Jeg læner mig op af den medicin og ernæringsretning, som kaldes funktionel ernæring. En retning, der er defineret ved, at søger årsagerne til dine helbredsudfordringer og løser dem, frem for at symptombehandle. Du kan hos mig finde artikler om en række helbredsudfordringer, som mange mennesker lider af, som kan helbredes eller i hvert tilfælde mildnes. Helbredsudfordringer, som mange danske læger ikke anerkender og ikke tilbyder behandling af.
Du vil blive præsenteret for helbredsudfordringer som: – leaky gut (utæt tarm) – leaky brain (utæt blod-hjerne barriere) – histaminintolerance – glutensensitivitet
Desuden præsenterer jeg begrebet funktionel lidelse, en lidelse som du kan blive behandlet for på danske regionale centre, som er mere og mere udbredt (stressudløst), men som mange læger ikke diagnosticerer.
Ovennævnte helbredsudfordringer giver en masse helbredsproblemer og mistrivsel i hverdagen for de ramte – og da de ofte ikke diagnosticeres korrekt, bliver man i stedet behandlet og medicineret for symptomer lægen kender. Leaky gut kan f.eks. blive behandlet som refluks, hvilket kan mildne nogle symptomer, men ikke fjerner problemet – og refluksmedicin givet over længere tid kan skade dit tarmbiom. Leaky brain kan give pludselige migræner, som din læge kun kan behandle med smertestillende medicin, og som bare kommer igen og igen, uden at det kan forklares hvorfor. Leaky gut og leaky brain hænger ofte sammen, og skal behandles sammen, hvilket vi har erfaret med forskning i tarm-hjerne forbindelsen.
I lande, hvor funktionel medicin (og integrativ medicin) er anerkendt og udbredt, især USA og England, Tyskland og Frankrig plus andre europæiske lande, og hos nogle få læger og funktionelt uddannede behandlere i Danmark – er ovennævnte diagnoser anerkendte og kan behandles.
Prøv at Google disse diagnoser, og du vil havne hos anerkendte medicinske centre i bl.a. USA.
Glukose/blodsukkeret påvirker, hvordan vi har det på dag til dag niveau, da det har stor indflydelse på sult/mæthedsfølelsen og humøret. Og hvad værre er, når vores glukoseniveauer (blodsukker) er ude af balance går en række kropslige alarmer i gang. Vi får evig trangt til sukker, føler os ofte umenneskeligt trætte, tager på i vægt, vi får hormonelle ubalancer (hormoner styrer humøret, dit insulin, dit fedtoptag etc. og dit libido), vi får acne og eksem, vi kommer tættere og tættere på diabetes, vores hjertemuskulatur lider.
Glukoseniveauet (blodsukkeret) stiger og falder hele dagen i takt med vores mad og drikkeindtag og fysiske aktivitet. Det sunde glukoseniveau har kun små udsving, for store glukoseudsving giver allehånde problemer.
Hvad gør det høje og det svingende glukoseniveau ved kroppen? Når vores celler får leveret mere glukose end de skal bruge til at skabe den energi vi som mennesker skal bruge til aktivitet, så hober glukosen sig op i cellerne. Denne ophobning frigør frie radikaler, og for mange frie radikaler kan igangsætte farlige kædereaktioner i kroppen. Når de frie radikaler skal neutraliseres kommer vi i en tilstand af oxidativ stress, der kan betyde hjerte-kar symptomer, diabetes, demens, for hurtig aldring. Et højt glukoseniveau i cellerne betyder også at vi karamelliserer indvendigt, for de mange glukosemolekyler skubber til andre molekyler, som beskadiges i den proces, de bliver varmet op/brunet, hvilket er et led i aldring. Men sker dette ofte, så speedes aldringen op. Vi ældes for tidligt, vores organer bliver gamle før tid, Alzheimer kan være en konsekvens, cancer eller dårligt hjerte ligeså. Inden da får vi kronisk inflammation i kroppen, og det kan give os mange år med unødige smerter, træthed, kognitive udfordringer, depression og nedsat livskvalitet.
Hvordan sikrer vi et stabilt glukoseniveau (blodsukker)? Ved at spise det rigtige, og på den rigtige måde! NB. fruktose og insulin påvirker dit helbred på samme måde som glukose, og det gode er at når vi får styr på glukoseniveauet, får vi også styr på fruktose og insulin. Fruktose går nemlig hånd i hånd med glukose i fødevarer og insulin frigives i bugspytkirtlen som reaktion på glukose.
Det rigtige at spise er masser af grøntsager/planter. Fibrene heri holder dit glukose stabilt. Stivelsesrige grøntsager (bl.a. rodfrugter, alle former for kartofler, ris) indeholder også fibre, hvis de spises med skræl, for deri er hovedparten af fibrene. Korn skal spises som fuldkorn af samme grund. Sund planteolie (oliven, raps, avocado, kokos), kød, fisk. æg, mejeriprodukter (uden sukker) er også gode til at holde glukosen stabil, men fungerer bedst hvis du spiser grøntsager inden eller sammen med dem, da de ikke selv indeholder fibre. Frugt indeholder også fibre, men samtidig masser af glukose og fruktose, hvilket kan give store glukosesvingninger. Frugt skal derfor helst spises hel og med skræl, for fibrene holder glukoseniveauet stabilt. Endnu bedre er det at spise frugt sammen med flere fibre, f.eks. fra korn, og sundt fedt. Så er svingningerne lavest.
Den rigtige måde at spise på er inspireret af middelhavskost, hvor du spiser grøntsager/planter med mange fibre først ved måltiderne. Fibrene sørger så for at styre glukosen. Altså: salat eller andre former for grønt skal starte dine måltider, eller du skal spise masser af grøntsager sammen med måltidets øvrige elementer. Lad dig inspirere af, hvordan de spiser i middelhavsområdet, eller af ny nordisk kost, der har de samme principper, men nordiske råvarer.
Eksempler: 1. grøn havregrød med æg eller omelet med snittede grøntsager til morgenmad, en tunsalat med masser af grønt i til frokost, en wokret med masser af fiberrige grøntsager til aften. 2. fuldkornsbrød med ost sammen med grøntsager og frugt til morgenmad, et par stykker rugbrød + en lille salat + et par frikadeller til frokost, fiskefilet og kartofler med skræl på + en grov remulade på rå og fermenterede hakkede grøntsager + en råkostsalat med en olie-eddike dressing til aften.
Er du ikke rigtig en morgenmad eller frokostspiser, og ofte erstatter måltider med smoothies, så lav dem selv og på mindst 80 % grøntsager med skræl (så bliver de til greenies), så fibrene kan hjælpe med at styre dit glukoseniveau. Og tilsæt fedt til din greenie, det sænker glukosens vej ud i blodet. Nøddesmør, olivenolie, skyr, yoghurt/tykmælk (syrnede planteprodukter), tofu, flødeost, i smoothien/greenien giver mindre glukoseudsving.
Vær varsom med juice som måltidserstatning, også grøntsagsjuice, da mangel på fibre kan give store glukosesvingninger. Juice på koncentrat, måske ovenikøbet med sukker tilsat, sender glukosen på himmelfart! Drik altid juice, der stadig har frugt-, grønsagsfibre i sig.
Søde fødevarer som kage og dessert skal helst spises efter et sundt måltid. Når kroppen er fyldt op af fibrene og andre sunde sager påvirker sukkeret meget mindre. Spiser du slik eller kage midt på eftermiddagen, hvor du er lidt sulten, påvirker sukkeret i kagen dit glukoseniveau i voldsom grad. Først får du energi fra sukkeret, men kort tid efter crasher blodsukkeret og du mister al energi. Det gælder også ved indtag af meget sød frugt, særligt frugt uden skræl. Et uskrællet æble, der er meget fiberholdigt, er bedre at indtage end mango eller melon uden skræl. Spis derfor lidt fuldkornsknækbrød eller lignende og lidt smøreost eller nøddesmør til den meget søde og skrællede frugt. Fibre og fedt sænker glukoseoptagelsestiden, så du ikke får de store glukoseudsvingninger.
Hvis du har behov for et mellemmåltid eller at snacke, så spis noget fiberholdigt og lidt fedt. Fuldkornsbrød med lidt smør, ost eller nøddesmør, nødder eller nøddesmør med gulerødder/blegselleri eller fiberrig frugt, en ostehaps til knækbrød, hummus med grøntsagsstave, hjemmelavede sunde energibarer, eller købte sunde udgaver, med et højt fiberindhold fra grøntsager/frugt, fuldkorn, nødder mv.
Slik, sodavand, billig købekage etc. spiker dit glukoseniveau alarmerende, og tilfører intet godt til kroppen! Drop det, eller indtag det til/efter et godt sundt fiberrigt måltid, hvor påvirkningen af blodsukkeret er mindst!
Til kaffe og kage stunden på dit arbejde er det bedst at indtage hjemmebagt kage, hvor der er fibre og sundt fedt i, så glukoseniveauet ikke gør jer alle helt flade kort tid efter pausen! Kager, der ikke sender jer til tælling, se her for eksempler!
Pas godt på dit og dine børns blodsukker!
Fakta: Jessie Inchauspé, Bog: Glucose revolution, Instagram: glucosegoddess – her illustrerer hun glukosepåvirkningen af en række fødevarer! Bente Klarlund Anette Sams
Histaminintolerance er i dag en ikke diagnosticerbar lidelse. For få år siden var det samme gældende for irritable tyktarm, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi mm. Man var klar over at nogen mennesker led under fysiske problemer med disse betegnelser, men man kunne ikke forklare lidelserne konkret. Det kan man i dag, i hvert tilfælde meget mere konkret end for få år siden, under diagnosen “funktionelle lidelser”. Se mere på funktionellelidelser.dk.
Hvad er histaminintolerance? Histaminintolerance er en kropslig reaktion på et forøget histaminniveau i kroppen. Det giver allergilignende symptomer som slimdannelse i åndedrætsorganer, ondt i maven med diarre eller forstoppelse og oppustethed, træthed, hudirritation, migræne, høj puls, hjernetåge, hjertearytmi, temperatur reguleringsproblemer (kulderystelser eller høj varme), muskel- og nerveuro med mere. Mange med histaminintolerance og disse symptomer strides med en belastet hverdag.
Funktionelle lidelser er en samlebetegnelse for en gruppe af sygdomme, hvor man er belastet af og bekymret over fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen, som f.eks. leaky gut, irritabel tyktarm, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og svær stress m.fl. . Symptomer er træthed, hjernetåge, hovedpine, ondt i maven med diarre eller forstoppelse og opppustethed, halsbrand og en brændende fornemmelse i brystet, hjertebanken, forpustethed uden anstrengelse, vanskelighed ved kropstemperaturregulering, muskel-, led- og nervesmerter, føleforstyrrelser, rygsmerter mm.
Som det fremgår er der et stort sammenfald af symptomer ved de to sygdomme – og måske burde histaminintolerance være en sygdom i det funktionelle lidelse spektrum.
Inflammation og histamin Histaminintolerance Ved inflammation udløses histamin fra vores mast celler (da det er vores beskyttere mod inflammation), og der kan derfor altid findes et forhøjet histaminniveau i kroppen ved inflammation.
Det har indtil nu ikke været muligt at finde årsagerne til histaminintolerance, men måske er histaminet ikke er den udløsende faktor ved histaminintolerance, som hidtil antaget. Måske er histaminet tilstede på grund af en ikke registreret inflammation et sted i kroppen, som udløser histamin, og det er inflammationen der er problemet?
Histaminintolerance kan optræde i flere former, en form hvor der kan påvises mangel på enzymet DAO i tarmen, så histamin i kroppen ikke nedbrydes som det skal, og en form hvor histamin ophobes i kroppen uden påviselig årsag. Men måske har vi overset at inflammation i kroppen er grunden til histaminoverskuddet. Hidtil har anbefalingerne været at undgå histamin i maden (der er histamin i alle fødevarer, nogen mere end andre, og meget i tilberedt mad af ældre dato og dåsemad, hvor der ophobet histamin pga. bakterier). Men friske fødevarer indeholder faktisk ikke histamin i en farlig koncentration, og undgår man diverse fødevarer for at undgå histamin risikerer man at komme til at mangle vitaminer, mineraler, fytokemikalier og polyfenoler. Så det er værd i stedet at undersøge om man har en inflammation i kroppen, der udløser det histaminoverskud, som giver ubehag.
Funktionelle lidelser Forskning har afdækket, at de sygdomme der hører under funktionelle lidelser er kendetegnet ved at både hjernen, tarmen og immunsystemet er involveret i sygdommen, og at man ofte kan finde inflammation i kroppen. Stress er ligeledes ofte en del af den funktionelle lidelse, og stress kan sætte en kaskade af signalstofproduktion i gang, der ved vedvarende stress kan medføre inflammation i kroppen. – Mange med histaminintolerance giver også udtryk for, at deres intolerancesymptomer er kommet i forbindelse med stress og forværres ved stress!
Er histaminintolerance faktisk en funktionel lidelse? Meget kunne tyde på det. Mange med histaminintolerance har også diagnoser som leaky gut, irritabel tyktarm eller andre mave-tarm udfordringer, flere fødevareintolerancer, uforklarlige organ/led og muskelsmerter, hjernetåge, hukommelsesproblemer etc., hvoraf en del lidelser er diagnosticeret under funktionelle lidelser.
Krydsfeltet mellem funktionelle lidelser og histaminintolerance Nogen mennesker oplever lidelse der indbefatter en inflammatorisk tilstand, som de får diagnosticeret som en funktionel lidelse, og de ved ikke at de faktisk har et histaminoverskud i kroppen, som kan være forklaringen på nogle af deres symptomer, mens andre finder frem til at deres lidelser udspringer af et histaminoverskud, men får aldrig diagnosen funktionel lidelse, selv om deres lidelser egentlige kunne udløse det!
Hvorfor karakterisere histaminintolerance som en funktionel lidelse? Dels giver det mennesker med histaminintolerance en adgangsbillet til det officielle sundhedssystem, idet funktionelle lidelser nu kan diagnosticeres og behandles i alle regioner. Histaminintolerance diagnosticeres ikke af sundhedsvæsnet i dag, hvilket betyder at der er for lidt viden om udfordringerne med histaminoverskud i kroppen, og de der rammes, men ikke forstår hvad der ramte dem, mistrives og føler sig overset i sundhedssystemet. Ved at få en diagnose og kunne tale med professionelle behandlere om symptomer og behandlingstilbud kommer der ro på systemet, og dermed en mulighed for en forbedret livskvalitet.
Der er meget ikke-valid information om histaminintolerance på internettet, som læses af mennesker med mærkelige komplekse fysiske problemer, som de ikke kan få diagnosticeret og føler de selv må gætte sig til. Når man har smerter og andet ubehag dagligt, når man næsten ikke kan klare at håndtere arbejde, studier, familien osv., så søger man en forklaring! Nogle af de forklaringer man kan finde på internettet om histaminintolerance er desværre ikke med til at forbedre livskvaliteten, men snarere med til at forværre den, og give flere symptomer. Kosten er i centrum, men når du bevæger dig ud af en vej med megen restriktion i kosten vil du oftest opleve at kroppen bliver mere og mere fødevare-intolerant i stedet for det modsatte. Og til sidst rammer man en mur af opgivenhed, der kunne have været undgået med muligheden for at tale med professionelle om ens udfordringer!
Mulig behandlingaf histaminintolerance Funktionelle lidelser er undersygdomme til Bodily distress syndrome (kropslig stresstilstand), og beskrives som en bio-psyko-social opstået lidelse, en sygdom der omfatter hele mennesket.
Research på histaminintolerance kunne tyde på, at den lidelse også er en bio-psyko-social opstået lidelse.
Stress og inflammation går igen i forskningsbaserede beskrivelser af funktionelle lidelser og histaminintolerance (Danmark er bagud med hensyn til forskning i histaminintolerance, mens de engelsksprogede lande har en del forskning på området). Og det samme gør teorier om at hjernen er blevet overbelastet af for meget stress, for mange signaler om kropslige problemer over for lang tid, så hjernen til sidst tolker alle input som trusler, med smerter som konsekvens. Et så udfordret liv kan også give store psykiske og sociale problemer, hvilket giver stress, og så ruller lavinen…
Den bio-psyko-sociale model På de regionale centre for funktionelle lidelser behandler man derfor mennesker med funktionelle lidelser efter en bio-psyko-social model, der omfatter træning, kognitiv terapi, medicin, mindfulness, og i nogle tilfælde hjælp til at komme tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Alt efter hvor syg man er tilbydes elementerne i forskelligt omfang.
Hvorfor tilbydes den type behandling, med f.eks. kognitiv terapi? Fordi når man gennem længere tid har været syg med mange forskellige og ubehagelige lidelser, og haft svært ved at forklare omgivelserne ens sygdom der ikke har en diagnose, skal der ofte også sættes ind psykologisk for at man genvinder følelsen af kontrol og sygdommen og livet. Desuden er stress et hyppigt element i funktionelle lidelser og histaminintolerance, og her kan kognitiv terapi være hjælpsomt. Forskning i funktionelle lidelser har også vist, at fysiske eller mentale traumer kan være en årsag til udvikling af funktionelle lidelser (der er en tæt forbindelse mellem traumer/stress, og udvikling af fysiske lidelser), og her kan kognitiv terapi eller traumebehandling være meget relevant.
En del mennesker med funktionelle lidelser har også mistet arbejdet eller er gået i stå på en uddannelse, har måske fået familieproblemer, og så kan det være relevant med hjælp til at genvinde ens sociale liv.
Det er min opfattelse at mennesker med svær histaminintolerance kunne have hjælp af den type indsats.
Biologisk-fysisk vejledning/kostvejledning Jeg finder at man har for lidt fokus på kostvejledning i den bio-psyko-sociale model. Forskning i hjerne-tarm forbindelsen har påvist, at tarmens velbefindende spiller en stor rolle i både det fysiske og psykiske velbefindende. Læs mere her!
70-80 % af vores signalstoffer (styrer bl.a. det psykiske velbefindende) produceres i tarmen, vel at mærke når de tarmbakterier som styrer denne produktion har det godt. Og det har de, når vi spiser grønt, fiberrigt og alsidigt.
Der forskes lige nu meget i, hvordan netop tarmbakterier kan spille en rolle i etablering af et stærkt mentalt velbefindende, og hvordan stærke tarmbakterier kan medvirke som et værn mod stress og de negative mentale konsekvenser af stress. Læs mere her!
Det er ikke indtænkt i den bio-psyko-sociale model – og det er i min optik en mangel!
Hvad skal du gøre, hvis du lider af histaminintolerance, og behøver hjælp? Måske kan du få din læge overbevist om, at du har en funktionel lidelse, og dermed blive henvist til et af de regionale centre, og få hjælp. Ellers anvend nogle af de elementer der indgår i centrenes behandling.
Få hjælp til stresshåndtering og andre mentale udfordringer via kognitiv terapi eller mindfulness.
Styrk din fysik med blid træning, for det er så vigtigt at holde kroppen muskulært velfungerende. Det kan f.eks. blot være opmærksomhed på at bruge din krop hver dag i daglige gøremål som gå på trapper, gå- og cykelture, let rengøring, let havearbejde, leg, små træningsøvelser ved skrivebordet/spisebordet/køkkenbordet mens du laver andre gøremål…
Spis den rette kost, og det er ikke eliminering, men inklusion. Grøntsager, frugt, frisk kød og fisk, gode mejeriprodukter, æg med videre rummer ud over vitaminer og mineraler og makronæringsstofferne kulhydrat, fedt og protein også antioxidanter, fytokemikalier, polyfenoler, quercetin etc. som er essentielle for kroppens skabelse af anti-histamin. Anti-inflammatorisk kost, kost baseret på uforarbejdede fødevarer (ikke industrielt producerede), masser af farvestrålende og fiberrigt grønt og frugt, kvalitetskød og fisk i fornuftige mængder, fermenterede fødevarer, fuldkorn med mere, modvirker inflammation og styrker din krops evne til at nedbryde histamin. Der er nogle få regler for elimination (ex. genopvarmet mad), der giver mening, og så skal du være meget opmærksom på, om eventuelt medicin du får i virkeligheden udløser histamin. Du kan finde oversigter over dette på histaminintolerance.dk.
Desuden er sund kost den bedste selvmedicinering mod mentale udfordringer, idet sunde tarmbakterier producerer signalstofferne dopamin, serotonin og melatonin, som kan støtte et mentalt velbefindende.
Du er velkommen til at kontakte mig for hjælp til en plan, hvis du er gået i stå i forhold til dine udfordringer. Jeg tilbyder en 360 graders indsats med både kostvejledning, traumehåndtering, stresshåndtering, kognitiv terapi, og hjælp til at få en plan for afhjælpning af eventuelle sociale udfordringer i forbindelse med ex. job og uddannelse.
Min historie samt noget generel viden og gode råd!
Min barndom, i hvert tilfælde efter min 9. år, var traumatisk på grund af psykisk sygdom og misbrug hos min mor. Før mit niende år havde hun været en almindelig hjemmegående mor, sådan oplevede vi det i hvert tilfælde, men hendes psykiske problemer og misbrug var reelt langsomt vokset til det tog overhånd. I starten betød det ensomhed, bekymring og sorg, fordi min mor var indlagt en del gange. Jeg savnede hende, men var samtidig bange for at hun skulle komme hjem, for så kunne misbruget pludselig opstå igen, og det var helt uhåndterbart for et barn.
Som årene gik og det blev klart at hendes problemer og misbruget ikke var behandlingsbart (sådan udtrykte psykiatrien sig) blev usikkerhed hverdagskost, og ubehagelige episoder noget vi skulle leve med. Min far anede ikke sine levende råd, og lukkede derfor delvist øjnene for misbruget, hvorfor det blev en byrde for os unger, der var hjemme (efter skole) hos hende. Far kom først hjem efter arbejde (efter 17), og da havde jeg lavet maden og sendt min mor i seng, hvis vi var i en slem periode. Vi havde også gode perioder, heldigvis, hvor vi levede som andre middelklassefamilier. Jeg var derfor overbevist om, at ingen, selv min bedste veninde, viste hvor slemt det stod til hos os. Jeg talte ikke med nogen om livet derhjemme, og vi talte heller ikke om det indbyrdes i familen. Denne tavshed og den usikkerhed som fulgte med, at vi aldrig viste om det var en god dag eller en lortedag, når vi kom hjem fra skole, tog hårdt på mig, men jeg anede ikke hvor jeg skulle gå hen og snakke om tilstanden i vores hjem og min smerte.
Først da jeg flyttede hjemmefra begyndte jeg at tale med andre om min opvækst, og alle de psykiske udfordringer der fulgte med denne opvækst. I starten talte jeg mest med vildt fremmede om det, for af en eller anden grund var det det letteste, og stille og roligt gik det op for mig, hvilke belastninger vi var vokset op med. Senere talte jeg med nære veninder og venner, kærester og til sidst psykologer om oplevelserne – og forstod at mit liv var formet for evigt af disse traumer. Ikke sådan at det ikke er muligt at leve et godt liv trods oplevelserne, men de har afsat både fysiske og psykiske mærker, som jeg lever med.
Jeg har siden de sene teenageår lidt af irritabel tarm, en vis grad af endometriose og allergier. Sygdomme man i dag ved skyldes kronisk inflammation, og endometriose og allergier betragter som autoimmune sygdomme, det vil sige inflammationssygdomme, hvor kroppen angriber sig selv. Inflammation er en del af kroppens naturlige forsvar mod infektion, irritation, toksiner og lignende. Hvis immunforsvaret forstyrres, og ikke kan holde infektioner på afstand, opstår en kronisk inflammation, der kan resultere i smerter og vævsbeskadigelse. Langvarig stress er i høj grad immunforsvars-forstyrrende, så mine sygdomme er ikke kommet ud af det blå, men på grund af en stresset opvækst.
Ved stor belastning, læs: stress, producerer vi mange signalstoffer, f.eks. kortisol, adrenalin, nonadrenalin, hvilket hjælper os ved en fysisk kritisk situation som eksempelvis angreb af et dyr eller menneske. Men hvis belastningen bare fortsætter og fortsætter, og der ikke sker en udløsning af lettelse (vi slap fra forfølgeren), så skader disse (stress)stoffer kroppen. Især kan store mængder kortisol belaste vores krop. De frigivne signalstoffer påvirker tarmbakteriefloraen i en uheldig retning, hvilket igen påvirker vores psyke i en negativ retning. Dette fordi tarmbakterier påvirker vores generelle helbred som så igen påvirker vores immunsystem, det endokrine system (cellekommunikation) og det metabolismen (energiomsætningen), som så igen påvirker tarmbakterierne. En cyklus, som er er til gavn for os, når vi er i balance, men som bliver en negativ cyklus, når vi er stressede.
De belastende fysiske konsekvenser kan være: et udfordret immunsystem, stigende inflammation, diverse inflammationsskabte sygdomme, og lette eller svære autoimmune sygdomme. De belastende psykiske konsekvenser kan være: vi føler os stressede, trætte, glemsomme, kede af det, måske depressive og angste, mister lysten til at være sammen andre, bliver indelukkede.
Symptomer som jeg i dag kan se at jeg sloges med allerede fra mit tiende år, og som blot accelererede indtil jeg med hjælp forstod, hvilken ond cirkel jeg var havnet i. Og forstod, at jeg selv måtte bryde den gennem en holistisk tilgang. Det er så lettere sagt end gjort, for de fysiske og psykiske symptomer skabt af langvarig stress er svære at arbejde med. Et af de sværere problemer, som jeg slås med er ”leaky gut”, utæt tarm, som opstår fordi slimlaget på indersiden af tarmene slides ned af ubalancerne i tarmene, hvilket tillader større partikler, end naturen havde tænkt sig at passere fra tarmen og ud i blodbanerne. Det skaber frygt og forvirring i din krop = inflammation, risiko for lette eller svære autoimmune problemer og en forøget risiko for at du ikke kan bekrige bakterier og vira, der kommer ind i din krop. Ved mig viser det sig som endometriose, allergi og problemer i fordøjelsen, særligt i tyktarmen.
Leaky gut formindsker man både ved at arbejde stressforebyggende og via kostændringer. Den kost og livsstil jeg anbefaler på min hjemmeside, forebygger eller lindrer leaky gut, og er måden jeg selv lever på.
Jeg fik først sent i livet en forståelse for sammenhængen i mine udfordringer, så det er ikke sandsynligt, at jeg kan helbrede mig selv, men jeg kan mindske problemerne, og derved få et betydeligt bedre, sundere og mere smertefrit liv. Der er stadig allergier og fordøjelsesproblemer at håndtere (endometriosen er er aftaget, næsten væk, med overgangsalderen), men nu forstår jeg problemernes udspring, og kan behandle dem med færre og mindre ubehag til følge. I øvrigt: jo yngre du er, når du tager fat på en selvhelbredende livsstil, jo bedre vil din krop respondere.
Den holistiske tilgang. Der er som sagt konstant kommunikation mellem tarmen og vores psyke. Så en ændret livsstil handler i mit tilfælde også om stressforebyggelse. Min leaky gut udfordring er måske arvelig – noget tyder på det – , men det er på grund af stress, at det har udfoldet sig til at være udspringet for mine helbredsproblemer. Så jeg arbejder med roden, min stress.
Mine barndomstraumer er færdigbearbejdede. De har tæret på mit helbred, gør det stadig, som jeg lige har beskrevet det, men nu er det indirekte. Traumerne er gennemtalt og tilgivet. Mit mentale landskab er ikke længere tåget af uforståelig smerte, jeg kan fokusere på det gode i livet, og arbejde med mig selv, når behovet er der. Fordi jeg kender landskabet.
Har i årevis dyrket lange gåture med hunden, hvor tankerne flyder uden mål og med. Jeg er ikke god til meditation, men disse gåture kommer tæt på. Desuden dyrker jeg aftenbøn, bygget over et ordmæssigt ritual, kan også gentages i urolige nætter, hvilket også er tæt på meditationsteknik. Jeg er blevet god til at bære over med mig selv, bruger ikke tid på skyld og skam, men erkender min verden som den er, og bevæger mig videre. Ikke uden læring, men uden at være tynget.
Vores retræte fra det ordinære arbejdsmarked, som beskrevet tidligere her på Facebook, er også en del af denne stresshåndtering. Jeg er ikke god til at gå på kompromis, når jeg er i et arbejde, så får den hele armen, langt ud over stressgrænsen. Jeg har ikke kunnet finde en vej til at undgå dette, så for at få ro i livet og en optimal livskvalitet fysisk og psykisk har jeg valgt et liv som selvstændig, hvor jeg planlægger arbejdsbyrden. Der er tid til børnebørnene, de er fysisk trættende, men de giver livskraft.
Hvad kan du bruge min historie til? Forhåbentlig til at se at traumer i bagagen tærer på både det fysiske og psykiske helbred. Måske til at se, at nogle af dine helbredsudfordringer er betinget af traumatiske eller skelsættende begivenheder i dit tidlige liv. Eller traumatiske begivenheder der skete lige for lidt siden. Jo mere stress vi lever under, jo mere konsekvensfremkaldende slår voldsomme begivenheder til, og svækker helbredet!
Men du er ikke fanget i en ubrydelig fælde. Du kan arbejde dig tilbage, måske ikke til helbredelse, men til et godt helbred. Og husk at arbejde for det gode helbred er holistisk, for vores fysisk og psyke er dele af samme helbredsstyrende cyklus.
For yderligere faglige input, læs artikler om stress og tarmstyrkende kost på min hjemmeside.
Du er velkommen til at kontakte mig for hjælp på din helbredsrejse, info@sundmadsundtliv.dk.
Eller læs her: ifm.org/news-insights/stress-trauma-and-dysbiosis-connecting-the-gut-brain-axis-to-autoimmune-disease/
Nicole LePera: theholisticpsychologist.com/blog/ instagram.com/the.holistic.psychologist/ Eller i hendes bog: ”Gør dig fri af fortiden”, oversat til dansk.
Endnu en bog herom: “Rejsen hjem, befri dit indre barn
Inflammation i kroppen er hensigtsmæssig, hvis vi har en infektion, et sår, et brud på en knogle, eller en virus/bakteriel sygdom! Men mange af os har inflammation i kroppen på grund af forkert kost, for meget alkohol, for stillesiddende livsstil og eller alt for meget stress.
Vi er afhængige af inflammation, for den skal redde os, når vi rammes af en infektion eller et kropstraume. Men når inflammationen løber løbsk og angriber vores egen krop i form af leddegigt, allergi, intolerancer, astma eller andre autoimmune sygdomme, så er inflammationen løbet af sporet. Og, i dag ved man, at hjerteproblemer, overvægt, diabetes, demens, depression, kræft og måske endda autisme, alle er sygdomme, hvis udgangspunkt er inflammation, der er ude af kontrol.
Bekæmp den uhensigtsmæssige inflammation med:
Uraffineret mad, fuldkorn, masser af plantebaseret mad
Sunde fedtstoffer
Motion
Aktiv afslapning
Bekæmpelse af allergier og intolerancer
Probiotisk mad, eventuelt probiotisk kosttilskud
En daglig multivitamintabelet
1. Undgå højt raffineret mad, det vil sige færdigmad af ringe kvalitet med masser af madkemi, og hvor de naturlige madkomponenter er nedbrudt for at blive opbygget til noget, der øger smag og holdbarhed – for fødevareindustriens skyld! Hvilket er en ptentielt inflammations-trigger. Kig altid bag på frostmad, dåser, brød, kage, kiks i poser/pakker, for at se om det indeholder ingredienser, du ikke kan genkende. Hvis ja, så køb det ikke. Undgå færdignudler, bouillonterninger, færdige saucer i poser og glas, de er fyldt med smagsforstærker, konservering, og dårlige fedtstoffer. Undgå slik, det er fyldt med farvestoffer, kemi, raffineret sukker, smagsforstærker etc. Lav selv din lasagne, halvfabrikata lasagne rummer f.eks. hydroriserede proteiner, det vil sige proteiner, som er nedbrudt og genopbygget, hvilket gør proteinet fremmed og uigennemskuelig for din krop, noget nogle forskere mener kan føre til intolerancer og overvægt. Fuldkorn og plantefibre er guf for dine sunde tarmbakterier. De producerer hormoner og signalstoffer, som vi bruger til at opretholde en velfungerende krop og et godt humør. Desuden sikrer de gode tarmbakterier et effektivt slimlag på indersiden af dine tarme, hvilket er det bedste forsvar mod allergier og fødevare intolerancer. Der er mere end 25.000 fytokemikalier i planter, og de er alle potente anti-inflammatorer!
2. Spis sunde fedtstoffer, som koldpresset oliven, avocado-, kokos- – og rapsolie. Spis oliven og avocado. Spis gammeldags kværnet smør, i beherskede mængder. Spis fede fisk som laks, sardin, makrel, sild, både frisk, frossen og på dåse. Spis nødder, kerner og frø (solsikke, græskar, chia, hørfrø…). Spis øko æg, de er fyldt med vitaminer, mineraler og sundt fedt. Spis mørk chokolade. Spis øko yoghurt med høj fedtprocent, det er både probiotika og sundt fedt.
3. Bevæg dig hver dag, gå, cykel, løb, dans, dyrk gymnastik, styrketræning, tag trappen, gør rent, ryd op i haven, leg med dine børn eller børnebørn. Moderat bevægelse med let forøget puls og lidt sved på panden er lig med et sundt kredsløb, hvilket til en vis grad modvirker usund inflammation. I dag taler man om at inaktivitet er lige så skadelig for kroppen som rygning, så det er bare med at komme op af stolen!
4. Aktiv afslapning er mindfulness, meditation, og tænkepauser fra en hektisk hverdag. Ikke alle har gavn af at sidde stille og trække vejret dybt med hjælp fra meditation, for nogen er det faktisk mere stressende end det er afslappende. F.eks er det at at bruge tid i haven, lege med sine børn, male akvarel, strikke eller lufte hunden også aktiv afslapning, for princippet er at få dine tanker væk fra hverdagens travlhed og få fokus tilbage til nuet. Afslapning handler om at kende og lytte til sin krop. Det er lige så okay at finde ro i aktiviteter, som det er at smide bagenden ned på en yogamåtte og lave vejrtrækningsøvelser.
5. Bekæmpelse af allergier og intolerancer sker gennem en alsidig kost, med fokus på en høj plantediversitet og mange kostfibre. Som du kan læse under punkt 1 (og uddybet her og her), så fodrer plantefibre dine gode tarmbakterier og skaber derved mulighed for en naturlig hormon- og signalstofproduktion og et godt tykt slimlag i tarmen – hvilket begge dele er en forudsætning for at bekæmpe allergi og intolerancer (og autoimmune reaktioner), som er skyld i inflammation. Læs mere her og her.
6. Spis probiotisk mad, især fermenteret mad, for det fodrer i høj grad de gode tarmbakterier. Fermenteret mad er bl.a. yoghurt, hytteost, kefir, kimchi, kraut, kombucha, parmesanost, tempeh, æblecidereddike og surdejsbrød. De mælkesyrebakterier, der oftest dominerer i fermentering af madvarer, er sunde for dig. De har en probiotisk effekt, og mælkesyrebakterierne øger optagelsen af næringsstoffer som B12-vitamin, K-vitamin, magnesium, kalk og jern. Mælkesyrebakterierne producerer desuden såkaldte peptider, der hæmmer og dræber uønskede bakterier.
7. Vitaminer og mineraler er vigtige i bekæmpelse af inflammation. Men vores kost er idag er desværre præget af tiltag til storproduktion og stordistribution, hvilket betyder: uetisk produktion af dyr (stordrift der stresser dyrene og nedsætter deres sundhed, hvilket forstærkes gennem dyrenes kost, som er fremstillet til stordrift og uden øje for sundhed), pesticider, krav om langtidsholdbarhed opnået gennem madkemi/hydrorisering mv. – og vores kost er blevet meget ensidig. I dag styres store dele af verden fødevareproduktion af ret få store fødevareproducenter, og de fokuserer ensidigt i madproduktion ved hjælp af ret få fødevarer, som eks. hvede, majs, der indgår i utrolig megen madproduktion. Vi har brug for diversitet med vitale og potente vitaminer og mineraler til sunde tarme og inflammationsbekæmpelse. Spis derfor en god multivitaminpille, til sikring af et bredt vitamin- og mineralindtag, gerne en vegans vitaminpille, da de hovedsaligt anvender naturligt forekommende vitaminer.
Gå i gang med disse 7 punkter, det er en god begyndelse på bekæmpelse af inflammation i din krop!
Inspiration fra: Funktionel mediciner Dr. Mark Hyman, drhyman.com Forskervirksomheden Zoe, joinzoe.com Kræftens bekæmpelse Dr. Will Bulsiewicz, theplantfedgut.com
Autoimmunitet er en tilstand, hvor vores immunsystem overreagerer på kroppens eget væv, og skader det ved angreb af inflammationsceller. Det sker ved alvorlige sygdomme som multipel sclerose, diabetes, rygsøjlegigt, psoriasis, psoriasisgigt, og inflammatorisk tarmsygdom som Crohn og colitis ulcerosa– men det sker også ved allergier og intolerancer, hvor eksempelvis kronisk nældefeber, astma, kuldeallergi, kraftig eksem, svære fødevareintolerancer og histaminintolerance kan være stærkt livsforringende.Altså kan autoimmune sygdomme ses som et spektrum fra livstruende sygdomme til sydomme, der giver et stærkt forringet hverdagsliv.
Hvorfor er det vigtigt at se allergier og intolerancer som en autoimmun sygdom? Et, fordi det er vigtigt at vi selv tager vores allergier og intolerancer alvorligt, og dels også fordi det er vigtig at vores sundhedssystem tager disse sygdomme alvorligt. Allergi og intolerancer betyder, som ovenfor beskrevet, i mange tilfælde lav livskvalitet, og det er ikke acceptabelt – og ikke nødvendigt.
Der har været forsket ret lidt i allergier, og man kan få meget lidt hjælp til lindring af disse lidelser hos de fleste praktiserende læger. Jo, man kan få hjælp til at finde allergimedicin, men selv på det punkt ved mange læger meget lidt om de forskellige produkters optimale anvendelse. Men meget få læger kan anvise (eller anviser) en sundere levevis som et middel mod allergier.
Intolerancer som fødevarerintolerancer, glutensensibilitet og histaminintolerance, ved det officielle sundhedsystem stort set intet om. Og det er svært at få lægelig hjælp til et bedre liv med den type lidelser, man er henvist til et alternativt marked, hvor buddene på et bedre liv svinger fra seriøse tilbud til mere bizare bud.
Derfor vil det være godt, hvis allergier og intolerancer klassificeres officielt som autoimmune lidelser, som det offentlige sundhedssystem interesserer sig for og kan medvirke til at helbrede eller lindre.
Det er dog muligt med en sund levevis, at få langt bedre hverdagsvelvære ved allergi og intolerance! Vi mennesker er bio-individuelle, vores DNA-struktur, genetik og epigenetik er forskellige, og derfor er vejene til et fysisk og psykisk velvære individuelle. Selvfølgelig er der nogle sunde “hovedveje” vi alle med fordel kan følge, men der er tilgange til sundhed som er individuelle. det vender jeg tilbage til.
Først lige lidt fokus på vores immunsystem, der er er overaktivt ved autoimmune sygdomme.
Vores immunsystem er tænkt til at beskytte os mod vira og bakterier, så hvorfor opfatter det pludselig vores egen krop som en fjende?
Der er faktisk ikke noget pludseligt ved det! Mange oplever en vis grad af autoimmun aktivitet mange år før de får det så dårligt, at de efterspørger en egentlig diagnose hos en læge.
Det videnskabelige tidsskrift NatureMedicin estimerer at 25 % af os har dysfunktioner i immunsystemet, herunder autoimmun aktivitet. Mange er ikke diagnosticeret med autoimmune lidelser, men hvis de ikke ændrer på deres levevis, vil en autoimmun lidelse formodentlig blive resultatet.
Man ved ikke præcis, hvorfor mennesker får en autoimmun sygdom, men hovedteorien går på, at genetisk svagheder vækkes af en imunsystemrespons på påvirkning som er farlige for kroppen, som f.eks.: bakterier, vira, miljøgifte, forurening, madkemi, gærsvamp, skimmel, parasitter, traumer eller langvarig stress. Sådanne faktorer kan kompromittere vores slimhinder så disse ikke fungerer optimalt og ikke kan holde farlige fremmedlegmer (de lige omtalte) ude, og der kan af samme grund opstå leaky gut, utæt tarm, da tarmen er vores største slimhinde. Når kroppen skal slås med uønskede fremmelegmer kommer den let til at opleve uskyldige elementer som farlige elementer, og så træder immunresponsen i gang, og kroppen angriber de slimhinder, som den tror er kompromitteret af “farlige fremmedelementer” (læs: uskyldige elementer).
Ved allergier og intolerancer angriber kroppen sig selv ved mødet med nogle i virkeligheden ufarlige elementer som støv, naturligt forekommende skimmel, dyrehår, pollen, fødevarer, histamin, varme, kulde, vand, nikkel med mere. Og kroppens angreb på disse elementer udløser nogle af følgende reaktioner: løbende og kløende næse og øjne, astma, hovedpine og migræne, ledsmerter, ondt i maven, nældefeber, rødmen, eksem, diarre, forstoppelse, opppustethed og mavesmerter, hjertearytmi, problemer med temperaturregulering, “hjernetåge”, eller psykiske udfordringer depression. – Meget velværetruende symptomer!
Det tidligere syn på genetik var, at havde din familie et bestemt sygdomsproblem, var det kun et spørgsmål om tid, før du selv fik det. I dag ved vi, at det er et forsimplet syn på genetik. Forskning har vist, at miljøfaktorer, både fysiske og psykiske, påvirker DNA’ets udvikling. Genetik kan os disponerede for autoimmune sygdomme, men det er dine livsstilsvalg og dit miljø, der afgør om generne for sygdom bliver tændt eller forbliver slukkede. Dette ses tydeligt i tvillingestudier, hvor tvillingernes ens gener udviklinger sig forskelligt, alt efter deres livsstil og miljø.
Vores gener er under pres – hvilket kan være en del af forklaringer på øget autoimmunrespons! Vores DNA har stort set været det samme i hundrede tusinder af år, men i de sidste 100 år er der pludselig sket noget på den front. Tilvæksten i miljøgift, farlige kemikalier, stærkt raffineret og bearbejdet mad, høje stressniveauer, har sat vores DNA og sundhed under pres med flere autoimmune sygdomme til følge, siger aktuelle forskningsteorier.
Eksempel: TH 17 cellen er en del af vores immunsystem. Den bekæmper bakterier og svampe, men når den overaktiveres kan den måles i kritisk høje niveauer ved visse autoimmune sygdomme. Hvad har gjort dem overaktive? Forskere har fundet ud af at en kost med meget salt (findes ofte i stærkt forarbejdet mad) har en negativ indflydelse på TH17 cellen, og at det kan skabe autoimmun respons.
Dette er bare et eksempel på et mismatch mellem vores gener og vores moderne livsstil – her ved at vores oldgamle gener kan ikke håndtere den uhensigtsmæssige moderne kost (læs her: fastfood, præfabrikeret mad af lav kvalitet…).
Hvordan undgår jeg disse autoimmunne reaktioner i min krop? Ved at arbejde på, at berolige kroppens immunsystem. Din krop vil være mindre i alarmberedskab, hvis du fjerner de udefrakommende faktorer, der får den til at udløse sit immunforsvar i alt for høj grad: Fjern miljøgifte i hjemmet og omgivelserne, så vidt muligt. Ryg ikke og drik alkohol med måde. Spis sundt, læs mere nedenfor! Få masser af søvn. Stress mindre og prøv at finde tid til at være mindful og spirituel. Motioner regelmæssigt, gerne både blidt og med lidt puls på.
Spis sundt – gør mad til medicin – hvordan? “Du er hvad du spiser” er tæt på at være en sandhed, så lad maden være et af, eller måske det, væsentligste redskaber til at skabe ro i din krop.
De sunde hovedveje, det der gælder for alle, er: Undgå pesticider ved at spise økologisk, så vidt muligt, og spis dansk, da vi Danmark anvender færre pesticider end mange andre lande.
Undgå madkemi ved ikke at spise fast food og færdig mad af ringe kvalitet. Lav din mad selv, det er allerbedst – eller køb måltider ved leverandører, der bruger økologisk og sunde råvarer.
Spis masser af grønt og frugt. Grøntsager indeholder vitaminer, mineraler, fytokemikalier og antioxidanter, der styrker din krop. Fytokemikalierne er planternes forsvar mod insekter og andre trusler, og de har vist sig også at tilbyde beskyttelse til vores kroppe. Spis i alle farver, da farvestofferne som er et element i fytokemikalierne, i maden også har en positiv indvirkning på din krop og sundhed.
Drik vand, urtete, te og kaffe uden pesticider og af god kvalitet. En hydreret krop har det bedst! Drik også gerne naturvin og økologisk øl, og undgå kemi i din vin alkohol.
Din individuelle sundhed: Det er på dette område, at du virkelig kan vinde noget rent helbredsmæssigt. Når du spiser den kost, som er bedst for DIG, så er gevinsten ro i kroppen og mindre inflammation, læs mindre allergi og intolerance.
Om du skal spise en traditionel kost, paleo, lchf, keto, vegetarisk, vegansk eller noget helt andet, det skal du selv afgøre. Prøv at mærke dig frem til, hvad der er bedst for dig og din sundhed. Ikke den sundhed du kan læse om, men den sundhed der giver dig det største velvære fysisk og psykisk. Diæter, som du ikke er blevet rådgivet til og i af en professionel, kan stresse din krop voldsomt, og gøre din udfordringer større.
Før gerne dagbog over din mad, og den virkning den har på din krop, og bemærk således at mad både kan gøre dig dårlig og modsætningsvist kan øge dit velvære betydeligt.
DET ER VIGTIGT AT SPISE ALSIDIGT, det er det bedste forsvar for din krop! Sundhed er både de rigtige makro- og mikronæringsstoffer, mineraler, sporstoffer med videre, og de findes i den brede pallet af fødevarer.
Diæter der udelukker bestemte fødevarer som “gift” giver ikke mening i en bred kontekst. Det bliver en slags hønen og ægget problematik, for hvis ikke dine slimhinder og dine tarme bliver næret og beskyttet af alle de relevante elementer i din kost, så reagerer de oftest med inflammation, hvilket kan gøre dine immunreaktioner voldsommere. Relevante emner er både kulhydrater fra grønt/frugt, prebiotika/fibre (korn/fuldkorn/glutenfri fuldkorn/nødder, kerner…), sunde fedtstoffer og sundt protein fra kød, mejeriprodukter, fisk, eller bønner og linser. Og probiotika som fermenteret mad, kombucha, kimchi, surdejsbrød mm.
Hvis du mistænker konkrete fødevarer eller fødevaretyper for uhensigtsmæssige for dig, så prøv at eliminere dem fra din kost 2-4 uger, og mærk efter hvordan du så har det. Introducer dem så igen i din kost, og mærk hvad reaktion din krop giver dig. Ofte er det også muligt at genintroducere fødevarer igen efter en rum tid, uden at få en negativ kropsreaktion. Dette gælder selvfølgelig ikke for mennesker med hvedeallergi, mælkeallergi, cøliaki eller laktoseintolerance, men kan f.eks. godt gælde for mennesker der har lidt under glutensensitivitet og forskellige fødevareintolerancer. Sådan finder du ud af, hvad der er godt og skidt for din individuelle sundhed lige nu. For hvad du tåler kan ændre sig over tid med andre faktorere i dit liv, så derfor må du hele tiden, eller hyppigt, mærke efter hvad der giver dig det største kropslige velvære.
Husk at når din krop er glad for det du spiser, så finder den ro, og vil ofte belønne dig ved ikke at at “overfalde” din krop i utide! Diagnostisk sker der det, at dit immunsystem falder til ro, og kun reagerer når det er nødvendigt. Det vil sige, når eller hvis din krop bliver såret eller udsættes for bakterier, vira, parasitter eller gift, og det forstår at det ikke skal lave bål og brand ved mødet med ufarlige elementer, som det sker ved allergier og intolerancer.
Psykiske faktorer som traumer og stress kan ligeledes spille ind ved voldsomme immunreaktioner og inflammation. Men det kræver en anden artikel at forholde sig til. Dog gælder de samme råd for sund kost, som således også kan bidrage til at hæmme psykiske problemer.
Inspiration til artiklen fra: Dr. Will Cole, læge og udøver af funktionel medicin, www.drwillcole.com. “Kronisk sund” af Pia Norup, læge og udøver af funktionel medicin.
Man kan absolut hjælpe sig selv til et stærkere helbred, hvor de allergiske reaktioner formindskes meget!
Nogen får allergier tidligt i livet, andre udvikler det mere pludseligt i voksenalderen, enten som allergi eller intolerance. Tidlige allergier hænger ofte sammen med genetisk disponering i kombination med udefrakommende faktorer, mens allergier og intolerencer vi får senere i livet ofte opstår som en reaktion på faktorer i vores miljø.
Man kan være arveligt disponeret for allergi, men man ved i dag, at der skal ydre faktorer til for at udløse allergi, intolerance, eksem, man bliver ikke allergiker bare fordi det er familien.
Forskning tyder på at allergier, intolerancer og eksem kan hænge sammen med eksempelvis påvirkning fra forurening, kemi fra hjemmet, rengøringsmidler og kosmetik – og kemi i den mad vi spiser. Alt sammen noget der kan igangsætte uhensigtsmæssige reaktioner i vores krop, som fører til en langt mindre fysisk tolerance overfor irriterende elementer udefra, så som pollen, dyrehår, støv, parfume, gluten, nikkel, vand etc..
Desuden kan traumer, langvarig stress og en presset mental tilstand yderligere forringe vores modstandskraft, så vi bliver allergikere, enten som børn, unge eller voksne. Risikoen er størst, hvis der er en arvelig disponering, men eksem, allergi og intolerence kan også opstå hos mennesker uden arvelig disponering.
Hvad sker der i kroppen ved allergi og intolerence? Kroppen reagerer med en voldsom inflammationslignende reaktion på ret uskyldige elementer som pollen, dyrehår, støv, vand, nikkel, parfume, gluten, mælkesukker, histamin, fisk mv.
Vi har celler i kroppen, der sørger for hvide blodlegmer og andre “krigere”, en inflammatorisk proces, hvis vi udsættes for bakterier og vira, der skal bekæmpes, hvilket er godt, for det kan redde vores liv. Dette ses ved alt fra et sår, et brud på en knogle, influenza, lungebetændelse, Corona etc. Men ved allergi og intolerance går der noget galt med denne fine forsvarsmekanisme. Kroppen reagerer med masser af krig og inflammation på elementer, der reelt er ufarlige for kroppen. – Hvorfor? Fordi kroppen er så belastet i forvejen, så inflammeret, at irritationen fra f.eks. pollen, støv og dyrehår, opfattes af kroppen som et farligt element, der skal bekæmpes. Og da kroppen i forvejen er i alarmberedskab, så går den direkte fra 0 til 100 med krigsførsel overfor det den ser som et farligt element. Kroppen går i et inflammtionsberedskab, der giver reaktioner som hovedpine, ondt i kroppen, rødmen, kløe, eksem, hoste, åndenød, astma, ondt i maven, madintolerencer, diarre, træthed, “tåge” i hjernen, glemsomhed m.m.
En reelt unødvendigt reaktion, og meget ubehageligt og truende for ens livskvalitet!
Den inflammerede krop! Hvorfor bliver kroppen så belastet, at den kaster sig ud i et helt unødvendigt voldsomt inflammationsberedskab ved mødet med disse ret udskyldige elementer?
En forklaring er det man kalder “leaky gut” eller utætte tarme, og det kan opstå på grund af nedenstående forklaringer. Fra forskning ved man i dag, at utætte tarme spiller en rolle i udviklingen af autoimmune sygdomme, herunder allergier og intolerencer. Tarmen er en barriere mod omverdenen, der sikrer os mod farlige bakterier og vira, og sikrer os optagelse af næring. Tarmen består af en tarmvæg, der på begge sider er beklædt med et slimlag med nogle signalstoffer, der yder beskyttelse mod de farlige bakterier, vira og giftstoffer. Tarmen skal bortskaffe de farlige stoffer den opfanger, så de ikke trænger ud i organismen, men samtidig kan den lade næringsstoffer fra vores mad passere ud i blodbanerne, til energi op opbygning af vores krop. De gode tarmbakterier spiller en rolle i hele dette system. de holder tarmslimhinden sund og tæt, men hvis der er for mange dårlige tarmbakterier sker det modsatte, der udvikles utætheder i tarmvæggen.
Vi har mellemrum mellem cellerne på tarmens overflade, det der sikrer at næringsstofferne kan komme ud i organismen. De holdes sammen af nogle proteinstoffer kladet “Tight junctions”. Disse mellemrum skal kunne åbnes, men hvis de for ofte står åbne trænger ufordøjede molekyler fra tarmen over i blodbanerne, hvilket skaber en stimulering af vores immunsystem, der ikke er vant til at håndtere store madmolekyler, og derfor hidklader immunceller, der går til angreb på madmolekylerne. Vi har dermed fået skabt en autoimmun reaktion i kroppen = kroppen angriber sig selv! Det giver symptomer som hovedpine, kvalme, ondt i kroppen, træthed OG det betyder, at din krop vil betragte pollen, dyrehår, støv, nikkel, madvarer den ikke kan lide osv. som en tilsvarnede fjende, der skal angribes med hele immunsystemet. Du får det så rigtig skidt, når du støder på det din krop ikke kan lide! Og du får det uanset om “fjenden” kommer via din næse, dit svælg, dine lunger, din hud eller din mave, for alle dine slimhinder er med i denne “krig”.
Hvorfor opstår der huller i tarmen? Nedenstående faktorer spiller en rolle i udviklingen af leaky gut. Vores fordøjelse er i et tæt samspil med vors hjerne via hormoner og vagusnerven, og både fysiske og psykiske faktorer kan bringe ubalance i dette fine system. Konkret sker der en opblomstring af dårlige tarmbakterier, når vi påvirkes af en eller flere af disse faktorer, og de dårlige tarmbakterier kan medføre leaky gut, der igen kan påvirke hormoner, vagusnerven og vores hjerne negativt, så vi får skabt endnu flere dårlige tarmbakterier, og så der opstår en ond cirkel.
Der kan også være utæthed i andre slimhinder (næse, mund, hals, lunger, kønsorganer) eller i huden, af samme årsager som beskrevet nedenfor, der også kan give inflammationer ved mødet med det kroppen synes er fjendtligt. Og allergi/eksem kan betyde endnu mere sarte slimhinder, så allergien/intolerancen skaber en ond cirkel.
1. Fysisk miljøpåvirkning: Som tidligere beskrevet, så kan stærkt påvirkende faktorer som luftforurening og kemi i vores nære omgivelser, i møbler, tæpper, sengetøj, tøj, rengøringsmidler, skønheds- og hygiejneartikler, emballage, bringe vores krop i alarmberedskab. Det er faktorer der er reelt skadelige for kroppen, og som helt fornuftigt får kroppen i alarmberedskab, som starter en inflammatorisk tilstand – kroppens måde at forsvare sig på, hvis du, din hud, dine knogler, dine organer er ved at blive skadet! Sker denne reaktion ofte kan det medføre kronisk inflammation, måske utætte tarme, autoimmun respons, kroppen angriber sig selv, og du får pludselig reaktion på mødet med faktorer, der reelt er ret uskyldige (pollen, dyrehår, støv, nikkel, vand, mælk, gluten, nødder, diverse fødevarer…), men som den inflammerede krop ser som farlige og derfor angriber.
2. Kostpåvirkning: “Vi er hvad vi spiser”: den mad vi spiser kan være med til at disponere os for allergi eller intolerancer, lige som den kan være med til at styrke vores helbred. Madkemi, pesticider fra landbrug, tilsætningsstoffer som konservering og kunstige farvestoffer, nitrit og nitrat, dårlig kvalitet fedtstoffer, friture, røgaroma, stabilisatorer, smagsforstærker, er alt sammen noget kroppen oplever som fremmed, naturstridigt, og derfor skadeligt, og som derfor kan igangsætte en inflammation i kroppen, måske skabe utætte tarme, som så igen kan tricke allergi eller skabe intolerancer ved mødet med mere uskyldige elementer.
Når kroppen er inflammeret, måske med utætte tarme, kan der ske det, at vi vi udvikler intolerance eller direkte allergi overfor visse fødevarer, der i sig selv ikke er usunde, farlige eller som sådan normalt dårlige for kroppen. Pludselig reagerer kroppen på pollen, dyrehår, støv, nikkel, gluten, mælk, avocado, nødder, stenfrugter. æg eller alt muligt andet som var det en fjende, og det sker grundet den kroniske inflammation i din krop.
3. Psykisk miljøpåvirkning: Traumer og voldsom og eller langvarig stress udløser også inflammation. Når du udsættes for noget du ikke kan håndtere mentalt, går kroppen i “flygt eller kæmp” tilstand. En tilstand med forøget produktion af adrenalin, nonadrenalin og kortisol, der forøger blodgennemstrømning til vitale organer, så du kan løbe eller slås, og der leveres mindre blod til fordøjelsen, der ikke skal bruges til noget i den situation. Umiddelbart efter er det meningen at kroppen skal slappe af, når du er nået i sikkerhed eller har vundet kampen, så din krop kan vende tilbage til sin homeøstatiske ligevægts tilstand, hvor du ikke producerer ekstra hormoner.
Hvis du er i flygt eller kæmp tilstand mange gange lige efter hinanden på grund af stress, eller får oparbejdet en kronisk stresset tilstand efter et eller flere traumer, så ender du op med en inflammeret krop. Flygt eller kæmp tilstanden ligner i kroppens optik belastningerne fra bakterier og vira, den vil derfor beskytte dig, og går i inflammatorisk tilstand. Og igen vil kroppen reagere på ret uskyldige udefrakommende faktorer som pollen, dyrehår, støv, nikkel, vand, gluten, mælk, diverse madvarer osv. med krigsførsel/inflammation, der giver rigtig meget ubehag, periodisk eller mere permanent.
Hvordan hjælper jeg min krop? Du skal søge at undgå at skabe inflammation i kroppen.
1. Undgå unødvendige kemikalier og køb rengøringsmidler, skønheds- og hygiejneprodukter uden parfume og med svanemærke. Tjek møbler, tæpper og tøj for unødvendig kemi inden køb.
2. Spis fødevarer uden madkemi og pesticider, varsomt forarbejdede fødevarer, fødevarer direkte fra bæredygtige landbrug, plantager, garnerier, økologiske fødevarer, og halv og helfabrikata af høj kvalitet, hjemmelavet mad hvor der kun er anvendt naturlige fødevarer – det kan tilgengæld booste vores sundhed, og styrke modstandskraften mod allergi og intolerancer. Spis fuldkorn og fibre, det styrker tarmmiljøet. Alt dette booster de gode tarmbakterier, der er med til at modvirke leaky gut.
Lev efter en eliminationsdiæt i en periode, og se om der er bestemte fødevarer, der skaber booster din inflammation og giver allergi eller intolerancer. (Læs gerne “Kronisk sund” af læge Pia Norup). Arbejd så på at bygge din krop op med sunde fødevarer, og introducer langsomt de fødevarere du har reageret overfor, og måske oplever kroppen dem nu som lige så ufarlige som de reelt er.
Husk KRAMS faktorerne. Kost, rygning, alkohol, motion og søvn: Rygning fremmer væksten af dårlige trambakterier, udtørrer slimhinderne og huden. Foruden generelt at svække din sundhed og dit immunsystem. Mere end meget moderate mængder alkohol fremmer ligeledes væksten af dårlige tarmbakterier, og svækker dit immunsystem. Motion i de rette mængder (det er individuelt) fremme faktisk væksten af gode tarmbakterier, øger din energiomsætning, øger serotininniveauet og styrker din sundhed. Vores sundhed er afhængig af nok søvn, for søvn styrker immunforsvaret. Mangel på søvn kan fremme væksten af negative tarmbakterier.
Alt det har betydning for dit velbefindende og dit fysiske overskud til at bekæmpe dårlige tarmbakterier og inflammation.
3. Tænk over dit stressniveau. Lever du med selvvalgt stress, så prøv at skue ned for tempoet og ambitionerne, giv dig selv tid til ro, mindfullnes og nærvær. Skift til et mindre stressende arbejde. Sørg for at få søvn nok. Lever du i stressende relationer, så overvej om det er et sundt valg, eller du skal bryde ud og og få ro over dit liv. Er dine livsmønstre stressende, så overvej om du skal tale med din læge, en psykolog, terapeut eller lignende for at få hjælp til at gennemskue dine livsmønstre og til at ændre dem. Lav tid til dig selv og din sundhed, uanset dine livsomstændigheder, for selvomsorg kan være et godt middel mod oplevelsen af “flygt eller kæmp” situationerne i livet. Tal til dig selv om de behov du mærker du ikke får opfyldt, herunder ro til at tænke og føle, hvad der er det rigtige for dig i dit liv.
Få styr på din tarm-hjerne-vagusnerve akse, læs mere om det her.
Tarm-hjerne aksen via vagusnerven er ansvarlig for 80 % af vores immunsystem. Og 95 % af serotinin, lykkehormonet, findes ikke i hjernen, men i tarmene!!!
4. Kosttilskud. Det kan være godt at støtte den inflammerede og udfordrede krop med kosttilskud. Det kan ikke erstatte sund kost, men det kan støtte den sunde kost:
NB: hudens styrke påvirkes af de samme faktorer som slimhinderne, så når der står “styrker tarme og slimhinder” styrker præparaterne generelt også huden.
Probiotika støtter opblomstringen af de gode tarmbakterier, og styrker tarmvæggen og alle øvrige slimhinder. Fås som pulver eller piller. Spis gerne fermenterede produkter som kimchi, kraut, kombucha, kefir, det er naturligt probiotika. Præbiotika, fibre, støtter de gode tarmbakterier. Spis masser af fuldkorn og grøntsager, eller køb fibertabelletter, der dog ikke kan måle sig med naturlige fibre. Glutamin kan reducere skader på celler og hæmme betændelse i tarmene. Tilskud af vitaminer og mineraler, blandt andet alle B-vitaminerne, A-vitamin, C-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, zink, selen, kobber, molybdæn, mangan og magnesium. Især er et tilstrækkeligt tilskud af D3-vitamin vigtigt. Ikke kun for immunsystemet, men for næsten samtlige andre væv og organer i kroppen og hjernen. Spis det lettest i en god multivitaminpille. C-vitamin er et antioxidant, der kan hæmme frisætning af histamin, der udskilles i kroppen som en del af den allergiske reaktion. C-vitamin, magnesium, quercetin, virker stabiliserende på mastcellerne, som er de celler, der udskiller histamin, når vores slimhinder kommer i kontakt med pollen, som vi ikke tåler. Histamin udløser den allergiske reaktion, og ved at mindske mængden af histamin, mindsker man allergisymptomerne. Alfa-liponsyre og Gingko biloba er kraftige antioxidanter og gode for tarmslimhinden og øvrige slimhinder. Gode fedtsyrer: hørfrø, fisk, fiskeolie, havtornkerneolie, omega 3, 6, 7 & 9 – og rigtigt smør og kokosolie. Styrker slimhinderne. Kollagen fra bone broth, suppe kogt på kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og grønt. Eller som kosttilskud. Styrker tarme og øvrige slimhinder. Rød elmebark, pulver der røres op ikoldt eller kogt vand, virker helende på tarmene. Aloe vera, virker helende. Hørfrøafkog virker helende. Adaptogene urter såsom Rosenrod, Schisandra og Ginseng er gode valg for en velfungerende hjerne. Bliv undersøgt for Candidasvamp, for Candidasvampen trives bedst fugtige steder, især i slimhinderne. Det irriterer slimhinderne indefra og svækker dem, og derved bliver man mere påvirket af pollen.
Journalisering eller dagbog! Det er en god ide at føre journal over dine udfordringer, dine symptomer, og den måde du lever på. For at skabe forandringer i din livsstil, skal du have et retvisende billede af, hvordan du egentlig lever :).
Noter hver dag i mindst 8, gerne 12 uger: – Sygdomme og symtomer på daglig basis. – Kontaktsymptomer ved brug af tøj, creme, shampoo, parfume, rengøringsmidler, vaskemidler, nikkel, vand mm. – Hvad du spiser, hvornår du spiser, hvordan du havde det, efter hvert måltid. Husk også at notere snacks, slik, sodavand mm. – Hvor meget du motionerer, hvilke motionstyper, på hvilke tidspunkter du motionerede, hvordan du havde det efter motion. – Hvor stresset du har været og hvordan du har følt dig. Gjorde nogle oplevelser eller faktorer dig mere eller mindre stresset. – Hvor meget og hvor godt du har sovet? Hvad drømte du. Hvilke faktorer fra dagen påvirkede din søvn. – Har du røget. Hvor meget og hvornår. Hvordan påvirkede røgen dit velbefindende. – Alkohol, hvornår du har drukket alkohol, hvor meget, og hvordan du havde det bagefter. – Noter om eventuelle kosttilskud synes at hjælpe. – Konklusion på dagen: hvordan påvirkede de enkelte faktorer dit velbefindende. Noter om det samlet set var en god eller mindre god, måske dårlig dag, og hvorfor.
Prøv også at tjekke og rense dit hjem for skadelig kemi i rengøringsmidler, skønhedsprodukter, møbler, tæpper, dyner, sengetøj, håndklæder, tøj, sko etc. Skab et miljøvenligt hjem uden kemi og med med masser af luft og lys.
Mål, målsætninger og din dagbog! Opsæt nogle mål for et større velbefindende med mindre sygdom, færre fysiske gener, måske at blive helt symptomfri.
Søg at nå målet trin for trin, og husk at du er den der styrer processen. Prøv at forøge det du kan mærke forbedrer din livskvalitet, og eliminer det der giver dig flere gener. Noter resultaterne, og juster igen.
Dagbogsnotaterne kan hjælpe dig med at se, hvordan dit liv oprindeligt var, og hvordan det ser ud med de ændringer du implementerer. Og notaterne giver dig blik for, hvordan du selv, et stykke hen ad vejen, selv kan påvirke og måske endda styre dit liv og dit velbefindende.
Medicin Det er ok at anvende allergimedicin eller anden ordineret medicin. Man skal altid gøre alt, hvad man kan for at hjælpe sin krop, og der kan medicin være en hjælp. Men medicin er ikke forebyggende og gør ikke din krop sund. Det gør sund kost, god motion, søvn, mindre stress, mindre kemi, at stoppe rygning, at drikke mindre alkohol OG at leve bevidst!
Hjælp til processen! Hvis du har brug for hjælp til processen, så kontakt en professionel. Læge, terapeut, coach e. lign.
Du er velkommen til at kontakte mig for hjælp. Jeg er uddannet narrativ og holistisk kost- og livsstilsrådgiver, coach og traumekonsulent. Kontakt: info@sundmadsundtliv.dk
Jeg er selv allergiker, og har over mange år arbejdet med faktorer, der har forbedret mit liv!
Kræfterne forsvinder ofte efter sygdom, og så kan det være svært at forholde sig til sin kost, også selv om man godt ved at det er nødvendigt.Det er klogt at starte med at tænke i at styrke dit immunforsvar, og bekæmpe inflammationen i kroppen.
Der er mange muligheder for at styrke immunforsvaret og bekæmpe inflammation med mad. Mad, som frugt, grønt, kød og fisk kan alle hjælpe din krop til kræfter efter hård sygdom.Men det handler også i høj grad om at spise mad du selv kan lide, for velbefindende, glæde, tryghed, er en del af processen med at genfinde det gode helbred.
Her er nogle bud på helsebringende fødevarer, pluk lige det du kan lide, lav et godt måltid, og så er du godt i gang med rekonvalsensen!
Fudkorn er helsebringende fibre (præbiotika) til udfordrede tarme, surdej er helbredende som probiotika, f.eks. efter en penicillinkur. Køb godt brød eller bag selv: fuldkornsbrød, solsikkeboller, valnøddeboller, knækbrød… Se mere på websitet.
Hvide grøntsager såsom løg, peberrod og hvidløg indeholder bakteriehæmmende stoffer. Så spis masser af fx blomkål, champignon, persillerod, pastinak, hvidløg og løg.
God yoghurt (helst uden sukker), kefir, kimchi, kombucha, surkål, indeholder probiotika, som medvirker til opblomstring af de sunde tarmbakterier, efter diarre eller efter en heftig pencillinkur.
Fisk, skaldyr og tang. Talrige undersøgelser har vist, at fede fisk er blandt de mest antiinflammatoriske madvarer på grund at deres høje indhold af fiskeolie, de såkaldte omega 3-fedtsyrer. Fed fisk er f.eks. laks, ørred, makrel, hellefisk og sild. For at omega 3- fedtsyrerne kan stimulere immunforsvaret til øget modstandskraft, kræver det, at man beslutter sig for at spise meget fed fisk og eventuelt også tage tilskud af fiskeolie for at komme op på de rigtige mængder. Generelt er fisk sundt, så spis alle slags fisk og skaldyr, og suppler gerne med tang. Tang indeholder 10-100 gange højere koncentrationer af vitaminer og mineraler end almindelig frugt og grønt. Tang indeholder desuden sunde kostfibre, gode fedtstoffer (især omega 3-fedtsyrer), et højt indhold af protein, sporstoffer, antioxidanter og bioaktive stoffer.
Undersøgelser har vist, at mørke bær indeholder såkaldte anthocyaniner, der er plantestoffer, som er meget gavnlige for immunforsvaret og beskyttende mod inflammation. Og de dæmper stress!
Omkring 50-100 gram dagligt er tilstrækkeligt for at opnå effekt. De sunde bær er især blåbær, brombær, solbær, hyldebær, mørke kirsebær og hindbær.
Chokolade Chokolade påvirker hjernen til blandt andet at frigive de kemiske stoffer dopamin og opioider, der gør dig glad. Du skal hest spise mørk chokolade, for jo højere kakaoindholdet er, jo bedre er virkningen. Chokolade indeholder også masser af antioxidanter, der hjælper kroppen til større sundhed.
Spis gerne ost! Ost indeholder tryptofan, der delvist omdannes til serotonin, et glæde-hormon, det også kan hjælpe dig med at falde i søvn og sove godt. Ost rummer også proteinet kasein, der ligeledes hjælper til god søvn, og B12, som nogen mener spiller en rolle for dannelse af glæde-hormonerne.
Mine kostråd – officielle kostråd!
Det mad jeg anbealer er baseret på en tilpasset udgave af de officielle kostråd, og de kostråd, som du finder hos de forskellige patientforeninger, som Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Scleroseforeningen, Diabetesforeningen mv., der mere eller mindre er bygget op om de officielle råd.
Mine tilpasninger går på, at jeg lægger vægt på at grøntsager og frugt fylder meget i kosten, at man spiser kvalitetsmad, det vil sige mad uden kemi, gerne økologisk og bæredygtigt, og jeg lægger vægt på at minimere sukkerforbruget og anvende gode fedtstoffer – i et omfang tilpasset det enkelte menneske. Desuden anvender jeg både magre og fede kød-, fisk- og mejeriprodukter, for jeg mener, at rigtig mad er sund mad! I et fornuftigt omfang er det ikke fedtet der gør os syge, men i stedet mad, der er fyldt med kemi, herunder transfedt og mættet fedt fra ikke-bæredygtigt opdrættede dyr. Min mad indeholder også elementer til at fodre vores gode tarmbakterier, som vi i dag ved har stor betydning for sundheden.
Maden er og så tænkt som GLAD MAD! Der skal glæde til at gøre os raske. Sundheden må ikke være lig med begrænsninger, men skal i stedet betyde et varieret, spændende og sprudlende liv!
Vi skal spise hele farvepaletten, alle smagsnuancerne og alle konsistenserne! Se her!
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
