem i en blender sammen med kokosfedtet, kødet fra den modne mango, 1/2 juice/saft, revet citronskal og vanilje.
Blend til en homogen blanding. Tilsæt lidt mere citronsaft, evt. en ganske lille sjat vand, hvis det bliver for “tørt”, det skal få en mousse-agtig konsistens.
Smag til om du vil have lidt sukker eller honning tilsat.

Anret i små skåle eller glas og pynt med ristet kokos og granatæblekerne.


Views: 72

Middelhavskrydret kødsauce – grundsauce til flere retter!

Middelhavskrydret kødsauce – grundsauce til flere retter!

Lav en ordentlig grydefuld kødsauce, og lav fyldte squash og/eller fyldte peberfrugter!
Kødsaucen passer også til pasta med kødsauce eller lasagne.

De fyldte squash og peberfrugter kan spises på keto og lchf.

Grundsauce:
500 g hakket okse (vælg gerne øko ko eller kød fra fritgående kvæg)
olivenolie
2 mellemstore løg
1 stor gulerod
1/2 lille selleri (1/4 stor)
3 fed hvidløg
6-8 kugler frossen spinat
2 ds. flåede hakkede tomater
1 lille ds. tomatkoncentrat
salt, peber, honning (lchf/keto: Sukrin fibersirup)
1 spsk. hakket, tørret basilikum + 1 spsk. hakket, tørret oregano
1 tsk. tørret timian og 1 tsk. tørret rosmarin (eller 1 spsk. frisk timian og rosmarin)
1 tsk. chiliflager
1/2 tsk. stødt kanel

Skræl grøntsagerne, skær i stykker, og hak dem fint, gerne i en foodprocessor.
Varm gryden op, og når den er godt varm tilsæt olie og alle krydderierne.
Svits så kødet i olivenolien med krydderierne til kødet får farve, krydr så med salt og peber.
Når kødet har farve tilsættes de hakkede grøntsager, og der brunes ca. 5 minutter.
Tilsæt så tomater og tomatkoncentrat, og de frosne spinatkugler.
Bring saucen i kog, og kog en halv time, med låget lidt så klem, så væsken reduceres. Hold øje med, at det ikke koger på.
Smag til med salt, peber og lidt honning/sukker. Der forsvinder saltsmag, når kødsaucen skal i squash og peberfrugterne, så salt godt, uden at overgøre det selvfølgelig!

Ingredienser til 4 fyldte squash (1 hel pr. mand eller 1/2 squash og en 1/2 peberfrugt):
1portion grundsauce (hvis du vil lave både squash og peberfrugt så 1/2 portion)
1/2 til 1 lille squash pr. mand
hakkede oliven og parmesanost

Ingredienser til 4 fyldte peberfrugter (1 hel pr. mand eller 1/2 squash og en 1/2 peberfrugt):
1 portion grundsauce (hvis du vil lave både squash og peberfrugt så 1/2 portion)
1/2 til 1 peberfrugt pr. mand
rosiner og gedeost (evt. gedefeta eller anden feta, hvis du ikke kan lide gedeost)

Fyldte squash:
Tænd ovnen på 200 grader.
Skær top og bund af squashene, halver dem og skær noget af den bløde, kernefyldte indmad ud, så der bliver plads til fyld.
Krydr squashhalvdelene let med salt og peber, sæt dem på en bageplade med bagepapir og bag dem 10-12 minutter, til de bliver ganske lidt bløde.
Top hver squashhalvdel op med kødsauce, læg hakkede udkernede oliven oven på, og drys et godt lag revet parmesanost på.
Bag squashene ca. 15 minutter ved 200 grader, til osten får en fin lysebrun farve.

Fyldte peberfrugter:
Tænd ovnen på 200 grader.
Halver peberfrugterne, fjern kerner og frøstanden inde i, og drys halvdelene let med salt.
Sæt peberfrugtbådene på en bageplade med bagepapir og bag dem 10 minutter, til de bliver ganske lidt bløde.
Rør den ønskede mængde kødsauce op med rosiner og gedeost. Ca. 1 spsk. rosiner og 15 g gedeost pr. halve peberfrugt.
Top hver peberfrugthalvdel op med kødsaucen, og bag peberfrugterne 15 minutter, til overfalden bliver lidt sprød.

Server retterne med brød og en god salat.

Views: 28

Grøn vintergryde!

Grøn vintergryde!

En gryderet med smag og et godt tilskud af grønne vitaminer!

30 g smør
500 g okse småkød (oksekød i tern eller strimler)
2 mellemstore løg, eller 1 løg og 1 porre
1 grøn squash
3 dl rå hakket grønkål (evt. færdighakket og skyllet på pose)
300 g frosne grønne bønner/edamamebønner/ærter/broccoli – gerne en blanding af flere af disse grøntsager
2 laurbærblade
3 dl l vand (måske lidt mere)
100 g neutral flødeost (eller i alt 2 dl piskefløde, hvis du ikke bruges flødeost)
1 dl piskefløde
salt og peber
lidt Maizenamel oprørt i vand

Skær squashen i mundrette stykker.
Skær løg i tern (porre i tynde skiver, brug også det fineste af det grønne i porretoppen, hvis du bruger porre).

Smelt smørret og lad det brune let. Svits køddet heri i 5 minutter. Salt det og vrid friskkværnet peber over.
Tilsæt hakket løg/porre, sauter 5 minutter mere.
Hæld 3 dl vand på, det skal næsten dække kødet, tilsæt laurbærblade, og kog op.
når vand og kød koger skues ned til lav varme, og det simrer i 35 minutter.

Tilsæt squashtern og frisk rå grønkål, og kog 10 minutter.
Tilsæt de frosne grønsager, og kog op.
Tilsæt flødeost og fløde, kog op igen, og lad det koge et par minutter.
Jævn evt. med lidt Maizenamel rørt op i lidt koldt vand (følg anvisning på pakken). Kog 1 minut og smag til med salt og peber.
Serveres med kartofler/kartoffelmos/ris/bulgur/quinoa, alt efter hvad du er til!

Views: 34

Karrykål – stor smag, lav på kalorier og en billig ret!

Karrykål – stor smag, lav på kalorier og en billig ret!

Karrykål er en klassiker fra min barndom, og en ret der er blevet serveret i mit hjem mange, mange gange, og der er altid blevet spist op!

Er keto og lchf egnet.

4-500 g hakket kød (kylling, lam, okse, gris)
1 lille hvidkål, eller 1/2 stort hvidkål
1 stort løg
2 fed hvidløg
evt. 2×2 cm frisk ingefær
2 dl bulgur (keto: udelades, kan erstattes med revet græskar/Hokkaido, som koges med – eller blomkålsris, der tilsættes lige før retten er færdig)
4-5 dl vand eller bouillon
2 spsk. olivenolie, rapsolie, kokosolie eller ghee
2-3 spsk. af din ynglings karry
2 tsk. garam masala eller stødt spidskomme (kan udelades)
1 tsk. stødt gurkemeje
1 spsk. mango chutney (lchf/keto: kan udelades ell. erstattes af sukrin sirup)
salt, peber

Tilsætningsmuligheder:
1 æble i tern
rosiner
blendede tomater (når jeg har kedelige cherrytomater blender jeg dem og smider dem i)
andre kåltyper (i stedet for kun hvidkål: spidskål, rødkål, savoykål)
broccoli ell. blomkål i små buketter (erstatter så noget af hvidkålet)
gulerødder i tern ell. revet
ris, quinoa i stedet for bulgur

Fjern kålens yderblade. Halver kålhovedet, fjern stokken. Snit kålen mellemfint.
Pil og hak løget.
Pil hvidløget og hak det fint.
Skræl ingefæren og hak den fint, hvis du bruger det.

Varm olie op i en tykbundet gryde.
Tilsæt karry (og garam masala, gurkemeje) brænd det af.
Tilsæt hakket kød og brun det godt.
Tilsæt det hakkede kål og løg og hvidløg (evt. ingefær ell. andre tilsætninger). Brun alt godt igennem ved mellemvarme, det tager 4-5 minutter.
Tilsæt nu bulgur og rør alt godt sammen.
Hæld nu vand/bouillon på plus salt og peber.
Kog retten 15-20 minutter ved lav middelvarme.
Hold øje med at det ikke brænder på, tilsæt lidt væske, hvis det koger tørt.
Smag retten til med salt og mango chutney, server gerne mere chutney til.






Views: 378

“Alt i et fad” – kyllingebryst og bagte grøntsager!

“Alt i et fad” – kyllingebryst og bagte grøntsager!

Alt i et fad er et princip, der gør madlavning lettere og mere klimavenlig!

Kan spises på lchf og keto diæt med kartoffelalternativ, se opskrift!

Opskrift til 4:
1 kyllingebryst pr. spisende (jeg brugte kyllingebryst med seranoskinke fra min slagter)
1 blomkål
8-10 kartofler (selleri, pastinak, persillerod, kina radisse, græskar)
1 bakke cherrytomater
krydderier, se nedenfor…
evt. også nogle af følgende grøntsager: squash, kål, græskar, løg, porrer, peberfrugt, gulerødder, rodfrugter…

Skær alle rengjorte grøntsager i store tern.

Vend dem i en skål med en god øko olivenolie (ell. rapsolie) og med salt, peber, plus enten:
grønne krydderier som oregano, basilikum, timian (friske eller tørrede urter)
ell. karry, gurkemeje, ell. paprika (gerne røget), Ras Al Hanout, chili, spidskommen, stødt koriander, hvidløgs- eller løgpulver ….
evt. revet citronskal (øko), hvis du kan lide det, revet hvidløg, hakket persille…

Læg kyllingebryster og krydrede grøntsager i et smurt ovnfast fad. Bag cirka 30 minutter ved 210 grader over-under varme. Hvis det ikke får farve nok, så skift til varmluft de sidste 10 minutter.


Views: 87

Kokostærte – en lidt anderledes dessert!

Kokostærte – en lidt anderledes dessert!

Kan spises på lchf diæt med sukkererstatning!

Et bud på en lidt eksotisk tærte med en udpræget smag af kokos! Lav den gerne dagen før du skal bruge den.

Rækker til 8 personer.

Bund:
175 g kokosmel
60 g blød kokosolie (kan, hvis det er hårdt, blødgøres i et vandbad, dvs. en skål over en lille gryde kogende vand)
1 spsk. fløde
1 bæger æggehvide
1-2 spsk. honning
1 tsk. vaniljepulver
1 lille drys salt

Tænd ovnen på 160 grader. Bland alle ingredienserne med grydeske i en skål, til en klistret dej.
Smør et tærtefad på 22 cm i diameter med smør eller kokosolie, og pres med fingrene dejen ud i fadet til en tærtebund. Bag tærten ca. 20 minutter, men hold øje med at den ikke bliver for brun – sker det så tag den ud og dæk med folie til den er færdigbagt.
Sæt til afkøling.

Fyld/kokosmousse:
1 ds. kokosmælk, ikke light
2,5 dl piskefløde
1 dl flormelis
1 vaniljestang (hvis din blender ikke kan blende vaniljestang helt ud i væsken, så brug kun kornene fra vaniljestangen)
60 g pistaciemel (blendede usaltede pistacienødder) KAN UDELADES!!
2 spsk. husbladspulver (fåes i Bilka og andre større supermarkeder) ELLER 4 blade husblas, der opblødes i koldt vand, og smeltes over et vandbad

  1. Kog kokosmælk, pistaciemel, vaniljestang, flormelis og piskefløde op til kogepunktet. Tag det af varmen og lad det trække minimum 10 minutter. Hvis du ikke bruges pistaciemel, kan du springe ventetiden over og gå direkte til pkt. 2.
  2. Blend kokosmælk-, pistacie-, fløde-, vanilje- og flormelisblandingen i en blender, til en helt glat konsistens.
  3. Tilsæt så husblaspulver, eller de smeltede husblasblade. Pisk væsken igennem med et piskeris, så der ikke kommer husblasklumper.
    Hæld kokosmoussen på den kolde bagte kokosbund. Drys med ristet koks, pistaciemel og lidt tørrede spiselige blomster. Sæt i køleskabet til det er stivnet, 3-4 timer. Lad gerne tærten stå til næste dag, der er den faktisk bedst.

Views: 69

Jordskokkesuppe med torske-lakseboller!

Jordskokkesuppe med torske-lakseboller!

Jordskokker er bare delikate, og med disse torske-lakseboller bliver suppen endnu mere lækker!

Kan spises på lchf og keto diæt!

400 g jordskokker
1 stort løg
1 stort syrligt æble
1 dl piskefløde
1,5 l vand
400 g torske-laksefars (eller anden fiskefars fra din fiskehandler, uden mel på lchf/keto)
salt, peber
1 håndfuld bredbladet persille, hakkes

Start med at sætte en gryde med 1 liter vand med 1 spsk. havsalt over at koge.
Når vandet koger, så skru ned til det bobler og lav små fiskeboller ved hjælp af en teske.
Tag en teskefuld fars og drop den ned i det boblende vand, brug eventuelt endnu en teske til at skubbe med.
Kog til alle fiskeboller er kommet op og ligger i overfladen af kogevandet. Det tager et par minutter.
Tag fiskebollerne op i en skål og hold dem varme.

Skræl jordskokkerne, og skær dem i mindre stykker. Pil løget og skær det i et par stykker.
Fjern kernehuset fra æblet, og skær det i grove stykker.
Læg grøntsagerne i en gryde og hæld noget af vandet fra fiskebollerne over til grøntsagerne er dækket.
Kog grøntsagerne op og kog dem i ca. 10 minutter.
Når alt virker godt kogt blend så hele molevitten med en stavblender (eller hæld det op i en blender og blend).
Hæld den blendede suppe over i resten af kogevandet fra fiskebollerne, hæld yderligere 1/2 l vand og 1 dl fløde i og kog det op.
Smag suppen til med salt og peber.
Hæld eventuelt suppen op i en skål/terrine. Læg forsigtigt fiskebollerne op i suppen og drys friskhakket persille over. Server.

Views: 68

Svinekæber med svampe og glaserede gulerødder!

Svinekæber med svampe og glaserede gulerødder!

En skøn vinter-gæsteret eller bare en ret til en aften med god mad!

Kan spises på lchf og keto diæt!

Svinekæber:
6-8 svinekæber, afhængig af størrelse på kæberne og appetitten
rødvin
vand eller bouillon
1-2 spsk. rød balsamico
2-4 laurbærblade
1 løg, et fed til to hvidløg og en gulerod

Fjern hinderne på svinekæberne.
Brun dem i olivenolie, drys begge sider med salt og peber.
Tilsæt balsamico og kog det væk.
Tilsæt så 2-4 dl rødvin, + bouillon (ell. vand), så det står halvt op om kæberne. Læg et løg med skal, hvidløg med skal og en stor gulerod ved.
Kog væsken op, og skru så ned til simretemperatur – lad kæberne simre 1,5 -2,5 timer (det er ret forskelligt hvor hurtigt de er møre, alt efter størrelsen på kæberne, gryden og varmekilden). Når de virker helt bløde og møre ved prik med en gaffel er de klar.
Tag kæberne op, hold dem varme. Fjern laurbærblade og de kogte grøntsager, og kog væsken ind, så der bare er 4-6 dl afhængig af, hvor mange kæber saucen skal anvendes til. Hvis væsken er kogt meget væk under kæbe-kogning, så tilsæt bouillon til passende mængde og kog til saucen er kogt godt sammen.
Smag saucen til med salt og peber, evt. lidt honning, jævn evt. med lidt Maizena (se på pakken hvordan), læg kæberne tilbage i saucen, og så er de klar til servering.

Svampe:
1 bakke markchampignon og 1 bakke kantereller
1 lille løg
1 stort fed hvidløg
1 spsk. god sennep (ikke Dijon, den for skarp)
smør og olivenolie
salt og peber

Tør svampene rene for jord, skær bunden af, halver dem og skær i skiver eller stykker. Pil løget og skær det i tern
Opvarm 1-2 spsk. olivenolie, og steg svampene ved god varme til de smider væsken og derefter koger næsten tørre.
Tilsæt så omkring 20 g smør, løgtern, og forsæt stegning ved god middelvarme til alt er godt brunet, men ikke brændt, omkring 5 minutter.
Tilsæt nu revet eller presset hvidløg og sennep, salt og peber. Steg videre et par minutter. Smag til. Så er svampene klar.

Glaserede gulerødder:
6 mellemstore gulerødder
vand
smør, 10-20 g
1-2 stk. tørret timan eller et par kviste frisk timian
ca. 2 spk. honning (lchf/keto: sukrin sirup eller udelades), salt og peber

Tænd ovnen på 220 grader.
Skræl gulerødderne, og skær den i stænger cirka 1×1 cm på langs af gulerødderne.
Læg gulerodstængerne i et lavt smørsmurt ovnfast fad. Drys med timian, læg klatter af honning og smør på.
Drys med salt og peber.
Bag gulerødderne 30-40 minutter til de er møre og har brune pletter.
Pynt evt. med frisk timian. Så er klar de til servering.

Retten kan serveres med kartofler, kartoffel- eller rodfrugtmos – evt. bagt som små toppe – eller ris. Gerne med persilledrys.







Views: 301

Gullash på oksekød og chorizo med fyldig rosenkålssalat!

Gullash på oksekød og chorizo med fyldig rosenkålssalat!

Herlig krydret vintermad, mums! Serveret med en kraftfuld salat i stedet for, eller samtidig med, kartoffelmos!

Kan spises på lchf og keto diæt!

Gullash:
500 g oksekød til gullash
250 g stærk chorizopølse
1/2 selleri
2 store gulerødder
1 stor porre
4 fed hvidløg
1 tsk. røget paprika (eller en stærk paprika eller 1/2 tsk. chili)
1-2 spsk. ‘almindelig’ Edelsüs paprika
olivenolie
500 g mosede tomater
3 dl vand
2 spsk. tomatkoncentrat
salt, peber, honning (keto/lchf: udelad sukker ell. anvend sukrin sirup)

Opvarm olien til middel varme, tilsæt røget paprika og almindelig paprika og svits det kort. Tilsæt oksekødet og svits 5 minutter, til kødet er let brunet. Tilsæt vand og tomat + tomatpasta, salt og peber, bring i gullashen i kog og kog 45 minutter ved svag varme. (Hvis det er meget mørt kød, så skal det måske kun koge 30 minutter, prøv dig frem).
Skær chorizopølsen i skiver. Skræl selleri og gulerødder og skær det i tern. Rengør porren og skær den i skiver. Pil hvidløget og hak det fint. Tilsæt det hele til gullashen efter 45 minutter, og kog yderligere 15-20 minutter. Smag til med salt, peber og honning.

Rosenkålssalat:
3-400 g rosenkål
2 store æbler
40 g hakkede mandler
granatæblekerner
100 g fetaost
oliven
1/2 dl øko olivenolie
1/2 dl friskpresset appelsinsaft

Fjern de yderste og grimme blade fra rosenkålene. Snit dem fint i hånden eller foodprocessor.
Skyl og tør æblerne, skær dem i både uden kernehus og skær så i tern.
Skær fetaost i tern. Hak mandlerne.
Bland rosenkål, æble, fetaost, mandler og oliven, hæld olivenolie og appelsinsaft over, og rør rundt. Pynt med granatæblekerner.

Views: 92

Sauterede grøntsager, stegt flæsk og persillecreme!

Sauterede grøntsager, stegt flæsk og persillecreme!

En variation over en klassiker: stegt flæsk. Her med masser af grønt til, og en creme i stedet for sovs!

Kan spises på lchf og keto diæt, uden kartofler. Se opskrift for alternativer!

4 personer
Ristede grøntsager:
800-100 g grøntsager (jeg brugte små kartofler, søde kartofler, squash, løg, gulerødder – men kål, persillerødder/pastinak, rødbeder, jordskokker, æbler, græskar vil også være gode valg)
oliven- eller rapsolie
fint uraffineret salt (gerne urtesalt), peber
revet skal af en øko citron

Rengør grøntsagerne og skær dem i grove stykker.
Opvarm olien ved middelvarme i en stegegryde med tyk bund (eller pande med låg til), smid grøntsagerne i, drys med salt og peber, og rist ved høj middelvarme til grøntsagerne får farve.
Skru lidt ned for varmen, til lav middelvarme, og læg låg på, og sauter grøntsagerne til de lige akkurat er møre. Det tager 10-15 minutter. Tjek ind i mellem, at de ikke brænder på, tilsæt evt. ganske lidt vand (eller bouillon), hvis de er ved at koge fast i gryden.
Riv skallen af en øko citron og drys dette over de sauterede grøntsager.

Stegt flæsk:
5-700 g brystflæsk i skiver
salt, peber

Tænd ovnen på 200 grader.
Læg flæskeskiverne på en bageplade med bagepapir.
Drys med salt og peber på begge sider.
Bag i ovnen 25-30 minutter, til skiverne er sprøde.
Læg skiverne over på en tallerken/et fad, og server.

Persillecreme:
2/3 dl finthakket persille
2,5 dl creme fraiche 18%
salt, peber

Rør hakket persille og creme fraiche sammen. Smag til med salt og peber.



Views: 100

Flexitarens farsbrød med grøn hummus!

Flexitarens farsbrød med grøn hummus!

En god kombi af velfærdskød og fint hakkede grøntsager!

Kan spises på lchf/keto diæt!

Farsbrød:
4-500 g hakket kød (svinekød, oksekød, lammekød, kyllingekød) – gerne øko
5 dl finthakkede grøntsager
1/2 til 1 dl rasp el, brødkrumme
1 løg
salt, peber
2 spsk. engelsk sauce eller soya

Grøn hummus:
2,5 dl edamamebønner
1 stor moden avocado
1 fed hvidløg
1 øko citron
1 tsk. stødt spidskommen
1/2 dl olivenolie
1 tsk. honning (udelades eller anvend sukrin sirup for lchf/keto)
salt, peber

Farsbrød arbejdsgang:
Finthak grøntsager i foodprocessor, riv dem, eller hak meget fint – der skal blive 5 dl (jeg brugte 1/2 lille blomkål, 1/2 broccoli, 1 gulerod og 1/2 fennikel, men kål af en hver slags, squash, græskar vil også være fint)
Bland hakket kød med de hakkede grøntsager, tilsæt rasp (start med 1/2 dl og se om der skal mere til for at få en fast og sammenhængende fars), salt og peber og brug dine hænder eller en grydeske til at blande alt sammen til en ret fast fars.
Form et farsbrød i et fad, evt. på bagepapir.

Pil løget og skær det i tynde skiver. Læg løgskiverne i en sskål og overhæld dem med kogende vand, lad med trække et par minutter til de bliver blødere. Læg dem i en sigte og afdryp, tør dem let med køkkenrulle.
Pres løgskiverne dekorativt ned i dit farsbrød.
Pensl med engelsk sauce eller en blanding af soya og honning. Det giver en smukt brun overflade, også efter bagning, og en pikant smag.

Bag farsbrødet 40-45 minutter til det er brunt og lækkert.

Grøn hummus arbejdsgang:
Kog edamamebønnerne et par minutter og afkøl dem i koldt vand.
Tag indmaden ud af avocadoen.
Riv øko citronen og pres saften af den.
Riv eller pres hvidløget.
Læg edamamebønner, avocado, spidskommen, olivenolie, citronskal og saft plus hvidløg i en fodprocessor og kør til en glat masse. Tilsæt lidt koldt vand, hvis det bliver for fast i konsistensen.
Smag hummussen til med salt og peber, evt. ganske lidt sukker, hvis citronen har taget overhånd.
Pynt med et drys spidskommen.

Server farsbrødet med hummus og eventuelt kartofler eller bagte rodfrugter som selleri, pastinak, persillerod, beder, græskar…
Jeg vendte kogte kartofler med syltede tomater og grønne oliven, et skævt olivenolie plus salt og friskkværnet peber.

Farsbrød før bagning!
Grøn hummus!

Views: 75

Kålsalat med dressing af avokado og mango!

Kålsalat med dressing af avokado og mango!

Salaten mætter godt, men fungerer nok allerbedst som tilbehør.

God salat til lchf og keto diæt.

1/2 hvidkål i mellemstørrelse
250 g øko cherrytomater, dadeltomater eller andre sødlige tomater
1 stor rød øko peber
2 øko gulerødder
1 håndfuld saltmandler eller peanuts
2 øko avocadoer
1 stor moden mango (gerne øko)
saft af 1øko citron
salt, peber, lidt chilipulver efter smag

Fjern stok og yderbladene fra hvidkålen. Skær det i både og så i fine strimler.
Skyl og tør tomaterne, og skær dem i kvarte.
Skyl og tør peberfrugten, del den, fjern kerner og hvide hinder, skær i brede strimler og del så dem i fine stimler.
Skræl gulerødderne, skær dem i 3 cm lange stykker, og skræl dem i så i spåner (lige som når du skræller dem, men nu er det “indmaden” du skræller).
Hak saltmandlerne groft (hvis du bruger peanuts skal de ikke hakkes).

Dressing:
Halver avocadoerne, fjer skallen og stenene, og læg avokadoerne i en blender.
Skræl mangoen, og skær mangomassen fra helt ind til stenen. Læg mangomassen i blenderen.
Pres citronsaft ned over avocado og mango, og tilsæt krydderierne.
Blend til en ensartet grøn masse, smag det til. Det skal smage syrlig-sødt-krydret!

Læg kål, tomat, peberfrugt og gulerodsspåner i en salatskål og bland det let. Hæld dressing over i skefulde, se billedet, og drys til sidst hakkede nødder på.

Views: 68

Curry med søde kartofler og råkost!

Curry med søde kartofler og råkost!

En dejlig varm gryderet til en kølig dag!

Curry:
3-400 g skært svine-, okse-, eller lammekød
1 top spiseskefuld smør eller ghee
1-2 spsk. af din ynlingskarry + 1-2 tsk. spidskommen
2 små løg eller et stort
2 mellemstore søde kartofler
2 peberfrugter, grønne eller røde
1 aubergine
1 dåse kokosmælk
2 spsk. tomatpasta
salt
1 spsk. chutney (udelades eller brug sukrin sirup på lchf/keto)

Kødet skal være i tern eller strimler.

Pil løg, og skær i ganske tynde både.
Skræl de søde karttofler og skær i store tern.
Vask og tør peberfrugterne, halver dem, fjern frøstanden og skær i strimler.
Vask og tør auberginen. Skær den i tykke skiver, og skær skiverne i tern.

Hæld smør/ghee i en tykbundet gryde, og tilsæt krydderierne, når det er varmt. Brænd krydderierne af (steg ved høj varme 1-2 minutter).
Tilsæt kødet og steg ved mellemhøj varme 2-3 minutter, drys salt på, og steg igen et minut.
Tilsæt alle grøntsager, mere salt, og steg igen 5 minutter ved middelvarme.

Tilsæt en dåse kokosmælk og 2 spsk. tomatpasta, og evt. lidt vand, så der er væske nok til lige at dække kød og grøntsager.
Kog det hele 20 minutter ved middelvarme.

Smag retten til med salt og chutney. Server med ris og råkost.

Råkost:
250 g rosenkål
2 stængler bladselleri
1 håndfuld bredbladet persille
1 lille håndfuld mandler
1 lille æble
saft af 1 appelsin eller 2 manderiner

Skær bunden af rosenkålene, og fjern de kedelige blade.
Fjern toppen fra bladselleristængler, og skær dem i 4 stykker.
Vask og tør persillen, vask og tør æblet.

Læg alt, minus citrusfrugt, i en foodprocessor og kør til en grov råkost.
Pres appelsin eller manderiner, og hæld saften på råkosten.


Views: 34

Krydret risret med pølser og grøntsager!

Krydret risret med pølser og grøntsager!

En meget smagsfuld hverdagsret, mætter godt, og sniger en masse grøntsager ind hos børn og unge!

1 stor pølse pr. spisende (a al frankfurter, men gerne økokologisk og med masser af kød i)
2,5 dl røde ris eller fuldkornsris (lchf/keto: 4 dl blomkålsris)
4 mellemstore kartofler (lchf/keto: 1/2 selleri, 1/2 kålrabi ell. 1 glaskål, 1/2 kina radisse ell. 2 mellemstørrelse beder)
1/2 kålrabi ell. 1 glaskål, ell.1 mellemstor gul bede ell. flere kartofler
1 stort løg
1 lile squash ell. en 1/2 stor
1 lille broccoli
olivenolie
salt, peber
2-3 tsk. Ras el Hanout ell. 1 -2 tsk. røget paprika + lidt spidskommen + lidt stødt koriander + lidt kardemomme

Kog risen efter anvisning på pakken. Lchf/keto: kog blomkålsris et par minutter og afdryp.
Skær pølserne i skiver.
Skræl kålrabi, glaskål eller bede. Skær i tern.
Vask og aftør kartoflerne. Skær i tern.
Vask og tør squashen. Skær den i mindre stykker, skær hvert stykke i både på langs og så i tern.
Pil løget og skær det i tynde både.
Skyl og tør broccolien. Del den i mindre buketter.

Hæld olie i en tykbundet gryde. Brænd krydderierne af.
Sauter løgene ved middelvarme til de bliver bløde. Tilsæt pølseskiverne og de øvrige grøntsager minus broccoli, og steg dem i 10-15 minutter ved middelvarme. Det hele skal brune godt, men ikke branke.
Tilsæt de kogte ris og broccolibuketter, og steg yderligere 3-4 minutter, til alle ingredienser er integreret. Smag til med salt og peber, evt. lidt chilisauce, og server.




Views: 84

Salat på bagte auberginer og stegt Halloumiost!

Salat på bagte auberginer og stegt Halloumiost!

En herlig salat til efterår og vinter. God som vegetarret eller tilbehør til steg.

Kan spises på lchf og keto diæt!

2 store auberginer
1 1/2 pakke Halloumiost
1 dl hakket bredbladet persille
1 håndfuld friske basilikumblade
250 g cherrytomater
øko jomfru olivenolie
salt, peber

Dressing:
1 øko citron
1/4 dl øko olivenolie
salt, peber, honning ell. sukrin sirup

Skyl og tør auberginerne. Skær dem i 1 cm tykke skiver, læg dem på en bageplade med bagepapir, drys med salt og peber og bag dem ved 220 grader til de bliver lysebrune. Skal eventuelt vendes. Læg skiverne på et fad.

Skyl, tør tomaterne og skær dem i halve. Læg dem pænt ovenpå auberginerne.

Tag osten ud af pakken, skyl og tør den. Skær den så i 1 cm brede stave. Opvarm lidt olivenolie på en pande og steg ostestavene lysebrune på begge sider ved middelvarme. Afkøl let og anret på fadet med aubergine og tomat.

Hak bredbladet persille og drys det over salaten.

Pisk dressingen sammen og hæld den over. Pynt med basilikumblade.

Views: 106

Chokolade med superfood fyld!

Chokolade med superfood fyld!

En bombe af sunde sager i chokoladeindpakning, afskallede hampefrø fyldt med protein, græskarkerner med Omega-3, gojibær, sesamfrø og chokolade fyldt med antioxidanter!

Kan spises på lcfh diæt!

500 g mørk chokolade med over 70% cacaoindhold
2 dl græskarkerner
1 dl uskallede sesamfrø
1 dl afskallede hampefrø (kan erstattes af solsikkekerner, men de har ikke samme næringsværdi)
1/2 dl gojibær (kan udelades, men er fyldt med antioxidanter, vitaminer og mineraler)

Frysetørret hindbær
Honningristet nøddeknas, se nedenfor! Lchf: anvend sukrin sirup!

Bræk chokoladen i tern og smelt 2/3 dele over et vandbad (en stor skål med chokoladen over en lille gryde med vand, der koger, uden at vandet kommer i kontakt med chokoladen). Når det er smeltet tilsættes den sidste tredjedel, og der røres til alt er smeltet. Sådan bevarer chokoladen sin glans.
Bland græskarkerner, sesamfrø og hampefrø sammen i en skål, og bland det med den smeltede chokolade.
Sæt massen som små tærter på en bageplade med bagepapir, og pynt f.eks. med frysetørret hindbær og lidt honningristet nøddeknas.
Afkøl dem et køligt sted, og opbevar dem i en kagedåse – ikke i køleskab, så bliver de grå.

Honningristet nøddeknas:
Rist en stor håndfuld nødder på en tør pande til de får lidt farve, tilsæt 2 spsk. honning og vend det hele godt sammen et minut eller to. Hæld blandingen op på en tallerken, der er penslet med lidt olie (så blandingen slipper, når den er kold). Afkøl og hak det groft.

Views: 31

Shephards pie med låg af rodfrugter!

Shephards pie med låg af rodfrugter!

En velsmagende og enkel ret med en unik sammensætning af simple råvarer, som til sammen smager herligt!
Meget børnevenlig ret!

Kan let gøres lchf og keto venlig!

Kødsauce:
500 g hakket oksekød (gerne økologisk)
2 mellemstore løg
3 dl revne eller finthakkede grøntsager, en eller flere slags (vælg f.eks. mellem gulerod, hvid-, rød-, grønkål, bladselleri, peberfrugt, fennikel, broccoli, persille)
20 g smør
1/2 til 3/4 dl HP sauce eller Worchester sauce (udelades på lchf/keto, kan erstattes af tomatpure og mere chili)
2 spsk. soya sauce (gerne Tamari, en økologisk soya sauce)
2 spsk. sød chilisauce eller 1 tsk. chilipulver på lchf/keto!
salt, peber, lidt honning ell. sukrin sirup

Skræl og hak løgene.
Svits kødet i smør der er bruset af og begyndt at brune, tilsæt løg, når kødet er brunet, steg nogle minutter, tilsæt revne grøntsager og sauter det hele godt igennem ved middel varme. Tilsæt alle krydderier og kog kødsaucen igennem minimum 10 minutter ved lav varme og under et tætsluttende låg. Smag om nødvendigt til med salt og honning til en velkrydret kødsauce.

Rodfrugtlåg:
(rodfrugter kan erstattes af 5-600 g kartofler eller et stort blomkål, eller en blanding af det hele)
2 mellemstore persillerødder eller pastinakker
1/4 knoldselleri
evt. 4-5 jordskokker
1 dl mælk
20 g smør
1/2 til 1 dl revet ost
1 æg
salt, peber, revet muskatnød (kan udelades)

Skræl rodfrugterne, skær dem i små tern og læg dem i en gryde med vand, der dækker dem. Kog uden salt i 15 minutter.
Hæld vandet fra (kan evt. gemmes til grøntsagsbouillon) og mos rodfrugterne med en kartoffelmospresser eller en elpisker. Tilsæt mælk og smør og pisk mosen igennem, tilsæt så æg, salt, peber og revet muskatnød (efter egen smag) og pisk igen til en lind mos.
Tænd ovnen på 200 grader.

Når kødsaucen er færdig hældes den op i et ildfast fad og glattes pænt ud.
Hæld rodfrugtmosen oven på, og glat den ud. Sæt fadet i ovnen og bag det 30 minutter.
Kan serveres med en frisk og crunchy salat, f.eks. hjertesalat med æble, nødder og lidt fast ost i tern, og lidt olie-eddike dressing.

Views: 48