En frisk og sommerlig salat, god både til kødretter og vegetarmad.På billedet er der ikke hældt dressing over salaten.
2 mellemstørrelse glaskål 3 nektariner 1 bk. blåbær 1 øko citron en kraftigt smagende olivenolie 2 spsk. hakket citronmelisse eller citronverbena salt, peber og honning
Skræl glaskålene, og sørg for at få fjernet alle hårde pletter. Skær dem i skiver, i strimler og i tern 1×1 cm. Læg glaskålternene i et fad.
Skær nektarinkøddet fra stenene og skær det i tern. Læg nektarinternene på glaskålene.
Læg til sidst skyllede og tørrede blåbær på salaten.
Riv skallen af øko citronen, pres saften af og bland begge dele med 1/2 dl god kraftig jomfru olivenolie, hakket citronmelisse, salt, peber og honning. Smagen skal være syrlig-sød og frisk.
Hæld dressing over salaten, der nu er klar til servering, men kan stå et par timer.
Lav selv koldskål, eller brug eventuelt den økologiske koldskål fra Thise. Isen bliver syrlig og let, og børn er vilde med den!
1/2 l koldskål, eller 3 dl koldskål og 2 dl piskefløde 1 æg eller 2 æggeblommer 1/2 tsk. vaniljepulver revet skal og saft af 1/2 øko citron evt. lidt ekstra rørsukker
Alle ingredienser skal være køleskabskolde.
Lav koldskålen, tag det fra du skal bruge til isen.
Pisk æg/æggeblomme luftig, evt. med 25 g rørsukker, hvis du har en sød tand. Pisk fløden let, hvis du bruger fløde i isen. Rør koldskål, fløde, vaniljepulver, citronsaft og skal godt sammen.
Med ismaskine: Hæld ismassen i maskine, og kør til den ønskede konsistens i følge maskinens instruktion. Spis med det samme, eller hæld isen i en fryseboks og frys til du skal bruge det.
Uden ismaskine: Hæld ismassen op i en fryseform og sæt den i fryseren. Rør i isen 2 gange i timen de første 2-3 timer. Tø isen op på køkkenbordet 10 minutter, før du skal spise den.
Sommeren og sensommeren er lig med bær. Jordbær, solbær, ribs, stikkelsbær, hindbær, kirsebær, blåbær og brombær, er sunde og fyldt med god smag. Egnet til såvel søde som salte retter!
Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks. tomat eller solbær. I daglig tale bruges ordet bær om mange små kødede frugter, særligt dem som er søde og/eller spiselige, også dem der som f.eks. jordbær og kirsebær botanisk set ikke er bær.
Nogle bær er kun i sæson en enkelt måned herhjemme, mens andre kan plukkes hele sommeren.
Jordbær er i sæson fra juni til juli, og er derfor indbegrebet af dansk sommer. De søde bær findes i over 20 sorter, men det mest kendte herhjemme er have-jordbær og skovjordbær. Skønne i saft (evt. sammen med hyldeblomster), syltetøj, muffins, smoothies, desserter og salat. I salat sammen med ærter er de bare himmelske.
Stikkelsbærret er i sæson fra juni til august, og er med sin helt specielle og skønne sød-syrlige smag det tætteste dansk frugt kommer på noget eksotisk. Mange kender bærrene på deres grønne farve, men de findes også røde og gule. Stikkelsbær er skønne i saft, is, smoothies, kager og desserter, men de kan også serveres til kylling, svinekød og fisk, hele eller som kompot.
De røde, bløde ribs er i sæson fra juli til august. Frugtkødet er klart og blødt, og indeholder en stor mængde pektin, der gør ribs velegnet til geléer. Rysteribs til aftensmaden er sommer for mig, og ribs er f.eks. også gode i syltetøj og marmelade, i kager, i muffins, i saft og smooties, og i is sammen med hvid chokolade, ummm. Kan også bruges i salat i mindre mængder, hvor de er et syrlig-sødt element.
De mørke solbær er i familie med ribs og er i sæson fra juli til august. Solbærrets dybe, aromatiske smag gør det også vidunderligt i isdesserter og i kager, muffins, smoothies, saft, syltetøj og marmelade, og som saft. Kan også serveres i salater til aftensmaden, hvor de tilfører en skøn syrlig-sød og eksplosiv intens smag. Solbær indeholder store mængder af antioxidanterne, C- & E-vitamin.
Mørkerøde kirsebær! Kirsebær er i sæson fra juli til september og findes i to typer; sødkirsebær og surkirsebær. Surkirsebærrene er syreholdige og anvendes derfor primært til julens kirsebærsaucer, og til saft og syltning. Sødkirsebærrene smager skønt friske, som sommersnack, i desserter, i saft, og i salater, med eller uden sten. Har du en dehydrator, kan du tørre kirsebær til vinteren.
Hindbær er i sæson fra juli til september. Bærrene er skrøbelige og bør derfor behandles nænsomt. Hindbær smager skønt som de er, i salater, i is, smoothies, desserterer og kager. Men prøv dem også i søde salater (sammen med anden frugt), grønne salater, og i dressinger (vinaigrette), hvor de tilfører en vidunderlig smag!
De lækre blåbær er i sæson fra juli til september. Der findes tre sorter af bær, almindelige blåbær, amerikanske blåbær og mosebøllebær. Almindelige blåbær har blåt frugtkød, mens amerikanske blåbær og mosebøllebær har klart frugtkød. Almindelige blåbær, som der er mange af i Sverige, har den bedste og stærkeste blåbærsmag, men i Danmark er størstedelen af blåbærrene i supermarkedets kølediske amerikanske blåbær. Blåbær er gode i smoothies, i overnight oats, kager og muffins, og i salater, hvor de passer godt sammen med alle grøntsager, ost, kød og fisk, på grund af deres milde smag og sprøde konsistens. De kan tørres i dehydrator og anvendes hen over vinteren, som pulver eller tørre bær.
Brombær er i sæson fra august til oktober. Bærrene vokser vildt i hele Danmark og busken har skarpe torne. I haven findes en tornfri udgave. Brombærret har en aromatisk, sød smag. Frugtsaften er dyb rød og kan derfor give skøn farve til både snapse og safter. Brombær er også gode i is, smoothies, salater, marmelade og kager.
Midterlag: 5 dl mandelmælk 5 dl udblødte cashewnødder (udblødes minimum 4 timer i vand, der dækker. Vandet hældes bort og de udblødte nødder anvendes) 1 stor frossen banan 5 dl frosne bær 1 tsk. vaniljepulver eller vaniljesukker
Øverste lag 1 dl kokosmel 2 store bananer
Topping: 2,5-5 dl frosne bær, evt. lidt sukkerdrys
Instruktion: Læg bagepapir i en 22 cm springform. Læg en bund, og skær strimler, der passer til kanten, sæt kanten fast, evt. med tape. Eller for formen med plastikfolie.
Læg alle ingredienser til bunden i en foodprocessor, kør til en klistret masse, og pres denne masse i bunden af springformen.
Læg så alle ingredienser til midterlaget i foodprocessoren, kør 2 minutter til en blød og cremet, med lidt frugtstykker. Læg cremen på bunden. Sæt bund og creme i fryseren 1 time.
Så kommes ingredienserne til øverste lag i foodprocessoren, kør 1 minut til cremet konsistens. Når bund og midterlag har været 1 time i fryseren, tages kagen ud og det øverset lag smøres på. Sæt kagen i fryseren 4-6 timer.
Tag kagen ud af fryseren 15 minutter før den skal spises. Pynt med klargjorte bær.
Et sommerrødkål eller et rødt spidskål er fantastisk med en raffineret sprødhed og let kålsmag. Alle tiders til en crunchy og indbydende salat på sommerbordet!
1/2 dansk sommer rødkål ell. et rødt spidskål 1 glaskål (en skøn mildt smagende og meget crunchy grøntsag) 1-2 syrlige æbler 1 håndfuld persille 40 g hakkede valnødder feta efter lyst 1/2 dl god øko jomfruolivenolie eller valnøddeolie 1/4 dl æbleeddike salt, peber, agavesirup (ell. honning)
Fjern grove blade fra rødkålet/spidskålet. Skær det over i to halvdele. Skær den ene halvdel i stykker på langs (rødkål, brug hele spidskålet), og snit kålen fint.
Skræl glaskålen, skær den i 1 cm tykke skiver, i strimler og i tern, 1×1 cm.
Fjern kernehuset fra æblet(erne), skær i både og så i tern.
Hak persille groft. Hak valnødderne groft.
Bland alt undtagen fetaost (gem lidt persille og valnødder til pynt) med let hånd.
Pisk dressingen sammen, den må gerne være lidt syrlig skarp, tilsæt evt. lidt mere eddike, hvis du kan lide den smag, og bland den i salaten. Hold eventuelt lidt tilbage, hvis du ikke bryder dig om for megen dressing på din salat.
Hak fetaosten, og pynt salaten med feta, persille og valnødder.
En frisk og velsmagende salat, godt tilbehør til al slags mad i sommertiden! Modvirker dehydrering på varme dag.
1 lille vandmelon (gerne øko) 2 håndfulde meget frisk rucola 30 g fast lagret ost (jeg brugte Vesterhavsost), brug i stedet vegansk ost eller tofu for en laktosefri udgave 30-50 g saltede mandler eller peanuts 1/4 dl olivenolie med frugtrig smag (eller bare en god olivenolie og lidt ristet sesamolie) 2 spsk. mild eddike (hvid balsamico eller æbleeddike) 1 tsk. salt friskkværnet peber 1 tsk. honning
Halver melon og skær den i både. Skær melonkødet fri af skallen og skær det i tern, fjern kernerne hvis der er mange af dem. Skyl og tør rucolaen, og riv eller skær salaten i grove bidder. Skær osten i tern. Bland vandmelon, rucola og ost. Pisk olivenolie, eddike, salt, peber og honning sammen. Hæld det på salaten. Pynt med hele eller hakkede saltmandler.
Det kan være udfordrende at finde rundt i alle de sundhedsinformationer og bæredygtighedsinformationer, vi hele tiden får fra diverse medier, og i alle de opskrifter, der ligeledes kan findes i tusindevis på de samme medier.Alle disse mange informationer kan ligefrem føre til øget passivitet, for hvad skal man dog gribe til…
Her er nogle enkle, simple, råd, der kan kick-starte en grønne, sundere og mere bæredygtig livsstil:
rør dig hver dag, gerne hverdagsbevægelse som trapper i stedet for elevator og cykel/gåben i stedet for bil – så vinder både du og miljøet
spis efter årstiden
tænk grøntsager og/eller frugt ind i alle måltider, også morgenmaden, og lad ikke brød, havregryn, bulgur, quinoa, pasta, ris, kartofler og andet tilbehør fylde mere end 25 % af en tallerken
spis fuldkorn, men lad ikke kornprodukter o.lign. fylde for meget i kosten, for frugt og grønt er det vigtigste!
spis varieret, i mange farver, teksturer, smage…
spis sundt protein og fedt fra velfærdsdyr (mejeriprodukter, kød)
spis sund protein fra bønner, linser, kikærter o.lign.
drik masser af vand
begræns indtaget af sukker, både som slik, sodavand, fast food, kage, is, kiks mm., især fra det der ikke er hjemmelavet
køb økologisk varer i det omfang du har råd, også kaffe, te, skønhedsprodukter og rengøringsmidler
undgå færdiglavet mad af ringe kvalitet – lav selv maden, eller køb kvalitetsmad fra en seriøs madproducent
køb lokale kvalitetsfødevarer – støt lokale fødevareproducenter og fødevarefællesskaber
begræns madspild, lav madplaner, indfør dage hvor der laves mad efter ideen: hvad køleskabet rummede!
lav en lille “have” i vindueskarmen, i genbrugt rengjort emballage fra kød og andre varer, anlæg en lille “have” på altanen/i dine altankasser – eller lav et højbed, en urtehave og måske et drivhus i parcelhushaven
pluk urter og frugt i naturen
affaldssorter, så meget du kan overkomme – og lav kompost i haven!
smid ikke affald på gaden og i naturen, og forklar dine børn hvorfor det er vigtigt
genbrug så meget du kan
lev dit liv med omtanke, når du køber mad og når du køber tøj, køber bil, tager på rejse, og lad omtanken for vores klode indgå i alle dine valg!
Spis årtidernes frugt og grønt, og indkøb så få fødevarer som muligt, der er fremdrevet i drivhus uden for sæson. Altså køb ikke jordbær i januar, vent til de kommer fra friland i maj/juni/juli, som eksempel. Spis gerne dansk, det vil sige spis flest grøntsager og frugt, som kan dyrkes i Danmark. Undgå dermed lang transport af fødevarene, det hjælper jordens bæredygtighed.
Grøntsager og frugt tilfører os vigtige vitaminer, mineraler, fytokemikalier, antioxidanter med mere – og de bør være vores basisføde. De er sunde og de belaster ikke jorden så meget som dyreproduktion.
Madens farver betyder noget for sundheden, da der er bundet sunde egenskaber til grøntsagerne farver, hvid, grøn, gul, orange, rød, violet mm. Så spis alle farverne!
Fuldkorn er langsomme kulhydrater/sunde kulhydrater, og fuldkorn bør derfor være det foretrukne valg, når der skal bages, vælges brød hos bageren, vælges morgenmadsprodukter, vælges tilbehør til aftensmaden osv. Og der skal helst så ofte som muligt vælges fuldkorn, der ikke er i kompagniskab med sukker! Om at undgå gluten, se her.
Undgå unødvendigt sukker. Brug sukker som et krydderi, ikke som basis for mad eller drikke. Grøntsager, frugt, kød og fuldkornsprodukter er basismad, sukker sætter bare prikken over i’et. Sodavand, billig kulørt saftevand, fast food, lavkvalitets færdigmad mv. bruger sukker som smagsforstærker, i et alt for stort omfang. Så stort at det påvirker vores sundhed i en negativ retning, og for mange bliver en væsentlig faktor i udvikling af overvægt. Læs mere her og her.
Tænk i dyrevelfærd og egen sundhed, og spis velfærdsdyr, gerne fra lokale producenter, som du kan kigge over skulderen. Undgå grisefarme og køer bundet fast i stalde (som eksempel), støt bæredygtig lokal fødevareproduktion, det er bedst for naturen, og for dig og familien! Der er forskning, der peger på, at stresset kød er kød, der kan give os hjertekarproblemer, hvor imod velfærdskød ikke påvirker os negativt (ved et hensigtsmæssigt indtag).
Hjemmelavet mad er oftest sundest, for så undgår du madkemi. Mange fødevareproducenter laver maden efter maksimering af deres indtjening, og tilsætter derfor maden kemi, som kan gøre maden billigere, forlænge holdbarheden, give en god konsistens, ramme vores smagsløg – og sikre at maden kan passe til bestemte indpakningstyper, som eksempel. Det kan lyde uskyldigt, og ikke alle tilsætningsstoffer er problematiske, men ofte dekonstrueres naturlige fødevarer, og sammensættes igen ved hjælp af kemi, for at få fødevaren til at passe i et stor-konsum koncept, og dermed forsvinder fødevarernes sunde ingredienser oftest. Forskning viser også, at disse højt forarbejdede fødevarer kan være en del af problemet med vores samfundsmæssige overvægtproblem. Måske kan kroppen simpelthen ikke genkende maden, og kemien påvirker dermed vores naturlige energiomsætning i en forkert retning.
Økologiske fødevarer, skønhedsprodukter og rengøringsmidler rummer ikke pesticider, kemi, der påvirker vores biologi i en forkert retning både det enkelte menneskes biologi og naturens kredsløb. Så køb økologisk, hvis du kan, og styrk familiens sundhed og en bæredygtig jord.
Lav haver, hvor du kan, og kom tæt på “jord til bord” tanken. Det kan hjælpe os alle, ikke mindst børnene, til at huske at grøntsager, krydderurter, frugt, er naturlige fødevarer, der dyrkes, og som bliver bedre jo mere omsorg vi giver dem. Meget få familier kan leve af hjemmeavl, men det er vigtigt at sende vores bevidsthed i den rigtige retning, og at forstå at liv bygger på liv.
Affaldssortering og genbrug er også elementer, der kan styrke bæredygtigheden. Familien kan selv genbruge så meget som muligt, og desuden være gode til affaldssortering til understøttelse af den offentlige affaldssortering. Det er vigtigt at lære ens børn om genbrug, for det umådeholdne forbrug af ressourcer er kilden til vores ikke-bæredygtige liv på jorden, og det kan vi så let glemme i hverdagen. Corona har betydet at vi her i 2020 rejser mindre, flyver mindre, transporterer os mindre, kører mindre på ferie i udlandet i bil, og vores mindre forbrug af olie og benzin kan tydeligt ses på satellitfotoes som mindre forurening, mindre smog.
Vil du have hjælp til at starte en proces frem mod en mere sund, grøn og bæredygtig livsstil, så kontakt mig for støtte hertil. Se under kontakt!
Forslag til nødde-kerne mysli, med eller uden sukker:
Megasund udgave: Rist 100 g græskarkerner, 50 g hørfrø eller sesamfrø, 100 g hakkede nødder/mandler og 100 g solsikkekerner let på panden ved lav varme, hak groft. Tilsæt 50 g hampefrø og 50 g chiafrø. Afkøl blandingen. Bland derefter med 400 g havregryn, ruggryn, quinoaflager, hirseflager eller lignende, plus eventuelt med økologiske rosiner, tranebær eller andet tørret frugt.
Sød og semisund udgave: 200 g havregryn (eller andre gryn/flager) 400 g nødder og kerner (bland ingredienserne anvist ovenfor, eller som du kan lide det. Udelad evt. hampefrø, hvis du ikke har det) 10-20 g smør 3-4 spsk. flydende honning, agavesirup, ahornsirup, eller kokossirup Evt.: 2 tsk. kanel eller kardemomme (eller 1 tsk. af hver) 1-2 spsk. usødet kakao
Hak græskarkerner, hørfrø, hakkede nødder/mandler/solsikkekerner groft, og bland med havregryn, ruggryn, quinoaflager, hirseflager eller lignende. Rist det hele let på pande ved middel varme, og når det er lysebrunt tilsættes smør og flydende sødestof, og der ristes et par minutter mere til alt er lysebrunt og knasende. Forsøg hele tiden at forhindre at blandingen bliver en stor klump ved at hakke i blandingen med din palet/grydeske. Tilsæt nu kanel eller kardemomme og usødet kakao, hvis du vil bruge det – tilsæt det til blandingen gennem en sigte for at undgå klumper. Rør igen, hak igen. Tilsæt derefter hampefrø og chiafrø, + rosiner, tranebær eller andet tørret frugt, hvis du ønsker det – og rør så det hele godt sammen. Tag panden af varmen og afkøl blandingen på bagepapir. Opbevar blandingerne i lufttæt boks og brug det oven på morgenmad, som f.eks. avocadocreme eller yoghurt/skyr.
Variationer: Tilsæt under ristning: Kokos, så din kokos bliver brunet med. Hel boghvede eller quinoa, det knaser og smager skønt!
Tilsæt til den afkølede mysli: Kokosmel eller kokosflager Kakaonibs eller hakket chokolade. Frysetørrede bær som jordbær, hindbær, havtorn, blåbær eller prøv morbær, der smager som karamel. Hele krydderier som fennikelfrø eller anisfrø.
En let og alligevel mættende ret, lidt eksotisk på grand af mango og cashewnødderne, men disse ingredienser er jo til at få i alle supermarkeder i dag.
Salat: 5-600 g kold kylling økologisk uden skind og ben 1/2 mellemstort hvidkål eller et spidskål 1 bk. sugar snaps (tykke sukkerærter) 1 stor økologisk rød peber 1 æble 1/2 bdt. bredbladet persille 75 g cashewnødder
Rist cashewnødderne og afkøl dem. Skær kyllingen i passende bidder. Skær hvidkålen i mindre stykker og så i fine strimler. Skyl og tør æblet, peberfrugt og persille. Fjern kernehus i æblet og frøstand i peberfrugten. Hak alle tre dele mellemfint i en foodprocessor eller i hånden. Skyl ærterne, og skær dem i strimler på langs. Hak cashewnødderne groft. Bland alt i en salatskål.
Dressing: 1 moden, men fast, mango 1-2 fed hvidløg 2 dl. fed kokosmælk 1-2 tsk. chilipulver (alt efter pulveret styrke og din appetit på stærke sager) 1-2 tsk. fint uraffineret havsalt 1 spsk. honning, agavesirup eller sukrin 1 spsk. citronsaft evt. 2 tsk. revet skal af øko citron eller øko lime
Skræl mangoen og skær alt frugtkød fra stenen. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i fine tern. Rør kokosmælken godt sammen, så fedt og vand er blandet til en mælkeagtigt konsistens. Blend mangokødet med de øvrige ingredienser, og smag til. Det skal smage syrlig/sødt og lidt stærkt.
Hæld lidt dressing på salaten og vend det hele rundt. Server resten af dressingen til!
Lav coleslaw først: 1 lille sommerhvidkål eller spidskål 4 gulerødder, skrællet 2 æbler, skylle og tørret, kernehuset fjernet 1 rød peberfrugt uden ribber og kerner 3 stilke blegselleri uden top, skyllet og tørret 2 håndfulde friske krydderurter – jeg brugte 2 slags mynte, selleritop og persille 50 g mandler
4 små nektariner, skyllet og tørret, kødet taget af stenene 2,5 dl yoghurt 10 % 2 cm frisk skrællet og revet ingefær salt, peber, 1-2 spsk. honning
Læg alle grøntsagerne, krydderurterne og mandler, minus en håndfuld til pynt, i en foodprocessor og kør det til en mellemfint salat. Blend kødet af nektarinerne med yoghurt, revet ingefær, salt og peber, til en lind dressing. Smag til med lidt honning til en syrlig-sød dressing. Bland grøntsager og dressing, pynt med mandler og lidt krydderurter.
800 g frisk rødfisk filet smør salt og peber evt. citron- eller limebåde
Skær fisken i stykker på 6-7 cm længde. Varm godt med smør i en pande, lad det bruse af, og blive gyldent, skru blusset ned til middelvarme, og læg så fiskestykkerne i panden med skindsiden nedad. Drys godt med salt og peber på fiskestykkerne. Steg 3-4 minutter, alt efter stykkernes tykkelse, vend stykkerne og steg yderligere et par minutter til fisken er hvid og fast. Server straks.
Bund: 200 g øko mel – gerne 100 til 150 g hvedemel og 50 til 100 gram fulkornsmel 100 g koldt smør (evt. kokosolie ell. Naturli) 1 æg en knivspids salt lidt koldt vand
Glutenfri bund: 150 g havremel 1/2 dl Pofiber (fås i Føtex, rema, Matas m.fl.) 100 g smør (eller smørbar blok fra Naturli) 1 æg en knivspids salt
Tænd ovnen på 200 grader. Lav bunden. Tilsæt mel (glutenfri version inkl. Pofiber) smør, æg og salt til foodprocessoren og kør det hele til en fed dej. Smør en tærteform og pres dejen ud heri. Forbag dejen i 12 minutter.
Fyld: 1 lille blomkålshoved eller 1/2 stort 2-3 stilke grønkål eller 1 stor håndfuld bredbladet persille 3 æg 10-12 cocktailtomater 200 g god bacon 30 g smør 1 dl piskefløde (eller plantefløde, Cremefine har en som forhandles i Bilka, Føtex og Meny) friskrevet muskatnød, salt, peber
Del blomkålen i små buketter, og kog dem i usaltet vand i 15 minutter. Hæld vandet fra og blend blomkålen til mos. Tilsæt smørret, fløde, og blend igen til en sammenhængende mos. Skyl og tør grønkålsstænglerne, og hak kålen fint i foodprocessoren. Bland det i blomkålsmosen. Skær bacon i tern og rist det sprødt. Tag baconternene op fra panden med en hulske, så der kun kommer lidt stegefedt med, og put ternene i blomkålsmosen. Smagen massen til med friskrevet muskatnød, fint uraffineret havsalt og friskkværnet peber efter smag. Skær cocktailtomaterne i halve. Hæld blomkålsmassen på den forbagte bund. Fordel de halve tomater på massen.
Bag 30 minutter ved 200 grader. Server med en frisk og crispy salat, gerne med citrusdressing.
Herlig kage, så sund at den kan spises som morgenmad! Og glutenfri!
175 g fint mandelmel (evt. halvt havremel og mandelmel) 30 g Maizenamel 1 tsk. fint uraffineret havsalt 3 str. L æg eller 4 str. M, stuetemperatur 65 g smør eller kokosolie 1/2 tsk. bagepulver 2 tsk. kanel eller brunkage krydderi 6 små meget modne bananer (eller 4 store meget modne bananer)* 100 g blåbær 1 spsk. citronsaft
*NB: vigtigt med meget modne bananer, da de er eneste sødemiddel i kagen
Æggene skal være stuetemperatur. Hvis du ikke har fået dem ud i tide, det tager et par timer at temperere dem, så læg dem 10 minutter i 40 grader varmt vand. Smør en 15 cm rund kageform, læg evt. smurt bagepapir i bunden, så er kagen let at få ud, (eller gør tilsvarende med en 22 cm springform, men så bliver kagen fladere). Tænd ovnen på 170 grader varmluft. Smelt fedtstoffet og sæt det til afkøling. Bland mandelmel, Maizena, krydderier og salt sammen i en skål til det er klumpfrit. Del æggene i blommer og hvider. Mos 4 bananer (3 hvis det er store bananer). Pisk æggeblommer, bananmos, fedtstof og citronsaft sammen, og pisk det i melblandingen til en lind dej. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen. Hæld dejen i kageformen eller springform. Skær det sidste banan i skiver, skyl blåbærrene og dup dem tørre med køkkenrulle. Læg bananskiver og blåbær på kagen og pres dem let ned i kagen. Bag kagen 35-45 minutter (ovne bager meget forskelligt), til en strikkepind eller en grillnål ikke viser spor af ubagt dej, efter at have været stukket i kagen.
Afkøl bagen 5-10 minutter i formen, og tag den så ud af formen, og afkøl den på en rist.
Smager godt både lun og kold, kan stå et par dage i køleskab.
En herlig og ret billig sommerkage, ideel til en brunch, men den går også fint til eftermiddagskaffen og teen.Du kan bruge både friske og frosne bær!Gluten- og laktosefri, hvis du ønsker det!
3 3/4 dl havregryn 3 3/4 dl sødmælk eller plantemælk 1 1/4 dl blød peanutbutter eller anden nøddesmør 2 spsk. kokosolie (eller smør) 1 æg 1 spsk. Sukrin, sukker eller honning 1 tsk. stødt kanel 1/2 tsk. fint salt 1 tsk. bagepulver
3 dl friske danske sommerbær efter eget valg – jeg brugte hindbær, solbær, ribs og skovjordbær drysset med lidt sukker 1 dl bær uden sukker evt. spiselige blomster
Tænd ovnen på 170 grader varmluft. Rør de friske og pynede bær (dvs. bær uden stilk og blomst) eller frosne bær med 2-3 spsk. Sukrin eller sukker, og lad dem stå mens du rører kagen. Pisk den bløde eller smeltede kokosolie, peanutbutter, ægget og mælken godt sammen i en en skål. Bland havregryn, salt, kanel og bagepulver og de sukrede bær i. Rør dejen godt sammen. Hæld dejen i et tærtefad, der er smurt eller foret med bagepapir.
Bag kagen midt i ovnen 30-35 minutter til den er fast og gylden. Afkøl kagen, pynt med de ikke-sukrede bær, evt. lidt blomster og lidt (Sukrin) flormelis. Spis med skyr-fløde med lidt vaniljestevia/honning, græsk yoghurt med honning/vaniljestevia, flødeskum, is eller plantefløde.
Rodfrugtnudler kræver en Spiralizer, en mandolin, en tyndskræller eller lignende. Denne salat er let, fungerer bedst som tilbehør til noget andet, og kan ikke alene udgøre et måltid.
1 lille knoldselleri 3-4 tykke gulerødder og/eller rødbede 1/4 dl ekstra øko jomfruolivenolie 4 spsk. ristet sesamolie saft og skal af 2 øko lime eller 1 øko citron salt, peber Dukkah usaltede pistacienødder (eller andre nødder)
Skræl sellerien, det er lettest med en skarp grøntsagskniv. Skær den i blokke, gerne mindst 4-5 cm i bredden, hvis du bruger en Spiralizer, så er det lettest at få lavet dine nudler. Ellers skær i lidt mindre blokke og kør strimler på en mandolin eller med en tyndskræller. Skræl gulerødderne, skær i halve, brug kun tykke stykker, gem tynde ender til anden brug. Kør gulerødderne på Spiralizer eller hvad du bruger, til nudler. Vend hvide og gule (måske røde) nudler sammen.
Dressing: Pisk olivenolie, sesamolie, citrussaft, citrusskal, salt og peber sammen. Smag til, så du får en asiatisk smagende dressing, med en tydelig sesamsmag. Hæld dressing over nudlerne, og bland det sammen. Pynt med Dukkah og hakkede pistacienødder. Spises straks.
Dukkah: 50 g hasselnøddekerner + 50 g mandler 1 spsk hel koriander 2 tsk hel spidskommen 2 tsk hel fennikelfrø 1 tsk sorte peberkorn 2 spsk sesamfrø evt. lidt tørret chili
Hak hasselnødderne og mandlerne groft. Stød krydderierne i en morter og bland med hasselnødder og sesamfrø. (Eller rist alt uden at hakke og morte det på forhånd, giv nødder og mandler 5 minutter mere end krydderierne) Rist blandingen på en tør pande ved jævn varme, til det begynder at dufte, og nødderne er gyldne. Giv det hele en tur i en foodprocessor til ønsket malingsgrad, blandingen er god både i grov og fin konsistens.
Lav 1 omelet/pandekage af gangen: 1 øko æg 2 spsk. plantemælk/mælk/fløde 2 spsk. hasselnøddemel (kan laves af blendede hasselnødder ell. andre nødder) 1 knivspids fint salt Lidt olie
Pisk æg, mælk/fløde, nøddemel og salt sammen. Smør en dyb tallerken med lidt olie eller spray lidt fedtstof på. Hæld ægge-nøddemassen i. Sæt tallerkenen i mikro-ovnen i 2 minutter fuld effekt. Tag den bagte pandekage fra den dybe tallerken og op på en flad tallerken, fortsæt med de næste pandekager. Bag 2 til hver, hvis det er morgenmad. Spis med lidt nøddesmør og frugt.
4 torskeloins (reelle torskestykker) 1 stor squash (helst slank udgave, den har færrest kerner) 250 g cherrytomater eller 1 dåse cherrytomater 2 løg 1,5 dl fløde 2 spsk. grovkornet sennep salt og peber lidt olivenolie
Tilbehør: smørristede aspargeskartofler 400 g kartofler 25 g smør
Tænd ovnen på 200 grader. Vask og tør squashen. Skær den i skiver. Hvis den er meget tyk, så skær skiverne over i halve. Skræl løgene, skær dem i tynde skiver. Blend cherrytomaterne. Rør fløden med sennep, og bland med de blendede tomater.
Smør et fad med olie, og læg squashskiver og løgringe i fadet. Drys med salt og peber. Hæld tomat-senneps sauce over grøntsagerne. Læg torskestykker ned i fadet, ovenpå grøntsager og sauce. Pres dem godt ned i fadet, så de ligger i saucen. Pensl torskestykkerne med lidt øko jomfru olivenolie, og drys dem med salt og peber. Læg folie over fadet og sæt i ovnen, bag i 15 minutter. Tag folien væk og bag i yderligere 15 minutter.
Tilbehør: Kog aspargeskartofler eller andre små lækre kartofler 5-10 minutter, til de lige er møre. (Trick: bring kartoflerne i kog, sluk for gryden og lad kartoflerne stå i vandet 15-20 minutter, så er de tilpas). Smelt smørret, lad det bruse op og blive let brunet. Læg kartoflerne ned i smørret og brun dem ved middel varme i 4-5 minutter, drys med lidt salt. Server fiskefad og kartofler.
En fyldig, fiberrig og mættende salat. Kan være et måltid med brød til, men kan også serveres til kød, frikadeller, pølser mv. 125 g vasket og hakket frisk grønkål 300 g kartofler 1/2 knoldselleri (eller 2 store pastinak/persillerod) 3 store gulerødder 2 store rødbeder eller 4 små syltede løg (se her ) koldpresset rapsolie salt, peber, 1 tsk. stærk paprika/chili eller ras el hanout 1-2 spsk. honning.
Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl sellerien, og skær den i skiver og i mundrette stykker. Vask og tør kartofler, og skær dem i mundrette stykker (ikke små stykker). Skræl gulerødder og rødbeder og skær ligeledes dem i mundrette stykker. Bland kartofler, selleri og gulerødder – men ikke rødbederne, med rapsolie, og krydr med salt, peber og et stærkt krydderi efter eget valg. Bland rødbedetern med olie, salt og peber, ras el hanout og lidt honning. Anbring dem ved siden af de øvrige rodfrugter og bag dem. Hæld grøntsagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i 20 minutter. Afkøl dem. Bland de afkølede, men gerne lune, rodfrugter MINUS rødbedetern med hakket grønkål og syltede løg inkl. lidt af sylteeddiken fra de syltede løg. Læg 3/4 dele af rødbedeternene på salaten, bland forsigtigt, og læg til sidst de sidste rødbeder på som pynt. Rødbederne farver salaten, så derfor holdes rødbederne adskilt ved bagning, og vendes forsigtigt i til sidst. Men de smager forrygende i salaten.
Hampefrø er sundt og lækre, de har et optimalt forhold mellem omega 3 og 6 fedtsyrer, brug dem f.eks. til drys på salat!
Et lille øko hokkaido eller butternut græskar økologisk jomfru raps- eller olivenolie salt, peber (evt. røget paprika) 250 g øko cherrytomater 100-150 fetaost (gerne den i krydderolie) 1 lille bdt. persille 4-6 spsk. rå øko hampefrø Evt. saft og skal fra en øko citron
Tænd ovnen på 200 grader. Skær græskarret i stykker/skiver med skræl, men uden kerner. Pensl stykkerne/skiverne med lidt olie, og drys eller kværn salt og peber, og måske røget paprika, på. Bag græskarret 20-30 minutter ved 200 grader, afhænger af hvor bagte du bedst kan lide græskarskiverne. Afkøl let. Skær tomaterne i halve eller kvarte. Skyl, tør og hak persillen. Læg græskar i bunden af serveringsfadet, kværn lidt salt og peber over, læg tomat på, læg fetaost på. Dryp eventuelt citronsaft/revet citronskal på, og drys så persille og hampefrø over.
Relationer er med i den livscirkel, der fortæller dig om dit liv er balance, fordi vores relationer sætter gang i vores hormondannelse, noget som har stor betydning for vores velbefindende!
Sundhedsforskning har vist, at sundhed ikke kun er et spørgsmål om sund, grøn mad og motion, men også handler om fællesskaber, om at have gode og tætte relationer til andre mennesker. Vi mennesker er, i større eller mindre grad, et flokdyr, vi skal helst føle os som en del af noget, føle os inkluderede, for at have et fuldt tilfredsstillende – og dermed sundt – liv!
Relationer har betydning for både den fysiske og psykiske sundhed, som du kan læse om nedenfor.
Et intellektuelt behov for fællesskab Vi mennesker har brug for at kende andre mennesker, deres følelser og livsrefleksioner på et dybere niveau, og vi har brug for at de kender os, og interesserer sig for hvad der sker inde i os. Verden bliver let kaotisk, og derefter måske sort-hvid, hvis vi ikke kan dele vores oplevelser og anskuelser med andre. Uanset om de andre har de samme holdninger som os selv eller ej er det vigtigt at kunne spejle sine følelser i andre, og få deres reaktion, for at kunne forstå og håndtere verden omkring os. Vi har oftest flest venner og bekendte, der deler vores anskuelser, for de fleste af os kan godt lide at blive bekræftet og dermed føle os inkluderede/være i et fællesskab. (Men heldigvis har mange af os også venner, der kan ser verden lidt anderledes, for det bringer perspektiv i vores liv!)
Et følelsesmæssigt fællesskab Om de der er omkring os er præcis lige som os selv eller ej, så er det vigtigt at de er en positiv ressource i vores liv. Mennesker, der dræner os for energi, fordi vi er utrygge og føler os personlighedsmæssigt og følelsesmæssigt ekskluderede i deres selskab, tilfører ikke noget godt til vores liv – og dem skal vi måske lære at give slip på. Læs ikke dette som om, at de der ind i mellem konstruktivt kritiserer os ikke kan være vores venner, vi har alle godt af både med- og modspil, men mennesker der bare vil pille os ned, måske for selv at føle sig stærke, dem har vi ikke godt af! De gode relationer er det tilgengæld vigtigt at holde fast i, for det er dem der kan få os til at føle os anerkendte og hele. Og når vi er godt tilpas og har overskud, nogen gange lykkelige, så kan vi også give glæde tilbage, få andre til at føle sig inkluderede – og så er ringen sluttet! De negative relationer, dem der øger eksklusionsfølelsen, de kan til gengæld gøre os syge, så dem skal vi se at komme ud af. Og dette gælder både i parforholdet, venskaberne, på arbejde og i familien!
Lykkehormoner Glæde, lykke, følelsen af at høre til, det udløser lykkehormoner fra hjernen, som igen betyder at vi føler lykke, dyb tilfredshed: Èt af hormonerne er dopamin, der spiller en vigtig rolle i forhold til at regulere vores adfærd. De handlinger, der udløser dopamin, vil vi gerne gentage, fordi dopamin giver os en følelse af lykke. Dopamin kan blive udløst af mange forskellige ting: Når vi oplever os inkluderede i samværet med venner, når vi har sex, når vi bliver færdige med en svær opgave, når vi vinder i spil eller sport, eller når vi får mange likes på et opslag på de sociale medier. Dopamin er en af hjernens neurotransmittere, som har betydning for blandt andet stemningsleje, tankevirksomhed/indlæring og hukommelse – og altså oplevelsen af lykke og velvære. Ligesom dopamin er endorfiner også med til at give en følelse af lykke. Endorfiner er en gruppe af hormoner, som eksempelvis udløses af sport, når du griner sammen med andre, er forelsket eller har sex. Udover at give en følelse af velbehag i hele kroppen, så dæmper endorfin også smerter med en morfinlignende effektivt. Det er blandt andet derfor, at smerter aftager, når du griner. Serotonin, et tredje hormon, som udløses af glæde, er en neurotransmitter, der påvirker reguleringen af blandt andet vores appetit, søvn og hukommelse, og øger vores evne til at føle velvære og lykke. Med andre ord – glæde og lykke udløser hormoner, som øger glæden og lykken!
Utryghed, stress og hormoner Tunge negative relationer kan til gengæld udløse stresshormoner som kortisol, katekolaminer (bl.a. adrenalin), noget der kan udløse depression og angst. En stærk følelse af utryghed kan også udløse andre stresshormoner, som påvirker hjerte, blodårer, lunger, lever, skelettets muskulatur og immunsystemet, det vil sige reguleringen af immunologiske processer og inflammation. Det kan have effekter på en række fysiske sygdomme.
Ps: Også fysiske relationer har en betydning Vi mennesker har også brug for at have fysisk kontakt med andre og blive berørt – det er et urinstinkt i os. Ikke alle har lige meget behov for berøring, men alle kan blive ramt af hudsult, hvis de slet ikke har en positiv og tæt fysisk med andre mennsker. Behagelig fysisk berøring får hjernen til at udskille oxytocin, det fjerde hormon i rækken, (også kaldet ‘kærlighedshormonet’), der dæmper stress, angst, smerter og får puls og blodtryk til at falde. Mangel på dette hormon kan blandt andet føre til stress og depression. Oxytocin findes naturligt i kroppen, og det udskilles blandt andet, når vi kysser, krammer, har øjenkontakt og sex. Oxitocin giver os en følelse af lykke og velvære, og studier har vist, at oxytocin også påvirker os til at blive mere empatiske, gavmilde og samarbejdsvillige. I hjernen virker hormonet som en del at vores belønningssystem i samspil med dopamin, og det er generelt med til at sænke stressniveauet i kroppen. Derfor skal vi helst have fysisk kontakt, gerne hud til hud, med andre mennesker.
Så af både psykologiske og fysiske, grunde er det vigtigt for os med gode sociale relationer, for at være blive og forblive sunde mennesker!
Start dagen før salaten skal bruges med at koge kyllingen!
Kyllingesalat til 6 personer: 1 øko kylling cirka 1300 g vand, løg, salt, peberkorn, laurbærblade 1 øko squash 250 cherrytomater 2 håndfulde friske øko basilikumblade 100-150 g grønne oliven uden sten 1/2 dl koldpresset øko jomfru olivenolie 1/4 til 1/2 dl øko æbleeddike 1 spsk. honning salt, friskkværnet peber evt. 2 tsk. tørret basilikum eller oregano
Kog kyllingen eller læg den i en stegesom med vand mindst halvt op af kyllingen. Læg 1 løg (halveret) og 4 laurbærblade i gryde eller stegeso, plus 1 spsk. salt og 10 hele peberkorn. Koges kyllingen skal den have 1 time, steges den i stegeso skal den have mellem 5 og 6 kvarter. Bruger du stegeso skal kyllingen lægges med brystet ned i væsken, så det ikke bliver tørt. Efter kogning/stegning afkøles kyllingen helt, evt. natten over. Parter og pil kyllingen, alt skind fjernes, og kødet rives eller skæres i mundrette bidder.
Skyl, tør og halver tomaterne. Er de store kan de skæres i kvarte. Skyl og tør squashen. Halver den på tværs, halver halvdelene på langs, skær de kvarte squash i strimler og så i små tern. Tag olivenerne op af evt. væske. Pisk dressingen sammen. Læg kyllingestykkerne på et fad. Placer alle grøntsager og olivenerne rundt i kanten, hæld dressing over grøntsagerne og lidt på resten af kyllingen i midten. Pynt med friske basilikumblade.
PS: Kyllingesuppen (uanset om den er kogt eller “stegt” i stegeso er en glimrende grundsuppe til en fiskesuppe, grøntsagssuppe eller gryderet.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
