Kernebarer med chokolade!

Kernebarer med chokolade!

En lækker bar til det lille ekstra måltid!

Jeg fik 18 små barer ud af portionen, 9 bagt i en silkoneform til barer, 9 bagt i muffinsforme, der var fyldt halvt op.

Opskriften er med æg eller Fiberhusk:
70 g hasselnøddekerner
100 g mørk chokolade
200 g havregryn (køb dem hvor der står glutenfri på, hvis du har cøliaki*)
120 g solsikkekerner
50 g græskarkerner
80 g hørfrø
12 g salt
20 g sukker
15 g kakao
4 M/L størrelse æg + 1 dl koldt vand, eller 20 g Fiberhusk + 380 g vand

Rist hasselnøddekerner, og gnid noget af skallen af.
Hak hasselnødder og chokolade groft.
Bland nødder, chokolade, alle kernerne, salt, sukker og kakao i en skål.

Bruger du æg: Rør 4 æg og 1 dl vand i de tørre ingredienser og bland til til en sammenhængdende masse.

Bruger du loppefrø: I en anden skål piskes loppefrø ud i vandet i 10 sekunder. Så tilsættes 1/3 del af de tørre ingredienser, og der piskes igen. Tilsæt så resten af de tørre ingredienser og rør med en grydeske det hele sammen.

Pres dejen ned i formene. Glat overfladen med våde fingre. Kan evt. drysses med sesamfrø.

Lad barerne hvile 1 time på køkkenbordet med film over.

Bag barerne ved 190 grader i 25-30 minutter.
Køl dem af på bageristen. Kan fryses, opbevares i brødkasse eller i køleskabet.
Kan varmes let op før de spises.

*) Havregryn er glutenfri, men valses ofte på valser, hvor der også valses hvede, så når der står glutenfri på posen er der garanti for at de er valset, hvor der kun valses havre.

NB: det er en revideret Claus Meyer opskrift.

Views: 71

Hjemmelavet mandelsmør!

Hjemmelavet mandelsmør!

Uhhh, lækkert, lidt udfordrende at lave, men det hele værd! Du skal bruge en god foodprocessor eller en thermomixer (og med den er det IKKE svært). Naturligt gluten- og laktosefrit!

500g mandler (gerne økologiske)
1 tsk. fint uraffineret havsalt

Smagsvariationer
Sødet med frugt:
5 Medjool dadler uden sten
eller 5 store svedsker uden sten
eller 5 store usvovlede abrikoser
Tørret frugt udblødes, hvis de ikke er helt bløde, og frugten blendes til en pasta inden det kommes i mandelsmørret

Smagt til med kakao:
2 spsk. god usødet kakao
og/eller 2 spsk. kakaonibs
(evt. også kokospalmesukker)

Chokolade-sødet:
1/2-1 dl smeltet mørk chokolade – så får du en avanceret Nutella, meget sundere end originalen

Blidt sødet:
2 spsk. kokospalmesukker (så bliver smagen lidt karamelagtig)

Tænd ovnen på 180 grader.
Bred mandlerne ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem godt 20 minutter til de bliver lysebrune. Afkøl dem lidt.

Hæld mandlerne op i en foodprocessor og blend dem til de afgiver olie. Det tager tid, hvor meget, det afhænger af din maskine, og oliemængden i mandlerne (5-15 minutter). Du skal regne med at skulle skrabe mandelmasse ned af siderne på foodprocessoren en del gange undervejs.

Processen gennemgår flere stadier, først bliver mandlerne til mel, så bliver massen mere og mere kompakt, og så så begynder den stille og roligt at udskille olie. Bliv ved til olien er synlig oven på mandelmassen, der nu er flydende.

Tilsæt nu salt og den smagstilsætning du vil have, hvis det ikke blot skal være clean mandelsmør, som på billedet.

Kør foodprocessoren til alt er godt blandet, og fremstår som en ensartet masse.

Views: 69

Krydret mandel-hasselnødde fladbrød, glutenfrit, laktosefrit og kan bruges af histaminintolerente!

Krydret mandel-hasselnødde fladbrød, glutenfrit, laktosefrit og kan bruges af histaminintolerente!

Et vidunderligt spicy og let sødligt fladbrød, helt uden sukker!
Både lækkert med smør, ost, eller søde ting som marmelade, Nutella, honning etc…
Lavet på grød og mandel-hasselnøddemel.

2 dl ‘Flad mave grød fra Aurion’, en glutenfri grødblanding – (alternativt havregryn eller en blanding af havregryn, quinoa, hirse og hvad du ellers har af glutenfri produkter…)
5 dl vand
1 tsk fint uraffineret havsalt
100 g mandelmel (lavet på mandler med skind)
100 g hasselnøddemel (også lavet på nødder med skind)
2 øko æg (evt. chia-æg eller hørfrø-æg i stedet til veganere og histaminintolerente)
revet skal af 1/2 stor økologisk appelsin
2 tsk. finthakket frisk rosmarin (kan ikke erstattes af tørret rosmarin, der smager helt anderledes, men kan udelades)

Kog grødblanding, salt og vand 5 minutter (evt. længere tid , hvis du bruger quinoa eller hirse). Lad så grøden afkøle min. 30 minutter.
Rør mandel- og nøddemel i, og rør det hele godt sammen, Tilsæt æggene, og rør igen til en sammenhængende masse. Tilsæt nu revet appelsinskal og rosmarin, og rør igen til de to ting er godt blandet i dejen.

Tænd ovnen på 110 grader.
Fordel dejen på en bageplade med bagepapir på. Brug en spatel til at fordele dejen jævn over hele pladen, det er vigtigt, at den har samme tykkelse over det hele. Skær dejen i passende stykker.
Bag brødene i 2 timer. Tag pladen ud af ovnen, læg brødene over på et nyt stykke bagepapir med bagsiden opad, læg bagepapir med brød tilbage på pladen, sæt pladen i ovnen igen og bag 30-45 minutter til. Tag pladen ud af ovnen, læg bagepapir med brød over på en rist og afkøl helt før det pakkes i en lufttæt bøtte.

Opbevares i køleskabet. Kan blive lidt blødere efter et par dage – så varm dem på brødristeren og de er sprøde igen!!

Views: 142

Vegansk, gluten- og laktosefrit squashbrød!

Vegansk, gluten- og laktosefrit squashbrød!

Et squashbrød, vegansk, og egnet for både laktose, gluten, og æggeallergikere.

100 g boghvede mel
100 g glutenfri havremel (købt som mel, eller lavet ved at blende glutenfri havregryn)
50 g mandelmel (købt, eller ved at male mandler meget fint)
5 spsk. hørfrømel (mal hørfrø i blender, kaffemølle eller lignende, evt. sammen med havregrynene)
2,5 tsk. stødt kanel
1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
1 tsk. fint havsalt
2,5 tsk. bagepulver
3/4 dl. øko raps- eller olivenolie
2 spsk. æbleeddike (hjælper til hævning)
3 spsk. honning
2 dl vand eller nøddemælk (+ 1/2 dl ekstra om nødvendigt)
2,5 dl revet squash
50 g hakkede valnødder

Bland de tørre ingredienser i en stor skål.
Riv squash.
Bland de våde ingredienser i en anden skål: pisk væske, olie og honning sammen.
Bland de våde ingredienser i de tørre. Tilsæt mere væske, hvis dejen er meget tør. Vend til sidst de hakkede valnødder i.
Put massen i en bageform eller en lille firkantet form med bagepapir eller smurt og drysset med lidt mel.
Bag 40-45 minutter ved 180 grader. En tandstik, der stikkes i brødet skal komme op uden dej på – så er brødet færdigt!

Views: 114

Svinekød i krydret sauce med masser af grønt!

Svinekød i krydret sauce med masser af grønt!

Hurtigt lavet middagsret, men fuld af saft og kraft.

5-600 g mørt svindekød til lynstegning (kan erstattes af andre kødtyper)
4-500 g friske eller frosne rosenkål
1 stort løg, evt. rødløg for farvens skyld
200 g optøede fine haricots verts bønner
1-200 g optøede edamamebønner
2 fed hvidløg
2×2 cm frisk ingefær
30 g smør (eller kokosolie)
2-3 dl vand
2,5 dl creme fraiche 38 % (eller kokosmælk)
1/2 til 1 tsk. chilipulver
salt, peber

Skær kødet i strimler.
Halver det skrællede løg og skær det i helt tynde både.
Rens rosenkålene for stokken (bunden) og grimme blade, og skær dem så i tynde skiver. (Bruges frosne rosenkål, så optø, og skær dem over).
Skræl ingefæren og skær ingefær og de pillede hvidløg i ultra fine tern.

Brun smørret (kokosolie) i en tykbundet gryde, og steg kødet i nogle minutter til strimlerne har fået farve. Tilsæt rosenkål, løg, hvidløg og ingefær og svits et par minutter. Krydr med salt, peber og chili.
Tilsæt vand og kog retten 5 minutter ved middel varme.
Smid nu haricots verts og edamamebønnerne i gryden og kog yderligere et par minutter. Tilsæt creme fraiche (kokosmælken), og kog retten igennem. Smag til med salt og peber, evt. ganske lidt honning, og jævn eventuelt retten med 1-2 tsk. Maizena rørt ud i koldt vand.
Drys gerne friskhakket persille på toppen.

Views: 83

Grønne fladbrød!

Grønne fladbrød!

Et velsmagende og sundt fladbrød bagt på en kombination af grøntsager og mel, der kan anvendes til hot dogs eller som wrap. Det er laktosefrit og kan laves glutenfrit og vegansk, se nedenfor!

8 fladbrød:
ca. 600 g broccoli
2 dl hvedemel, gerne fuldkornshvedemel, (gutenfri: kikærtemel /ell. anden glutenfri mel + 1 spsk. Husk)
2 dl vand
2 store æg
1/2 dl øko olivenolie
3 teskefulde salt, 20 vrid peber fra kværn

Fjern kun det groveste af stænglen på broccolien. Skær resten i inkl. stængel i stykker/buketter, og læg det i en foodprocessor, (der skal være ca. 600 g).

Kør broccolien helt fint på foodprocessoren.

Hæld det hakkede broccoli op i en skål og bland med de øvrige ingredienser.

Smør dejen ud i cirkler på en bageplade beklædt med bagepapir, glat med fugtige fingre til en ensartet få millimeters tyk ‘pandekage’. Der kan være 2 brød på en plade. Bag kun 1 plade ad gangen.
Bag i en ovn forvarmet til 220 grader i 15 minutter.
Løsn straks fladbrødet med en palet. Bør bruges kort tid efter bagning.

Vegansk udgave:
Erstat æg med 1/2 dl hørfrø udblødt i 1 dl vand i min. 15 minutter

Views: 36

Nemme grønne scones på havregryn!

Nemme grønne scones på havregryn!

Det er en fathead opskrifter, hvilket vil sige, at ost spiller en væsentlig rolle i dejen, og “melet” er havregryn eller havremel. Det giver nogle meget lette scones. Brug evt. rester af hård ost, som du selv river.

3,5 dl revet ost
60 g flødeost med grønne urter
1 spsk. hakket persille
1 æg L
3,5 dl fine øko havregryn eller havremel
1 tsk. natron (eller 1 spsk. bagepulver)

Tænd ovnen på 200 grader, jeg bruger varmluft.
Varm revet ost og flødeost op i mikrovnen i 1 min på fuld styrke. Rør rundt i massen, og giv det 1/2 minut mere.
Hæld massen over i en foodprocessor sammen med ægget og kør det godt sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser, og kør til en fast dej.
Læg bagepapir på en bageplade, og form med en ske og dine hænder 8 scones, der lægges på bagepladen.
Bag scones 12-15 minutter.
Server dem straks lune, eller frys dem og varm let op ved serveringen.
De er gode som madbrød/madpakkebrød.

Views: 78

Hurtig forårssalat med koldt kød!

Hurtig forårssalat med koldt kød!

En robust salat, med brug af koldt kød fra dagen før

2 pakker færdig salatblanding på kål, eller spidskål/hvidkål/rødkål, 6-700 g hakket vægt
1 pakke asparges
150 g kogte fuldkornsnudler (eller glutenfri nudler)
200 g koldt kød (jeg bruget en rest roastbeef)
200 g cherrytomater
1/2 dl syltede eller let stegte løgringe
50-75 g saltede peanuts

Dressing (a la coleslaw dressing):
dressing fra kålblandingerne (eller 1/2 dl skyr, creme fraiche eller lignende + 2 spsk. sød chilisauce)
+
2 spsk. aiola (hvidløgsmayo) eller mayo og lidt presset hvidløg
2 spsk. rød karrypasta
salt
revet skal og saft fra en øko citron

Rør dressingen sammen.
Bland salaterne. Bland med nudler. Rør dressingen ud i salaten.
Skyl og tør aspargeserne, knæk dem ved roden, og skær dem i skrå stykker.
Skyl og tør tomaterne, skær dem så i halve eller kvarte.
Skær kødet i stykker eller strimler. Drys lidt salt over kødet.
Bland salat, asparges, tomat, kød og løg sammen.
Pynt salaten med peanuts.

Views: 45

Hasselnødde-omelet-pandekager i mikroovn!

Hasselnødde-omelet-pandekager i mikroovn!

Hurtig, lækker og sund morgenmad!

Lav 1 omelet/pandekage af gangen:
1 øko æg
2 spsk. plantemælk/mælk/fløde
2 spsk. hasselnøddemel (kan laves af blendede hasselnødder ell. andre nødder)
1 knivspids fint salt
Lidt olie

Pisk æg, mælk/fløde, nøddemel og salt sammen.
Smør en dyb tallerken med lidt olie eller spray lidt fedtstof på. Hæld ægge-nøddemassen i.
Sæt tallerkenen i mikro-ovnen i 2 minutter fuld effekt. Tag den bagte pandekage fra den dybe tallerken og op på en flad tallerken, fortsæt med de næste pandekager.
Bag 2 til hver, hvis det er morgenmad.
Spis med lidt nøddesmør og frugt.

Views: 101

Torsk med tomat-sennepssauce

Torsk med tomat-sennepssauce

En delikat fiskeret, let at lave!

4 torskeloins (reelle torskestykker)
1 stor squash (helst slank udgave, den har færrest kerner)
250 g cherrytomater eller 1 dåse cherrytomater
2 løg
1,5 dl fløde
2 spsk. grovkornet sennep
salt og peber
lidt olivenolie

Tilbehør:
smørristede aspargeskartofler
400 g kartofler
25 g smør

Tænd ovnen på 200 grader.
Vask og tør squashen. Skær den i skiver. Hvis den er meget tyk, så skær skiverne over i halve.
Skræl løgene, skær dem i tynde skiver.
Blend cherrytomaterne.
Rør fløden med sennep, og bland med de blendede tomater.

Smør et fad med olie, og læg squashskiver og løgringe i fadet. Drys med salt og peber.
Hæld tomat-senneps sauce over grøntsagerne.
Læg torskestykker ned i fadet, ovenpå grøntsager og sauce. Pres dem godt ned i fadet, så de ligger i saucen.
Pensl torskestykkerne med lidt øko jomfru olivenolie, og drys dem med salt og peber.
Læg folie over fadet og sæt i ovnen, bag i 15 minutter. Tag folien væk og bag i yderligere 15 minutter.

Tilbehør:
Kog aspargeskartofler eller andre små lækre kartofler 5-10 minutter, til de lige er møre.
(Trick: bring kartoflerne i kog, sluk for gryden og lad kartoflerne stå i vandet 15-20 minutter, så er de tilpas).
Smelt smørret, lad det bruse op og blive let brunet. Læg kartoflerne ned i smørret og brun dem ved middel varme i 4-5 minutter, drys med lidt salt.
Server fiskefad og kartofler.

Views: 49

Grønkålssalat med rodfrugter og syltede løg!

Grønkålssalat med rodfrugter og syltede løg!

En fyldig, fiberrig og mættende salat. Kan være et måltid med brød til, men kan også serveres til kød, frikadeller, pølser mv.
125 g vasket og hakket frisk grønkål
300 g kartofler
1/2 knoldselleri (eller 2 store pastinak/persillerod)
3 store gulerødder
2 store rødbeder eller 4 små
syltede løg (se her )
koldpresset rapsolie
salt, peber, 1 tsk. stærk paprika/chili eller ras el hanout
1-2 spsk. honning.

Tænd ovnen på 200 grader.

Skræl sellerien, og skær den i skiver og i mundrette stykker.
Vask og tør kartofler, og skær dem i mundrette stykker (ikke små stykker).
Skræl gulerødder og rødbeder og skær ligeledes dem i mundrette stykker.
Bland kartofler, selleri og gulerødder – men ikke rødbederne, med rapsolie, og krydr med salt, peber og et stærkt krydderi efter eget valg.
Bland rødbedetern med olie, salt og peber, ras el hanout og lidt honning. Anbring dem ved siden af de øvrige rodfrugter og bag dem.
Hæld grøntsagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i 20 minutter. Afkøl dem.
Bland de afkølede, men gerne lune, rodfrugter MINUS rødbedetern med hakket grønkål og syltede løg inkl. lidt af sylteeddiken fra de syltede løg. Læg 3/4 dele af rødbedeternene på salaten, bland forsigtigt, og læg til sidst de sidste rødbeder på som pynt.
Rødbederne farver salaten, så derfor holdes rødbederne adskilt ved bagning, og vendes forsigtigt i til sidst. Men de smager forrygende i salaten.

Views: 69

Grøn smoothie, sund start på dagen!

Grøn smoothie, sund start på dagen!

Et bud på et vitamin-kick fra dagens start, i en økonomisk udgave!
1 person:
2-3 dl vand
1/2 agurk
1 håndfuld persille uden stilke
10 sprøde salatblade eller et par fine kålblade
1 lille syrlig-sødt æble
1 cm frisk ingefær

Halver agurkestykket
Skyl persillen, fjern stilkene og tør det i køkkenrulle.
Skyl salatbladede, tør dem let og fjern rodstykket
Fjerne kernehuset fra æblet og skær det i stykker

Prop alt i blenderen og kør til en grøn masse.
Drik med det samme, evt. med isterninger!

Views: 36

Græskarsalat med hampefrø!

Græskarsalat med hampefrø!

Hampefrø er sundt og lækre, de har et optimalt forhold mellem omega 3 og 6 fedtsyrer, brug dem f.eks. til drys på salat!

Et lille øko hokkaido eller butternut græskar
økologisk jomfru raps- eller olivenolie
salt, peber (evt. røget paprika)
250 g øko cherrytomater
100-150 fetaost (gerne den i krydderolie)
1 lille bdt. persille
4-6 spsk. rå øko hampefrø
Evt. saft og skal fra en øko citron

Tænd ovnen på 200 grader.
Skær græskarret i stykker/skiver med skræl, men uden kerner.
Pensl stykkerne/skiverne med lidt olie, og drys eller kværn salt og peber, og måske røget paprika, på.
Bag græskarret 20-30 minutter ved 200 grader, afhænger af hvor bagte du bedst kan lide græskarskiverne. Afkøl let.
Skær tomaterne i halve eller kvarte.
Skyl, tør og hak persillen.
Læg græskar i bunden af serveringsfadet, kværn lidt salt og peber over, læg tomat på, læg fetaost på. Dryp eventuelt citronsaft/revet citronskal på, og drys så persille og hampefrø over.

Views: 26

Pulled lamb!

Pulled lamb!

En herlig påskespise – en herlig ret hele året i virkeligheden!! 
Tager lang tid at lave, men smager så forrygende at det er det hele værd.

4-6 personer:

1 stor lammekølle eller lammebov med ben (mindst 2 kg, gerne mere)
vand
laurbærblade
salt, peber
3-4 fed hvidløg
1 spsk. Herbamare urtebouillon
skræl fra 1 øko citron (i lange strimler, ikke revet)

Krydderblanding 1:
5 hele allehånde og 5 hele nelliker, hel lille stykke hel kanel, 1 stjerneanis, 1 tørret chili, 1 spsk. hel spidskommen, 1 spsk. hel koriander

Krydderblanding 2:
friske rosmarin grene
friske timian stilke
evt. estragon stilke
1 persilledusk
porre eller forårsløg toppe (det grønne)

Lav nogle dybe rids i køllen (boven), og masser salt og peber godt ind i kødet.
Læg den i en bradepande, hæld ca. 2 cm. koldt vand i bunden.
Læg laurbærblade, krydderier, citronskal og bouillon ned i vandet.
Dæk bradepanden med folie.
Sæt i en 110 grader varm ovn, og lad det hele står og hygge sig i 10-12 timer.
Tag køllen op af kogelagen, og gem lagen.
Afkøl kødet, riv så det møre kød fra benet og læg det i en skål.

Lav en marinade af:
sigtet kogelage, hvor krydderierne er fjernet
1 dl æbleeddike (eller anden mild eddike)
1-2 spsk. honning
salt eller Tamari (god soyasauce)
friskpresset hvidløg eller hvidløgspulver
1 tsk. chilipulver/chiliflager

Blanding:
Persilledusk
frisk øko citron
evt. mynteblade, koriander og/eller andre friske krydderurter

Kog det hele sammen et par minutter, smag til efter egen smag. Afkøl lagen lidt, og hæld den så over det revne lammekød.

Hak 1/2 bdt. bredbladet persille groft, og riv skallen af en øko citron.
Bland persille og citronskal med lammekødet.
Anret det marinerede lammekød i et smukt fad. Pynt med lidt mere persille eller andre friske krydderurter, evt. citronbåde.

NB. Der kan bruges andre krydderier i stegningen, eller blot suppeurter. Og det færdige kød kan vendes med urter, kapers, barbecue dressing, der er ingen begrænsning.

Views: 53

Kyllingesalat til påskebordet!

Kyllingesalat til påskebordet!

Start dagen før salaten skal bruges med at koge kyllingen!

Kyllingesalat til 6 personer:
1 øko kylling cirka 1300 g
vand, løg, salt, peberkorn, laurbærblade
1 øko squash
250 cherrytomater
2 håndfulde friske øko basilikumblade
100-150 g grønne oliven uden sten
1/2 dl koldpresset øko jomfru olivenolie
1/4 til 1/2 dl øko æbleeddike
1 spsk. honning
salt, friskkværnet peber
evt. 2 tsk. tørret basilikum eller oregano

Kog kyllingen eller læg den i en stegesom med vand mindst halvt op af kyllingen. Læg 1 løg (halveret) og 4 laurbærblade i gryde eller stegeso, plus 1 spsk. salt og 10 hele peberkorn.
Koges kyllingen skal den have 1 time, steges den i stegeso skal den have mellem 5 og 6 kvarter. Bruger du stegeso skal kyllingen lægges med brystet ned i væsken, så det ikke bliver tørt.
Efter kogning/stegning afkøles kyllingen helt, evt. natten over.
Parter og pil kyllingen, alt skind fjernes, og kødet rives eller skæres i mundrette bidder.

Skyl, tør og halver tomaterne. Er de store kan de skæres i kvarte.
Skyl og tør squashen. Halver den på tværs, halver halvdelene på langs, skær de kvarte squash i strimler og så i små tern.
Tag olivenerne op af evt. væske.
Pisk dressingen sammen.
Læg kyllingestykkerne på et fad. Placer alle grøntsager og olivenerne rundt i kanten, hæld dressing over grøntsagerne og lidt på resten af kyllingen i midten.
Pynt med friske basilikumblade.

PS: Kyllingesuppen (uanset om den er kogt eller “stegt” i stegeso er en glimrende grundsuppe til en fiskesuppe, grøntsagssuppe eller gryderet.

Views: 34

Fiskesalat til påskebordet

Fiskesalat til påskebordet

Dejlig fiskesalat med masser af grønt, super til et påskebord.

Fiskesalat til 6 personer:
250 g laksefilet
250-300 g torske- eller sejfilet
2 røde syrlige æbler
1 stor fennikel
100 g sugar snaps
1/2 dl koldpresset jomfru oliven- eller rapsolie
2 tsk. hvid miso (kan udelades)
saft og skal af en øko citron
revet ingefær (2×2 cm)
1-2 tsk. honning
salt og friskkværnet peber

Skær laksekød og torskekød fri for skindet, skær det i tern 1×1 cm.
Kog 2-3 l vand op med 1 top spiseske havsalt, når vandet koger slukkes for det, fisketernene kommes i, der lægges låg på, og det står i 15 minutter (kogepladen er slukket).
Tag fisketernene op af vandet og afkøl dem på et fad.
Skær æbler i ultra tynde skiver, læg dem i en skål og dryp lidt citronsaft over.
Fjern roden på fenniklen, fjern de yderste lag, hvis de er grove eller grimme, og fjern de øverste stængler. Gem det grønne pjuskede topgrønt . Skyl fenniklen, tør den, og skær den i ultra tynde skiver.
Skyl og tør sugars snaps, og skær dem i tynde strimler på langs.
Riv eller hak fint skallen fra citronen, og pres saften af den.
Skræl, hak eller riv ingefær.

Pisk dressingen sammen.
Læg de afkølede fisketern på et fad.
Læg fennikel, æbler og sugar snaps rundt i kanten.
Hæld dressing over grøntsager, og lidt dressing på fisketernene i midten.
Skyl og hak det grønne fra fenniklen, og pynt med det til sidst.
Der kan også drysses tang over, eksempelvis fra Clearspring.

Views: 25

Fakta om ramsløg, og en opskrift på salat med ramsløg!

Fakta om ramsløg, og en opskrift på salat med ramsløg!

En spiselig plante, der bringer smagen frem i mange retter i foråret.
Man kan plante ramsløg i haven, men man skal være klar over, at den kan brede sig en del, hvis den får lov at gro uhindret i mange år. Den vil trives udmærket i et skovbundsbed med andre skovbundsurter som hvid og gul anemone, fladkravet kodriver, liljekonval, storkonval og dansk ingefær.

Men ramsløg er andet end til pryd i natur og have. Den bruges i Danmark og i mange andre lande som grønsag, og den har så mange kvaliteter, at den er værd at tage ind i dyrkningen. For det første smager den godt tilberedt på den rigtige måde, men for det andet har den et meget stort C-vitaminindhold, faktisk mere end 10 gange så meget som citroner. Den indeholder også stoffer, der både virker antibiotisk og samtidig er med til at styrke immunforsvaret.

Ramsløg kan bruges til mange retter i køkkenet, men det er de unge blade, som har den fineste smag. Bladene eller hele planter kan dampes og spises som tilbehør, de kan snittes og bruges i wokretter, unge friske skud kan bruges i salater, de kan hakkes fint og f.eks. blandes i en sellerikartoffelmos, og man kan bruge bladene som et fint krydderi. Og man kan lave en skøn pesto på ramsløg, find en opskrift på klassisk pesto og udskift basilikum med ramsløg helt eller delvist!

Opskrift med ramsløg:
En kraftigt smagende salat, god til et buffetbord eller som tilbehør til en pastaret, en gang frikadeller eller en fiskeret.

1 liter mixed babysalat (2 poser) (skyllet og tørret omhyggeligt)
2 bdt. ramløg skåret i strimler
1 dl grønt fra forårsløg
1 tomat skåret i både
1 dl vindruer, halveret
1 bdt. radiser, skyllet, tørret, trimmet og skåret i skiver
50 g valnødder groft hakket

Vinaigrette
1 spsk. løg (det hvide) fra forårsløgene, hakket fint
1 spsk. honning
1/2 dl friskpresset citronsaft
1/2 dl øko jomfru olivenolie
salt og friskkværnet peber efter smag

Pisk vinaigretten sammen, smag den til efter dine smagsløg.
Bland alt til salaten i en skål, og hæld dressingen over eller server til.

Med inspiration fra Jans Sushi Bar

Views: 110

Salat med kyllingehjerter

Salat med kyllingehjerter

Jeg kan kan anbefale at købe alt med kylling online hos www.allegaardenskylling.dk – øko kyllinger af højeste kvalitet, og optimal dyrevelfærd. De har ture over hele landet, hvor man kan afhente sine varer på bestemte adresser, se under producentinfo!

1 pk. kyllingehjerter
(alternativt 1 pk. kyllingelever)
1 bk. rucolasalat
1 lille broccoli (eller 1/2 broccoli)
15 små cocktailtomater
15-20 kalamataoliven
flager af parmesanost
1/2 lille glas kapers
smør
2 spsk. ufortyndet hyldeblomstsaft (eller æbleeddike)
2 tsk. revet ingefær
salt, peber, evt. lidt honning (sukrin)
olivenolie, evt. lidt olie-eddike dressing

Rengør kyllingehjerterne.

Steg dem i smør i 10 minutter ved middel varme, krydr dem med godt med salt og peber. Efter 8-9 minutter hældes ufortyndet hyldeblomssaft og revet ingefær ved, og steges med nogle minutter. Afkøles så.
Skyl salaten og tør den i et viskestykke. Skær evt. salaten i mindre stykker.

Del broccolien i små buketter, skær evt. stængel i skiver. Læg buketterne i en sigte. Kog en kedel vand og overhæld buketterne med det kogende vand. Skyl med iskoldt vand og dup buketterne tørre.
Skyl og tør tomaterne, og skær dem i halve.

Læg rucolasalaten i bunden af et fad, læg broccolibuketter oven på, så tomater og kalamataoliven, derefter de stegte hjerter med snask fra panden, og til sidst kapers og parmesanflager efter smag.
Server evt. lidt god olivenolie eller olie-eddikedressing til salaten, som den enkelte spisende selv kan hælde på. .

Views: 121

Søndagssalat med gode rester – stop madspild

Søndagssalat med gode rester – stop madspild

Her var hvad køleskabet muliggjorde til salatskålen sidste søndag. Ikke ringe!

1/2 blomkål
8 kolde kartofler
2 håndfulde revet gulerod
1 dl mørke kernefri mørke vindruer
1 håndfuld cashewnødder (neutrale)

Tilsæt også gerne nogle halve cherrytomater, hvis du har det.

Dressing:
1/2 dl koldpresset rapsolie
1/2 dl mild æbleeddike eller saften af en citron + revet skal af citronen
salt, peber og 1 spsk. honning

Skær blomkålen i små tynde skiver (mundrette)
Skær kartoflerne i skiver.
Halver vindruerne.
Hak cashewnødderne groft.

Bland blomkål, kartofler, vindruer, nødder og revet gulerod i en salatskål.
pisk dressingen sammen, hæld over, bland med let hånd og server.
Passer godt til både deller, gode pølser eller som en ekstra vegetarret.

Views: 27

Broccoligratin, glutenfri!

Broccoligratin, glutenfri!

1 stort broccolihoved
1 flødeost med urter (ex. Buko Pikant, som er ren fløde og kærnemælk, ingen tilsætningsstoffer)
1 dl mælk
3 æg
2 tsk. uraffineret havsalt og peber
200 g god bacon

Tænd ovnen på 180 grader.
Skær baconen i strimler eller tern og rist dem let brune på en tør pande. (Er det en meget mager bacon, så tilsæt lidt olivenolie).

Skyl broccolien, skær det groveste stængel fra, del i mindre buketter, og kør dem til en grov ‘mel’ i en foodprocessor.
Bland ‘broccolimel’, flødeost, mælk godt sammen, rør æggene i. Rør bacon, salt og frisk kværnet peber i.

Hæld massen i et smurt ildfastfad og bag den 30 minutter ved 180 grader. Spis gratinen med det samme, evt. med en god salat og lidt brød!

Views: 606