Sæt en gryde med 1,5 l vand og 1 spsk.salt over at koge.
Skær kyllingebryst store tern. Når vandet koger slukkes det, og kyllingternene ploppes i. De pocherer 15 minutter under låg (blusset er slukket!). Tages op og afkøles.
Pisk revet skal og saft af øko citronen plus olivenolie, salt, peber, honning og lidt spidskommen sammen.
Riv mozzarellaostene i stykker. Vend kyllingetern og ost i citronlagen.
Trim spidskål, fjern stokken, skær i både og snittes fint.
Fjern frøstand i peberfrugt og skær i tern.
Skræl guleroden og fortsæt skrælningen til guleroden er blevet til en bunke spåner.
Pil appelsinerne og skær dem i mundrette stykker.
Skræl glaskålen, skær i skiver og i tern. Bruges fennikel trimmes dette, skæres i skiver og i tern.
Skær abrikoser i strimler.
Arranger grøntsager inkl. spæd salatblanding i et fad, læg valnødder, kylling og mozzarella på, dryp citronlagen over.
Hvis retten serveres som frokostret, skal du måske opjustere mængder med 50 %, og servere godt brød til.
4 personer: 3 tynde squash 1 stor el. 2 mindre fennikel 2 avocadoer 4 store el. 8 mindre øko jordbær 1/2 pose rucola el. 2 hjertesalat olivenolie, salt og peber 12 tynde skiver parmaskinke el. serranoskinke lidt friske krydderurter 4 stykker tyndt knækbrød el. lækre crackers dressing af 1 dl tahin, vand, saft og skal af 1 øko citron, salt, peber, lidt flydende honning Citronvinaigrette kan anvendes i stedet!
Tænd ovnen på 200 grader.
Skær squash i 1/2 cm tykke skiver. Pensl med olivenolie, drys med salt og peber. Læg på bagepapir, som er smurt med lidt olie, og 10-12 minutter til de er bløde, men stadig hænger sammen.
Skyl og tør rucola eller hjertesalat. Bruges hjertesalat strimles det.
Fjern det grønne fra jordbærrene og skær i tykke skiver.
Trim fennikel for stængel, top og yderblade. Skær i ultratynde skiver.
Halver avocado, fjern sten, skær i både. Dryp med lidt citronsaft.
Rør en dressing af tahin, kogende vand, citronsaft og skal, salt, peber og lidt honning.
Læg salat i bunden af 4 skåle, arranger de øvrige ingredienser ovenpå. Dryp med dressing, og pynt med lidt friske krydderurter. Du kan servere mere dressing til.
En sund antiinflammatorisk ret med fibre, omega 3 og et sundhedsspark fra gurkemeje.
4 personer: 4 laksefileter a 125 g 4-5 dl ris + vand 1 spsk. friskrevet gurkemeje el. 2 tsk. stødt gurkemeje 2 store søde kartofler 2 store gulerødder 1 stort gult løg olivenolie, hvidløgspulver, garam masala (eller din ynglingskarry) salt og peber
Sæt ris over at koge efter anvisning på posen med lidt salt. Riv frisk gurkemeje heri eller tilsæt stødt gurkemeje og kog.
Skræl sød kartoffel og gulerødder, skær i små tern. Pil løg, skær i små tern. Bland grøntsagerne og rør med olie og krydderier inkl. salt og peber.
Bag 15-20 minutter ved 200 grader i ovn el. airfryer.
Steg laksefileter på panden. 3-4 minutter på skindsiden og 5-6 minutter på modsatte side til laksen er fast og hvidlig i kødet.
Server ris og grøntsager sammen med laks ved siden af.
Festlig aften, salat med steak! En flexitarsalat med langt mere grønt end kød!
4 personer: 3-400 g god mør steak 2 øko hjerte salat 1/2 lille spidskål 2-3 tynde forårsløg 8 cherrytomater 2 majskolber 1 fennikel 1 stor gulerod friske krydderurter 4 skiver surdejsbrød ell. fuldkornsbrød
Dressing/marinade 1:
Olivenolie, masser af friske krydderurter, saltet citron, citronsaft, varmt vand, flydende honning, friskkværnet peber. Alt blendes til en mayo-agtig dressing.
Dressing/marinade 2:
Olivenolie, tomatpasta, krydderurter, chilisauce, lidt varmt vand, salt, friskkværnet peber. Blendes til en mayo-agtig konsistens.
TO-DO: Start med at lave dressing/marinade 1 eller 2.
Steak steges efter egen smag rød/rosa/gennemstegt. Skær i strimler/skiver og mariner i dressing 1 eller 2. Afkøl.
Skær brødet i tern og steg på panden, som du stegte kød på. Tilsæt lidt ekstra olie eller smør plus salt og peber, steg sprødt og afkøl.
Salat skylles, tørres og snittes fint. Snit spidskål fint. Læg begge dele i bunden af et salatfad.
Skær majskerner fri fra kolberne. Skær med en skarp kniv ned mod et skærebræt.
Skyl og tør tomaterne, halver dem.
Trim fennikel fri top og og bund, skær i både og så i tern.
Trim forårsløg og snit fint.
Riv guleroden.
Læg diverse grøntsager på salaten. Gem lidt til pynt.
Læg det marinerede kød på fadet.
Pynt med grøntsager og krydderurter. Server resten af dressingen til.
En robust og mættende salat, til 4 storspisende skal der nok brød til! Høj plantediversitet og omega 3, der er anti-inflammatorisk.
Kødet kan udelades, eller erstattes af ristet tofu eller halloumiost.
Et spidskål eller 1/2 hvidkål 1 lille rødt spidskål eller 1/4 rødkål 400 g koldt kød, steg, røget kød, kylling… (ikke købt i tern, der er mange tilsætningsstoffer i) 2 æbler 2 stængler blegselleri 50 g cashewnødder 1/2 dl afskallede hampefrø (kan udelades, men de giver topklasse omega 3)
Dressing: revet skal og saft af 1 øko citron 1/2 dl olivenolie (måske lidt mere) revet ingefær og frisk gurkemeje (begge dele er anti-inflammatorisk) salt, peber, honning lidt friske krydderurter
Rist og afkøl cashewnødderne.
Snit kålen tyndt.
Skær kødet i mundrette bidder.
Vask, tør æblerne, halver, fjern kernehus, skær i både og så i tern.
Vask og tør blegselleri. Halver på langs og snit i små halvmåneformede stykker.
Riv ingefær og gurkemeje, gerne med skræl på. Riv og pres citronen.
Pisk dressingen sammen. Er den for tynd eller sur, så pisk mere olivenolie og honning i.
Bland salaten med let hånd i en stor skål, minus nødder og hampefrø. Dryp noget dressing på. Pynt med nødder og frø og lidt krydderurter. Server med resten af dressingen til.
Lækker æggekage med masser af grønt. Version flexitar med pølser og version vegetar med kikærter. Høj plantediversitet i begge!
Version flexitar: 8 øko æg 4 spsk. flødeost naturel 0,6 dl koldt vand olivenolie salt, peber, lidt chilipulver eller røget paprika 250 g kvalitetspølser (eller en rest kød) 150 g brødkrumme (fra let tørt brød, ikke rasp) eller en rest ris, quinoa, pasta, bulgur 5-600 g blandede grøntsager, eksempelvis: løg/porre, fint skåret kål, squash i tern, rodfrugter revet eller i små tern, små buketter broccoli eller blomkål, kartofler i tern, svampe, fennikel i små stykker… Du kan bruge grøntsagsblanding fra supermarkedsdisken, blot ikke fra frost! 1 håndfuld friske krydderurter, groft hakkede 4-5 store tomater 100 g revet mozarella 16 %
Tænd ovnen på 210 grader og smør en passende ovnfast form med olie.
Rengør og klargør grøntsagerne. Skær pølserne i skiver. Rist grøntsager og pølser i olivenolie et par minutter til de får lidt farve, krydr med salt, peber, chili/paprika, steg yderligere 5 minutter ved middelvarme. Vend brødkrummer, eller hvad du bruger i, og varm det igennem et par minutter. Sæt til side.
Pisk æggene med vand, flødeost, salt og peber til det skummer.
skær tomaterne i tykke skiver.
Hæld grøntsags-brødkrumme blandingen i det smurte fad. Hæld ægge-flødeost blandingen over.
Læg tomatskiverne på og drys mozarellaost over.
Bag i ovnen i 30 minutter.
Version vegetar: 8 øko æg 4 spsk. flødeost naturel eller plantefløde (fåes i supermarkeder og helsekost) 0,6 dl koldt vand olivenolie salt, peber, lidt chilipulver eller røget paprika 250 g kogte kikærter, evt. fra dåse (skyllet og afdryppet) 150 g brødkrumme (fra let tørt brød, ikke rasp) eller en rest ris, quinoa, pasta, bulgur 5-600 g blandede grøntsager, eksempelvis: løg/porre, fint skåret kål, squash i tern, rodfrugter revet eller i små tern, små buketter broccoli eller blomkål, kartofler i tern, svampe, fennikel i små stykker…Du kan bruge grøntsagsblanding fra supermarkedsdisken, blot ikke fra frost! 1 håndfuld friske krydderurter, groft hakkede 4-5 store tomater 100 g revet mozarella 16 % eller vegansk ost
Følg opskriften ovenfor. Tilsæt kikærter i stedet for pølse.
Skyl blomkålen, tør det, del det i store buketter og læg dem i en foodprocessor. Blend til en mellignende konsistens. Læg blomkåls ‘melet’ i en stor skål, tilsæt de øvrige ingredienser inkl. revet ost, og rør det hele godt sammen.
Del dejen i 2 og smør hver halvdel ud på en bageplade med bagepapir. Du vælger selv, hvor tynd bunden skal være.
Bag pizzabunden i 15 minutter til den har brune pletter og virker fast.
Skru ovnen op til 220 grader.
Nu lægger du fyld på pizzaen efter eget valg. Her er dog også et par forslag fra mig: (husk ikke for meget våd base, så bliver det hele noget sjask) – på billedet er det lidt pesto som base, spinat (optøet fra frost og presset fri for væske), løg, hvidløg, og peberfrugt – lidt tomatpassata, hakket grønkål, løg, hvidløg, frisk mozarella i stykker – og lidt revet citronskal efter bagning – lidt tomatsauce som base, nogle skiver chorizo, løg, hvidløg, kapers og frisk mozarella – lidt tomatpassata eller tomatsauce som base, lidt tyndtskåret røget (eller kogt) skinke i stykker, lidt klatter pesto, halve sorte oliven, revet pamesanost og lidt frisk mozarella – og rucola på efter bagning
Færdigbag pizzaen (pizzaerne) 10-15 minutter ved 220 grader.
Robust middagssalat, men alligevel i den lette ende af mad, som salat jo er! Høj plantediversitets score, der glæder dine tarme!
3-400 g koldt kød i tern 1 x 1 cm i størrelse. 1 rødt spidskål 4 x 1 cm tykke skiver afkølet Hokkaidogræskar eller Butternutsquash 2 appelsiner 1 løg 6 store kogte kolde kartofler (kan erstattes af mere bagt græskar eller søde kartofler) 1 bundt persille (+ evt. basilikum, koriander, mynte) 1 dl vand 3/4 dl olivenolie 1 øko citron eddike 1-2 spsk. flydende honning salt, peber
Græskarret skal bages, så start med det.
Tænd ovnen på 200 grader.
Skær skiver af græskarret, læg dem i ovnfast fad, pensl med lidt olie og drys med lidt salt og peber. Sæt græskarskiverne i ovnen, og bag dem mellem 20-30 minutter, afhængig af, hvor meget “bid” i græskarret du vil have.
Vend køddet med lidt olivenolie, et skvæt mild eddike, salt og peber, og lad det trække mens resten af salaten laves færdig.
Skræl dit løg, og skær det i ultra tynde skiver, helst på mandolinjern. Hæld lidt mild eddike på løgskiverne, så de lige bliver våde, og lad dem trække i 5 minutter, hæld lidt mere eddike på og lad løgskiverne trække til salaten skal blandes.
Halver spidskålen, fjern stokken, del kålen i både og snit kålen fint. Læg i en salatskål.
Pil de kolde kartofler og skær dem i tern, læg kartoffelternene ned i salatskålen.
Skræl appelsinerne med en kniv, således: læg appelsinen på et skærebræt, skær bunden af appelsinen, og skær tynde skiver af skræl fra toppen og ned mod bunden. Når den er skrællet vendes den og bunden skæres helt fri for skræl. Skær nu appelsinen i både og i tern. Læg appelsinen i salatskålen.
Skær de afkølede græskarskiver i tern.
Tilsæt de marinerede kødtern, græskartern og marinerede løg (uden den eddike, der evt. ligger i skålen efter marineringen) til salaten.
Bland forsigtigt alt sammen.
Dressing: Riv skallen af citronen og pres den. Hæld vand og olivenolie i en blender, tilsæt det skyllede persille, citronsaft og citronskal, 1 spsk. citronbalsamico (eller mild eddike), honning, salt og peber.
Blend dressingen sammen, tilsæt lidt mere vand eller olie, hvis den bliver for tyk til at kunne hældes over salaten. Smag evt. dressingen til med mere honning og salt, smagen skal være “grøn” og syrlig (ikke sur). Hæld noget af dressing over salaten, og server resten af dressingen til.
Kan spises med godt brød og smør til, eller kog lidt quinoa, afkøl og vend i salaten, før dressingen, for at gøre salaten endnu mere mættende.
En letfordøjelig ret, dejlig smag, stor sundhed!Kan spises af stort set alle, uanset eventuelle fordøjelsesirritationer, og tilfører stor plantediversitet og demed sundhed til tarmene.
125 g kyllingbryst pr. person – kan erstattes af kød fra en kogt eller stegt kylling 2 spidskål (1,5 hvis de er store) 1 stor, men tynd squash (fås det ikke, så del den evt. på langs) 250 g svampe 4 tykke skiver grovbrød, gerne surdej 250 g cherrytomater 1 håndfuld krydderurter, gerne med blomster jomfru olivenolie, sesamolie, salt, peber, soyasauce, honning
Kog, damp, eller stegt kyllingebrysterne. Hold dem varme. Skær det færdige kød i skiver eller mundrette bidder.
Tænd ovnen på 220 grader.
Vask og tør squashen, skær den i skiver. Halver spidskål, fjern stokken og skær i kvarte eller brede stykker. Læg begge dele og cherrytomater på et bagepapir på en bageplade, sprøjt eller pensl med olivenolie, drys med salt og peber, og bag det i 15 minutter.
Tør svampene rene for jord. Skær dem i skiver. Skær brødet i mundrette tern. Vend svampe og brød med olivenolie, salt og peber. Steg det på en varm pande i et par minutter. Tilsæt et par dråber sesamolie og et par skefulde soyasauce, plus en teskefuld honning, og steg videre til svampene er bløde og brødet sprødt.
Skyl, tør og hak krydderurterne.
Arranger alle ingredienser på et fad. Pynt med krydderurter. Giv eventuelt lidt vinaigrette med olie og citronsaft, måske lidt honning, til.
En slow-food ret med masser af smag og masser af grønt!Jeg har lavet en let bitter salat til, dels er bitterstoffer sunde, dels er de et godt modspil til svinekød og ærtemos.Men en anden, ikke bitter salat, kan fint bruges.
Pulled pork 1,5 kg svineskank (eller vælg nakkefilet, og læs så her) 1 stort løg 2 gulerødder 4 laurbærblade salt 10 peberkorn
Marinade: 0,6 dl øko olivenolie 2 spsk. æbleddike salt, peber, lidt honning røget paprika eller chili friskhakkede krydderurter lidt hvidløg- og løgpulver (eller 1 fed hvidløg presset og lidt revet løg)
Kog svineskanken op og skum væsken. Læg grøntsager med skal/skræl ned til kødet plus peberkorn, lauerbær og salt. Kog det hele i 1,5-2 timer til kødet falder fra benet. Afkøl let, fjern skindet og pil kødet fra benet i mundrette stykker.
Rør marinaden sammen, hæld den over kødet, rør rundt og lad det hvile til det skal spises. (I køleskab, hvis det laves lang tid før måltidet, men tag det så ud 1-2 timer før I spiser det. Kødet er bedst lunt eller ved stuetemperatur).
Naanbrød Køb evt. naanbrød eller bag selv. Jeg brugte en opskrift med surdej (på engelsk), for gærdejsversion se f.eks. opskrift hos Loui og Bernaisen her.
Salat 1 stort radicchio salathoved 1 håndfuld valnødder gojibær eller rosiner olivenolie, en skefuld æbleeddike, salt og peber
Snit radicchiosalaten mellemfint. Hak nødderne mellemfint. Bland med gojibær eller valnødder. Dryp lidt olie, eddike, salt og peber på salaten.
Ærtemos 2-3 dl fine ærter 1/2 dl olivenolie (måske en anelse mere) revet skal og citronsaft fra 1/2 øko citron (måske lidt mere) salt, peber, lidt hvidløgspulver eller friskpresset hvidløg, evt. lidt chili
Giv ærterne et opkog på max. 2 minutter. Afdryp. Blend ærterne med de øvrige ingredienser til e grov mos, smag til med salt, peber og hvidløg.
Spis: Læg pulled pork, salat og ærtemos på et brød, og nyd det!
Sådan kan 500 g hakket oksekød række til 6 spisende!Fyldt op med grøntsager og halloumiost.
Farsbrød 500 g hakket oksekød 500 g hakkede grøntsager inkl. løg 1 æg 1 dl havregryn salt, peber 1 halloumiost eller 150 g fetaost
Riv/hak grøntsagerne, jeg bruger min foodprocessor. Bland med det hakkede kød og øvrige ingredienser, minus ost. Form til farsbrød i et fad (med bagepapir for nemmere rengøring). Skær osten i stave, og pres det ind i farsbrødet. Bag ved 200 grader i 35 minutter til det er brunet.
Avocadomos 2 store modne avocadoer skal og saft af 1/2 øko citron eller 1 øko lime friskpresset hvidløg eller hvidløgspulver, evt. lidt chili salt, peber
Halver avocadoerne og fjern stene. Mos avocadoerne i en skål med en gaffel. Riv citron/lime, pres citronsaft/limesaft. Bland alle ingredienser og smag til med salt, peber, hvidløg (evt. chili) og citron.
Kartoffel-valnøddepesto salat 1 kg faste kartofler 1 bdt. persille, vasket og tørret 1,5 dl valnødder 1 lile glas kapers, lage hældt fra 1/2 olivenolie, 2-3 spsk. vineddike, 1 spsk. honning salt, peber 1 æble i tern evt. lidt hakket grønkål og/eller rød spidskål, og lidt friske ærter pynt: blomster, krydderurter
Vask kartoflerne, skær dem i 1,5 cm tykke skiver og kog dem i 1/2 dl groft salt i ca. 10 minutter, til de er kogte men faste. Afkøl kartoflerne.
Blend persille med valnødder, kapers, olivenolie, vineddike, salt, peber og 1 spsk. honning – til en grov pesto. Smag til efter egne smagsløg.
Vend pestoen med de kogte kolde kartofler, æbletern, kål/ærter, hvis det anvendes. Pynt evt. med blomster eller krydderurter.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.