Skyl og tør flowersprouts. Fjern bunden og kedelige blade, og del hver flowersprout i lidt mindre dele. Skyl og tør æblet. Halver, fjern kernehuset, skær i skiver og i tern. Pil mandarinen, del i to halve, skær hver halvdel i to på tværs af bådene, og pil stykkerne fra hinanden. Vask og tør peberfrugten. Halver på langs, fjern frøstand og snit i fine strimler på tværs. Halver avocadoen, fjern stenen, skær kødet i strimler og i tern. Bland alt med let hånd. Dryp med olivenolie, citronsaft, salt, peber og lidt honning efter egen smag. Drys ristede, gerne afskallede, hasselnødder på.
Grøntsagsfad: 1000 g grøntsager: rodfrugter, kål, kartofler, jordskokker… sauce til grøntsager: 40 g vand 40 g frugteddike 20 g øko jomfruolivenolie salt, peber
Linser: 3 fed hvidløg 200 g puy linser 300 g vand 200 g hakkede tomater eller passata 1 laurbærblad frisk eller tørret timian frugteddike salt, peber
Eller køb en færdig linseret, fås i alle større supermarkeder
Salsa verde: 30 g kapers 45g cornichoner frisk mynte, persille, og basilikum olivenolie 2 spsk. frisk citronsaft salt, peber
Grøntsagsfad: Tænd ovnen på 210 grader varmluft
Skær rodfrugter og lignende i mundrette bidder, kål i kvarte. Rør vand, eddike, olie, salt og peber sammen. Vend grøntsagerne heri. Læg grøntsager minus kål på en bageplade med bagepapir. bag 10 minutter. Læg kålen ved og bag videre i 10 minutter.
Linseret: Pil og hak hvidløg. Kog linserne med alle ingredienser, cirka 15-20 minutter. Tjek at det ikke koger tørt.
Salsa verde: Hak kapers, cornichoner og krydderurter groft i en foodprocessor. Tilsæt olie, citronsaft, salt og peber, og blend kort igen.
Saml retten: Læg rodfruger, kål etc. i bunden af et fad. Læg linser ovenpå. Pynt med klatter af salsa og måske lidt friske krydderurter.
Herlig thai-inspireret kyllingeret. Høj plantediversitet!
Kylling og grønt: 2 store kyllingebryster, kogt eller stegt. Mine var fra en dampet kylling, hvor resten af kødet gik til andre formål.
6-800 g grøntsager i buketter/stykker/skiver (ikke for små), let kogte, dampede eller ovnstegte -> eksempler: gulerødder, squash, broccoli, blomkål, fennikel, rodfrugter, asparges, løg, porre, peberfrugt… 50 g usaltede cashewnødder
Skær kyllingebrysterne i skiver og hold dem lune.
Kog, damp eller steg grøntsager, og læg dem dekorativt ved kyllingebrysterne.
Rist cashewnødderne let.
Kog ris efter anvisning på pakken.
Sur-sød sauce: 5 dl kogevand fra kylling, grøntsager eller bouillon 1,5 spsk. Maizena 2 fed hvidløg, fint hkket 1×1 cm frisk ingefær revet 1 lille rød chili (valgfri), fint hakket uden kerner 1 spsk. olie 1 tsk. sesamolie (valgfri) 1/2 dl soyasauce 2 spsk. honning saft fra en øko citron
Rør Maizena op i 1/2 dl koldt kogevæske og sæt til side.
Sauter ingefær, hvidløg og chili i olie et par minutter ved middellav temperatur.
Tilsæt væske og alle øvrige ingredienser, minus Maizena, op kog op. Lad det simre ved middellav temperatur 4-5 minutter.
Tilsæt Maizenavæsken, og kog kort saucen op. Smag til med salt, honning efter behov.
Hæld lidt sauce på kyllingebryster og grøntsager, og pynt med cashewnødder. Server resten af saucen og ris til.
En ret med masser af omega 3, fibre og fytokemikalier! Høj plantediversitet!
Lakse fishcakes: 100 g brød 650 g søde kartofler 4-500 g fersk laks 1 øko citron, skræl og saft 1 tsk. korianderfrø 1 håndfuld frisk koriander salt og peber
Kog kartoflerne og afkøl.
Damp eller steg laksen til den er akkurat mør. Damp: kog vand med salt op, sluk for gryden, læg laksestykker i og lad dem være i gryden i 15 minutter, før de fiskes op. Ovn: bag laksen 20 minutter ved 140 grader varmluft.
Kør brødet til grov rasp i en foodprocessor. Tilsæt revet skal af citronen, koriandrefrø og frisk koriander til raspen i foodprocessoren, og kør igen til en crumble.
Tilsæt de kogte søde kartofler, laks og citronsaft, salt og peber, og kør til en fars.
Form 8 fishcakes, og lad dem hvile 30 minutter i køleskabet.
Opvarm olie på en pande, og steg dine fishcakes 4-5 minutter på hver side.
Avocado-kålsalat: 1 pose flowersprouts (en blanding mellem rosenkål og grønkål, mild og sprød) eller 1 pose skyllet og hakket grønkål 1 glaskål 2 æbler 2 avocadoer
Tilsæt fintrevet grønt til dellerne, og de bliver smagfulde og sunde, og spis en lækker salat med højt fiberindhold – så har du givet din krop nye kræfter!
Frikadellerne bages i ovnen, så har du god tid til at lave salaten.
Kog 800 g kartofler, og afkøl dem.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Frikadeller: 400 g hakket grisekød (gerne øko og/eller fra fritgående dyr) 250 g fint revet eller finthakkede grøntsager (jeg brugte persillerod, gulerod, løg og squash) 1 æg 1 dl brødkrumme eller 1/2 dl rasp 2 tsk. fint salt (gerne uraffineret) 1 spsk. olie 1 spsk. engelsk sauce og 1 spsk. soya
Riv eller hak grøntsagerne, og rør farsen sammen. Lad den hvile 5 minutter.
Form frikadeller, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Rør olie, engelsk sauce og soya sammen, og pensl dellerne med dette. det giver farve og smag!
Sæt i ovnen og bag 20 minutter.
Salat: 800 g kolde kartofler 1 stk. 300 g pose bønneblanding (rema) eller en blanding bønneblanding. Bland evt. selv bønner som edamame, haricot verts og hvide bønner/kidney bønner/brune eller sorte bønner, tag hvad du har! Tilsæt 1/2 løg i tern. 4 gode smagfulde tomater 20-25 kalamataoliven uden sten 100 g fetatost friske krydderurter 1/2 dl olivenolie 2 spsk. æbledikke 1 spsk. Dijon sennep, lidt honning, salt og peber
Kog de frosne bønner op, kog et par minutter, hæld i sigte, afdryp og afkøl. Bruger du dåsebønner skal de hældes i sigte, skylles og afdryppes.
Skær kartoflerne i tern. Vask og tør tomaterne. Skær tomaterne i tern. Skær feta i tern. PIsk olivenolie, eddike, sennep, salt, peber og honning sammen.
Bland kartofler, bønner, øvrige grøntsager og feta i en skål. Tilsæt dressingen, og rør sammen med let hånd. Pynt med friske krydderurter!
Dejlig mad med omega 3, fibre og høj plantediversitet!
Laks: 400 g rå laks 2 avocado 1×2 cm frisk ingefær 2 cm frisk gurkemeje (el. 2 tsk. stødt gurkemeje)
Vafler: 4 øko æg 4 dl fuldkornsmel 3 dl friske spinatblade (skyllede og tørrede) 1-2 tsk. fint salt (jeg bruger små 2 tsk.) 150 g revet mozarella eller 125 g fetaost 1,5 -2 dl mælk (el. plantemælk)
Salat: 1 pakke øko rocola (skyllet og tørret) 2 æbler 2-3 stængler bladselleri ca. 20 sorte kalmataoliven uden sten (øko) syltede løg lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber
Lav dampet laks:
Sæt en gryde med 2-3 l vand med godt med salt i over at koge.
Skær laksen fri fra skindet. Skær i mundrette bidder.
Når vandet koger slukkes for varmen og laksestykkerne lempes ned i det næsten kogende vand. Læg låg på gryden og lad laksestykkerne være i det varme vand 15 minutter. Tag stykkerne op med en hulske og afkøl i en sigte.
Halver avocadoerne, og tag forsigtigt avocadoerne ud af skindet. Skær i smalle både.
Arranger avocadostykkerne pænt omkring de afkølede laksestykker.
Riv skrællet frisk ingefær og gurkemeje hen over laksen. Dryp med lidt olivenolie og kværn lidt frisk sort peber over.
Lav spinatvafler:
Tænd vaffeljernet.
Læg alle ingredienser i en blender og kør det til en vaffeldej.
Bag 6-8 vafler. Hold dem lune i en ovn ved 8-90 grader.
Lav salat:
Vask og tør æblerne. Halver dem, fjern kernehuset, skær i både og så i tern.
Vask og tør blegselleristængler. Halver på langs og snit så i små halvmåneformede stykker.
Bland alle ingredienser i en skål og vend det sammen. Gem lidt løg til at pynte med.
Dryp med lidt olivenolie, lidt fint salt og friskkværnet peber.
Mange danskere lider af livsstilsygdomme, har kroniske smerter, og en risiko for dø for tidligt. Inflammation i kroppen er altid involveret i et dårligt helbred i et eller andet omfang, diabetes, gigt, åreforkalkning, autoimmune sygdomme i både den lette og tunge ende af den skala, eksem, lupus, allergier… Så at sætte ind overfor inflammation er en god løsning, både på kort og langt sigt.
Man kan forebygge megen sygdom og måske leve op til 10 år længere med et godt helbred, hvis man lever anti-inflammatorisk. Det vil sige spiser konsekvent sundt, undgår rygning, drikker alkohol med måde, håndterer stress hensigtsmæssigt, får god nattesøvn og motionerer fornuftigt.
Forskning i inflammation har vist, at den kost vi spiser har afgørende indflydelse på, om en eventuel inflammation bliver kortvarig eller kronisk. Usund mad forøger inflammation, sund mad bekæmper inflammation.
Bekæmpelse af inflammation fordrer dog, at vi er konsekvente med den sunde kost, og især har fokus på fødeemner med anti-inflammatoriske egenskaber.
Immunforsvaret på overarbejde Nogle af de belastninger, der kan sætte immunforsvaret på overarbejde, er en stor mængde frie radikaler, overforbrug af især de hurtige kulhydrater og en skæv fordeling mellem omega 6- og omega 3-fedtsyrer.
De frie radikaler er kemisk ustabile, og for at at blive stabile forsøger de at forbinde sig med stoffer i kroppen, og det er ofte arvematerialet DNA, LDL-kolesterol, forskellige enzymer og endda helt almindelige cellemembraner, det går ud over. De oxideres og ødelægges, og der opstår celleforandringer, som baner vej for inflammationer.
Frie radikaler dannes i store mængder i forbindelse med forurening, den mad, vi spiser, og tilmed vores eget stofskifte forsyner os med frie radikaler. Det er ikke noget problem, så længe vores immunsystem kan stå mål med mængden og stabilisere de frie radikaler ved hjælp af antioxidanter. Men overstiger mængden af frie radikaler mængden af antioxidanter, udsættes vi for oxidativt stress, som øger risikoen for inflammationer.
Spis anti-inflammatoriske fødevarer som forsvar Nogle fødevarer indeholder antioxidanter, som beskytter mod oxidation ved at stabilisere de frie radikaler og dermed hindre deres skader på cellevæv og membraner, som giver inflammation. Andre stoffer sætter gang i kroppens inflammationsdæmpende processer. Det vil sige, at de virker ved at aktivere eller forstærke kroppens immunforsvar.
Spis: Mad med et højt omega 3 indhold. Fede fisk som laks, ørred, makrel, hellefisk, sild, sardiner, skaldyr, torskerogn har et meget højt omega 3 niveau, der kan stimulere immunforsvaret til øget modstandskraft. Men det skal indtages regemæssigt, for at få effekten, gerne dagligt. Så spis fisk hver dag, eventuelt som pålæg, hvor det er lettest at få det ind i kosten dagligt. Fisk på dåse er helt ok. 100 g fed fisk om dagen giver optimal effekt, men mindre kan også gøre det! Omega 3 fra fisk er særligt gode for din krop, fordi fiskeolie har nogle langkædede umættede fedtsyrer – kaldet EPA og DHA – som er ekstra værdifulde. De nedsætter dit blods indhold af triglycerid, som er en type fedt, der øger risikoen for hjertesygdomme, foruden den anti-inflammatoriske effekt. Alger er også en god ressource, og er på vej ind i både kost og kosttilskud.
Omega 3 findes også i rapsolie, hørfrøolie, valnøddeolie, soyaolie, plus i valnødder, hampefrø, hørfrø, chiafrø og soyabønner. Omega 3 fra landplanter er dog kortere og typisk ALA (alfa-linolensyre), som ikke giver de samme effekter i sig selv, som EPA og DHA – men er stadig vigtige anti-inflammatoriske fødeemner.
Vælg kvalitet, når du indtager mættet fedt fra kød, ost og mejeriprodukter. Man kan sagtens spise mættet fedt og være sund. (Der er dog problematisk, når folk øger deres indtag af mættet fedt, fordi de tror at dette er direkte sundt, for det er der ingen evidens for). Undgå billig købemad med mættet fedt, da det er inflammationsfremmende Æg, ost, fed yoghurt, kokos og mørk chokolade i de rette mængder (bør være mindre end indtaget af plantemad og umættet fedt), er styrkende og godt for helbredet. Modnet ost er fermenteret, det samme er yoghurt og chokolade, hvilket er sundt, og kokosbaserede fødeemner har antibakteriel effekt.
Spis gerne umættet fedt, MUFA, fra nødder og kerner, nøddesmør, olivenolie, oliven, avocado og avocadoolie.
Spis plantebaseret mad, gerne 30 slags om ugen. Særligt kål og mørke bær er anti-inflammatoriske. Det skyldes plantestoffet glucosinalat, fytokemikalier, polyfenoler, quercetin, og andre vigtige plantestoffer. Grønkål, rosenkål, broccoli, blomkål, palmekål, rødkål, hvidkål – alle er de super sunde og anti-inflammatoriske. Spis det råt, dampet, kogt. stegt. Varme sprænger plantecellerne, så vi lettere kan optage de vigtige stoffer, men men tilbered kortvarigt, for at beskytte de vigtige plantestoffer. I suppe og sammenkogte retter bliver de sunde stoffer i væsken, så betyder kogetiden ikke så meget.
Brug løs af løg og hvidløg. Rødløg tilbyder ekstra sundhed på grund af sin farve. Og spis løs af violette kåltyper, violette gulerødder, rødbeder og tomater, som også kan tilbyde ekstra kraft knyttet til den røde farve. Svampe har ligeledes mange anti-inflammatoriske sundhedsegenskaber, som først er ved at blive udforsket i i disse år.
Brug friske krydderurter, for basilikum, mynte. persille, koriander mv. er anti-inflammatoriske. Og brug toppen af grøntsagerne, f.eks. fra bladselleri, selleri og gulerødder, de har også gavnlig effekt på grund af vigtige plantestoffer.
Frisk ingefær og gurkemeje er meget anti-inflammatoriske, så put dem i alle retter, hvor de kan passe, salte som søde. Riv dem i dressingen, steg, kog – så tit som muligt. Friskkværnet sort peber sammen med gurkemeje fremmer gurkemejens virkning.
Mørke bær indeholder anthocyaniner, som er gavnlige for immunforsvaret og anti-inflammatoriske. Dyreforsøg har vist at disse kraftfulde stoffer kan mindske inflammation med op til 50 %, og intet tyder på at de ikke skulle gælde for mennesker. Spis gerne 50-100 g om dagen af blåbær, brombær, solbær, hyldebær, mørke kirsebær og hindbær. Men alle slags bær er sunde og gavnlige, lige som al frugt er. Spis dog mindst af meget sød frugt, og helst efter et sundt måltid, af hensyn til blodsukkeret.
Spis fuldkorn, både i brød, pasta, og ris. Spis fuldkorns bulgur og cous cous, og hele kerner som hvede, havre, byg, rug, spelt. Spis havregrød. Bag med fuldkorn og hele kerner. Spis quinoa, gerne både hvid, rød og sort, der hver især har sunde egenskaber knyttet til farven.
Undgå inflammationsfremmende mad Pas på med for meget omega 6 fedtsyrer fra solsikkeolie, vindruekerneolie, majsolie og margarine. Og fisk på dåse, hvor fisken er lagt i omtalte olietyper. Når omega-3-fiskeolier og omega-6-planteolier er blevet optaget i kroppen, indbygges de i den membran, som ligger omkring hver celle. Fra cellemembranen omdannes fedtsyrerne til nogle hormonlignende signalstoffer, eicosanoider. Disse har stor indflydelse på, om vi rammes af inflammation, om vi har smerter, om vores blodkar kan trække sig sammen, og om blodpladerne klumper sig sammen og bliver til blodpropper. Din krop kan ikke danne ubegrænsede mængder af signalstoffer, så omega-3-fiskeolier og omega-6-planteolier konkurrerer om at blive omdannet til signalstoffer.
Fordi planteolierne ofte er i overtal gennem vores kost, er det overvejende dem, der lægger beslag på enzymerne i stofskiftet. Dermed dannes der mange flere signalstoffer fra omega-6-planteolie end fra omega-3. Problemet er, at omega-3-fiskeolier er meget bedre til at dæmpe inflammation og modvirke blodpropper, dæmpe smerter, sænke blodtrykket og beskytte dig mod alle de andre sygdomme, som kronisk inflammation kan føre med sig. Så hvis du ikke retter op på ubalancen mellem omega-3 og omega-6, risikerer du let at blive inflammeret.
Undgå sukker i sodavand, saft, juice med sukker eller et højt frugtsukkerindhold, slik, færdigkøbte brød og kager, morgenmadsprodukter, frugtyoghurt – det giver et højt blodsukker, som tærer på kroppens celler og skabe rinflammation.
Undgå de kridhvide kulhydrater fra franskbrød, toastbrød og pasta uden fuldkorn, og ris i kogeposer. Slut med færdigkøbt brød, som er lavet på pulver, uanset om det er med eller uden gluten. Der er ingen næringsstoffer i den type mad, og den er inflammationsskabende gennem dens negative påvirkning af din insulinbalance og metabolisme, foruden de tilsætningsstoffer er oftest er i den type mad.
Undgå kødpålæg og pålægssalater, der indeholder meget sukker, nitrit og usundt fedt, som fører til forhøjet kolesteroltal og inflammation.
Undgå fastfood, junkfood – chips, frysedisk pizza, burgere, frysedisk kartoffelprodukter på grund af usundt fedt, for meget salt og sukker, tilsætningsstoffer som stabiliseringsmidler, farve, smagsforstærkere med mere – som fører til forhøjet kolesteroltal og inflammation, plus madkemi forstyrrer signalstofferne i kroppen og kan være inflammationsfremmende.
Anti-inflammatorisk strategi Du skal spise anti-inflammatorisk hver dag, hvis der skal opnås en egentlig effekt. Et måltid i ny og næ, der ikke er decideret anti-inflammatorisk ødelægger ikke det du opnår ved denne kostform, men du kan ikke nøjes med at spise anti-inflammatorisk fra tid til anden, hvis du vil have effekt. Du kan roligt drikke et glas rødvin til maden.
Dine tarme spiller en stor rolle i udvikling og “drift” af dit immunsystem. 70-80 % af immunsystemet ligger i tarmen, og er oplært af og hele tiden influeret af dit mikrobiom. Jo mere diverst dit mikrobiom er. det vil sige jo flere forskellige gode bakterier du har i tarmene, jo stærkere er dit tarmbiom og dit immunsystem. Du kan udnytte og optimere dit tarmbiom i den anti-inflammatoriske strategi. De gode tarmbakterier lever først og fremmest af kostfibre. De trives ikke med sukker, dårlig mad og meget rødt kød. Så spis groft, masser af plantefibre, fuldkornspasta og naturris (gerne både brune, røde og sorte), bønner. linser og kikærter, fermenteret mad og syrnede mejeriprodukter. Mange fibre er lig tamsundhed, tarmsundhed er lig et godt grundhelbred, som igen er lig med et godt forsvar mod inflammation.
Bemærk: Anti-inflammatorisk kost ikke kan erstatte betændelsesdæmpende medicin som f.eks. binyrebarkhormon, som man jo får, når man har brug for det, men man kan måske ruste sin krop til at klare medicinen bedre ved at give den gode næringsstoffer, som er med til at bygge den op. For eksempel afkalker binyrebarkhormon knoglerne, mens mange anti-inflammatoriske fødevarer indeholder kalcium, som kan modvirke afkalkningen.
Når du planlægger dine måltider, så tænk fibre/plantemad og de øvrige anti-inflammatriske fødevarer ind i centrum af måltidet. Tag det grønne med ind i alle måltider, også morgenmaden. F.eks. kan din morgenmad rumme fuldkornsbrød, lidt god moden ost, grøntsagsstænger og frugtbidder, måske suppleret af en håndfuld nødder. Eller spis en omelet med krydderurter, grøntsager og valnødder, måske lidt ost eller fisk, eller køleskabsgrød, som er havregryn med yoghurt, chiafrø og frugt, der står i køleskabet natten over. Og husk at tænke fisk eller andre omega 3 rige fødevarer ind i mindst et måltid hver dag, men reducer til gengæld kødet til et tilbehør til alle de sunde sager!
Så snart du begynder at spise anti-inflammatorisk konsekvent, tilføjer du kroppen forsvarsstoffer mod ødelæggelse og aktiverer kroppens eget immunforsvar, og du vil kunne mærke en lindring i eventuelle inflammatoriske sygdomme allerede efter få dage på anti-inflammatrisk kost.
Mine opskrifter er udviklet til at give dig inspiration til antiinflammatorisk aftensmad!
Inspiration: Sygeforsikring: Martin Kreutzer I form: Martin Kreutzer martinkreutzer.dk Dr. Will Cole, drwillcole.com Dr. Megan Rossi, guthealthdoctor.com Gigtforeningen Hjerteforeningen
Bemærk: Ved autoimmune sygdomme, herunder allergier og intolerancer, kan der være fødevarer, som du skal vænne din krop til, før du tåler det. Her er en eliminationsperiode efterfulgt af en indfasningsperiode påkrævet. Kontakt mig på info@sundmadsundtliv.dk, hvis du ønsker hjælp til kostændringer!
Nice-cream er godt både til morgenmad, mellemmåltid eller dessert! Du skal bruge frosne bananer, som sødestof og til at ‘fryse’ massen, og en god blender til at mikse det hele!
Opskriften rækker til 4 mindre portioner. Hvis I er storspisende, så læg en halv gange flere ingredienser til opskriften. Tilsæt evt. almindelig mælk eller nøddemælk i stedet for mere kokosmælk, hvis du øger opskriften.
Denne opskrift er bedst med kokosmælk med stabilisator for en cremet konsistens. Men tjek at der kun er kokos, vand og en enkelt stabilisator – for din sundhed!
Ingredienser: 1 dåse kold kokosmælk af en cremet kvalitet (med stabilisator, se bag på dåsen) eller 400 g fra karton, f.eks. kokosmælk fra kokobio, der er tyk og cremet pga. tilsætning af lidt xanthangum 1 moden avocado XL 2 store frosne bananer (evt. tre små) 40 g rå afskallede og ikke salte pistacienødder (kan erstattes af andre nødder eller hampefrø) evt. 1 kugle frossen spinat, det forhøjer sundhed og giver en fin farve
Hæld kokosmælken i blenderen, blend nogle sekunder. Hak 20 g pistacienødder og læg dem op i kokosmælken. Skræl avocadoen, tag stenen ud og læg avocado-stykkerne op i blenderen. Skær de to store frosne bananer i stykker, og læg dem i blenderen. Blend det hele til en pragtfuld svagt grøn kokos- og pistacieduftende softice.
Hak de sidste 20 g rå pistacienødder og bland dem i den færdige softice. Læg lidt oven på hver portion, det ser så lækkert ud! Pynt eventuelt også med frisk frugt i små stykker. Server straks.
En opdateret udgave af svensk pølseret med mere grønt end originalen, et hit hos både voksne og børn !
4 kogte kålpølser eller andre pølser med masser af kød i (Rema har kålpølser og Netto har mange lækre pølser fra Løgismose, der er egnede) – mange pølser behøver ikke kogning før brug i denne ret, men jeg koger altid kålpølser før jeg steger dem 2 mellemstore løg eller 1 stor porre 6 mellemstore skrællede kartofler (ikke bagekartofler) 1 blomkål eller romanescokål 1 rød peber 1 squash 30-40 g smør 2-3 tsk. paprika, evt. røget (men så lidt mindre, det er stærkere og mere markant i smagen) 1 dl fløde (kan erstattes af mælk/plantemælk eller plantefløde) 1,5 dl sødmælk (måske lidt mere, kan erstattes af plantemælk) 3 spsk. tomatkoncentrat evt. 1-2 spsk. god tomatketchup med et lavt sukkerindhold salt og peber
Kog kålpølserne 10 minutter (valgfrit), afkøl dem, og skær dem i skiver (koger du dem ikke skal pølserne blot skæres i skiver) Pil løggene og skær dem i tern. Skræl kartoflerne, og skær dem i mundrette bidder (brug ikke kartofler med skræl, de skal nemlig kunne afgive lidt stivelse) Skål kålen, fjern stokken og skær kålen i mundrette bidder. Læg kartofler og kål i vand i en gryde, kog grøntsagerne op, og kog dem 4-5 minutter. Hæld vandet fra. Skær squashen i tern Skær den rød pebe i strimler.
Smelt smørret i en tykbundet gryder (hvor maden ikke brænder på!), tilsæt paprika og løgtern (evt. bacontern og rød peber, hvis du bruger det), og steg løgternene gennemsigtige, det tager 3-5 minutter. Hæld pølseskiverne i, skru lidt op for varmen og steg det hele ved middelvarme yderligere nogle minutter, til pølserne ser stegte ud. Pas på at løggene ikke får for meget, de må ikke blive meget brune. Tilsæt kartofler, kål, peberfrugt og squash og steg 5 minutter. Tilsæt så fløde, mælk og tomatkoncentrat (evt. ketchup), og rør det hele godt sammen, kog 2-3 minutter. Tilsæt mere mælk, hvis der ikke er sovs nok. Smag til med salt og peber, og drys gerne med lidt frisk hakket persille eller purløg.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
